Beton fremstilles af en blanding af delmaterialerne: cement, tilslag, vand, tilsætninger og tilsætningsstoffer.
|
|
- Stig Nørgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2 Krav til beton Af Christian Munch-Petersen Figur 1. Kravdokumenter for beton fra Danmark, Sverige, Holland og England. Basisbetonbeskrivelsen og DS 411 er udgået, men har dannet grundlag for de nugældende krav. Beton fremstilles af en blanding af delmaterialerne: cement, tilslag, vand, tilsætninger og tilsætningsstoffer. For hvert af disse delmaterialer findes mange forskellige typer og kvaliteter, og stort set ethvert blandingsforhold af disse delmaterialer kan betegnes som beton men de fleste blandingsforhold vil være ubrugelige i praksis. Hertil kommer, at beton anvendes til mange forskellige formål og derfor udsættes for meget forskellig påvirkning, fx varierende fra en tør, indendørs væg i en boligblok til en Udgivet af Dansk Betonforening, Side 2.0-1
2 bropille i havvand eller et varmt svømmebad eller fra fyld i gamle tanke til højstyrkebeton i pylonen på en skråstagsbro. Det er derfor vigtigt, at der stilles de rigtige krav til betonen, så betonen får den ønskede ydeevne og holdbarhed. Stilles der for svage krav, vil betonen have utilstrækkelige egenskaber, og stilles der unødvendige krav eller for skrappe krav, vil betonen blive for dyr til formålet. Korrekt stillede krav er derfor afgørende for såvel anlægs- som driftsøkonomien af en betonkonstruktion. Dette afsnit vedrører ikke krav til Udførelse af beton se kapitel 9 og heller ikke betonkonstruktioners bærevne. Selve betonmaterialets styrke omtales dog i nærværende kapitel, og er mere udførligt behandlet i afsnit 10.1 Trykstyrke og afsnit 10.2 Trækstyrke. 2.1 Hovedkrav I kapitel 6 Proportionering anvendes en materialemodel, der beskriver beton som bestående af tilslagsmaterialer - sand og sten - der er limet sammen med cementpasta primært bestående af cement og vand og sekundært af tilsætninger og tilsætningsstoffer. Figur 2. Planslib af beton. Beton er tilslag limet sammen med en lim (cementpasta) bestående af cement (binder) og vand (hærder). Limen kan forbedres med fx tilsætninger, tilsætningsstoffer og luft. Krav til beton afspejler denne opbygning. Billedet er fra en borekerne udtaget af Glen Canyon Dam, Arizona, fuldført Udgivet af Dansk Betonforening, Side 2.0-2
3 Hovedkravene til materialet beton er derfor, at tilslagsmaterialerne skal være holdbare til det miljø, betonen skal udsættes for, og cementpastaen (limen) skal dels være holdbar dels have den fornødne styrke, da det for ikke-højstyrkebeton primært er cementpastaens styrke, der bestemmer betonens styrke. Hertil kommer i praksis to yderligere hovedkrav, nemlig at tilslagene også skal være stabile i det stærkt basiske miljø i betonen, se 19.1 Alkalireaktioner, og cementpastaen skal i beton, der udsættes for frost, normalt være luftindblandet for at sikre frostbestandigheden, se 19.4 Frost/tø-angreb. Hvis vi udvider betragtningerne om mulige krav til ikke blot at gælde for materialet beton, men også at gælde for betonkonstruktioner, bliver hovedkravene mere komplicerede, fordi betonkonstruktioner normalt (fx i en betonbjælke) indeholder armeringsjern, der skal optage trækkræfterne. Disse indstøbte armeringsjern er rustbeskyttet i sund beton gennem det basiske miljø skabt ved cementens reaktion med vand, men hvis denne rustbeskyttelse skal opretholdes over tid, kræves det, at betonmaterialet er så tæt, at kuldioxid fra luften (CO 2) og chlorider (Cl - ) fra havvand og tøsalt ikke når frem til armeringen i skadelig mængde. Se afsnittene 19.2 Carbonatisering og 19.3 Chloridindtrængen. Derfor skal en betonkonstruktion, der skal være bestandig overfor carbonatisering og chloridindtrængen, have et tilstrækkeligt dæklag af beton i god kvalitet uden på armeringsjernene. Dæklaget er også nødvendigt for at armeringen kan forankres og stødes i betonen. Endelig er det dæklaget, der beskytter armeringen mod skadelig opvarmning under en evt. brand. Hovedkravene til betonmaterialet omfatter således krav til: Tilslag Cementpasta (lim) Luftindblanding Betonstyrke Krav til Tilslag omfatter såvel tilslagets modstandsdygtighed mod miljøets påvirkninger (fx frost) som tilslagets bestandighed i et stærkt basisk miljø (alkalikiselreaktioner). Krav til kvaliteten af Cementpasta omfatter krav til cementkvalitet, cementmængde cementpastaens blandingsforhold (vand/cement-forhold). Desuden krav om begrænsning af mængde af alkalier og chlorider i cementpastaen for henholdsvis at imødegå alkalikiselreaktioner og et højt initial-chlorid-indhold, der evt. kan starte korrosion af armeringen. Det betyder blandt andet, at der altid skal anvendes ferskvand til betonfremstilling. Krav til Luftindblanding omfatter for frostudsat beton krav om brug af luftindblandingsmiddel, således at der opnås et luftindhold i den friske beton, et luftindhold i Udgivet af Dansk Betonforening, Side 2.0-3
4 den hærdnede beton, og evt. krav til luftporestrukturen, det vil sige krav, der sikrer, at luften er finfordelt i cementpastaen. Krav til Betonstyrke omfatter som regel krav til trykstyrken målt efter 28 døgns hærdetid ved 20 C, men kan også omfatte krav til trækstyrken. Betonstyrken er stærkt koblet til vand/cement-forholdet, således at en tæt og holdbar beton (se ovenfor under cementpasta) også har en høj styrke. Brugeren af betonen fx en entreprenør - vil desuden ofte stille krav til betonens tidlige styrke (fx efter 3 eller 7 døgn), fx fordi han ønsker at afforskalle et dæk hurtigt eller vil kunne færdes tidligt på et støbt gulv. For betonkonstruktioner skal der suppleres med nedenstående hovedkrav: Dæklagets tykkelse Dæklagets kvalitet I praksis styres dæklagets kvalitet af kvaliteten af cementpastaen, som igen primært styres af vand/cement-forholdet men dæklagets kvalitet kan dog ødelægges under Udførelsen, se kapitel 9. Figur 3. Dæklaget kan være afgørende for holdbarheden. Her er dæklagskravet 75 mm for at sikre 120 års levetid i et marint miljø. Billedet er fra Øresundsbroens betontrug, hvori sporene ligger. Armeringen stikker ud af de præfabrikerede trug, der blev sammenstøbt efter oplægning på stålgitterdragerne. Kvaliteten af cementpastaen er derfor et afgørende hovedkrav. Denne beskrives normalt ved krav til cementtypen og til vand/cement-forholdet, som er vægtforholdet Udgivet af Dansk Betonforening, Side 2.0-4
5 mellem vand og cement i betonblandingen. Tilsætninger som flyveaske og mikrosilica kan indregnes i cementmængden efter særlige regler, se kapitel 3.5 Tilsætninger. 2.2 Krav til beton i tørt miljø En stor del af den producerede betonmængde befinder sig i sin levetid i tørt, indendørs miljø ofte kaldet passivt miljø. I passivt miljø kan de fleste kemiske processer ikke foregå eller foregå meget langsomt - på grund af fraværet af vand på en form, der kan skabe en elektrolyt. Der kan ske en langsom carbonatisering (CO 2 neutraliserer betonens basiske miljø), men selv om denne carbonatisering skulle nå ind til armeringen, vil armeringen ikke ruste i det tørre miljø. Skadelige alkalireaktioner mellem tilslag og det stærkt basiske miljø i betonen vil heller ikke foregå, og i hvert fald ikke medføre skader, da dette kræver tilstedeværelse af frit vand. Det betyder i praksis, at ud fra et holdbarhedsaspekt kan indendørs beton i tørt miljø sammensættes af stort set ethvert tilslag og ethvert blandingsforhold af cementpastaen. Der kræves dog en minimumsstyrke på C12/15 for at sikre, at produktet er beton. Indendørs betoner skal dog ofte opfylde andre krav som fx generelt højere styrker af hensyn til bygningens statik, eller særlig høj styrke i fx slanke søjler. For gulvbetoner stilles typisk krav om slidfasthed eller hurtig udtørring, hvorfor krav til gulvbetoner ofte indeholder krav til vand/cement-forhold og tilslagskvaliteter. Figur 4. Indendørs beton i passivt, tørt miljø har en meget lang holdbarhed. Indendørs beton skal dog have den tilstrækkelige ofte høje - styrke og den krævede brandmodstand, hvilket kan medføre øgede dæklag. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 2.0-5
6 Chloridindholdet må dog ikke blive så stort, at betonen bliver hygroskopisk (kan opsuge fugt fra luften) og igangsætte armeringskorrosion. I lande, hvor man tidligere har tilladt CaCl 2 som accelerator til betonen i indendørs miljø, har man set opsugning af fugt og efterfølgende korrosion af armeringen med bygningskollaps som konsekvens. CaCl 2 er derfor ikke tilladt i Danmark. Betoner i passivt miljø vil have en meget lang holdbarhed - vel at mærke så længe miljøet forbliver tørt. Et utæt tag, en defekt rørledning eller en manglende opvarmning af bygningen med kondens til følge, kan dog nedsætte levetiden drastisk. Beton kan i denne sammenhæng sammenlignes med træ, som også har en stærkt reduceret levetid i fugtigt miljø. Når der derfor i det nedenstående beskrives indgående, hvordan krav skal stilles og formuleres, gælder det således primært kun den mindre del (under en tredjedel) af betonmængden, der befinder sig i fugtigt typisk udendørs miljø. I de mest aggressive miljøer kan det på den anden side være vanskeligt at opnå levetider af beton på bare 50 eller 100 år, selv med de absolut bedste delmaterialer og optimerede betonsammensætninger. Det er derfor afgørende, at have kendskab til det miljø betonen skal udsættes for, når de rigtige krav skal stilles. 2.3 Eksponerings- og miljøklasser Som redskab, til at stille de rigtige krav til betonen, anvendes i normer, standarder og andre kravdokumenter ofte en klassificering af det miljø, som betonen udsættes for i sin forventede levetid. Afgørende parametre i denne klassificering er typisk: Tilstedeværelse af vand Mulighed for vandmætning Tilgang af chlorid Mulighed for ophobning af chlorid Mulighed for frost Tilgang af kemiske stoffer fx syrer. Desuden klassificeres miljøet normalt således, at cykliske påvirkninger fx skift mellem frost og tø anses for mere skadelige end konstante påvirkninger. Normalt klassificeres ikke efter den temperatur betonen befinder sig i gennem sin levetid, hvilket formentlig er en mangel, da de allerfleste kemiske processer foregår hurtigere ved højere temperaturer. Klassificering efter den enkelte påvirkning fx frost - kaldes eksponeringsklasser, og en samlet klassificering (indeholdende flere typer eksponering) fx det miljø en bropille i havvand udsættes for med både frost og chlorider kaldes miljøklasser. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 2.0-6
7 Figur 5. De aktuelle påvirkninger eksponeringsklasser for en anlægskonstruktion skal gennemtænkes nøje. Betonautoværnet, støttemurene, det overliggende galleri og selve sænketunnelelementerne er udsat for forskellige påvirkninger, der skal afspejles i kravene til betonen. Levetidskravet på Øresund var sat til 120 år. Billedet er fra nedkørslen til Øresundstunnelen på Amager (indviet år 2000). Det er klart, at enhver form for klassificering bliver firkantet, fordi de enkelte klasser har afgrænsninger, som hverken er skarpt definerbare eller kan afgøres entydigt i praksis. Til gengæld er klassificering et effektivt værktøj til at styre ret kvalitet til ret anvendelse i den dagligdags, praktiske brug af betonen. Er der tvivl om, hvilken af to klasser betonen reelt udsættes for, kan der blot kræves den højeste klasse, hvorved betonens kvalitet med sikkerhed er i orden. 2.4 Levetid Et andet aspekt i kravstillelse er den levetid en konstruktion forventes eller kræves - at skulle have. Kun meget sjældent kan der fastsættes en præcis levetid af en konstruktion. En bygherre fastlægger eksempelvis aldrig, at en bygning skal have en levetid på præcis 37 år. I stedet anvendes krav til levetider, der fungerer som en slags klasser for levetid. Det er typisk en 50-års levetid eller 100- eller 120-års levetid. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 2.0-7
8 Bag disse levetider ligger både økonomiske overvejelser og mere følelsesmæssige overvejelser. Desuden i nogle tilfælde overvejelser, der er knyttet til mulig teknisk formåen. Midlertidige konstruktioner, som arbejdsbroer og mastefundamenter, har ofte en ønsket levetid på fx kun 2 år. Der er normalt ikke levetidsproblemer med denne type konstruktioner, fordi det næsten ikke er muligt at sammensætte en beton, der kun holder så kort tid. Mange kravdokumenter fx de fleste EN-standarder er egnet eller bestemt til at opnå levetider på 50 år. Dette er en kort levetid, når der ses historisk på byggeri og anlæg fx er de fleste bygninger i København langt ældre end 50 år. Ved en økonomisk optimering ved anvendelse af tilbagediskonteringsmodeller, hvor en fremtidig udgift kan nedsættes til dagens priser med en fastlagt årlig procentsats (tilbagediskonteringsrenten), vil det ofte vise sig, at etablering af levetider ud over cirka 50 år er spild af nutidens penge. Ud fra et teknisk og historisk synspunkt virker dette umiddelbart forkert, også fordi nutidsudgifterne til sikring af lange levetider faktisk er meget begrænsede i hvert fald for materialet beton. Typisk kan en længere levetid for en betonkonstruktion opnås ved valg af et bedre tilslagsmateriale, et lavere vand/cement-forhold og et lidt forøget dæklag. Årsagen til denne diskrepans mellem økonomiske modeller og sund fornuft skal ikke afklares fuldstændigt her, men en urealistisk høj tilbagediskonteringsrente dikteret af Finansministeriet indgår i forklaringen. På de fleste infrastrukturprojekter som broer og tunneler kræves levetider på 100 år og efterhånden oftere 120 år. Det er opnåeligt med beton ved rettidig omhu i kravformuleringerne og i udførelsen af konstruktionen. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 2.0-8
9 Figur 6. Storebælt set fra den østlige pylontop mod Sprogø og Fyn (indviet 1998). Konstruktioner af denne type kræver stor omhu i alle faser fra kravformulering til udførelse, hvis en lang levetid skal opnås. På Storebælt var levetidskravet sat til 100 år, men de foreliggende erfaringer efter godt 20 års eksponering indikerer, at levetiden for de allerfleste dele af konstruktionen bliver betydeligt længere. Følelsesmæssigt er der en betydelig forskel på at kræve 50 eller 120 års levetid. 50-års levetid betyder, at mange enkeltpersoner i et byggeprojekt vil nå et opleve, at det, de arbejdede med som unge, vil være nedbrudt og klar til nedrivning, når de selv bliver gamle og nedslidte eller 120-års levetid betyder derimod, at ens arbejde kommer til at overleve en selv, og at man har gjort noget for de fremtidige generationer. Det kan være en betydelig drivkraft og motivationsfaktor. 2.5 Kravformuleringer Velkendt teknologi De fleste bygherrer ønsker ikke, at netop deres konstruktioner skal være forsøgsobjekter for ny teknologi. De kræver derfor, at der til netop deres konstruktioner skal anvendes velkendt og velafprøvet (med godt resultat) teknologi. Kravdokumenter vil derfor ofte fremstå som konservative og negative overfor ny teknologi. Særligt de store projektorienterede infrastrukturbygherrer som Storebælt, Øresund og Femern har i deres betonstrategi haft et udtrykt krav om anvendelse af velkendt teknologi. Kun hvor den velkendte teknologi har vist sig utilstrækkelig, har nye muligheder kaldet innovationer - været tilladt efter omhyggelige undersøgelser. Det Udgivet af Dansk Betonforening, Side 2.0-9
10 har vist sig, at disse store infrastrukturbygherrer med dette forsigtige udgangspunkt, alligevel har bragt betonteknologien videre i betydelig grad. De store danske permanente anlægsbygherrer Vejdirektoratet og Banedanmark har haft samme grundlæggende forsigtige tilgang, men har også bevidst tilladt forsøg med nye teknologier som fiberbeton, ikke-stålbaseret forspænding, broer uden fugtisolering o.a. på mindre, sekundære bygværker, hvor uhensigtsmæssige resultater ville være til at leve med. Også disse anlægsbygherrer har med denne forsigtige tilgang skabt gode udviklingstiltag. Det må anses for meget forkert, hvis en engangsbygherre fx en producent af en industriel vare, der skal have opført en fabrikshal af sin rådgiver overtales til at anvende ikke velkendt teknologi. I tilfælde af, at denne teknologi viser sig ikke at give det ønskede resultat fx i form af reduceret holdbarhed vil denne engangsbygherre blive pålagt en økonomisk byrde, der slet ikke står mål med den eventuelle besparelse, som den nye teknologi måske har givet under opførelsen af fabrikshallen. Figur 7. Vejdirektoratet har gennem tiden opført forsøgsbroer med fx mikrosilica, flyveaske og højstyrkebeton. På billedet ses en forsøgsbro ved Tørring udført i 2002 i såkaldt grøn beton med reduceret CO2-aftryk. Bemærk, at broen er uden fugtisolering og asfalt der køres direkte på den grønne beton. De fleste landes inklusive Danmarks - normer og standarder baserer sig derfor også på konceptet om velkendt teknologi. Nye teknologier skal derfor ofte implementeres ved, at der udføres omfattende prøvning som basis for en tilladelig afvigelse fra gældende krav, eller ved udførelse af bevidste forsøgskonstruktioner, som nævnt ovenfor. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
11 2.5.2 Foreskreven beton eller designet beton I nogle lande anvendes krav i form af foreskrevne betonsammensætninger. En sådan foreskreven beton kan være et krav om anvendelse af bestemte delmaterialer i et bestemt blandingsforhold. Herved sikrer kravstilleren sig brug af en velkendt beton med velkendte egenskaber. Til gengæld påtager kravstilleren sig også hele ansvaret for betonen, og hvis denne fx viser sig at få en for lav styrke, revner eller et grimt udseende, vil entreprenøren med en vis ret kunne hævde, at disse problemer ikke er hans ansvar. Forskreven beton anvendes derfor sjældent i Danmark. I stedet anvendes den såkaldte designede beton, hvor kravstilleren har formuleret nogle rammer, som betonproducenten kan designe sin beton inden for. Er disse rammer tilstrækkeligt åbne, er designet af betonen producentens ansvar, men hvis rammerne udarter sig og bliver for stramme og styrende, vil man reelt nærme sig en foreskreven beton med de tilhørende problemer. Som kravskriver skal man derfor undgå enhver form for unødvendige krav, og man skal være forsigtig med at stramme kravene for at hjælpe betonproducenten til at vælge den rigtige betonsammensætning. 2.6 Detailkrav Kravdokumenter DS/EN 206 EN 206 er den europæiske standard for materialet beton. EN 206 er i 2016 ikke en harmoniseret standard, og materialet beton skal derfor ikke CE-mærkes. I Danmark er den udgivet under navnet: DS/EN 206. De fleste delmaterialer til beton undtagen blandevand skal dog CE-mærkes. EN 206 er udtryk for den fælles enighed, der kunne opnås i Europa om materialet beton. Arbejdet med EN 206 har stået på i over 30 år fra omkring 1980, og i 2013 er netop opnået enighed om en ny udgave, der indeholder SCC beton (se afsnit 5.1 Konsistens) og en række andre mindre opdateringer. Den manglende enighed om mange detaljer medfører, at EN 206 indeholder et antal steder, hvor hvert land skal definere præcise krav. Det gælder særligt forhold vedrørende betons holdbarhed. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
12 Figur 8. Annex M i EN 206 definerer i hvilke afsnit nationale regler er muligt i henhold til teksten i EN 206. Figuren viser kun ca. den første tredje-del af Annex M. Nogle europæiske lande har udgivet en national standard, der indeholder dels EN 206 dels de nationale tillægskrav. Andre lande heriblandt Danmark har udarbejdet en national standard, der indeholder de nødvendige præciseringer, og som skal læses og anvendes sammen med EN 206. I Danmark hedder denne nationale tillægsstandard i 2016: DS Den blev udarbejdet i I 2017 vil denne standard blive revideret og få navnet: DS/EN 206 DK NA. NA er forkortelse for Nationalt Anneks. Både DS 2426 og efterfølgeren DS/EN 206 DK NA udarbejdet ud fra den forudsætning, at der især i 1970erne blev konstateret meget store problemer med betons holdbarhed, og at dette skyldtes mangel på relevante krav til beton. Akademiet for de tekniske Videnskaber tog derfor i begyndelsen af 1980erne initiativ til en række tiltag for sikre betons holdbarhed. Et væsentligt element heri var kravdokumentet Basisbetonbeskrivelsen (BBB), som fra 1986 blev obligatorisk i alt statsligt og statsstøttet byggeri, og som senere i en omformet udgave under navnet DS 481 kom til at gælde alt byggeri. På anlægsområdet havde Vejdirektoratet og Banedanmark (dengang DSB) opstillet tilsvarende krav. Se også nedenfor i Udgivet af Dansk Betonforening, Side
13 I Bygningsreglementet fra 2015 henvises til DS 2426 uden mulighed for fravigelse. Det betyder, at al beton i Danmark til konstruktioner omfattet af Bygningsreglementet skal opfylde DS Herved sikres betons holdbarhed i byggeriet. EN 206, DS 2426 og DS/EN 206 DK NA er udarbejdet under en forudsætning om en levetid af betonen på 50 år. Dette gælder de miljøer, hvor betonen udsættes for fugt, chlorider og frost. I tørt, indendørs miljø bliver levetiden langt længere. Det anføres desuden i DS/EN 206 afsnit 5.3.2, at der skal stilles strengere krav, hvis levetiden skal være længere EN Der foreligger et stort antal harmoniserede standarder for betonelementer, fx DS/EN 1168, Huldækelementer, DS/EN 12794, Funderingspæle og DS/EN 14992, Vægelementer. For at undgå, at alle disse standarder kommer til at indeholde enslydende tekst om fælles forhold, er der udarbejdet en standard DS/EN 13369, Almindelige regler for præfabrikerede betonprodukter. I denne standard er samlet fælles regler for alle de harmoniserede elementstandarder, fx vedrørende materialer, produktion, efterbehandling, varmehærdning og produktionskontrol. Hvad angår krav til selve betonen og dens delmaterialer, havde det været logisk, hvis DS/EN havde henvist entydigt til EN 206, men det er ikke tilfældet. Der henvises således et stort antal steder inde fra teksten i DS/EN til EN 206, hvilket har skabt usikkerhed om DS/EN 206 er gældende i sin helhed eller kun gældende for de mange enkeltafsnit, der henvises til. For at fjerne denne usikkerhed er det i DS/EN 206 DK NA anført, at DS/EN 206 er gældende i sin helhed dog undtaget: Afsnit 7 Levering af frisk beton Afsnit 10 Vurdering af overensstemmelse Afsnit 11 Betegnelse for designet beton. Dette er logiske undtagelser, fordi beton til betonelementer ikke leveres til byggepladserne i betonbiler, fordi vurdering af overensstemmelse er indeholdt i den harmoniserede standard for de enkelte elementtyper, og fordi elementfabrikkerne ikke behøver regler for navngivning af beton. Men alle andre krav til beton er på denne måde i Danmark gjort ens for in-situ beton og elementbeton. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
14 Figur 9. Betonelementer skal produceres i henhold til en række harmoniserede produktstandarder. En fællesdel, der gælder for alle betonelementer er samlet i DS/EN 13369, der således skal opfyldes sammen med den enkelte harmoniserede standard AAB Betonbroer De store danske permanente anlægsbygherrer Vejdirektoratet og Banedanmark har siden starten af 1980erne (dengang var Banedanmark en del af DSB) opstillet egne krav til beton i form af de Almindelig Arbejdsbeskrivelse for Betonbroer, ofte kaldet AAB Betonbroer. Det officielle navn fra 2012 er Almindelig Arbejdsbeskrivelse Betonbro Beton AAB Udbud. De første udgaver af AAB Betonbroer byggede delvist på det arbejde, der var udført i forbindelse med Statsbroen Storebælt, indtil dette projekt blev politisk stoppet i I dag er AAB Betonbroer et overbygningsdokument til DS/EN 206 og DS/EN 206 DK NA. Dette udgangspunkt sikrer, at de fleste krav er ens for bygningskonstruktioner og anlægskonstruktioner og at evt. forskelle er lette at identificere. Levetidskravet til broer, tunneler og andre tilsvarende bygværker er i dag 120 år (dog kun 100 år for stibroer), hvorfor det er klart, at der skal stilles supplerende og strengere krav for at hæve levetiden fra de 50 år i DS/EN 206 og DS/EN 206 DK NA til de 120 år. Se også afsnit Det skal i denne sammenhæng erkendes, at netop broer og tunneler befinder sig under de miljøforhold, hvor betonens levetid er sværest at sikre. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
15 Figur 10. Broer her en faunapassage udføres efter AAB er. De gælder fx Fundering, Stillads og form, Armering og Beton. AABerne er et udtryk for dels krav om en høj kvalitet og lang levetid, dels krav om anvendelse af positive erfaringer. Anlægsbygherrerne, som står for såvel anlæg som drift af konstruktionerne i hele deres levetid, er derfor naturligt forsigtige over nye teknologier og kræver normalt anvendelse af velkendt teknologi. Se også Denne forsigtighed medfører også, at anlægsbygherrerne har valgt at være meget specifikke i deres krav i AAB Betonbroer, således at den enkelte projekterende ikke selv behøver, ikke skal og ikke må (!) udarbejde egne tillægskrav til betonen til DS/EN 206 og DS/EN 206 DK NA. Betonleverandører til anlægsarbejder kender således præcist kravene til broer og tunneler, som formuleret i AAB Betonbroer, fordi de er ens fra bro til bro og fra bygherre til bygherre. Dette nedsætter muligheden for fejl og reducerer omkostningerne. For at sikre, at AAB Betonbroer ikke bliver et unødigt, konserverende dokument, er der i regi af Vejregelarbejdet nedsat et udvalg med deltagelse af eksperter fra bygherrer, rådgivere og entreprenører, der løbende tilretter og opdaterer dokumentet. De væsentligste tillægs-krav til materialet beton (i forhold til DS/EN 206 og DS/EN 206 DK NA) i AAB Betonbroer er: Krav om brug af lavalkali-sulfatbestandig cement Krav om særligt gode kvaliteter af delmaterialer Snævrere krav til betonsammensætning end i DS/EN 206 og DS/EN 206 DK NA Krav om større kontrolomfang i en vis udstrækning på anlægspladsen Krav om forprøvning og prøvestøbninger. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
16 Krav til store infrastrukturprojekter De store infrastruktur projekter som Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og Femernforbindelsen udarbejder normalt egne kravdokumenter også for materialet beton. Årsagerne hertil kan være forskellige. På Storebælt vurderede den til formålet nedsatte ekspertgruppe ikke, at den daværende udgave af AAB betonbroer ville sikre det dengang nyligt stillede krav om 100 års levetid, og besluttede derfor at opstille skærpede krav. De omfattede blandt andet krav om anvendelse af både tilsætningerne mikrosilica og flyveaske og et vand/cement forhold på ikke over 0,35 for de hårdest påvirkede konstruktioner. Det har senere vist sig, at disse krav formentlig var for skrappe og at levetiden derfor for de fleste konstruktionsdele vil blive langt over 100 år. På Øresund var udfordringen, at der skulle laves et kravsæt, der kombinerede danske og svenske krav-traditioner og erfaringer herunder de nyligt indvundne erfaringer fra Storebælt. Resultatet blev et kravsæt, der byggede på det bedste fra Storebælt og modificeret med svenske anlægserfaringer. Femerns krav bygger på Øresunds kravene i opdateret form. I alle tilfælde har der været tale om samlede dokumenter. Hvor AAB Betonbroer skal læses sammen med DS/EN 206 og DS/EN 206 DK NA, er disse tre dokumenter for de store infrastrukturprojekter således samlet i ét dokument. Tanken hermed er, at det bliver lettere tilgængeligt for de bydende også for udenlandske entreprenører og så er dokumenterne udarbejdet på engelsk. Teknisk set er der ikke den store forskel på de krav og kravtyper, der stilles til de store infrastrukturprojekter og i AAB Betonbroer. Resultatet er stort set de samme betoner sammensat af de samme delmaterialer, men dæklagskravene er typisk større på de store projekter. 2.7 Funktionskrav Funktionskrav (UK: Performance requirements) er krav, der er formuleret som krav til betonens ydeevne uden at gå ind i detaljer med hensyn til fx delmaterialer og betonsammensætning. Et ekstremt formuleret funktionskrav til betonen til en fjordbro kunne være: 120 års levetid i marint miljø. Entreprenøren skulle i givet fald ud fra dette krav i udbudsmaterialet selv sammensætte og bestille en beton, der opnår en levetid på 120 år. Da en betonrecept består af et fastlagt blandingsforhold af bestemte delmaterialer, ville det betyde, at entreprenøren skulle beslutte sig for hvilken kvalitet delmaterialerne skulle have og det optimale blandingsforhold heraf. Herefter skulle han dokumentere, at betonens levetid ville blive de 120 år. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
17 Der eksisterer imidlertid ikke nogen troværdig og videnskabeligt baseret afprøvning eller simulering af en given beton, der kan afgøre denne betons levetid. Læg hertil, at entreprenøren skal garantere 120 års levetid, men har kun selv 5 års ansvar. Det ville medføre en uigennemskuelig konkurrence på (dårlig!?) kvalitet. Derfor anvendes funktionskrav ikke generelt til områder, der omfatter levetiden, men funktionskrav kan anvendes til enkelte områder herunder den velkendte styrkeprøvning på støbte cylindre og fx til frostprøvning af beton. Man kan dog ikke hævde, at fx kravene i AAB Betonbroer ikke er baseret på funktionskrav. Det er de netop med kravet om 120 års levetid, men omformningen af funktionskravet er foretaget af de bedst kvalificerede personer en gang for alle i Vejdirektoratets og Banedanmarks regi og resultatet er de detailkrav, man kan læse i AAB Betonbroer. Hermed sikrer Vejdirektoratet og Banedanmark den bedst mulige opfyldelse af funktionskravet om de 120 års levetid, og de to organisationer tager også ansvaret for omformningen af funktionskravet til detailkrav. Entreprenøren har ved dette system den fordel, at han blot skal opfylde de udbudte detailkrav. Entreprenørernes har derfor et klart tilbudsgrundlag og konkurrencen bliver ikke på kvalitet, men på hvordan de stillede kvalitetskrav smartest kan opfyldes. 2.8 Litteraturliste [1] En historisk beskrivelse af danske betonkrav i perioden fra findes i: Poulsen, Ervin (1989): Betonkrav og -praksis, SBI [2] Baggrunden for og indholdet af kravene til Storebælt er indgående beskrevet i: Edited by Gimsing, Niels J.: Concrete Technology, A/S Storebæltsforbindelsen, 1999 [3] Baggrunden for og indholdet af kravene til Øresund er beskrevet i to bøger: Edited by Gimsing, Niels J.: The Bridge, The Øresund Technical Publications, 2002, side 94 [4] Edited by Gimsing, Niels J. and Claus Iversen: The Tunnel, The Øresund Technical Publications, 2002, side Links Udviklingen i de danske betonkrav er beskrevet i to artikler i Magasinet Beton. Det omfatter Basisbetonbeskrivelsen og kravene til Storebælt, Øresund og Femern: se side 4. se side 4. Gældende standarder kan købes på Dansk Standards hjemmeside: Udgivet af Dansk Betonforening, Side
18 Vejreglerne (AAB erne) kan findes på siden: skriv fx AAB Beton i søgefeltet. Vejreglerne anvender en såkaldt Generalnote, hvor kravene er opsummeret. Paradigmaet hertil kan svarende til AAB Beton ses på: full Udgivet af Dansk Betonforening, Side
Baggrunden for fremtidens betonkrav
Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton
Læs mereEKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA
EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA INDHOLD Ny DS/EN 206 plus nationale krav Miljøklasserne forsvinder hva så? Behov for bedre vejledning og vidensniveau Hvad har man brug for som rådgiver?
Læs mereRette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
Læs mereVelkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:
Velkommen Christian Munch-Petersen Måske når vi også noget om: www.betonhaandbogen.dk DS/EN 206 DK NA Gælder DS/EN 206 DK NA for betonelementer? Ja Men Og I DS/EN 206 DK NA står i Anvendelsesområde :
Læs mereBetonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner
Læs mereProportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand
Læs mereBygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA
Bygherrens syn på holdbarhed Christian Munch-Petersen IDA 2015-04-27 Bygherrer En-gangs bygherrer Professionelle bygherrer Bygge til sig selv eller til andre? Vejdirektoratet, Banedanmark, Storebælt, Øresund
Læs mereHVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206
Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Chefkonsulent Anette Berrig Dansk Byggeri HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? REVISION AF AAB FOR BETONBROER 1 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE
Læs mereDen store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum
Spændvidden i Dansk Betonforening Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. Vejlefjord Broen Opført 1975-80 Fundering Piller Splash zone Over splash zone
Læs mere14 Normer, standarder og CE-mærkning
14 Normer, standarder og CE-mærkning Af Dorthe Mathiesen Konstruktionsnormer (Eurocodes) Produktstandarder Prøvningsstandarder For at gøre det nemmere, billigere og bedre at anvende byggevarer er væsentlige
Læs mereUdførelsesstandard for betonarbejder
Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereDS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut
DS/EN 206 DK NA Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut DS/EN 206 DK NA Nye muligheder i den nye standard Høringssvar Eksempler på høringssvar relevante for producenter Brug af tilsætninger EN
Læs mereSulfatbestandighed -eller sulfatnedbrydning
Sulfatbestandighed -eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering CA 3CSH 26 H CASH () 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende faser: C-S-H CH Porevæske
Læs mereSulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning
Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering C A + 3CSH + 26 H C AS H (Ettringit) 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende
Læs mereAlkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen
Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise
Læs mereNedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001
Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001 Nye Vejregler for broer og tunneler Af Jørn Lauridsen Vejdirektoratet Broafdelingen Formand, Projektgruppe 4 jl@vd.dk
Læs mereStyrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand
Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg 1 Fisketrappen i Klokkerholm 2 Hvorfor en fisketrappe? I forbindelse
Læs mereAgenda. Ny Storstrømsbro. Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen. Levetid og krav til beton. Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder
Ny Storstrømsbro Dansk Betondag 10. september 2015 Projektchef Niels Gottlieb Agenda Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder Levetid og krav til beton 1
Læs mere5.2 Luftindhold i frisk beton
5.2 Luftindhold i frisk beton Af Martin Kaasgaard, Lars Nyholm Thrane og Claus Pade Figur 1. Pressuremeter til måling af luftindhold i frisk beton. Betonen kompakteres i beholderen, låget sættes på, og
Læs mere13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar 2015. v/ Christian Munch-Petersen
13 Betonsygdomme Kolding 3. februar 2015 v/ Christian Munch-Petersen Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført efter DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner dør unge
Læs mereBeton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark
Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247
Læs mereSammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton
Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230
Læs mereUdover disse tre komponenter indeholder beton typisk tilsætningsstoffer og tilsætninger som flyveaske, mikrosilica og kalkfiller.
4 Betonsammensætning Af Christian Munch-Petersen Figur 1. Beton består af en række delmaterialer, der kan sammensættes i mange forskellige blandingsforhold. I øverste række tilslag i forskellige størrelser.
Læs mereMaterialeundersøgelser
Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,
Læs mereMetoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner
Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner Titel Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner Udarbejdet af Teknologisk Institut
Læs mereNy metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Hvorfor interesserer vi os for dette? 2 Primært ifm. anlægskonstruktioner Mindst 120 års levetid
Læs mereStandarder for betonreparationer, status og fremtiden
Standarder for betonreparationer, status og fremtiden ved Arne Damgård Jensen Teknologisk Institut, Beton 1 Arne Damgård Jensen Indhold 1. Hvad er sket, hvad sker nu og i fremefter? 2. REPTON status 3.
Læs mereBeton er miljøvenligt på mange måder
Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra
Læs mereFarlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler
Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Farlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler Civilingeniør Finn M Jensen Civilingeniør Bent Grelk Afdeling
Læs mereNye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer
Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Titel Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Udarbejdet af Teknologisk Institut Beton Gregersensvej 2630 Taastrup
Læs mereKravet om vandtæthed kan opfyldes ved valg af et egnet betonmateriale, ved en gennemtænkt udformning af konstruktionen og ved en styret udførelse.
10.8 Vandtæthed Af Christian Munch-Petersen Figur 1. Manglende vandtæthed af en betonkonstruktion er ofte et stort problem. På fotoet ses en vandtrykspåvirket kældervæg med utætheder som følge af revner
Læs mereVærktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton
Værktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton Søren L. Poulsen, konsulent, Teknologisk Institut, Beton IDA temaaften på Navitas: Tunneller, alternativ armering og chloridindtrængning i beton,
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Vejledning vedrørende anvendelse af beton i konstruktioner Krav til miljøklasser, materialekvaliteter, blanding m.v. Bygninger Teknik Miljø
Læs mereAnvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning
Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2017-06-08 Hvorfor er kloridindtrængning interessant? 2 Primært i.f.m. anlægskonstruktioner -
Læs mereYderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Udgivet Dec. 1990 Revideret 19.06.2009 Side 1 af 5 Dette
Læs mereKonsekvensklasser for bygningskonstruktioner
DS-information DS/INF 1990 1. udgave 2012-04-24 Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner Consequences classes for building constructions DS/INF 1990 København DS projekt: M258329 ICS: 91.070.10; 91.080.01
Læs mereHvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Hvordan ser indblandet luft ud? 2 Pasta m. indbl. luft Nat. Luft Pasta m. indbl. luft Udskift med billede fra Anita Pasta
Læs mereBilag 1 af 28. november 2017 Reg. nr. 7009
Specificering af akkrediteringsområde: Ikke harmoniserede standarder/normative dokumenter er markeret med Harmoniserede standarder uden krav om 3. parts certificering er markeret med Beton DS/EN 206-1
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mereAf Christian Munch-Petersen, Emcon A/S
3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er
Læs mereDS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton
DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Læs mere1. Indledning 17 1.1 Formål 17. 2. Sammenfatning 17 2.1 Eksponeringsklasser 17 2.2 Levetid 17 2.3 Normative krav 17
PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS 1 16 Appendiks 1 Valg af miljøklasser og sammenholdelse af tillægskrav til EN 206-1 i de nationale applikationsdokumenter DS 2426, DIN 1045-2 og SS 13 70
Læs mereFelteksponering og monitorering til forlængelse af anlægskonstruktioners levetid
Felteksponering og monitorering til forlængelse af anlægskonstruktioners levetid v/søren L. Poulsen, Teknologisk Institut IFB Årsdag 2017 23. november 2017, Den Hvide By, Køge Nyt projekt om felteksponering
Læs mereEC2 Erfaringer med projektering af anlægskonstruktioner
1 Præsentation Michael Birk Jensen Senior Fagspecialist COWI, Afd. 1701 Bridges Projektering af brokonstruktioner Udbud og beskrivelser Tilsynsarbejde 1 Indgang til Eurocode Arbejdsgruppe vedr. udarbejdelse
Læs mereCRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner
CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner Af direktør Bendt Aarup, CRC Technology ApS CRC en forkortelse for Compact Reinforced Composite er en fiberarmeret højstyrkebeton, der i stigende
Læs mereMaterialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.
3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser
Læs mereArkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Bærende konstruktioner Udgivet Dec. 1990 Revideret 13.11.2002 Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Dette
Læs mereBetonelement-Foreningen
Betonelement-Foreningen 2015-12-02 Vedr.: Memo fra Abeo A/S og DTU af 10. april 2015, Memorandum: Hollow-core slabs & compliance with fire safety regulations I ovennævnte memo [1] fremsættes som en påstand,
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mereUdførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark
Dansk standard DS 2427 1. udgave 2011-02-24 Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark Concrete execution Rules for application of EN 13670 in Denmark DS 2427 København
Læs mereKonklusioner fra workshoppen
Workshop om broer med og uden støbestilladser Teknologisk Institut, 2. november 2016 Konklusioner fra workshoppen Konklusioner fra workshoppen I Danmark er der mange års tradition for in-situ støbte broer.
Læs mereGenanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt
Dansk Beton Forening 08.11.2017 - IDA: PELCON Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt Peter Laugesen Pelcon Materials & Testing ApS Pelcon assignments since 2004 Pelican Self Storage,
Læs mereImplementering af Eurocode 2 i Danmark
Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
Læs mereSammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?
Læs mereMaterialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, marts 2012 BETON BETONKOMMUNIST BETONKOMMUNIST BETONØRKEN BETONKOMMUNIST
Læs mereFIBER BETON TEKNOLOGI
FIBER BETON TEKNOLOGI Omkostningseffektiv, økologisk, innovativ og teknisk avanceret Fiberbeton-teknologien har været vores focus område i over 30 år; det er vores kernekompetence. Vi implementere løbene
Læs mereVand anvendes også i betonproduktion - fx til at vådholde betonen under hærdeprocessen og til afvaskning af udstyr som blandemaskiner og roterbiler.
3.3 Blandevand Af Christian Munch-Petersen, EMCON A/S Vand er en hovedkomponent i beton. Vand danner sammen med cement den lim, der binder tilslaget (sand og sten) sammen. Samtidigt er vand med til at
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mereDefinitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Læs mereSidste nyt.. Indhold: - Vejregelgruppe Bygværker - Alkalikiselramte bygværker - Bæreevne af eksisterende bygværker
Sidste nyt.. Dansk Brodag 2018 Erik Stoklund Larsen Indhold: - Vejregelgruppe Bygværker - Alkalikiselramte bygværker - Bæreevne af eksisterende bygværker VRG Bygværker 2013-2017 Erik Stoklund Larsen, Vejdirektoratet,
Læs mereDANSK BETONDAG 2012 BALLASTBETON I LIMFJORDSTUNNELEN
DANSK BETONDAG 2012 BALLASTBETON I LIMFJORDSTUNNELEN JØRN A. KRISTENSEN PROJEKTCHEF JKR@RAMBOLL.DK HISTORIK Limfjordstunnelen er udført i perioden 1965-1969 Reparationer i 1990 erne herunder sammenspænding
Læs mereBetonstandarder Hæfte for kurset 44395 Standarder for betonfremstilling
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Betonstandarder Hæfte for kurset 44395 Standarder for betonfremstilling Undervisningsministeriet. 24-03-2015. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Læs mereMed ny EN 206 forsvinder DS 2426. Anette Berrig Chefkonsulent. Sammenfatning Dansk Betondag 2012
Med ny EN 206 forsvinder DS 2426 Anette Berrig Chefkonsulent Sammenfatning Dansk Betondag 2012 Ny EN 206 for beton forventes at træde i kraft i efteråret 2013 Generelt er der ikke meget nyt under solen
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen
Læs mereMaterialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Beton typer, egenskaber, anvendelse og restaurering Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, maj 2013 BETON
Læs mereMiljøpåvirkninger og renere teknologi for beton
Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Many are fed up with artificial suburbs in concrete and steel and would rather live in another form of urban environment. Wood is one of the few truly sustainable
Læs mereInternet Artikel fra HFB 24 1984. Kvalitetsregistrering af nystøbt, skadet og repareret beton
Kvalitetsregistrering af nystøbt, skadet og repareret beton Af ingeniør, docent, cand. polyt. Ervin Poulsen, DIAB og AEC-laboratoriet Der har altid været behov for at kunne beskrive betons kvalitet. Det
Læs mereProduktion af færdigblandet SCC
Produktion af færdigblandet SCC Jørgen Schou 1 Blandemester instruks for produktion af SCC-beton Nærværende instruks omhandler særlige supplerende forhold ved produktion af SCC-beton - og ud over hvad
Læs mereHvor mangler vi viden om reparationer og reparationsprodukter? v. Gitte Normann Munch-Petersen
Hvor mangler vi viden om reparationer og reparationsprodukter? v. Gitte Normann Munch-Petersen Agenda Reparation af nye konstruktioner Reparationsmetoder Branchenetværk Reparation af nye konstruktioner
Læs mereUdførelse af betonkonstruktioner
Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt
Læs mereKørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071
Dokument: Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Atkins Danmark Kørestrøm Pilestræde 58 1112 København K BWS LLA VPE Tlf. 8233 9000 Lokal 79626
Læs mereBETONWORKSHOP Betonteknologi Tirsdag d. 24/ Lars Andersen, Kroghs A/S. - Hvad er beton? - Hvad kan beton? - Hvordan produceres beton?
BETONWORKSHOP 2017 Betonteknologi Tirsdag d. 24/10 2017 Lars Andersen, Kroghs A/S - Hvad er beton? - Opfindelsen af Portlandcement - Bestanddele - Guds gave til byggeriet > 4 mia. ton cement/år - Hvad
Læs mere10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton
10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en
Læs mereErhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011
Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Vi kontrollerer, om de fritbærende undertagsprodukter, du sælger eller anvender, er CE-mærkede, og om de egenskaber, der kræves i
Læs mereSEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON
SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S DAKOFA Onsdag den 17. april, 2013 KONKLUSIONER I DET ER IKKE ØKONOMISK OG TEKNISK ATTRAKTIVT AT ANVENDE GENBRUGSMATERIALER
Læs mereBETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf
BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf Verdens mest anvendte bygningsmateriale Sand, sten, vand og cement. Det er grundingredienserne i en god klassisk beton.
Læs mereArmeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138
DS-information DS/INF 165 2. udgave 2011-12-22 Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138 Reinforcing steel for concrete structures Identification
Læs mereStatiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen
Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning
Læs mereSvind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner ESEUROCODESEUROCODESEURCOD
dansk standard DS/EN 1992 FU:2010 Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner 1. UDgavE 2010 UROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE ESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner
Læs mereTemperatur og hærdning
Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten
Læs mereCRC JointCast. Design
CRC JointCast CRC JointCast er en stålfiberarmeret højstyrkebeton, der anvendes til in-situ støbte samlinger mellem elementer i almindelig beton eller CRC. CRC JointCast indeholder altid 6 vol.% stålfibre
Læs mereBetoncentret
Betoncentret Eftermiddagens program Ca. 13.20: Ca. 13:30: Ca. 14:00: Ca. 14.15: Ca. 14.35: Ca. 14.50: Ca. 15:15: Introduktion v/ Thomas Juul Andersen Droner i byggeriet v/ Wilson Ricardo Leal Da Silva
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed
Læs mereHenvendelser til DS udvalg S Ref.: MWB
Henvendelser til DS udvalg S-328 2017-08-25 Ref.: MWB Indhold (nyeste henvendelser først) Spørgsmål om flyveaske iht. EN 450 (H-069)... 3 Svar fra S-328 fra den 2016-11-21 (H-069)... 3 Spørgsmål om anvendelse
Læs mereReferat 22/ NVF, Udvalg Broer og tunneler
Referat 22/2-2013 NVF, Udvalg Broer og tunneler Ordinært medlemsmøde i Danmark Tid: Sted: 22. januar, kl.10:00 til ca.16:00 Projektet ved Nordhavnsvej, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen,
Læs mereVejudstyr skal CE mærkes!
Vejudstyr skal CE mærkes! Som et led i det indre marked og for at fremme fri og fair konkurrence blev Byggevaredirektivet. for mange år siden vedtaget og er nu implementeret i alle EU medlemslande. Af
Læs mereBlandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.
Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,
Læs mereDurability Design - Workshop om nyt koncept
Durability Design - Workshop om nyt koncept Rådgiverens Holdning - COWI Carola Edvardsen, Betonspecialist, Afd. 1706 1 Baggrund Arbejdet af Prof Gehlen er kendt fra fib Com 5. COWI benytter fib Bulletin
Læs mereNye regler for CE mærkning af byggevarer, herunder vinduer og yderdøre.
Side 1 Nye regler for CE mærkning af byggevarer, herunder vinduer og yderdøre. vil med denne skrivelse forsøge at udtrække essensen af den nye byggevareforordning, og hvad det reelt betyder for producenter
Læs mereUdbudsforskrifter for Kalkstabilisering
Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige
Læs mereBioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
Læs mereChloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton
Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton Generalforsamling i DBF, København, 14. marts 2013 Chlorid-indtrængning i beton
Læs mereHenvendelser til DS udvalg S Ref.: MWB
Henvendelser til DS udvalg S-328 2016-11-18 Ref.: MWB Indhold (nyeste henvendelser først) Henvendelser til DS udvalg S-328... 1 Spørgsmål vedrørende anvendelse af flyveaske iht. EN 450 i kategori A, B
Læs merePraktisk hærdeteknologi
Praktisk hærdeteknologi Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2016-06-08 Praktisk hærdeteknologi hvorfor? 2 Er der risiko for revner på grund af betonens temperatur? Er styrken høj nok til at
Læs mereAfprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103
Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Baggrund Modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden,
Læs mereBrikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve
Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast
Læs mere