BUDGETANALYSE INDKØB. Juli 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BUDGETANALYSE INDKØB. Juli 2011"

Transkript

1 BUDGETANALYSE INDKØB Juli 2011

2 Indhold 1. Introduktion Resumé Baggrund og formål Love og regler om udbud Tønder Kommunes indkøbspolitik Opsummering Business case for Alternativ udmøntningsmodel Anvendelse og anvendelsesgrad af indkøbsaftaler Analysemetoder Analyse af aftaleoverholdelse Afvigelser mellem det reelle forbrug og det forventede forbrug Benyttes de indgåede aftaler? Konklusion Organisering og forretningsgange Normering på indkøbs- og udbudsområdet Mål: Forbedre forretningsgange og IT-understøttelse Kommende udfordringer Tendenser på indkøbsområdet Udfordringer for fremtidens kommunale indkøb De fire forskellige typer fælleskommunale indkøbssamarbejder Potentialer for optimering af udbuds- og indkøbsområdet i Tønder Kommune Konklusioner og anbefalinger Bilag 1: Kronologisk oversigt over beslutninger på indkøbsområdet i perioden

3 1. Introduktion 1.1 Resumé Lovgrundlag: Udbuds- og indkøbsområdet er i vid udstrækning reguleret ved lov, enten EUregler eller national lovgivning. Med kommunalreformen i 2007 fik Tønder Kommunes indkøbsvolumen en størrelse, som i langt de fleste tilfælde gør varekøb udbudspligtig. Hertil kommer regeringens målsætninger for konkurrenceudsættelse af de kommunale opgaver. Tønder Kommunes niveau for konkurrenceudsættelse lå med 18,8 % ved udgangen af 2010 væsentligt under den nationale målsætning på 26,5 %. Derfor må det forventes, at kommunen vil blive én af de kommuner, som forventes at gøre en ekstra indsats for øget konkurrenceudsættelse. Det anbefales derfor, at der via den årlige udbudsstrategi fastlægges mål for væksten i Tønder Kommunes IKU (indikator for konkurrenceudsættelse). Ydermere vil Tønder Kommune frem mod 2015 skulle tilslutte sig en række koordinerede og forpligtende indkøbsaftaler som følge af økonomiaftalen for 2012 mellem regeringen og KL. Benyttelse af indgåede aftaler samt opfyldelse af gevinstpotentiale: Analysen har vist, at de fastsatte målsætninger i kommunens Indkøbsstrategi omkring anvendelse og anvendelsesgrad bliver opfyldt. Dog kan der stadig forekomme indkøb uden om aftalerne, og indkøbsafdelingen arbejder aktivt for at informere kommunens indkøbere om vigtigheden og reglerne omkring at benytte de indgåede aftaler. Med vedtagelsen af indkøbsstrategien for 2008 blev der fremlagt en business case for årene med et estimeret provenu på 21,1 mio. kr. Analysen viser, at indkøbsprovenuet først vil være hentet ind i starten af Dette skyldes primært, at kun 75 % af provenuet tilfalder den centrale kasse, mens resten tilfalder den enkelte institution. Analysen peger på, at udmøntningen af indkøbsprovenu ikke fungerer optimalt, både i forhold til budgetlægning samt den andel af provenuet der tilfalder institutionerne. I stedet anbefales en model der tager udgangspunkt i en nedjustering af fremskrivningsprocenten, som kan gøre udmøntningen af indkøbsprovenu mere gennemskuelig og samtidig lette arbejdet væsentligt både for indkøbs- og økonomiafdelingen. Samtidig bør det overvejes, om fordelingsnøglen for indkøbsprovenu (p.t. 25/75 %) har den ønskede effekt. Det er ikke tydeligt for de enkelte institutioner, hvilket provenu de har opnået. Der bør gøres mere for at synliggøre provenuet; alternativt kunne hele provenuet tilfalde den centrale kasse, evt. øremærket særlige formål. Optimering af udbuds- og indkøbsarbejdet: Tønder Kommune benytter i stort omfang indkøbsfællesskaber og fælles indkøbsaftaler til at gennemføre udbud. Som følge af lovgivningsmæssige krav om øget konkurrenceudsættelse og en øget opgavemængde i takt med at der både skal gennemføres nye udbud og genudbud, anbefales det at iværksætte yderligere tiltag, som kan styrke udbuds- og indkøbsarbejdet. Analysen peger bl.a. på øget normering og specialisering, øget anvendelse af fælles indkøbssamarbejder eller at indgå i mere forpligtende indkøbssamarbejder. Muligheder og konsekvenser ved disse muligheder bør undersøges nærmere. Ydermere anbefales det, at udbudsprocesser fremover håndteres via Tønder Kommunes kommende fælles projektmodel, så særligt den ledelsesmæssige forankring sikres. 1

4 1.2 Baggrund og formål Tønder Kommune har i 2008 besluttet en indkøbspolitik. Det overordnede strategiske mål er at sikre, at der i Tønder Kommune hersker én indkøbskultur, for derigennem at realisere fordele i form at bedre priser, højere kvalitet, bedre miljø og arbejdsmiljø m.v. samt procesbesparelser og serviceløft. På foranledning af Kommunalbestyrelsen er der i maj-juni 2011 gennemført en analyse, som følger op på målsætningerne for udbuds- og indkøbsområdet. Resultaterne af analysen præsenteres i denne rapport. Analysen har til formål: at beskrive det aktuelle lovgrundlag vedrørende udbud og indkøb, at følge op på forbrugstal på aftaler og udbud med status på opfyldelse af gevinstpotentiale, at identificere eventuelle potentialer for optimering af udbuds- og indkøbsarbejdet. Analysen er udarbejdet af Analyse og Ledelsesinformation i samarbejde med Udbud og Indkøb. I det følgende afsnit gennemgås lovgrundlaget for udbuds- og indkøbsområdet. Afsnit 3 følger op på business casen for årene , hvorefter afsnit 4 følger op på målsætningerne i kommunens indkøbsstrategi. I afsnit 5 beskrives den aktuelle indkøbsorganisering og i afsnit 6 de landsdækkende tendenser, fx kommunale samarbejder, fælleskommunale indkøbsselskaber, m.v. Disse to afsnit danner baggrund for at identificere eventuelle potentialer for optimering af udbuds- og indkøbsarbejdet. De anvendte analysemetoder er beskrevet i de relevante afsnit. 2

5 2. Love og regler om udbud Kommunerne skal overholde en række love og regler i forbindelse med indkøb. Der er både tale om danske love og om regler fra EU. Dertil kommer aftaler om konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. De vigtigste regler på indkøbs- og udbudsområdet er: Varer og tjenesteydelser: Under kr. Ingen udbudspligt. Principper om ligebehandling og gennemsigtighed skal respekteres kr. Annonceringspligt i danske medier Over kr. Annonceringspligt i hele EU Værdi gennem en kontraktperiode, typisk 4 år. Bygge- og anlægsarbejder samt projekteringsopgaver: kr. Aftaler kan indgås på baggrund af underhåndsbud, som er en mindre formel udbudsform mio. kr. Der skal afholdes licitation Over 36 mio. kr. EU-udbud Der er ikke særlige krav til annoncering af bygge- og anlægsarbejder. Reglerne skal blandt andet sikre fri konkurrence. Lovgivningen indeholder ikke begrænsninger på, hvilke opgaver der kan sendes i udbud dog kan egentlig myndighedsudøvelse ikke udliciteres eller privatiseres. Myndighedsudøvelse forstås her som kompetencen til at træffe afgørelser med retsvirkning for andre. EU s udbudsregler vil blive taget op til revision i Kommunen er forpligtet til at vælge leverandører ud fra de udvælgelses- og tildelingskriterier, kommunen har opstillet i udbudsmaterialet. Kriterierne vil typisk handle om pris, kvalitet, leveringssikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Desuden er kommunen forpligtet til at afstå fra protektionisme, idet Danmark har tiltrådt den internationale GPA-aftale. Det betyder blandt andet, at man ikke må vælge en lokal leverandør frem for en anden leverandør, hvis pris, kvalitet og andre saglige grunde taler imod det. Dog kan der være udbudsområder, hvor tilbudsgivers geografiske placering kan have en væsentlig betydning for Tønder Kommune. Kontrolbud: Reglerne om kontrolbud tilbyder private tilbudsgivere at byde ind på en udbudt opgave, som udføres af offentligt ansatte f.eks. rengøring eller driften af et plejehjem. Kontrolbud giver mulighed for, at private tilbudsgivere og offentlige institutioner kan byde ind på opgaven på lige vilkår. At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at den bliver udliciteret, men blot at den kommer i udbud. Kommunen kan godt vinde udbuddet. Frit valg på ældreområdet giver private leverandører adgang til at levere praktisk og personlig hjælp samt madudbringning til kommunens borgere. 3

6 Frit valg på ældreområdet betyder, at kommunen har pligt til at skabe grundlag for borgerens valgfrihed af leverandør af personlig og praktisk hjælp. Kommunen har pligt til at godkende alle kvalificerede leverandører, der lever op til de pris- og kvalitetskrav, som kommunen stiller. Kommunen kan også vælge at indføre frit valg via en udbudsforretning, og derefter indgå kontrakt med to til fem leverandører, jf. Serviceloven. Koordinerede og forpligtende indkøbsaftaler I forbindelse med økonomiaftalen for 2012 har regeringen og KL aftalt en række målsætninger for kommunale indkøb: Der etableres frem mod koordinerede og forpligtende indkøbsaftaler for kommunerne. Der etableres senest i første halvår 2012 mindst fire koordinerede og forpligtende indkøbsaftaler. De første udbudsområder bliver: o Kopi og print o Forbrugsartikler o Møbler o Computere Inden udgangen af 2012 skal størstedelen af kommunerne have tilsluttet sig de nyetablerede forpligtende indkøbsaftaler. Tønder Kommune vil kunne tilslutte sig i takt med at evt. eksisterende indkøbsaftaler udløber. Konkurrenceudsættelse: I forbindelse med kommunalreformen blev der indgået en aftale mellem regeringen og KL om, at 26,5 % af de kommunale opgaver skulle være konkurrenceudsat i Aftalen, som udløb ved årsskiftet, gjaldt for alle kommuner og alle opgaveområder under ét. Aftalen var således ikke individuelt bindende for den enkelte kommune. Tønder Kommune havde med udgangen af 2010 konkurrenceudsat 18,8 % af de kommunale opgaver. Regeringen har nu indgået en aftale, Konkurrencepakken, med tre partier, hvor målsætningen er, at der frem mod 2015 skal ske en stigning i kommunernes konkurrenceudsættelse til 31,5 %. De kommuner, som i dag konkurrenceudsætter mindst, skal øge konkurrenceudsættelsen mere end de øvrige kommuner. Det er endvidere hensigten, at der vil blive opstillet graduerede måltal for grupper af kommuner under ét. Offentlig-private selskaber: Regioner og kommuner har mulighed for at etablere fælles selskaber med private. Hensigten med loven om regioner og kommuners deltagelse i selskaber er at fremme det offentlig-private samspil på de områder, hvor der reelt kun er offentlige udførere, og hvor mulighederne for udlicitering derfor er begrænsede. Den primære hensigt med loven er, at der skabes et marked for de kommunale eller regionale ydelser, hvilket skaber mulighed for en eventuel senere udlicitering. Et offentlig-privat selskab kan løse opgaver for kommunen, såfremt det har vundet et udbud, dvs. opgaven skal under alle omstændigheder konkurrenceudsættes. 4

7 2.1 Tønder Kommunes indkøbspolitik I Tønder Kommunes indkøbspolitik beskrives de overordnede holdninger, som kommunens indkøb bliver foretaget ud fra. Dette er dermed valg, som kommunen selv har truffet, i modsætning til lovgivningen beskrevet ovenfor, som kommunen har pligt til at overholde. De væsentligste politikformuleringer og prioriteringer er: Som alternativ til eget EU-udbud eller annoncering af udbud kan kommunen trække på gældende aftaler fra samarbejdspartnere. På indkøb under tærskelværdierne skal, hvor det praktisk er muligt, indhentes tilbud fra to leverandører. Varekategorier der har været i udbud og dermed er reguleret af en indkøbsaftale med en leverandør, skal købes hos denne leverandør. Dvs. at kommunen ikke må købe de pågældende varer hos andre leverandører. Tønder kommune køber ind ud fra forretningsmæssige og objektive vilkår. Tildeling af ordre eller indgåelse af indkøbsaftale sker på baggrund af en helhedsbetragtning af forskellige juridiske forhold og kommercielle valgkriterier. Disse er gældende for alt indkøb i alle områder af kommunen, men med forskellige prioriteringer. Valgkriterierne fremgår af kommunens indkøbsstrategi. 2.2 Opsummering Udbuds- og indkøbsområdet er i vid udstrækning reguleret ved lov, enten EU-regler eller national lovgivning. Med kommunalreformen i 2007 fik Tønder Kommunes indkøbsvolumen en størrelse, som i langt de fleste tilfælde gør varekøb udbudspligtig. Hertil kommer regeringens målsætninger for konkurrenceudsættelse af de kommunale opgaver. Tønder Kommunes niveau for konkurrenceudsættelse lå ved udgangen af 2010 væsentligt under den nationale målsætning på 26,5 %. Derfor må det forventes, at kommunen vil blive én af de kommuner, som forventes at gøre en ekstra indsats for øget konkurrenceudsættelse. Det anbefales, at der via den årlige udbudsstrategi fastlægges mål for væksten i Tønder Kommunes IKU (indikator for konkurrenceudsættelse). Endelig vil Tønder Kommune frem mod 2015 skulle tilslutte sig en række koordinerede og forpligtende indkøbsaftaler. 5

8 Kr. 3. Business case for I forbindelse med vedtagelse af indkøbsstrategi for 2008 blev der fremlagt en business case for årene med et estimeret provenu på 21,1 mio. kr. I dette afsnit præsenteres en status på opfyldelsen af denne business case. Analysen er baseret på data fra kommunens økonomisystem og på data, som leverandører til kommunens indkøbsaftaler har stillet til rådighed. Budgetteret rammebesparelse (100%) i forhold til opnået indkøbsprovenu (75%) Forventet effekt af udbud m.m Forventet effekt af udbud m.m. Effekt af 2010-udbud m.m. Effekt af 2009-udbud m.m. Effekt af 2008-udbud Rammebesparelser i budget inkl. kr ekstra pr. år fra År Indkøbsprovenu Rammebesparelse Difference Diagrammet viser differencen mellem den budgetterede rammebesparelse og det udmøntede provenu. Grunden til afvigelsen mellem de to er bl.a., at 25 % af provenuet i en indkøbsaftale tilfalder de enkelte institutioner. Dvs. kun 75 % af provenuet tilfalder den centrale kasse. Såfremt de forventede udbud gennemføres, vil der ultimo 2012 være udmøntet et indkøbsprovenu på i alt 20,6 mio. kr. og ultimo 2013 i alt 26,8 mio. kr. Der beregnes udelukkende provenu af udbud, som er besluttet i kommunens udbudsplan. 6

9 Nuværende udmøntningsmodel: Udbud og Indkøb foretager efter hvert udbud en beregning af besparelsen på det udbudte område. Besparelsen beregnes ud fra det prisniveau kommunen tidligere har handlet på det udbudte område til. Herefter holdes det op mod det prisniveau der er ved kontraktstart efter endt udbud. Differencen mellem det tidligere prisniveau og det nye prisniveau udgør besparelsen. Beregning af besparelsen og dertilhørende udmøntning af provenu kan foregå på forskellige dataniveauer. Der kan være besparelser, der kan beregnes helt ned på den enkelte institution, ligesom der kan være besparelser der kun kan beregnes overordnet. Efter at besparelsen er udregnet, udmønter økonomiafdelingen besparelsen. Jf. kommunens Indkøbsstrategi bliver fordelingsnøglen 75/25 bibeholdt indtil besparelsespuljerne på konto 6 er nedskrevet til 0. Herefter bliver fordelingsnøglen 50 % til den centrale kasse, 25 % til en udviklingspulje og 25 % til enhederne. Direktionen indstiller til økonomiudvalget, hvordan udviklingspuljen skal anvendes. Denne model vil kunne forbedres ved at besparelser som følge af indkøbsaftalerne indarbejdes i budgetlægningsprocessen, således at institutioner eller kontraktstyrede enheder ikke skal forholde sig til nye budgetter midt i året. Sidstnævnte nævnes af økonomikonsulenterne som en stor frustrationsfaktor hos decentrale budgetansvarlige, hvilket er blevet bekræftet ved fokusgruppeinterviews gennemført som led i analysen. 3.1 Alternativ udmøntningsmodel I forbindelse med fokusgruppeinterviews samt indkøbsafdelingens løbende kontakt med decentrale indkøbere bliver der givet udtryk for, at de enkelte institutioner ikke oplever at de får en del af provenuet fra indkøbsaftalerne, men blot at der skæres i budgettet. Institutionerne oplever således indkøbsaftalerne som en måde at nedbringe deres budget yderligere, og de 25 % af provenuet, som reelt er en forøgelse af institutionernes købekraft, bliver overset. Samtidig kræver den nuværende model et stort arbejde fra indkøbsafdelingens side for at fordele provenuet korrekt. På baggrund heraf er det værd at overveje en alternativ udmøntningsmodel. En enkel måde at udmønte indkøbsprovenu er at nedsætte de årlige fremskrivningsprocenter, der lægges på de enkelte artskonti. Artskonti er fastsat fra Indenrigsministeriet, og dækker forskellige udgifts- og indtægtstyper som f.eks. lønninger, fødevarer, brændsel og drivmidler. Hvert år fastsætter Kommunernes Landsforening en fremskrivningsprocent på de forskellige artskonti, som skal lægges til de eksisterende budgetter ved fremskrivningen til overslagsårene. Dette gøres for at tage højde for inflationen. Ved at mindske denne fremskrivningsprocent, opnår institutionerne en mindre stigning i budgettet end inflationsraten tilsiger. Og derigennem opnår kommunen samlet set en besparelse. 7

10 Eksempel på udmøntning af konkret besparelse Vi antager, at indkøbsafdelingen gennemfører et udbud på fødevarer med en forventet årlig besparelse på kr. Forbruget var i 2010 på små 20 mio. kr. og fremskrivningsprocenten fra 2011 til 2012 er fastsat til 1,8 %. Mindskes denne til 0,8 % opnås besparelsen og budgettet bliver som følger: År Oprindeligt budget Tilpasset budget Fordelen ved denne model er, at budgettet ikke mindskes, men derimod blot stiger mindre ved årsskiftet, end det ellers ville være tilfældet. Derudover letter det både indkøbs- og økonomiafdelingernes arbejde, da der ikke længere skal fastsættes forbrug for de enkelte institutioner samt efterfølgende udmøntes et provenu på institutionsniveau. Ulempen er, at udmøntningen foretages efter salami -metoden, hvor samtlige forvaltninger og institutioner er med til at betale. Dette kan give anledning til debat, eksempelvis vil en indkøbsaftale der primært omfatter produkter, der benyttes hos Børn & Skole-forvaltningen, også medføre en lavere stigningstakst i andre forvaltninger og vice versa. Men over en 10-årig periode vil denne forskel højst sandsynligt udligne sig, efterhånden som der gennemføres flere udbud. Groft sagt, kan de to modeller opremses som en tung model med præcis, men negativ oplevet udmøntning over for en nemmere, men mindre præcis model. Fordelingsnøgle ved udmøntning Uanset hvilken udmøntningsmodel der vælges, anbefales det at tydeliggøre, at 25 % af besparelsen reelt tilfalder institutionerne. Dette arbejdes der allerede på, dog uden den store effekt, hvorfor et alternativ kunne være at hente 100 % af besparelsen ind. Midlerne kan fx samles i en pulje hvorfra der kan søges midler, eller lade en andel af besparelserne gå til tværgående indsatser, fx på det personalepolitiske område. 8

11 4. Anvendelse og anvendelsesgrad af indkøbsaftaler Mål jf. Indkøbsstrategien: - At øge anvendelsen af indkøbsaftalerne til 90 % i 2008 og 100 % i Det vil sige, hvor mange af kommunens institutioner og afdelinger anvender de centrale indkøbsaftaler. - At øge anvendelsesgraden på indkøbsaftalerne til 80 % i 2008, 90 % i 2009 og 95 % i Det vil sige, hvor stor en del af det samlede forbrug på det enkelte indkøbsområde bliver indkøbt via den centrale indkøbsaftale for det pågældende indkøbsområde. 4.1 Analysemetoder Tønder Kommune har et aftalekatalog hvor samtlige aktive indkøbsaftaler er listet op. For de fleste af disse aftaler er der udarbejdet en besparelsesberegning på grundlag af historiske data fra Tønder Kommunes økonomisystem samt årsopgørelser fra leverandører. Beregningen viser indkøbsvolumen for udbuddet samt den forventede besparelse såfremt indkøbsvolumen forbliver uændret. Indkøbsvolumen minus den forventede besparelse giver det forventede volumen efter udbuddet. Det forventede volumen efter udbuddet er i denne analyse sammenlignet med det faktiske forbrug, som kan trækkes ud af økonomisystemet. For at opnå en højere detaljeringsgrad, er der rekvireret nye årsopgørelser fra udvalgte leverandører. Årsopgørelser fra leverandører kan bedre filtreres for uvedkommende varekategorier og giver derfor et mere nøjagtigt billede af forbruget. Sammenligningen af det forventede forbrug og det faktiske forbrug giver afvigelsen fra den forventede volumen. Til vurdering af aftaleoverholdelsen er der udvalgt fem leverandører med tilhørende aftaler. Leverandørerne er valgt ud fra følgende kriterier: Indkøbsaftalens volumen, difference mellem forventet og faktisk volumen samt aftalens varighed, idet de ældste aftaler giver den mest præcise indikation af forbrug. Besparelsesberegningerne for de udvalgte leverandører/aftaler er herefter blevet sammenlignet med aktuelle forbrugsopgørelser fra leverandørerne. Der er i forbindelse med budgetanalysen afholdt et fokusgruppeinterview med aftalebrugere. Interviewet har søgt at perspektivere de resultater, som analysen af forbrugstal har vist, samt belyse aftalebrugernes erfaringer med de fælles indkøbsaftaler. 4.2 Analyse af aftaleoverholdelse De udvalgte leverandører og deres produkter er: Abena: Aftørringspapir, engangsservice og borddækningsartikler, Voksenbleer, bind m.m., Katetre med tilbehør, Engangshandsker. Dansk Cater: Fødevarer ekskl. kød og fisk til storkøkken/centralkøkken. Dica: Legetøj til institutioner og startpakker til dagplejen. Lyreco: Kontorartikler. VELA: Ståstøttestole samt arbejdsstole. 9

12 Da aftalerne nu har kørt et stykke tid, er det muligt at se om de forventede besparelser var korrekt beregnet. Tabel 1: Udvalgte aftaler og aftaleoverholdelse 1 Forventet volumen efter udbud, kr. Forbrug jf. aktuel opgørelse fra leverandør, kr. Afvigelse fra forventet volumen, % Volumen før Aftale udbud, kr. Aftørringspapir m.m ,7 Voksenbleer m.m ,7 Katetre m. tilbehør ,2 Engangshandsker ,9 Fødevarer til storkøkken ,7 Legetøj ,7 Kontorartikler ,6 Som det ses af tabellen, afviger det reelle forbrug fra det forventede volumen, og forbruget er i samtlige tilfælde større end forventet, denne afvigelse begrundes i de følgende afsnit. 4.3 Afvigelser mellem det reelle forbrug og det forventede forbrug Der kan være flere årsager til, at det forventede og reelle forbrug afviger fra hinanden. 1. Volumen før udbud har ikke kunne opgøres nøjagtigt og er derfor fastsat for lavt. Forbruget på de forskellige varegrupper er inden gennemførelsen af et udbud spredt hos mange leverandører. Dette besværliggør en pålidelig opgørelse af forbruget. Mindre leverandører kan ofte ikke udarbejde statistisk materiale over kommunens indkøb. Kommunens økonomisystem kan delvist afhjælpe dette problem, men denne metode giver en mindre nøjagtighed. 2. Aftalebrugerne har afventet indgåelse af indkøbsaftale og derefter købt stort ind. Indkøbere på de forskellige institutioner er ofte opmærksomme på, at nye aftaler er ved at blive indgået, hvorfor nogle indkøb udskydes. Dette resulterer i at før-volumen kunstigt reduceres, fordi indkøbet flyttes til perioden efter indgåelse af aftalen. Dette er naturligvis positivt da varerne derved købes til attraktive priser. Ulempen er, at nøjagtigheden på indkøbsafdelingens besparelsesberegning mindskes. Der kan også være andre grunde til, at indkøbsmønstrene ikke ligner hinanden fra år til år. Alt andet lige vil forbrugsmønstre fra flere på hinanden følgende år være et bedre grundlag at foretage beregninger på. I forbindelse med de første udbud har det ikke været muligt at foretage en sådan beregning i praksis. Ved gen-udbud vil det imidlertid være naturligt at benytte forbrugstal for en længere periode. 3. Aftalebrugerne køber hos den korrekte leverandør, men køber ikke de billige varer fra tilbudslisten. Tilbudslisterne i de forskellige udbud indeholder de varer som Tønder Kommune kan købe til en fordelagtig pris. Leverandører har i mange tilfælde lignende produkter i sortimentet, som ikke sælges til særpris, men kun til listepris. Såfremt aftalebrugerne på institutionerne ikke er opmærksomme på, hvilke varer der er på tilbudslisten, kan de risikere at 1 Alle beløb er afrundet til nærmeste tusinde. 10

13 købe en dyrere vare end nødvendigt. Eftersom besparelsesberegningen er baseret på, at brugerne udnytter indkøbsaftalen, kan volumen efter udbud derfor ende med at være større. 4. De her analyserede aftaler viser et merforbrug i forhold til forventet forbrug. Imidlertid vil det også kunne forekomme, at det faktiske forbrug ligger under det forventede forbrug. I så tilfælde kan indkøbsafdelingen have overvurderet besparelsespotentialet. Indkøbsafdelingen opgør besparelsen jf. indkøbsstrategien. Vareprisen før udbud sammenlignes med vareprisen efter udbud og forskellen ganges med antal købte enheder. Indkøbsafdelingen beregner efter dette princip, hvor det er muligt Konsekvenser af en forkert beregnet besparelse Såfremt indkøbsafdelingen har foretaget en urealistisk beregning af den opnåelige besparelse, vil aftalebrugerne opleve, at deres budgetter ikke hænger sammen. Indkøbsafdelingen har derfor været meget påpasselig med ikke at udmønte mere end der kan dokumenteres, hvorfor denne problematik ikke burde gøre sig gældende. Konsekvensen af en mangelfuld opgørelse af før-volumen er en forkert besparelsesberegning. En anden ikke uvæsentlig konsekvens kan være, at leverandører ikke byder ind med de korrekte priser. Tilbudspriserne er ofte afhængige af, hvilken omsætning Tønder Kommune kan forventes at generere hos leverandøren. Hvis volumen er opgjort for lavt, kan priserne muligvis være højere end hvad der ville have været muligt at forhandle sig frem til ved en korrekt angivelse af volumen. Det giver sig selv, at aftalebrugerne skal købe den billigst mulige vare som opfylder de behov der skal dækkes. Det sker som sagt, at nogle aftalebrugere ikke udnytter aftalerne/tilbudslisterne optimalt dvs. der købes en dyr vare selvom en lignende billig vare er på tilbudslisten. Brugerne vil i dette tilfælde opleve, at indkøbsafdelingens besparelsesberegning ikke harmonerer med den faktiske besparelse. 4.4 Benyttes de indgåede aftaler? Fra indkøbsafdelingens side vurderes det, at brugen af de indgåede aftaler har været stigende gennem de sidste par år. Tallene i tabel 1 kan tolkes som en bekræftelse af dette indtryk. Der er desuden foretaget stikprøvekontroller på institutioner for at undersøge om aftalerne bruges. Stikprøverne har vist, at der enkelte steder stadig er plads til forbedring. Grunden til at aftalerne ikke bruges korrekt kan være manglende kendskab til aftalerne. Dette kendskab kan øges gennem en målrettet indsats fra indkøbsafdelingen, hvilket også ligger i kommunens indkøbsstrategi. Generelt giver brugerne udtryk for, at de kender aftalerne og anvender dem, samt at de kender reglerne for indkøb, dvs. at de fælles indkøbsaftaler skal anvendes. Nogle brugere har desværre haft indtryk af, at aftalerne kan bruges efter eget forgodtbefindende. Indkøbsafdelingen har haft en god dialog med brugerne for at tydeliggøre, at aftalerne er bindende. I fokusgruppeinterviewet med aftalebrugere blev opmærksomheden henledt på, at der mangler gennemsigtighed i udmøntningen af indkøbsprovenu, og at det er vigtigt at udmøntningen sker så hurtig som muligt efter at udbuddet er gennemført. Dette af hensyn til at institutionerne har et så korrekt budget at styre efter som muligt. Som del af indkøbsstrategien nedsættes i forbindelse med udbud en brugergruppe, der skal godkende det volumen, der udbydes. I praksis er det indtrykket, at brugergruppen mest fun- 11

14 gerer som en faglig brugergruppe, og at træfsikkerheden og accepten af det økonomiske grundlag for udbuddet derfor kan forbedres. Chefgruppen besluttede den sin opbakning til nedsættelse af brugergrupper der har ansvaret for at opgøre / godkende det volumen, der skal udbydes. Det besluttedes derfor, at udbudsplanen samt formålet med brugergrupperne bringes i erindring blandt fagcheferne. Herudover er det aftalt, at indkøbs-controller og en budgetansvarlig leder fremover deltager som repræsentanter i brugergruppen, således at det økonomiske grundlag sikres en større gennemsigtighed såvel i udbudsfasens start, som når udbuddet skal efterkalkuleres/udmøntes. De interviewede aftalebrugerne beskrev endvidere, at de fælles indkøbsaftaler kan opleves som en hindring i forhold til udmøntningen af andre politikker og indsatser, fx Leve-Bo og Eden på ældreområdet fx er det at gå på indkøb med de ældre hos den lokale købmand ikke muligt under indkøbsaftalen. Omvendt kan indkøbsaftalerne gøre arbejdet nemmere for aftalebrugere, fx disponenter på skolerne. Det er nemt og enkelt at bestille varer, når der er én aftale/én leverandør der skal benyttes, frem for selv at skulle undersøge leverandører på markedet og finde frem til rette produkt og pris. Generelt er der forståelse for, at enkelte varer kan være dyrere under aftalen, mens den samlede aftale er billigere for kommunen. Dog kan krav om et bestemt volumen i aftalen bevirke, at besparelsen for den enkelte institution bliver reduceret. Indkøbsstrategien fastlægger, at der kan være tilfælde, hvor der ikke alene kigges på prisniveau, men mere på totalomkostninger (TOC). Det er typisk områder, hvor det er plejepersonale eller lignende, der skal bruge den udbudte vare. Dette forhold opleves der behov for at gøre mere gennemsigtigt, særligt der hvor der også i fremtiden forventes gennemført udbud som funktionsudbud Hvad er konsekvensen af ikke at bruge de indgåede aftaler? I de fleste tilfælde vil udgiften til varekøb blive forøget. Der kan være enkelte varer som kan findes billigere andre steder, men generelt er priserne hos de kontraktbundne leverandører fordelagtige. I værste tilfælde kan kontrakthaver (leverandøren) gøre krav gældende mod Tønder Kommune pga. mistet omsætning og kontraktbrud. 4.5 Konklusion De gennemførte analyser af udvalgte indkøbsaftaler indikerer, at de fastsatte mål for anvendelse og for anvendelsesgrad bliver opfyldt. Der kan forekomme indkøb uden for aftalerne. Her gør indkøbsafdelingen en indsats for at informere kommunens indkøbere om de regler der gælder for indkøb og vigtigheden af at anvende indkøbsaftalerne. En øget kommunikationsindsats vil yderligere kunne fremme og fastholde anvendelsen af indkøbsaftalerne. Det anbefales, at udbudsprocesser fremover håndteres via Tønder Kommunes fælles projektmodel, så særligt den ledelsesmæssige forankring sikres. I denne forbindelse vil udbudskonsulenterne skulle deltage i den planlagte projektlederuddannelse. 12

15 5. Organisering og forretningsgange Mål jf. Indkøbsstrategien: - Forbedre indkøbsorganiseringen gennem: Styrkelse af Udbud & Indkøbs mandat, ressourcetildeling og kompetenceniveau. Derved skabes forudsætningen for en styrkelse af Tønder Kommunes indkøbskoordinering - Forbedre forretningsgange gennem: Strømligning af forretningsgange fra aftaleindgåelse til betaling. Spild elimineres og kundeværdi optimeres - Forbedre IT-understøttelsen gennem: Øgning af den elektroniske understøttelse af indkøbsprocessen. Dette koordineres med implementeringen af KMD-OPUS fra årsskiftet Den elektroniske indkøbsproces forventes indført ultimo 2009 / primo Normering på indkøbs- og udbudsområdet Tønder Kommunes indkøbsafdeling er p.t. normeret med 4 fuldtidsstillinger: 1 indkøbskoordinator 2 udbudskonsulenter 1 controller Enheden løser følgende opgaver: Gennemførelse af udbud i overensstemmelse med den politisk vedtagne udbudsplan. Gennemførelse af genudbud (typisk efter 4 år). Driftning af indgåede aftaler (opfølgning på kontraktoverholdelse / anvendelse m.v.) Gennemførelse af ad hoc udbud / forespørgsler efter rekvisition fra forvaltninger/afdelinger. Diverse bistand vedr. aftaleindgåelse generelt. Ifølge IKA (Foreningen af offentlige indkøbere) har de kommuner, som har størst aktivitetsniveau på indkøbsområdet, en langt højere normering - op til fuldtidsstillinger. Alle kommuner har principielt - samme udbudsportefølje (ca. 180 udbud) uanset kommunens størrelse, og den tid udbudskonsulenterne skal bruge er den samme. Standardberegninger 2 viser, at ved eget udbud medgår typisk mellem konsulenttimer til ét udbud, mens der medgår timer ved udbud gennem SKI eller andre indkøbsfællesskaber. Dvs. op til ¼ fuldtidsstilling pr. udbud. Hvor mange timer en udbudskonsulent skal bruge afhænger af erfaring. IKA vurderer sammenhængen således: Helt ny på udbudsområdet = ca. halvt års oplæring: 1-2 udbud det første år Ny udbudskonsulent med et års erfaring: 3-4 udbud året efter det første år Udbudskonsulent med +to års erfaring: Skal kunne gennemføre 5-6 udbud pr. år afhængig af kompleksitet i udbuddene. 2 Jf. SKI Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S, Det kommunale udbudslandkort. 13

16 Erfaren og rigtig god udbudskonsulent (dem findes der ikke mange af): 6-8 udbud pr. år. Med de nævnte nøgletal kan der med Tønder Kommunes normering gennemføres ca udbud/genudbud pr. år. Her er der ikke taget højde for tidsforbrug til driftning af aftaler og diverse rådgivning og bistand. Som det fremgår af tabel 2 har konsulenterne i Tønder gennemført 8-9 udbud pr. år i 2008 og 2009, og forventes at gennemføre 14 udbud i Tabel 2 viser desuden i hvilken grad de politisk vedtagne udbudsplaner er gennemført. Det ses også, at udbuddene primært har haft karakter af udbud af vareindkøb. For indeværende er der stor fokus på udbud af tjenesteydelser, hvilket også er det, der afspejler sig i de nationale strategier, jf. tidligere beskrivelser. 14

17 Tabel 2 Oversigt over indkøbsaftaler Udbudskategori År Udbudsregi Politisk godkendt Genudbud Udbudsplan Genbrugshjælpemidler SK X Forbrugsartikler 2009 SKI X Inkontinens 2009 Eget EU X Urologi 2010 SK X Sygeplejeartikler 2009 Eget EU X Beskæftigelsesmaterialer 2009 SK Måtteservice 2010 SK X Fødevarer 2009 SKI X Kaffe 2010 SK X Legetøj 2010 SK X Lyskilder 2009 SK X Kontorartikler 2009 SKI X Diabetes 2009 Eget EU X Stomi 2010 SK X Dentale produkter 2010 SK Kompressionsstrømper 2010 Eget EU X Ortopædisk fodtøj 2009 Eget EU X Elevatorservice 2010 SK Bank 2010 Eget X Revision 2010 Eget X Forsikringer 2011 Eget X Vikarydelser 2011 Eget X Kaffe 2011 SK X X Kontorartikler 2011 SK X X Kropsbårne hjælpemidler 2011 SK X Delvis genudbud Biler 2011 SKI X Fødevarer 2011 SK X X Nødkaldeanlæg 2011 Eget X Helbredstillæg Briller/Fodpleje 2011 Eget X Skole- institutionsmøbler 2011 SK X Tolkebistand 2011 SK? X Idrætsudstyr 2011 SK X Vinduespolering 2011 Eget? X Rottebekæmpelse 2011 Eget? X Legepladser 2012 SK? X Vask og leje af linned 2012 Eget? X Byggemarked 2012? X Trykkeriydelser 2012? X Forbrugsartikler 2012 SKI X X Voksenbleer 2012 SK? X X Diabetesprodukter 2012? X X Annoncer 2012 Eget? X SK = Sydjysk Kommuneindkøb SKI = Statens og Kommunernes Indkøbs Service? under udbudsregi indikerer, at udbuddet endnu ikke er gennemført, og regiet derfor ikke er fastlagt. 15

18 5.2 Mål: Forbedre forretningsgange og IT-understøttelse Indkøbsstrategien indeholder en række konkrete elementer, såsom direct mail, nyhedsbreve, nedsættelse af brugergrupper, skabeloner til udbudsprocesser etc., der har haft til formål at sikre effektive forretningsgange og sikre opbakning og ejerskab til indkøbspolitikken bedst og billigst i hele organisationen. Som nævnt tidligere er der taget initiativ til justering af brugergruppernes mandat i relation til opgørelse af økonomisk volumen (se afsnit 4.4). Nogle af de initiativer der er taget er: indkøbspolitik i pixi-udgave, udgivelse af nyhedsbrevet indkøbsnyt. Der er ligeledes udarbejdet en pjece, der beskriver hvem, hvad, hvorfor vi arbejder med fælles indkøb i Tønder Kommune. Hensigten med pjecen var at styrke kommunikationen og dialogen mellem Indkøb og den øvrige organisation. Et planlagt roadshow med pjecen rundt til kommunens ledergrupper har dog været sat standby på grund af indkøbschefens jobskifte ultimo Indkøbspolitikken fastlægger, at Tønder Kommune lægger vægt på gode, dynamiske og længerevarende relationer til sine leverandører. Derfor laves der løbende opfølgningsmøder og workshop mellem leverandører og kommunens aftalebrugere / indkøbere, der skal sikre, at aftaleudmøntningen fungerer tilfredsstillende for alle parter. Fra det afholdte fokusgruppeinterview spores et yderligere behov for kommunikation; gerne besøg på institutioner, en højere grad af direct mail til bestemte målgrupper, disponenter, udvalgte nøglepersoner etc. Institutionerne efterspørger en hurtigere udmøntning af indkøbsprovenu i budgetterne, så disponeringer kan tilpasses så tidligt som muligt. Der er tidligere etableret en formaliseret samarbejdsgruppe mellem økonomi og udbud/indkøb, som kan sætte yderligere fokus på reaktionstiden i forhold til udmøntningsdelen. Indkøbsstrategien har som mål at øge den elektroniske understøttelse af indkøbsprocessen. Der er etableret et elektronisk aftalekatalog, som sikrer nem adgang til at finde indkøbsaftalerne. Som del af OPUS-implementeringen har der ligeledes i 2010 været igangsat projekt med henblik på etablering af E-handel. Dette projekt kan med fordel fremskyndes, når udbudsprocessen på it-systemer er afsluttet. Ligeledes indikerer afsnit 4 vedr. analyse af aftaleoverholdelse, at der bør ses på fordele/ulemper ved anskaffelse af et analyse-system, der kan bidrage til større træfsikkerhed i beregning af indkøbsvolumen, identifikation af nye udbudsområder, nøgletalsberegninger etc. 5.3 Kommende udfordringer Indtil nu har indkøbsafdelingen været beskæftiget med at udbyde områder og varegrupper med det største besparelsespotentiale. Fremover vil en stadig større del af arbejdet bestå i at gen-udbyde eksisterende aftaler. Indkøbsaftalerne har typisk en løbetid på 3-4 år hvorfor indkøbsafdelingen på sigt løber ind i en situation, hvor en stor del af personalets tid vil gå til genudbud af udløbne aftaler samt drift af eksisterende aftaler. Dette bevirker, at der vil være yderst begrænset tid til udbud af nye områder. Tidspunktet for opnåelse af denne maksimale kapacitet vil i praksis indtræffe senere end om fire år, da processer løbende effektiveres og tidsforbruget pr. udbud kan reduceres. Problemet vil dog opstå inden for en overskuelig fremtid. Samarbejde med SKI og Sydjysk Kommuneindkøb vil kunne øge antallet af aktive aftaler i Tønder Kommune. Erfaringerne fra de hidtil gennemførte udbud har dog vist, at der ofte kan opnås bedre priser ved egne udbud i forhold til at bruge SKI-aftaler. Det er derfor hensigts- 16

19 mæssigt at foretage en nøje vurdering af, hvilken udbudsform der er mest fordelagtig i hvert enkelt tilfælde. Eftersom indkøbsafdelingen løber ind i førnævnte ressourceproblemer inden for få år, vil det opnåelige indkøbsprovenu ikke kunne stige i samme takt som hidtil. Desuden er det marginale ekstra-provenu ved genudbud beskedent, da den væsentligste besparelse allerede er hentet hjem i den første udbudsrunde. At lade aftaler løbe ud uden at genudbyde dem er heller ikke en mulighed, da områderne som oftest er udbudspligtige og kommunen vil i så fald handle ulovligt. Hertil kommer, at leverandøren efter aftaleudløb med stor sandsynlighed vil hæve priserne markant over for kommunen. Indkøbsafdelingen kan i sin nuværende form ikke løfte udbudspligten på alle krævede områder. Opnåelsen af det budgetterede indkøbsprovenu besværliggøres ligeledes af, at mængden af ad hoc opgaver er øget væsentligt i , hvilket gør overholdelse af udbudsplanen sværere. Det er vigtigt at være bevidst omkring arbejdsmængden fra ad hoc opgaver og afsætte ressourcer til disse opgaver. I forbindelse med udarbejdelse af udbudsplanerne vil det ligeledes være en fordel for indkøbsafdelingen at tage kontakt med fagcheferne, så kommende udbudsopgaver så vidt muligt integreres i udbudsplanerne. De skitserede udfordringer kan adresseres på forskellig vis. I det følgende afsnit beskrives tendenser i relation til udbuds- og indkøbsområdet i de danske kommuner med henblik på at udstikke nogle handlemuligheder for organiseringen af Tønder Kommunes fremtidige udbuds- og indkøbsarbejde. 3 Blandt andet: - Udbud af skolekørsel fra Tønder Vest - Udbud af flytning af 10 nedlagte skoler - Udbud af kommunens hjemmeside - 1 indkøbskonsulent udlejet 50 % til IT-afdelingen fra og året ud - Sparring til forpagtning af Tønderhallerne - Udbud af mad til en børneinstitution - Tilbudsforespørgsel på mødeforplejning i Tønder Kommune - Udbud på kropsbårne hjælpemidler bestående af 7 udbud - Hjælp til kontrakt-tilretning i forbindelse med godkendelse af "Det Danske Madhus" 17

20 6. Tendenser på indkøbsområdet Der er i dag et stort fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb. Det er kendt viden, at koordinering og indgåelse af forpligtende aftaler generelt kan give besparelser. Således indgår 83 af 98 kommuner i indkøbsfællesskaber 4. Både fra KL og regeringens side lægges der op til, at det kommunale indkøb skal effektiviseres gennem en koordinering, centralisering og professionalisering. De kommunale indkøbsfællesskaber er oprettet med samme formål, og det er derfor naturligt at se indkøbsfællesskaberne som en central del af udviklingen af det kommunale indkøb. Der er dog ikke en entydig model for, hvorledes et indkøbsfællesskab kan eller skal organiseres. Rambøll opererer i en analyse udarbejdet for KL med fire principmodeller ud fra to parametre, henholdsvis grad af fast struktur og grad af ledelsesmæssig opbakning, hvilket giver følgende matrix 5 : De forskellige modeller vil blive præsenteret senere i afsnittet. I første omgang gennemgås muligheder og fremtidige udfordringer for de kommunale indkøbsfællesskaber ud fra Rambølls analyse til KL. 6.1 Udfordringer for fremtidens kommunale indkøb Både fra regeringens og fra KL s side lægges der op til, at der på indkøbsområdet skal ske en stadig større koordinering og samarbejde kommunerne imellem. Regeringen har med den netop vedtagne konkurrencepakke lagt op til, at der skal indgås flere koordinerede og forpligtende indkøbsaftaler inden for kommuner og regioner. Derudover skal en større del af de offentlige opgaver i udbud, og det skal gøres nemmere at skabe offentlig-private samarbejder gennem mere smidige udbudsregler. 4 Foreningen af offentlige indkøbere; 5 Udviklingsmuligheder for de kommunale indkøbsfællesskaber, rapport til KL 18

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Sådan køber vi ind i Faxe Kommune

Sådan køber vi ind i Faxe Kommune Sådan køber vi ind i Faxe Kommune Faxe Kommunes opgave er at skabe fælles løsninger for kommunens borgere, at yde service og sikre velfærd, trivsel og fremgang. For at løse de mange opgaver er det nødvendigt

Læs mere

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1.

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. UDBUD i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for Udbud af varer og tjenesteydelser Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. oktober 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for retningslinjerne... 2 2. Hvem er

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1 Indkøbspolitik for Hillerød kommune Gældende fra januar 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Formål... 3 2. Overordnede målsætninger og indsatsområder... 3 3. Omfang og afgrænsning... 3 4. Rammebetingelser

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

Hvordan kan jeg blive leverandør. Temamøde i Favrskov Erhvervsråd den 13. maj 2009

Hvordan kan jeg blive leverandør. Temamøde i Favrskov Erhvervsråd den 13. maj 2009 Hvordan kan jeg blive leverandør til min egen kommune? Temamøde i Favrskov Erhvervsråd den 13. maj 2009 Indhold Fakta om kommunens indkøb Kommunal indkøbsanalyse - SKI Love og regler vedr. offentlig indkøb

Læs mere

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik)

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik) Politik for konkurrenceudsættelse (Indkøbs- og Udbudspolitik) Økonomisk Forvaltning April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 1 POLITIKKENS DÆKNINGSOMRÅDE... 3 1.1 Hvad dækker politikken... 3 1.2 Hvem

Læs mere

Ledelsesinformation Aftaleloyalitet/compliance Kvartalsrapport 2. kvartal 2015

Ledelsesinformation Aftaleloyalitet/compliance Kvartalsrapport 2. kvartal 2015 Ledelsesinformation Aftaleloyalitet/compliance Kvartalsrapport 2. kvartal 2015 Side 1 af 6 Indledning Fællesudbud Sjælland (FUS) har i 2015 sat fokus på kommunernes anvendelse af FUS aftalerne. Indkøbsfællesskabet

Læs mere

Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune

Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes Indkøbspolitik er vedtaget i byrådet den 25. marts 2008. Indkøbspolitikken skal sikre, at vi i Hjørring Kommune opnår

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE I Favrskov Kommune vægter vi dialogen og samarbejdet med det lokale erhvervsliv højt. I denne folder kan du læse om kommunens indkøbsprocedurer, og hvilke

Læs mere

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen?

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen? Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 51632 Brevid. 1146620 Ref. SEL Dir. tlf. 46 31 30 40 steene@roskilde.dk NOTAT: Regler og proces for offentlige indkøb 23. november 2010 Reglerne for

Læs mere

Struer Kommunes Indkøbspolitik

Struer Kommunes Indkøbspolitik Struer Kommunes Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Struer Kommunes Indkøbspolitik er at skabe rammerne for: at Struer Kommune som helhed kan købe sine varer og tjenesteydelser på de økonomisk

Læs mere

Indkøbspolitik for Furesø Kommune

Indkøbspolitik for Furesø Kommune Indkøbspolitik for Furesø Kommune Tilrettet efter beslutning truffet i Byrådet den 31. januar 2007 1. Formål Det overordnede formål med Furesø Kommunes indkøbspolitik er, at Furesø Kommune kan købe sine

Læs mere

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune [Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES INDKØBSPOLITIK.

NORDDJURS KOMMUNES INDKØBSPOLITIK. NORDDJURS KOMMUNES INDKØBSPOLITIK www.norddjurs.dk/erhverv/udbud-og-indkoeb/indkoeb/indkoebspolitik Denne politik sammenfatter de grundlæggende elementer for indkøb i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Udkast. Udbuds- og indkøbsstrategi. Frederikssund Kommune

Udkast. Udbuds- og indkøbsstrategi. Frederikssund Kommune Udkast Udbuds- og indkøbsstrategi Frederikssund Kommune for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013 01-12-2010 1 Baggrund og lovgrundlag for etablering af Udbuds- og Indkøbsstrategi I henhold til

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Udbudsstrategi 2011-2013. Økonomisk Forvaltning December 2010

Udbudsstrategi 2011-2013. Økonomisk Forvaltning December 2010 Udbudsstrategi 2011-2013 Økonomisk Forvaltning December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD... 1 2 UDBUDSSTRATEGIENS OMRÅDE... 2 3 KOMMUNEAFTALENS MÅL FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSE... 2 4 OVERORDNET MÅLSÆTNING...

Læs mere

Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan Gør tanke til handling VIA University College Formål I dette notat findes anbefalinger til den samlede kreds af ansvarlige for indkøb på de 7 University Colleges

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

INDKØBSPOLITIK revideret den 6. september 2010

INDKØBSPOLITIK revideret den 6. september 2010 INDKØBSPOLITIK revideret den 6. september 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE HANSENBERGs indkøbspolitik...2 Indkøbspolitikkens overordnede formål...3 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning...3 Indkøbspolitikkens

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik 2014 Svendborg Kommune [Forsidebilleder] Varer og tjenesteydelser Byggeri og anlæg

Indkøbs- og udbudspolitik 2014 Svendborg Kommune [Forsidebilleder] Varer og tjenesteydelser Byggeri og anlæg Indkøbs- og udbudspolitik 2014 Svendborg Kommune [Forsidebilleder] Varer og tjenesteydelser Byggeri og anlæg 1 December 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indkøbs- og udbudspolitikkens overordnede formål...3

Læs mere

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,

Læs mere

7. marts 2014 1. Forpligtende aftaler. Mickey Abben Johansen, kundepartner & Gudrun Klint, teamchef, SKI

7. marts 2014 1. Forpligtende aftaler. Mickey Abben Johansen, kundepartner & Gudrun Klint, teamchef, SKI 7. marts 2014 1 Forpligtende aftaler Mickey Abben Johansen, kundepartner & Gudrun Klint, teamchef, SKI 7. marts 2014 2 Forpligtende aftaler overordnet set SKI udbyder fra 2011-2015 en række fælleskommunale

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Indkøbspolitik. Udkast

Indkøbspolitik. Udkast Indkøbspolitik Udkast INDHOLD Forord Formål Omfang og afgrænsning Retningslinjer for indkøb Indkøbsaftaler Generelle principper Udbud Leverandører 3 4 Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser

FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser Indkøbsprocesser i kommunerne: Digitalisering af indkøb via e-handel har været et ønske i kommunerne igennem en årrække. Faktum er at antallet af elektroniske

Læs mere

indkøbs politik med underliggende procedurer Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej 1. 3700 Rønne. T: 5695 9700. campusbornholm.

indkøbs politik med underliggende procedurer Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej 1. 3700 Rønne. T: 5695 9700. campusbornholm. indkøbs politik med underliggende procedurer Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej 1. 3700 Rønne. T: 5695 9700. campusbornholm.dk Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Formål Side 3 Organisering

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015

Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015 Dato: 28. september 2011 Brevid: 1493520 Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015 1. Indledning Indkøb er et væsentligt område, der yder vigtige bidrag til, at regionens ansatte kan løse kerneopgaverne

Læs mere

Udbudsstrategi. Brøndby Kommune 2010-13 BRØNDBY KOMMUNE

Udbudsstrategi. Brøndby Kommune 2010-13 BRØNDBY KOMMUNE Udbudsstrategi Brøndby Kommune 2010-13 BRØNDBY KOMMUNE CENTRALFORVALTNINGEN PARK ALLÉ 160 2605 BRØNDBY TELEFON 43 28 28 28 MAIL CENTRAL@BRONDBY.DK WEB WWW.BRONDBY.DK REDAKTION ØKONOMIAFDELINGEN TRYK BRØNDBY

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDKAST December 2010 Sagsnr. 10/9903 2 Udbudsstrategi I henhold til Styrelsesloven skal Byrådet inden udgang af funktionsperiodens første år i en udbudsstrategi vurdere,

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gennemgås hermed en række grundlæggende udbudsretlige emner, der vurderes at være væsentlige

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

BILAGSRAPPORT 2 BESKRIVELSE AF RESULTATER FRA SURVEY TIL KOMMUNALE INDKØBSCHEFER VEDRØRENDE KOMMUNALE INDKØBSFÆLLESSKABER

BILAGSRAPPORT 2 BESKRIVELSE AF RESULTATER FRA SURVEY TIL KOMMUNALE INDKØBSCHEFER VEDRØRENDE KOMMUNALE INDKØBSFÆLLESSKABER September 2009 BILAGSRAPPORT 2 BESKRIVELSE AF RESULTATER FRA SURVEY TIL KOMMUNALE INDKØBSCHEFER VEDRØRENDE KOMMUNALE BILAGSRAPPORT 2 BESKRIVELSE AF RESULTATER FRA SURVEY TIL KOMMUNALE INDKØBSCHEFER VEDRØRENDE

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE 2 Indholdsfortegnelse Hvad er omfattet... 3 Hvem er omfattet... 3 Forretningsmæssige kriterier... 3 Obligatoriske aftaler... 4 Digitalisering via Indkøbsportalen... 5

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009 Greve Kommune Hjælpemidler 26. marts 2009 1. Baggrund og formål Greve Kommune har henvendt sig til KLs Konsulentvirksomhed (KLK) med henblik på bistand til en afklaring af de muligheder, kommunen kan anvende

Læs mere

13.57 12.29 0,64 0,64 12.29 13.57 GEVINST REALISERING

13.57 12.29 0,64 0,64 12.29 13.57 GEVINST REALISERING GEVINST REALISERING BEREGNEDE BESPARELSER I FORBINDELSE MED KOMMUNALE SPENDANALYSER Beregnede besparelser i mio. kr. Kommune 1 22,5 5,5 Varekøb Tjenesteydelser Det største potentiale findes oftest på tjenesteydelser

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Godkendt af Byrådet den 26 juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Hvad og hvem er omfattet 3 2.1 Tærskelværdier ved udbud: 4 3. Indkøbs- og udbudsplan

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik

Indkøbs- og udbudspolitik Indkøbs- og udbudspolitik Maj 2012 Indhold 1. Formål... 3 2. Udbud af varer & tjenesteydelser... 3 2.1 Lovgivning... 3 2.2 Indkøb med en kontraktsum større end 1.489.820 kr.... 4 2.3 Indkøb med en kontraktsum

Læs mere

Indkøbspolitik For EUC Sjælland.

Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Revideret juli 2011. 1 Indholdsfortegnelse: EUC Sjælland i tal...3 EUC Sjællands indkøbspolitik...4 Indkøbspolitikkens formål og mål...5 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning...5

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI 2011-13

UDBUDSSTRATEGI 2011-13 UDBUDSSTRATEGI 2011-13 STRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER (Tiltrådt af kommunalbestyrelsen den 29. november 2010) Udbud & Indkøb 1 1. Indledning Frederiksberg Kommune har tradition for at samarbejde

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale: N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale

Læs mere

SKI-aftale Tilslutning Bemærkninger 50.05. Ja Biblioteksbøger 50.06 Tidsskrifter

SKI-aftale Tilslutning Bemærkninger 50.05. Ja Biblioteksbøger 50.06 Tidsskrifter 50.05 Biblioteksbøger 50.06 Tidsskrifter Kommunen bruger knap 0,5 mio. kr. om året fordelt på 11 leverandører på aviser og tidsskrifter. 50.10 Kopi og print Det er umiddelbart en fejl, at kommunen ikke

Læs mere

Der er gennemført en indledende kortlægning af det samlede omfang af befordringsudgifter, som opsummeres i tabellen nedenfor.

Der er gennemført en indledende kortlægning af det samlede omfang af befordringsudgifter, som opsummeres i tabellen nedenfor. Projektnavn: Baggrund for projektet Overordnet formål: Organisering af befordring et effektiviseringsprojekt I aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er forudsat, at kommunerne skal effektivisere varetagelse

Læs mere

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Indhold 1 Indledning... 3 2 Organisering... 3 3 Indkøbsaftaler... 4 4 Udbud... 4 6 Overordnede mål... 6 7 IT... 8 8 Kontraktopfølgning... 9 9 Planlægning...

Læs mere

INDKØBSPOLITIK Udarbejdet oktober 2011

INDKØBSPOLITIK Udarbejdet oktober 2011 INDKØBSPOLITIK Udarbejdet oktober 2011 Indholdsfortegnelse: Side Uddannelsescenter Holstebro i tal 3 Uddannelsescenter Holstebros indkøbspolitik 4 Indkøbspolitikkens formål og mål 5 Indkøbspolitikkens

Læs mere

Årsberetning 2013 Indkøbskontoret Varde Kommune

Årsberetning 2013 Indkøbskontoret Varde Kommune Årsberetning 2013 Indkøbskontoret Varde Kommune 28-4-2014 0/8 Indkøbs primære arbejdsopgave er, i samarbejde med de decentrale indkøbere, at udarbej de indkøbs aftaler gældende for samtlige afdelinger

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Indkøbspolitik

Gladsaxe Kommunes Indkøbspolitik Gladsaxe Kommunes Indkøbspolitik Vedtaget af Byrådet d. 17.04.2013 Indhold 1. Indkøbspolitikkens overordnede formål 2 2. Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning 2 3. Indgåelse af aftaler 2 4. Anvendelse

Læs mere

Sådan sælger du til EUC Sjælland. En vejledning til leverandørerne

Sådan sælger du til EUC Sjælland. En vejledning til leverandørerne Sådan sælger du til EUC Sjælland. En vejledning til leverandørerne EUC SJÆLLAND Jagtvej 2 4700 Næstved Forord Direktør: Astrid Dahl S03 Indkøbspolitik for EUC Sjælland S05 EU s udbudsregler S06 Reglerne

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik

Indkøbs- og udbudspolitik Indkøbs- og udbudspolitik 1 2 Forord Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Randers Kommune. Politikken gælder dermed for hele Randers Kommune. Den er rettet

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 2 Udbudspolitik Med henvisning til Bekendtgørelse om servicestrategi og opfølgningsredegørelse jf. lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006 om kommunernes styrelse

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Leverandør til Skive Kommune. Hvad skal du vide som leverandør til Skive Kommune? Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Leverandør til Skive Kommune. Hvad skal du vide som leverandør til Skive Kommune? Skive det er RENT LIV SKIVE.DK Skive det er RENT LIV Leverandør til Skive Kommune Hvad skal du vide som leverandør til Skive Kommune? Pjecen: Leverandør til Skive Kommune Dato: Udgivet februar 2015 Afsender: Skive Kommunes Indkøbsafdeling

Læs mere

12. marts 2015 1. Velkommen til workshop om: Forpligtende aftaler

12. marts 2015 1. Velkommen til workshop om: Forpligtende aftaler 12. marts 2015 1 Velkommen til workshop om: Forpligtende aftaler 12. marts 2015 2 Forpligtende aftaler Kort status og debat 12. marts 2015 3 Agenda Status på de forpligtende aftaler Tilslutning Realisering

Læs mere

6 Familieplejen Bornholm

6 Familieplejen Bornholm Åbent punkt 6 Familieplejen Bornholm 27.18.00A00-0003 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Kommunalbestyrelsen 25-06-2015 6 Hvem beslutter Kommunalbestyrelsen beslutter Resumé Kommunalbestyrelsen

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

INDKØB. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Indkøb. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1.

INDKØB. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Indkøb. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. INDKØB i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for Indkøb af varer og tjenesteydelser Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. oktober 2015 Indhold 1. Baggrund for retningslinjerne... 2 2. Hvem gælder retningslinjerne

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE

INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE Kort om Mariager Høj- & Efterskole Mariager Høj- & Efterskole driver højskole og efterskole under lovgivningen for frie skoler. Skolen har et årselevtal på ca. 200, ca. 45 medarbejdere og en årlig omsætning

Læs mere

Udbud og indkøb. i Vejen Kommune

Udbud og indkøb. i Vejen Kommune Udbud og indkøb i Vejen Kommune Lay out: Tekst: Vejen Kommune Intern service - indkøb Oplag: 200 stk Tryk: Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Billeder: www.colourbox.dk Indhold Indholdsfortegnelse Indkøbskontoret...

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Udbudspolitik Tiltrådt af Byrådet den 31. marts 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Solrød Kommunes udbudspolitik... 2 2. Politiske mål... 2 3. Delegation

Læs mere

UDVIKLINGSMULIGHE- DER FOR DE KOMMUNA- LE INDKØBSFÆLLES- SKABER

UDVIKLINGSMULIGHE- DER FOR DE KOMMUNA- LE INDKØBSFÆLLES- SKABER Til KL Dokumenttype Rapport Dato September 2009 UDVIKLINGSMULIGHE- DER FOR DE KOMMUNA- LE INDKØBSFÆLLES- SKABER Til KL Dokumenttype Rapport Dato September 2009 UDVIKLINGSMULIGHE- DER FOR DE KOMMUNA- LE

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Godkendt 30. marts 2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål...3 2. Hvad og hvem er omfattet...3 3. Udbud af varer og tjenesteydelser...3 4. Udbud af bygge- og anlægsopgaver...4

Læs mere

Opfølgning på Udvidet forvaltningsrevision 2010, udbudsområdet varer og tjenesteydelser

Opfølgning på Udvidet forvaltningsrevision 2010, udbudsområdet varer og tjenesteydelser Region Midtjylland Indkøb & Medicoteknik Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 8949 8510 Fax: +45 8949 8515 mta@rm.dk www.mta.rm.dk Opfølgning på Udvidet forvaltningsrevision 2010, udbudsområdet

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsarbejder er at sikre, at der skabes

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Dansk Erhvervs konference Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Indlæg af Søren Jakobsen, adm. dir., SKI A/S, den 2. juni 2009 9. januar 2009 1. Dansk Erhvervs konference, den 2. juni 2009 Offentlig-privat

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI. for udbud af. Kommunale Opgaver TÅRNBY KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI. for udbud af. Kommunale Opgaver TÅRNBY KOMMUNE Tårnby Kommune Kommunalbestyrelsen UDBUDSSTRATEGI for udbud af Kommunale Opgaver TÅRNBY KOMMUNE Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 21.12.2010 Udbudsstrategi 21122011.DOC Side 1 Tårnby Kommune Kommunalbestyrelsen

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

MILJØ- OG ENERGIFORVALTNINGEN AK INDKØB HJULMAGERVEJ 24, 9000 AALBORG

MILJØ- OG ENERGIFORVALTNINGEN AK INDKØB HJULMAGERVEJ 24, 9000 AALBORG MILJØ- OG ENERGIFORVALTNINGEN AK INDKØB HJULMAGERVEJ 24, 9000 AALBORG AALBORG KOMMUNE MILJØ- OG ENERGIFORVALTNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Side HOVEDTAL... 3 ÅRSBERETNING... 4 REGNSKAB Anvendt regnskabspraksis...

Læs mere

BILLUND KOMMUNES INDKØBS- & UDBUDSPOLITIK 2015 side 1 BILLUND KOMMUNES. Indkøbs- og udbudspolitik

BILLUND KOMMUNES INDKØBS- & UDBUDSPOLITIK 2015 side 1 BILLUND KOMMUNES. Indkøbs- og udbudspolitik BILLUND KOMMUNES INDKØBS- & UDBUDSPOLITIK 2015 side 1 BILLUND KOMMUNES Indkøbs- og udbudspolitik 2015 BILLUND KOMMUNES INDKØBS- & UDBUDSPOLITIK 2015 side 2 Indhold 1. Formål... 3 2. Udbud af varer & tjenesteydelser...

Læs mere

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning...

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning... TILSLUTNINGSAFTALE TIL DEN NYE VALGLØSNING - BILAG 2 ØKONOMI OG AFREGNINGSMODEL Indholdsfortegnelse 1. KOMBITS forretningsmodel... 2 2. Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning... 2 3. Afregningsmodel

Læs mere

DI Handels kommuneundersøgelse. Januar respondenter

DI Handels kommuneundersøgelse. Januar respondenter DI Handels kommuneundersøgelse Januar 2014 88 respondenter Compliance Måler eller registrerer I på "compliance" - det vil sige, hvor stor en del af kommunens vareindkøb, der sker hos de leverandører, der

Læs mere

Næstved Kommune. Udbudsstrategi

Næstved Kommune. Udbudsstrategi Næstved Kommune Udbudsstrategi 2012-2013 Side 1 af 5 1. Sådan gennemføres udbud af kommunale driftsopgaver Udbudsstrategien angiver de indsatsområder, hvor Næstved Kommune påtænker at udbyde driftsopgaver

Læs mere

INDKØBSJURA 2013. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2013. Advokat hotline INDKØBSJURA 2013 Advokat hotline Spørgsmål 1 I et udbud med mange delaftaler eller mange varelinjer kan det være hensigtsmæssigt for både ordregiver og tilbudsgivere, at man kan byde ind på flere delaftaler/varelinjer

Læs mere