Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud til borgere på kanten af arbejdsmarkedet

Transkript

1 Maj 2012 Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud til borgere på kanten af arbejdsmarkedet

2 Indhold: I. INDLEDNING... 3 Formålet med kortlægningen De deltagende kommuner Data i kortlægningen Rapportens struktur og indhold II. SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING... 6 Resultaterne af kortlægningen af kommunernes social- og sundhedstilbud, og en kort perspektivering om sammenhængen til beskæftigelsesindsatsen III. OVERSIGT OVER DE SYV TILBUDSTYPER Overordnet beskrivelse af de syv tilbudstyper, som gives til borgere på kanten af arbejdsmarkedet I rapportens del 2 Eksempelsamling - beskrives 29 tilbud enkeltvis. IV. ANDRE RELEVANTE TILBUD Korte beskrivelser af andre udvalgte tilbud for borgere på kanten af arbejdsmarkedet: Behandlingspsykiatrien Særligt Tilrettelagt Uddannelse LAB tilbud med social- og sundhedsfaglige elementer - 2 -

3 I. INDLEDNING En sammenhængende og koordineret indsats mellem beskæftigelsesområdet, det sociale område og sundhedsområdet er afgørende for at kunne give borgere på kanten af arbejdsmarkedet den hjælp, der skal til, for at de kan komme videre i job eller uddannelse. I mange kommuner er der allerede igangsat initiativer, der har til formål at give borgerne en mere sammenhængende og koordineret indsats, ligesom Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat en række projekter, der på forskellig vis understøtter udviklingen i retning af en mere sammenhængende indsats på tværs af forvaltninger. Beskæftigelsesområdet, det sociale område og sundhedsområdet er imidlertid hver for sig store områder med kompliceret lovgivning og mange aktører, både offentlige og private. Endvidere opererer de forskellige områder efter forskellige logikker. Som eksempel er det på beskæftigelsesområdet forbundet med sanktioner over for de ledige, hvis de ikke deltager i de tilbud, der gives. Omvendt inden for social- og sundhedsområdet. Her opereres der ud fra den enkelte borgers behov, og det er i langt de fleste tilfælde frivilligt, om man ønsker at tage imod et tilbud eller en behandling. De forskellige tilgange til borgeren, de komplicerede regelsæt på de forskellige områder, og forvaltningsområdernes forskellige traditioner og administrative procedurer gør, at det kan være vanskeligt i praksis at give en sammenhængende og koordineret indsats og at det kræver både viden og erfaring at etablere et godt samarbejde til gavn for borgerne. Denne rapport er primært udarbejdet for at give aktørerne på beskæftigelsesområdet et overblik over de relevante sociale og sundhedsmæssige tilbud, og dermed en grundlæggende forståelse af de muligheder der findes på social- og sundhedsområdet, når der skal tilrettelægges en koordineret indsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Rapporten giver ikke svar på, hvordan den konkrete indsats og samspillet mellem de forskellige forvaltninger bedst skal tilrettelægges, men bidrager - forhåbentlig til et overskueligt billede af de forskellige tilbud, der kan bringes i spil forud for, parallelt med eller i forlængelse af en beskæftigelsesrettet indsats. Rapportens indhold Rapporten sammenfatter resultatet af en kortlægning af det kommunale tilbudslandskab i henhold til Service- og Sundhedslovgivningen. Kortlægningen er sket i fire kommuner. I rapporten indgår også en eksempelsamling med beskrivelse af 29 kommunale tilbud. Rapporten besvarer en række spørgsmål om sociale og sundhedsmæssige tilbud, som: Hvad er et socialt tilbud? Hvilke målgrupper benytter de sociale tilbud? Hvad er sigtet med tilbuddene, og hvilke paragraffer hjemler tilbuddene? Hvad er det konkrete indhold i tilbuddene? Hvordan finansieres tilbuddene? - 3 -

4 I rapporten indgår også en kort beskrivelse af andre udvalgte relevante tilbud: Behandlingspsykiatrien i de fire regioner, som de fire kommuner er beliggende i Særligt Tilrettelagt Uddannelse i de fire kommuner LAB tilbud i de fire kommuner til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, med socialog sundhedsfaglige elementer. Kortlægningens grundlag og afgrænsning I kortlægningen indgår en række social- og sundhedstilbud i fire kommuner: Aarhus, Esbjerg, Roskilde og Thisted. De fire kommuner ligger i hver sin region. Kommunerne har forskellig størrelse, og der indgår både by- og landkommuner. De 29 tilbud, der indgår i kortlægningen, er kommunale eller kommunalt støttede tilbud, hvor borgerne indgår i et forløb hos en institution/udbyder/medarbejder med henblik på at få støtte, blive afklaret, behandlet eller få udviklet en situation eller tilstand. Tilbuddene i kortlægningen er udvalgt i samarbejde med kommunernes jobcentre og/eller socialforvaltninger. Kriteriet har været, at tilbuddet benyttes af kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3. Datagrundlaget er interviews med ledere og/eller medarbejdere i de 29 tilbud, samt ledere og medarbejdere i kommunernes social- og beskæftigelsesforvaltninger. Herudover indgår information fra diverse skriftligt materiale udleveret af kommunen eller det enkelte tilbud. Ledende medarbejdere fra de fire regioner er interviewet om de behandlingspsykiatriske tilbud, de stiller til rådighed, og om samspillet mellem disse og kommunernes sociale tilbud. Afgrænsninger: De 29 tilbud er rettet mod borgere i alderen år. Der indgår ikke tilbud rettet mod børn og ældre/gamle. Tilbud, der primært benyttes/retter sig mod personer på førtidspension (fx stærkt hjerneskadede eller udviklingshæmmede), er ikke medtaget i kortlægningen. Rene økonomiske ydelser tilskud, merudgiftsydelser m.v. indgår ikke i kortlægningen. Hjælpemidler, hjælp til boligindretning og befordring indgår heller ikke. I kortlægningen indgår kun tilbud inden for sundhedsområdet, der omhandler behandlingspsykiatrien og misbrugsbehandling efter Sundhedsloven. Somatiske behandlinger og alment praktiserende læger samt speciallæger indgår ikke. Kortlægningen har ikke haft til formål at se på, om de enkelte tilbud fungerer hensigtsmæssigt, men alene på at beskrive de faktiske aktiviteter

5 Rapportens struktur Del 1 giver en sammenfatning af generelle erfaringer på tværs af de fire kommuner. Det sker gennem 1. besvarelse af spørgsmålet: Hvad er et socialt- eller et sundhedstilbud? 2. en perspektivering af udfordringerne ved at etablere koordinerede sociale, sundhedsmæssige og beskæftigelsesrettede tilbud 3. et overblik over de tilbud, der tilbydes i henhold til Serviceloven og Sundhedsloven 4. tværgående beskrivelser af tilbuddene inden for behandlingspsykiatrien, af tilbud om Særligt Tilrettelagt Uddannelse - samt præsentation af eksempler på LAB tilbud med sociale og sundhedsfaglige elementer. Del 2 er en eksempelsamling med 29 social- og sundhedstilbud. Her zoomes ind på det enkelte tilbud for at give et konkret billede af tilbuddets formål, lovhjemmel, finansiering, målgrupper, resultater og aktiviteter. Eksempelsamlingen afsluttes med 4 konkrete eksempler på tilbud efter LAB loven til målgruppen, tilbud med sociale og sundhedsfaglige elementer

6 II. SAMMENFATNING I dette kapitel sammenfattes de generelle iagttagelser fra kortlægningen. Hvad er et socialt eller et sundhedsmæssigt tilbud? Der findes i kommunerne et meget stort og varieret udbud af social- og sundhedstilbud. Man kan med fordel sondre mellem en række forskellige tilbudstyper. Figur 1 viser syv typer for social- og sundhedstilbud, opdelt efter hvilke behov/ problemer tilbuddene er rettet imod. Opdelingen er lavet ud fra en sammenfatning af de kategoriseringer, der findes i Tilbudsportalen, som er Socialministeriets indberetningsportal for kommunernes tilbud i henhold til Serviceloven og enkelte Sundhedslovstilbud. De syv tilbudstyper dækker alle social- og sundhedstilbud i kommunerne, der anvendes af borgere på kontanthjælp i match 2 og 3. I resten af rapporten uddybes og eksemplificeres de syv tilbudstyper. Nummereringen af de syv tilbudstyper er gennemgående både i rapportens del 1 og i del 2 Eksempelsamlingen. Målet med de enkelte tilbud er at afhjælpe specifikke behov og problemer for borgere i kommunen efter de bestemmelser, der er fastlagt i lovgivningen. I figur 1 ses en oversigt over formål og lovhjemlen for de syv tillbudstyper. Figur 1. Kommunale tilbud i henhold til Servicelov og Sundhedslov 1. Rådgivning Generel rådgivning fra kommunen jf. Serviceloven 10 og 12 Særlig rådgivning fra kommunen jf. Serviceloven 109 (Krisecentre) Anden rådgivning, fx i forbindelse med projekter 2. Afklaring Afklaring og udredning i forhold til eventuelle uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, jf. Serviceloven 103 stk. 2, Personlig støtte Støtte- og kontaktperson jf. Serviceloven 99 Hjemmevejleder jf. Serviceloven Socialpædagogisk behandling eller støtte Socialpædagogisk støtte jf. Serviceloven 104, 109 Socialpædagogisk behandling jf. Serviceloven Misbrugsbehandling Alkoholbehandling jf. Sundhedsloven 141 Stofmisbrugsbehandling jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven Midlertidige botilbud Midlertidigt ophold på forsorgshjem, herberger mv. jf. Serviceloven Omsorgstilbud Kommunale aktivitetstilbud jf. Serviceloven 104 Frivillig organisation - 6 -

7 Udover at forstå et socialt tilbud efter tilbudstype, er der en række andre fælles karakteristika for social- og sundhedstilbud: Et socialt eller et sundhedsmæssigt tilbud har som formål - og skal forstås ud fra - at det skal imødekomme et eller flere behov eller problemer for borgerne. Fx hjemløshed. Tilbuddet er ikke bestemt af forsørgelsesgrundlag. De sociale tilbud retter sig ikke mod en personkreds på en bestemt forsørgelsesydelse, men kan være et tilbud til alle i kommunen - også til fx selvforsørgende. Det er frivilligt at deltage i de beskrevne social- eller sundhedstilbud i kortlægningen, og der sanktioneres ikke. Fx påvirkes forsørgelsesydelsen kontanthjælp ikke, hvis tilbuddet ikke benyttes. 1 Deltagelse i social- og sundhedstilbud forudsætter ofte, at borgeren aktivt vælger at overholde bestemte spilleregler eller adfærdsnormer eller at tilslutte sig bestemte målsætninger med tilbuddet. Borgeren skal ville tilbuddet for at kunne indgå i det. Det gælder i udstrakt grad for misbrugsbehandling og socialpædagogiske tilbud. Herudover er det karakteristisk: at der er stor variation i, hvor omfattende og indgribende et socialt eller et sundhedsmæssigt og sundhedstilbud er for borgeren. Nogle tilbud er meget indgribende som fx et døgnbehandlingstilbud for stofmisbrug, der foregår over flere måneder og i princippet omhandler alle døgnets timer. Andre tilbud vedrører en afgrænset problemstilling som fx tilbud om åben rådgivning, hvor den enkelte kan komme ad hoc en gang om måneden. at beskæftigelsesperspektivet normalt ikke er hovedsigtet i et socialt eller et sundhedsmæssigt tilbud, men at det i mange tilbud alligevel er et meget væsentligt mål - ved siden af andre mål, som fx forøget livskvalitet. Der er også stor variation i, hvilken vægt beskæftigelsesperspektivet har: i mange tilbud er det meget fremtrædende, i andre har det mindre vægt. Beskæftigelsesperspektivet i det enkelte tilbud kan også ændres undervejs, så det får større vægt senere i et forløb end i den indledende fase. Hvad er det konkrete indhold i tilbuddene? I rapportens del 2 Eksempelsamlingen - beskrives indholdet i hvert af de 29 tilbud. Sammenfattende er formålet med de fleste social- og sundhedstilbud at bidrage til, at deltagerne/brugerne får så normal en tilværelse som mulig. Det drejer sig om: 1 Gives et social- eller sundhedstilbud som et LAB-tilbud, er tilbuddet dog omfattet af de almindelige regler for sanktioner, pligt til at deltage m.v., som findes i beskæftigelseslovgivningen

8 at opnå mestring af dagligdagens gøremål: døgnrytme, ernæring, hygiejne, økonomi, fysisk og socialt samvær med andre etc. at opnå øget deltagelse og inklusion i det omgivende, ikke-institutionaliserede samfund. Disse formål er bestemmende for, hvad der foregår i tilbuddene. To typer aktiviteter er gennemgående: Samtaler udgør en væsentlig aktivitet i de fleste tilbud. Samtalerne er individuelle eller gruppevise og er rådgivende, afklarende, støttende eller undervisende. Optrænings- og mestringsaktiviteter er et andet gennemgående indhold. Fx aktiviteter, der har som formål at træne eller opøve færdigheder til at håndtere bestemte situationer (fx til at kunne tage bussen selv, at kunne deltage i en familiefest, at kunne undgå tilbagefald i misbrug i en spidsbelastningssituation m.v.). Samtaler og aktiviteter er ofte knyttet sammen, så aktiviteter gennemførte eller nye er grundlag for samtalerne. I hvilket omfang er der tale om tilbud, der igangsættes p a- rallelt med en beskæftigelsesindsats jvf. LAB-loven? En stor del af de borgere, der benytter social- og sundhedstilbud, er på kontanthjælp i match 3, og de deltager derfor ikke p.t. i LAB-lovstilbud. Ifølge de interviewede ledere og medarbejdere fra de fleste tilbud, har deltagerne så omfattende psykiske, fysiske-, sociale- eller misbrugsproblemer, at det normalt ikke er realistisk at iværksætte en beskæftigelsesindsats samtidig med, at de øvrige forhold behandles og afhjælpes. Selvom der således ikke er tale om parallelle forløb mellem beskæftigelses- og sociale og sundhedsindsatser for kontanthjælpsmodtagerne i match 3, giver medarbejderne på de tilbud, som kortlægningen omfatter, ikke desto mindre udtryk for et endog meget tæt samarbejde med jobcentret om den enkelte borger. Det har i kortlægningen ikke være muligt at afdække, hvor meget af det, der foregår i socialog sundhedsforvaltningen, der sker parallelt med en beskæftigelsesindsats jf. LAB for øvrige målgrupper end match 3. Som nævnt er der variation blandt social- og sundhedstilbuddene når det drejer sig om, i hvilket omfang beskæftigelsesperspektivet er implementeret i disse. Sammenfattende kan det siges, at tilbuddene typisk indeholder aktiviteter, der forbereder deltagerne til en efterfølgende LAB indsats (hvor de matches 2). Der er ikke altid tale om, at indsatserne er tidsmæssigt sammenfaldende, men ofte aftales der en rækkefølge af indsatser. Fx først et socialt botilbud, hvor en ung lærer at klare sig selv, derefter en beskæftigelsesrettet praktik

9 Overordnet vurderer DISCUS, at de forskellige social- og sundhedstilbud i mange tilfælde vil kunne etableres sammen med en parallel beskæftigelsesrettet indsats på følgende måde: Tilbud - let forenelige med en beskæftigelsesindsats Rådgivningstilbud Omsorgstilbud: Væresteder og Frivillige sociale organisationer Støttekontaktperson Hjemmevejleder Disse tilbud er kendetegnet ved at være meget fleksible, både hvad angår indholdet af ydelsen, og hvordan de tidsmæssigt kan indpasses sammen med fx praktik i virksomheder. Tilbud - ofte forenelige med en beskæftigelsesindsats Ambulant misbrugsbehandling Ambulant psykiatrisk behandling Forsorgshjem Disse tilbud kan være relativt omfattende og intensive men de kan også være mindre omfattende og vil i så fald kunne indpasses sammen med beskæftigelsesrettede initiativer. Der vil under alle omstændigheder skulle ske en koordinering af tilbuddene. Tilbud - vanskeligt forenelige med en beskæftigelsesindsats Botilbud med behandling Psykiatrisk behandling med indlæggelse Disse tilbud er ofte kendetegnet ved at fylde hele borgerens liv og vil derfor som oftest ikke kunne kombineres med et beskæftigelsesrettet tilbud. Dog vil der typisk i forbindelse med en udslusning fra tilbuddene kunne ske en gradvis overgang til et beskæftigelsesrettet tilbud. Perspektivering: Mange initiativtagere, mange tovholdere Kortlægningen har vist, at der fra forvaltninger/myndigheder igangsættes initiativer, der går på tværs af social-, sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Det sker både på initiativ centralt i kommunen og mere lokalt i det enkelte tilbud, som en naturlig følge af, at alle forvaltninger og myndigheder bestræber sig på at give en helhedsorienteret indsats. Som eksempel etableres i henhold til LAB-loven tilbud, der omfatter bl.a. sundhedstiltag. Ligesom der fx fra sundhedsområdet igangsættes projekter, der også har fokus på beskæftigelse. I praksis betyder det, at mange forskellige myndigheder, forvaltninger og institutioner beskæftiger sig med de samme problemstillinger og aktiviteter. For borgerne/deltagerne i tilbuddene giver det tilsyneladende ikke anledning til problemer, at lignende initiativer er forankret forskellige steder. Dog betyder det, at det er meget vanskeligt som sagsbehand

10 ler i den enkelte forvaltning, og som borger - at have overblik over, hvilke tilbud og aktiviteter, der findes på et givet område. En anden gennemgående erfaring fra kortlægningen er, at borgere med behov for hjælp typisk har mange tovholdere eller koordinatorer i de offentlige systemer. Er man i behandling på et hospital, skal man i henhold til sundhedsloven have en koordinator. Er man i misbrugsbehandling, får man ofte tilknyttet en koordinator. Er man på et forsorgshjem eller på en behandlingsinstitution, vil man også typisk få tilknyttet en koordinator. Nogle gange har en støttekontaktperson eller en hjemmevejleder også rollen som koordinator. Hertil kan der komme mentorer eller personlige assistenter knyttet til borgerens uddannelsessted eller arbejdsplads, som ofte også fungerer som koordinatorer for borgeren. Herudover vil der være sagsbehandlere, der sidder i forskellige myndighedsroller, der mere overordnet koordinerer borgerens handleplaner, opfølgningsplaner eller uddannelsesplaner. Ofte er der en overordnet plan udarbejdet af centrale sagsbehandlere i kommunen, hvorefter der udarbejdes mere specifikke planer for den enkelte borger i det konkrete tilbud. Ofte mødes de forskellige koordinatorer med borgeren og laver samlede handleplaner, eller aftaler, hvem der gør hvad. Opgaven med kortlægningen har ikke for DISCUS været at vurdere, om det nuværende system fungerer hensigtsmæssigt. Kortlægningen viser dog, at det er nødvendigt at skelne mellem forskellige typer af koordinatorer. En type koordinator er borgerens sagsbehandler fx i socialforvaltningen eller i jobcentret. Denne sagsbehandlers rolle er at følge op på borgeren og sørge for, at borgeren kommer videre i eller ud af systemet og i det hele taget får de ydelser, som borgeren er berettiget til. Denne koordinator har primært ansvaret for, at borgeren får de rette tilbud inden for det enkelte myndighedsområde. I det enkelte tilbud er der ansatte (evt. behandlere), der har den direkte daglige kontakt med borgeren, og som fungerer som daglige tovholdere eller koordinatorer, men altså med en helt anden rolle end sagsbehandlerens. De har den daglige kontakt med borgeren, men er samtidig dem, der kontakter andre myndigheder, hvis der er behov for det. Hvor borgerens sagsbehandler har koordineringen inden for et myndighedsområde, kan koordinatorerne i de enkelte tilbud ofte varetage koordinering mellem forskellige myndigheder. DISCUS vurderer, at der på lokalt niveau kan være behov for fælles fora, hvor repræsentanter med viden om de forskellige fagområder mødes, når der skal igangsættes en indsats for borgere med flere problemer. Det gælder både ved etablering af nye tilbud til målgruppen og på enkeltsagsniveau. I denne sammenhæng vil det også være muligt at afdække, hvilke roller de forskellige tovholdere har i forhold til at gennemføre en målrettet og sammenhængende indsats for deltagerne i tilbuddet eller for den enkelte borger. Initiativet Brug for alle rettet mod kontanthjælpsmodtager i match 3 er et eksempel på en tværgående koordinering, der vil kunne adressere disse udfordringer på enkeltsagsniveau og forhåbentlig også mere overordnet

11 III. OVERSIGT OVER DE SYV TILBUDSTYPER I det følgende beskrives de syv tilbudstyper overordnet, herunder de paragraffer der er det juridiske grundlag. Under hver tilbudstype præsenteres kort eksempler på tilbud fra de fire kommuner. Nærmere beskrivelser af tilbuddene kan ses i del 2 - Eksempelsamlingen. 1. Rådgivning Ifølge Serviceloven 10 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivning kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter Serviceloven eller anden lovgivning. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter Serviceloven eller anden lovgivning. Rådgivning ydes af kommunale myndigheder kommunale institutioner særlige rådgivningsinstitutioner kommunale/statslige projekter private organisationer Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven 10, 104 og 109 (Krisecentre). Eksempler på rådgivningstilbud Eksempel 1 Aarhus Folkeinformation er et åbent, gratis og anonymt rådgivningstilbud, hvor alle borgere frit kan henvende sig. Det overordnede formål med tilbuddet er at forebygge sociale problemer gennem rådgivning og vejledning. Eksempel 1 Esbjerg Familiens Hus er et ambulant tilbud til unge mødre under 26 år. Formålet med Familiens hus er, at de unge mødre gennemfører en uddannelse eller kommer i job. Sekundært at mødrene øger deres forældrekompetencer samt etablerer ressourcestærke netværk. Eksempel 1 Roskilde Roskilde Kvindekrisecenter er en døgninstitution med akut-modtagelse og med åben rådgivning for telefonisk såvel som personlig henvendelse. Formålet er at behandle eftervirkninger af psykisk og fysisk vold og bearbejde fortiden. Eksempel 1 Thisted Solsikken er et sundheds-/forebyggelsesprojekt i et boligområde i Thisted. Formål: At fremme trivsel og sundhed for mindre ressourcestærke borgere og arbejde på større social lighed hvad angår sundhed

12 2. Afklaring Afklaring og udredning sker i de fleste kommuner i henhold til Lov om aktiv Beskæftigelse. Enkelte kommuner gennemfører også afklarings- og udredningsaktiviteter i henhold til Serviceloven 103 stk. og 104, typisk i et tæt samarbejde med jobcentret. Formålet er her at udrede, om det er muligt for borgeren at gå i uddannelse, beskæftigelse eller revalidering. Eksempler på afklaringstilbud I Esbjerg, Roskilde og Thisted sker afklaringen i henhold til LAB. I Aarhus sker den også i henhold til Serviceloven. Eksempel 2.1 Aarhus Netværket er et afklaringstilbud for personer med psykiske problemer. Formålet er at bistå jobcentrene med at opnå vellykkede forløb for personer med rehabiliteringsbehov. Eksempel 2.2 Aarhus Arbejdskonsulenterne er en beskæftigelsesrettet projektafdeling, der er placeret i Socialforvaltningen. Formålet med indsatsen er at yde en ekstra indsats for at hjælpe socialt udsatte i arbejde ved at bygge bro mellem indsatsen i Socialforvaltningen og indsatsen i Beskæftigelsesforvaltningen

13 3. Personlig støtte Støtte- og kontaktperson Kommunen skal sørge for et tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, stof- eller alkoholmisbrug eller særlige sociale problemer, som gør, at de ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Støtte- og kontaktpersoner tager sig af de mest socialt udstødte og isolerede mennesker over 18 år, der ofte ikke er i kontakt med behandlingssystemet. Der er tale om en meget sammensat og uhomogen gruppe. Tilbuddet er frivilligt og anonymt. Støtte- og kontaktpersoner er ofte opsøgende. Støtte- og kontaktpersoner kan være tilknyttet institutioner, eller være samlet i teams, der administreres centralt. Eller en blanding af begge elementer. Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven 99 Hjemmevejleder Hjemmevejledning er et tilbud om vejledning og støtte til voksne mennesker, der på grund af fysiske, psykiske eller sociale årsager har brug for en særlig støtte i eget hjem. Målgruppen omfatter borgere, som er over 18 år og er udviklingshæmmede, sentudviklede eller har særlige sociale problemer. Målgruppen er karakteriseret ved, at de ikke kan få dagligdagen til at fungere uden støtte. Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven 85 Eksempler på tilbud om personlig støtte I alle kommuner tilbydes personlig støtte i form af støtte- og kontaktpersoner og hjemmevejledning, men det er organiseret på forskellig vis. Eksempel 3 Esbjerg Kraftcentret er et alment, uvisiteret tilbud til alle borgere i Esbjerg Kommune, netop oprettet den 1. januar Tilbuddet er en del af en ny strategi, hvor formålet er at lave en forebyggende indsats på personlig støtte med afgrænsede forløb udviklet efter borgerens behov. Eksempel 3 Roskilde Ungevejledningsteamet er et nyt initiativ under socialpsykiatrien i Roskilde Kommune, hvor hjemmevejledningen til unge tilrettelægges, så den også foregår uden for hjemmet som aktivitet. Eksempel 3.1 Thisted Med henblik på at skabe en mere sammenhængende indsats har Thisted Kommune i 2012 oprettet et Udsatte Team, der samler indsatsen både for støtte- og kontaktpersoner og for hjemmevejledere Eksempel 3.2 Thisted Bostedet Kromarken har de unge, som ikke passer ind/kan håndteres andre steder. Formålet er at hjælpe de unge til at blive så selvhjulpne som muligt

14 4. Socialpædagogisk behandling og støtte, herunder længerevarende botilbud Socialpædagogisk behandling Et tilbud, der har som formål at forbedre en given tilstand og systematisk at vurdere og stimulere den fysiske, psykiske og sociale udvikling. Behandlingen sker normalt med udgangspunkt i en behandlingsplan. Behandling foregår ofte i tilknytning til et bosted og kan strække sig over en længere periode fra ½ til 7 år. Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven 107 Socialpædagogisk støtte Et tilbud, der gennem vejledning, omsorg, støtte og kompenserende hjælp har til formål at fastholde eller udvikle en persons funktionsevne samt mulighed for selvbestemmelse og selvstændighed. Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven 104 Eksempler på socialpædagogiske tilbud I alle kommuner findes en række socialpædagogiske tilbud, herunder også nogle der omfatter længerevarende bo-tilbud. Eksempel 4 Aarhus Bofællesskabet Haslekollegiet er ramme for et kortvarigt psykosocialt rehabiliteringsforløb for unge mellem 18 og 35 år, hvor beboerne bliver parate til at leve og begå sig i hverdagen. Eksempel 4 Esbjerg Bofællesskaberne Edelsvej tilbyder botræningsophold i en tidsbegrænset periode til unge årige med psykiske/sociale funktionsnedsættelser. Eksempel 4 Roskilde Botilbuddet Udsigten er et botilbud under socialpsykiatrien til unge, som har en psykisk lidelse, og som har brug for støtte og vejledning. Eksempel 4.1 Thisted De tre sammenhængende tilbud er socialpædagogiske tilbud til unge med sociale problemer. Der arbejdes hen imod at få de unge videre i uddannelse eller beskæftigelse. Eksempel 4.2 Thisted Dragskilde er et socialpsykiatrisk trænings- og bosted, hvor både yngre og midaldrende mennesker med en sindslidelse og med ønske om udvikling kan få en målrettet og intensiv socialpsykiatrisk træningsindsats

15 5. Misbrugsbehandling Misbrugsbehandling er et tilbud, der har til formål at forbedre en given tilstand, og som har som specifikt formål at afhjælpe et misbrug. Alkoholbehandling Kommunen skal tilbyde vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Ydelsens juridiske grundlag: Sundhedsloven 141. Stofmisbrugsbehandling Kommunen skal tilbyde social behandling af stofmisbrugere, herunder vederlagsfri lægelig behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere. Den lægelige behandling forudsættes at være en integreret del af den enkelte kommunes samlede behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugere. Det er kommunens ansvar at tilrettelægge den samlede behandlingsindsats og at sikre den fornødne sammenhæng mellem den lægelige behandling og den hermed forbundne psykosociale indsats og i øvrigt indsatsen mod de sociale problemer, som stofmisbrugeren måtte have. Ydelsens juridiske grundlag: Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101. Eksempler på misbrugsbehandlingstilbud I alle kommuner findes behandlingstilbud både mod alkohol- og stofmisbrug. I nogle kommuner gives de to behandlingstilbud forskellige steder, mens begge behandlingstilbud findes i samme enhed i andre kommuner. Eksempel 5 Aarhus Center for misbrugsbehandling (CFM) tilbyder rådgivning og behandling til alle borgere over 18 år med stofmisbrugsproblemer i Aarhus Kommune. Eksempel 5 Esbjerg Alle borgere med alkoholproblemer er kernemålgruppen for Alkoholbehandlingen. Derudover har ambulatoriet tilbud for pårørende til alkoholmisbrugere. Eksempel 5 Roskilde Center for Alkohol og Stofbehandling (CAS) startede som samlet center i Formålet er at hjælpe borgere, som selv ønsker at stoppe med deres alkohol- eller stofmisbrug gennem rådgivning og behandling. Eksempel 5 Thisted I Behandlerhuset i Thisted gives der i modsætning til de andre behandlingssteder - som udgangspunkt den samme behandling, uanset om der er tale om alkohol eller stofmisbrug

16 6. Midlertidigt ophold Midlertidigt ophold Tilbud, der har til formål at huse en person, og som er tilkendt for en ikke afgrænset periode. Ophold er i langt de fleste tilfælde blot en ud af flere ydelser, der leveres til borgeren. Derfor benyttes ophold i nogle sammenhænge blot som en ramme om disse andre ydelser. Eksempler på midlertidige opholdssteder er herberger og forsorgshjem. Opholdstiden er typisk af nogle få ugers eller få måneders varighed. Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven 110 Tilbud efter Serviceloven 110 er nationale. Det betyder, at opholdssteder er forpligtet til at tage imod borgere fra hele landet. Opholdet betales af borgerens bopælskommune med 50% refusion fra staten. Eksempler på midlertidige opholdstilbud I Aarhus, Esbjerg og Thisted kommuner findes opholdstilbud for midlertidigt hjemløse. Nogle af tilbuddene er målrettet særlige målgrupper. Eksempel 6 Aarhus Forsorgshjemmet Østervangs kerneydelse er at tilbyde et midlertidigt botilbud/ophold til borgere med behov for dette. Formålet er bl.a. at modtage alle hjemløse, der ikke har andre relevante tilbud. Eksempel 6.1 Esbjerg Bostedet Refugiums formål er at tilbyde midlertidigt ophold til sindslidende misbrugere med henblik på at få borgeren i egen bolig. Eksempel 6.2 Esbjerg Formålet med Skjoldbo's indsats er at hjælpe unge med at finde egen bolig ud fra princippet Housing First egen bolig findes, før andre indsatser igangsættes. Eksempel 6 Thisted Bostedet Aas er et midlertidigt botilbud/døgntilbud til personer, som er boligløse eller funktionelt boligløse. Aas tilbyder botilbud, afrusning og social støtte

17 7. Omsorgstilbud Kommunale tilbud om aktiviteter og samvær Tilbud, der gennem udviklende aktiviteter har til formål at fremme socialt samvær, og som er rettet mod bl.a. bevægelse af kroppen, køkken- og cafeaktiviteter, oplevelsesaktiviteter eller kulturelle aktiviteter Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven 104. Frivilligt socialt arbejde foreninger, klubber m.v. Tilbud stillet til rådighed af frivillige organisationer og foreninger, der spiller en rolle for målgruppens sociale liv i kommunen. Kommunen skal samarbejde med og støtte frivillige sociale organisationer, så de offentlige tilbud og de frivillige aktiviteter understøtter hinanden. Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven 18. Eksempler på omsorgstilbud I alle kommuner er der en række aktivitets- og samværstilbud, både kommunale og private, bl.a. rettet mod kontanthjælpsmodtagere. Eksempel 7 Aarhus Sindslidendes vilkår, der driver værestederne Bazen, Solsikken og Ungezonen, er en privat frivillig og social organisation, hvor formålet er at give borgere med psykiske og sociale vanskeligheder et trygt sted at være. Eksempel 7 Esbjerg Vindrosen - de frivilliges hus er en paraplyorganisation for 115 frivillige sociale foreninger, netværksgrupper og projekter. Målet er bl.a. at hjælpe borgere med at finde den støtte, de har brug for. Eksempel 7.1 Roskilde Peoples Corner er et aktivitets- og samværssted under Center for socialpsykiatri for borgere med psykiatriske problemstillinger. Eksempel 7.2 Roskilde Kafe Klaus er Kirkens Korshærs tilbud om et fristed, hvor brugerne: hjemløse, misbrugere, psykisk syge mv., under overskriften Omsorg, nærhed og varme kan få støtte og omsorg. Eksempel 7.1 Thisted Værestedet Rampen er et støtte/omsorgstilbud primært til personer med et misbrug. Hovedformålet er, at brugerne har en base, hvor de regelmæssigt har mulighed for at komme og derigennem kan skabe stabilitet og tryghed i deres hverdag/liv. Eksempel 7.2 Thisted Den Sociale Cafe - Fristedet i Thisted Kommune er et omsorgs- og aktivitetstilbud under KFUMs Sociale Arbejde. Det er et alkohol- og rusmiddelfrit omsorgssted, hvor alle, som har lyst har mulighed for møde andre mennesker og tage del i husets aktiviteter, er velkomne

18 IV. ANDRE RELEVANTE TILBUD Udover kommunernes social- og sundhedstilbud, findes en række andre relevante tilbud i kommunen, som ofte anvendes til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, men som ikke er en del af kommunens tilbud jf. Serviceloven eller Sundhedsloven. (figur 3) Her beskrives behandlingspsykiatrien samt Særligt Tilrettelagt Uddannelse, idet interviewpersonerne i social- og sundhedstilbuddene ret enstemmigt har peget på disse som meget relevante for en stor del af deres brugere. For Særlig Tilrettelagt Uddannelse gælder det endvidere, at der er tale om et uddannelsestilbud, der benyttes til borgere i match 3 på kontanthjælp. Ligeledes er eksempler på LAB-tilbud for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, der inkorporerer sociale/psykiatriske elementer. Figur 3. Andre udvalgte relevante tilbud Behandlingspsykiatrien Stilles til rådighed af Regionerne Ambulante tilbud, sengetilbud og psykoseteams Undervisning Kommunalt tilbud STU -Særligt tilrettelagt uddannelse jf. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Tilbud fra jobcentret Kommunalt tilbud Tilbud med social- og sundhedsmæssige elementer, jf. Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats

19 Psykiatriens samspil med de kommunale tilbud I dette afsnit beskrives behandlingspsykiatrien med udgangspunkt både i interviews i de fire kommuner i kortlægningen og med behandlingspsykiatrien i hver af de fire regioner. Det generelle indtryk er, at man fra både behandlingspsykiatriens og kommunernes side tillægger samarbejdet stor betydning, at man har arbejdet meget på at udvikle og koordinere samarbejdet i de senere år, fx gennem fælles kompetenceudvikling. Også fremover vil man fra begge sider lægge vægt på koordinering og mere effektivt samarbejde. Overordnet organisering og formål Behandlingspsykiatrien indgår som en del af det samlede sundhedsområde, som regionerne har ansvar for. Langt de fleste med en psykisk lidelse behandles ved den alment praktiserende læge. Regionerne har ansvaret for diagnosticering og behandling af mere alvorlige psykiske sygdomme. Kommunerne har ansvaret for den socialpsykiatriske indsats, der har som formål at yde hjælp og støtte til sindslidende i hverdagen. Nogle regioner driver endvidere højt specialiserede socialpsykiatriske tilbud. Disse tilbud hører organisatorisk under det sociale område i regionen og er dermed ikke en del af den regionale psykiatri. Regionerne har organiseret behandlingspsykiatrien forskelligt, men i alle regioner er en del af behandlingspsykiatrien lagt ud lokalt (ofte benævnt distrikts- eller lokalpsykiatri). Behandlingspsykiatrien i et lokalområde består typisk af et ambulatorium, et sengeafsnit og et opsøgende team. Mere specialiserede opgaver ligger i forbindelse med sygehuse eller klinikker. Eksempel: Organisering af behandlingspsykiatrien i Thisted-Mors, som en del af Region Nordjylland Ambulatoriet Ambulatoriets ca. 30 medarbejdere servicerer distrikternes patienter med psykiatriske diagnoser især inden for den almene psykiatri. Da de har et stort optageområde, er ambulatoriet delt op i tre teams i de geografiske områder Thisted Nord, Thisted Syd og Thy-Mors. Sengeafsnit Sengeafsnittets har ca. 30 medarbejdere. Sengepladserne på den psykiatriske afdeling er til de allermest syge og psykotiske med behov for meget støtte, medicin og tæt observation. Patienterne på sengeafsnittet kan ikke behandles ambulant, fordi de på det givne tidspunkt er for dårlige til dette. For de patienter, der er så raske, at de kan komme hjem med støtte, overtager distriktssygeplejerskerne behandlingen. Psykoseteam Det opsøgende psykoseteam opsøger de patienter, som fungerer dårligst hvoraf en stor del er unge. I Psykoseteamet arbejdes primært med sygdomserkendelse, at sørge for at patienterne tager deres medicin, at hjælpe med at få struktur på en hverdag. Sygeplejerskerne i teamet har færre patienter end i den almindelige distriktspsykiatri, så de kan opsøge og følge en patient flere gange om ugen

20 Indgang Henvisning til den lokale behandlingspsykiatri sker fra egen læge eller en hospitalslæge. Behandlingspsykiatrien får henvisningen og vurderer, om patienten passer ind i den målgruppe, som behandles i den lokale psykiatri. Behandlingsgarantien betyder, at borgerne inden en uge efter henvisning får et brev om, hvornår de skal til første møde. Inden for 2 måneder får borgeren den første tid. Patienter med et behandlingsforløb på mere end to dage (nogle gange tidligere), tilbydes en kontaktperson (jf. Sundhedsloven 90a.) Kontaktpersonen skal bl.a. sikre, at der er sammenhæng i behandlingen og at borgeren er informeret m.v. Eksempel: Koordinering mellem psykiatrisk behandling og andre indsatser i Esbjerg Borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet har betydning for den psykiatriske udredning og for hvilken behandling, der planlægges. Ved første samtale med borgeren i psykiatrien afklares, om der er problemer af social, misbrugs eller økonomisk karakter, der skal løses først eller parallelt med en behandling i psykiatrien. Det afklares ligeledes, -om der er igangsat sociale og/eller beskæftigelsesindsatser. I starten af et behandlingsforløb indkaldes sagsbehandler/rådgiver fra kommunen (jobcenter eller socialforvaltningen) til et såkaldt netværksmøde, hvor dagsordenen er at sætte et fælles mål og koordinere indsatsen, som fx behandling sideløbende med et praktikforløb i en virksomhed. Har en patient et misbrug, indkaldes misbrugscentret til netværksmødet. Her lægges en plan for, hvordan en eventuel medicinsk behandling kan foregå sideløbende med misbrugsbehandlingen. Pakkeforløb I regionerne arbejdes med at tilbyde pakkeforløb - som fastlagte behandlingsforløb til borgerne på psykiatriområdet. Nogle regioner er i gang, andre er ved at planlægge forløbene. Et pakkeforløb er: et standardforløb for behandlingen af en bestemt sygdom (diagnose) et forløb, hvor undersøgelser og behandlinger er bestemt og beskrevet på forhånd et forløb, hvor de enkelte dele af behandlingen er tilrettelagt efter faste forløbstider. Formålet med at implementere pakkeforløb i psykiatrien er at sikre et ensartet behandlingsniveau og at skabe et bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb for patienten. Målet er at give patienterne et bedre overblik over deres behandling og sikre, at behandlingen finder sted uden unødig ventetid. Der udarbejdes pakkeforløb for pt. følgende otte sygdomme inden for det ikke-psykotiske område i voksenpsykiatrien: ADHD hos voksne bipolar affektiv sindslidelse depressiv enkeltepisode tvangstanker panikangst og social fobi

21 periodisk depression personlighedsforstyrrelser svære belastnings- og tilpasningsreaktioner. Pakkeforløbene indeholder faste rammer for: klinisk handling - dvs. hvilken undersøgelse eller behandling, der er tale om antal og varighed af den kliniske handling dvs. en beskrivelse af, hvor mange gange en bestemt behandlingsform skal tilbydes, og hvor længe den skal vare koordinering mellem de forskellige dele af behandlingen dvs. en angivelse af, hvor lang tid der skal gå mellem de forskellige dele af behandlingen information til patienten undervejs dvs. en angivelse af den information, patienten behøver i form af indkaldelsesbreve, information om patientrettigheder, sygdomsspecifik information mv. Ifølge behandlingspsykiatrien i de fire kommuner ønsker mange samarbejdspartnere (jobcentre, socialforvaltninger) at vide, hvornår borgeren kan vende tilbage til arbejdsmarkedet fra et behandlingsforløb. Problemet har hidtil været, at vurdering af behandlingens tid kan være svær at lave. Det problem forsøges nu delvist løst med de beskrevne pakkeforløb. Pakkeforløbene vil betyde, at det både for patient og samarbejdspartnere bliver mere tydeligt, hvad der skal ske, og hvor lang tid behandlingsforløbet formodes at vare. Patienten skal i pakkeforløbet løbende vurderes og have nye målsætninger. Der skal hele tiden være et udviklingsperspektiv. Flere af de interviewede ledere fra behandlingspsykiatrien forventer, at pakkeforløbene også bliver et godt redskab i forhold til tilbagevending til arbejdsmarkedet. Samarbejde med kommunerne Behandlingspsykiatrien samarbejder tæt med de forskellige tilbud i kommunerne og kender ofte socialrådgiverne og sagsbehandlerne. Herudover er der en række formelle fora. Eksempler fra Thisted på typiske samarbejdsfora mellem behandlingspsykiatri og kommune Overordnet koordinerende: Kontaktudvalg I kontaktudvalget sidder repræsentanter for behandlingspsykiatrien, almen praksis og kommunale repræsentanter. Her udmøntes de sundhedsaftaler, der er indgået mellem region og kommuner, og her diskuteres opgaver og nye tiltag. Det kan også være tværfaglig kompetenceudvikling, der er på dagsordenen. Overordnet set handler udvalget om at få forståelse for hinandens områder, og holde gang i samarbejdet. Konkret koordinering af den enkelte patient: Kommunemøder På kommunemøder mødes behandlingspsykiatrien med kommunen hver måned og drøfter de personer, som man kender i begge systemer. Det kan fx være afklaring i forhold til arbejdsmarkedet. På hvert møde diskuteres fx patienter, der sker en koordinering i sagerne, og behandlingspsykiatrien kan fx blive bedt om at lave status-attest på patienterne

22 Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) Der findes i alle kommuner en række forskellige uddannelsestilbud, som bl.a. er relevante for kontanthjælpsmodtagere i match 2-3. Nogle af de væsentligste tilbud, som findes i alle kommuner, og som fremhæves af de fire kommuner i kortlægningen, er: Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) 2 EGU er beregnet for unge op til 30 år, som ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre anden kompetencegivende uddannelse. EGU varer normalt 2 år, men kan forlænges til 3 år. Adgangskrav er afsluttet folkeskole eller tilsvarende. EGU giver mulighed for at fortsætte på en erhvervsuddannelse, herunder også en af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser eller fx en landbrugsuddannelse. Nogle unge i match 2 og 3 kan være for dårlige til umiddelbart at kunne anvende EGU, men for andre kan det være et uddannelsestilbud i den nærmeste udviklingszone. Specialundervisning for voksne 3 Specialundervisning for voksne er et tilbud til personer med fysiske eller psykiske handicap. Specialundervisning for voksne er en planlagt, tidsbegrænset, fremadskridende og målrettet aktivitet, der har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af et handicap. Tilbuddet skal medvirke til at forbedre deltagerens mulighed for at benytte kompenserende strategier, metoder og hjælpemidler, der øger muligheden for aktiv deltagelse i samfundslivet. Specialundervisning for voksne vil kunne anvendes parallelt med andre indsatser og vil være en mulighed for nogle borgere på kontanthjælp i match 2 og 3. Ordblinde- og FVU-undervisning 4 Ordblindeundervisning for voksne (OBU) er en særligt tilrettelagt undervisning, der har til formål at afhjælpe eller begrænse deltagerens læse- og skrivevanskeligheder. Gennem undervisning forbedrer deltageren sine muligheder for at forstå og anvende tekster samt at skrive tekster og anvende relevante hjælpemidler. Formålet med forberedende voksenundervisning (FVU) er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber med henblik på videre uddannelse. Formålet er i øvrigt at styrke deres forudsætninger for aktiv medvirken i alle dele af samfundslivet. Ordblindeundervisning og FVU-undervisning vil kunne tilbydes parallelt med andre tilbud til borgere på kontanthjælp i match 2 og 3. 2 Lovbekendtgørelse nr. 987 om erhvervsgrunduddannelse m.v. 3 Bekendtgørelse nr. 378 om specialundervisning for voksne 4 Lovbekendtgørelse nr. 380 om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

23 Om Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) Baggrunden for at beskrive STU 5 mere udførligt er, at interviewede i alle kommuner i kortlægningen har peget på STU som en mulighed, der ofte bliver overvejet, når der skal findes løsninger for unge i matchgruppe 3. Endvidere er STU særlig interessant, fordi der er tale om et ret nyt tilbud. I dette afsnit beskrives STU med eksempler på organisering, tilrettelæggelse og erfaringer fra kommunerne. Overordnet organisering og formål Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov trådte i kraft den 1. august Loven giver unge med udviklingshæmning og andre unge med særlige behov, som ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse tilrettelagt individuelt ud fra den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give uddannelsestilbuddet til unge, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Bopælskommunen finansierer uddannelsen. De unge kan modtage tilbuddet indtil det fyldte 25. år. Den unge skal færdiggøre STU senest 5 år efter, at den er påbegyndt. Ifølge kommunerne anvendes denne tidsramme ofte fuldt ud. Eksempler på organisatorisk forankring af STU I Aarhus Kommune er STU forankret i UU vejledningen, som fysisk er placeret i jobcentret. I Thisted Kommune er STU forankret i Kommunikationscenter Thisted, der tilbyder specialundervisning til voksne. I Esbjerg Kommune er STU forankret hos CSV-Esbjerg (Center for Specialundervisning for Voksne). I Roskilde Kommune er STU forankret i SCR-Roskilde (SpecialCenter Roskilde), der bl.a. står for specialiserede skoler i kommunen. De enkelte kommuner har indgået aftaler med en række forskellige STU udbydere, så den unge fleksibelt kan få sammensat et modulopbygget uddannelsesforløb efter ønsker og behov, og så uddannelsesforløbet undervejs kan ændres i takt med, at den unge udvikler sig. Der er fx undervisning på højskoler produktionsskoler erhvervsskoler specialskoler aktivitets- og værkstedstilbud Alle kommuner har herudover etableret egne STU forløb til særlige målgrupper. Formålet med uddannelsen er at forberede de unge på en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt, herunder til beskæftigelse og eventuel videreuddannelse. Det er 5 Uddannelsen forkortes både til USB (Unge med Særlige Behov) eller STU (Særlig Tilrettelagt Uddannelse). I denne rapport anvendes STU som den gennemgående forkortelse

24 formålet at bidrage til, at de unge bliver bedre i stand til at forvalte eget liv, at bo selvstændigt og at deltage i fritids- og samfundsliv. Målgruppen STU er et uddannelsestilbud til unge med handicap eller særlige behov. Særlige behov vil sige, at der kun kan tilbydes et STU forløb, hvis den unge ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse heller ikke med specialpædagogisk støtte. Målgruppen for STU kan fx være unge med: generelle indlæringsvanskeligheder, herunder udviklingshæmning udviklingsforstyrrelser, herunder autisme og ADHD psykiske vanskeligheder (depression, skizofreni, angst el. fobi) OCD (tvangstanker) Unge på STU bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag - typisk førtidspension, kontanthjælp og forældreforsørgelse. På landsplan modtager 43 % af deltagerne kontanthjælp. 37 % modtager førtidspension. De øvrige modtager anden ydelse eller er forsørget af forældrene. 6 Visitationen Indstilling til STU sker gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Hvis en ung anmoder om optagelse på STU, skal UU først foretage en vurdering af den unges muligheder for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Hvis UU vurderer, at den unge tilhører målgruppen for STU, indstiller UU dernæst til kommunalbestyrrelsen, at den unge gives et tilbud om STU. Indstillingen kan suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i kommunen. I nogle kommuner går indstillingen fra UU via et visitationsudvalg/ visitationsmøde. Mange kommuner har oprettet visitationsudvalg eller samarbejdsfora med medarbejdere fra de relevante sektorer til at drøfte indstillingerne fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Eksempel på et optagelsesforløb I Esbjerg Kommune skal en ansøger til STU kontakte sin UU-vejleder for at blive optaget på uddannelsen. Det er også muligt at tage kontakt direkte til CSV-Esbjerg, som står for den praktiske uddannelse for at høre om tilbuddene. Til kontakten får den unge ofte hjælp af forældre, sagsbehandler eller kontaktperson på et bosted. Ansøgningsproceduren er: Besøg på CSV-Esbjerg suppleret af 1 times samtale, hvor forældre, sagsbehandler eller andre deltager Før optagelse afholdes 2 ugers praktik i en klasse, for at centret og ansøgeren kan lære hinanden at kende For at blive optaget på uddannelsen, skal ansøgerens UU-vejleder indstille ansøgeren til undervisning på CSV-Esbjerg. Et særligt visitationsudvalg vurderer, om ansøgeren kan optages. Antal elever På landsplan var der i februar 2010 i alt aktive elever på ungdomsuddannelsen. 6 Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

25 STU er stadig så ny, at antallet af unge, der har færdiggjort uddannelsen, er beskedent. Ifølge redegørelse til folketinget havde 103 elever fuldført ungdomsuddannelsen februar Antal unge i gang med STU i de fire kommuner 2012 I Thisted Kommune: ca. 50 I Aarhus Kommune: ca. 100 I Esbjerg: ca. 150 I Roskilde: ca. 100 Uddannelsesforløbet I forbindelse med visitation til STU udarbejdes et udkast til en uddannelsesplan i samarbejde med den unge og forældrene eller værgen. Planen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Uddannelsesplanen skal beskrive målet med uddannelsen, og hvordan uddannelsen skal forløbe. I et STU forløb skal der fokuseres på sociale funktioner, herunder botilbud, bo-træning, personlig hygiejne etc. Her guider man også de unge i det kommunale system: hvor de skal gå hen og få hjælp, hvilke tilbud om fritidsaktiviteter der er i deres område, og hvor de kan finde sociale fællesskaber. For de elever, hvor det er muligt, udgør praktik en relativ stor del af uddannelsen. De unge modtager dokumentation fra hvert uddannelsessted, efterhånden som de færdiggør de enkelte dele af STU-forløbet. Når den unge har færdiggjort hele forløbet, modtager han/hun et kompetencepapir fra kommunen. Resultaterne STU er et ret nyt tilbud. Antallet af elever, der har færdiggjort uddannelsen, er begrænset. Erfaringen i de fire kommuner er, at de unge i STU gennemgår en personlig udvikling, får mere selvtillid og bliver mere modne. Det ses både som et mål og et resultat, at de unge gennemfører STU og under forløbet bl.a. får forbedret sprogkundskaber, sociale kompetencer, lærer at forvalte egen økonomi og forbedrer eller udvikler den almene fysiske tilstand. De unges handicap eller mangel på grundlæggende kompetencer gør dem meget sårbare. Mens de er i nogle rammer, som tager hensyn til deres sårbarhed og med konstant støtte, kan man nå langt. Men når rammerne eller den personlige støtte fjernes, falder de i. En lille forhindring kan slå den unge helt ud af kurs. Dette gælder også efter et vellykket STU forløb. Kun et fåtal af de unge er efterfølgende kommet i ordinært job. Enkelte er kommet i job med støtte- og hjælpeordninger og særlige vilkår som fx i fleksjob. Andre har fået tilkendt førtidspension. Flere modtager efterfølgende anden specialundervisning for voksne. Erfaringen er, at det er svært for de unge at leve op til krav om selvstændighed, omstillingsparathed og fleksibilitet i ordinære job. Vurderingen fra nogle af de interviewede i kommunerne er, at der er behov for et øget fokus på at skabe arbejdspladser med faste og trygge rammer for de unge, hvis de efter et STU forløb skal have en plads på arbejdsmarkedet. 7 Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov