Vejledning til samspil mellem standardkontrakter og statens it-projektmodel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til samspil mellem standardkontrakter og statens it-projektmodel"

Transkript

1 Vejledning til samspil mellem standardkontrakter og statens it-projektmodel guide til valg og brug af kontrakter i it-projekter

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Præsentation af Statens it-projektmodel Indledning It-projekter Fasemodel Ledelsesprodukter Præsentation af standardkontrakterne K01 Standardkontrakt for kortvarigt it-projekt K02 Standardkontrakt for længerevarende it-projekt K03 Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode Sammenligning af standardkontrakter Udbud og dialog Udbudsreglernes betydning for kontrakterne og it-projektmodellen Om SKI-rammeaftaler Teknisk dialog med markedet Projektlederens overblik - hvad og hvornår - faser i et projekt Projektets Hovedfaser Idéfasen Strategiske overvejelser Analyse til brug for udbuds og kontraktovervejelser Analysefasen Strategiske overvejelser Anskaffelsesfasen Strategiske overvejelser Kontraktens samlede udtryk Kontraktens bilag Gennemførelsesfasen Strategiske overvejelser Overdragelse af projektet til forretningen Realiseringsfasen Strategiske overvejelser... 29

3 Bilag 1 Sammenligning mellem standardkontrakterne Standardkontrakterne...31 Anvendelsesområde og leveranceform...31 Vederlags og rettighedsmodel...34 Væsentlige kontraktlige håndtag...36 Driftsmodel...39 Bilagshåndtering og udarbejdelse af disse...39 Kontraktens generelle kompleksitets niveau...40 Bilag 2: Oversigtsmodel Samspil mellem kontrakt og it-projektmodel Bilag 3 - Bilagsoversigt K01, K02 og K

4 Side 1 1. Introduktion Formålet med denne vejledning er at skabe et overblik over sammenhængen mellem Statens itprojektmodel og anvendelsen af statens standardkontrakter for it-anskaffelser (K01, K02 & K03) i et konkret it-projekt. Vejledningen er dels et supplement til de mere juridiske vejledninger, der findes om statens standardkontrakter, og dels et supplement til de vejledninger og tjekskemaer, som hører til Statens it-projektmodel. Vejledningen vil præsentere de overvejelser, som en projektleder og styregruppen med fordel kan gøre sig, i forbindelse med valg og brug af kontraktmodeller i it-projekter. Det er vejledningens grundfilosofi, at overvejelserne om kontrakt og valg heraf, er et strategisk element i it-projektet, som projektlederen og styregruppen skal tage ansvar for, i alle faser af projektet. Denne vejledning vil derfor i et helikopterperspektiv hjælpe projektlederen til, allerede fra idéfasen at have fokus på, hvad valget af kontrakt betyder for projektet, og hvad projektet betyder for valget af kontrakt. Vejledningen vil kort præsentere hovedelementerne i Statens it-projektmodel og standardkontrakterne, og fungerer på denne baggrund også som introduktion til Statens itprojektmodel og de underliggende værktøjer, samt introduktion til Statens standardkontrakter for it-anskaffelser. Yderligere vejledningsmateriale om projektmodellen kan findes på: Skabelonerne og bilag til standardkontrakterne kan findes på: Statens it-projektmodel skelner mellem obligatoriske produkter og anbefalede produkter. I denne vejledning vil der dog ikke blive skelnet mellem, hvorvidt ledelsesprodukterne fra projektmodellen er obligatoriske eller ej. Vejledningen opstiller en række anbefalinger til myndighederne og deres projektledere og give et overblik over det samlede it-projekt, og dermed også et overblik over sammenhængen mellem Statens it-projektmodel og Statens standardkontrakter. Som led i planlægningen af et it-projekt, er det vigtigt, at kunden er opmærksom på tre faktorer, der skal bringes i samspil: EU's- udbudsregler, it-projektmodellen og kontrakten til itanskaffelsen.

5 Side 2 It-projektmodellens faser samt ledelsesprodukterne danner den overordnede ramme for hele itprojektet, fra idé, til etablering af it-system, til drift og realisering af gevinster. EU s udbudsregler fastlægger de nærmere regler for kundens konkurrenceudsættelse af it-systemet, og i et vist omfang det efterfølgende samarbejde med den valgte leverandør. Kontrakten regulerer det direkte samarbejde mellem kunden og leverandøren. Fokus for vejledningen er at beskrive samspillet mellem projektmodellen og kontrakten til itanskaffelsen, og vil alene kortfattet beskrive rammerne for udbud og dialog. Vejledningen er opbygget af: En introduktionsdel - med præsentation af Statens it-projektmodel En præsentation af it-standardkontrakterne, suppleret af en tværgående beskrivelse af kontrakternes regulering og anvendelsesområde En præsentation af rammerne for udbud og dialog En opslagsdel opdelt efter projektmodellens faser I vejledningens bilag 1 er desuden indsat en sammenstilling af de tre standardkontrakter, indenfor en række centrale temaer

6 Side 3 2. Præsentation af Statens it-projektmodel 2.1 Indledning Alle it-projekter i statslige myndigheder skal benytte den fællesstatslige it-projektmodel 1. I dette afsnit gennemgås kort projektmodellens elementer. For uddybning henvises til Vejledning til den fællesstatslige IT-projektmodel, der kan findes på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. 2.2 It-projekter Når it-projektets samlede omkostninger er over 10 mio. kr., skal projektet forelægges Statens ITprojektråd til en risikovurdering. Sådanne it-projekter kan ikke påbegynde deres anskaffelsesfase, før risikovurderingen er gennemført. It-projekter over 60 mio. kr., skal efter behandling i IT-projektrådet forelægges Finansudvalget. Forelæggelsen skal foretages inden et udbud (i anskaffelsesfasen) formelt påbegyndes, ved offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. It-projektmodellen består af en fasemodel med faseovergange, og en række ledelsesprodukter, som yderligere understøtter styring og beslutninger i projektet. 2.3 Fasemodel Fasemodellen består af fem hovedfaser samt principper for hvordan faseovergangen håndteres i projektets ledelse Fasemodellens fem hovedfaser er: Idéfasen, hvor projektidéen kvalificeres og udmøntes i et projektoplæg. Analysefasen, hvor hovedparten af ledelsesprodukterne udarbejdes særligt PID og business casen, og hvor projektet risikovurderes af Statens IT-projektråd Anskaffelsesfasen, hvor it-leverancen specificeres og anskaffes (typisk gennem udbud). Fasen afsluttes når kontrakten er klar til underskrift. 1 jf. pkt i budgetvejledningen for 2011

7 Side 4 Gennemførelsesfasen, hvor it-leverancen sammen med leverandøren designes, udvikles, testes, implementeres og overdrages til drift. Realiseringsfasen, hvor forretningen realiserer business casens gevinster gennem anvendelse af itleverancen. En overgang fra én fase til en anden, repræsenterer et væsentligt skift i projektets tilstand. Styregruppen skal ved faseovergangen godkende eller afvise, om projektet er klar til at gå videre. It-projektmodellen anbefaler, at opdele de største af hovedfaserne i mindre ledelsesfaser. En ledelsesfase er en afgrænset del af en hovedfase. En opdeling i ledelsesfaser sker med henblik på at opnå klare beslutningspunkter i projektet, hvor det er relevant for styregruppen at vurdere projektet igen. For projekter over 60 mio. kr. er det obligatorisk at dele anskaffelsesfasen op i henholdsvis specificering og udbud. 2.4 Ledelsesprodukter Et ledelsesprodukt i it-projektmodellen understøtter styring og beslutninger i projektforløbet. Et ledelsesprodukt kan være obligatorisk eller anbefalet. Når et ledelsesprodukt er obligatorisk, skal myndigheden anvende den skabelon, som er udarbejdet til projektmodellen. Det obligatoriske produkt skal godkendes af styregruppen. Ministeriernes Projektkontor i Digitaliseringsstyrelsen udvikler og vedligeholder skabelonerne til ledelsesprodukterne. Skabelonerne kan hentes på: Arbejdet med hovedparten af de obligatoriske ledelsesprodukter påbegyndes i analysefasen, og vedligeholdes løbende, undervejs i projektet.

8 Side 5 Nedenstående illustration viser it-projektmodellens ledelsesprodukter fordelt på de forskellige faser i fasemodellen.

9 Side 6 3. Præsentation af standardkontrakterne I det følgende er der foretaget en kort introduktion til Statens standardkontrakter for itanskaffelser. Statens standardkontrakter for it-anskaffelser er følgende: K01 Standardkontrakt til kortvarigt it-projekt K02 Standardkontrakt for længerevarende it-projekt K03 Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode K01 og K02 har karakter af "agreed documents" og er således forhandlede standarder mellem staten og forskellige interesseorganisationer, der repræsenterer både kunde- og leverandørside. Standardkontrakternes enkelte bestemmelser, er udtryk for en nøje overvejet balancering af rettigheder, og forpligtelser, mellem parterne. Eventuelle tilpasninger og ændringer i kontrakten i forhold til et konkret projekt, bør derfor grundigt gennemtænkes, i forhold til eventuelle utilsigtede forskydninger, i kontraktens regulering. Dette gælder også i forhold til de bilag, der hører til kontrakten. De enkelte bestemmelser og bilag kan i den sammenhæng ikke betragtes isoleret, da der ofte vil være betydelige indbyrdes afhængigheder. K01 og K02 baserer sig på en klassisk vandfaldsmodel, med en detaljeret kravspecifikation, hvor tid, pris og leverancer er fastlagt ved kontraktens indgåelse. K03 understøtter agile udviklingsmetoder, hvor kundens krav er overordnet beskrevet og knyttet til kundens forretningsmæssige mål og behov. Der foreligger således ikke i en K03 kontrakt en detaljeret kravspecifikation fra projektets start, hvilket giver kunden og leverandøren mulighed for i fællesskab at fastlægge løsningen. Pris og tid ligger som udgangspunkt fast, idet fleksibiliteten i kontrakten ligger i leverancerne. K-kontrakterne beskrives nærmere nedenfor, og en sammenligning af udvalgte områder/temaer i kontrakterne kan ses i vejledningens bilag K01 Standardkontrakt for kortvarigt it-projekt K01 blev introduceret i 2004 og er målrettet mindre komplekse systemanskaffelser til offentlige myndigheder baseret på standardsystemer med ingen eller kun få tilpasninger og tilretninger. Implementeringsforløbet sker typisk over en kortere periode og forventes som udgangspunkt at have en tidshorisont på under 6 måneder. Kontrakten understøtter således ikke større systemleverancer, hvori der indgår et større omfang af systemudviklingsarbejder.

10 Side 7 Kontraktens anvendelsesområde baserer sig på følgende hovedprincipper: K01 Anskaffelsen sker på grundlag af en fyldestgørende kravspecifikation. Anskaffelse dækker køb af et it-system bestående af udstyr, standardprogrammel og dokumentation. Anskaffelsen forudsætter, at der kun i begrænset omfang er behov for specialtilpasninger og tilretninger til det leverede standardprogrammel. Anskaffelsen sker som en samlet levering og en overtagelsesprøve. Anskaffelsen sker til fast tid og til fast pris. Anskaffelsen indeholder som udgangspunkt vedligeholdelse af alle dele af it-systemet fra overtagelsesdagen. Hvis systemanskaffelser sker på baggrund af leverancer, der alene indeholder programmel og øvrige tjenesteydelser, skal kontrakten rettes til i overensstemmelse hermed. Kontrakten forudsætter, at der anskaffes et system, som kunden selv, eller tredjemand, kan driftsafvikle. Hvis kunden samtidig med systemanskaffelsen ønsker, at leverandøren skal forestå driftsafvikling, skal kontrakten suppleres med en selvstændig driftskontrakt. Kontrakten kan ikke, uden omfattende tilretninger, benyttes til servicebureau-/asp-leverancer eller tilsvarende, hvor leverancen leveres som en serviceydelse fra leverandøren. Ved anvendelse af K01, kan der tages udgangspunkt i de bilagsskabeloner, der indgår som en del af den samlede kontraktpakke. Bilagene fungerer i vidt omfang, som en konkret udmøntning af den overordnede regulering i kontrakten. Bilagene danner et godt grundlag for arbejdet, men skal dog nøje udfyldes og tilrettes, så de afspejler de specifikke forretningsmæssige behov i projektet. I vejledningens bilag 3 er indsat en samlet oversigt over bilagene i K01.

11 Side K02 Standardkontrakt for længerevarende it-projekt K02 blev introduceret i 2007, og er målrettet større systemanskaffelser af mere kompleks karakter, hvor udviklings- og implementeringsdelen er af en betydelig størrelse. K02 understøtter, i modsætning til K01, en faseopdelt leverance, hvor levering af løsningen sker i flere delleverancer. Kontraktens anvendelsesområde baserer sig på følgende hovedprincipper: K02 Anskaffelsen sker på baggrund af en fyldestgørende kravspecifikation, der sammen med leverandørens løsningsbeskrivelse udgør leverancebeskrivelsen. Leveringen sker i faseopdelte leverancer med særskilt afprøvning og en samlet overtagelsesprøve efter gennemførelse af den sidste delleverance. Leverandøren har et samlet projektansvar og er totalleverandør. Anskaffelsen sker til fast tid og til fast pris. Anskaffelsen forudsætter, at både kunden og leverandøren angiver deres modenhedsniveau opgjort efter nærmere angivne retningslinjer. Anskaffelsen indeholder levering af vedligeholdelse og support af alle dele af leverancen fra tidspunktet for kundens ibrugtagning Hvis systemanskaffelser sker på baggrund af leverancer, der alene indeholder programmel og øvrige tjenesteydelser, skal kontrakten rettes til i overensstemmelse hermed. Kontrakten forudsætter, at der anskaffes et it-system, som kunden selv, eller tredjemand, kan driftsafvikle. Hvis kunden samtidig med systemanskaffelsen ønsker, at leverandøren skal forestå driftsafvikling, skal kontrakten suppleres med en selvstændig driftskontrakt/driftsvilkår. Kontrakten kan ikke, uden omfattende tilretninger, benyttes til servicebureau/asp-leverancer eller tilsvarende, hvor leverancen leveres som en serviceydelse fra leverandøren.

12 Side 9 Ved anvendelse af K02 kan der tages udgangspunkt i de bilag, der indgår som en del af den samlede kontraktpakke. Bilagene er ikke tiltænkt at være egentlige skabeloner for bilag, som i K01, men forudsættes i højere grad at være et rammeværk for de centrale forhold, som en kunde og leverandør skal sikre, er adresseret i de respektive bilagsområder. Der forestår således et mere omfattende bilagsarbejde for kunden, ved anvendelse af K02 i forhold til K01. Dette arbejde kræver både tekniske, kommercielle og juridiske kompetencer hos kunden, eller dennes rådgivere. I vejledningens bilag 3 er indsat en samlet oversigt over bilagene i K K03 Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode K03 blev introduceret i december 2012, og er målrettet større projekter af mere kompleks karakter, hvor udviklings- og implementeringsprojekter er af en vis størrelse, og hvor man enten ikke ønsker, eller ikke kan lægge sig fast på, en fuldstændig foruddefineret løsning. K03 understøtter gennemførelse af agile it-projekter, under anvendelse af en agil metode, der giver mulighed for, at kunden kan gennemføre et it-projekt, selv om alle krav endnu ikke er kendt. K03 fokuserer derfor i høj grad på samarbejdet mellem parterne og den proces, som kunden og leverandøren skal gennemløbe for at definere den endelige leverance. Leverancen leveres i flere delleverancer, der som udgangspunkt overtages løbende og kan ibrugtages særskilt. Kontraktens anvendelsesområde baserer sig på følgende hovedprincipper: K03 Anskaffelsen sker på grundlag af kundens behovsopgørelse, som angiver kundens særlige forretningsmæssige mål og behov på et overordnet niveau. Kundens krav er opdelt i Absolutte Krav og Øvrige Krav. Den endelige leverance fastlægges af parterne i fællesskab på baggrund af kundens behovsopgørelse, kundens kravliste og leverandørens overordnede løsningsbeskrivelse. Anskaffelsen sker som udgangspunkt til fast tid og inden for en fast prisramme. Hver delleverance er nedbrudt i en række iterationer, hvor kunden og leverandøren i fællesskab fastlægger en nærmere prioritering og detaljering af den leverance, der skal leveres. Leverandøren har et overordnet projektansvar, men kunden har et medansvar for projektets gennemførelse. Anskaffelsen forudsætter, at begge parter har den fornødne indsigt og erfaring med den anvendte agile metode. Anskaffelsen omfatter som udgangspunkt vedligeholdelse og support af alle delleverancer fra kundens overtagelse heraf.

13 Side 10 Hvis systemanskaffelser sker på baggrund af leverancer, der alene indeholder programmel og øvrige tjenesteydelser, skal kontrakten rettes til i overensstemmelse hermed. Kontrakten forudsætter, at der anskaffes en løsning, som kunden selv eller tredjemand kan driftsafvikle. Hvis kunden samtidig med anskaffelsen ønsker, at leverandøren skal forestå driftsafvikling, skal kontrakten suppleres med en selvstændig driftskontrakt/driftsvilkår. Driftskontrakt/driftsvilkår skal indsættes i kontraktens bilag 12. Kontrakten kan ikke benyttes til servicebureau/asp-leverancer, eller tilsvarende, hvor leverancen leveres som en serviceydelse fra leverandøren. Gennemførelse af et succesfuldt agilt projekt forudsætter, at kunden og kundens organisation afsætter væsentlige ressourcer til projektgennemførelsen. Samtidig skal kunden sikre, at der etableres en decentraliseret beslutningskompetence hos projektleder og de øvrige nøglepersoner, der har det løbende samarbejde med leverandøren. Ved brug af K03 bør der tages udgangspunkt i de bilag, der indgår som en del af den samlede kontraktpakke. Bilagene er ikke tiltænkt som egentlige skabeloner til bilag, som i K01, men forudsættes i højere grad at være et rammeværk for de centrale forhold, som kunde og leverandør skal sikre er adresseret i de respektive bilagsområder. Der forestår således et mere omfattende bilagsarbejde for kunden ved anvendelse af K03 end i forhold til K01. Dette arbejde kræver både tekniske, kommercielle og juridiske kompetencer hos kunden eller dennes rådgivere. I vejledningens bilag 3 er indsat en samlet oversigt over bilagene i K Sammenligning af standardkontrakter I bilag 1 sammenstilles de tre standardkontrakter indenfor en række centrale temaer. Projektlederen og styregruppen kan i kombination med gennemgangen i afsnit 3.1 til 3.3 benytte denne sammenstillig i analyserne og overvejelserne vedrørende valg af kontrakt.

14 Side Udbud og dialog 4.1 Udbudsreglernes betydning for kontrakterne og it-projektmodellen Fokus for denne vejledning er at beskrive samspillet mellem projektmodellen og kontrakten til itanskaffelsen. Nedenstående beskrivelse af reglerne om konkurrenceudsættelse, udgør derfor alene en kortfattet gennemgang af de forhold, som projektlederen skal være opmærksom på. Det anbefales, at projektlederen, parallelt med overvejelserne om valg af kontrakt, overvejer, hvilken udbudsproces som kontrakten skal indgå i. Mindre it-projekter med en værdi på mellem kr. og EU s tærskelværdi (ca. 1 mio. kr. for statslige myndigheder), skal konkurrenceudsættes efter tilbudslovens regler, et såkaldt nationalt udbud. Der skal ske en annoncering på udbud.dk ( Statslige projekter med en værdi over EU s tærskelværdi, skal konkurrenceudsættes efter EU s udbudsregler, hvilket betyder, at en række detaljerede krav skal følges. Der skal ske en annoncering i EU-tidende ( Som alternativt til udbud efter tilbudslovens regler, eller EU-udbudsregler, vil det i visse tilfælde være muligt at anvende SKI s rammeaftaler. Disse behandles særskilt nedenfor i afsnit 4.2. I det følgende, vil beskrivelsen af projektmodellen og konkurrenceudsættelsen tage udgangspunkt i en EU-udbudsproces.. Statens standardkontrakter for it-anskaffelser er alle udarbejdet, under hensyntagen til principperne i EU's udbudsregler. Ordregiver er naturligvis forpligtet til at anvende kontrakterne i overensstemmelse med disse principper. De mest udbredte udbudsformer Udbud Offentligt udbud: Alle interesserede kan som udgangspunkt afgive et tilbud Begrænset udbud: På baggrund af en prækvalifikationsfase udvælges et mindre antal leverandører til at afgive tilbud Konkurrencepræget dialog: På baggrund af en prækvalifikationsfase udvælges et mindre antal leverandører til en dialogrunde, hvorefter der afgives et endeligt tilbud

15 Side 12 Kunden kan som udgangspunkt frit vælge mellem offentligt udbud og begrænset udbud. Hvis itprojektet har en vis kompleksitet, og derfor må forventes at medføre en væsentlig arbejdsbyrde hos tilbudsgiverne 2, bør udbudsformen begrænset udbud benyttes. Hvis projektet har en høj kompleksitet, og kunden ikke (i tilstrækkeligt omfang) kan beskrive de tekniske eller finansielle krav, bør det overvejes at afklare mulighederne for at gennemføre en konkurrencepræget dialog. Denne udbudsform har indbygget én eller flere dialogfaser, hvor kunden, og de udvalgte tilbudsgivere, har mulighed for at drøfte den efterspurgte ydelse, og de nærmere vilkår for levering heraf. 4.2 Om SKI-rammeaftaler Som alternativt til gennemførelse af et EU-udbud, kan det overvejes at benytte SKI's rammeaftaler, hvis der findes relevante aftaler til at dække ordregivers konkrete behov. Om en SKI-aftale er relevant bør vurderes ud fra følgende parametre: Er den ønskede løsning omfattet af den pågældende aftale? Matcher leveringsvilkårene 3 /leveringsmodellen ordregivers ønsker? Er de relevante leverandører på aftalen? De fleste SKI aftaler forudsætter, at der gennemføres et miniudbud blandt de leverandører, der er på den pågældende aftale. Miniudbud har store ligheder med et EU-udbud, med den undtagelse, at der ikke skal gennemføres en prækvalifikation, da leverandørerne allerede er udvalgt af SKI. SKI s aftaler har en lighed, omfang og kompleksitet, der minder om traditionelle it-kontrakter, herunder bl.a. K02, men vil ofte dække et snævert leveranceområde, der kan betyde, at kunden skal foretage konkurrenceudsættelse på flere aftaler, for at få opfyldt det samlede forretningsmæssige behov. F.eks. kræver systemanskaffelse, og efterfølgende drift, anvendelse af to separate aftaler. Anvendelsen af flere aftaler må forventes at betyde, at kunden skal indgå aftaler med flere forskellige leverandører. De styringsmæssige udfordringer i den samlede aftale/leverandørkonstruktion skal derfor nøje overvejes, inden en SKI-aftale vælges. 4.3 Teknisk dialog med markedet Som led i planlægning af et projekt vil det ofte være relevant og anbefalelsesværdigt at tage en dialog med udvalgte leverandører på markedet. En dialog kan bl.a. være med til at afklare: Hvilke leverandører, der er på markedet? Hvilke krav markedet kan honorere? Om der er særlige forhold vedr. vilkår som ordregiver skal være opmærksom på? Har lignende løsninger været udviklet før? 2 Ligeledes kan ordregivers arbejdsbyrde i forbindelse med at evaluere et meget højt antal tilbud, være væsentlig. 3 SKI s aftaler er kendetegnende ved, at ordregiver som udgangspunkt ikke kan ændre i de fastlagte vilkår for levering af leverancen.

16 Side 13 Hvilken udbudsstrategi vil det være fornuftigt at vælge? Dialogen med leverandørerne betegnes "teknisk dialog", og skal naturligvis gennemføres på en sådan måde, at de udvalgte leverandører ikke får en fordel frem for andre. Udvælgelsen af deltagere til dialogen, skal derfor ske på sagligt grundlag. Der bør ligeledes etableres en høj grad af åbenhed om dialogen og dens resultater, f.eks. ved at offentliggøre referater eller konklusioner fra dialogen. Den tekniske dialog bør ske tidligt i processen, dvs. førend ordregiver påbegynder specificeringsarbejdet. Dette giver dels den største værdi og skaber også en vis tidsmæssig luft til selve udbudsprocessen, hvilket er med til at understøtte ligebehandling af tilbudsgiverne. Ordregiver bør gennemføre dialogen i idéfasen eller tidligt i analysefasen. Læs mere om teknisk dialog i udbudsrådets vejledning om teknisk dialog, Dialog ved udbud - hvad er muligt? (

17 Side Projektlederens overblik - hvad og hvornår - faser i et projekt Det er vejledningens primære formål, at sætte it-projektlederen i stand til, i alle projektets faser, at overskue og vurdere sit valg og brug af kontrakt. Denne oversigtsmodel viser, hvor kontraktforløbets/leverandørsamarbejdets milepæle placerer sig i forhold til projektmodellens fasemodel. Dette kontraktforløb har især betydning for projektlederens tidsplan og planlægning af aktiviteter. Modellen er i større format vedlagt vejledningen i bilag 2. Milepælsfiguren illustrerer, at der i projektets levetid er en række milepæle, som er defineret og styret af udbudsprocessen, valg af kontrakt og det efterfølgende samarbejde med leverandøren. Disse aktiviteter har et momentum, der i vidt omfang er uafhængigt af projektets og organisationens aktiviteter og tidsplan. Det er derfor vigtigt, allerede i idéfasen og analysen, at etablere et solidt grundlag for de centrale beslutninger i projektet, eksempelvis kontraktvalg.

18 Side Projektets Hovedfaser I de følgende afsnit gennemgås, for hver hovedfase i Statens it-projektmodel, de strategiske overvejelser, projektlederen og styregruppen med fordel kan gøre sig, med hensyn til enten valg eller brug af kontrakten i it-projektet. Der er indsat en illustration fra Vejledning i udfyldelse af de obligatoriske ledelsesprodukter 4. Illustrationen viser, hvilke ledelsesprodukter der indgår i de enkelte faser. Beskrivelsen af hver fase kan læses selvstændigt. 6.1 Idéfasen I idéfasen skal der samles viden, der kan kvalificere projektideen og gøre det muligt at udarbejde et projektoplæg, der kan danne grundlag for beslutningen om at etablere et egentlig projekt Strategiske overvejelser Som en del af dataindsamlingen i idéfasen kan man med fordel begynde med en indledende dialog med brugere og markedet, jf. afsnit 4.3, for herigennem at blive bedre i stand til at vurdere behovet for evt. udbud og arten af dette, samt vurdering af leverancemodel og kontrakt. Selv om ikke alle oplysninger foreligger på dette tidspunkt, giver en tidlig analyse af projektet mulighed for, og ny viden til, at sætte konkrete aktiviteter i gang. En tidlig analyse sætter desuden fokus på den senere kontraktudfyldelse og kan derfor minimere de efterfølgende risici ved dette arbejde. 4 Digitaliseringsstyrelsens Vejledning til udfyldelse af obligatoriske ledelsesprodukter kan findes på styrelsens hjemmeside:

19 Side Analyse til brug for udbuds og kontraktovervejelser Allerede i idéfasen kan man med fordel få undersøgt forudsætningerne for udbuds- og kontrakt valg. En kontraktanalyse bør omfatte følgende forhold: 1) Projektets karakter: a) Hvilken karakter har den forventede it-leverance (standardløsning eller specialtilpasset løsning)? b) Er organisationens forretningsmæssige mål kendte? c) Kan organisationen udtrykke sine behov i klare krav, der kan understøttes af et it-system? d) Hvordan hænger tid/pris/funktionalitet på it-anskaffelsen sammen med projektets gevinster? Hvad er vigtigst: tid/pris/kvalitet? e) Forventer organisationen, at ønsker til løsningen er stabile i projektperioden eller dynamiske? 2) Typen af organisation - hvem er myndigheden selv?: a) Har organisationen/projektlederen erfaring med tilsvarende projekter? b) Har projektet/organisationen kompetencer til at beskrive de arbejdsgange og systemunderstøttelse som er ønsket? c) Hvilke erfaringer/kompetencer har projektet/organisationen til styre/samarbejde med leverandøren? d) Hvordan tager projektet/organisationen beslutninger? Hvilke beslutninger kan uddelegeres? 3) Markedssituationen a) På hvilket marked kan projektet købe den it-leverance, som organisationen ønsker sig? b) Er markedet velfungerende? i) Har projektet/organisationen hentet referencer fra andre myndigheder med lignende projekter? c) Er leverandørerne indenfor dette felt modne/umodne? i) Har projektet/organisationen hentet referencer fra andre myndigheder, der har gennemført lignende projekter? d) Er der standardløsninger, som ligner den løsning, som organisationen ønsker sig? e) Er der mange generelle leverandører eller få specifikke leverandører til den ønskede ydelse? Kig på oversigten over kontraktmodellerne i afsnit 3 samt bilag 1 og få et første bud på hvilken kontrakttyper, der er bedst egnede. Punkt 1-3 skal sammenholdes, og der skal kunne peges på en foreløbig kontraktmodel, der herefter anføres i ledelsesproduktet "Projektoplægget".

20 Side 17 Der vil i de fleste situationer være hensyn/ønsker, som peger i flere retninger på samme tid. Det er på dette tidlige tidspunkt ikke et problem, men blot en vigtig viden for projektlederen/styregruppen. Pointen er, at der fortsat er tid til at reagere på denne viden og evt. iværksætte kompenserende foranstaltninger. Den erhvervede viden kan påvirke de indledende risici-overvejelser, og f.eks. medføre ændringer i projektoplægget eller nedlukning af projektideen. Idéfasen afsluttes med udarbejdelsen af et projektoplæg og udpegning af projektets sponsor. Denne skal findes iblandt medarbejderne fra organisationens direktionsniveau. FASETJEKLISTE for kontraktfokus Idefasen H Har projektlederen viden nok til at berige projektoplægget med et indledende tentativt valg af udbudsform og kontrakt? Hvis nej, kan styregruppen godkende yderligere afdækning? Opbygning af kapacitet i organisationen til at understøtte valget af udbudsform og kontrakt Er det gjort/godkendt af styregruppen? Har projektet/organisationen haft teknisk dialog med markedet? Har projektet/organisationen foretaget en markedsanalyse? Har projektet/organisationen været i kontakt med brugerne af en kommende løsning Afspejler projektets risici analysen af kontraktvalget?

21 Side Analysefasen Analysefasen påbegyndes efter idéfasen, der har dannet projektoplægget. Der foreligger nu et formelt godkendt projekt. I denne fase dannes ledelsesprodukterne (PID, BC, risikoanalyse mv.). Disse produkter dokumenterer således hele beslutningsgrundlaget for projektet. I analysefasen vil rammerne for projektet for alvor blive undersøgt og fastsat. Dette inkluderer de strategiske overvejelser om kontraktvalg, og hvilke aktiviteter dette valg giver anledning til, blandt andet i forhold til udfyldelse af kontraktens bilag Strategiske overvejelser På baggrund af den viden som projektlederen har nu, skal det afklares, om det indledende kontraktvalg beskrevet i projektoplægget fra idéfasen (som et resultat af den gennemførte kontraktanalyse), kan blive opdateret og uddybet. Hvis enkelte punkter fra de strategiske overvejelser fra idéfasen ikke er blevet gennemført, påbegyndes disse først. Hvis der ikke allerede i idéfasen har været dialog med markedet, bør det tidligt i analysefasen afklares, om det er relevant. I givet fald bør den tekniske dialog gennemføres nu, jf. afsnit 4.3 og afsnit Når der sker en yderligere kvalificering af kontraktvalget, bør dette afspejle sig i en opdatering af projektets ledelsesprodukter. Kontraktvalget bør basere sig på de vurderinger om projektet og organisationen, som også er afspejlet i projektets øvrige analyser og ledelsesprodukter. Projektlederen kan i forbindelse med det konkrete kontraktvalg med fordel være opmærksom på:

22 Side 19 Hvordan valg af kontrakt påvirker projektets risici Er risici aftaget/steget? Er der kommet nye risici til? Projektets tidsplan Den valgte kontraktform har en indre tidsplan, som skal kunne rummes i projektets tids- og ressourceplan. Projektets business case Valg af kontrakt skaber forskellige sandsynligheder for tid og pris og leveret ydelse. Særligt risikovurderingerne for anskaffelsessummen bør afspejle den risiko for prisen, som kontrakten lægger op til. PID skal eventuelt revideres med oplysninger om, hvorvidt der iværksættes kompetenceudvikling i projektet, hentes bistand indefra/udefra, trækkes på erfaringer fra andre myndigheder og lignende. Projektets kvalitetsplan bør afspejle, hvordan den valgte kontrakt giver muligheder for test og accept af leverancen. Når konsekvenserne af kontraktvalget kombineres med udbudsovervejelserne, kan ledelsesproduktet "udbudsstrategi" udfyldes. Analysefasen afsluttes med en godkendelse af ledelsesprodukterne. Ved projekter på en størrelse over 10 mio. kr., skal der ydermere foreligge en gennemført risikovurdering hos Statens it-projektråd før overgang til anskaffelsesfasen, jf. afsnit 2.2. Arbejdet med kontrakten og bilag begynder i analysefasen: Der vil typisk være et betydeligt tidspres på centrale ressourcer i projektet i anskaffelsesfasen, hvilket kan medføre utilsigtede forsinkelser. Projektlederen og styregruppen kan derfor med fordel på baggrund af det tentative valg af kontraktform iværksætte en række af de forberedende aktiviteter til kravspecificering og udfyldelse af kontraktens bilag, jf. nærmere beskrivelse heraf i afsnit 6.3.3, herunder inddrage de relevante ressourcer fra forretningen, eller rådgivere, allerede i den sidste del af analysefasen. Spørgsmålet om, hvornår yderligere aktiviteter til forberedelse af anskaffelsesfasen iværksættes, må bero på en konkret vurdering i projektet/styregruppen. Projektlederen kan dog med fordel orientere sig i afsnit samt i anskaffelsesfasens fasetjekliste, mens den endelige godkendelse af projektet udestår.

23 Side 20 FASETJEKLISTE for kontraktfokus Analysefasen Er overvejelserne/tjeklisten fra idéfasen gennemført/yderligere detaljeret? Er projektets risici ajourført efter, at valg af kontrakt (fordele/ulemper) er analyseret? Er der igangsat aktiviteter, som forbereder projektet/organisationen på de arbejdsopgaver, som kontraktarbejdet vil medføre i anskaffelsesfasen (her tænkes især på evnen til, at kunne udfylde kontraktbilag på tilfredsstillende vis)? Har projektlederen/organisationen adgang til inspirationsmateriale fra tidligere projekter Er der overblik over hvad der kan genbruges? Har projektet adgang til de nødvendige ressourcer og beslutningstagere i forretningen, til at udforme servicemål og indhold i support/vedligehold? Fra analysefasen og frem kan projektlederen overveje at benytte denne vejlednings fasetjeklister i it-projektmodellens eksisterende produkt Fasetjekliste til projektlederen.

24 Side Anskaffelsesfasen Efter afslutning af analysefasen, hvor projektets ledelsesprodukter er godkendte, og der foreligger en evt. gennemført risikovurdering fra statens it-projektråd, kan anskaffelsesfasen påbegyndes. I anskaffelsesfasen vil projektets strategiske overvejelser og beslutninger om kontrakten skifte fra at handle om, hvilken kontrakt som skal anvendes, til hvordan kontraktens bestemmelser og værktøjer (bilag) skal udformes og benyttes Strategiske overvejelser Anskaffelsesfasen vil i sig selv typisk være opdelt i en række mindre (ledelses-) faser. Disse faser omfatter specificering af ydelsen, udformningen af kontraktens bilag, samt gennemførelse af udbudsforretningen, efterfulgt af kontraktindgåelse med den valgte leverandør. Hvis ikke styregruppen, i den foregående fase, har besluttet hvilken kontrakt der skal anvendes, skal dette ske i indledningen af anskaffelsesfasen. Derefter begynder projektlederens arbejde med at levere data til såvel hovedkontrakten som dens bilag.

Vejledning. Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel Januar 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 LÆSEVEJLEDNING... 1 1.3 SAMMENHÆNG TIL DEN FÆLLESSTATSLIGE

Læs mere

Vejledning. Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel August 2013 Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 LÆSEVEJLEDNING... 1 1.3 SAMMENHÆNG TIL DEN FÆLLESSTATSLIGE

Læs mere

Vejledning. Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel Marts 2016 Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 LÆSEVEJLEDNING... 1 1.3 SAMMENHÆNG TIL DEN FÆLLESSTATSLIGE

Læs mere

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Executive summary 1. ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Regeringen har et mål om, at den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden, og for at

Læs mere

BILAG 0 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM DEFINITIONER

BILAG 0 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM DEFINITIONER BILAG 0 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM DEFINITIONER 1 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Formål med bilag: Formålet

Læs mere

OPTION TIL RM OG RN BILAG 0 TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS DEFINITIONER

OPTION TIL RM OG RN BILAG 0 TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS DEFINITIONER OPTION TIL RM OG RN BILAG 0 TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS DEFINITIONER INSTRUKTION TIL LEVERANDØR VED UDNYTTELSE AF OPTIONEN: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse.

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Udbud af RIPA - Syd. Bilag 1 - Tidsplan

Udbud af RIPA - Syd. Bilag 1 - Tidsplan Udbud af RIPA - Syd til Bilag 1 - Tidsplan Bilag 1 Tidsplan Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...4 2. FRIST FOR BEVILLINGSMÆSSIG HJEMMEL...4 3. FERIE UGER...4 4. OVERORDNET FASEOPDEDLING...5

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)

(Bilaget ligger på  i pdfformat og word-format.) BILAG 7 DEN AGILE METODE OG SAMARBEJDSORGANISATION (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaer udfyldes af Tilbudsgiver. Besvarelsen

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Om Statens It-projektråd. Version 1.3

Om Statens It-projektråd. Version 1.3 Om Statens It-projektråd Version 1.3 Januar 2016 Læsevejledning 4. januar 2016 Version 1.3 Hvem henvender vejledningen sig til? Vejledningen henvender sig til statslige myndigheder, der skal gennemføre

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

Bilag 10. Samarbejdsorganisation. Udbud af Medical Device Information Collection

Bilag 10. Samarbejdsorganisation. Udbud af Medical Device Information Collection Bilag 10 Samarbejdsorganisation Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Indkøbsjura 2014. IT-udbud v/bram Van Leeuwen og Anders Wernblad 18. juni 2014. www.toender.dk

Indkøbsjura 2014. IT-udbud v/bram Van Leeuwen og Anders Wernblad 18. juni 2014. www.toender.dk Indkøbsjura 2014 IT-udbud v/bram Van Leeuwen og Anders Wernblad 18. juni 2014 www.toender.dk Agenda Kl. 13:30-14:20 Introduktion til K01, K02 og K03 Hvornår og hvorfor går det galt i it-projekter? Praktiske

Læs mere

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING

Læs mere

Kontrakt om Drift, Videreudvikling, Support af tilskuds- og kontroladministrative

Kontrakt om Drift, Videreudvikling, Support af tilskuds- og kontroladministrative Kontrakt om Drift, Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af tilskuds- og kontroladministrative systemer m.fl. Bilag 12 Change Management 16. marts 2018 Version 1.0 Side 1/16 [Vejledning til tilbudsgiver:

Læs mere

Rettelsesblad/ Supplerende meddelelse nr. 16

Rettelsesblad/ Supplerende meddelelse nr. 16 Rettelsesblad/ Supplerende meddelelse nr. 16 Dato 21. december 2018 Sagsbehandler Per Krogsgaard Mail pkro@vd.dk Telefon 244 3359 Dokument 18/10743-9 Side 1/13 Til de bydende på Udbud af s IT-drift Herved

Læs mere

It-projekter: Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens Itråd

It-projekter: Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens Itråd It-projekter: Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens Itråd September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning... 3 2. Risikovurdering

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Bilag 16. Den Iterative Model. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling

Bilag 16. Den Iterative Model. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 16 Den terative Model Til Kontrakt OM Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 16 Den terative Model Side 1/9 NSTRUKTON TL TLBUDSGVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil

Læs mere

Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer

Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer Præsentation Nicolai Dragsted Advokat Mediator Senior Counsel, Bird & Bird nicolai.dragsted@twobirds.com 28 år med it-kontrakter Forfatter IT-kontrakter

Læs mere

BILAG 1 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM HOVEDTIDSPLAN FOR PROJEKTET

BILAG 1 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM HOVEDTIDSPLAN FOR PROJEKTET BILAG 1 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM HOVEDTIDSPLAN FOR PROJEKTET 1 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Formål med bilag:

Læs mere

Kontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet. Bilag 12 - Ændringshåndtering

Kontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet. Bilag 12 - Ændringshåndtering Kontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet Bilag 12 - Ændringshåndtering 12.05.2016 Version 1.0 [Vejledning til tilbudsgiver: Bilaget er i sin helhed at betragte som et mindstekrav

Læs mere

VEJLEDNING. Tilbudsgiver bedes kvalificere bilaget ved at tilføje: Testplaner

VEJLEDNING. Tilbudsgiver bedes kvalificere bilaget ved at tilføje: Testplaner BILAG 7 AFPRØVNING VEJLEDNING Tilbudsgiver bedes kvalificere bilaget ved at tilføje: Testplaner Beskrivelse af tilbudsgivers metoder og processer til intern test forud for overtagelses- og driftsprøverne,

Læs mere

Inspiration fra Danmark: Erfaringer

Inspiration fra Danmark: Erfaringer Den fællesstatslige Business casemodel Inspiration fra Danmark: Erfaringer Maj 2011 med obligatorisk statslig itprojektmodel Storsamling Oslo, d. 29. januar 2013 Specialkonsulent Peter Jynberg Haas 1 Statens

Læs mere

Bilag 1. Tidsplan. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling

Bilag 1. Tidsplan. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 1 Tidsplan Til Kontrakt OM Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 1 Tidsplan Side 1/10 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel December 2015 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 6 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 8 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Kontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet

Kontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet Kontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet Bilag 8 Test 12.05.2016 Version 1.0 [Vejledning til tilbudsgiver: Bilaget er i sin helhed at betragte som et mindstekrav (MK).

Læs mere

Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering

Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering Webinarrække om projektledelse Intro til Projektmodel Light Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering 22.11.2017 Annika Lindberg Hvad er projektmodel light Udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i

Læs mere

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens

Læs mere

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

SKI's ordbog. Forklaring. Ord SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad

Læs mere

K03. Juridisk vejledning

K03. Juridisk vejledning K03 STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT BASERET PÅ EN AGIL METODE Juridisk vejledning INDHOLD 1. INDLEDNING...1 2. BAGGRUND FOR ARBEJDET...2 3. DEN OVERORDNEDE RAMME...3 4. KONTRAKTENS ANVENDELSESOMRÅDE...4

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Retningslinjer for udformning af it-aktstykker. Juli 2017

Retningslinjer for udformning af it-aktstykker. Juli 2017 Retningslinjer for udformning af it-aktstykker Juli 2017 Retningslinjer for udformningen af it-aktstykker Budgetvejledningen fastsætter i pkt. 2.2.18 regler for håndtering af statslige it-projekter. Denne

Læs mere

Professionalisering af itprojektarbejdet

Professionalisering af itprojektarbejdet Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer

Læs mere

Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering. Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted. 30. oktober 2012

Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering. Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted. 30. oktober 2012 Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted 30. oktober 2012 Kontaktoplysninger Advokatvirksomheden BvHD www.bvhd.dk Blog: http://www.version2.dk/blogs/nicolai-dragsted

Læs mere

Informations- og spørgemøde d. 26. maj

Informations- og spørgemøde d. 26. maj Informations- og spørgemøde d. 26. maj EU-udbud 2014/S 096-167854 Kontrakt om levering, drift, vedligehold og support af infrastruktur service (»Infrastructure as a Service«)(IaaS)) til servere og storage

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Kontraktudkastets afsnit udgår: Kontrakten kan ikke opsiges inden for de første 12 måneder fra Kontraktens indgåelse.

Kontraktudkastets afsnit udgår: Kontrakten kan ikke opsiges inden for de første 12 måneder fra Kontraktens indgåelse. RETTELSESBLAD, 23. J UNI 2017 1. Ændringer af kontraktudkastet Kontraktudkastets afsnit 30.3.1 udgår: Kontrakten kan ikke opsiges inden for de første 12 måneder fra Kontraktens indgåelse. Nyt afsnit 30.3.1

Læs mere

Bilag 13. Ophørsbistand. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling

Bilag 13. Ophørsbistand. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 13 Ophørsbistand Til Kontrakt OM Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 13 Ophørsbistand Side 1/7 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive

Læs mere

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1.

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. december 2011 1 PROGRAM 1. Præsentation af digitaliseringsstyrelsen/ministeriernes

Læs mere

Introduktion til K03. Jesper Langemark, Bird & Bird Claus F. Sørensen, Dahl

Introduktion til K03. Jesper Langemark, Bird & Bird Claus F. Sørensen, Dahl Introduktion til K03 Jesper Langemark, Bird & Bird Claus F. Sørensen, Dahl Agenda 1. Gennemgang af K03 udvalgte emner 2. Særlige leverandørfaldgruber 3. Introduktion til "BBD 2013" (light version af K03)

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Dagsprogram for IT Contract Manager Grundmodul Torsdag den 2. februar 2012

Dagsprogram for IT Contract Manager Grundmodul Torsdag den 2. februar 2012 Dagsprogram for IT Contract Manager Grundmodul Torsdag den 2. februar 2012 Modul 1 dag 1 Hovedpunkter Tidspunkt Indregistrering Kaffe og morgenbrød kl. 9 30 10 00 Velkomst Præsentation af kursusforløbet

Læs mere

Den fællesstatslige it-projektmodel

Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE

Læs mere

Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Punkt 1 med underpunkter indarbejdes i samarbejdsbilaget, mens punkt 2 indarbejdes i bilag 1 (tidsplanen) og 3 samt 4 med underpunkter

Læs mere

BILAG 1: TIDSPLAN BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014

BILAG 1: TIDSPLAN BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014 BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER Nærværende bilag indeholder tidsplanen for Systemet. Tilbudsgivers eventuelle forbehold til bilag 8 anføres i forbeholdslisten og skrives

Læs mere

KOMBIT har på vegne af kommunerne gennemført en række komplekse it-indkøb til kommunerne.

KOMBIT har på vegne af kommunerne gennemført en række komplekse it-indkøb til kommunerne. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 218 Offentligt Besvarelse af samrådsspørgsmål P, Q og R 25. januar 2017 Samrådsspørgsmål P Spørgsmål: Hvad er konsekvensen af, at kommunerne

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

IT-KONTRAKTER HVORDAN HÅNDTERES BEHOVET FOR FLEKSIBILITET I PRAKSIS?

IT-KONTRAKTER HVORDAN HÅNDTERES BEHOVET FOR FLEKSIBILITET I PRAKSIS? IT-KONTRAKTER HVORDAN HÅNDTERES BEHOVET FOR FLEKSIBILITET I PRAKSIS? Mads Nygaard Madsen, advokat og partner, certificeret IT-advokat, certificeret juridisk ekspert i IT-tvister 22. september 2015 DISPOSITION

Læs mere

Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler

Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler Baggrund Baggrunden for vores henvendelse og ønske om at fremlægge forslag til nye principper for kommende udbud er erfaringer fra det

Læs mere

Bilag 7: Aftale om drift

Bilag 7: Aftale om drift Bilag 7: Aftale om drift Udbud af E-rekrutteringssystem Aftale om drift mellem REGION SYDDANMARK (i det følgende kaldet Kunden ) og Bilag 7 Aftale om drift 3 7.1 Indledning

Læs mere

BILAG 20 TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS OPTION TIL REGION MIDTJYLLAND (RM) OG REGION NORDJYLLAND (RN)

BILAG 20 TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS OPTION TIL REGION MIDTJYLLAND (RM) OG REGION NORDJYLLAND (RN) BILAG 20 TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS OPTION TIL REGION MIDTJYLLAND (RM) OG REGION NORDJYLLAND (RN) INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved

Læs mere

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 HVEM ER VI? PROFESSIONALISERING AF IT-PROJEKTER Fokus på risikofyldte

Læs mere

Månedlig opfølgning på it-drift

Månedlig opfølgning på it-drift Månedlig opfølgning på it-drift 0. Indledning En væsentlig del af at styre en it-driftskontrakt og de leverancer, der leveres herigennem, er at opretholde et konstruktivt samarbejde med leverandøren, hvor

Læs mere

Kodeks for det gode kundeleverandørsamarbejde

Kodeks for det gode kundeleverandørsamarbejde Kodeks for det gode kundeleverandørsamarbejde Oktober 2016 Kodeks for det gode kunde- leverandørsamarbejde Oktober 2016 1 Kodeks for det gode kunde-leverandørsamarbejde Oktober 2016 Publikationen er produceret

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel August 2013 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt

Læs mere

BILAG 6 TEST OG PRØVER

BILAG 6 TEST OG PRØVER BILAG 6 TEST OG PRØVER Vers. 2.0 3.09.2013 (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skal ikke udfyldes af Tilbudsgiver. Bilaget

Læs mere

BILAG 6 ÆNDRINGSHÅNDTERING

BILAG 6 ÆNDRINGSHÅNDTERING BILAG 6 ÆNDRINGSHÅNDTERING INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Ændringer... 4 2.1 Kundens ændringsanmodning... 4 2.2 Leverandørens ændringsanmodning... 4 2.3 Mindsteindhold for et løsningsforslag...

Læs mere

Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter

Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING...1 2. TYPER AF TEST...2 3. PLANLÆGNING AF TEST I FASERNE...6 3.1 IDÉFASEN...6 3.2 ANALYSEFASEN...7 3.3

Læs mere

BILAG 1 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM HOVEDTIDSPLAN FOR PROJEKTET

BILAG 1 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM HOVEDTIDSPLAN FOR PROJEKTET BILAG 1 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM HOVEDTIDSPLAN FOR PROJEKTET 1 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Formål med bilag:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ESDH. Projektorganisation. Bilag 5

SOLRØD KOMMUNE ESDH. Projektorganisation. Bilag 5 SOLRØD KOMMUNE ESDH Projektorganisation Bilag 5 April 2007 Vejledning Dette bilag beskriver projektorganisationen og skal suppleres af leverandøren på basis af nedenstående: 1.1 Projektorganisation Bilaget

Læs mere

Dagsprogram for IT Contract Manager It-kontrakten A-Z Del I Torsdag den 19. marts 2015

Dagsprogram for IT Contract Manager It-kontrakten A-Z Del I Torsdag den 19. marts 2015 Dagsprogram for IT Contract Manager It-kontrakten A-Z Del I Torsdag den 19. marts 2015 Modul 1 dag 1 Hovedpunkter Tidspunkt Indregistrering Kaffe og morgenbrød kl. 9 30 10 00 Velkomst Præsentation af kursusforløbet

Læs mere

NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION

NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION Sagsnr. 25024-1 NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION 1. Indledning Norddjurs Kommune (herefter benævnt Kommunen ) har bedt Bender von

Læs mere

BILAG 8 ÆNDRINGSHÅNDTERING SAMT EVENTUEL VIDEREUDVIKLING

BILAG 8 ÆNDRINGSHÅNDTERING SAMT EVENTUEL VIDEREUDVIKLING BILAG 8 ÆNDRINGSHÅNDTERING SAMT EVENTUEL VIDEREUDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Ændringshåndtering... 4 3. Kundens Ændringsanmodning... 4 4. Leverandørens Ændringsanmodning... 4 5. Mindsteindhold

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013

Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 Statens IT-projektråd Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 1 Krav til statslige it-projekter Alle it-projekter skal følge den fælles it-projektmodel, itprojekter over 10 mio. skal endvidere

Læs mere

Koncessionskontrakt vedr. ekspeditionen af pas, kørekort og øvrige borgerserviceopgaver. Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Koncessionskontrakt vedr. ekspeditionen af pas, kørekort og øvrige borgerserviceopgaver. Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen vedr. ekspeditionen af pas, kørekort og øvrige borgerserviceopgaver. Københavns Kommune Bilag 11 Prøver Bilag 11 1 1 INDHOLD 1 Afprøvning af systemet... 3 1.1 Prøveplaner, underbilag 12a.... 3 2 Fællesregler

Læs mere

Bilag 7: Aftale om drift

Bilag 7: Aftale om drift Bilag 7: Aftale om drift Udbud af telemedicinsk løsning til hjemmemonitorering Aftale om drift mellem REGION SYDDANMARK (i det følgende kaldet Kunden ) og 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018 Målbillede for kontraktstyring Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for kontraktstyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for kontraktstyring,

Læs mere

Bilag 11 Ændringshåndtering

Bilag 11 Ændringshåndtering Bilag 11 Ændringshåndtering Version 1.0 04-07-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 TYPER AF ÆNDRINGER... 3 4 GENERELT... 3 5 ATP S FREMSÆTTELSE AF ÆNDRINGSANMODNINGER...

Læs mere

BILAG 13 VEDERLAG OG BETALING

BILAG 13 VEDERLAG OG BETALING BILAG 13 VEDERLAG OG BETALING (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaet i pkt. 5 samt Underbilag 13.1 udfyldes af Tilbudsgiver.

Læs mere

STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT BASERET PÅ EN AGIL METODE

STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT BASERET PÅ EN AGIL METODE K03 STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT BASERET PÅ EN AGIL METODE Kontrakt om udvikling og levering af en it-leverance til [ ] mellem [ ] (i det følgende kaldet Kunden) og [ ] (i det følgende

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Retningslinjer for udformning af it-aktstykker. August 2019

Retningslinjer for udformning af it-aktstykker. August 2019 Retningslinjer for udformning af it-aktstykker August 2019 Retningslinjer for udformning af it-aktstykker Denne vejledning indeholder retningslinjer for udformningen af it-aktstykker til Finansudvalget

Læs mere

Udbud af rådgivning i forbindelse med bygningssyn og byggeri samt bygherrerådgivning Delaftale 1-5 Kontraktbilag 5

Udbud af rådgivning i forbindelse med bygningssyn og byggeri samt bygherrerådgivning Delaftale 1-5 Kontraktbilag 5 Udbud af rådgivning i forbindelse med bygningssyn og byggeri samt bygherrerådgivning Delaftale 1-5 Kontraktbilag 5 Model for Leveringskontrakt Bilag 5 delaftale 3 - Model for Leveringskontrakt Side 2 af

Læs mere

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem

Læs mere

Notat vedr. organisering og tidsestimering ved udbud af den fælles sårjournal

Notat vedr. organisering og tidsestimering ved udbud af den fælles sårjournal Mette Dalsgaard og Morten Kjeldgaard 17-11-2015 Notat vedr. organisering og tidsestimering ved udbud af den fælles sårjournal Dette notat beskriver konsekvenserne ved 3 mulige scenarier for konkurrenceudsættelse

Læs mere

BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION

BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Kontraktansvarlig... 5 3. Styregruppe... 5 3.1 Styregruppens etablering... 5 3.2 Styregruppens ansvar... 5 3.3 Møder i styregruppen...

Læs mere

BILAG 1: TIDSPLAN DUBU 3.0. Version 0.5

BILAG 1: TIDSPLAN DUBU 3.0. Version 0.5 BILAG 1: TIDSPLAN Version 0.5 18-11-2016 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER Nærværende Bilag indeholder tidsplanen for gennemførelse af Projektet. Nærværende Bilag skal udfyldes af Tilbudsgiveren, jf. nedenstående

Læs mere

It-rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter

It-rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter It-rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter Danske IT-Advokaters konference Hvordan undgår man kuldsejlede it-projekter? v. Erik Andreasen, Statens It-råd, d. 30. maj 2018 2 It-projektrådets arbejde

Læs mere

Retningslinjer for udformningen af it aktstykker

Retningslinjer for udformningen af it aktstykker Retningslinjer for udformningen af it aktstykker September 2012 Retningslinjer for udformningen af it-aktstykker Nyt kapitel 1. Formål Med Budgetvejledning 2011 punkt 2.2.18 It-projekter er der indført

Læs mere

Bilag 2.4. Procesbeskrivelse for fælles udbud. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.4. Procesbeskrivelse for fælles udbud. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.4. Procesbeskrivelse for fælles udbud Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Formål...3 2. Opgaven...3 3. Begreber...3 4. Udgifter til gennemførelse af fællesudbud...4

Læs mere

RSD it-projektmodellen December 2013

RSD it-projektmodellen December 2013 RSD it-projektmodellen December 2013 RSD projektmodel version 1.0 1 18-12-2013 Indhold 1 Indledning...3 1.1 Formål...3 1.2 Introduktion...3 1.2.1 Generelle overvejelser før etablering af et projekt...3

Læs mere

04.10 Forbrugsartikler Vejledning. www.ski.dk/forbrugsartikler

04.10 Forbrugsartikler Vejledning. www.ski.dk/forbrugsartikler 04.10 Forbrugsartikler Vejledning www.ski.dk/forbrugsartikler Om denne vejledning SKI ønsker at gøre det nemt for offentlige enheder at bruge vores rammeaftaler. Vi har derfor udarbejdet denne vejledning

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Hovedtidsplan og betalingsplan

Hovedtidsplan og betalingsplan SORØD KOMMUNE ESDH Hovedtidsplan og betalingsplan Bilag 1 April 2007 SORØD KOMMUNE Vejledning Hovedtidsplan everandøren skal kvalificere hovedtidsplanen inden for de angivne tidsmæssige rammer ved at indføje

Læs mere