EN FAIR FISKERIAFTALE FOR DANMARK SÅDAN KAN DANMARKS FISKERI FORVALTES I BEFOLKNINGENS INTERESSE
|
|
- Bjarne Andresen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EN FAIR FISKERIAFTALE FOR DANMARK SÅDAN KAN DANMARKS FISKERI FORVALTES I BEFOLKNINGENS INTERESSE 1
2 Årtier af overfiskning i europæiske farvande har sat sine spor. Fire ud af ti fiskebestande er udenfor sikre biologiske grænser, og producerer færre fisk end hvis vi forvaltede dem bæredygtigt. 1 Hvis europæiske fiskebestande fik lov at vokse, ville det give yderligere 2 millioner ton nok til at brødføde 89 millioner borgere, støtte flere jobs og generere overskud på 1 milliard euro. 2 Den danske stat er medskyldige i forsømmelsen af det potentiale ved at sætte fiskekvoter i alt 1,7 millioner ton over videnskabelige anbefalinger siden alvor, vi ønsker at hjælpe med at skabe reel og vedvarende forandring. Når fiskeriforvaltning gennemføres ordentligt, så kommer fiskebestanden sig, og fiskeriflåder får mere stabile økonomiske udsigter. Denne briefing beskriver vores sidste tre års fiskeriforskning, for at vise hvorfor overfiskning er et så akut problem, hvad vi har gjort for at takle det, og hvad vi må gøre nu for at skabe en fair og bæredygtig fiskeriaftale for Danmark. Det er tid til at begynde at tage overfiskning alvorligt. Hos The New Economics Foundation beskriver vi ikke bare problemets 2
3 HVORFOR OVERFISKNING ER VIGTIGT Det skaber ikke blot sundere økosystemer at genopbygge fiskeribestanden i europæiske farvande, det fører også til flere fisk, der reproducerer sig i stadig større antal og størrelse. Disse større bestande kunne producere en maksimal bæredygtig fangst (MSY) i Danmark med en stigning af landinger på 1 mio. ton og 620 mio. euro i værdi sammenlignet med Det ville give større overskud, højere lønninger og flere jobs. Efter årtier med overfiskning afhænger vi af fisk fra andre steder for at blive mætte. Hvert år fra maj af er Danmark helt afhængig af fisk fra andre lande. Det viser risikoen ved at eksportere et uholdbart fiskepres to andre dele af kloden. Men det kan være anderledes. En genopbygning af fiskebestanden for at producere den maksimale bæredygtige fangst ville skubbe denne Fiskeafhængighedsdag til senere på året. I stedet har fremskridt været langsomme lige nu er vejen mod at nå 2020-deadlinen for EU s fælles fiskeripolitik afsporet. Fiskeriministerier, presset til at vinde kvoter for deres flåde, sætter ofte kvoterne over videnskabelige anbefalinger. Danmark, der i gennemsnit sætter kvoter 19% over videnskabeligt råd, rangerer som 7. i overfiskningsligaen. Bæredygtige fiskekvoter er ikke kun flygtige, måden hvorpå kvoter allokeres er heller ikke fair. Allokering er en anden vigtig hjørnesten i god fiskeriforvaltning. Fiskekvoter og andre fiskerirettigheder i Danmark tildeles i øjeblikket til de største både. Dette system fungerer ikke til fordel for små, lokale fiskerier og de lokalsamfund, der afhænger af dem. Det støtter heller ikke bæredygtige men mindre rentable fiskeriteknikker eller samfundet som sådan. Det er på tide, at vi får en mere fair fiskeriaftale. 3
4 VORES ARBEJDE FOR EN MERE FAIR FISKERIAFTALE FISKERI I OG DEN BIO-ØKONOMISKE MODEL OVER EUROPÆISKE FLÅDER (BEMEF) FISKEAFHÆNGIGHEDSDAG AT LANDE SKYLDEN HVEM FÅR LOV AT FISKE? HVORDAN VILLE FISKERIER SE UD, HVIS DE VAR FORVALTET I BEFOLKNINGENS INTERESSE? RESULTATER FRA THE BIO-ECONOMIC MODEL OF EUROPEAN FLEETS (2015) I samarbejde med fiskeriforskere i hele Europa har The New Economics Foundation udviklet the Bio-Economic Model of European Fleets (BEMEF). Denne model udregner den potentielle gevinst, som forskellige EU flåder og medlemslande kunne opnå, hvis de fiskede bestanden på det Tabel 1: Baseline økonomiske resultater og MSY prognose for BEMEF flåder Baseline MSY Differens Landinger (ton) Indtjening (million EUR) Bruttoværditilvækst (million EUR) Nettooverskud (million EUR) Jobs i fiskeriet Løn (EUR/år) Jobs i forarbejdning CO2-udslip (ton) Kilde: NEF, 2015 Managing EU fisheries in the public interest 4
5 maksimale bæredygtige niveau, samtidig med at den illustrerer de forskellige trade-offs ved fiskeriforvaltning. Modellen er open source og stiller et helt datasæt over europæiske flåder til rådighed, så fiskeriforvaltere selv kan se indvirkningen af fiskeri ved den maksimale bæredygtige fangst (MSY) og af prioriteringen af visse dele af flåden over andre. Hvordan disse fortjenester fordeles som profit, lønninger, jobs og gevinster til samfundet afhænger af flådens økonomiske ordninger og den omkringliggende politik. Regeringer kan gøre mere for at fremme en mere fair fordeling af fiskeriprofitten og forbedre flådens miljøpræstation. Denne model lader brugeren ændre kriterierne som staten bruger til at allokere kvoter, og se indvirkningen det har på bl.a. lønninger, jobs og CO2-emissioner. Den tillader også brugeren at svække forudsætninger, for at se hvordan resultaterne ændrer sig ift. brændstofomkostninger, fiskepriser og teknologiske forandringer. Disse beregninger afslører at sammelignet med , så ville en genopbygning af EU s fiskebestand til MSY forsyne Danmark med ydeligere 1 million ton fisk landet hvert år, hvilket ville betyde yderligere 75 millioner euro i indtjening, som ville kunne understøtte nye jobs. Vores model viser, at vi kan servicere samfundet bedre ved at lade fiskebestanden vokse, og ved at holde øje med måden vi distribuerer kvoter og fiskerier. Ved at gøre al information og data tilgængelig på en brugervenlig måde, håber vi, at BEMEF vil hjælpe med at øge gennemsigtigheden, således at forvaltningen i højere grad arbejder for befolkningens interesse. SPISER VI FOR MEGET FISK? RESULTATER FRA THE FISH DEPEND- ENCE DAY REPORT SERIES ( ) EU har været i stand til at vedholde høje niveauer af fiskekonsum ved at finde fisk fra andre dele af verden gennem fangster fra fjernfiskerflåden og import. Siden 2010 har The New Economics Foundation (NEF) estimeret graden af selvforsyning opnået af hhv. EU som helhed 5
6 og hvert medlemsland for sig. Selvforsyning defineres som EU medlemslandes kapacitet til at møde efterspørgslen efter fisk fra deres egne farvande. Vi har forsøgt at vise graden af selvforsyning med den såkaldte Fiskeafhængighedsdag. Dagen baseres på et medlemslands eller en regions samlede årlige fiskekonsum, og markerer den dato, hvor et land eller en region begynder at afhænge af fisk andetstedsfra, fordi dets egne indenrigsforsyninger er udtømte. I 2017 er fiskeafhængighedsdagen for EU som helhed den 6. juli, hvilket viser at næsten halvdelen af EU s fiskekonsum kommer fra ikke-eu farvande. Hvis fiskebestande blev forvaltet ved den maksimale bæredygtige fangst, ville vi være i stand til at understøtte fiskekonsum for ydeligere 89 million Figur 1: Fiskeafhængighedsdage for 2017 JAN RUMÆNIEN ØSTRIG BELGIEN SLOVENIEN SLOVAKIET LITAUEN FEB MAR ITALIEN TYSKLAND PORTUGAL APR MAJ SPANIEN CYPERN MALTA TJEKKIET POLEN FRANKRIG JUNI JULI EU 28 BULGARIEN UNGARN AUG SEP DK FINLAND LETLAND OKT NOV SVERIGE GRÆKENLAND DEC Kilde: NEF, 2017 Fish dependence: The reliance of the EU on fish from elsewhere 6
7 Tabel 2: Sammenligning af Fiskeafhængighedsdage for udvalgte EU-lande med og uden overfiskeri 2014 Med overfiskning 2014 Uden overfiskning Differens (dage) EU jul 13. okt 86 Danmark >år >år 201 Finland 27. okt >år 220 Frankrig 27. maj 6. aug 71 Tyskland 29. apr 4. aug 97 Litauen 2. feb 4. mar 30 Holland >år >år 184 Polen 25. maj 27. jul 64 Portugal 1. apr 24. apr 23 Spanien 9. maj 21. jun 43 Sverige 1. nov >år 356 Storbrittanien 6. sep >år 170 Kilde: NEF, 2017 Fish dependence: The reliance of the EU on fish from elsewhere EU-borgere og det, der svarer til 43 millioner danske borgere otte gange Danmarks befolkning. Det ville skubbe EU s fiskeafhængighedsdag 201 flere dage frem på året. selvforsynende, så ville en mere bæredygtig fiskeriforvaltning forbedre situation dramatisk. Det er lovende, at se at selvforsyningsniveauerne er forblevet stabile de seneste år og ikke i forværring, men europæere er stadig afhængige af andre lande for 50% af deres fiskekonsum. Selvom der ikke er nogen, der forventer at Europa bliver 100% 7
8 HVILKE LANDE ER MERE ANSVARLIGE FOR AT SÆTTE FISKEKVOTER OVER VIDENSKABELIG VEJLEDNING? RESULTATER FRA LANDING THE BLAME RAPPORTERNE ( ) Ministerier bliver ved med at sætte fiskekvoterne over den videnskabelige vejledning til trods for EU s fælles fiskeripolitiske målsætning om at stoppe overfiskning inden 2015 hvor muligt og senest NEF s historiske analyse af aftalte samlede tilladte fangstmængde ( total allowable catch (TAC) eller blot kvoter) mellem 2001 og 2017 konkluderede, at i gennemsnit var syv ud af ti TACs sat af medlemslande til over den foreslåede grænse. Selvom den procentdel den samlede tilladte fangstmængde var sat over den foreslåede grænse er faldet (fra 42% til 6%), så er proportionen af kvoter sat over grænsen forblevet stabil. Fiskeri over videnskabelige grænser forsinker genetableringen af fiskebestande og derfor også erkendelsen af potentialet heri, navnlig flere jobs og øget fangst og profit. Vores Landing the Blame rapporter ser på den rolle hvert medlemsland har spillet i forsinkelsen. Vi analyserer resultatet af forhandlingerne og estimerer hvilke medlemslande ender med en højere del af bestande fisket Figur 2: Historiske TACs over videnskabelig vejledning i europæiske farvande Andel af overskydende TAC 60% 50% 40% 30% 20% 10% EU DANMARK 0% Kilde: NEF, 2017 Landing the blame: Overfishing in the Northeast Atlantic
9 over videnskabelig vejledning. Når nu forhandlingerne ikke er offentlige, antager vi at disse medlemslande er hoveddrivkraften bag overfiskning, enten fordi de aktivt arbejder for at grænserne skal sættes over videnskabelige vejledninger, eller fordi de ikke gør noget for at stoppe det. Mellem 2001 og 2017 har Spanien, Portugal og Holland toppet ligaen af medlemslande med den højeste procent af TACs over videnskabelig vejledning. Disse medlemslande har været med til TAC-beslutninger, der tillader fiskeri ved hhv. 38%, 34% og 27% over niveauerne, som forskere har fastsat som overensstemmende med en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene. Der er ingen grund til at vente med at genopbygge fiskebestanden. Vores forskning viser, at jo hurtigere overgangen til maksimal bæredygtig fangst sker, jo større er den økonomiske vinding. 3 Så jo tættere vi kommer på den europæiske deadline for en ende på overfiskning, jo mere risikerer vi kæmpe reduktioner i sidste øjeblik, hvilket vi ville undgå, hvis blot der blev handlet nu. Figur 3: Medlemslandes TACs over videnskabelig vejledning % 21% Überhöhte TAC ICES-Empfehlung % 27% 17% 38% 25% 22% 7% 14% % 14% 34% 15% 15% DANMARK STORBRITTANIEN FRANKRIG HOLLAND SVERIGE SPANIEN IRLAND TYSKLAND FINLAND POLEN ESTLAND LETLAND PORTUGAL LITAUEN BELGIEN Kilde: NEF, 2017 Landing the blame database 9
10 HVORDAN FORDELER LANDE FISKEKVOTER TIL DERES FLÅDER? RESULTATER FRA WHO GETS TO FISH? RAPPORTEN Fiskebestanden ejes af ingen, men eftertragtes af mange. Hvordan bør adgangen til fiskebestanden så reguleres? I EU har medlemslandende svaret meget forskelligt på dette spørgsmål, og har indført meget forskellige ordninger. Vi er gået i dybden med 12 lande, og gennem vores analyse fundet ud af, at på trods af at ordningerne er så forskelligt designet, så forvalter ingen af landene deres fiskerier i borgernes og samfundets interesse. Vi beskriver hver af de forskellige ordninger, vurderer dem ifht. definerede målsætninger, og giver forslag til reformer. Ordningen, der bruges til at fordele kvoter, can have flere forskellige konsekvenser. Om det er de kystnære fiskesamfunds forsvinden, uenigheden om større og større trawlere eller frygten for privatiseringen af en fælles resource, så handler mange af bekymringerne over moderne fiskeriforvaltning om hvordan ressourcen fordeles og ikke blot størrelsen. Vi afgør hvorvidt en ordning fungerer ud fra 12 målsætninger. Målsætningerne danner ikke udgangspunkt for hvordan alle fiskerier skal indrettes, men en god ordning burde ved at imødekomme disse målsætninger muliggøre, at fiskerne kan trives, at befolkningen kan nyde gavn heraf og at beslutningsprocessen kan forbedres. Danmark implementerede individuelle omsættelige kvoter (eller Individual Transferable Quotas (ITQs)) for at forvalte adgang til sine pelagiske og demersale fiskerier i 00 erne. Ordningen var designet med en række værn for at beskytte de små fiskerier og vedholde offentlig ejendomsret. Hvorvidt disse værn har været en success, er der stadig ikke enighed om, men reformerne har tydeligvis opnået resultater ift. økonomiske præstationer med høje profitter og lønninger. Ud fra vores analyse er der brug for forbedringer på en række områder, f.eks. at nå beskæftigelsesmålsætninger, støtte til kystnære lokalsamfund og efterlevelse af Artikel 17 af EU s fælles fiskeripolitik (CFP). Herudover bliver forvaltningsomkostninger og ressourcerenten ikke 10
11 Tabel 3: Vurdering af Danmarks ordning Kategori Målsætninger Beskrivelse Vurdering Sikker Fleksibel Fiskerirettigheder giver fiskere mulighed for en varig, langsigtet andel af fiskebestanden. Fiskere har adgang til eller kan bytte sig til nye fiskerirettigheder. Høj Mellem-høj Godt for fiskere Tilgængelig Levedygtig Nytilkomne fiskere gives fiskerirettigheder, når de går ind i branchen. Driften er økonomisk bæredygtig, og medarbejderne gives ordentlige lønninger. Mellem-høj Blandet Ligelig og retfærdig Offentligt ejet Fiskerirettigheder fordeles på en retfærdig måde, og særlige behov tilgodeses. Fiskebestanden og fiskerirettigheder forbliver i offentligt eje. Mellem-lav Blandet Godt for samfundet Lever op til regeringers målsætninger Begrænset offentlig udgift Regeringer bruger fiskerirettigheder til at imødekomme nationale politiske målsætninger og EU-målsætninger. Udgifterne for at administrere ordningen dækkes af branchen. Mellem-høj Lav Inddrager ressourcerenten Som en fælles ressource bliver noget af ressourcerenten inddraget. Lav God process Gennemskuelig og ansvarlig Objektiv Beslutninger vedrørende fordelingen af fiskerirettigheder tages på en gennemskuelig og ansvarlig måde. Fordelingen af fiskerirettigheder følger en systematisk og retfærdig process. Høj Mellem-høj Passende statsligt og lokalt niveau Staten bemyndiger lokale institutioner og inddrager interesseenter. Mellem-lav Kilde: NEF, 2017 Who gets to fish? The allocation of fishing opportunities in EU Member States 11
12 tilbagebetalt. For at rette op på situationen anbefaler vi, at Danmark: indarbejder sociale og miljømæssige kriterier til fulde i dets allokeringsmetoder, og bruger Fiskefonden til dette; implementerer en landingsafgift for at betale forvaltningsomkostningerne tilbage med et mål om på et tidspunkt at tilbagebetale en del af ressourcerenten og reducerer fritagelsen af afgifter for brændstoffer; implementerer det nye lukkede kvotesystem for kystnære fiskerier til fulde HVAD SÅ NU? Gennem årene, hvor vi har arbejdet med fiskerier, har vi genereret en række evidensbaserede argumenter for at skabe handling ift. restaurationen af fiskebestanden og en fair distribuering af fiskerirettigheder. Sagen fremgår indlysende, og der er sket fremskridt. Den videnskabelige vejledning følges oftere, og visse bestande er i bedring, hvilket skaber større profit for de mange flåder. Alligevel er vi stadig langt fra, hvor vi burde være. Færre fiskebestande er på deres optimale niveau, der skal sørge for deres maximale bæredygtige fangst og et sundt økosystem. Der er brug for handling for at accelerere vejen til bæredytige og fair EUflåder. Opskriften for EU og medlemslandene er tydelig: 1. LAD FISKEBESTANDEN VOKSE VED AT FØLGE VIDENSKABELIGE ANBEFALINGER I andre lande såsom USA går lovgivningen meget længere, og forvalterne må ikke overskride videnskabligt anbefalede grænser, med det resultat at overfiskning næsten er helt udryddet. Europa bør måle sig udfra samme standard. 2. BEVILG KVOTER SOM INCITAMENT TIL BEST PRACTICE, IKKE FOR AT BEVARE STATUS QUO. Der er brug for mere opmærksomhed på ordningerne for kvotebevillinger, så fiskeriernes socioøkonomiske potentiale kan frigives. Det er nødvendigt i en tid, hvor kvoter ryger 12
13 væk fra kystsamfundene igennem markedet. Når man sætter profit før sociale og miljømæssige betragtinger, risikeres fiskesamfundenes fremtid. Der er akut brug for handling, og NEF vil være på forkant med forskning på området inkl. analyse af specifikke eksempler på fiskeriniveau, som vi har gjort med havbars og jomfruhummer., 4,5 3. REFORMÉR SUBSIDIER FOR AT NÅ MÅLSÆTNINGER. Det vigtigste mål for europæisk fiskeri er genopbygningen af fiskebestanden. Der er potentiale for massivt investeringsafkast, hvis støtten rettes hen mod det mål. Støtte, der fremmer fiskepresset, vil på den anden side give negativt afkast. Med brændstofssubsidier, hvor offentlige midler bruges til at accelerere fiskepresset og opmuntre klimaforandringer og brugen af brændstof, taber alle. Det ville gavne hele Europa og alle medlemslandene at få skabt gode støtteordninger, og særligt de usikre kystnære lokalsamfund, for hvem det ville repræsentere en nødvendig livsline. 4. SÆT LOKALSAMFUNDENE SOM HJERTET AF FISKERIPOLITIKKEN Fiskeri yder enormt vigtige sociale, økonomiske og kulturelle bidrag til lokalsamfundende, hvor det foregår. Når lokalsamfundene er stand til at styre deres fremtid, og støttes i deres indsatser, så er det til gavn for både økonomien og miljøet. NEF s arbejde for at støtte kystnære lokalsamfund i sammentænkningen af god miljømæssig forvaltning og økonomisk fremgang viser hvor vigtig fiskerier ofte er for en sund lokaløkonomi. LÆS MERE OM NEF S FISKERIARBEJDE HER: 13
14 ENDNOTES 1. Scientific, Technical and Economic Committee for Fisheries. (2017). Monitoring the performance of the Common Fisheries Policy (STECF-17-04). Luxembourg: Publications Office of the European Union. Tilgængelig her: documents/43805/55543/ _ STECF Monitoring+the+CFP_JRC pdf content/uploads/2017/02/griffin- Nephrops-latest.pdf 2. Carpenter, G. & Esteban, A. (2015). Managing EU fisheries in the public interest. London: New Economics Foundation. Tilgængelig her: managing-eu-fisheries-in-thepublic-interest/ 3. Guillen, J., Calvo Santos, A., Carpenter, G., Carvalho, N., Casey, J., Lleonart, J., Maynou, F., Merino, G., Paulrud, A. (2016). Sustainability now or later? Estimating the benefits of pathways to maximum sustainable yield for EU Northeast Atlantic fisheries. Marine Policy 72: Tilgængelig her: sciencedirect.com/science/article/ pii/s x x 4. Williams, C., Carpenter, G. (2015). Sea bass and Article 17 of the reformed Common Fisheries Policy. NEF working paper. Tilgængelig her: net/publication/ _ NEF_working_paper_on_sea_ bass_dicentrarchus_labrax_and_ article_17_of_the_reformed_ Common_Fisheries_Policy_CFP 5. Williams, C., Carpenter, G. (2016). The Scottish Nephrops fishery: Applying social, economics, and environmental criteria. NEF working paper. Tilgængelig her: 14
15 15
16 +44 (0) Registered charity number SKREVET AF Griffin Carpenter 16
University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereUdviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene
DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereOvernatningstal for Fyn Januar til juni 2014
Overnatningstal for Fyn Januar til juni 214 Generelt har Fyn haft en fin fremgang på 4% i antallet af overnatninger de første 6 måneder. Væksten fordeler sig således: Hoteller 6% Feriecenter Udvikling
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereMARKEDSNYT For grisekød
MARKEDSNYT For grisekød Markedsanalyser 19. februar 2018 Uge 8 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles såvel ferske skinker som øvrige udskæringer til stigende prisniveau denne uge. Til det
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereErhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014
Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereUdenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked
Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0425 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0425 Bilag 2 Offentligt København 12. april 2013 Til fødevareminister Mette Gjerskov, Folketingets fødevareudvalg samt Europaudvalget Vedr. rådsmøde den 22 23. april. Fremtidens
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt 8. marts 2018 J.nr. 2018-618 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 197 af 23. januar 2018
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.
Læs mereKLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser
Generaldirektoratet for Kommunikation UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE Bruxelles, 15/10/2008 KLIMAÆNDRINGER Særlig Eurobarometerundersøgelse 300 - Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en) 6936/17 ADD 4 JAI 189 ASIM 22 CO EUR-PREP 14 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. marts 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs merePRESSEMEDDELELSE EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 19. marts 2013
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Bruxelles, den 19. marts 2013 Trafiksikkerhed EU rapporterer om det laveste antal trafikdræbte nogensinde og tager de første skridt til en strategi, som skal reducere
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereL 172 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 61. årgang. 9. juli Dansk udgave. Indhold FORORDNINGER
Den Europæiske Unions L 172 Tidende Dansk udgave Retsforskrifter 61. årgang 9. juli 2018 Indhold II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter FORORDNINGER Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/963 af
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0013 (NLE) 15436/15 AGRI 684 AGRIORG 101 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
22.2.2019 L 51 I/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/316 af 21. februar 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1408/2013 om anvendelse af artikel 107
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereHermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:
Læs mereTABEL I: EU-MEDLEMSSTATERNES FISKERFLÅDER (EU-28) I 2014
EU-FISKERI I TAL Nedenstående tabeller viser de grundlæggende statistiske oplysninger vedrørende en lang række områder, der er tilknyttet den fælles fiskeripolitik: medlemsstaternes fiskerflåder i 2014
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0001 (NLE) 5018/17 PECHE 1 FORSLAG fra: modtaget: 10. januar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereBERETNING FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal
Læs mere4, Et sundt fiskeri er en god forretning Bedre forvaltning af europæisk fiskeri kan skabe jobs og forbedre økonomien
Et sundt fiskeri er en god forretning Bedre forvaltning af europæisk fiskeri kan skabe jobs og forbedre økonomien 2017 Fiskebranchen beskæftiger 56,6 mio. mennesker på verdensplan og repræsenterer 17%
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereA. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion KLIMAÆNDRINGER 2009 Standard-Eurobarometer (EB 71 EP/Kommissionen): Januar-februar 2009 Første resultater: Europæisk
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereSEVILLA FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET
SEVILLA 11.-12. FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET HVAD STÅR DER PÅ MENUEN I EUROPA? EN PANEUROPÆISK UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET
Læs mereGældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk
Vinterudstyr til biler i Europa Belgien Land 1. november - 31. marts for pigdæk 1. oktober - 30. april for vinterdæk 90 km/t M-veje 60 km/t andre veje 50 i bebyggede områder på is ; anbefales ved is og
Læs mereA8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))
17.10.2018 A8-0321/78 Ændringsforslag 78 Keith Taylor for Verts/ALE-Gruppen Betænkning Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/2017 2017/0291(COD))
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereDANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND
DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning +45 33 13 07 30 kontakt@thinkeuropa.dk RESUME Både økonomiske og kulturelle faktorer kan have betydning for folks
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014
Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereMARKEDSNYT For grisekød
MARKEDSNYT For grisekød Markedsanalyser 13. maj 2019 Uge 20 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked er der igen i denne uge en stabil handel til uforandret prisniveau for ferske skinker og øvrige udskæringer.
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereMARKEDSNYT For grisekød
MARKEDSNYT For grisekød Markedsanalyser 26. november 2018 Uge 48 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles ferske skinker til svagt stigende eller uforandret prisniveau i denne uge. For øvrige
Læs mereMARKEDSNYT For grisekød
MARKEDSNYT For grisekød Markedsanalyser 17. december 2018 Uge 51 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles såvel ferske skinker som øvrige udskæringer til uforandret eller svagt faldende prisniveau
Læs mereMARKEDSNYT For svinekød
MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 13. marts 2017 Uge 11 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles ferske skinker til svagt stigende prisniveau denne uge. For øvrige udskæringer sker handlen
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.
Læs mereA-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet
Dato: 23. august 19 A-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet Dette notat viser følgende: Opholdskravet for ret til dagpenge fører til en lang sagsbehandlingstid for en række a-
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereMARKEDSNYT For grisekød
MARKEDSNYT For grisekød Markedsanalyser 18. juni 2018 Uge 25 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles såvel ferske skinker som øvrige udskæringer til uforandret prisniveau denne uge. Til det
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereKoordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark
Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Anvendelsen af artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ajourføring af oplysninger, der anvendes
Læs mere