Historie og innovation

Transkript

1 Historie og innovation Efteråret 2009 besluttede regeringen at sætte fokus på innovation og entreprenørskab for ad den vej at sætte rammer og målsætning for udvikling af innovative kompetencer hos de unge mennesker. Innovative kompetencer skal føre til, at Danmarks unge bliver bedre i stand til at finde værdifulde løsninger på landets problemer eller udviklingsmuligheder. For undervisningsområdet kommer det til at betyde en øget indsats for implementeringen af det innovative i undervisningen. Det at skulle udvikle de innovative evner er allerede et formål både i hf og stx-bekendtgørelsen. Hvilket kommer til udtryk i nedenstående. I uddannelsens formål for stx og hf står der i bekendtgørelsernes kapitel 1, 2 stk.4: Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes/kursisterne udvikling af personlig myndighed. Eleverne/kursisterne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. Således er det allerede i formålsparagraffen fastslået, at der skal fokuseres på at udvikle de innovative evner. Det medfører selvfølgeligt, at dette skal afspejle sig i undervisningen. Der kræves i den forbindelse en definition af innovation, og hvordan det skal forstås i en undervisningssammenhæng for derigennem at opnå mulighed for at udfolde det innovative i undervisningen. Den definition som jeg finder relevant for undervisningsområdet i stx og hf er følgende: - at eleverne lærer at arbejde med den virkelige verdens aktuelle problemstillinger, ved at samarbejde med virksomheder, institutioner, kommuner, andre uddannelsesinstitutioner, mm - at eleverne lærer at omsætte akademisk viden til et produkt der er til gavn skaber værdi for andre end dem selv Eller - innovation er udvikling af nyskabende måder at håndtere og anvende viden på i et spændingsfelt mellem skolen, samfundet og offentlige og private organisationer. Ved hjælp af kreativitet og ideer skal eleverne omsætte viden til et produkt der er til gavn /skaber værdi for andre end dem selv. Ovenstående definition omfatter og indeholder følgende pinde: Aktivt og konkret at engagere sig i sin omverden gennem det faglige stofindhold Om at se muligheder Om at være nyskabende Om at gøre ideer til virkelighed og dermed skabe nye ideer 1

2 Figur 1: Overført til historie betyder dette, at der tages udgangspunkt i aktuelle historiske problemstillinger, nutidsrelaterede problemstillinger eller elevernes/kursisternes interesser. Her efter fastsættes ifølge cirklen et emne, på grundlag af hvilket der udarbejdes problemstillinger til nærmere undersøgelse. Det er i denne fase er det vigtigt med en intellektuel kreativ tilgang og en meget styret idégenererende proces. Fasen herefter består i at udbygge viden og finde gyldige svar på de opstillede spørgsmål for derigennem at kunne omsætte og formidle denne nye akademiske viden til gavn for andre. 2

3 Dette fører os over i nye overvejelser hvor figur 2 kan være relevant: I arbejdet rundt i figur 2 sættes der fokus på hvilke samarbejdspartnere, der skal i spil i forhold til formidlingen. Når samarbejdspartneren såsom et museum, en institution, Dansk røde Kors, Sandholmlejren m.m. er valgt, så kræver dette nye overvejelser vedrørende produkt og/eller handling. I den forbindelse skal man overveje hvem målgruppen er, og hvilken formidlingsform der skal anvendes. Er der tale om: Dramatisering/happenings? Formidling: avisartikel, ugentlig klumme på skolens hjemmeside, morgensamling, flyers, postkort? Artikel til historisk tidsskrift for gymnasieelever? Undervisning: Unge underviser unge, samarbejde med folkeskoler, andre gymnasier? Byvandring? M.m. 3

4 Med udgangspunkt i den opnåede nye akademiske viden bør formidlingsformen nøje overvejes. Det fører videre til næste cirkel, hvor det kreative element inddrages men denne gang med afsæt i kreative arbejdsmetoder, hvor de mere kunstneriske og dramatiske evner sættes i sving i forhold til den ny viden, der skal formidles. Lad os tage udgangspunkt i et konkret eksempel: Eleverne har gennem en diskussion fundet frem til følgende problemstilling: Hvorfor har alle mennesker ikke lige rettigheder, når menneskerettighederne er universelle og naturgivne? Menneskerettighedernes historie, baggrund, årsager og forløb. Menneskerettighedernes som de kommer til udtryk i verden af i dag. Her bliver fokusområder følgende: Oplysningstiden Den amerikanske uafhængighedserklæring Den franske revolution Menneskerettighedserklæringerne Ideologierne/religionerne Menneskerettighedserklæringen af 1948 versus Cairo-erklæringen Kernestofpunkterne er tydelige. De faglige mål kan uden besvær komme i spil i denne sammenhæng: Dokumentere samfundsformer Historiske problemstillinger og relation til nutiden Samfund og forestillingsverden Historieskabt og historieskabende Redegørelse for Europa og verdenshistorien Dette eksempel arbejdes således igennem de to figurers forskellige cirkler for derved at kvalificere og idégenerere problemstillingerne og finde gyldige svar. Dernæst fokuseres på formidlingsform og skabelsen af værdi for andre. Værdien for andre eller til gavn for andre er her lig med, at processen afsluttes med et produkt eller handling, som kommer ud over elevens egen næsetip! Krav og fordele: Man kan således med få justeringer og en portion god vilje sagtens sætte gang i den innovative dimension og proces gennem historieundervisningen, og dermed være med til at opfylde kravet fra både regeringen og læreplanen. Inddragelse af det innovative kan således ses som en del af det, vi allerede gør, og ligger således ikke langt fra de overvejelser, vi har i sammenhæng med 4

5 undervisningstilrettelæggelsen. Det er sandsynligt, at gode råd og vejledning især til den idégenererende proces er ønskelige, men her findes der også et tilgængeligt og meget brugbart materiale.(se litteraturlisten) Fordelene ved det innovative er flere f.eks.: - ofte giver det et større medejerskab - ofte opfattes historieundervisningen som mere relevant - ofte sker der en øget læring ved selve formidlingskravet - engagement i omverden gennem det faglige stofindhold - at kunne se muligheder - at være nyskabende - at gøre ideer til virkelighed og dermed skabe nye ideer Fordelene ved at arbejde med det innovative kan dermed også ses som en vej, ad hvilken man udvikler det myndige menneske. Et innovationsprojekt som der arbejdes på lige nu januar 2011 i 2.x er følgende: Utopia: Udstillingen på Arken /Ishøj Udstillingen Den blinde passager er et kunstværk skabt af Olafur Eliasson. Et kunstværk som fagene fysik og historie skal se nærmere på. For faget historie gælder det om at overveje om de historiske emner og forestillinger om utopier igennem tiderne og diskussionerne om det gode samfund kan inddrages i opgaven. Opgaven i forhold til Arken er at 2.x formidler kunstværket eller udarbejder et undervisningsforløb til folkeskoleelever. På baggrund af udstillingen og kendskabet fra de gennemgåede forløb skal eleverne udarbejde et undervisningsforløb/modul på 1 times varighed til folkeskoleelever. Arken overtager undervisningsforløbene til videreanvendelse og udvikling i Unge udarbejder undervisningsmateriale til unge. Dernæst skal Eliassens kunstværk inspirere eleverne i 2.x til at udarbejde deres egen utopi eller forestilling om fremtidens gode samfund og deres handlemuligheder heri, til glæde for Arken og de andre i klassen. Projektet kan følges på Arkens hjemmeside. Der er mange andre inspirationskilder: Københavns åbne Gymnasium: har mange innovationsemner og har vundet årets innovationspris med Blood in the Mobil Egå Gymnasium har haft et samarbejde med Arken og også i et projekt om antimobning.. Langkjær Gymnasium har anvendt det innovative i forbindelse med cykelvikarer. Gl. Hellerup Gymnasium har udviklet spil til andre klasser. Øregård Gymnasium et samarbejde med Kræftens bekæmpelse. KIE-modellen beskrevet og udviklet af bl.a. Irmelin Funch kan anbefales. KU s hjemmeside. m.m. 5