og Silkeborg Kommune. Søvej Silkeborg tlf.: borgerservice@silkeborg.dk

Transkript

1 Udviklingsstrategi

2 Indhold Forord Foto: Primært billeder fra projektet - samt billeder fra Silkeborg Kommues fotoarkiv Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg tlf.: borgerservice@silkeborg.dk Godkendt februar 2008 Borgmesterens forord 4 Udviklingsstrategien, introduktion 5 Vækst 6 Infrastruktur 8 Natur 10 Erhverv 12 Bycentrets liv 14 Landdistrikter 16 Kreativitet og mod 18 Udsyn og netværk 20 Nærdemokrati 22 Planstrategi 24 Bærdygtighedsstrategi 26 Planstrategi siden sidst 29 Udviklingsstrategien er Silkeborg Byråds overordnede ramme for videreudvikling af Silkeborg Kommune. Strategien er samtidig Byrådets invitation til aktiv deltagelse og medborgerskab. Mange af strategiens elementer lader sig nemlig kun realisere i et resultatorienteret, tillidsfuldt og langsigtet samspil mellem de mange forskellige udviklingsaktører og Silkeborg Kommune. I Udviklingsstrategien fastlægger Silkeborg Byråd, hvad vi vil satse på og understøtte. Det giver andre aktører et godt grundlag for at vurdere potentialer i at igangsætte projekter og foretage investeringer her. Med en fælles strategi kan alle parter rykke tættere sammen, trække på samme hammel og blive til et egentligt partnerskab med fælles dagsorden og mål. Byrådets helt overordnede vision og dermed Udviklingsstrategiens fokus er, at vores kommune skal være et fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder for borgere og erhvervsliv, med trivsel, kultur, uddannelse og attraktive bosætningsmiljøer for alle. Visionens realisering kræver omtanke, da det er vigtigt med balance mellem på den ene side gode muligheder for menneskelig udfoldelse og på den anden side vores fælles eksistensgrundlag og ressourcer. Med afsæt i denne vision tilkendegiver Byrådet i Udviklingsstrategien de særlige fokuspunkter, pejlemærker og dermed retning for fælles udvikling af den nye kommune. Strategien skal favne og give overordnet indhold og retning for politikker, planer og ressourceindsats. Den er den røde tråd i Byrådets udviklingsarbejde. Udviklingsstrategiens visioner bliver således et vigtigt udgangspunkt for den nye kommuneplan, der skal fastlægge fysiske og planlægningsmæssige rammer, som understøtter realisering af Udviklingsstrategiens intentioner. Det er mit håb, at rigtig mange vil være med til at udvikle vores kommune. Med venlig hilsen Jens Erik Jørgensen Borgmester 2 Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi 3

3 Udviklingsstrategien, introduktion De 9 særlige temaer Byrådets ambition er, at Udviklingsstrategien skal have en sådan tyngde og bredde, at den giver grundlag for langsigtede og store udviklingsinitiativer samtidig med, at den også lægger op til konkret handling på de udvalgte felter. Strategien er blevet til efter grundige politiske overvejelser og omfattende dialog med borgere og samarbejdspartnere. Mange deltog aktivt i debatperioden fra den 10. september til 5. november Mere end borgere har besøgt billeddelingssiden www. VoresSilkeborg.dk, hvoraf ca. 200 har lagt billede ind af en god idé til udvikling af vores område, og flere har deltaget i debatten om forskellige idéer. Der kom også mange gode ideer og bemærkninger frem på de to borgermøder, og ca. 25 forskellige aktører og samarbejdspartnere har indsendt grundige og idérige høringssvar. Forslagene spænder fra små projekter, som umiddelbart kan gennemføres og til store og mere gennemgribende projekter, der kræver grundig planlægning og mange ressourcer. Vi er meget glade for den omfattende respons, og den har vist os, at vi, ved at bruge nye debatformer, kan involvere flere og få helt nye tanker og idéer på banen. Grundlaget for udvikling af Silkeborg Kommune er solidt og mangfoldigt. Med befolkningstilvækst, et stigende antal arbejdspladser, nye boliger og gennemsnitsindkomster over landsgennemsnittet, har vi gode kort på hånden. Områdets mange naturressourcer, det blomstrende kulturliv og mange aktive lokalområder gør vores kommune til et attraktivt sted at bo og arbejde i. Vi har et potentiale, som vi skal blive endnu bedre til at udnytte. Samtidig står vi også over for flere udfordringer. Vores geografiske placering med nærhed til Århus og andre store byer i regionen betyder stærk og mærkbar konkurrence. Det udfordrer os til at finde vores særlige rolle for såvel bycentret som kommunen som helhed, til gavn for både vores egen og resten af regionens udvikling. Vi vil i udviklingen af denne særlige rolle have internationalt udsyn og dermed bidrage til realisering af visionen om den midtjyske region som en international vækstregion De mange og forskelligartede naturressourcer giver Silkeborg-området unikke kvaliteter og muligheder. Vi vil bygge videre på disse med respekt og omtanke, da vi ellers risikerer at skade vores eget fundament. Vi vil tydeliggøre vores grønne profil, bl.a. ved at trække naturen ind i byområderne, skabe bedre samspil mellem natur og bebyggelse samt skabe nye naturområder. F.eks. langs veje, i nye byudviklingsområder, i vores landdistrikter og i forbindelse med offentlige anlæg. Oplevelsesøkonomien betyder nye muligheder for erhvervslivet i forbindelse med produktudvikling og markedsføring samtidig med at rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere kan blive et problem for flere brancher. Fastlæggelse af en rigtig infrastrukturløsning, som kan sikre fortsat høj grad af mobilitet, presser sig også på. Så der toner en række udviklingstemaer frem, som indeholder særlige udfordringer og potentialer for Silkeborg Kommune. Byrådet har valgt at stille skarpt på 9 temaer, som vil have særlig vægt i vores politikformulering og være afsæt for større satsninger. Udviklingsstrategien lægger op til samarbejde med private aktører om store investeringer, såkaldte mega-satsninger. Det skal være investeringer, som har værdi for nuværende og kommende borgere og giver området et massivt og vedvarende løft. Vækst Infrastruktur Natur Erhverv Bycentrets liv Landdistrikter Kreativitet og mod Udsyn og netværk Nærdemokrati 4 Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi 5

4 Vækst Byrådet ønsker vækst med kvalitet Målet er at fastholde Silkeborgs position som en Vi vil vækst med kvalitet, dvs. en planlagt og bæredygtig vækst, der tager hensyn til vores naturgrund- vækstkommune med stigende befolkningstal og Volum et wisi tatue delit num in verat adiam venis eu facil illutpatio conum gunstig indkomstudvikling. Væksten giver os udviklingsmuligheder og dynamik. lem mennesker, der vil være med til at udvikle vores lag og understøtter stærke og kreative netværk imel- quipsus cidunt at, con vel ut adiatuercil et dignis ad do eraestismodo odignim volore consequipit iure corperos accum zzriure dolore magnisi blandiat. Ecte område. Silkeborg Kommunes størrelse giver magna et godt facilla grundlag for fortsat vækst og udnyttelse molor af ipsum områdets illutpat dio odoloreet Byrådets konkrete utem ad mod ambition ex estrud er, år te for dipit år, at volor have irilit en feuipis modolortis ametue doloreet, sit velestionsed tat, com- samlede udviklingspotentiale. Vækst veliquis i endiat, befolkning vel iuscincil større utpat stigningstakt eu feugiat luptat. hvad Wisis angår nim befolkningsudvikling, dit arbejdspladsudvikling lorting exercil eugait og vero indkomstudvikling dolutpate dolent zzriliquatie tem og indkomst vil give volumen og digna ressourcer facilit, til conum nye dolorero investeringer, øget attraktivitet og voloreet, fremme quam, af fællesskaber. Byrådet vil lægge sig i selen do dunt for praeseq at aktivere uismod dit helhed. adion vel erat. Ut wis er accummo dipismolorem sis er sum end vel resten dio dit af nosto Region odit Midtjylland ipsum adit og voloreet Danmark wisl som il og bruge vores potentiale. exerosto esed doluptat aliquip ea facipis nim velessisl utem nisciniam diam, qui el iriustrud dolesse essequam dionse magna adiat autet iusto odolore faccum quis nisis dunt wiscipit amconul putpat. Met ute modolum nos dolore duis et wis nit il utpat nullum et lut wisim zzrit nonullan utat nisisi. Duis nonsequ ipisisl do odolortie do do eu feuiscilit ad eugue feui tem quis nummy nit volorem doluptat. Lametum il in utat. Ut digna consequi tat praeseq uiscing ent am verat. Suscil eliquis niam, conummodio con ullametum quam velendrem dolorpero odio do conulput aliqui Det skal være attraktivt både at bo og arbejde samt drive og etablere virksomhed i Silkeborg. I den konkrete udformning af politikkerne vil Byrådet bl.a. have fokus på balance mellem borgernes kvalifikationer og erhvervslivets behov for arbejdskraft. Hensynet til natur og miljø vejer tungt. Silkeborg Byråd vil i sin planlægning indarbejde målsætninger for miljømæssig bæredygtighed og lavt energiforbrug. I forbindelse med udlæg af nye områder og ved omdannelse af eksisterende, vil vi fokusere på aktiviteternes samlede miljøbelastning og energiforbrug. I forbindelse med egne byggerier vil Silkeborg Kommune foregå med et godt eksempel og opfylde skærpede krav om minimal miljøbelastning og energiforbrug. Dette skal være med til at fremme anvendelse af ren teknologi og nul-energiformer. Vækst med kvalitet kræver investeringer og udløser ekstra pres på den kommunale service. Byrådet vil derfor invitere borgere, erhvervsliv og andre aktører til at være med til at opfylde vækstambitionen. Partnerskab mellem kommunen, erhvervsliv og øvrige aktører betyder bred opbakning og medejerskab til det fælles mål om vækst, hvilket er afgørende for, at resultaterne opnås. 6 Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi 7

5 Infrastruktur Byrådet vil have en sammenhængende og bæredygtig infrastruktur Udvikling af kommunens infrastruktur er en af Byrådets megasatsninger. En megasatsning som indeholder forskellige elementer, der vil blive konkretiseret i kommuneplanen og trafikplanlægningen. Byrådet vil især have fokus på fremkommelighed, parkering, gode vejforbindelser og kollektive transportmuligheder såvel indenfor kommunen som mellem Silkeborg-området og den øvrige omverden. Netop infrastrukturen har betydning for rigtig mange af kommunens borgere og for vores vækstambitioner. Silkeborg by er kommunens center, som mange af kommunens borgere og pendlere dagligt skal til eller igennem. Fortsat udvikling og styrkelse af Silkeborg by som kommunens center forudsætter lettere adgang og større fremkommelighed. Fremtidens trafikplanlægning skal derfor resultere i en hurtigere og mere effektiv trafikafvikling i midtbyen, end tilfældet er i dag. Samtidig skal de miljømæssige påvirkninger fra biltrafikken reduceres. Fremkommeligheden skal optimeres ved at lede den gennemkørende trafik uden om centrum, og i forbindelse hermed skal undersøges, om en del af løsningen er en ny vej over Remstrup å. De eksisterende parkeringspladser på attraktive sønære arealer skal flyttes til nye P-huse eller P- kældre tæt på bymidten. Hermed frigøres arealer til aktiviteter, der giver liv og oplevelser til gavn for alle. Den kollektive trafik skal udbygges og tilrettelægges, så kommunens byer og områder bindes bedre sammen. Solid kollektiv trafik er en vigtig forudsætning for arbejdsdeling mellem kommunens byer. Det kan være erhvervsmæssig specialisering, hvor f.eks. bestemte typer af virksomheder placeres i udpegede områder eller særlige fritidsfaciliteter, som kræver et større befolkningsunderlag. Byrådet vil forbedre mulighederne for at komme med bus til og fra specielt Silkeborg og Kjellerup. I forbindelse med optimering af den kollektive trafik vil Byrådet undersøge mulighederne for en samlet placering af jernbanestation og busterminal i Silkeborg. Byrådet vil gøre det attraktivt at være cyklist i kommunen og forbedre mulighederne for at komme hurtigt og sikkert rundt ved at udbygge et sammenhængende net af cykelstier. I Silkeborg skal der etableres cykelparkering i tilknytning til gågaderne, jernbanestation og andre centrale steder. Silkeborgmotorvejens linieføring har været på den trafikmæssige dagsorden i mange år. Når den overordnede linieføring er fastlagt, vil Silkeborg Byråd arbejde for, at den endelige linieføring udformes, så den giver mest mulig dynamik og samtidig færrest mulige gener. Hurtigst muligt vil Silkeborg Kommune udlægge attraktive erhvervs- og boligområder, som der er hårdt brug for, og som den lange ventetid på en endelig fastlæggelse af linieføringen har blokeret for. Vi vil naturligvis arbejde for, at motorvejsbyggeriet færdiggøres hurtigst muligt. Silkeborg Byråd ser mange perspektiver i de fælles anbefalinger fra kommuner og region til Regeringens Infrastrukturkommission. Anbefalinger, der peger på en fast forbindelse over Kattegat, udbygning af regionens vejnet, herunder opklassificering af rute 26 mellem Århus og Viborg samt etablering af letbane i Århus-området. Silkeborg Kommune er en del af den østjyske byregion, og Silkeborg Byråd ser etablering af en østjysk letbane, der binder Århus, Silkeborg og andre byområder sammen, som et stærkt element i sikring af en effektiv og bæredygtig infrastruktur i regionen. 8 Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi 9

6 Naturen Byrådet vil bruge naturen aktivt Naturen er et af områdets vigtigste aktiver. Kommunen rummer størstedelen af landets største sammenhængende skovområde og gennemløbes af Danmarks eneste flod, Gudenåen med tilhørende søer og mindre vandløb. Sammen med bakkelandskaber, hedearealer og frugtbart landbrugsland betyder det en mangfoldig natur med righoldigt dyre- og planteliv. Naturen, som er et vigtigt element i vores udviklingsmuligheder, skal vi forvalte med omtanke. Byrådet mener, at naturens kvaliteter skal anvendes tydeligere i forbindelse med udviklingsinitiativer og tiltrækning af nye aktiviteter. Der hvor naturen kan bære det, skal vi forstå at bruge naturen til gavn for flest mulige. For det er klart, at en mere aktiv inddragelse af naturen skal ske på en bæredygtig måde, så vi ikke saver den gren over, vi sidder på. Vi skal kunne give naturen og dens kvaliteter og muligheder videre til de næste generationer. Byrådet ser således en bæredygtig og aktiv brug af naturværdierne som en fremtidig megasatsning. Vi vil bruge vores natur til aktivitet og unikke oplevelser. Vi skal ikke blot være et smukt sted, vi skal også have en aktiv naturprofil og bruge områdets naturmæssige potentiale som afsæt for realisering af ambitionen om et oplevelsesøkonomisk og kreativt vækstcenter. Søerne med tilhørende arealer giver os nogle helt unikke muligheder. I industrisamfundet udviklede Silkeborg by og andre byer sig med ryggen mod sø-arealerne. Nu skal byen vende sig om og udvikle sig med ansigtet ud mod søerne, så søerne og de sø-nære arealer indbyder til aktiviteter, der giver liv og oplevelser for alle. Det vil gøre Silkeborg Kommune endnu mere attraktiv for borgere, erhvervsliv og gæster. Silkeborg by, kommunens øvrige byer og landdistrikter har næsten alle kort afstand til gode naturområder, som kan bruges aktivt i forhold til attraktive og sunde bosætningssteder, fysisk udfoldelse og gode oplevelser. Vi har gode muligheder for at skabe ny natur ved at trække den bynære natur ind i bymiljøer og bebyggede områder. Ved at etablere informationstavler, løbeposter, legemuligheder m.m. vil vi opfordre til, at endnu flere færdes i og bruger den bynære natur aktivt. Udover at give kommunens borgere bedre muligheder for aktiv brug af naturen ser Byrådet også et stort oplevelsesøkonomisk potentiale i en mere systematisk og opsøgende formidling omkring natur og naturoplevelser, bl.a. i forhold til turister, nye uddannelsesinitiativer og virksomheders tilbud til medarbejdere. I tilknytning til anlæg af Silkeborgmotorvejen vil vi synliggøre og udstille naturen og give bilisterne en fornemmelse af områdets naturprofil. 10 Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi 11

7 Erhverv Byrådet vil understøtte et robust og kreativt erhvervsliv med internationalt udsyn Hovedmålet er en fortsat positiv erhvervsudvikling, som tilfører området attraktive arbejdspladser og et dynamisk erhvervsklima, der har øje for globaliseringens muligheder. Også i forbindelse med erhvervsudvikling vil vi holde fokus på miljømæssig bæredygtighed og lavt energiforbrug. Silkeborg Byråd vil derudover have særligt blik for kreativitet og oplevelsesøkonomi som en ny erhvervsmæssig vækstmotor med betydning og potentiale for stort set alle brancher. Befolkningstilvæksten giver os gode kort på hånden i forhold til erhvervsudvikling. Silkeborg Kommune forventes fortsat at opleve fremgang i arbejdsstyrkens størrelse i modsætning til tendensen på landsplan. Med unikke naturværdier, stærke kreative miljøer og placering i den østjyske byregion, har Silkeborg Kommune særlig gode muligheder for at udnytte den vækstmotor, der ligger i det oplevelsesøkonomiske felt. Med udgangspunkt heri bliver den store opgave at identificere, hvor Silkeborg med særlig fordel kan gøre sig gældende i at omsætte oplevelsesøkonomi og kreativitet til erhvervsmæssige aktiviteter, virksomheder og nye arbejdspladser. Oplevelsesøkonomi handler bl.a. om værdiskabende samspil mellem producent og forbruger og er derfor relevant for både service- og produktionsvirksomheder. Oplevelsesøkonomiske elementer i form af den gode historie om produktets tilblivelse, involvering af brugerne i produktudvikling, anderle- des markedsføring og distribution kan blive grundlag for yderligere aktivitet og indtjening for mange virksomheder. F.eks. har områdets mange producenter af kvalitetsfødevarer et godt grundlag for at bruge oplevelsesøkonomien til yderligere aktivitet og indtjening. Vi har et godt udgangspunkt for at bringe kultur i spil som kilde til udvikling og nye arbejdspladser. De mange festivaler, musikaktiviteter, teaterarrangementer og masser af udøvende kunstnere rummer mange muligheder for et stærkt samspil mellem kultur og erhverv. Indenfor Sundhedsfremme, Kur og Wellness har vi også, i kraft af beliggenhed, naturen og tidligere position som Kurby, potentialer, som vi skal forstå at omsætte til nye anlæg og aktiviteter. Mange års målrettet satsning på miljøområdet har betydet opbygning af et stærkt miljøfagligt fundament omkring Ferskvandscentret og de to universitetsafdelinger, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og DTU Aqua. Indsatsen på dette felt har bragt Silkeborg i en gunstig position, hvad angår miljøvirksomheder. Vi skal videreføre dette, således at miljøklyngen vokser, med fokus på hele vandkredsløbet, f.eks. gennem konkrete forsknings- og udviklingsprojekter, der understøtter det nationale arbejde med vandmiljøplaner. Byrådet har flere instrumenter, der kan fremme og assistere den ønskede erhvervsudvikling. Kommunen vil, via sin erhvervsfremmeindsats, bidrage til, at områdets virksomheder tilbydes rådgivning, får adgang til ny viden og nye vækstredskaber samt understøtte iværksætteres arbejde med etablering af nye levedygtige virksomheder. Fysisk planlægning skal sikre attraktive udviklingsrammer for vores erhvervsliv. Elementer heri er solid infrastruktur, fokus på samspil med landskab og natur, omdannelse af ældre traditionelle industriområder til moderne og fremtidsorienterede erhvervsmiljøer med tydelige krav om miljøhensyn og lavt energiforbrug samt gode rammer for netværk og samarbejde mellem virksomhederne. Derudover vil vi have opmærksomhed på landbrugserhvervets særlige forhold og muligheder, således at det også fremover vil spille en rolle i kommunens erhvervsprofil. Gennem samarbejde med relevante partnere vil vi understøtte etablering af nye erhvervsrettede uddannelser i området, f.eks. videregående uddannelser inden for oplevelsesøkonomi. Vi vil medvirke til styrket dialog mellem erhvervslivet og uddannelsesmiljøerne om udvikling af nye uddannelsestilbud, som giver et bedre samspil mellem efterspørgsel og udbud på uddannelse. Dette samspil er afgørende for, at virksomhederne og deres medarbejdere får det nødvendige kompetenceløft, der skal sikre fortsat vækst og udvikling. 12 Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi 13

8 Bycentrets liv Byrådet vil sætte pulsen i Silkeborg midtby i vejret Byrådet vil arbejde for at Silkeborg midtby summer af liv. Byens puls skal i vejret, faktisk vil vi gerne være lidt forpustede, når vi tænker og fortæller om den aktivitetsvifte, som borgerne involverer sig i og som former fællesskaber. Byen skal have mangfoldighed og appellere til alle aldersgrupper. Vi vil bruge byrummet til mange forskellige aktiviteter En attraktiv midtby med et aktivt handelsliv og en mangfoldighed af spændende oplevelser er et væsentligt plus for alle kommunens borgere, uanset hvor man bor. Samtidig vil vi have stærk fokus på, at bycentrets udvikling er bæredygtig og tager hensyn til miljøet. Ved at friholde attraktivt beliggende arealer for trafik og parkeringspladser, får vi mulighed for at udvikle nye byrum med helt nye aktiviteter, som eksempelvis henvender sig til børn og unge eller giver mulighed for fysisk eller kunstnerisk udfoldelse. Det gælder ikke mindst ved aktiv anvendelse af sønære arealer. En vej til at sætte pulsen op, er at tænke byrum ud fra en demokrativinkel. Det betyder blik for borgernes daglige færden og anvendelse af byrummet, specielt i forhold til byrummets funktion som mødested. Torve, pladser og gader skal være præget af mennesker, interaktion og fællesskab. Ved at indrette steder til fysiske aktiviteter som boldspil, rulleskøjteløb m.m. rummer byrummet også mange muligheder for, at den enkelte kan få pulsen op og forbedre sin sundhed En anden vigtig indgangsvinkel er kreativitet i form af udsmykning, vandkunst, optræden og pladser som indbyder til leg, hygge, markedsaktiviteter osv. Ved fremtidig disponering af arealer og bebyggelse i midtbyen vil vi have fokus på, hvorledes den konkrete udformning og anvendelse fremmer liv og fællesskab. Byfortætning og skabelse af sammenhæng mellem midtbyens forskellige byrum og områder er vigtigt i forhold til byens puls. Silkeborg by består af flere bydele og pladser med hver sit særpræg Papirfabrikken, Havnen, Kulturtorvet på Bindslevs Plads, Torvet, Søtorvet og gågaderne. Byrådet vil arbejde for, at oplevelser og puls binder disse sammen til et bycenter, hvor man uden videre bevæger sig rundt mellem de forskellige byrum og oplevelser. Vi ønsker således et sammenhængende bycenter, hvor vi samtidig bevarer og udvikler de enkelte områders særpræg og særlige aktiviteter. For et par af områderne, bl.a. Søtorvet og Havnen, foreligger allerede forskellige forslag til nybyggeri og nye aktiviteter. Byrådet ønsker disse og evt. andre forslag nærmere undersøgt og vurderet med henblik på at sikre, at nye byggeprojekter understøtter målet om et sammenhængende bycenter med oplevelser, der skaber liv og bevægelse. Et bredt og dynamisk handelsliv med moderne og kvalitetsbetonede butikker og oplevelser er ligeledes afgørende for et bycenter med puls og liv, hvilket igen giver godt grundlag for nye investeringer i detailhandel. For at styrke et dynamisk udviklingsgrundlag for varieret udbud af specialbutikker med høj kvalitet og serviceniveau, tilkendegiver Byrådet, at etablering af nye center- og shoppingaktiviteter for specialvarer skal ske i midtbyen. Som supplement hertil er det en bevidst strategi, at der i den nordlige del af Silkeborgs butiksområde ved Nordre Ringvej skabes mulighed for placering af op til 3 større udvalgsbutikker på mellem og m². Bestræbelserne på at skabe en endnu mere levende bykerne skal ske under hensynstagen til midtbyens infrastruktur. Tilgangsvinklen er klar - midtbyen skal være præget af mennesker, velfungerende bygninger og spændende arkitektur, ikke af biler. Udfordringen bliver at løse dette uden at tilgængeligheden knægtes. 14 Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi 15

9 Landdistrikter Byrådet vil give alle kommunens byer og lokalsamfund mulighed for at udvikle sig og udnytte det enkelte områdes særlige potentialer og kvaliteter. Vi vil aktivt understøtte de lokale kræfters initiativ og virkelyst og bygge videre på det, der virker. Kommuneplanen skal således skabe det planlægningsmæssige grundlag for, at Silkeborg Kommune forbliver et mangfoldigt sted med forskellige typer af større og små byer og landområder. Også selvom det betyder forskelle mellem lokalområderne. Byrådet ser forskelligartede lokalsamfund som grundlag for mangfoldighed Hvert lokalområde, specielt i landdistrikterne, har sine egne kendetegn og særlige styrker med deraf følgende forskelligartede vilkår for bosætning, aktiviteter og socialt liv. Hovedparten af landdistrikterne har masser af udviklingskraft, specielt i forhold til at styrke deres bosætningsmæssige og naturmæssige kvaliteter. En udviklingskraft der ofte kommer til udtryk gennem sammenhold, engagement og parathed til medansvar. I samarbejde med de lokale kræfter vil vi arbejde for, at såvel by som land får gavn af vores mål om flere borgere, flere arbejdspladser og bedre levevilkår. En kraftigere fokusering på vores naturpotentiale og mulighederne i oplevelsesøkonomien har helt særlige perspektiver for flere af kommunens landdistrikter. I de mellemstore byer og landsbyer er der god basis for skabelse af mere puls og liv, f.eks. ved at etablere mødesteder og faciliteter til leg og fysisk aktivitet i byrummene. I forbindelse med udlæg af nye områder til boliger i landsbyerne, skal bæredygtighed og lavenergi tænkes ind som et naturligt element. Vi vil skabe grundlag for en varieret befolkningssammensætning og gerne give plads for nye boformer. Vi vil bringe de bolignære naturværdier aktivt i spil. I vores planlægning og naturpleje vil vi have øget opmærksomhed på overgangen mellem bebyggelse og det åbne land, så der er nem og naturlig adgang for borgerne til at færdes og være aktiv i naturen. 16 Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi 17

10 Kreativitet og mod Byrådet vil fremme en Silkeborg-ånd præget af mod og kreativitet Opbygning af et udviklingsklima, der understøtter og bringer borgernes, erhvervslivets og alle øvrige aktørers iderigdom i spil, er en af Byrådets megasatsninger. Byrådet vil fremme udviklende og aktive fællesskaber, der kan bringe vores kreative potentiale i spil og give værditilvækst. En sådan aktivering af kreative kræfter kan eksempelvis føre til helt nye kulturelle tilbud, anderledes boligformer, nye sundhedsinitiativer, kreative uddannelsesmuligheder og spændende og innovative arbejdspladser. Samtidig får vi sat Silkeborg Kommune på landkortet som et sted, hvor det er godt at være for kreative og engagerede ildsjæle. Silkeborg Kommune tiltrækker allerede kreative mennesker, og vi vil gerne have endnu flere engagerede medborgere. Det kreative potentiale næres af ungdom, eksisterende kreative miljøer, områdets bosætningsmæssige attraktivitet og kommunens geografiske beliggenhed. Vi vil indarbejde målet om kreativitet og mod i vores politiske mål vedr. bosætning, erhverv, uddannelsespolitik og kultur. Potentialet for et endnu mere udviklende samarbejde mellem borgere, erhvervsliv, kulturliv og uddannelse skal udnyttes ved at samle kræfterne i netværk. Disse er vigtige i forhold til at give oplevelsesøkonomien de bedste vækstmuligheder, så vi kan tiltrække og skabe nye aktiviteter og virksomheder. Vi vil aktivt søge at tiltrække nye uddannelsesinstitutioner og udvikle nye uddannelsestilbud, der fremmer kreativitet og oplevelsesøkonomi. Udover at styrke vores muligheder for at udnytte det oplevelsesøkonomiske potentiale, vil det give kommunen et stærkere grundlag for at tiltrække unge mennesker, som er vigtige for nye ideer og omsætningen heraf til aktiviteter og arbejdspladser. Det er Byrådets opfattelse, at kreativitet og mod og tæt samspil mellem de forskellige aktører er afgørende for kvalitet og fremtidssikret rentabilitet, når store projekter skal realiseres. Byrådet støtter etablering af en Arena med multifunktionelle faciliteter til såvel elite- som breddeidræt. I forbindelse med udformningen af et sådan anlæg vil Byrådet derfor søge at inddrage alle kreative tanker, så vi får et anlæg, der sprudler af liv. I debatperioden modtog vi mange kreative og spændende ideer, som nu skal vurderes nærmere. Byrådet ser således flere perspektiver i et forslag om videreudvikling af Jyllandsringen til et nordeuropæisk center for motorsport. Vi vil give mere plads til kreativitet og nytænkning i nybyggeri til såvel erhverv som boliger. Vores byggeri skal være af høj kvalitet, såvel funktionsmæssigt som æstetisk. Vi vil afprøve utraditionelt og eksperimenterende arkitektur og byggeri, der lægger op til videndeling, bæredygtighed, nye energiformer m.m. I den fysiske planlægning vil vi prioritere byrum, der fremmer spontanitet og samvær. Sigtepunkterne er attraktive pladser og mødesteder, som rammer for menneskers udfoldelse. 18 Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi 19

11 Udsyn og netværk Byrådet vil udvikle kommunen som et kreativt center med udsyn og stærke netværk Silkeborg Kommunes kvaliteter og muligheder skal udvikles og udnyttes optimalt i samspil med vores omverden, såvel den nære som den internationale. Byrådet vil til stadighed etablere gode samarbejdsrelationer med alle lokale aktører, organisationer, regionale aktører og politikere, folketingspolitikere samt EU og andre internationale sammenhænge, herunder vore venskabsbyrelationer. Vi skal have et stærkere blik for at inddrage flere forskellige og helt nye ressourcer og partnere i vores udviklingsarbejde gennem netværk. Byrådet vil være garant for, at Silkeborg Kommunes udviklingspolitiske mål og dagsorden er klart formuleret og kendt af alle. Byrådets afsæt for en tydeligere Silkeborg-stemme er aktiv udvikling af vores naturpotentiale, et kreativt og oplevelsesøkonomisk udviklingsmiljø i tæt samspil med et kulturliv præget af kvalitet og grokraft. En sådan klarhed giver et godt grundlag for igangsætning og prioritering af større projekter og bidrager til et attraktivt udviklings- og investeringsklima for mange samarbejdspartnere. Hermed tydeliggør vi Silkeborg Kommunes særlige rolle og funktion i den østjyske byregion og i forhold til udnyttelse af regionens oplevelsesøkonomiske og kreative muligheder og udvikling af en stærk international profil, som det er fastlagt i Region Midtjyllands oplæg til Regional Udviklingsplan. Med en sådan dagsorden udfordrer vi diverse opfattelser af, hvordan vi skal udvikle vores område. Vi tager nye udfordringer og ændrede vilkår til os og inviterer dermed alle, også nye og udefrakommende, partnere til at være med i udviklingsarbejdet og konkrete projekter. 20 Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi 21

12 Nærdemokrati Byrådet vil styrke kvalitet, dynamik og sammenhæng i vores udviklingsarbejde gennem nærdemokratisk dialog Kreative og modige løsninger kræver gensidig inspiration og dialog. Derfor er dialog mellem politikere, borgere, erhvervsliv og alle øvrige aktører af stor vigtighed, når vi skal udvikle vores kommune. Gennem dialog uden filter etablerer vi et fælles grundlag for såvel den generelle udviklingspolitik som konkrete projekter. Vi vil bruge dialogen til at kvalificere beslutninger og til at sikre medejerskab hos borgerne til de nødvendige beslutninger. Byrådet tager politisk lederskab på baggrund af samtale med borgerne. Nærdemokratiets kvalitet bestemmes ikke blot af Byrådets ageren, men også af borgernes interesse for og evne til som medborgere at gå ind i et egentligt samspil med politikerne. Et aktivt nærdemokrati handler ikke blot om dialog med lokalråd og borgergrupper. Det handler også om en kultur med aktivt medborgerskab og samfundsinteresse, hvor indflydelse og ansvar går hånd i hånd. Byrådet vil fremme det lokale initiativ og engagement, der er en vigtig forudsætning for, at der skabes mødesteder og rammer for fællesskaber. Vores mål om at skabe liv og puls i kommunens byrum skal således også ses i sammenhæng med nærdemokrati og involvering. Byrådet har godkendt en model for inddragelse af borgerne, der lægger vægt på tidlig involvering og reelle indflydelsesmuligheder. Vi vil i udstrakt grad gøre brug af moderne IT-kommunikationsredskaber, som muliggør en hurtig og målrettet kommunikation med alle parter. 22 Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi 23

13 Planstrategi Ny Kommuneplan for Silkeborg Kommune Med afsæt i Planloven og Udviklingsstrategiens 9 temaer vil Silkeborg Kommune inden sommerferien 2009 vedtage en ny samlet digital kommuneplan. Beslutningen om gennemførelse af en fuld revision bunder blandt andet i, at der i forlængelse af kommunesammenlægningen i dag findes 4 kommuneplaner og 2 regionplaner som hver er gældende for forskellige dele af kommunen. Dette medfører en lang række ulemper for borgere og erhvervsliv, kommunens administration osv. Kommunalreformen har samtidig betydet, at det emnemæssige indhold i de kommende kommuneplaner er udvidet markant. Kommuneplanerne skal således ud over det oprindelige kommuneplanindhold tillige omfatte hovedparten af indholdet fra de hidtidige regionplaner. Dette betyder, at den kommende kommuneplan vil blive en sammenfattende plan for hele kommunens område herunder såvel for byerne som for det åbne land. En omfattende vækst i de senere år har betydet, at de eksisterende planer er blevet realiseret hurtigere end forudsat i planlægningen. Der er derfor både behov for, og ønske om, at den hidtidige planlægning evalueres samt at der tages fornyet stilling til kommunens fysiske udvikling. Endelig bunder beslutningen om at gøre planen digital navnlig i et ønske om at sikre brugerne let adgang til kommuneplanen. En digital kommuneplan rummer samtidig en række dynamiske kvaliteter, som muliggør at kommuneplanen kan opdateres løbende, i takt med at der vedtages tillæg til planen. Hermed kan brugerne få let adgang til en ajourført kommuneplan på ethvert tidspunkt. Miljøvurdering Forslaget til Planstrategi 2007 for Silkeborg Kommune fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser eller konkrete planer og programmer. Det vurderes derfor, at forslaget ikke er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og på denne baggrund ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Denne planstrategi er udarbejdet i henhold til planlovens 23a som fastlægger, at byrådet inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode skal offentliggøre en strategi for den kommende kommuneplanlægning. Den kommende Kommuneplan vil afløse følgende gældende kommuneplaner med tillæg: Kommuneplan for Gjern Kommune, vedtaget den 11. maj Kommuneplan for Kjellerup Kommune, vedtaget den 22. juni Kommuneplan for Silkeborg Kommune, vedtaget den 25. juni Kommuneplan 2000 for Them Kommune, vedtaget den 18. juni Herudover vil Kommuneplan afløse de dele af følgende regionplaner som omfatter Silkeborg Kommune, med hensyn til det indhold som med kommunalreformen er overgået til kommuneplanlægningen: Regionplan 2005 for Viborg Amt, vedtaget den 9. maj Regionplan 2005 for Århus Amt, vedtaget den 6. dec Sammenfattende kan det siges, at den kommende kommuneplan skal give overblik samt være et smidigt og dynamisk administrations grundlag for et område i udvikling. 24 Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi 25

14 Bæredygtighedsstrategi Hovedvisionen for Silkeborg Kommunes Agenda 21-arbejde er at skabe en kommune, hvor miljøhensynet vejer tungt i alle beslutninger, og hvor der er fokus på at begrænse såvel de lokale som de globale miljøpåvirkninger, der følger af vore handlinger. Silkeborg Kommune vil bidrage til skabelsen af en bæredygtig udvikling med afsæt i følgende målsætninger: Mindskelse af miljøbelastningen Silkeborg Kommune ønsker: Rene vandløb og søer. Det langsigtede mål er, at der uden risiko kan bades i alle søer samt at der decentralt kan hentes rent og rigeligt drikkevand op fra undergrunden. At borgere ikke oplever unødige gener i form af lugt eller støj fra virksomheder eller anlæg beliggende i kommunen. En bæredygtig affaldshåndtering med høj grad af genanvendelse. Bæredygtig energiforsyning og -forbrug med fokus på at begrænse anvendelsen af fossile brændsler. Fremme en bæredyg tig by udvikling og byomdannelse Silkeborg Kommune ønsker: Smukke og rene byer, som er planlagt med særlig fokus på ressourcebevidsthed, tilgængelighed for alle samt byplanmæssig og æstetisk kvalitet. En fleksibel kollektiv trafik, der er attraktiv at benytte, og som kan tilpasses behovet for at give den optimale ressourceudnyttelse. Fremme af biologisk mangfoldighed Silkeborg Kommune ønsker: Forskelligartede vand- og naturområder med stor mangfoldighed i flora og fauna. At benyttelsen af naturen sker på et bæredygtigt grundlag. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet Silkeborg Kommune ønsker: Engagerede borgere og virksomheder som involverer sig i - og påtager sig et medansvar for - skabelsen af en bæredygtig udvikling. Denne bæredygtigheds strategi er udarbejdet i henhold til planlovens 33a som foreskriver, at byrådet inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode skal offentliggøre en redegørelse for kommunens strategi for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Bæredygtighedsstrategien afløser følgende gældende strategier for Lokal Agenda 21 i Silkeborg Kommune: PLANSTRATEGI For planlægning og lokal Agenda 21 - Gjern Kommune. AGENDA 21-strategi, Kjellerup Kommune 2004 Agenda 21 strategi for Silkeborg Kommune, 2005 Planstrategi - Them Kommune, Heri integreret Agenda 21-strategi. At overførslen af arealer fra land- til byzone begrænses gennem byfortætning og byomdannelse. 26 Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi 27

15 Forord Planlægning siden sidst Samspil Silkeborg Kommune ønsker: Helhedssyn og synergi gennem tværfagligt samarbejde på tværs af kommunens organisation. Bæredygtighedsstrategi Silkeborg Kommune vil: Skabe samspil om arbejdet med Agenda 21 i kommunen. Synliggøre kommunens arbejde med Agenda 21 for derigennem at inspirere andre til at gå i gang. Regelmæssigt vurdere om vi bevæger os i den rigtige retning, i forhold til lovgivningens krav og egne mål. Herunder redegøres for den planlægning som er gennemført siden revisionen af de gældende kommune- og regionplaner i kommunen. Redegørelsen henviser til den tidligere kommuneopdeling. Fastlægge indikatorer på en bæredygtig udvikling, som kan belyse, om det går den rigtige vej. Kommuneplan for Gjern Kommune Den gældende kommuneplan for Gjern Kommune blev vedtaget endeligt den 11. maj Der er efterfølgende vedtaget 5 tillæg til kommuneplanen i tilknytning til lokalplanlægningen for 5 konkrete projekter: 1. Voel, børnehave 2. Gjern, golfklub og sommerhusområde 3. Gjern, boligformål 4. Gjern Tømmerhandel, blandet bolig- og erhvervsformål 5. Voel, Gjern Rideklub, fritidsområde mv. Kommuneplan for Kjellerup Kommune Den gældende kommuneplan for Kjellerup Kommune blev vedtaget endeligt den 22. juni Der er ikke vedtaget tillæg til kommuneplanen efterfølgende. 28 Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi 29

16 Kommuneplan for Silkeborg Kommune Den gældende kommuneplan for Silkeborg Kommune blev vedtaget endeligt den 25. juni Siden vedtagelsen er der vedtaget 35 kommuneplantillæg hvoraf de 4 har karakter af større tema- og områderevisioner herunder; Detailhandels planen, Bymidteplanen og 2 strukturplaner for henholdsvis Balle-Buskelund og Funder. 1. Silkeborg, Brorsonsvej, boligformål 2. Silkeborg, Vestergade 53, boligformål 3. Resenbro, golfbane 4. Silkeborg, Stockholmsvej Øst, boligformål 5. Silkeborg, Slagterigrunden, boligformål 6. udgået 7. Hårup, erhvervsformål 8. Silkeborg, Borgergade Sølystvej, boligformål 9. Silkeborg, Drewsensvej Chr. 8 Vej, 10. Silkeborg, Ballevej Navervej, boligformål 11. Silkeborg, Borgergade - Lupin, bolig- og butiksformål 12. Silkeborg, Gødvad efterskole 13. udgået 14. udgået 15. udgået 16. Silkeborg, ved seminariet, boligformål 17. Silkeborg, Sydbyhallen 18. Silkeborg Centralsygehus 19. Silkeborg, Gødvad ældrecenter mm. 20. Silkeborg, Borgergade, centerformål 21. Resenbro, Dybdalen, boligformål 22. Silkeborg, Møllebækken, rekreative formål 23. Tollund, golfbane 24. udgået 25. Silkeborg, Århusbakken, bolig- og idrætsformål 26. Silkeborg, Bymidteplan, med 5 efterfølgende tillæg 27. Strukturplan Balle-Buskelund 28. Strukturplan Funder 29. Samletillæg: Boligformål: Gødvad, Skægkær samt Silkeborg sydby. Erhvervsformål: Resenbro. Bl. bolig- og erhverv: Virklund. Offentlige formål: Sejs (marina), Silkeborg sydby (trafikanlæg). Landsbyafgrænsning: Funder Kirkeby. 30. Detailhandelsplan 31. Kragelund, plejecenter og boliger 32. Silkeborg, Oslovej, Mørtelværk 33. Svejbæk, træskofabrik, erhvervsformål 34. Gødvadcentret 35. Silkeborg, Vestre Ringvej (Fiskars), boligformål 36. Svejbæk, Julsøvej (Træskohusene), boligformål 37. udgået 38. Silkeborg, Borgergade, center (Føtex) 39. Silkeborg, Thorsøhøjen, boligformål 40. Kragelund, Engesvangvej, boligformål 41. Silkeborg, Brorsonsvej, boligformål 42. Svejbæk, Julsøvej, boligformål Kommuneplan 2000 for Them Kommune Den gældende kommuneplan for Them Kommune blev vedtaget den 18. juni Der er efterfølgende vedtaget 19 gældende tillæg til kommuneplanen, herunder: 1. Knudlund, erhvervsformål 2. udgået 3. udgået 4. Gjessø, erhvervformål 5. Salten, centerområde 6. Gjessø, Gl. Skolebakkevej, boligformål 7. Them, boligformål 8. Them, gl. sportsplads, boligformål 9. Bakbjerg, golfbane 10. Hjøllund, bolig- og erhvervsformål 11. Bryrup Nord, boliger og rekreativt formål 12. Vinding, diverse bymæssige formål og Salten, boligformål 13. Salten, Theasminde, boligformål 14. Rodelund, Labyrinthia, forlystelsespark 15. Holtehusvej, sommerhusområde 16. Bryrup, erhvervsformål 17. Salten, boligformål 18. Bryrup, Lystruphave Efterskole 19. Gjøssø, center- og boligformål 20. Gjessø, boligformål 21. Them, boligformål 22. Knudlund, erhvervsområde Regionplan 2005 for Viborg Amt Den gældende regionplan for Viborg Amt blev vedtaget den 9. maj Følgende tillæg til regionplanen er vedtaget i den del af kommunen som tidligere hørte under Viborg Amt: Nr. 29 Landbrug, Astrupvej 18 Nr. 49 Landbrug, Iller Nr. 53 (RP2000) Landbrug, Kjellerupvej 67A Nr. 57 (RP2000) Øvegolfbane i Vium Nr. 68 (RP2000) Landbrug, Fruerlundvej 2 Regionplan 2005 for Århus Amt 30 Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi 31 Den gældende regionplan for Århus Amt blev vedtaget den 6. december Tillæg til regionplanen omhandlende nedenstående emner er vedtaget i den del af kommunen som tidligere hørte under Århus Amt: Retningslinie 3.7 Spildevandsrensning - kvalitetskrav Retningslinie 6.6 Deponeringsanlæg Landbrug, Nørreskov Bakke

17 Layout: Silkeborg Kommune Fællesstaben 2185 Februar 2008 Tryk: Silkeborg Bogtryk A/S