irkebladet Her kan også holdes gudstjeneste Tine Illum inspicerer havnen, hvor Koldings kirker holder fælles gudstjeneste 2. pinsedag Se mere side 5

Transkript

1 K Sdr. Bjert Sogn irkebladet 39. årg. Juni - Juli - August 2014 Her kan også holdes gudstjeneste Foto: Karen Lützen Tine Illum inspicerer havnen, hvor Koldings kirker holder fælles gudstjeneste 2. pinsedag Se mere side 5

2 Til eftertanke... Om tro på en kærlig Gud Det danske samfund er et gammelt samfund, der er bygget på kristent værdigrundlag: Næstekærlighed, ærlighed, fællesskab og tolerance. Vi har en generation af dygtige og flittige unge mennesker. Vi har vænnet dem til at være i centrum, og de har et stort ego: De unge, smukke og rige. De stiller store krav til sig selv, og de arbejder for at tjene penge til forbrug til sig selv. De har venner og veninder som de sms er med og går i byen med. Ikke alle kan holde til ræset. Mange får det psykisk dårligt, bliver stressede og får depression og angst. Det er ikke noget, man snakker med sine venner eller veninder om. Det er ikke in at falde udenfor. Hvordan får vi gang i det nære fællesskab igen? Den nye skolereform begrænser da vist skolens indflydelse her? Kan kirken blive en del af det? Vi har opbygget et velfærdssamfund, der skal danne netværk under de syge og andre, der ikke kan klare sig selv. Frihed under ansvar. Hvorfor snyder og bedrager vi hinanden inden for dette system? Hvorfor er vi ikke bare glade for at kunne få hjælp, når det virkelig gælder? Når så mange snyder, er der ikke penge til dem, der virkelig har et behov. Hvorfor har man ikke længere respekt for den viden, som professionelle af enhver art har inden for deres område? Er man virkelig så meget EGO, at man er meget klogere end dem, der arbejder med de respektive områder? Følgerne er økonomisk og menneskeligt kaos: Skolereformen, det primære sundhedsvæsen og sygehusområdet. (Man glemmer f.eks. lige narkoseafdelingen på det nye sygehus i Odense, fordi man ikke vil høre på personalet.) Jeg er et troende menneske, fordi jeg privat og professionelt har oplevet situationer, jeg ikke kan forklare uden at tro, at der er en kærlig og ikke straffende Gud. I mine øjne har kristendommen meget at byde på i vores samfund, men budskabet skal formidles. Jeg synes, et det er meget spændende, når Tine og Søren arbejder med at forny gudstjenesten, så det kristne budskab kan bringes ud på en mere forståelig og uhøjtidelig måde - og i respekt for vores store sangskat i salmerne. Anne Brahe 2

3 Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Kirken - organisme eller organisation? Levende sten eller beton? Kirken er mennesker, der vil være menighed. Det er helt grundlæggende i vores lutherske tradition. Det er mennesker, der tager ansvar for kirken lokalt. Konkret vil det sige, at kirken her i Sdr. Bjert er alle medlemmer af folkekirken mindst. Af praktiske årsager lønner man nogen, fordi de forventes at bruge så meget tid på livet i og omkring kirken, at de ikke har tid til at have et andet arbejde (f.eks. organist, præst, gravere). Kirken er en levende organisme. Med lidt højtidelige ord siger vi engang imellem med en vending fra reformationstiden, at vi har almindeligt præstedømme altså at alle kristne har indflydelse på og ansvar for kirkelivet. En streng hierarkisk struktur hører ikke hjemme her. For at tage præsten som eksempel: Hun er ikke primært en embedsmand. Hun er heller ikke en direktør, der skal sælge et produkt - eller en funktionær, der skal sørge for, at det velsmurte maskineri kører bevidstløst. Hun er den, som de andre har valgt til at være ansvarlig for særlige opgaver: gudstjeneste og undervisning f.eks. Hverken præst eller organist eller andre er kirke for nogen, men sammen med nogen. For kirke handler om LIV. At vi sammen er opmærksomme på, og taler tillidsfuldt med hinanden om, hvordan vi er og gerne vil være kirke her på stedet. Hvilke værdier er grundlæggende? Hvordan kommer de til udtryk? Nøgleord i den forbindelse er langsomt (det tager tid at arbejde noget frem sammen, som vi alle kan være i), lydhørt (alle har noget vigtigt at sige, som skal høres og tages alvorligt) og langsigtet (værdier er ikke noget, vi hele tiden skifter ud). Til at støtte det arbejde er der brug for en hvis mængde struktur og organisation. Men der er altid en fare for, at organisationen gør sig bred og ikke støtter livet og livsværdierne. Nogle bruger andre udtryk og siger, at systemverden kolonialiserer livsverdenen og pludselig er systemet der for sin egen skyld. Det gælder alle livets områder. Og det er også en fare i kirken. Kirken kan blive en service-kirke, hvor det udelukkende handler om, hvad nogen har ret til at forvente eller pligt til at gøre. Og det vigtigste kan blive, at regler og regulativer overholdes. Så behøver vi nemlig ikke tale sammen, så går alting hurtigt og let. Men det bliver let livløst og åndløst. Og så har vi bevæget os langt væk fra de grundlæggende værdier i vores fælles kirkeliv. Hvordan skal folkekirken styres? Hvem bestemmer hvad? Er det godt med en slags kirkeråd? For kort tid siden udkom et forslag til, hvordan folkekirken fremover skal ledes. Det er en nødvendig diskussion, og det er nødvendigt at finde en god struktur. En struktur, der støtter livet, og giver mennesker frihed til at være levende sten i en levende kirke og mulighed for sammen at arbejde sig frem til et godt kirkeliv lokalt. Det er der liv og ånd i. Det giver arbejdsglæde og virkelyst. Tine Illum 3

4 Pinse... er det ikke noget med fisk? Danskere tror med maven, sagde engang daværende biskop Jan Lindhardt. I julen spiser de and, i påsken lam så nu skal de til at spise fisk til pinse! Fisken er et gammelt hemmeligt symbol fra dengang, man blev forfulgt og måske dræbt for at være kristen. På græsk hedder fisk iktys og hvis man igen på græsk skrev Jesus Kristus, Guds Søn, Frelseren, så ville forbogstaverne danne netop det ord. Og pinse handler om, at det er et under, at vi kan tro. Uanset om man nu synes, der er for mange ben i fisk og hellere vil spise pølser og kartoffelsalat, så er pinse en fantastisk anledning til at gå i kirke og synge og tænke med. Det er der i hvert fald ingen ben i! TI 1.Nu slår glæden ud med hånden den kan ikke lade vær boltrer sig i Helligånden løber rundt på bare tæer 2. Nu står alle børn på hænder benene er ikke nok solen blinker mens den tænder håb i verdens værste pjok 3. Nu går gamle ud i haven lufter vårens kaffestel får lidt ungdomsondt i maven mens de nynner for sig selv 4. Nu går triste ud og leger med de andre og sig selv og de fifler, fejler, fejer eftergiver andres gæld 5. Åh, jeg er så soltilstede der gror marker i min hånd jeg er ikke vild af glæde - jeg er vild af Helligånd. (ny pinsesalme af Iben Krogsdal) 4

5 Sdr. Bjert Sogn K irkebladet 5

6 Prædikestol ind i hjørnet og alteret skal frem Gudstjenesterne gennemføres i sognehuset, mens kirken renoveres. Når dette læses, har menighedsrådet fået svar fra stiftet og de berørte myndigheder i forhold til ønskerne for renoveringen af Sdr. Bjert Kirke. I skrivende stund ved vi altså kun, at svarene er på trapperne, men vi kan til gengæld fortælle, hvad menighedsrådet har ønsket. Og mange spørger sikkert også sig selv, hvor gudstjenesterne skal foregå, mens der kalkes og renoveres i kirkerummet. De vil finde sted i det smukke sognehus, og ved bryllupper og begravelser har vi fået lov at låne vore nabokirker. Det er menighedsrådets håb, at renoveringen kan påbegyndes efter sommerferien. Det er meget åbenlyst for enhver, at kirkerummet trænger voldsomt til at blive kalket. Menighedsrådet har derudover beskrevet en række ønsker for renovering og udbedringer for at skabe et mere fleksibelt kirkerum, der passer både til tiden og til de mange forskellige aktiviteter, der er i vores kirke. Blandt ønskerne er en fremrykning af altertavlen. Præsten står i dag langt fra menigheden, fordi alteret står så langt væk, og ved fremrykning kommer præsten tættere på. Derudover er der et ønske om, at der skal være et lille flytbart alterbord, som præsten kan stå ved under kirkebuen alt efter behov. Det nok mest gennemgribende ønske er en flytning af prædikestolen. Den er i sin tid bygget ind i selve korbuen med det resultat, at den tager en del af indkigget til koret. Menighedsrådet har et ønske om, at prædikestolen flyttes ind i hjørnet, og at korbuen genetableres. Det er et stort ønske, og menighedsrådet venter spændt på, om det får opbakning af de forskellige myndigheder. En ønskeliste til en kirkerenovering skriver ikke sig selv, og der har naturligvis undervejs været livlige diskussioner i menighedsrådet. Der er heldigvis højt til loftet i rådet, og alle beslutninger er taget på bedste demokratiske vis efter grundige diskussioner og besigtigelser af kirkerummet. Et andet vidtgående ønske er bænkegavlene, og lad det være skrevet med det samme: Det blev ét af de mest diskuterede emner. Resultatet er et ønske om at fjerne de trekantede topgavle for at give bedre udsyn mod præst og koret. De to øverste bænkerækker ønskes fjernet for at give et mere fleksibelt kirkerum bl.a. til kor- og musik-aktiviteter. Der er mange andre større og mindre ønsker. Døre skal renoveres eller skiftes ud. Vinduer skal udbedres o.m.a. Når næste nummer af kirkebladet kommer på gaden, er vi blevet en del klogere i forhold til, hvad der bliver gennemført. Anette Jorsal 6

7 Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Foto: Karen Lützen Tiltrængte forbedringer af præstegården Det er ikke for meget at skrive, at menighedsrådet fik røde ører, da den nye provst Grete Wigh-Poulsen sidste år var på sit første provstesyn ved Sdr. Bjert Kirke. Da repræsentanter fra menighedsråd, provstiet og provsten havde gennemgået præstegården, sagde Grete Wigh-Poulsen: I har en meget tålmodig præst. Tålmodigheden var bl.a. blevet testet af utilstrækkelig isolering og træk. Menighedsrådet gik straks i aktion, og en række udbedringer blev sat i værk. Formand for præstegårdsudvalget Thyge Lind har med sin mangeårige erfaring som håndværker og sit kyndige overblik styret processen med håndværkerne. Projektet er i skrivende stund nær målet. Vinduerne er skiftet ud, huset er efterisoleret, og til sidst bliver haveanlægget foran præstegården og terrassen sat i stand. Der blev sat kroner af til projektet. Derudover er der lagt fjernvarme ind i både præstebolig og spejderhus, og præsten og hendes familie kan nu bl.a. glæde sig over bedre fodvarme og tætte vinduer. Anette Jorsal 7

8 Kalenderoversigt GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER FORÅRET 2014 Hvor intet andet er nævnt er Tine Illum præst ved gudstjenesterne. JUNI Søndag 1. juni s.e.påske Fredag 6. juni sommervandring (se s. 12) Søndag 8. juni Pinsedag Mandag 9. juni pinsedag på skrotpladsen (se s. 5) Tirsdag 10. juni Åbent Gudstjensteværksted Torsdag 12. juni Sangene synger i os! (se s. 11) Søndag 15. juni 9.00 Trinitatis søndag v. Ole Pihl Torsdag 19. juni Menighedsrådsmøde Søndag 22. juni s.e. Trinitatis Tirsdag 24. juni Åbent Gudstjensteværksted Søndag 29. juni s.e. Trinitatis JULI Søndag 6. juli s.e. Trinitatis Søndag 13. juli s.e. Trinitatis Søndag 20. juli s.e. Trinitatis v. Leif Nielsen Søndag 27. juli s.e. Trinitatis v. Leif Nielsen AUGUST Søndag 3. august s.e. Trinitatis v. Jens Christian Bach Iversen Søndag 10. august Skolestartgudstjeneste (se s. 12) Tirsdag 12. august Åbent Gudstjensteværksted Onsdag 13. august Minikonfirmander starter (se s. 13) Torsdag 14. august 8.00 Konfirmander fra 8.a starter Fredag 15. august 8.00 Konfirmander fra 8.b starter Søndag 17. august s.e. Trinitatis Søndag 24. august s.e. Trinitatis Tirsdag 26. august Åbent Gudstjensteværksted Torsdag 28. august Sangeftermiddag (se s. 9) Søndag 31. august Friluftsgudstjeneste I forbindelse med gudstjenester kl er der børnekirke under prædiken, og der er kirkekaffe efter gudstjenesten. 8

9 Præsternes ferie og orlov Sognepræst Tine Illum holder ferie fra 14. juli til 5. august. Sognepræst Maria Frederiksen holder ferie og orlov fra 9. juni til 17. august. Telefonsvarer og mail oplyser om vikar. K irkebladet Indsamlinger sommer 2014 Sdr. Bjert Sogn Juni: Folkekirkens Nødhjælp Juli: Bibelselskabet August: Venskabsmenighed i Kitwechenkura Tre interessante lørdage i Kolding Kirkehøjskole, efterår 2014 Der er tre lørdage på efterårets program i Kolding Kirkehøjskole, som nok skulle kunne lokke folk af huse. Fem foredragsholdere og en film vil fortælle om At leve med sin fortid med skyld og tilgivelse som livsvilkår. Bl.a. er det Nils Malmros, der efter sin usædvanlige film Sorg og glæde vil fortælle om virkeligheden bag filmen. Flere oplysninger om datoer, pris og tilmelding kan fås i brochurer i våbenhus og sognehus og på hjemmesiden dk 20. september - 4. oktober - 8. november, kl Sangeftermiddag i sensommeren Torsdag 28. august, kl er der sangeftermiddag i sognehuset. Eftermiddagen ledes af organist Søren Andresen. Børnekoret medvirker. Kom og syng med. 9

10 Foto: Anete Jorsal Salmebøgerne er slået op på teksterne til næste søndags gudstjeneste. Tekster af evangelisten Johannes bliver læst højt, tygget og kommenteret. Præsten spørger: Hvad kommer I til at tænke på, når I hører denne tekst. Stilhed. Der tænkes grundigt, inden deltagerne i dagens gudstjenesteværksted forsigtigt byder ind. Snart går snakken livligt om tekst, tro, eksistens og meget mere. Sådan forløb Åbent Gudstjenesteværksted tirsdag den 6. maj, og stilen er stort set den samme ved hvert værksted, som finder sted i sognehuset sådan cirka hver anden eller tredje tirsdag. Sognepræst Tine Illum og organist Søren Andresen tog initiativ til Åbent Gudstjenesteværksted for halvandet år siden. Denne tirsdag er det dog undtagelsesvist en ren kvinderunde med de syv kvinder, som er mødt op. Gudstjenesteværkstedet er det, der på nydansk hedder en ren win-win. Deltagerne får noget at tænke over, og som Vivi siger, så er det altid sjovt at høre, hvad der kom ud af værkstedets snak, når man sidder i kirken den efterfølgende søndag. Og præsten og organisten bliver inspireret af snakken, inden de skal sammensætte gudstjenesten. 10 Der bliver talt og lyttet. Her er det Agnieszka, der genfortæller en historie, som sætter gang i snakken. Et værksted til inspiration for gudstjenesten - Samtalen her i værkstedet fordyber sig i mine tanker, når jeg skal skrive prædikenen. Som præst kan man jo godt blive lidt fagidiot, og derfor er det sundt at høre, hvad andre kan få ud af teksten, siger Tine Illum. Ann Mari synes, det bedste er, at man tør sige, hvad man tænker, og at man kan lære nyt hele tiden. Anna Grethe synes, det er spændende at høre om teksten, og hvad andre tænker om teksten. - Vi kommer vidt omkring både stort og småt, og jeg får en dybere forståelse af de teksterne, siger Agnieszka. Britta, der har taget turen fra et andet sogn til gudstjenesteværkstedet, siger: - Jeg er en meget søgende sjæl, og jeg synes, det er enormt inspirerende, at samtalen tager udgangspunkt i tekster, som genkalder den tro, som er i mig til evig tid. Alle kan deltage i gudstjenesteværkstedet, som finder sted i kontoret i sognehuset på tirsdage kl , og som varer en times tid. Man kan se i Kirkebladet, hvornår de finder sted. Anette Jorsal

11 Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Foto: Christian Roar Pedersen Sangene synger i os Det er titlen på Holger Lissners nye sangbog som han præsenterer i Sognehuset torsdag 12. juni kl Holger Lissner er utrættelig i sit salmeværksted i seniorboligen ved Strib, hvor han og Karin slog sig ned i 2003 efter 23 gode år som salmedigtende præst i sognet. Det er blevet til adskillige udgivelser siden - og nu kommer endnu en sangbog, som har fået lokal støtte, og som Lissner derfor er glad for, at han må præsentere for os ved en sogneaften 12. juni. Titlen er Sangene synger i os - og hvorfor det, Holger? For det første synes jeg, at ordene falder rigtigt og giver mening. Dertil kommer, at det er direkte citat fra den salme, Den mægtige finder vi ikke, som jeg skrev til vækkelsesjubilæet i Sdr. Bjert i 1989 og er nr. 414 i Salmebogen. Så der er kontinuitet. Meget er sket, siden den første samling Lissner-salmer Du fylder mig med glæde kom i En af de sjoveste opgaver var, da Lissner tog initiativ til, at 12 digtere hver præsenterede 12 nye salmer i Tredjedagens lyse rum som inspirationskilde for redaktionen af den nye salmebog. Dét blev den. I 2008 kom Du skal elske din fjende med 24 salmer til Bjørn Nørgaards glasmosaikker og det gyldne alter i Christianskirken i Fredericia. Og så var han redaktør af og leverandør til Lysets utålmodighed, 165 salmer til gammeltestamentlige læsninger. Hvad indeholder din nye salmebog? 99 numre, hvor af to tredjedele er nye salmer og oversættelser, den sidste tredjedel er ældre ting, som er bearbejdet eller bare bruges tit. Værd er, at bogen er med noder - flere melodier har jeg i øvrigt selv skrevet. Nu glæder jeg mig til præsentationen i sognet -- og vi skal selvfølgelig synge en stribe af sangene. Hvornår kommer inspirationen til din digtning? Når som helst, hjemme, inde eller ude - og når jeg sover. Pludselig kan jeg vågne kl og så må jeg tænde lyset og skrive de gode ord ned. Men de bedste salmer får jeg ikke skrevet. Hvorfor ikke? Fordi jeg ikke står op, men sover videre... Erik Randel Bogen udgivet på Unitas er på knap 300 sider med stift bind og noder og kan takket være tilskud fra Sdr. Bjert Y s Men s Club fås for 220 kr. På sangaftnen leverer Lissner den med rabat, kr. 200! 11

12 Sommervandring Fredag den 6. juni kl Sommervandring i samarbejde med Sdr. Stenderup Sogn. Starten går fra Sdr. Stenderup Kirke kl. 15. Herfra går vi ned over Skibelund til Bjert strand, og videre til Bjert Kirke, hvor vi regner med at slutte ved 21-tiden. Vi mødes ved Bjert kirke kl for at aftale, hvem der kører til Stenderup og hvem, der efterlader bilen for at kunne køre de vandrende tilbage til de parkerede biler i Stenderup. Undervejs vil der være små oaser med bibelfortælling, nadver, sang, aftensmad. Deltagelse koster 50,- kr. incl forplejning. Tilmelding pr. mail til enten Maria Frederiksen: msf@km.dk eller til Tine Illum: ti@km.dk. senest onsdag den 4. juni. Klar-parat-skolestart Første skoledag er noget særligt både for børn og forældre. Så søndag 10. august kl dagen før første skoledag -, er børn, skoletasker, forældre og søskende inviteret til gudstjeneste. Alle de nye skolebørn får en lille ting med hjem. For alle os andre, hvis første skoledag ligger mange år tilbage, er det en glæde at kunne tænke på og bede for de mindste skolebørn. Efter gudstjenesten er der kaffe og saftevand til alle. Friluftsgudstjeneste Friluftsgudstjeneste søndag 31. august Igen i år den sidste søndag i august, og den allersidste sommerdag er der friluftsgudstjeneste for hele familien. Det plejer at være rigtig festligt. Stedet er plænen bag sognehuset, hvor spejderne sætter deres store telt op og bygger alter. Tag gerne en havestol eller to med. Der vil også blive opstillet bænke. I tilfælde af regn holdes gudstjenesten i kirken. 12

13 Babysalmesang Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Et nyt hold babysalmesang starter mandag 1. september. Alle børn mellem tre mdr. og et år får en indbydelse. Samme dag begynder De små synger, der er et tilbud til byens små i alderen et til tre år sammen med deres dagplejere. Man kan tilmelde sig ved at kontakte Lisbet Møller Larsen. (Billedet) Tlf , eller på mail: lisbet@ctlarsen.dk. Velkommen til de nye minikonfirmander Alle børn i 3.a, modtager i løbet af sommeren indbydelse til at blive minikonfirmander, samt en tilmeldingsseddel. Det er vigtigt, at vi har tilmeldingen i uge 32, så vi kan give besked til skole og SFO. Minikonfirmanderne mødes første gang onsdag 13. august Hvis man bor i sognet, men går på en anden skole, er man velkommen til at henvende sig og få tilsendt en indbydelse. Velkommen til nye konfirmander I år er der to hold konfirmander. 8.a går til konfirmandundervisning torsdag Første gang er 14. august. 8.b går til konfirmandundervisning fredag Første gang er 15. august. Vær opmærksomme på jeres helt egen facebookside: BJERTSTENDERUPKONFIRMAND15 Konfirmandundervisningen er fælles for Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. Vi glæder os til at se jer! Med venlig hilsen Maria Frederiksen og Tine Illum. 13

14 Konfirmanderne foråret april april maj

15 Døbte 8. marts Lea Tinglef Nørgaard Æblevænget 42, Hejls 23. marts Annabella Offersen Becker Enevold Sørensens Vej 37, Kolding 20. april Agnes Ove Holm-Hansen Gl. Bjært 47, Bjert 20. april Freya Mehl Fuglsang Skrænten 16, Bjert 21. april Villads Thiel Søbjerg Engdraget 6, Bjert Dødsfald og bisættelse/begravelse 19. febr. Jane Christensen Blomsterhaven 4, Taulov 23. febr. Kaj Bruno Nissen Tårnmosevej 17, Bjert 19. marts Kaj Verner Ravn Kongebrocentret 2, Christiansfeld 28. marts Jenny Kristine Jensen Foged Skovfyrvej 53, Egå 4. april Bitten Elise Fisker Knudsen Romerparken 32, Kolding 10. april Lilian Agnete Marie Juhl Agtrupvang 1, Bjert 15. april Bent Refslund Sørensen Vesterløkke 9 A, Bjert 23. april Henrik Uhd Jepsen Abildvej 57, Bjert K irkebladet Sdr. Bjert Sogn Kirkelig vejviser Sognepræst, mandag fridag Tine Illum Gl.Bjert 27, 6091 Bjert ti@km.dk Præst, mandag fridag Maria Frederiksen Sdr. Stenderup msf@km.dk Menighedsrådet: Arne Friis, formand formandbjert@gmail.com Anette Jorsal, næstformand Hans Lind, kasserer Hanne Føns Thyge Lind Inger Rørbæk Madsen, sekretær Bent Junker-Hansen, kirkeværge Kirkesangere: Hanne Schneider Jette Zoega Babysalmesang: Lisbet Møller Larsen Organist og korleder: lisbet@ctlarsen.dk Søren Andresen, Engløkke Graver: organisten@sdrbjertkirke.dk Kirkegårdskontoret, bedst Hanne Buhl (privat) graver@sdrbjertkirke.dk Attester - fås ved henvendelse til sognepræsten. Fødsler - i sognet anmeldes til sognepræsten senest 14 dage efter fødslen Dødsfald - anmeldes til sognepræsten Sognehuset: Hanne Buhl Facebook: Sønder Bjert Kirke Kirkebladets redaktion Karen Lützen, Mariavej 24 (ansvh.) karenlytzen@profibermail.dk Helle Aavild Juhl, Mariavej Erik Randel, Guldager Arne Friis, Agerland Tine Illum, Gl. Bjært Anette Jorsal, Stenderupvej Grafisk: X-tension ApS Tryk: InPrint, Kolding Deadline til næste nr. (sep-okt-nov) den 1. august

16 Turen går til Dybbøl På sporet af 1864 på årets sogneudflugt 14. september. Det var lige som helt oplagt, at pilen pegede på Dybbøl, da årets sogneudflugt skulle planlægges. Ikke nok med, at der er utrolig smukt på Dybbøl Banke. Det er også i år 150 år siden, at Slaget ved Dybbøl fandt sted og fik en helt skelsættende betydning for Danmarks videre historie. Danmark mistede en tredjedel af sit areal og en tredjedel af sin befolkning, og Danmark var herefter endegyldigt en såkaldt småstat, fjernt fra tidligere tiders magtfulde betydning og størrelse. Fra Hamborg i Syd til det nordligste Norge. Til gengæld satte nederlaget skub i opdyrkning af heden, gav medvind til højskolerne og var årsag til, at Esbjerg blev anlagt. 150-året for Slaget ved Dybbøl bliver markeret i løbet af 2014, men den største enkelt-begivenhed fandt sted den 18. april, som var dagen, da det var 150 år siden, at Danmark i løbet af få timer blev slået tilbage til Als af de fremstormende prøjsere. Omkring deltog i markeringen den 18. april 2014 både på Dybbøl Banke og senere i Sønderborg. Sogneudflugten, som arrangeres sammen med Dalby Sogn, finder sted efter gudstjenesten søndag den 14. september, og det er ganske få uger før, at første afsnit af DRs hidtil dyreste tv-serie 1864 bliver vist på tv. Undertegnede, der er guide på turen, har hørt fra pålidelig kilde, som har set 20 minutter af Ole Bornedals serie, at det lover godt, rigtig godt. Udflugten omfatter besøg i Historiecenter Dybbøl Banke og på Sønderborg Slot, hvor den spændende særudstilling Mennesker i krig 1864 vises frem til oktober. Prisen er 200 kroner pr. person og inkluderer bustur, entré og forplejning. Tilmelding skal ske senest 27. august til enten graver Hanne Buhl på telefon eller på mail graver@sdrbjertkirke.dk eller til Anette Jorsal på eller mail a@jorsalskriver.dk. Sæt kryds i kalenderen søndag 14. september. Mere om program senere på hjemmeside, i Bjert-Stenderup Avisen og opslag. Anette Jorsal