Vejledning til samspil mellem standardkontrakter og statens it-projektmodel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til samspil mellem standardkontrakter og statens it-projektmodel"

Transkript

1 Vejledning til samspil mellem standardkontrakter og statens it-projektmodel guide til valg og brug af kontrakter i it-projekter

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Præsentation af Statens it-projektmodel Indledning It-projekter Fasemodel Ledelsesprodukter Præsentation af standardkontrakterne K01 Standardkontrakt for kortvarigt it-projekt K02 Standardkontrakt for længerevarende it-projekt K03 Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode Sammenligning af standardkontrakter Udbud og dialog Udbudsreglernes betydning for kontrakterne og it-projektmodellen Om SKI-rammeaftaler Teknisk dialog med markedet Projektlederens overblik - hvad og hvornår - faser i et projekt Projektets Hovedfaser Idéfasen Strategiske overvejelser Analyse til brug for udbuds og kontraktovervejelser Analysefasen Strategiske overvejelser Anskaffelsesfasen Strategiske overvejelser Kontraktens samlede udtryk Kontraktens bilag Gennemførelsesfasen Strategiske overvejelser Overdragelse af projektet til forretningen Realiseringsfasen Strategiske overvejelser... 29

3 Bilag 1 Sammenligning mellem standardkontrakterne Standardkontrakterne...31 Anvendelsesområde og leveranceform...31 Vederlags og rettighedsmodel...34 Væsentlige kontraktlige håndtag...36 Driftsmodel...39 Bilagshåndtering og udarbejdelse af disse...39 Kontraktens generelle kompleksitets niveau...40 Bilag 2: Oversigtsmodel Samspil mellem kontrakt og it-projektmodel Bilag 3 - Bilagsoversigt K01, K02 og K

4 Side 1 1. Introduktion Formålet med denne vejledning er at skabe et overblik over sammenhængen mellem Statens itprojektmodel og anvendelsen af statens standardkontrakter for it-anskaffelser (K01, K02 & K03) i et konkret it-projekt. Vejledningen er dels et supplement til de mere juridiske vejledninger, der findes om statens standardkontrakter, og dels et supplement til de vejledninger og tjekskemaer, som hører til Statens it-projektmodel. Vejledningen vil præsentere de overvejelser, som en projektleder og styregruppen med fordel kan gøre sig, i forbindelse med valg og brug af kontraktmodeller i it-projekter. Det er vejledningens grundfilosofi, at overvejelserne om kontrakt og valg heraf, er et strategisk element i it-projektet, som projektlederen og styregruppen skal tage ansvar for, i alle faser af projektet. Denne vejledning vil derfor i et helikopterperspektiv hjælpe projektlederen til, allerede fra idéfasen at have fokus på, hvad valget af kontrakt betyder for projektet, og hvad projektet betyder for valget af kontrakt. Vejledningen vil kort præsentere hovedelementerne i Statens it-projektmodel og standardkontrakterne, og fungerer på denne baggrund også som introduktion til Statens itprojektmodel og de underliggende værktøjer, samt introduktion til Statens standardkontrakter for it-anskaffelser. Yderligere vejledningsmateriale om projektmodellen kan findes på: Skabelonerne og bilag til standardkontrakterne kan findes på: Statens it-projektmodel skelner mellem obligatoriske produkter og anbefalede produkter. I denne vejledning vil der dog ikke blive skelnet mellem, hvorvidt ledelsesprodukterne fra projektmodellen er obligatoriske eller ej. Vejledningen opstiller en række anbefalinger til myndighederne og deres projektledere og give et overblik over det samlede it-projekt, og dermed også et overblik over sammenhængen mellem Statens it-projektmodel og Statens standardkontrakter. Som led i planlægningen af et it-projekt, er det vigtigt, at kunden er opmærksom på tre faktorer, der skal bringes i samspil: EU's- udbudsregler, it-projektmodellen og kontrakten til itanskaffelsen.

5 Side 2 It-projektmodellens faser samt ledelsesprodukterne danner den overordnede ramme for hele itprojektet, fra idé, til etablering af it-system, til drift og realisering af gevinster. EU s udbudsregler fastlægger de nærmere regler for kundens konkurrenceudsættelse af it-systemet, og i et vist omfang det efterfølgende samarbejde med den valgte leverandør. Kontrakten regulerer det direkte samarbejde mellem kunden og leverandøren. Fokus for vejledningen er at beskrive samspillet mellem projektmodellen og kontrakten til itanskaffelsen, og vil alene kortfattet beskrive rammerne for udbud og dialog. Vejledningen er opbygget af: En introduktionsdel - med præsentation af Statens it-projektmodel En præsentation af it-standardkontrakterne, suppleret af en tværgående beskrivelse af kontrakternes regulering og anvendelsesområde En præsentation af rammerne for udbud og dialog En opslagsdel opdelt efter projektmodellens faser I vejledningens bilag 1 er desuden indsat en sammenstilling af de tre standardkontrakter, indenfor en række centrale temaer

6 Side 3 2. Præsentation af Statens it-projektmodel 2.1 Indledning Alle it-projekter i statslige myndigheder skal benytte den fællesstatslige it-projektmodel 1. I dette afsnit gennemgås kort projektmodellens elementer. For uddybning henvises til Vejledning til den fællesstatslige IT-projektmodel, der kan findes på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. 2.2 It-projekter Når it-projektets samlede omkostninger er over 10 mio. kr., skal projektet forelægges Statens ITprojektråd til en risikovurdering. Sådanne it-projekter kan ikke påbegynde deres anskaffelsesfase, før risikovurderingen er gennemført. It-projekter over 60 mio. kr., skal efter behandling i IT-projektrådet forelægges Finansudvalget. Forelæggelsen skal foretages inden et udbud (i anskaffelsesfasen) formelt påbegyndes, ved offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. It-projektmodellen består af en fasemodel med faseovergange, og en række ledelsesprodukter, som yderligere understøtter styring og beslutninger i projektet. 2.3 Fasemodel Fasemodellen består af fem hovedfaser samt principper for hvordan faseovergangen håndteres i projektets ledelse Fasemodellens fem hovedfaser er: Idéfasen, hvor projektidéen kvalificeres og udmøntes i et projektoplæg. Analysefasen, hvor hovedparten af ledelsesprodukterne udarbejdes særligt PID og business casen, og hvor projektet risikovurderes af Statens IT-projektråd Anskaffelsesfasen, hvor it-leverancen specificeres og anskaffes (typisk gennem udbud). Fasen afsluttes når kontrakten er klar til underskrift. 1 jf. pkt i budgetvejledningen for 2011

7 Side 4 Gennemførelsesfasen, hvor it-leverancen sammen med leverandøren designes, udvikles, testes, implementeres og overdrages til drift. Realiseringsfasen, hvor forretningen realiserer business casens gevinster gennem anvendelse af itleverancen. En overgang fra én fase til en anden, repræsenterer et væsentligt skift i projektets tilstand. Styregruppen skal ved faseovergangen godkende eller afvise, om projektet er klar til at gå videre. It-projektmodellen anbefaler, at opdele de største af hovedfaserne i mindre ledelsesfaser. En ledelsesfase er en afgrænset del af en hovedfase. En opdeling i ledelsesfaser sker med henblik på at opnå klare beslutningspunkter i projektet, hvor det er relevant for styregruppen at vurdere projektet igen. For projekter over 60 mio. kr. er det obligatorisk at dele anskaffelsesfasen op i henholdsvis specificering og udbud. 2.4 Ledelsesprodukter Et ledelsesprodukt i it-projektmodellen understøtter styring og beslutninger i projektforløbet. Et ledelsesprodukt kan være obligatorisk eller anbefalet. Når et ledelsesprodukt er obligatorisk, skal myndigheden anvende den skabelon, som er udarbejdet til projektmodellen. Det obligatoriske produkt skal godkendes af styregruppen. Ministeriernes Projektkontor i Digitaliseringsstyrelsen udvikler og vedligeholder skabelonerne til ledelsesprodukterne. Skabelonerne kan hentes på: Arbejdet med hovedparten af de obligatoriske ledelsesprodukter påbegyndes i analysefasen, og vedligeholdes løbende, undervejs i projektet.

8 Side 5 Nedenstående illustration viser it-projektmodellens ledelsesprodukter fordelt på de forskellige faser i fasemodellen.

9 Side 6 3. Præsentation af standardkontrakterne I det følgende er der foretaget en kort introduktion til Statens standardkontrakter for itanskaffelser. Statens standardkontrakter for it-anskaffelser er følgende: K01 Standardkontrakt til kortvarigt it-projekt K02 Standardkontrakt for længerevarende it-projekt K03 Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode K01 og K02 har karakter af "agreed documents" og er således forhandlede standarder mellem staten og forskellige interesseorganisationer, der repræsenterer både kunde- og leverandørside. Standardkontrakternes enkelte bestemmelser, er udtryk for en nøje overvejet balancering af rettigheder, og forpligtelser, mellem parterne. Eventuelle tilpasninger og ændringer i kontrakten i forhold til et konkret projekt, bør derfor grundigt gennemtænkes, i forhold til eventuelle utilsigtede forskydninger, i kontraktens regulering. Dette gælder også i forhold til de bilag, der hører til kontrakten. De enkelte bestemmelser og bilag kan i den sammenhæng ikke betragtes isoleret, da der ofte vil være betydelige indbyrdes afhængigheder. K01 og K02 baserer sig på en klassisk vandfaldsmodel, med en detaljeret kravspecifikation, hvor tid, pris og leverancer er fastlagt ved kontraktens indgåelse. K03 understøtter agile udviklingsmetoder, hvor kundens krav er overordnet beskrevet og knyttet til kundens forretningsmæssige mål og behov. Der foreligger således ikke i en K03 kontrakt en detaljeret kravspecifikation fra projektets start, hvilket giver kunden og leverandøren mulighed for i fællesskab at fastlægge løsningen. Pris og tid ligger som udgangspunkt fast, idet fleksibiliteten i kontrakten ligger i leverancerne. K-kontrakterne beskrives nærmere nedenfor, og en sammenligning af udvalgte områder/temaer i kontrakterne kan ses i vejledningens bilag K01 Standardkontrakt for kortvarigt it-projekt K01 blev introduceret i 2004 og er målrettet mindre komplekse systemanskaffelser til offentlige myndigheder baseret på standardsystemer med ingen eller kun få tilpasninger og tilretninger. Implementeringsforløbet sker typisk over en kortere periode og forventes som udgangspunkt at have en tidshorisont på under 6 måneder. Kontrakten understøtter således ikke større systemleverancer, hvori der indgår et større omfang af systemudviklingsarbejder.

10 Side 7 Kontraktens anvendelsesområde baserer sig på følgende hovedprincipper: K01 Anskaffelsen sker på grundlag af en fyldestgørende kravspecifikation. Anskaffelse dækker køb af et it-system bestående af udstyr, standardprogrammel og dokumentation. Anskaffelsen forudsætter, at der kun i begrænset omfang er behov for specialtilpasninger og tilretninger til det leverede standardprogrammel. Anskaffelsen sker som en samlet levering og en overtagelsesprøve. Anskaffelsen sker til fast tid og til fast pris. Anskaffelsen indeholder som udgangspunkt vedligeholdelse af alle dele af it-systemet fra overtagelsesdagen. Hvis systemanskaffelser sker på baggrund af leverancer, der alene indeholder programmel og øvrige tjenesteydelser, skal kontrakten rettes til i overensstemmelse hermed. Kontrakten forudsætter, at der anskaffes et system, som kunden selv, eller tredjemand, kan driftsafvikle. Hvis kunden samtidig med systemanskaffelsen ønsker, at leverandøren skal forestå driftsafvikling, skal kontrakten suppleres med en selvstændig driftskontrakt. Kontrakten kan ikke, uden omfattende tilretninger, benyttes til servicebureau-/asp-leverancer eller tilsvarende, hvor leverancen leveres som en serviceydelse fra leverandøren. Ved anvendelse af K01, kan der tages udgangspunkt i de bilagsskabeloner, der indgår som en del af den samlede kontraktpakke. Bilagene fungerer i vidt omfang, som en konkret udmøntning af den overordnede regulering i kontrakten. Bilagene danner et godt grundlag for arbejdet, men skal dog nøje udfyldes og tilrettes, så de afspejler de specifikke forretningsmæssige behov i projektet. I vejledningens bilag 3 er indsat en samlet oversigt over bilagene i K01.

11 Side K02 Standardkontrakt for længerevarende it-projekt K02 blev introduceret i 2007, og er målrettet større systemanskaffelser af mere kompleks karakter, hvor udviklings- og implementeringsdelen er af en betydelig størrelse. K02 understøtter, i modsætning til K01, en faseopdelt leverance, hvor levering af løsningen sker i flere delleverancer. Kontraktens anvendelsesområde baserer sig på følgende hovedprincipper: K02 Anskaffelsen sker på baggrund af en fyldestgørende kravspecifikation, der sammen med leverandørens løsningsbeskrivelse udgør leverancebeskrivelsen. Leveringen sker i faseopdelte leverancer med særskilt afprøvning og en samlet overtagelsesprøve efter gennemførelse af den sidste delleverance. Leverandøren har et samlet projektansvar og er totalleverandør. Anskaffelsen sker til fast tid og til fast pris. Anskaffelsen forudsætter, at både kunden og leverandøren angiver deres modenhedsniveau opgjort efter nærmere angivne retningslinjer. Anskaffelsen indeholder levering af vedligeholdelse og support af alle dele af leverancen fra tidspunktet for kundens ibrugtagning Hvis systemanskaffelser sker på baggrund af leverancer, der alene indeholder programmel og øvrige tjenesteydelser, skal kontrakten rettes til i overensstemmelse hermed. Kontrakten forudsætter, at der anskaffes et it-system, som kunden selv, eller tredjemand, kan driftsafvikle. Hvis kunden samtidig med systemanskaffelsen ønsker, at leverandøren skal forestå driftsafvikling, skal kontrakten suppleres med en selvstændig driftskontrakt/driftsvilkår. Kontrakten kan ikke, uden omfattende tilretninger, benyttes til servicebureau/asp-leverancer eller tilsvarende, hvor leverancen leveres som en serviceydelse fra leverandøren.

12 Side 9 Ved anvendelse af K02 kan der tages udgangspunkt i de bilag, der indgår som en del af den samlede kontraktpakke. Bilagene er ikke tiltænkt at være egentlige skabeloner for bilag, som i K01, men forudsættes i højere grad at være et rammeværk for de centrale forhold, som en kunde og leverandør skal sikre, er adresseret i de respektive bilagsområder. Der forestår således et mere omfattende bilagsarbejde for kunden, ved anvendelse af K02 i forhold til K01. Dette arbejde kræver både tekniske, kommercielle og juridiske kompetencer hos kunden, eller dennes rådgivere. I vejledningens bilag 3 er indsat en samlet oversigt over bilagene i K K03 Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode K03 blev introduceret i december 2012, og er målrettet større projekter af mere kompleks karakter, hvor udviklings- og implementeringsprojekter er af en vis størrelse, og hvor man enten ikke ønsker, eller ikke kan lægge sig fast på, en fuldstændig foruddefineret løsning. K03 understøtter gennemførelse af agile it-projekter, under anvendelse af en agil metode, der giver mulighed for, at kunden kan gennemføre et it-projekt, selv om alle krav endnu ikke er kendt. K03 fokuserer derfor i høj grad på samarbejdet mellem parterne og den proces, som kunden og leverandøren skal gennemløbe for at definere den endelige leverance. Leverancen leveres i flere delleverancer, der som udgangspunkt overtages løbende og kan ibrugtages særskilt. Kontraktens anvendelsesområde baserer sig på følgende hovedprincipper: K03 Anskaffelsen sker på grundlag af kundens behovsopgørelse, som angiver kundens særlige forretningsmæssige mål og behov på et overordnet niveau. Kundens krav er opdelt i Absolutte Krav og Øvrige Krav. Den endelige leverance fastlægges af parterne i fællesskab på baggrund af kundens behovsopgørelse, kundens kravliste og leverandørens overordnede løsningsbeskrivelse. Anskaffelsen sker som udgangspunkt til fast tid og inden for en fast prisramme. Hver delleverance er nedbrudt i en række iterationer, hvor kunden og leverandøren i fællesskab fastlægger en nærmere prioritering og detaljering af den leverance, der skal leveres. Leverandøren har et overordnet projektansvar, men kunden har et medansvar for projektets gennemførelse. Anskaffelsen forudsætter, at begge parter har den fornødne indsigt og erfaring med den anvendte agile metode. Anskaffelsen omfatter som udgangspunkt vedligeholdelse og support af alle delleverancer fra kundens overtagelse heraf.

13 Side 10 Hvis systemanskaffelser sker på baggrund af leverancer, der alene indeholder programmel og øvrige tjenesteydelser, skal kontrakten rettes til i overensstemmelse hermed. Kontrakten forudsætter, at der anskaffes en løsning, som kunden selv eller tredjemand kan driftsafvikle. Hvis kunden samtidig med anskaffelsen ønsker, at leverandøren skal forestå driftsafvikling, skal kontrakten suppleres med en selvstændig driftskontrakt/driftsvilkår. Driftskontrakt/driftsvilkår skal indsættes i kontraktens bilag 12. Kontrakten kan ikke benyttes til servicebureau/asp-leverancer, eller tilsvarende, hvor leverancen leveres som en serviceydelse fra leverandøren. Gennemførelse af et succesfuldt agilt projekt forudsætter, at kunden og kundens organisation afsætter væsentlige ressourcer til projektgennemførelsen. Samtidig skal kunden sikre, at der etableres en decentraliseret beslutningskompetence hos projektleder og de øvrige nøglepersoner, der har det løbende samarbejde med leverandøren. Ved brug af K03 bør der tages udgangspunkt i de bilag, der indgår som en del af den samlede kontraktpakke. Bilagene er ikke tiltænkt som egentlige skabeloner til bilag, som i K01, men forudsættes i højere grad at være et rammeværk for de centrale forhold, som kunde og leverandør skal sikre er adresseret i de respektive bilagsområder. Der forestår således et mere omfattende bilagsarbejde for kunden ved anvendelse af K03 end i forhold til K01. Dette arbejde kræver både tekniske, kommercielle og juridiske kompetencer hos kunden eller dennes rådgivere. I vejledningens bilag 3 er indsat en samlet oversigt over bilagene i K Sammenligning af standardkontrakter I bilag 1 sammenstilles de tre standardkontrakter indenfor en række centrale temaer. Projektlederen og styregruppen kan i kombination med gennemgangen i afsnit 3.1 til 3.3 benytte denne sammenstillig i analyserne og overvejelserne vedrørende valg af kontrakt.

14 Side Udbud og dialog 4.1 Udbudsreglernes betydning for kontrakterne og it-projektmodellen Fokus for denne vejledning er at beskrive samspillet mellem projektmodellen og kontrakten til itanskaffelsen. Nedenstående beskrivelse af reglerne om konkurrenceudsættelse, udgør derfor alene en kortfattet gennemgang af de forhold, som projektlederen skal være opmærksom på. Det anbefales, at projektlederen, parallelt med overvejelserne om valg af kontrakt, overvejer, hvilken udbudsproces som kontrakten skal indgå i. Mindre it-projekter med en værdi på mellem kr. og EU s tærskelværdi (ca. 1 mio. kr. for statslige myndigheder), skal konkurrenceudsættes efter tilbudslovens regler, et såkaldt nationalt udbud. Der skal ske en annoncering på udbud.dk (http://www.udbud.dk). Statslige projekter med en værdi over EU s tærskelværdi, skal konkurrenceudsættes efter EU s udbudsregler, hvilket betyder, at en række detaljerede krav skal følges. Der skal ske en annoncering i EU-tidende (http://ted.europa.eu). Som alternativt til udbud efter tilbudslovens regler, eller EU-udbudsregler, vil det i visse tilfælde være muligt at anvende SKI s rammeaftaler. Disse behandles særskilt nedenfor i afsnit 4.2. I det følgende, vil beskrivelsen af projektmodellen og konkurrenceudsættelsen tage udgangspunkt i en EU-udbudsproces.. Statens standardkontrakter for it-anskaffelser er alle udarbejdet, under hensyntagen til principperne i EU's udbudsregler. Ordregiver er naturligvis forpligtet til at anvende kontrakterne i overensstemmelse med disse principper. De mest udbredte udbudsformer Udbud Offentligt udbud: Alle interesserede kan som udgangspunkt afgive et tilbud Begrænset udbud: På baggrund af en prækvalifikationsfase udvælges et mindre antal leverandører til at afgive tilbud Konkurrencepræget dialog: På baggrund af en prækvalifikationsfase udvælges et mindre antal leverandører til en dialogrunde, hvorefter der afgives et endeligt tilbud

15 Side 12 Kunden kan som udgangspunkt frit vælge mellem offentligt udbud og begrænset udbud. Hvis itprojektet har en vis kompleksitet, og derfor må forventes at medføre en væsentlig arbejdsbyrde hos tilbudsgiverne 2, bør udbudsformen begrænset udbud benyttes. Hvis projektet har en høj kompleksitet, og kunden ikke (i tilstrækkeligt omfang) kan beskrive de tekniske eller finansielle krav, bør det overvejes at afklare mulighederne for at gennemføre en konkurrencepræget dialog. Denne udbudsform har indbygget én eller flere dialogfaser, hvor kunden, og de udvalgte tilbudsgivere, har mulighed for at drøfte den efterspurgte ydelse, og de nærmere vilkår for levering heraf. 4.2 Om SKI-rammeaftaler Som alternativt til gennemførelse af et EU-udbud, kan det overvejes at benytte SKI's rammeaftaler, hvis der findes relevante aftaler til at dække ordregivers konkrete behov. Om en SKI-aftale er relevant bør vurderes ud fra følgende parametre: Er den ønskede løsning omfattet af den pågældende aftale? Matcher leveringsvilkårene 3 /leveringsmodellen ordregivers ønsker? Er de relevante leverandører på aftalen? De fleste SKI aftaler forudsætter, at der gennemføres et miniudbud blandt de leverandører, der er på den pågældende aftale. Miniudbud har store ligheder med et EU-udbud, med den undtagelse, at der ikke skal gennemføres en prækvalifikation, da leverandørerne allerede er udvalgt af SKI. SKI s aftaler har en lighed, omfang og kompleksitet, der minder om traditionelle it-kontrakter, herunder bl.a. K02, men vil ofte dække et snævert leveranceområde, der kan betyde, at kunden skal foretage konkurrenceudsættelse på flere aftaler, for at få opfyldt det samlede forretningsmæssige behov. F.eks. kræver systemanskaffelse, og efterfølgende drift, anvendelse af to separate aftaler. Anvendelsen af flere aftaler må forventes at betyde, at kunden skal indgå aftaler med flere forskellige leverandører. De styringsmæssige udfordringer i den samlede aftale/leverandørkonstruktion skal derfor nøje overvejes, inden en SKI-aftale vælges. 4.3 Teknisk dialog med markedet Som led i planlægning af et projekt vil det ofte være relevant og anbefalelsesværdigt at tage en dialog med udvalgte leverandører på markedet. En dialog kan bl.a. være med til at afklare: Hvilke leverandører, der er på markedet? Hvilke krav markedet kan honorere? Om der er særlige forhold vedr. vilkår som ordregiver skal være opmærksom på? Har lignende løsninger været udviklet før? 2 Ligeledes kan ordregivers arbejdsbyrde i forbindelse med at evaluere et meget højt antal tilbud, være væsentlig. 3 SKI s aftaler er kendetegnende ved, at ordregiver som udgangspunkt ikke kan ændre i de fastlagte vilkår for levering af leverancen.

16 Side 13 Hvilken udbudsstrategi vil det være fornuftigt at vælge? Dialogen med leverandørerne betegnes "teknisk dialog", og skal naturligvis gennemføres på en sådan måde, at de udvalgte leverandører ikke får en fordel frem for andre. Udvælgelsen af deltagere til dialogen, skal derfor ske på sagligt grundlag. Der bør ligeledes etableres en høj grad af åbenhed om dialogen og dens resultater, f.eks. ved at offentliggøre referater eller konklusioner fra dialogen. Den tekniske dialog bør ske tidligt i processen, dvs. førend ordregiver påbegynder specificeringsarbejdet. Dette giver dels den største værdi og skaber også en vis tidsmæssig luft til selve udbudsprocessen, hvilket er med til at understøtte ligebehandling af tilbudsgiverne. Ordregiver bør gennemføre dialogen i idéfasen eller tidligt i analysefasen. Læs mere om teknisk dialog i udbudsrådets vejledning om teknisk dialog, Dialog ved udbud - hvad er muligt? (www.udbudsraadet.dk).

17 Side Projektlederens overblik - hvad og hvornår - faser i et projekt Det er vejledningens primære formål, at sætte it-projektlederen i stand til, i alle projektets faser, at overskue og vurdere sit valg og brug af kontrakt. Denne oversigtsmodel viser, hvor kontraktforløbets/leverandørsamarbejdets milepæle placerer sig i forhold til projektmodellens fasemodel. Dette kontraktforløb har især betydning for projektlederens tidsplan og planlægning af aktiviteter. Modellen er i større format vedlagt vejledningen i bilag 2. Milepælsfiguren illustrerer, at der i projektets levetid er en række milepæle, som er defineret og styret af udbudsprocessen, valg af kontrakt og det efterfølgende samarbejde med leverandøren. Disse aktiviteter har et momentum, der i vidt omfang er uafhængigt af projektets og organisationens aktiviteter og tidsplan. Det er derfor vigtigt, allerede i idéfasen og analysen, at etablere et solidt grundlag for de centrale beslutninger i projektet, eksempelvis kontraktvalg.

18 Side Projektets Hovedfaser I de følgende afsnit gennemgås, for hver hovedfase i Statens it-projektmodel, de strategiske overvejelser, projektlederen og styregruppen med fordel kan gøre sig, med hensyn til enten valg eller brug af kontrakten i it-projektet. Der er indsat en illustration fra Vejledning i udfyldelse af de obligatoriske ledelsesprodukter 4. Illustrationen viser, hvilke ledelsesprodukter der indgår i de enkelte faser. Beskrivelsen af hver fase kan læses selvstændigt. 6.1 Idéfasen I idéfasen skal der samles viden, der kan kvalificere projektideen og gøre det muligt at udarbejde et projektoplæg, der kan danne grundlag for beslutningen om at etablere et egentlig projekt Strategiske overvejelser Som en del af dataindsamlingen i idéfasen kan man med fordel begynde med en indledende dialog med brugere og markedet, jf. afsnit 4.3, for herigennem at blive bedre i stand til at vurdere behovet for evt. udbud og arten af dette, samt vurdering af leverancemodel og kontrakt. Selv om ikke alle oplysninger foreligger på dette tidspunkt, giver en tidlig analyse af projektet mulighed for, og ny viden til, at sætte konkrete aktiviteter i gang. En tidlig analyse sætter desuden fokus på den senere kontraktudfyldelse og kan derfor minimere de efterfølgende risici ved dette arbejde. 4 Digitaliseringsstyrelsens Vejledning til udfyldelse af obligatoriske ledelsesprodukter kan findes på styrelsens hjemmeside:

19 Side Analyse til brug for udbuds og kontraktovervejelser Allerede i idéfasen kan man med fordel få undersøgt forudsætningerne for udbuds- og kontrakt valg. En kontraktanalyse bør omfatte følgende forhold: 1) Projektets karakter: a) Hvilken karakter har den forventede it-leverance (standardløsning eller specialtilpasset løsning)? b) Er organisationens forretningsmæssige mål kendte? c) Kan organisationen udtrykke sine behov i klare krav, der kan understøttes af et it-system? d) Hvordan hænger tid/pris/funktionalitet på it-anskaffelsen sammen med projektets gevinster? Hvad er vigtigst: tid/pris/kvalitet? e) Forventer organisationen, at ønsker til løsningen er stabile i projektperioden eller dynamiske? 2) Typen af organisation - hvem er myndigheden selv?: a) Har organisationen/projektlederen erfaring med tilsvarende projekter? b) Har projektet/organisationen kompetencer til at beskrive de arbejdsgange og systemunderstøttelse som er ønsket? c) Hvilke erfaringer/kompetencer har projektet/organisationen til styre/samarbejde med leverandøren? d) Hvordan tager projektet/organisationen beslutninger? Hvilke beslutninger kan uddelegeres? 3) Markedssituationen a) På hvilket marked kan projektet købe den it-leverance, som organisationen ønsker sig? b) Er markedet velfungerende? i) Har projektet/organisationen hentet referencer fra andre myndigheder med lignende projekter? c) Er leverandørerne indenfor dette felt modne/umodne? i) Har projektet/organisationen hentet referencer fra andre myndigheder, der har gennemført lignende projekter? d) Er der standardløsninger, som ligner den løsning, som organisationen ønsker sig? e) Er der mange generelle leverandører eller få specifikke leverandører til den ønskede ydelse? Kig på oversigten over kontraktmodellerne i afsnit 3 samt bilag 1 og få et første bud på hvilken kontrakttyper, der er bedst egnede. Punkt 1-3 skal sammenholdes, og der skal kunne peges på en foreløbig kontraktmodel, der herefter anføres i ledelsesproduktet "Projektoplægget".

20 Side 17 Der vil i de fleste situationer være hensyn/ønsker, som peger i flere retninger på samme tid. Det er på dette tidlige tidspunkt ikke et problem, men blot en vigtig viden for projektlederen/styregruppen. Pointen er, at der fortsat er tid til at reagere på denne viden og evt. iværksætte kompenserende foranstaltninger. Den erhvervede viden kan påvirke de indledende risici-overvejelser, og f.eks. medføre ændringer i projektoplægget eller nedlukning af projektideen. Idéfasen afsluttes med udarbejdelsen af et projektoplæg og udpegning af projektets sponsor. Denne skal findes iblandt medarbejderne fra organisationens direktionsniveau. FASETJEKLISTE for kontraktfokus Idefasen H Har projektlederen viden nok til at berige projektoplægget med et indledende tentativt valg af udbudsform og kontrakt? Hvis nej, kan styregruppen godkende yderligere afdækning? Opbygning af kapacitet i organisationen til at understøtte valget af udbudsform og kontrakt Er det gjort/godkendt af styregruppen? Har projektet/organisationen haft teknisk dialog med markedet? Har projektet/organisationen foretaget en markedsanalyse? Har projektet/organisationen været i kontakt med brugerne af en kommende løsning Afspejler projektets risici analysen af kontraktvalget?

21 Side Analysefasen Analysefasen påbegyndes efter idéfasen, der har dannet projektoplægget. Der foreligger nu et formelt godkendt projekt. I denne fase dannes ledelsesprodukterne (PID, BC, risikoanalyse mv.). Disse produkter dokumenterer således hele beslutningsgrundlaget for projektet. I analysefasen vil rammerne for projektet for alvor blive undersøgt og fastsat. Dette inkluderer de strategiske overvejelser om kontraktvalg, og hvilke aktiviteter dette valg giver anledning til, blandt andet i forhold til udfyldelse af kontraktens bilag Strategiske overvejelser På baggrund af den viden som projektlederen har nu, skal det afklares, om det indledende kontraktvalg beskrevet i projektoplægget fra idéfasen (som et resultat af den gennemførte kontraktanalyse), kan blive opdateret og uddybet. Hvis enkelte punkter fra de strategiske overvejelser fra idéfasen ikke er blevet gennemført, påbegyndes disse først. Hvis der ikke allerede i idéfasen har været dialog med markedet, bør det tidligt i analysefasen afklares, om det er relevant. I givet fald bør den tekniske dialog gennemføres nu, jf. afsnit 4.3 og afsnit Når der sker en yderligere kvalificering af kontraktvalget, bør dette afspejle sig i en opdatering af projektets ledelsesprodukter. Kontraktvalget bør basere sig på de vurderinger om projektet og organisationen, som også er afspejlet i projektets øvrige analyser og ledelsesprodukter. Projektlederen kan i forbindelse med det konkrete kontraktvalg med fordel være opmærksom på:

22 Side 19 Hvordan valg af kontrakt påvirker projektets risici Er risici aftaget/steget? Er der kommet nye risici til? Projektets tidsplan Den valgte kontraktform har en indre tidsplan, som skal kunne rummes i projektets tids- og ressourceplan. Projektets business case Valg af kontrakt skaber forskellige sandsynligheder for tid og pris og leveret ydelse. Særligt risikovurderingerne for anskaffelsessummen bør afspejle den risiko for prisen, som kontrakten lægger op til. PID skal eventuelt revideres med oplysninger om, hvorvidt der iværksættes kompetenceudvikling i projektet, hentes bistand indefra/udefra, trækkes på erfaringer fra andre myndigheder og lignende. Projektets kvalitetsplan bør afspejle, hvordan den valgte kontrakt giver muligheder for test og accept af leverancen. Når konsekvenserne af kontraktvalget kombineres med udbudsovervejelserne, kan ledelsesproduktet "udbudsstrategi" udfyldes. Analysefasen afsluttes med en godkendelse af ledelsesprodukterne. Ved projekter på en størrelse over 10 mio. kr., skal der ydermere foreligge en gennemført risikovurdering hos Statens it-projektråd før overgang til anskaffelsesfasen, jf. afsnit 2.2. Arbejdet med kontrakten og bilag begynder i analysefasen: Der vil typisk være et betydeligt tidspres på centrale ressourcer i projektet i anskaffelsesfasen, hvilket kan medføre utilsigtede forsinkelser. Projektlederen og styregruppen kan derfor med fordel på baggrund af det tentative valg af kontraktform iværksætte en række af de forberedende aktiviteter til kravspecificering og udfyldelse af kontraktens bilag, jf. nærmere beskrivelse heraf i afsnit 6.3.3, herunder inddrage de relevante ressourcer fra forretningen, eller rådgivere, allerede i den sidste del af analysefasen. Spørgsmålet om, hvornår yderligere aktiviteter til forberedelse af anskaffelsesfasen iværksættes, må bero på en konkret vurdering i projektet/styregruppen. Projektlederen kan dog med fordel orientere sig i afsnit samt i anskaffelsesfasens fasetjekliste, mens den endelige godkendelse af projektet udestår.

23 Side 20 FASETJEKLISTE for kontraktfokus Analysefasen Er overvejelserne/tjeklisten fra idéfasen gennemført/yderligere detaljeret? Er projektets risici ajourført efter, at valg af kontrakt (fordele/ulemper) er analyseret? Er der igangsat aktiviteter, som forbereder projektet/organisationen på de arbejdsopgaver, som kontraktarbejdet vil medføre i anskaffelsesfasen (her tænkes især på evnen til, at kunne udfylde kontraktbilag på tilfredsstillende vis)? Har projektlederen/organisationen adgang til inspirationsmateriale fra tidligere projekter Er der overblik over hvad der kan genbruges? Har projektet adgang til de nødvendige ressourcer og beslutningstagere i forretningen, til at udforme servicemål og indhold i support/vedligehold? Fra analysefasen og frem kan projektlederen overveje at benytte denne vejlednings fasetjeklister i it-projektmodellens eksisterende produkt Fasetjekliste til projektlederen.

24 Side Anskaffelsesfasen Efter afslutning af analysefasen, hvor projektets ledelsesprodukter er godkendte, og der foreligger en evt. gennemført risikovurdering fra statens it-projektråd, kan anskaffelsesfasen påbegyndes. I anskaffelsesfasen vil projektets strategiske overvejelser og beslutninger om kontrakten skifte fra at handle om, hvilken kontrakt som skal anvendes, til hvordan kontraktens bestemmelser og værktøjer (bilag) skal udformes og benyttes Strategiske overvejelser Anskaffelsesfasen vil i sig selv typisk være opdelt i en række mindre (ledelses-) faser. Disse faser omfatter specificering af ydelsen, udformningen af kontraktens bilag, samt gennemførelse af udbudsforretningen, efterfulgt af kontraktindgåelse med den valgte leverandør. Hvis ikke styregruppen, i den foregående fase, har besluttet hvilken kontrakt der skal anvendes, skal dette ske i indledningen af anskaffelsesfasen. Derefter begynder projektlederens arbejde med at levere data til såvel hovedkontrakten som dens bilag.

Vejledning. Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel Januar 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 LÆSEVEJLEDNING... 1 1.3 SAMMENHÆNG TIL DEN FÆLLESSTATSLIGE

Læs mere

Indkøbsjura 2014. IT-udbud v/bram Van Leeuwen og Anders Wernblad 18. juni 2014. www.toender.dk

Indkøbsjura 2014. IT-udbud v/bram Van Leeuwen og Anders Wernblad 18. juni 2014. www.toender.dk Indkøbsjura 2014 IT-udbud v/bram Van Leeuwen og Anders Wernblad 18. juni 2014 www.toender.dk Agenda Kl. 13:30-14:20 Introduktion til K01, K02 og K03 Hvornår og hvorfor går det galt i it-projekter? Praktiske

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

K03. Juridisk vejledning

K03. Juridisk vejledning K03 STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT BASERET PÅ EN AGIL METODE Juridisk vejledning INDHOLD 1. INDLEDNING...1 2. BAGGRUND FOR ARBEJDET...2 3. DEN OVERORDNEDE RAMME...3 4. KONTRAKTENS ANVENDELSESOMRÅDE...4

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering. Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted. 30. oktober 2012

Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering. Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted. 30. oktober 2012 Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted 30. oktober 2012 Kontaktoplysninger Advokatvirksomheden BvHD www.bvhd.dk Blog: http://www.version2.dk/blogs/nicolai-dragsted

Læs mere

Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer

Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer Præsentation Nicolai Dragsted Advokat Mediator Senior Counsel, Bird & Bird nicolai.dragsted@twobirds.com 28 år med it-kontrakter Forfatter IT-kontrakter

Læs mere

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 HVEM ER VI? PROFESSIONALISERING AF IT-PROJEKTER Fokus på risikofyldte

Læs mere

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Introduktion til K03. Jesper Langemark, Bird & Bird Claus F. Sørensen, Dahl

Introduktion til K03. Jesper Langemark, Bird & Bird Claus F. Sørensen, Dahl Introduktion til K03 Jesper Langemark, Bird & Bird Claus F. Sørensen, Dahl Agenda 1. Gennemgang af K03 udvalgte emner 2. Særlige leverandørfaldgruber 3. Introduktion til "BBD 2013" (light version af K03)

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel August 2013 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter

Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING...1 2. TYPER AF TEST...2 3. PLANLÆGNING AF TEST I FASERNE...6 3.1 IDÉFASEN...6 3.2 ANALYSEFASEN...7 3.3

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Professionalisering af itprojektarbejdet

Professionalisering af itprojektarbejdet Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

Dagsprogram for IT Contract Manager It-kontrakten A-Z Del I Torsdag den 19. marts 2015

Dagsprogram for IT Contract Manager It-kontrakten A-Z Del I Torsdag den 19. marts 2015 Dagsprogram for IT Contract Manager It-kontrakten A-Z Del I Torsdag den 19. marts 2015 Modul 1 dag 1 Hovedpunkter Tidspunkt Indregistrering Kaffe og morgenbrød kl. 9 30 10 00 Velkomst Præsentation af kursusforløbet

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Den fællesstatslige it-projektmodel

Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter

Læs mere

STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT BASERET PÅ EN AGIL METODE

STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT BASERET PÅ EN AGIL METODE K03 STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT BASERET PÅ EN AGIL METODE Kontrakt om udvikling og levering af en it-leverance til [ ] mellem [ ] (i det følgende kaldet Kunden) og [ ] (i det følgende

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel Januar 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Vejledning Iterative forløb

Vejledning Iterative forløb Vejledning Iterative forløb Til 02.18 Systemløsninger, Projekter samt Vedligehold Baggrund for valg af iterativ model Side Hvilke ydelser leveres Har du spørgsmål til i et iterativt projekt vejledningen?

Læs mere

VEJLEDNING TIL STANDARDKONTRAKT FOR LANGVARIGT IT-PROJEKT K02

VEJLEDNING TIL STANDARDKONTRAKT FOR LANGVARIGT IT-PROJEKT K02 VEJLEDNING TIL STANDARDKONTRAKT FOR LANGVARIGT IT-PROJEKT K02 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2 Indledning...5 Baggrund for arbejdet...6 De overordnede målsætninger for kontraktarbejdet...7 Kontraktens

Læs mere

Nationalt udbud: Udbudsbetingelser. Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015.

Nationalt udbud: Udbudsbetingelser. Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015. Nationalt udbud: Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015 Udbudsbetingelser Side 1 af 7 0. Den ordregivende myndighed Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4,

Læs mere

Aktiviteter i anskaffelse af outsourcet it-drift

Aktiviteter i anskaffelse af outsourcet it-drift Aktiviteter i anskaffelse af outsourcet it-drift 1. Formål Anskaffelse af outsourcet it-drift er næsten altid en kompliceret proces, med mange aktiviteter, der ofte er afhængige af hinanden, og mange beslutninger

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ESDH. Projektorganisation. Bilag 5

SOLRØD KOMMUNE ESDH. Projektorganisation. Bilag 5 SOLRØD KOMMUNE ESDH Projektorganisation Bilag 5 April 2007 Vejledning Dette bilag beskriver projektorganisationen og skal suppleres af leverandøren på basis af nedenstående: 1.1 Projektorganisation Bilaget

Læs mere

BILAG 13 VEDERLAG OG BETALING

BILAG 13 VEDERLAG OG BETALING BILAG 13 VEDERLAG OG BETALING (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaet i pkt. 5 samt Underbilag 13.1 udfyldes af Tilbudsgiver.

Læs mere

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT 1. INDLEDNING Digitaliseringsstyrelsen ønsker med denne konkurrenceudsættelse at indhente tilbud på løsning af opgaven Foranalyse

Læs mere

BILAG 1: TIDSPLAN BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014

BILAG 1: TIDSPLAN BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014 BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER Nærværende bilag indeholder tidsplanen for Systemet. Tilbudsgivers eventuelle forbehold til bilag 8 anføres i forbeholdslisten og skrives

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Informations- og spørgemøde d. 26. maj

Informations- og spørgemøde d. 26. maj Informations- og spørgemøde d. 26. maj EU-udbud 2014/S 096-167854 Kontrakt om levering, drift, vedligehold og support af infrastruktur service (»Infrastructure as a Service«)(IaaS)) til servere og storage

Læs mere

Digitaliseringsstyrelsens høringsnotat for høring over K03 kontrakt og bilag

Digitaliseringsstyrelsens høringsnotat for høring over K03 kontrakt og bilag Digitaliseringsstyrelsens høringsnotat for høring over K03 kontrakt og bilag 20. december 2012 - standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode 1. Indledning K03 med tilhørende

Læs mere

VEJLEDNING. Tilbudsgiver bedes kvalificere bilaget ved at tilføje: Testplaner

VEJLEDNING. Tilbudsgiver bedes kvalificere bilaget ved at tilføje: Testplaner BILAG 7 AFPRØVNING VEJLEDNING Tilbudsgiver bedes kvalificere bilaget ved at tilføje: Testplaner Beskrivelse af tilbudsgivers metoder og processer til intern test forud for overtagelses- og driftsprøverne,

Læs mere

It-løsning til administration og udbetaling af Barseldagpenge.

It-løsning til administration og udbetaling af Barseldagpenge. It-løsning til administration og udbetaling af Barseldagpenge. Resumé markedsdialog (november 2013 til januar 2014). Dette notat indeholder en anonymiseret sammenfatning af de væsentligste kommentarer

Læs mere

Spørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 247-435859

Spørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 247-435859 Sagsnr.: 2014-32-134-00019 Dato:22-01-2015 Spørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 247-435859 Dato for spørgsmål Spørgsmål i anonymiseret

Læs mere

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside www.itst.dk

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside www.itst.dk Agile metoder i it-baserede forretningsprojekter Vejledning om agil udvikling i den offentlige sektor Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside www.itst.dk ISBN (internet): 978-87-92572-12-7

Læs mere

Overdragelse til itdriftsorganisationen

Overdragelse til itdriftsorganisationen Overdragelse til itdriftsorganisationen Indhold 1. Formål med tjeklisten 3 2. Tjeklisten 5 2.1 Governance 5 2.2 Processer 5 2.3 Support af slutbrugere 6 2.4 Viden og dokumentation 8 2.5 Kontrakt, leverandørsamarbejde

Læs mere

Implementering af Prophix budgetsystem

Implementering af Prophix budgetsystem Implementering af Prophix budgetsystem 1 Indhold Introduktion... 3 Omfang... 3 Ordregivers mindstekrav og krav... 4 Tabel 1: Krav til forretningskonsulent... 4 Tabel 2: Krav til teknisk konsulent... 5

Læs mere

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014.

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. Aktstykke nr. 149 Folketinget 2014-15 (2. samling) Bilag Afgjort den 28. maj 2015 149 Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Hovedtidsplan og betalingsplan

Hovedtidsplan og betalingsplan SORØD KOMMUNE ESDH Hovedtidsplan og betalingsplan Bilag 1 April 2007 SORØD KOMMUNE Vejledning Hovedtidsplan everandøren skal kvalificere hovedtidsplanen inden for de angivne tidsmæssige rammer ved at indføje

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Præsentation af K03. Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode. v/ advokat Tom Holsøe og advokat Claus F.

Præsentation af K03. Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode. v/ advokat Tom Holsøe og advokat Claus F. Præsentation af K03 Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode v/ advokat Tom Holsøe og advokat Claus F. Sørensen Hvad er en agil metode? Side 2 Agil er ikke en fast defineret

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

Gevinstrealisering for projekter og programmer

Gevinstrealisering for projekter og programmer Gevinstrealisering for projekter og programmer 18. december 2013 Morten Ellegaard, kontorchef Ministeriernes Projektkontor, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 2

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Bilag 2.4. Procesbeskrivelse for fælles udbud. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.4. Procesbeskrivelse for fælles udbud. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.4. Procesbeskrivelse for fælles udbud Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Formål...3 2. Opgaven...3 3. Begreber...3 4. Udgifter til gennemførelse af fællesudbud...4

Læs mere

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

Månedlig opfølgning på it-drift

Månedlig opfølgning på it-drift Månedlig opfølgning på it-drift 0. Indledning En væsentlig del af at styre en it-driftskontrakt og de leverancer, der leveres herigennem, er at opretholde et konstruktivt samarbejde med leverandøren, hvor

Læs mere

Kontraktbilag 7 Drift-, support og vedligeholdelsesydelser

Kontraktbilag 7 Drift-, support og vedligeholdelsesydelser Kontraktbilag 7 Drift-, support og vedligeholdelsesydelser [Vejledning til Leverandør i forbindelse med afgivelse af tilbud Dette bilag indeholder Kundens krav til Leverandørens drift-, support og vedligeholdelsesydelser.

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Bilag 9, Kvalitetssikring

Bilag 9, Kvalitetssikring Bilag 9, Kvalitetssikring Version Ændringer Dato 2.1 Ændret i: 06-02-2014 - Punkt 1 - Punkt 2 - Krav 9.1 - Krav 9.2 - Krav 9.3 - Krav 9.5 - Krav 9.6 - Krav 9.7 - Krav 9.8 - Tilføjet krav 9.14 - Tilføjet

Læs mere

Delaftale 1 Organisk affald

Delaftale 1 Organisk affald Miljøstyrelsens Rammeaftale vedrørende rådgivning og bistand Rammeaftale på affaldsfaglige konsulentydelser og -bistand mellem: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K CVR-nr.: 25 79 83 76 og

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 1. Baggrund for udbuddet Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsvirksomhed samt www.pcb-guiden.dk.

Læs mere

Hentet af admin - June 3, 2014. contract management

Hentet af admin - June 3, 2014. contract management 6 Q UA R T E R LY A N A LY T I C S 2 2014 contract management Q UA R T E R LY A N A LY T I C S 2 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 1: Introduktion til elementerne i Contract

Læs mere

K02 STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT. Kontrakt. levering, [drift] og vedligeholdelse af et it-system til [ ] mellem

K02 STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT. Kontrakt. levering, [drift] og vedligeholdelse af et it-system til [ ] mellem J.nr. 46-0360 SOF/MLB/mar/mw Udkast af 7. september 2007 K02 STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT Kontrakt om levering, [drift] og vedligeholdelse af et it-system til [ ] mellem (i det følgende

Læs mere

Kontraktudkast. vedrørende levering af tandtekniske ydelser. indgået mellem (XXXXX)

Kontraktudkast. vedrørende levering af tandtekniske ydelser. indgået mellem (XXXXX) Kontraktudkast vedrørende levering af tandtekniske ydelser indgået mellem (XXXXX) og Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sjællandsgade 40 2200 København N Bilagsfortegnelse Kontraktbilag

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

ANNONCERINGSBETINGELSER. Annoncering

ANNONCERINGSBETINGELSER. Annoncering ANNONCERING AF SINAS Annoncering af agil udvikling, levering og vedligeholdelse af et it-system til håndtering af information og sundhedsløsninger på sundhedsområdet i Silkeborg Kommune SINAS (Silkeborg

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

IT og økonomi. Organisering af IT. Strategi og planlægning. Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse. Hovedopgaver

IT og økonomi. Organisering af IT. Strategi og planlægning. Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse. Hovedopgaver IT og økonomi Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse Organisering af IT Hovedopgaver Strategi og planlægning Udvikling og anskaffelse Drift Brugersupport Strategi og planlægning Topledelsen

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

KONTRAKTSTYRING I PRAKSIS

KONTRAKTSTYRING I PRAKSIS KONTRAKTSTYRING I PRAKSIS Konteksten 40 % af kommunens driftsudgifter vedrører indkøb hos eksterne leverandører. 4700 leverandører årligt. 130.000 bestillinger om året. Mere end 200 leveringssteder + borgere

Læs mere

VEJLEDNING OM GENNEMFØRELSE AF MINIUDBUD UNDER RAMMEAFTALE OM GEODATALØSNINGER TIL KOMMUNER- NE VERSION 1.0, NOVEMBER 2011

VEJLEDNING OM GENNEMFØRELSE AF MINIUDBUD UNDER RAMMEAFTALE OM GEODATALØSNINGER TIL KOMMUNER- NE VERSION 1.0, NOVEMBER 2011 Sagsnr. 26214-1 Endelig udgave af 24. november 2011/JL/PDJ VEJLEDNING OM GENNEMFØRELSE AF MINIUDBUD UNDER RAMMEAFTALE OM GEODATALØSNINGER TIL KOMMUNER- NE VERSION 1.0, NOVEMBER 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Sagsnr. 1-23-4-82-2-14 Spørgsmål og svar Udbud af IT Service Management System. 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-4

Sagsnr. 1-23-4-82-2-14 Spørgsmål og svar Udbud af IT Service Management System. 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-4 Sagsnr. 1-23-4-82-2-14 Spørgsmål og svar Udbud af IT Service Management System 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-4 Nr. Spørgsmål Svar Modtaget Besvaret 1.1 Vi det være tilladeligt at udarbejde

Læs mere

Vejledning til statusrapportering

Vejledning til statusrapportering Vejledning til statusrapportering INDHOLD FORORD.... 3 INDLEDNING.... 4 PROCES FOR STATUSRAPPORTERING.... 6 PROCES FOR ANALYSE OG SAGSBEHANDLING.... 8 PROCES FOR DEN POLITISKE BEHANDLING....11 PROJEKTAFSLUTNING

Læs mere

Leveranceaftale. Miniudbud iht. rammeaftale 02.18 om Borgerskab og Service. Juli 2008

Leveranceaftale. Miniudbud iht. rammeaftale 02.18 om Borgerskab og Service. Juli 2008 Leveranceaftale Miniudbud iht. rammeaftale 02.18 om Borgerskab og Service Juli 2008 Dato: 16-07-2008 Kontor: Sagsbeh.: Digitaliseringsafdelingen Niels Kleberg Versionsnr.: 1.0 Leveranceaftale for miniudbud

Læs mere

04.10 Forbrugsartikler Vejledning. www.ski.dk/forbrugsartikler

04.10 Forbrugsartikler Vejledning. www.ski.dk/forbrugsartikler 04.10 Forbrugsartikler Vejledning www.ski.dk/forbrugsartikler Om denne vejledning SKI ønsker at gøre det nemt for offentlige enheder at bruge vores rammeaftaler. Vi har derfor udarbejdet denne vejledning

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Vejledning og vilkår for udbud

Vejledning og vilkår for udbud Vejledning og vilkår for udbud Indhold 1. Indledning... 2 Udbyder... 2 Hosted løsning eller In-house-løsning... 2 Tidsplan... 2 2. Udbudsbetingelser... 3 Behandling af spørgsmål... 4 Vedståelsesfrist...

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

01i & 02i. 01i. 02i. 01i. 01i. 01i. 02i 01i. 01i. nye kontrakter der understøtter iterative projekter

01i & 02i. 01i. 02i. 01i. 01i. 01i. 02i 01i. 01i. nye kontrakter der understøtter iterative projekter K U R S U S København 23. og 24. marts 2010 Tilmeld dig direkte på: www.ibceuroforum.dk/- & nye kontrakter der understøtter iterative projekter Få indblik i den praktiske anvendelse af de nye versioner

Læs mere

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen?

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen? Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 51632 Brevid. 1146620 Ref. SEL Dir. tlf. 46 31 30 40 steene@roskilde.dk NOTAT: Regler og proces for offentlige indkøb 23. november 2010 Reglerne for

Læs mere

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014 Princip 1: Fortsat forretningsbegrundelse Ingen projekter gennemføres, med mindre der foreligger en godkendt Business Case! Styregruppeformanden

Læs mere

Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling

Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling Rammeaftale 12.01 Nærværende bilag er gældende fra 14. september 2010. Bilaget erstatter tidligere Kontraktbilag 08 således at tildelinger foretaget

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Digitaliseringsstyrelsen har annonceret nærværende opgave på www.udbud.dk samt www.digst.dk/udbud

Digitaliseringsstyrelsen har annonceret nærværende opgave på www.udbud.dk samt www.digst.dk/udbud Udbud: Vedligeholdelse og support af Tjenesteudbyderpakke til NemID mobil medarbejdersignatur med lokal signaturserver Udbudsbetingelser 1. Den ordregivende myndighed Digitaliseringsstyrelsen Landgreven

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere