ANVENDELSEN AF DIGITALE 3D-MODELLER SOM REDSKAB OG TIL FORMIDLING
|
|
- Ella Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANVENDELSEN AF DIGITALE 3D-MODELLER SOM REDSKAB OG TIL FORMIDLING Nielsen, R Anvendelsen af digitale 3d modeller som redskab og formidling I: Højhushåndbog - et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse Arkitema (Eds) Aarhus Kommune og realdania ISBN: p Artiklen har til formål at diskutere anvendelsen af digitale 3D-modeller til vurdering af bygninger og byrum. Indledningsvis beskrives nogle generelle betingelser og muligheder for brugen af 3D, for senere at zoome ind på en række specifikke retningslinier for nye teknologier og i særdeleshed VVP Virtuel Vurdering af Planlægning. Artiklen kredser om en række spørgsmål og svar, der har til formål, at belyse kvaliteterne i at kommunikere digitalt og rumligt, samt tage kritisk stilling til hvordan man skaber gode rammer for kommunikation. 3D, realtime og interaktion: Vores sanseapparat er optimeret til den verden som vi lever i en 3-dimensional verden. Siden opdagelsen af renæssanceperspektivet har vi udtrykt os rumligt ved at gengive bygninger og konstruktioner i tre dimensioner. Århundreders eksperimenter med at gengive perspektivet har gjort os klogere på konstruktionen af rummet (se f.eks. Farné, M. 1975); og senest er vi ved brug af computerens regnekraft og visuelle muligheder begyndt at tegne 3D, her og nu, foran os på skærmen man taler om realtime. Det er de samme grundlæggende principper, som man finder i renæssancens perspektiv, der benyttes når computeren tegner 3D-modeller. Vi udnytter dens mulighed for at kunne håndtere og beregne store datamængder af punkter i rummet, der udspænder flader med billeder på, og derved kan illustrere alle tænkelige former og udtryk. Det at det sker her og nu altså, at det ikke er et statisk billede, eller en foruddefineret film af hændelser - betyder at man kan gribe ind og påvirke 3D-modellen. Vi kan interagere. Det er måske nok en banal erkendelse, men oplevelsen er afgørende for brugeren, der ikke længere er passiv beskuer fastholdt i en statisk oplevelse, men nu deltager i oplevelsen og er med til at påvirke hændelsesforløbet: Vi flytter, roterer og skalerer i alle akser og ændrer på verden, vi tager fat og det digitale materiale giver efter og ændrer sig. Selv står vi heller ikke stille - vi sidder måske nok fysisk stille på en stol foran skærmen - men alt imens har vi fuld kontrol over vores virtuelle syn og kan frit vælge imellem at være fuglen på himlen, der overskuer store arealer, eller at se verden i frøperspektiv. Vi kan også vælge hvilket objektiv vi vil se igennem fra det wide ekstrem med overdrevne styrtende linier, der sprænger perspektivet i spidse former og centrifugale bevægelser, til i den anden ende af skalaen, hvor modellen næsten mister sit perspektiv i aksonometriske flade tegninger og tunge bevægelser. (For en mere uddybende beskrivelse af de digitale arbejdsredskabers muligheder, se f.eks. Lykke-Olesen, A. 2004) Interaktionsbegrebet udvider altså den traditionelle modtager til også at være bruger, i kraft af dennes muligheder for at påvirke oplevelsen. I resten af artiklen bruges ordet bruger, som dækker over modtageren af et budskab (f.eks. borgeren) og afsender anvendes om den kommunikerende part (f.eks. en offentlig instans). 1
2 Teknologiske muligheder: Der findes i dag en lang række teknologiske muligheder for at skabe rammerne for en interaktiv 3Dmodel i realtime, som vil kunne bruges til visuelt at vurdere bygninger og byrum. I takt med Internettets udbredelse er udbudet af virtuelle 3D-oplevelser vokset markant. Parallelt forskes der i nye avancerede visualiseringsteknologier, der kan indfri nogle af de krav, som vi stiller til fremtidens arbejdsredskaber og samarbejdsformer: Vi kan opleve virtuelle 3D-verdener lokalt på vores personlige computer eller i store fællesskaber på Internettet. Vi kan f.eks. ved at styre en repræsentation af os selv på skærmen, bevæge os rundt sammen med andre on-line brugere og chatte og bygge i 3D (Se f.eks. Nielsen, R. 2002). Figur 1 Borgere i den virtuelle 3D-verden Karlskrona2 foran en digital opslagstavle Forskningsinstitutioner som f.eks. CAVI, Center for Avanceret Visualisering og Interaktion på Aarhus Universitet, har specialiseret sig i udviklingen og brugen af nye visualiserings- og interaktionsformer - som f.eks. Panoramabiografen. Her kan flere brugere se og interagere med en 3D-model i stereo, dvs. at brugeren udstyret med en speciel brille, modtager et virtuelt perspektiv per øje, der giver oplevelsen af dybde i modellen. Panoramaets lærred er 3x11 meter og tilføjer yderligere en stor oplevelsesmæssig dimension (Se Figur 2 Panoramabiografen i CAVI, hvor to brugere diskuterer en 3D-model 2
3 Ud over de fuldt ud digitale muligheder, findes der mange bud på at blande oplevelsen af 3D-modeller sammen med den fysiske verden. Forskningen arbejder med at blande fysiske objekters umiddelbare håndgribelige kvaliteter med digitale egenskaber. Man kan forestille sig at formidle et byrum ved brug af en fysisk skalamodel og plancher i samspil med en 3D-model. Brugeren kan måske kontrollere dele af 3D-modellen, ved at flytte på udvalgte dele af skalamodellen, som er tracket. Dvs. at man aflæser objektets position og informerer en computer om hvor det pågældende objekt er. Computeren fortolker positionen til en digital egenskab i 3D-modellen opdateres (Se f.eks. Nielsen, R. et al. 2005). Herved kan man f.eks. styre det virtuelle perspektiv i 3D-modellen ved at flytte rundt på en fysisk repræsentation af et kamera i skalamodellen, hvorved man både kan overskue byrummet i skalamodellen og samtidigt kan vurdere 3D-modellens bygninger i øjenhøjde. En anden mulighed kunne være at give den traditionelle fysiske skalamodel nye egenskaber, ved at projicere dynamiske digitale oplysninger på, der ligeledes påvirkes af brugen af modellen (Se f.eks. Ishii, H. 1997). Figur 3 Planlægningsscenarium - digitalt materiale tilrettelægges ved at manipulere fysiske objekter på bordet. Kollage ved Rune Nielsen I det følgende afsnit beskrives VVP (Virtuel Vurdering af Planlægning) i korte træk for siden at diskutere en række retningslinier for anvendelsen af sådanne redskab. VVP VVP er en 3D-landskabsmodel af det fysiske landskab med bygninger i flere detaljeringsniveauer. Udgangspunktet for VVP er en terrænmodel med et ortofotos draperet på. Set på afstand er landskabsformerne genkendelige og detaljerede og gør det muligt at skabe forholdsvis realistiske kig over store projektområder. Bygningerne i VVP baserer sig på 3 grundlæggende niveauer som har betydning for deres anvendelse i vurderingsarbejdet: Detaljeringsniveau 1 - Overblikket: Det laveste detaljeringsniveau baserer sig på grå bygningsvolumener, med gule flade tage og kan bruges til at skabe overblik over større byrum, bygningsstrukturer og gadeforløb. Detaljeringsniveau 2 - Bydelen: Det mellemste detaljeringsniveau består også af grå bygningsvolumener, men med detaljerede gule tage. Niveauet illustrerer volumener og bruges ofte til at skabe baggrund for mere detaljerede projekter. 3
4 Figur 4 Bydel i detaljeringsniveau 2 Detaljeringsniveau 3 - Bygningen: Det højeste detaljeringsniveau hvor bygningerne fremstår med detaljeret geometri og facader baseret på fotos. Dette niveau gør det f.eks. muligt at se hvordan et nyt bygningsprojekt spiller sammen med de eksisterende omgivelser. Detaljeringsniveauet er velegnet til at opleve og vurdere et byrum på tæt hold set fra gadeniveau f.eks. et højhusbyggeri. Figur 5 Vejforløb i detaljeringsniveau 3 Som et alternativ til de abstrakte gule tagflader i niveau et og to, kan man vælge at drapere det aktuelle ortofoto ned over bygningerne, hvilket giver et troværdigt udtryk i fugleperspektiv, men et stribet og abstrakt facadeudtryk jo tættere man kommer på gadeplanet. Overordnet kan man sige at valget af detaljeringsniveau bør holdes op imod brugssituationen og målgruppen. Er der tale om stedkendte brugere, vil der typisk være en evne til at acceptere en stor grad af abstraktion, da kendskabet til de fysiske omgivelser udstyrer brugeren med egne erfaringen (Nielsen, R. 2002); hvorimod turisten i højere grad har brug for et visuelt realistisk niveau for at kunne orientere sig i de nye omgivelser. VVP kan som andre 3D-modeller bruges i forskellige software- og hardwaremæssige omgivelser, men er i sin grundtænkning bygget op omkring programmet TerraExplorer (Skyline Software Systems, Ltd.). Programmet er en gratis 3D-browser, som gør det muligt for brugeren, udstyret med en PC af nyere 4
5 dato og en hurtig Internetforbindelse, at få adgang til 3D-modellen. Modellens data streames - dvs. sendes i en fortløbende strøm af data over Internettet i takt med nye oplysninger efterspørges - på en sådan måde at brugeren modtager modellens aktuelle enkeltdele og eventuelle ændringer. TerraExplorer giver brugeren en lang række muligheder for interaktivt at vurderende 3D-modellen: Brugeren kan frit navigere, som flyvende eller gående, eventuelt med specificeret øjenhøjde. Brugeren kan vælge at følge foruddefinerede forløb eller besøge udsigtspunkter. Brugeren kan vælge at slå informationer til og fra, foruddefineret af afsenderen. F.eks. udvalgte bygninger, eller 2D-skiltning af kategorier som institutioner, seværdigheder, kulturelle tilbud osv. Der er mulighed for at linke til andet materiale som f.eks. hjemmesider, film, panoramabilleder mm. (For mere information om VVP-modellen og dens muligheder, henvises til COWIs hjemmeside: Figur 6 Et billede af TerraExplorer, hvor man ser de forskellige redskaber side om side med 3D-viewet, der er suppleret med en række 2D-tekster, der refererer til specifikke steder i byen Brugeren og mediet: I en byplanlægningsmæssig sammenhæng er det vigtigt, at sikre en entydig formidling. Ikke mindst i distribuerede sammenhænge over Internettet, hvor afsenderen ikke nødvendigvis kan gå i dialog med alle brugerne. Det er derfor lige så vigtigt at sikre en bred og entydig kommunikation, som det er at give brugeren oplevelsen af interaktiv indflydelse. Det er altså ikke nødvendigvis en fordel at give brugeren alle muligheder for at påvirke oplevelsen, men i højere grad balancere formidlingen imellem en lukket historie og en åben oplevelse. Afsenderen bør overveje følgende: Målgruppe: Hvilken målgruppe vil man henvende sig til? Teknologi: Hvilken teknologisk løsning og setup løser kommunikationen bedst? Valg af genre: Skal det være et realistisk udtryk eller i højere grad en abstraktion? Detaljeringsniveau: Hvor mange informationer kan og bør brugeren forholde sig til? Interaktionsmuligheder: Hvilke muligheder skal brugeren have for at påvirke oplevelsen? Iscenesættelse: Hvordan lanceres og introduceres 3D-modellen? Hjælp: Hvilke former for assistance skal brugeren kunne påkalde sig? Brugeren er central for kommunikationen. Ikke kun i betydningen af at være modtager af budskabet, men som afgørende faktor i kraft af sin kunnen og viden. Det er altså vigtigt at klargøre sig, hvor bred en målgruppe man vil nå ud til og hvilket fravalg en eventuel teknologisk formidling betyder. Internettet har 5
6 f.eks. mulighed for at kunne udbrede et budskab til et stort publikum, men stiller samtidigt krav til brugeren om indsigt i og adgang til teknologi. 3D-modellen indgår altså i en række forskellige brugssituationer, der overordnet kan deles op i følgende aktører: Borgere: Ikke-kommercielle brugere, som anvender 3D-modellen til at få overblik over byen og dens udvikling, med det formål at deltage i den offentlige debat - f.eks. præsentationer og høringsrunder. Kommercielle interessenter: Rådgivere, arkitekter, entreprenører, bygherrer m.fl., der lige som borgerne anvender 3D-modellen, til at skabe overblik og indsigt, men som også kan være leverandører af indhold f.eks. et forslag til en ny byggesag. Embedsmænd: Kan bruge 3D-modellen parallelt med andre redskaber i udarbejdelsen af planlægningsopgaver f.eks. udarbejdelsen af lokalplaner og større byggeprojekter. Politikere: Kan bruge 3D-modellen som grundlag for beslutningstagning og til at kommunikere ideer og planer til borgerne. Ser man bort fra de grundlæggende data over terræn og bygningsvolumener, så skabes og vedligeholdes 3D-modellens enkeltdele af kommunens embedsmænd, med løbende input fra det politiske system og forskellige kommercielle interessenter. 3D-modellen afspejler de politiske beslutninger og politikerne kan gensidigt bruge modellen som vurderingsgrundlag for deres beslutninger. Man kan forestille sig at man fortløbende opsamler alle relevante oplysninger og beslutningsgrundlag der berører 3D-modellen og linker til dem fra modellen. Ved konsekvent at opbygge en logisk struktur over relaterede dokumenter, vil man altid kunne tilgå relateret materiale fra modellen og derved nemt kunne skabe overblik over byens status. F.eks. i arbejdet med et højhusbyggeri, hvor det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt at blotlægge alle informationer på én gang; men en fordel hurtigt at kunne lokalisere informationer om bevæggrunden for udformningen: højde- og materialekrav, infrastrukturelle forhold, lokalplaner osv. En sådan link-struktur vil også kunne bruges til at spole tilbage i en beslutningsproces og anskueliggøre på hvilken baggrund en beslutning er truffet. Ved at filtrere informationerne i den interne politiske beslutningsproces, kan man sørge for at relevant dokumentation bliver lagt ud på Internettet til byens borgere. Man kan forestille sig at embedsmænd og politikere har adgang til en lang række interne informationer på kommunens intranet bl.a. igennem 3Dmodellen og at der parallelt udvælges og udarbejdes materiale til borgerne, der ligeledes vil have adgang til materialet fra 3D-modellen på Internettet. 3D-modellen bliver derved til en let forståelig hierarkisk struktur for dokumentation angående diskussioner i byens rum. Internettet er ikke nødvendigvis det eneste svar på formidlingen af planlægningsrelaterede emner. Som bekendt er gennemsnitsbrugeren af Internettet ikke nødvendigvis repræsentativ for den lokalt engagerede borger og det er derfor nødvendigt at tage andre formidlingskanaler i brug, som kan sikre en bredde af brugere kanaler der kan spille sammen med 3D-modellen. Forskellige anvendelsesområder og brugssituationer kan drage nytte af at den samme grundlæggende 3D-model kan bruges i mange sammenhænge og let kan danne grundlag for både stillbilleder, film og forskellige interaktive brugssituationer. 6
7 Figur 7 Illustration af 3D-modellens forskellige brugsmuligheder f.eks. kan den indgå i detaljerede fotomontager eller stillbilleder (renderinger) filmiske fortællinger (animationer) og interaktive oplevelser Ud over brugen af 3D-modellen til f.eks. at formidle et højhusbyggeri på Internettet, kan man parallelt beskrive byggeriet gennem animationer og fotomontager, der i højere grad kan fokusere på detaljer og en kronologisk og tilrettelagt fortælling. I forbindelse med traditionelle høringsrunder i forsamlingshuset og på byens rådhus kan 3D-modellen bruges i samspil med andre udtryksformer som plancher og skalamodeller. Teknologier som Panoramabiografen i CAVI på Aarhus Universitet, kan fungere som ramme for debat og man kan forestille sig politiske udvalgsmøder eller offentlige fremvisninger af lokalplansforslag, hvor mindre forsamlinger bestående af beslutningstagere, eksperter og borgere diskuterer rumlige forhold. Endeligt kan man udvikle et interaktivt udstillingskoncept på byens rådhus, eller i en anden offentlig bygning, hvor den besøgende har adgang til at opleve og bruge den dynamiske 3D-model på en storskærm. Man kan forestille sig at i stedet for den traditionelle interaktion med mus og keyboard, kan den besøgende navigere i modellen, f.eks. ved at pege på foruddefinerede ruter og udsigtspunkter på en fysisk skalamodel, eller man kan forestille sig at indarbejde aktuelle arkitektkonkurrencer i 3D-modellen, og derved have mulighed for at sammenligne de forskellige konkurrenceforslag på et ensartet grundlag. Uanset hvilken form 3D-modellen tager, er det vigtigt at afsenderen skaber en tillidsvækkende ramme for brugen af 3D-modellen. Det er f.eks. vigtigt at det tydeligt fremgår hvem der er afsender på et nyt byggeri i 3D-modellen og hvem der er kilden til det pågældende materialet (se f.eks. Lentz, U. 2003). Derudover er det vigtigt at brugeren altid kan finde hjælp i form af chat, telefonisk hotline eller måske (virtuelle) guidede ture, hvor man over nettet, kan få svar på spørgsmål vedrørende 3D-modellen. Afsluttende bemærkninger: Afslutningsvis følger en række spørgsmål, der kan være med til at udfordre og inspirere en fremtidig brug af 3D-modeller. Spørgsmål der kan bidrage til at styrke modellens identitet og skabe debat om den videre udvikling af de digitale redskaber: Kan man forestille sig at den enkelte bruger i højere grad får mulighed for at bidrage til 3D-modellen? Det kunne være i form af en digital opslagstavle i tilknytning til 3D-modellen, hvor man kan dele dokumenter og diskutere med andre brugere, eller muligheden for at brugeren selv kan eksperimentere med egne bygninger og notationer (Se f.eks. Nielsen, R. 2002). Kan man forestille sig at 3D-modellen bruges som (informations-)portal for byen, f.eks. ved at indarbejde GIS-data, historiske oplysninger, lokalplaner osv. og parallelt tænke i en kommunal journalistisk redaktion, der kan beskrive aktuelle tiltag og fremtidsscenarier? 7
8 Endeligt kan man forestille sig at bruge 3D-modellen som virtuel turistinformation, der giver den besøgende mulighed for at skabe sig overblik over byen og dens udbud måske ved at se 3Dbymodellen i en større sammenhæng linket sammen med andre byer og lande (Se f.eks. Google Earth). I artiklen er der argumenteret for vigtigheden i at gøre brugen af 3D-modeller levende og vedkommende; og at benytte sig af flere forskellige blandede medier i vurderingen og formidlingen af bygninger og byrum. Der er ingen tvivl om at den realtidsbaserede og interaktive 3D-model er et visuelt stærkt redskab til at vurdere planlægningsorienterede forhold, der vil vinde indpas i flere og flere kommuner. Netop derfor er det vigtigt at stille deltage i udviklingen af de nye interaktive kommunikationsformer og deres teknologiske muligheder, så lokale potentialer og ønsker kan sættes i spil og skabe grundlag for frugtbare diskussioner. Referencer: CAVI, Center for Avanceret Visualisering og Interaktion: COWI: Farné, Mario Perception af det visuelle rum. ISBN Google Earth: Ishii, Hiroshi. & Ullmer, Brygg Tangible Bits: Towards Seamless Interfaces between People, Bits and Atoms. In: S. Pemberton (Ed.). Proceedings of CHI'97 Conference on Human Factors in Computing Systems (Atlanta, Georgia) ACM/SIGCHI, NY, p Nielsen, Rune Collaborative Spaces: Inhabiting Virtual 3D worlds. In: Virtual Space: The Spatiality of Virtual Inhabited 3D Worlds. Ed. Lars Qvortrup. Springer-Verlag UK, p ISBN Nielsen, Rune A Mixed reality Game For Urban Planning. Proceedings of CUPUM2005, Computers in Urban Planning and Urban Management Lentz, Uffe. Delman, Thomas Fabian. Lykke-Olesen, Andreas Vurdering af Visualiseringsmetoder. Rapport Lykke-Olesen, Andreas Software og designproces. Artikel til Arkitekten februar
DIALOG MED BRUGERE!
------------------------------------------------------------------------------------------ den 21. juni 2007 på Det Kongelige Bibliotek ved: Rune Nielsen Arkitekt MAA, Partner Kollision http://www.kollision.dk
Læs mereKARLSKRONA2 - FRAMING A VIRTUAL NEIGHBORHOOD
KARLSKRONA2 - FRAMING A VIRTUAL NEIGHBORHOOD af Rune Nielsen, Arkitekturnet juni 2001: http://www.arkitekturnet.dk/forskning/0106rn.htm På Internettet kan borgerne i den svenske by Karlskrona besøge en
Læs mereKoncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010
Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereSOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme
SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste
Læs mereInfoGalleri Interaktiv formidling og kommunikation i det offentlige rum
Interaktiv formidling og kommunikation i det offentlige rum Agenda Introduktion af Baggrund Demo Udvikling / muligheder Spørgsmål Koncept Interaktivt system til at eksponere digitale informationer på en
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI
017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold
Læs mereFremtidsscenarier. Eller hvorfor fremtiden handler om objekter. v/ Erik Kjems
Fremtidsscenarier Eller hvorfor fremtiden handler om objekter v/ Indhold 3D objekter i byplanen Indhold Hvordan håndteres objekter Interaktion med objekter Objekters potentiale Hvad menes med objekter
Læs mereKommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden
24. juni 2012 Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden Forord Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN
Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 07.09.10. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter.
Resultatkontrakt Vedrørende Avanceret 3D projektion 07.09.10 [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800
Læs mereDetaljering af BIM-objekter
Detaljering af BIM-objekter BIM-objektet skal ikke være en fotorealistisk visualisering af byggematerialet - kvaliteten af de tilknyttede produktdata er vigtigere (og ofte overset). Hvilke krav stiller
Læs mereBUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS
s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man
Læs mereDanmarks byer fra nye vinkler
Danmarks byer fra nye vinkler DDSby Danmarks Digitale Skråfoto Danmarks byer fra nye vinkler Behovet for visuel dokumentation er stigende. Detaljeret dokumentation af både land- og byområder er efterspurgt
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereSOCIAL PRAKSIS. i byggeriet
social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal
Læs mereINTERAKTION I BYRUM MELLEM LYS OG BORGERE
INTERAKTION I BYRUM MELLEM LYS OG BORGERE Urban Lab, konference, 1. september 2016, Helligåndshuset, Randers Rune Nielsen, arkitekt MAA, PhD, partner, Kollision vi skaber nye oplevelser arkitektur interaktionsdesign
Læs mereSteder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk
Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren
Læs mereKrav og forventninger til anmeldere
Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...
Læs mereCYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Læs mereKapitel 10. Konklusion
Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i
Læs mereSådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten
Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten Digitale muligheder, effektive arbejdsgange og lovkrav - der er mange grunde til, at arkitekter og ingeniører ændrer arbejdsmetoder. Hvad betyder det
Læs mereErfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014
Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier
Læs mereHvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv
Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig
Læs mereHvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv
Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig
Læs mereOm GolfWalk.com GolfWalk er den virtuelle golfbane på nettet. Du kan finde GolfWalk på www.golfwalk.com eller gennem www.webwalk.dk.
www. - Den virtuelle golfbane på nettet Boldsen Industriel Design www. 3D interface af golfbanen Om GolfWalk er den virtuelle golfbane på nettet. Du kan finde GolfWalk på www.golfwalk.com eller gennem
Læs mereGenerelle ideer til Messecenter Vesthimmerland
Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt
Læs mere1. Indledning. 2. Laswell s fem spørgsmål. Hvem (afsender) Siger hvad (budskab)
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Laswell s fem spørgsmål... 2 Hvem (afsender)... 2 Siger hvad (budskab)... 2 I Hvilken Kanal (Mediet)... 3 Til Hvem (Modtageren)... 3 Og Med Hvilken Effekt (Virkningen)...
Læs mereTIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING
TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave
Læs mereKOMPETENT KOMMUNIKATION
KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt
Læs mereTIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING
TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave
Læs mereStrategi for den interne kommunikation
Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som
Læs mere[ k o l l i s i o n : 6 4 0 0 ] s ø r e n m ø l l e r
Tak til: Peter Skaarup Ninne Nielsen Tora Sefeldt Camilla Gustafsen Georg Nielsen Opensource software: ARtoolKit http://www.hitl.washington.edu/resarch/shared_space/download/ Copyright 2001 Kollision i/s
Læs mereNy internetmast langs Jernbanen ved Skodsborg Station VISUALISERINGSRAPPORT. 14. juni 2018 Skodsborg Station
Ny internetmast langs Jernbanen ved Skodsborg Station VISUALISERINGSRAPPORT 14. juni 2018 Skodsborg Station Denne visualiseringsrapport er udført som bilag til VVM redegørelse for placering af én ny 45
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereFormidlingsartikel 1/5
Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket
Læs mereLitteraturliste. Litteratur:
88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg
Læs mereDanish Entrepreneurship Award
Danish Entrepreneurship Award - Videopitchkonkurrencen Guide og bedømmelseskriterier Danish Entrepreneurship Award - Videopitchkonkurrencen Er jeres team med i Idékonkurrencen til Danish Entrepreneurship
Læs mereIt uden benspænd. Nye veje i formidling af læremidlerne netbooks og Cloud Computing. Odense 28.10.2010
28-10-2010 side 1 It uden benspænd Nye veje i formidling af læremidlerne netbooks og Cloud Computing Odense 28.10.2010 Niels Lyhne-Hansen Center for Undervisningsmidler 28-10-2010 side 2 Formidlingsstrategi
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.
Læs mereDansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv
Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 maj 2013 Institution HTX Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Design B Kamilla Ørnstedt
Læs mereVisualisering og VR. Rolf Karstensen, Konsulent byggeri, arkitekt. Industri & Design Forum 2018
Visualisering og VR Rolf Karstensen, Konsulent byggeri, arkitekt. Niveauer for præsentationer Niveauer for præsentationer Rendering (med lys/skygge, evt. materialitet) = Still-billede 360 Panorama (på
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereKonceptbeskrivelse. Generelt om DokkAArs
Konceptbeskrivelse DokkAArs er et koncept, der skaber værdi for Dokk1 gennem hovedsagligt brugergenereret indhold. DokkAArs er derved let at vedligeholde, forudsat at konceptet er teknisk etableret og
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereDen digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger
Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,
Læs mereBogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration
Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereHVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?
HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mere3D matriklen i et fremtidsperspektiv
3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger
Læs mereNotat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri
Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT
Læs mereBilledkunst. Status. Evaluering. Fagets formål
Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig
Læs merede frygter. Det kan være, at en fugleedderkop kravler op ad deres arm, eller at gulvet forsvinder under dem.
Fobier 1. Fobier Formål: At give biblioteksbrugere mulighed for at konfrontere deres fobier. Målgruppe: Både børn og voksne. Koncept: Ved hjælp af AR kan brugere opleve et scenarie, de frygter. Det kan
Læs merePRÆSENTATION P P BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN
PRÆSENTATION P P Hvorfor vælge Albæk Kommunikation? Kompetencer Cases Kontakt Hvorfor vælge Albæk Kommunikation? Albæk Kommunikation er skabt ud fra behovet og ønsket om at hjælpe virksomheder, kommuner
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereDet er lysten, der driver værket
Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning
Læs mereWWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013
WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt
Læs mereDidaktisk design i dansk
Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda
Læs mereKommunikation, samarbejde og oplevelse er vejen til succes dagens byggesager
Kommunikation, samarbejde og oplevelse er vejen til succes dagens byggesager Byens Netværk 16.11.2010 Tekst/Foto: Nanna Jardorf Hvordan skaber vi den gode totaloplevelse for beslutningstagerne i byggesager?
Læs mereAt fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter
Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on
Læs mereIndledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4
Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5
Læs mereArkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mereByudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde
Læs mereTEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.
TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereReklameanalyse - trykte reklamer
Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereSIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale
Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem
Læs mereB I M P R O C E S O G S T R A T E G I
B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER
Læs mereByggesagens faser og workflow
Byggesagens faser og workflow En byggesags projektering strækker sig over mange faser, der gradvist øger projekteringsmaterialets detaljering. En yderligere udfordring er, at en lang række interessenter
Læs mereBUDSKABER PÅ BUNDLINJEN
BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN Om Albæk Kommunikation Historien om Albæk Kommunikation begyndte i 2014, hvor vi flyttede ind i vores første lokaler på Vesterbro i København. Forud var gået måneder, hvor vi holdt
Læs merePROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag
PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling
Læs mereDen klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan
Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereRåb i et lydtæt rum. Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall. af: Spartial Information Design Lab.
Råb i et lydtæt rum Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall af: Spartial Information Design Lab Gruppe 1: Auxilio Emil Pedersen Studienummer: 201403950 Digital Æstetik Teori
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereOversigt trin 2 alle hovedområder
Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs merePROJEKTFORMIDLING. Dagsorden for i dag. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1)
PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings-
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer
Læs mereInvolvering på sociale medier
Involvering på sociale medier Content Marketing og Employee Advocacy Maria Schwarz @mariaschwarz Fotos: Morten Fauerby, Montgomery.dk Seismonaut rådgiver virksomheder og organisationer i at navigere i
Læs mereThe Witness. The Witness. Lars Lykke Tornbjerg Gruppe
The Witness Denne opgave er en analyse af computerspillet The Witness. Computerspil har altid været mere end bare underholdning for mig og dermed er formålet med denne opgave at se hvordan man kan analysere
Læs mereByggesagens faser og workflow
Byggesagens faser og workflow En byggesags projektering strækker sig over mange faser, der gradvist øger projekteringsmaterialets detaljering. En yderligere udfordring er, at en lang række interessenter
Læs mereUndervisning på J.F. Willumsens Museum 2013
Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,
Læs mereNye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S
Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed
Læs mereMarkledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang
Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et
Læs mereKOMMUNIKATION/it OG Kemi
KOMMUNIKATION/it OG Kemi Batterier for 8. klasser Indledning Formålet med projektet er at gøre os bedre til at formidle information og gøre os mere opmærksomme på vores målgruppe når vi skriver.vi skal
Læs mereOversigt trin 3 alle hovedområder
Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste
Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse
Læs mereSTRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE
STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE LOKALPLAN KALVEBOD BRYGGE VEST II Bilag 6 Indhold 1. INTRODUKTION...3 1.1 BAGGRUND... 3 1.2 FORMÅL OG RAMMER... 4 1.3 DEMOGRAFI... 4 2. INDDRAGELSESAKTIVITETER... 5 2.1
Læs mereFURNITURE CUSTOMER APP
FURNITURE CUSTOMER APP Innovativ app til interiør produkter med Augmented Reality (AR) og 3D visualisering FURNITURE CUSTOMER APP Appen er udviklet specielt til ferm LIVING, der ønsker at positionere sig
Læs mereEksamensprojekt i billedkunst forår 2015. VækstAarhus. 29. april kl. 08.30-15.30 m. efterfølgende reception
Eksamensprojekt i billedkunst forår 2015 Vækstarhus 29. april kl. 08.30-15.30 m. efterfølgende reception Væksthusene Peter Holms Vej. 8000 arhus - initiativtager Opgave 1 En god velkomst (Opgaver der refererer
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereFolkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk
Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mere