Bilag 1: Projektbeskrivelse

Transkript

1 Bilag 1: Projektbeskrivelse Evaluering af studiekompetence efter andet gennemløb af stx, hhx og htx efter gymnasiereformen Afdelingen for gymnasiale uddannelser i Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre evalueringer af stx, hhx og htx efter andet gennemløb af uddannelserne efter den gymnasiereform der trådte i kraft i august Beslutningen om at gennemføre evalueringer efter andet gennemløb fremgår af den politiske aftale af 28. maj 2003 mellem regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om reform af de gymnasiale uddannelser. Gymnasiereformen Reformen har ikke ændret ved de gymnasiale uddannelsers principielle sigte og de studieforberedende og almendannende formål som uddannelserne havde også før reformen. Reformens formål er imidlertid at opdatere og udbygge uddannelsernes almendannende elementer, og at styrke og forny det studieforberedende sigte. Den politiske aftale præciserer målene med den samlede reform og fastslår at den har tre overordnede mål: Dato Ref rs Jnr /6 Uddannelsernes studieforberedende funktion skal styrkes. Uddannelsernes almendannende funktion skal opdateres og udbygges. Uddannelserne skal have hver sin klare profil. Samtidig skal fleksibiliteten mellem uddannelserne øges. Målene tænkes opfyldt gennem en række konkrete nyskabelser på både struktur- og indholdsniveau: Der er udarbejdet nye læreplaner med fokus på målstyring frem for indholdsstyring, og der er lagt vægt på flerfaglighed ved at introducere dels timerammer til flerfaglige forløb, dels studieretninger hvor hver klasse ud over de obligatoriske fag har to-tre fag samlet. Studieretningerne giver ligeledes længere og mere sammenhængende faglige forløb. Desuden er der indført et grundforløb og nye prøveformer. Nyskabelserne er blevet evalueret løbende, bl.a. offentliggjorde EVA i januar 2009 en samlet evaluering af gymnasiereformen der behandlede disse nyskabelser: Gymnasiereformen på hhx, htx og stx. Evaluering af reformen efter første gennemløb på de treårige uddannelser. På baggrund af bl.a. denne evaluering blev der i foråret 2009 indgået forlig om ændringer i reformen. De ændringer der er vedtaget i forbindelse med forliget, implementeres over en længere periode afhængigt af om der er tale om ændringer på lov- eller bekendt- Østbanegade 55, 3. T E eva@eva.dk 2100 København Ø F H

2 gørelsesniveau. Flere af ændringerne er ikke trådt i kraft endnu, og det er under alle omstændigheder på nuværende tidspunkt for tidligt at afdække effekterne af forliget. Fokus på studiekompetence Mens EVA s første evaluering omhandlede hele reformen, sætter de aktuelle evalueringer fokus på målet om at styrke uddannelsernes studieforberedende funktion. Dette mål indebærer at der lægges større vægt på fagligheden, på udviklingen af elevernes fortrolighed med forskellige arbejdsformer og på elevernes evne til at fungere i et studiemiljø hvor kravene til selvstændighed og samarbejdsevner har stor betydning. Styrkelsen af uddannelsernes studieforberedende funktion skal sikre at de gymnasiale uddannelsers centrale rolle som bindeled mellem grundskole og videregående uddannelser bliver fastholdt og udviklet så uddannelserne kan bidrage til at styrke det samlede uddannelsessystem i Danmark. Forliget fra 2008 har ikke ændret ved denne overordnede målsætning. EVA s evaluering fra 2009 behandlede målet om at styrke uddannelsernes studieforberedende funktion på baggrund af læreres, lederes, dimittenders og elevers oplevelse af i hvilken grad studenterne efter reformen ville være parate til at starte på en videregående uddannelse. Fælles for både EVA s evaluering og andre evalueringer er imidlertid at de er gennemført på et tidspunkt hvor der endnu ikke forelå konkrete erfaringer med overgangen fra reformgymnasiet til videregående uddannelse. Ved udgangen af 2009 er to årgange dimitteret efter reformen, og derfor er det nu muligt at evaluere målet om at styrke uddannelsernes studieforberedende funktion på baggrund af konkrete erfaringer. Eksisterende undersøgelser giver imidlertid anledning til en hypotese om at studieforberedende funktion kan opfattes forskelligt, hvorfor der ikke nødvendigvis er et entydigt svar på om dette mål nås. 2/6 Steen Bech og Birgitte Gottliebs Elev/student en teoretisk og empirisk undersøgelse af begrebet studiekompetence fra 2002 pegede på at der på mange måder var grund til at bekymre sig over elevernes studiekompetence forstået som deres evne, lyst og indsigt i forhold til at gennemføre en videregående uddannelse. Med gymnasiereformens fokus på kompetencemål, flerfaglighed og projektarbejde forsøgte man at ændre på dette forhold. Evaluering af læring og læringspotentiale for stx, hhx og htx efter reformen, som Rambøll og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet offentliggjorde i foråret 2009, peger på at eleverne efter reformen er blevet bedre til at anvende strategier for organisering af deres tid, bedre til at gøre sig umage og bedre til at søge hjælp forhold der peger i retning af en øget studiekompetence. I undersøgelsen Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet af Helle Mathiasen m.fl. (2009) peger flere caseundersøgelser på at studiestartere på universitetet især har svært ved at planlægge og fastholde deres arbejdsindsats inden for de meget selvstændige rammer som universitetet tilbyder. Det kan hænge sammen med at disse caseundersøgelser ikke skelner mellem studenter før og efter reformen, men det kan også hænge sammen med at de studiekompetencer som eleverne opnår i gymnasiet, ikke er identiske med de studiekompetencer som kræves på universitetet. Undersøgelsen indeholder ikke cases fra korte og mellemlange videregående uddannelser, ligesom den alene fokuserer på stx.

3 Det er derfor nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt at se på målopfyldelsen i forhold til den forståelse af studieforberedende funktion der lå til grund for gymnasiereformen og de mål der kan udledes af reformteksten. For at kunne vurdere om den reelle studiekompetence er styrket, må resultaterne af målopfyldelsesevalueringen sammenholdes med forståelsen af studiekompetence på forskellige typer af videregående uddannelser. Med sin handlingsplan for 2009 har EVA igangsat en registerundersøgelse hvor vi gennem en årrække følger fire studenterårgange to før reformen og to efter reformen med henblik på over tid at opnå viden om den reelle studiekompetence ved at beskrive eventuelle forskelle i studenternes studievalg og studiemønstre på baggrund af registerdata. De aktuelle evalueringer kan ikke sige noget om den reelle studiekompetence over tid, men de kan give et mere dybtgående billede af studenternes studieparathed og studiekompetence når de starter på en videregående uddannelse. I det følgende skelnes der mellem studieparathed som betegnelsen for de mål der ligger i reformen, og studiekompetencer som betegnelsen for de forskellige forventninger der møder eleverne på de videregående uddannelser. Formål med evalueringerne Formålet med evalueringerne er på baggrund af ovenstående at vurdere i hvilken grad de studerendes studieparathed er blevet styrket som følge af reformen. Denne vurdering sker på baggrund af forskellige perspektiver, jf. evalueringsdesignet nedenfor, men på reformens egne præmisser, altså i forhold til de mål for studieparathed som reformen indeholder. 3/6 Dernæst skal evalueringerne belyse (u)overensstemmelser mellem denne studieparathed og de forventede studiekompetencer ved studiestart på forskellige korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Endelig skal evalueringerne belyse hvordan den opnåede studieparathed opnås, altså hvordan reformens elementer og den måde stx-, htx- og hhx-skolerne arbejder med disse elementer på, kan bidrage til at studenterne udvikler den ønskede studieparathed. Dette fokus på processen skal resultere i fremadrettede opmærksomhedspunkter i forhold til både reformen og implementeringen af den med specifikt fokus på studieparathed. Evalueringsdesign EVA har designet tre evalueringer der tager højde for de udfordringer der ligger i formålet med evalueringerne. Designets hjørnesten er kvantitative undersøgelser af elevernes studieparathed set fra forskellige perspektiver. Som nævnt evalueres studieparatheden på baggrund af de mål der kan læses ud af reformdokumenterne. Samtidig skal de kvantitative undersøgelser pege frem mod en afprøvning af hypotesen om at der kan være forskel på den studieparathed som gymnasiereformen stiler imod, og de studiekompetencer der forventes på de forskellige videregående uddannelser. En egentlig afprøvning af hypotesen finder sted gennem kvalitative interview med repræsentanter for videregående uddannelser. Interviewene gennemføres med udgangspunkt i resultaterne af de kvantitative undersøgelser.

4 Ligeledes gennemføres der med udgangspunkt i resultaterne af de kvantitative undersøgelser kvalitative undersøgelser på gymnasieskolerne med henblik på at afdække hvordan der arbejdes med de forskellige mål for studieparathed, og hvilke udfordringer der er i forhold til at leve op til reformens mål. Reformens mål om at styrke studenternes studiekompetence har en iboende komparativ dimension. Det er imidlertid ikke metodisk forsvarligt at inddrage før-reform-studenter i undersøgelsen med henblik på at sammenligne med efter-reform-studenter idet man ikke vil kunne isolere reformens betydning i analysen af data. Det komparative element vil derfor indgå i undersøgelsen på to andre niveauer, nemlig dels i form af vurderinger hos aftagere på devideregående uddannelsesinstitutioner, dels i form af en perspektivering af undersøgelsens resultater i forhold til tidligere undersøgelser. Figur 1 er en skitse over hvordan reformen kan tænkes at virke i forhold til studiekompetence (de hvide elementer i figuren). Desuden viser figuren hvordan de enkelte elementer i evalueringsdesignet (de grå elementer i figuren) forholder sig til de forskellige elementer i udviklingen af studiekompetence. De enkelte elementer i evalueringsdesignet beskrives nærmere herunder. Figur 1: Opgaveforståelse og evalueringsdesign Reform (Bek. m.v.) Elementer af reformen der udlægges og udøves på skolerne Studieparathed ved studentereksamen Studiekompetence på forskellige videregående uddannelser 4/6 Besøg på ni-ti skoler Spørgeskemaundersøgelse blandt studiestartere Spørgeskemaundersøgelse blandt studieledere Interview med studievejledere Forundersøgelse På baggrund af tidligere reformrelaterede evalueringer har EVA et stort kendskab til gymnasiereformen. Som supplement til denne viden gennemføres en mindre forundersøgelse. Forundersøgelsen består dels af litteraturstudier af tidligere undersøgelser, dels af fire telefoninterview med studieledere eller uddannelsesansvarlige med tilsvarende ansvar. Formålet med disse interview er dels at afgrænse respondentgruppen for spørgeskemaundersøgelsen blandt studieledere, som beskrives nærmere herunder, dels at få input til den del af spørgeskemaundersøgelsen der skal lede frem til at undersøge studiestarternes studiekompetence.

5 Spørgeskemaundersøgelse blandt studiestartere Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt studenter fra 2008 og 2009 der er startet på en videregående uddannelse i september Undersøgelsen gennemføres som en stikprøve blandt studerende på både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Det skal være muligt at skelne mellem uddannelser både i forhold til niveau og i forhold til indhold. Da Danmarks Statistik til februar 2010 vil være i besiddelse af cpr-numre på studiestartere fra september 2009, vil EVA bede Danmarks Statistik om at forestå den praktiske del af spørgeskemaundersøgelsen. Formålet med undersøgelsen er at afdække studiestarternes egen vurdering af deres studieparathed i lyset af deres erfaringer med at starte på en videregående uddannelse. Spørgeskemaundersøgelsen skal i den sammenhæng belyse de studerendes erfaringer med hvordan de forskellige elementer i gymnasieuddannelsen, herunder studieretningsvalg, studieretningsprojekt, almen studieforberedelse (stx), studieområdet (hhx) og almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb (stx), har betydning for den aktuelle studiekompetence. Spørgeskemaundersøgelse blandt studieledere EVA gennemfører en spørgeskemaundersøgelse blandt studieledere og uddannelsesansvarlige med tilsvarende ansvar. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres som en totalundersøgelse blandt de uddannelsesansvarlige på de uddannelsesinstitutioner der indgår i den koordinerede tilmelding. Forundersøgelsen vil afdække hvilke konkrete respondenter der skal deltage i spørgeskemaundersøgelsen. 5/6 Formålet med undersøgelsen er at afdække de uddannelsesansvarlige lederes erfaringer med studiestartere efter reformen. Undersøgelsen må indeholde en række åbne svarmuligheder hvor respondenterne kan angive kompetencer der falder uden for reformens forståelse af studieparathed. I størst muligt omfang søges spørgsmålene besvaret komparativt altså i forhold til før reformen, idet der dog må tages forbehold for at respondenterne ikke nødvendigvis på individniveau kan skelne mellem før- og efter-reform-studenter. Studielederne må forventes at kunne sammenligne årgang 2009 hvor en del studiestartere er reformstudenter, med tidligere årgange fra før gymnasiereformen, men de vil formentlig ikke vide hvilke studiestartere der er blevet studenter før hhv. efter reformen. Interview med studievejledere på videregående uddannelser Der gennemføres syv-ni minigruppeinterview med centrale medarbejdere i studievejledningen og/eller studieadministrationen ved videregående uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutionerne udvælges på baggrund af resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne blandt studieledere og studiestartere idet der udvælges institutioner med uddannelser hvor respondenternes vurderinger af studieparathed adskiller sig mest muligt fra hinanden. Samtidig tages der hensyn til spredning i forhold til uddannelsesniveau og -type. Der påtænkes en fordeling på tre-fire institutioner med lange videregående uddannelser, to-tre institutioner med mellemlange videregående uddannelser og to institutioner med korte videregående uddannelser.

6 Formålet med interviewene er at uddybe resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne, herunder at sammenholde informationer om reformens forståelse af studieparathed med de kompetencekrav de studerende møder når de starter på en videregående uddannelse. Skolebesøg Der gennemføres besøg på i alt ni-ti skoler eller afdelinger med gymnasiale uddannelser, heraf fire med stx, to-tre med htx og tre med hhx. Skolerne udvælges så der sikres geografisk og størrelsesmæssig spredning. Desuden tilstræbes det at de udvalgte skoler ikke har deltaget i EVA s evalueringer inden for de seneste tre år. Ligeledes medtænkes logistiske forhold i forbindelse med besøgsplanlægningen. Under besøgene gennemføres separate minigruppeinterview med hhv. studievejledere (gennemførelsesvejledning) og ledelse. Interviewene tager udgangspunkt i resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne og skal belyse skolernes erfaringer med de elementer af reformen der specifikt retter sig mod at styrke elevernes studieparathed. Interviewene skal dels undersøge hvilke udfordringer skolerne oplever i forhold til at udmønte reformens bestemmelser i praksis, dels bidrage med eksempler på hvordan man arbejder med studieparathed på hhv. stx, htx og hhx. Produkter Der udarbejdes tre mindre publikationer om arbejdet med studiekompetencer på hver af de tre uddannelser (a sider). Disse publikationer henvender sig primært til skolerne. Publikationerne offentliggøres på EVA s hjemmeside og sendes til samtlige udbydere af hhv. stx, hhx og htx. 6/6 Desuden udarbejdes en samlet rapport på tværs af de tre uddannelser. Rapporten udgives i EVA s design og offentliggøres på EVA s hjemmeside. Rapporten leveres i 50 eksemplarer til Undervisningsministeriet. Organisering Der nedsættes en projektgruppe bestående af evalueringskonsulenterne Pernille Hjermov, Peter Toft og Rikke Sørup (projektleder), metodekonsulent Mikkel Bergqvist og evalueringsmedarbejder Signe Emilie Bech Christensen. Projektgruppen er ansvarlig for evalueringernes gennemførelse og for analyser og konklusioner i den afsluttende evalueringsrapport. Der nedsættes en sparringsgruppe på tre-fem udvalgte eksperter. Ekspertgruppen skal bidrage med pædagogiske forskningsbaserede perspektiver til en systematisk analyse af det indsamlede dokumentationsmateriale. Ekspertgruppen skal tilsammen have forskningsbaseret viden om studiekompetencer og kendskab til gymnasiereformen og til videregående uddannelse. Tidsplan Evalueringerne gennemføres i første og andet kvartal af 2010 og offentliggøres ultimo september 2010.