Indkomne forslag af interesse for formidling. Forslagene er listet, så de følger de emner, som de handler om.

Transkript

1 Indkomne forslag af interesse for formidling Forslagene er listet, så de følger de emner, som de handler om. Nummereringen er tilfældig og ikke udtryk for nogen prioritering, blot et registreringsid. Se endvidere regnearket for at få en anden sortering. 1

2 43 adfærd Udarbejdelse af folder som beskriver adgangsregler og god adfærd i offentlig og privat skov, ved stranden samt i det åbne land DGI Karpenhøj Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 68 adfærd Bedre information om stier og ruter samt om adgangsregler til offentlige og private arealer Områdemøde 1 Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 69 adfærd Tydeligere skiltning af områder med privat og offentlige arealer (specielt i skove) Områdemøde 2 Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 70 adfærd Markedsføring må ikke bevirke at folk tror de må være over det hele Områdemøde 2 X 71 adfærd Formidl om skader ved forkert brug frem for jura Områdemøde 2 Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 77 adfærd Bedre information om forskellen på rettigheder ved privat/offentlige arealer og bedre tydeliggørelse af hvornår man færdes på private og offentlige arealer Områdemøde 3 Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 7 aktivitetsmuligheder Synliggørelse af den maritime kulturarv og fremme af historiske træskibe i Ebeltoft Havn BLIS 32 aktivitetsmuligheder Skabelse af sammenhængende kulturmiljøruter i nationalparken fx emneruter vedr. kirker, herregårde, kystkultur o.s.v. BLIS Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 35 aktivitetsmuligheder Skabelse af en arkitektur tur i parken BLIS Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: X Friluftsliv: X Erhverv: 36 aktivitetsmuligheder Præsentation og formidling af gode kyst og havfiskeri muligheder inden for parken og af interessante undervandsforekomster (vrag og stenrev m.v.) Danmarks Sports Fritidsfisker og Amatørfiskerforening Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 58 aktivitetsmuligheder Kystkulturformidling med Veteranskibet Skødshoved Gert Bilander 63 aktivitetsmuligheder En årligt tilbagevendende Vanddag hvor der er fokus på formidling og udvikling af Nationalparkens 30 km2 store vandareal i forhold til såvel rekreative som erhvervsmæssige muligheder Nationalpark Mols Bjerges Venner Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: X 79 aktivitetsmuligheder af arkitekturhistorie Friis og Molkte Områdemøde 4 2

3 102 aktivitetsmuligheder Udvikling af formidlingen gennem større tilgængelighed spartnerskabet 109 aktivitetsmuligheder Byrådet ønsker at der sættes fokus på: og synliggørelse af sammenhængende stier og ruter for forskellige brugergrupper Syddjurs Kommune Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 15 bæredygtighed stjeneste om bæredygtig levevis og naturforståelse med udgangspunkt fra frilandshaven og Ravnen i Friland Friland X 3 center Flere ønsker til udformning af en geologisk udstilling i nationalparkens informationscenter Dansk Geologisk Forening Har interesse for: : X Forskning: Natur: X Kultur: Friluftsliv: Erhverv: 9 center Etablering af formidlingssatellit/besøgscenter i Ebeltoft. 10 center Medvirke til opsætningen af det kulturhistoriske Lystøndeskur fra Holmen som informationscenter for kulturmiljøet i Købstaden Områdemøde 4 12 center Velkomstcenter ved Egsmark Hans Grøn Områdemøde 4 24 center scenter ved parkeringspladsen til Slotsruinen i henhold til Rønde Kommunes tidligere planlægning. Hans Kristiansen 26 center Fugletårn ved Stubbe Sø vestenden af søen vil også være velegnet til et lille naturcenter DOF Østjylland 30 center Kulturformidlingsenhed ved Ørnbjerg Mølle 42 center Opgradering af Karpenhøjs åbne besøgscenter DGI Karpenhøj Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 57 center Etablering af mindst et formidlings/besøgscenter, drevet af nationalparken. Dette/disse kombineres med satellitter til søgning af information og ruteplanlægning i nationalparken. 3

4 62 center Etablering af informationscentre. Etableringen af mindst et formidlings/besøgscenterskal drives af nationalparken og herfra skal der guides til de øvrige og til nationalparkens faciliteter og muligheder Et samlende besøgscenter med: åbne udstillinger / direkte formidling / Gør det selv formidling / Skoletjeneste / Netbaseret formidling / Digital formidling / Publikationer / Rådgivning Molslaboratoriet 76 center Etablering af en mini nationalpark på 40 X 40 m med angivelse af stier, støttepunktet og oplevelsesmuligheder Områdemøde 3 88 center Større bemandet formidlingscenter Pilotprojektet 89 center Decentralt etableres en række støttepunkter for introduktion til parken og for at give orientering om lokalområdet Pilotprojektet 95 center Etablering af et besøgscenter i et velegnet Egil Fischer hus i Femmøller strand Astrid Søe 96 center Etablering af en mini nationalpark bl.a. til illustration af parkens grænser, indhold og muligheder Astrid Søe 99 center Etablering af et eller flere bemandede velkomstcentre gerne i tilknytning til andre velkomstaktiviteter. Synliggørelse af den decentrale formidlingsstruktur og dens aktører. spartnerskabet 104 center Etablering af et formidlingssted i købstaden evt. på Torvet 5, hvis bygningen overgår til museum Den Østjyske Museumsfusion 111 center Etablering af udstilling om jagtens historie og funktion som kulturbærende element Danmarks Jægerforbund 14 Egil Fischer Forskønnelse, synliggørelse og formidling af Egil Fischers byplan, Herunder udarbejdelse af en bevarende lokalplan Grundejerforeningen Femmøller Strand 110 Egil Fischer Synliggørelse af Egil Fischers haveby, erhvervelse og pleje af areal som ikke må bebygges samt pleje af fællesarealer omkring Møllestien Bodil Bach, Steen Andersen og Carsten Holst 34 erhvervsudvikling Projekter for genanvendelse af ledige driftsbygninger i det åbne land BLIS X 4

5 48 erhvervsudvikling Udvikling af retningslinjer for brug af nationalparkens brand og logo, pris for anvendelse heraf, samt klare regler for arrangementer i nationalparken X 80 erhvervsudvikling af hvor man kan øge midler og hvor mange fra Nationalparkfonden, økonomiske rammer Områdemøde1 X 97 formidlerforum Beskrivelse af nationalparkens samarbejde med /relation til formidlingspartnerskabet i forhold til formidling i nationalparken og tilgrænsende områder. Herunder den organisatoriske placering af koordineringen spartnerskabet 98 formidlerforum Etablering af et nyt orienterende formidlerforum for alle formidlingsaktører i området bl.a. med det formål, at udarbejde en samlet formidlingsplan for Nationalparken spartnerskabet 20 informationstavler Kompasrose med angivelse af udsigtens indhold ved Trehøje (som på Agri Baunehøj) Anne Marie Foged Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 52 informationstavler Informationstavler ved vigtige/interessante kulturhistoriske steder. 53 informationstavler Informationstavler ved vigtige/interessante kulturhistoriske steder og Frilæggelse af vigtige kulturspor i landskabet. 74 informationstavler Mere information om hvad der kan ses, når man er på et sted Områdemøde interaktive medier Skabelse af et fælles virtuelt rum for drøftelse af forslag og projekter fra Nationalparkbestyrelsen Datalogisk Institut Har interesse for: : X Forskning: X Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 114 interaktive medier Opsætning af sensorer skånsomt i naturen som kan bibringe gæster oplysninger og oplevelser Datalogisk Institut Har interesse for: : X Forskning: X Natur: X Kultur: Friluftsliv: Erhverv: 19 interaktive medier Muligheder for at booke faciliteter Anne Marie Foged Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 31 interaktive medier Interaktive kort der viser muligheder fx for parkering. Anne Marie Foged Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 39 interaktive medier Anvendelse af GIS til formidling af geologien og udarbejdelse af en 3D animation af landskabsdannelsen Dansk Geologisk forening 5

6 41 interaktive medier Udvikling af internet og folderbaserede temature i nationalparken samt en udeskoletjeneste DGI Karpenhøj 51 interaktive medier Styrket formidling gennem interaktive kortmuligheder med point of interest muligheder samt formidlingen til downloads af lyd, billeder og videoklip i felten 73 interaktive medier Flere audio guides og mere mobilteknologisk information Områdemøde 3 85 interaktive medier Elektronisk nationalparkportal Pilotprojektet 101 interaktive medier Udvikling af formidlingen gennem nye interaktive formidlingsformer spartnerskabet 1 kulturformidling Kortlægning og beskrivelse af nationalparkens geologi som grundlag for en samlet fortælling om landskabsdannelsen, idekatalog til turguider, udpegning af lokaliteter til formidling m.v. Dansk Geologisk Forening Har interesse for: : X Forskning: X Natur: X Kultur: X Friluftsliv: X Erhverv: 8 kulturformidling Brug af Torvet 5 til kulturformidling specielt af den fysiske kulturarv fx fritidskulturens fysiske spor BLIS 11 kulturformidling Synliggøre og forbedre adgangsforholdene til det det højeste punkt på Hasnæs halvøen (Skelhøje) Området ejes af kommunen og er velegnet til at fortælle om købstadens og områdets historie Knud Thorgård Områdemøde 4 Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 16 kulturformidling Kalø Slotsruin formidlingsprojekt Hans Kristiansen 18 kulturformidling Synliggørelse af de historiske og nutidige kunstnerkolonier på Mols Poul Erik Bærentzen 125 kulturformidling Åben arkæologisk udgravning ved Basballe i en jernalderlokalitet (mere herom på kulturmødet) Syddjurs Museum Har interesse for: : X Forskning: X Natur: Kultur: Friluftsliv: Erhverv: 23 kulturformidling Synliggørelse og formidling af oldtidsagre i Sønderskoven ved Rugaard Michael Vinter X 33 kulturformidling En nations historie belyst gennem Nationalparkens kulturhistoriske spor BLIS 6

7 37 kulturformidling Udarbejdelse af kort over geologiske lokaliteter og specielle turfoldere, som fortæller om det glaciale landskab. Herunder en sikring af at landskabselementerne forbliver synlige. Dansk Geologisk forening 38 kulturformidling Fokus på gamle råstofgrave og den dybtliggende geologi. Fokus på den erhvervsmæssige relation til geologien fx kalkovnene Dansk Geologisk forening 44 kulturformidling Projekt for synliggørelse og formidling af parkens indhold og kvaliteter Erik Andersen 49 kulturformidling Levende kulturformidling i samarbejde med museer og frivillige. 50 kulturformidling Oprette en oversigt over kulturformidlere i området, kombineret med et bookingsystem. Gerne i samarbejde med Syddjurs Portalen. 55 kulturformidling Sikre en god balance mellem professionelle formidlere og frivillige lokale historiefortællere. 67 kulturformidling Story telling formidling, f.eks. med molbohistorier Områdemøde 1 75 kulturformidling Omdannelse af en landejendom til historisk ejendom, hvor man bruger de gamle dyrkningsmetoder Områdemøde 3 X 78 kulturformidling Fortælle (hele) Danmarks udviklingshistorie gennem kulturhistoriske levn og spor i Nationalparken Områdemøde 3 81 kulturformidling Etablering af et historisk landbrug Peter Odderskær X 86 kulturformidling Oprettelse af en kulturvejlederstilling Pilotprojektet 87 kulturformidling Oprettelse af åbne arkæologiske udgravninger Pilotprojektet 106 kulturformidling Byrådet ønsker at der i planlægningen sættes fokus på bl.a. formidling af historien om landskabets dannelse Syddjurs Kommune 7

8 112 kulturformidling Byrådet ønsker at der økonomisk og planlægningsmæssigt bidrages til bevarelse, synliggørelse, tilgængeliggørelse og formidling af kulturmiljøer, kulturhistoriske spor og den fysiske kulturarv. Syddjurs Kommune 91 kulturvejleder Øget kulturformidling fx ved oprettelse af en kulturvejlederstilling Pilotprojektet: X 105 kulturvejleder Oprettelse af en kulturvejlederstilling, gerne i samarbejde med museet. Den Østjyske Museumsfusion 5 nationalparkuddannelse Uddannelseskorps, der skal kunne aflaste lærerne i naturuddannelsesinstitutioner Områdemøde 3 Har interesse for: : X Forskning: Natur: X Kultur: X Friluftsliv: Erhverv: X 6 nationalparkuddannelse Skabe uddannelsesinstitution, som uddanner inden for natur, formidling o.l. (nationalparkuddannelse) Områdemøde 3 Har interesse for: : X Forskning: Natur: X Kultur: X Friluftsliv: X Erhverv: X 56 nationalparkuddannelse Etablering af uddannelse/kursus for alle som arbejder med formidling i nationalparken. 64 nationalparkuddannelse Etablering af et kartotek for personer der vil deltage i frivillig formidling Foreningenen er villig til at opstarte arbejdet for senere overdragelse til sekretariatet Nationalpark Mols Bjerges Venner 107 nationalparkuddannelse Det anbefales at der arbejdes for en professionalisering af formidling gennem uddannelse og certificering Syddjurs Kommune 2 netværksdannelse Udvikling af formidlingen gennem forskning og registrering spartnerskabet Har interesse for: : X Forskning: X Natur: Kultur: Friluftsliv: Erhverv: 60 netværksdannelse Styrkelse og koordinering af naturvejledningen i forhold til lokale aktører Molslaboratoriet 94 netværksdannelse Styrkelse af formidlingspartnerskabet Syddjurs Kommune 47 PR Udgivelse af en nationalpark avis. Eventuelt i samarbejde med de lokale dagblade. 59 PR Udarbejdelse af en kanon for Nationalparken Mette Foged 66 PR En samlet oversigt over foldere og publikationer inden for NP Områdemøde 1 8

9 72 PR Cd ere med alle informationer om nationalparken Områdemøde 3 84 PR Periodevis udgivelse af en nationalparkavis Pilotprojektet 17 rasteplads Etablering af rasteplads ved Hovedvej 21 ved Langsø DOF Østjylland Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 25 rasteplads Holdeplads/udsigtsplatform vest for den nye Skærsø Engsø DOF Østjylland Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 13 sti Udbygning af stinet, faciliteter og kort/brochure i og omkring Egsmark moser Thomas Hvam Pedersen Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 27 sti Kulturhistorie og naturhistorien samt stier omkring Øer Helle og Vagn Løkkegaard Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 28 sti Øge synliggørelse og adgangsforhold til fortidsminder omkring Øer Områdemøde 4 29 sti Stirundtur omkring Ørnbjerg Mølle på ca. 6 km. DOF Østjylland Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 40 sti Udlægning af stier til forskellige former for færdsel (ridestier, cykelstier, mountainbike ruter og vandreruter m.v.) DGI Karpenhøj Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 45 sti Planlægning af ruter, stier og adgangsforhold i tæt dialog med ejere brugere og interessegrupper Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 82 sti af istidslandskabet med strategiske rydninger og geologisk rute i landskabet Pilotprojektet Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 21 trafik Færdiggørelse af projekt om formidling og synliggørelse af kulturhistoriske vejvisersten DGI Karpenhøj 65 trafik Opsætning af skilte ved indfaldsveje til nationalparken Ole Kragelund (mødte op på kontoret) 22 uddannelse af natur til børn i alderen 3 til 6 år Naturbørnehaven Mols Bjerge Har interesse for: : X Forskning: Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 9

10 46 uddannelse Undervisningstilbud og information af friluftsmuligheder til skoleklasser og lejrskoler samt Målrettet formidling til campister. 83 uddannelse Skoletjeneste speciel fokus på formidling til børn og unge Pilotprojektet 92 uddannelse Naturskoleprojekt (Molsskolen): Øge elevernes kendskab til naturtyper og hvordan man gebærder sig i naturen Poul Erik Bærentzen 93 uddannelse Oprettelse af en naturklub i samarbejde med Nationalparken Syddjurs Kommune 100 uddannelse Udvikling af formidlingen gennem uddannelse og certificering, spartnerskabet 103 uddannelse Udvikling af formidlingen gennem uddannelse af børn og unge spartnerskabet 108 uddannelse Der opfordres til et samarbejde om udvikling af skoletjeneste med udgangspunkt i Naturcenter Syddjurs Syddjurs Kommune 90 vedligehold Øget synliggørelse af kulturhistoriske værdier og herunder fortidsminder gennem pleje og vedligeholdelse samt forbedring af adgangsforhold Pilotprojektet: 10

11 Uddybende beskrivelse af forslag: Forslag fra møder Disse forslag er fremsat mundtligt, derfor er der ikke yderligere dokumentation Forslag fra pilotprojektet Der henvises til pilotprojektet. Forslag nr 1 Kortlægge og beskrive geologien i nationalparken både ud fra tidligere undersøgelser og nye data, men også ved besigtigelse, opmålinger og feltarbejde. Arbejdet foreslås udført af en førende og anerkendt kvartærgeolog og skal danne rammen for; a. En samlet fortælling om geologien i Nationalparken b. Et idekatalog til udarbejdelse af turguider, aktiviteter m.m. c. Udpegning af konkrete lokaliteter, der enten skal beskyttes, synliggøres, fremhæves m.m. d. En prioritering af, hvad der skal udstilles og formidles i forbindelse med et evt. oplevelsescenter (Uddrag af bilag 19 Dansk Geologisk Forening) Forslag nr 2 Udbygge viden: For at sikre aktuel og spændende formidling er det vigtigt til stadighed at udbygge det vidensgrundlag formidlingen hviler på, både gennem forskning og registrering. Nationalparkplanen bør derfor understøtte vidensopsamling igennem forskningsprojekter, beskrivelser og dokumentation, gerne med borgerinddragelse og videreformidling for øje (Uddrag af skrivelse fra spartnerskabet, bilaghæfte nr. 3) Forslag nr 3 Dansk Geologisk Forening I forbindelse med et eventuelt oplevelsescenter kunne vi ønske os: e. En stensamling over områdets ledeblokke samt kalk og flint f. Samling af fossiler, man kan finde i området g. Prøver fra en boring i området meter for meter så folk kan se, hvad der ligger i undergrunden. h. Bringe gamle højdemodeller i træ frem af gemmerne og pudse dem af i. Vise animation og film om geologi og landskabsdannelse (Uddrag af bilag 19 Dansk Geologisk Forening) Forslag nr 7 Fremme af historiske træskibe i Ebeltoft Havn og f.eks. ved de gamle ladepladser evt, lavere havnelej e for både af kulturhistorisk værdi? (uddrag af skrivelse fra BLIS bilagshæfte 2) Forslag nr 8 Det gamle Rådhus (Politistationen) på Torvet formidling af Ebeltoft samt evt. den øvrige bygningskultur i Nationalparken(uddrag af skrivelse fra BLIS bilagshæfte 2) Forslag nr 9 en i Nationalpark Mols Bjerge indgår i en overordnet formidling i de danskenationalparker, som er kendetegnet ved kvalitet og professionalisme. Dette sikres gennem et stort formidlingscenter i nationalparken som også er ansvarlig for en basis uddannelse af alle formidlere. Informationscenteret støttes af en række formidlingssatellitter rundt om i nationalparken. Der findes en oversigt over alle formidlere i området, i kombination med et bookingsystem. Nationalparken skal kunne opleves uden først at besøge formidlingscentret, så derfor skal skiltningen i nationalparken og den information, der kan hentes online, være fyldestgørende og let tilgængelig. I selve nationalparken informeres om naturen via en række tematiske naturrum, fysiske bygninger hvor eksempelvis fauna eller flora præsenteres. Desuden anvendes den nyeste teknologi i nationalparkens formidling. Det fremgår klart hvor, hvornår og hvorfor der eventuelt er adgangsbegrænsninger i visse områder. Kontakten til private lodsejere, borgerinddragelsen og samarbejdet med lokale organisationer foregår på demokratisk vis og sikrer en konstruktiv dialog mellem interessegrupper. (uddrag af skrivelse fra b ilag 4) 11

12 Forslag nr 12 Besøgscenter Egsmark, Hans Grøn, Bilag nr. 14. Forslag nr 13 Ide til udvikling af Nationalparken: Da nationalparken omfatter meget bymæssigt boligområde og sommerhus områder, er det en væsentlig opgave, at give disse områder den lettest mulige adgang, til de omfattende natur arealer der ligger tæt på boligområderne. Som et konkret eksempel, er hvor jeg selv bor i Egsmarklund, og lige øst for denne bebyggelse, ligger Egsmark moser et sammenhængende ca. 6 8 ha stort mose og eng areal, (stor part af engområdet er våde enge), og midt i forløbet er jeg ejer af ca. 2 2,5 ha af dette mose og eng areal, jeg har på frivillig basis, etableret sti systemer med offentlig adgang, fra Egsmarklund bebyggelsen over til Dråby Kirkevej, stier som er meget anvendt af beboere i Egsmarklund og bolig områderne ved Søparken, Søskrænten samt andre fjernere liggende boligområder. Det bør i fremtiden være et oplagt emne for Nationalparken, at sikre stiforbindelser fra både eksisterende og kommende bolig og sommerhus områder. For kommende byggeområder, skal sti forbindelsen etableres i planlægningsfasen. Det er helt klart at dette arbejde, skal være et samarbejde med kommunen, men Nationalparken skal have et Sekretariat, der magter at være den initiativ tagende i samarbejdet. Det synes oplagt, at natur områder der grænser op til bolig og/eller sommerhus områder, skal have et markeret stisystem, der giver en let adgang til naturen, for fastboende og gæster. Jeg synes, området kan give en god natur oplevelse, stort set hele året rundt, men ganske særligt i fuglenes træk tider, hvor mange trækfugle tager et kort eller længere ophold i moserne. Jeg har på mit grund areal, etableret stier i forlængelse af Langdalsvej og Engdalsvej, de to stier mødes og føres over en lille bro over det smalleste af vådområdet, og stien fortsætter op og tilsluttes Dråby Kirkevej. Stier over min grund, er gjort tilgængelig for offentlig benyttelse, ved skiltning med det officielle privat skov skilt. Mine stier ligger i en naturlig forlængelse af et godt sti system i Egsmarklund bebyggelsen, der videre har stiforbindelse til Eblelunden og Mimosavej området. Det skulle glæde mig om, Nationalparken vil indgå i et samarbejde, vil være med til at åbne og vedligeholde naturområderne her i dette område. Jeg ville se frem til forbedringer af forholdene, ved et samarbejde som følger: 1. Øget åbenhed også i mose eng områderne syd og nord for mit område. 2. Bedre samordnet vedligeholdelse af hele området. 3. Udarbejdelse af kort / brochure over stiforløbet, evt. parkerings mulighed, samt beskrivelse af naturtyper i området. Egsmark, den Med venlig hilsen, Thomas Hvam Pedersen, Langdalsvej 27, Egsmarklund, 8400 Ebeltoft. Forslag nr. 14 For at gøre Fischer og hans byplan færdigt, vi foreslå at der laves en lokalplan for den del af vort område. Lokalplanen bør dels erstatte de mange enkeltservitutter på ejendommene, dels gøre indsigelses og beslutningsgangene til forvaltningen af Fischers arv enklere. Det ville være fantastisk, hvis Nationalparken i denne sammenhæng kunne indgå i at tilbageføre dele af området og evt. nogle af husene til en mere oprindelig stand. Det ville være ønskeligt, hvis de nuværende ejere af Fischer husene kunne få hjælp, så de kan føre husene op til dette årtusindes standarder, uden at miste det arkitektoniske og byplanlægningsmæssige særkende. Men vi ønsker ikke en museumsby, hvor alt er fredet. (Uddrag af bilag 12 Femmøller grundejerforening) Forslag nr 15 Projektforslag i forbindelse med planen for Nationalpark Mols Bjerge: Frilandshaven som udgangspunkt for FrilandsSkolen for Bæredygtighed. Projektidé Der tænkes udviklet en formidlingstjeneste, som tager udgangspunkt i praktiske eksempler på bæredygtig levevis og naturforståelse. Frilandshaven og huset Ravnen er oplagt centrum for de fysiske rammer, som helt naturligt også vil inddrage det øvrige Friland og naturen i lokalområdet. Der ønskes udviklet en række aktivitets tilbud, som peger mod en samfundsudvikling med en langt højere naturforståelse og mere bæredygtig naturudnyttelse, end vi har oplevet gennem de seneste generationer. Eksempler på emner, som kan være basis for aktivitet tilbud: - Den bæredygtige, naturnære have med økologiske dyrkning af hjemmehørende planter og fokus på biodiversitet indenfor såvel flora som fauna (pindsvinehuler, sommerfugleplanter, biller, fuglehuse, bier mv) 12

13 - Vilde nytteplanter til øget sundhed (herunder lægeplanter) og madlavning (bl.a. bålmad, udekøkken, jordovn, men også mere alm. køkkenbrug) - Genbrug i have og natursammenhæng. Kompost, regnvand, spildevand er nyttevand, økologisk forståelse. - Kreativitet og kunst. Brug af naturens materialer i bolig og havesammenhæng brugskunst såvel som kreativ kunst til stimulering af sanser. Baggrund Siden Frilands start har Frilandshaven og huset Ravnen været omdrejningspunkt for formidling af Frilandsprojektet. Frilandshaven er således etableret af DR som en formidlingshave, og den har været anvendt af landskabsarkitekt Kjeld Slot og DR medarbejdere Jørgen Skouboe og Anne Hjernø til formidling af forskellige aspekter af naturnær og bæredygtig levevis. Med udgangen af 2009 ophørte DRs samarbejdskontrakt med Friland og Friland er nu i færd med at undersøge, hvorledes vi selv kan videreføre traditionen for formidling og anvende det gode grundlag, som er skabt gennem Frilands første leveår. Ud fra den interesse vi oplever, der er for vores samlede projekt her på Friland, mener vi, at der blandt mange andre tiltag, også er grundlag for at etablere en undervisningsinstitution/skoletjeneste. Dette er ikke en ny ide, idet den har været ytret fra flere frilændere siden begyndelsen, men den har ventet på de nødvendige ressourcer. Det er ej heller en ny tanke at placere Friland synlig i Nationalparken med et formidlingsprojekt. Der er rigtig mange fælles interesser, som kan opdyrkes i samarbejde med andre formidlingsinstitutioner og steder (se Forslag til samarbejdspartnere nedenfor). I forvejen samarbejder Friland med bl.a. Århus og Ålborg Universiteter, Handelshøjskolen, Feldballe Folkeskole (nu Feldballe Friskole) og Kaløskolerne. Friland er et eksperimentarium i bæredygtig levevis både på kultur og natursiden. Vores byggerier er interessante, men det er også vores sociale fællesskaber, synergierne af vores ressourcer, vores selvstændige virksomheder, vores kontakt med lokalsamfundet og Frilandshaven, som drives af folk udefra. I vores landsby er både vild natur, som vi værner om, økologiske haver, stor biodiversitet, alternative spildevandsløsninger, masseovne, flexovne, solfangere og solceller, genbrug, gode legemuligheder for børnene, aktive naboer osv. Siden Frilands opstart har landsbyprojektet været formidlet i form af rundvisninger. Hvert år får grupper en guidet tur på Friland og vi oplever at dette tilbud langt fra dækker behovet og interessen. Friland ligger for foden af det geologiske naturområde som udgør Mols Bjerge formationen. Feldballe Bakker er således et typisk Mols Bjerge landskab : et tydeligt istidslandskab med dødishuller, mange småsøer, overdrev, plantage, lyngbakker, store arealer, som er dyrket økologisk osv. Det hele i gå afstand herfra. I år har vi i samarbejde med haveskribent Anemette Olesen, som har specialiseret sig i vilde planter og gamle glemte køkkenurter, anvendt Frilandshaven som udgangspunkt for naturture, dvs. gåture ud i landskabet, med fokus på naturforståelse og bæredygtig anvendelse af planterne i naturen. Vi oplever en interesse og et behov, men erkender også at udvikling af formidling i denne retning kræver et mere gennemarbejdet og struktureret projekt og hertil er der behov for midler udefra. Det kunne være interessant at formidle mange vinkler af vores bæredygtighedsprojekter igennem mere praktisk undervisning, foredrag, workshops m.m. i et fællesprojekt: FrilandsSkolen for Bæredygtighed. Flere beboere har interesse, uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund for at kunne deltage i et sådant projekt. Det vi mangler, er økonomisk hjælp til at løbe projektet i gang, dvs. at kunne lønne en person, som kan anvende de mange timer, der skal lægges i strukturerings/etableringsfasen og derudover nogle midler til opstart af Frilandshaven i form af honorar til oplægsholdere ved arrangementer og begrænset indkøb af materialer. Målgrupper Forskellige aktivitets tilbud tænkes målrettet: Folke og Friskoler Børnehaver Videregående uddannelsesinstitutioner Virksomheder Høj og Efterskoler Foreninger 13

14 Forslag til samarbejdspartnere Følgende har allerede været involveret i Frilandshaven og formidling herfra og har tilkendegivet interesse for dette projekt: Anemette Olesen, haveskribent Syddjurs Kommune v. Natur og Miljøformidler Anita Søholm Frilandshavens Venner (en gruppe mennesker fra Djursland, som nu står for vedligeholdelse af Frilandshaven) Foredragsholder og opfinder Steen Møller Lærkeland v. Lars Keller og Jo Morandin Lærer og antropologistuderende Tove Bang Hortonom, ph.d. Jens Peter Mølgaard Friland Erhverv Feldballe Friskole Desuden forstiller vi os følgende mulige samarbejdspartnere: Kaløskolerne Helgenæs Naturefterskole saktører indenfor Nationalparken Kontaktpersoner Tove Bang, Friland 11, 8410 Rønde. Tlf , friland11@hotmail.com Helle Hestbjerg (formand for den selvejende institution Friland Erhverv), Friland 7, 8410 Rønde. Tlf , helle@god start.dk Forslag nr 16 Ideer til udvikling I har efterlyst ideer til udvikling oven i købet med en lille brochure med et luftfoto af Kalø, ligesom Kalø slotsruin er et centralt led i jeres logo. Jeg har for mange år tilbage, da der forelå et specialnummer af tidsskriftet Skalk med tegninger af en mulig rekonstruktion af slottet, foreslået Rønde Kommune, at man etablerede et formidlingscenter, netop omkring Kalø og specielt Kalø Slot, hvor man f.eks. på parkeringspladsen eller ved den tilstødende parkeringsmark lod opføre en model af det rekonstuerede slot i en god stor skala (1:5?), som gav mulighed for at se slottes oprindelige opbygning m.m. Skov og naturstyrelsens gamle publikation ( er et glimrende materiale, som formentlig kunne moderniseres og nyudgives i forbindelse med et sådant formidlingscenter. Røndes tidligere borgmester historikeren Vilfred Friborg kunne sikkert inddrages i et arbejde omkring formidlingen af Kaløs spændende historie. Måske kunne den efterlyste model laves af frivillige evt. af pensionstklubber eller som et tilbud på kommunens nærliggende aktivitetscentre. Kommunens skoler og undervisningsinstitutioner vil naturligvis også skulle bidrage. Det helt centrale i et sådant projekt ville være den gode, store model, som folk kunne gå rundt om evt. ind i? For derved at få en introduktion til et besøg på ruinen eller til videre studier om slottes historie. God fornøjelse Med venlig hilsen Hans Kristiansen, Elbjergvej 6 A, 8420 Knebel, telf Forslag nr 17 En rasteplads ved hovedvej 21 i den vestlige ende af søen vil give turister en chance for at se ud over en sø de ellers kun kører forbi. (uddrag af bilag 6 DOF) Bilag nr 18 Oversigt over historiske kunstnere bilag 21 kunstnerkolonier Forslag nr 19 Mulighed for at kunne reservere / leje ovennævnte for et par timer. Har set det i en amerikansk nationalpark, hvor det konkret bestod i at der var sat et skilt op der fortalte at stedet var reserveret til den og den i et bestemt tidsrum. Her betalte man leje. (uddrag af bilag 16 Anne Marie Foged) Forslag nr 20 14

15 På Trehøje som på Agri Bavnehøj en cirkel med angivelse af hvad man kan se. Hvis den ikke må stå på en fod, kan den vel graves ned i jordhøjde. (Uddrag af bilag 16 Anne Marie Foged) Forslag nr 21 Vejvisersten i Syddjurs: DGl Karpenhøj har leveret et fint eksempel projekt på borgerinddragelse i beskyttelse og formidling af kulturmiljøet gennem Vejvisersten projektet. Vi foreslår Projekt Vejvisersten færdiggjort og permanent indlejret i de relevante forvaltninger og som en kulturhistorie, som faktisk er enestående i Danmark (rekordhøjt antal kendte sten). Stenene, deres placering og historie og fortællingen om dem indlejres i forventet projekt om temature på NP hjemmesiden. (uddrag af skrivelse fra Karpenhøj bilagshæfte 1) Forslag nr 22 Emne: Friluftsliv af natur til børn i alderen 3 til 6 år Spørgsmål: Hvordan får man på en god måde inddraget børn og unge, så de får tilknytning til Nationalparken og dermed en større lyst til at passe på naturen og kulturhistorien? Svar: I Naturbørnehaven Mols Bjerge oplever vores børn i alderen 3 6 år Nationalparken på en unikt og intenst måde, så de til sidst har Nationalparken i blodet. I vores børnehave Naturbørnehaven Mols Bjerge er vi ude i det fri hele dagen hver eneste dag i al slags vejr hele året rundt. Nu vil vi gerne dele de oplevelser vores børn får ude i naturen med omverdenen. Derfor vil vi i Naturbørnehaven Mols Bjerge, i samarbejde med vores aktive støtteforening gerne invitere alle interesserede her især børnefamilier med 3 til 6 årige børn til en børnehave dag Nationalpark i Børnehøjde 2 lørdage om året, forår og efterår på de forskellige steder i Nationalparken, hvor Naturbørnehaven Mols Bjerge opholder sig. Kom og deltag en lørdag, med et natur projekt om morgenen, (med gratis kaffe til mor og far), samling med musik og sund snacks, og så en mellemlang tur i Nationalparken, hvor vi oplever naturen på en forskellig, sjov og måske lidt overraskende måde. Senere, tilbage i Naturbørnehaven samles vi ved bålet og her er der mulighed for at bage sig en pandekage eller et fladbrød. (Husk overtøj, rygsæk, drikkedunk og madpakke til frokost...) (Naturbørnehaven Mols Bjerge) Forslag nr 23 Kortlægning af samtlige oldtidsagre i det gamle Århus Amt i løbet af efteråret. Efterfølgende er det meningen at udvælge enkelte lokaliteter til nærmere tværvidenskabelige undersøgelser. (Uddrag af bilag 20 Oldtidsagre) Forslag nr 24 Ideer til udvikling I har efterlyst ideer til udvikling oven i købet med en lille brochure med et luftfoto af Kalø, ligesom Kalø slotsruin er et centralt led i jeres logo. Jeg har for mange år tilbage, da der forelå et specialnummer af tidsskriftet Skalk med tegninger af en mulig rekonstruktion af slottet, foreslået Rønde Kommune, at man etablerede et formidlingscenter, netop omkring Kalø og specielt Kalø Slot, hvor man f.eks. på parkeringspladsen eller ved den tilstødende parkeringsmark lod opføre en model af det rekonstuerede slot i en god stor skala (1:5?), som gav mulighed for at se slottes oprindelige opbygning m.m. Skov og naturstyrelsens gamle publikation ( er et glimrende materiale, som formentlig kunne moderniseres og nyudgives i forbindelse med et sådant formidlingscenter. Røndes tidligere borgmester historikeren Vilfred Friborg kunne sikkert inddrages i et arbejde omkring formidlingen af Kaløs spændende historie. Måske kunne den efterlyste model laves af frivillige evt. af pensionstklubber eller som et tilbud på kommunens nærliggende aktivitetscentre. Kommunens skoler og undervisningsinstitutioner vil naturligvis også skulle bidrage. Det helt centrale i et sådant projekt ville være den gode, store model, som folk kunne gå rundt om evt. ind i? For derved at få en introduktion til et besøg på ruinen eller til videre studier om slottes historie. God fornøjelse Med venlig hilsen Hans Kristiansen, Elbjergvej 6 A, 8420 Knebel, telf Forslag nr 25 Skærsø Engsø: Udsigtsforholdene over den nyetablerede engsø vil kunne forbedres ved at lave en holdeplads og udsigtsplatform ved vejen vest for søen. (uddrag af bilag 6 DOF) 15

16 Forslag nr 26 Stubbe Sø: Et fugletårn i den vestlige ende af Stubbe Sø enten ved en rasteplads ved Tirstrup Ebeltoft hovedvejen eller tæt på Skærsø Skovvej vil give besøgende en god oversigt over denne del af søen og supplere det planlagte skjul på statens areal i den østlige end af søen. Vestenden af Stubbe Sø ville også være velegnet til et lille naturcenter. Det vil være en god naturoplevelse at kunne gå hele vejen rundt om søen, og der bør derfor etableres en sti i passende afstand til selve søen. Samtidig bør udsigtspunktet ved den offentlige (grus )vej syd for søen genetableres ved at rydde de generende træer mellem udsigtspunktet og søen. (uddrag af bilag 6 DOF) Forslag nr 27 Vi var med til mødet den 9.juni og synes vi vil opfordre jer til at gøre andre opmærksom på den natur og de ting vi har i vort nærområde I forbindelse med oprettelsen af Øer Maritime ferieby blev der beskrevet og markeret en rute i området, i dag findes kun markering af punkt 1 jeg synes I skulle nyskrive folderen og genetablere markeringerne, vedhæfter folder Jeg synes også at voldstedet rane ladegård kunne være et oplysningsskilt værd Med venlig hilsen Helle og Vagn Løkkegaard, Øervej 5, 8400 Ebeltoft, Tlf (bilag 11) Forslag nr 29 Ørnbjerg Mølle: Der kan laves en god og fodgængervenlig rundtur rundt om statens arealer øst for Ørnbjerg Mølle (en tur på ca. 6 km) ved at etablere en sti på den vestlige side af hovedvejen Tirstrup Ebeltoft mellem Nybrogård og Troldkærvej (enten nede på engen eller ved at udbygge hovedvejen). Dermed kan besøgende benytte vejen fra møllen syd for Ulstrup Å og østpå til hovedvejen (statens areal) samt den offentlige vej Troldkærvej/Stubbevej tilbage til møllen, uden at skulle gå på den trafikerede hovedvej uden fortov. Idet staten og Ørnbjerg Møllelaug nu puster liv et den gamle mølle kan det tænkes at området vil blive endnu mere interessant i Nationalparksammenhæng.. (uddrag af bilag 6 DOF) Forslag nr 31 et kort, gerne interaktivt, der viser parkeringspladser, siddepladser (hvilken type: indendøre, overdækket eller udækket og angivelse af hvor mange siddepladser / borde der er), toiletter samt vigepladser hvor man kan komme om ved modkørende biler. (uddrag af bilag 16 Anne Marie Foged) Forslag nr 32 Sammenhængende Kulturmiljeruter. Der bør laves beskrivelser af ture både gang, cykel og bil rundt i Nationalparken med fokus på kulturhistoriske steder. I denne forbindelse skal forhandles med ejerne om graden af åbenhed. Historiske emneture rundt til kirker, møller, herregårde, landsbyer m.v.. (uddrag af skrivelse fra BLIS bilagshæfte 2) Forslag nr 33 En nations historie belyst i en Nationalpark: Købstaden, industrien, landevejs og skolebyen, landsbyer, landbrug, andelstanken, både østkyst og vestkyst, dampskibskulturen havets stationsby, kirker, herregårde, middelalder, skanser, fritidslandskabet,m.v. (uddrag af skrivelse fra BLIS bilagshæfte 2) Forslag nr 34 Genanvendelse af landbrugsbygninger Idekatalog. Indretning af småerhverv, overnatningssteder for cyklende og vandrende m.v. (uddrag af skrivelse fra BLIS bilagshæfte 2) Forslag nr 35 af specielle ejendomme, f.eks. en arkitektur tur rundt i Nationalparken også med nyere arkitektur Kunne feks. laves af BLIS. (uddrag af skrivelse fra BLIS bilagshæfte 2) Forslag nr 36 Der henvises til bilag 18 Danmarks Sports Fritidsfisker og Amatørfiskerforening Forslag nr 37 Udarbejdelse af et kort over geologiske lokaliteter, så man også har mulighed for at tage rundt på egen hånd. Specielt også beskrivelse af de lokaliteter, hvor der er muligheder for aktiviteter. (Uddrag af bilag 19, Dansk Geologisk Forening) 16

17 Forslag nr 38 Sætte fokus på de mange gamle råstofgrave, idet der her findes en spændende natur. Det kunne være godt at gøre en eller flere af disse råstofgrave tilgængelige for publikum og eventuel blotlægge nogle profiler, så man på egen hånd kan gå på opdagelse i geologien. Forslag nr. 39 Udarbejdelse af en animation i 3D over istiderne og landskabsdannelsen. (Uddrag af bilag 19, Dansk Geologisk Forening) Forslag nr 40 I Danmark har vi faktisk en bæredygtig adgangspolitik i naturen, problemet kan være at befolkningen ikke kender til den. Lad os hjælpe de besøgende i NPMB med dette, således at den private ejendomsret/lodsejerne ikke krænkes og vores ellers så demokratiske natur bliver rum for offentlige skænderier og ubehagelige overraskelser (Friluftsliv spg. i ). Dette kan gøres ved at etablere stier (ridestier, cykelstier, mountainbike ruter, vandreruter mm), således at trafikken kanaliseres derhen, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt. Dog bør ruter være så tilpasset og interessant planlagt, at interessenterne vil bruge dem (primært mountainbike og ridning). Ellers må de gældende adgangsregler virke som de gør i dag. Dette gælder for hele NP området stort cykelstinetværk, små MTB ruter i lokale skove osv. Tænk hele nationalparken og ikke kun Mols Bjerge, som mange sikkert vil have en tendens til. Man kan dog ikke komme udenom at adgangsregler til den danske natur gælder uanset hvad. Vi kan derfor ikke tvinge besøgende til at følge ruter mm, da alle stier f.eks. må bruges til mountainbike. Men langt størstedelen af brugerne vil dog bruge de afmærkede ruter, det viser forskning på området (forskning?). Det kan desuden diskuteres hvordan afmærkningen af disse ruter og stier skal være (folder med kort, pæle med vejskilte, maling på træer mm). (uddrag af skrivelse fra Karpenhøj bilagshæfte 1) Forslag nr 41 Udeskole tjeneste: Danmark er kommet med på den grønne bølge, hvad angår naturen som læringsrum herunder udeskole, natur og skovbørnehaver, grønne SFO er. Der findes over 300 skoler i Danmark, som arbejder med udeskole ( udeskole seminar FINAL.pdf) hvorfor findes der ingen i Syddjurs Kommune? NPMB kan bruges som løftestang ind i det den pædagogiske verden og dermed vil en grøn skoletjeneste på hjul blive en realitet. En udeskoletjeneste som vil kunne afholde faglige udedage for elever og lærere. Endda med en efteruddannelsesvirksomhed for lokale pædagoger og lærere (Friluftsliv spg. 13). DGl Karpenhøj medvirker meget gerne med at udvikle og servicere en sådan udeskoletjeneste, især på friluftslivs området, aktiviteter og lejrskolefaciliteter. (uddrag af skrivelse fra Karpenhøj bilagshæfte 1) Forslag nr 42 Det åbne besøgscenter på DGl Karpenhøj er indrettet for ca. 15 år siden og er i dag utidssvarende og nedslidt ih de meget store besøgstal, opbygget via 20 års åbenhed overfor lokale og udenbys folk, danskere og udlændinge, alle aldersgrupper, private, foreninger, kursister og firmaer. Det må ikke tabes på gulvet, og pga Nationalparkprocessen har vi ikke villet renovere besøgscentret og dens udstilling uden at kunne gøre det i en koordinerende dialog med NPs samlede formidlingsplan. Opdatering af DCI Karpenhøjs åbne besøgscenter ny udstilling, indretning til base og ekstra handicapvenligt toilet (Friluftsliv, bla. spgml. 14). Et udstillingstema om (1) det ansvarlige, inspirerende og sjove friluftsliv (Friluftsliv, flere af spgml.) og (2) borgerinddragelsen i beskyttelsen af natur og kulturhistoriske værdier i NP og bl.a. dermed sikre, at der er en vægtig formidling og aktiviteter på tværs af de klassiske søjle discipliner. (uddrag af skrivelse fra Karpenhøj bilagshæfte 1) Forslag nr 43 Endvidere kan der udarbejdes en lille folder Nationalparken må gerne betrædes primært omhandlende adgangsregler i offentlige og private skov, stranden samt det åbne land samt et lille afsnit om naturvenlig færdsel med oprydning, håndtering af skrald mm. Bl.a. Hvor må jeg færdes, hvornår, hvor må jeg plukke af naturens spisekammer, Hvor må jeg overnatte primitivt, orientering om anlagte stier i NPMB osv. På den måde kan besøgende få oplysninger om muligheder, rettigheder og pligter (Friluftsliv spg. 4). Derudover bør der opfordres til grøn miljøvenlig færdsel i eks. Mols Bjerge, således at privatbilismen nedsættes (naturen skal ses gennem bilruden, den skal opleves på kroppen og med sanserne) (Friluftsliv spg. 9). Opfordre til at bruge de anlagte transportstier på hest, cykel, på gåben mm. 17

18 (uddrag af skrivelse fra Karpenhøj bilagshæfte 1) Forslag nr 44 Synlighed bliver afgørende for succes i nyttiggørelsen (Uddrag af bilag 10 Erik Andersen) Forslag nr 45 Planlægning og kortlægning af ruter, stier og adgang i nationalparken, foregår gennem lokale processer. Det vil sige inddragelse af ejere, brugere og interessegrupper. (uddrag af skrivelse fra b ilag 4) Forslag nr 46 Undervisningstilbud og information af friluftsmuligheder til skoleklasser og lejrskoler. (uddrag af skrivelse fra b ilag 4) Forslag nr. 47 Udgivelse af en nationalpark avis. Eventuelt i samarbejde med de lokale dagblade. (uddrag af skrivelse fra b ilag 4) Forslag nr 48 Udvikling af retningslinjer for brug af nationalparkens brand og logo, pris for anvendelse heraf, samt klare regler for arrangementer i nationalparken (uddrag af skrivelse fra b ilag 4) Forslag nr 49 Levende kulturformidling i samarbejde med museer og frivillige. (uddrag af skrivelse fra b ilag 4) Forslag nr 50 Oprette en oversigt over kulturformidlere i området, kombineret med et bookingsystern. Gerne i samarbejde med Syddjurs Portalen. (uddrag af skrivelse fra b ilag 4) Forslag nr 51 Særlige steder i nationalparken skal fremgå af et oversigtskort. Disse steder kortlægges som points of interest (P01). Eksempelvis mørke, kultur, stilhed... (uddrag af skrivelse fra b ilag 4) Forslag nr 52 Informationstavler ved vigtige/interessante kulturhistoriske steder. (uddrag af skrivelse fra b ilag 4) Forslag nr 53 Fritlægge kulturspor i landskabet. (uddrag af skrivelse fra b ilag 4) Forslag nr 55 Der findes en god balance mellem brugen af professionelle formidlere og frivillige, lokale historiefortællere. (uddrag af skrivelse fra b ilag 4) Forslag nr 56 Fælles uddannelse/kursus for alle som arbejder med formidling i nationalparken.. (uddrag af skrivelse fra b ilag 4) Forslag nr 57 Etablering af mindst et formidlings/besøgscenter, drevet af nationalparken. Disse kombineres med satellitter i nationalparken. (uddrag af skrivelse fra b ilag 4) Forslag nr. 58 af kystkultur med Veteranskibet Skødshoved. I jeres pjece stiller I bl.a. følgende spørgsmål: Hvor og hvordan bevarer og formidler vi kystkulturens historie og særpræg, samt den øvrige kulturarv knyttet til vores kystområder? Det gør vi allerede med Veteranskibet Skødshoved. Vi har gjort det i 18 år, vi vil gerne blive ved, og vi vil gerne gøre det bedre. 18

19 Skødshoved er en lille fragtbåd, bygget i 1907 til paketfarten mellem Mols og Århus. Hun sejlede mellem Kongsgårde, Skødshoved og Århus i mere end 60 år, og hun har aldrig været væk fra området. Siden 1992 har Skødshoved været en selvejende institution, drevet og sejlet af frivillige og med en støtteforening på godt 100 medlemmer. Institutionen har som formål at bevare Skødshoved, som hun så ud i midten af halvtresserne, samt at udbrede kendskabet til skibet, småskibsfarten og kystkulturen i området. Det gør vi gennem sejlads med selskaber og turister, primært i Kalø Vig, men i de sidste par år også fra Ebeltoft. Vi kender farvandet, kysten og landingspladserne bedre end de fleste. Skødshoved er erklæret bevaringsværdig af Nationalmuseet og er godkendt som passagerfartøj af Søfartsstyrelsen. Vi er således allerede en del af den maritime kulturarv. Vi har som nævnt holdt skuden sejlende i 18 år, men som frivillig forening er vi også blevet 18 år ældre. Det kniber med at tiltrække nye aktive folk frivilligt, ulønnet arbejde arbejde er jo ikke i høj kurs for tiden vi andre bliver ældre, nogen falder fra, og arbejdsbyrden bliver større. Der er stadig flere opgaver, vi ikke når, og selvom vi i årenes løb har fundet fondsmidler til restaurering ( ca. 2,5 mill.), er der stadig en årlig nedslidning og vedligeholdelse, som vi ikke helt kan tjene ind til, selvom vi sejler alt, hvad vi kan. Og drift og vedligeholdelse er det næsten umuligt at få hjælp til. Lysten til at drive Skødshoved videre har vi dog stadig, og visioner har vi også: De sidste par år har vi sejlet fra Ebeltoft om sommeren. Det er jo her, turisterne er, og da de åbenbart ikke er nemme at flytte ret langt, må vi jo komme til dem. Det går da også ganske godt, vi laver rundture på vigen og solnedgangsture, men vi kunne godt ønske os, at der var et eller to steder på Molssiden af Ebeltoft Vig, hvor vi kunne sætte folk i land, evt. med deres cykler. Det ville give helt nye muligheder for vores sejladser, og nye udflugts muligheder for turister, der vil opleve Mols på en anden måde. Vi vil også gerne udbygge vores skoletjeneste: Vi kan have 22 elever ombord og råder i forvejen over en del udstyr til vandprøver og miljøundersøgelser. Folkeskolen har bare ikke råd til at bruge os, hvis de skal betale fuld pris, og vi skal tage fri fra arbejde for at sejle med dem... Det bider jo sig selv i halen. Vi har også planer om at engagere os i det træskibsfællesskab, der er ved at opstå omkring den gamle fiskerihavn i Ebeltoft. Det kunne blive en kulturinstitution på linie med den gamle havn i Middelfart, og det vil vi gerne være en del af. Vi ser Skødshoved som det oplagte omdrejningspunkt for kulturformidlingen i dette miljø, også gerne med landbaserede fortælle og udstillingsfaciliteter. Til det formål har vi allerede sikret os forkøbsret til et yderst velplaceret skur på havnen med kajplads. I søger en platform til formidling af kystkulturen vi søger nogen, som kan hjælpe os videre. Vi må kunne finde ud af noget sammen! Med venlig hilsen Geert Bilander Formand for Skødshoveds Venner Tlf.: Mail: geert@bilander.dk Info: Forslag nr 59 Nationalpark Mols Bjerge kanon Nationalpark Mols Bjerge skal da have sin helt egen kanon! En kanon, som man kan forestille sig skal indeholde de ting, som en elev, der går ud efter 9.klasse fra en skole i Syddjurs Kommune, skal vide om Nationalparken. En kanon, som man evt. kunne forestille sig skulle danne udgangspunkt for den naturskole, som er foreslået på Molsskolen. En kanon, der ligger op til at bruge den storslåede natur vi har i Nationalparken til udeskole. En kanon der benytter sig af de etablerede formidlere og deres forcer men som også indbyder til nytænkning og til inspiration hos de enkelte lærere. En kanon der ligger til baggrund for en række undervisningsmaterialer og evt. en hel skoletjeneste under nationalparken. Forslag til indhold og hvilke fag som ville kunne bruges: Kendskab til de tre vigtigste naturtyper: kyst, overdrev og skov. Man skal have besøgt disse naturtyper, kende de vigtigste arter derfra, vide hvor de findes og hvad der ligger til grund for dannelsen og bevarelsen af dem. Fag: biologi, historie, geografi, natur/teknik Kendskab til landskabsdannelse og geologien i området. Fag: geografi, natur/teknik Kendskab til kulturmiljøer, kulturhistorie. Besøg på vigtige lokaliteter. Fag: historie, billedkunst Friluftslivets muligheder i Nationalparken. Fag: idræt Viden om nationalparkens drift, historien bag, kommunen og statens rolle. Fag: samfundsfag Regler for adgangen til naturen. Fag: samfundsfag, dansk Kanonen og det dertilhørende undervisningsmateriale skal også tage højde for forskellige alders/klassetrin og skal opbygges omkring formålene for Nationalpark Mols Bjerge. Naturskole Der er efterhånden mange undersøgelser som viser at børn som opholder sig meget i naturen får en bedre forståelse for naturens sammenhænge og dermed en større interesse i at beskytte naturen. Ophold og læring i naturen er også 19

20 for mange børn, som måske har svært ved at sidde stille i et almindeligt klasselokale, en rigtig god måde at få gjort undervisningen mere håndgribelig på. Som sagt kunne man forestille sig denne Nationalpark Mols Bjerge Kanon ligge til grund for oprettelsen af en naturskole på f.eks. Molsskolen. Skolen har vist interesse for projektet og har mulighed for at ligge lokale til også til udefrakommende. Desuden råder Molsskolen over lærere som ville kunne varetage en del af undervisningen heriblandt også en friluftsluftvejleder. Man kunne måske også forestille sig at Nationalpark Mols Bjerge skulle have sin helt egen skoletjeneste. Kanonen for alle Samtidigt skal Nationalpark Mols Bjerge Kanonen også være noget som den almindelige besøgende i Nationalparken kan få et udbytte af. Måske kan man her anvende geocatching som metode til at komme igennem punkterne i kanonen og eventuelt lade skattene være opgaver som kan løses ude i naturen og som giver en viden til at tage med hjem om naturtypen, kulturhistorien mm. Det som mangler er en koordinator som kan sætte projektet i gang, sørge for den daglige drift, booking af lokaler, kontaktet til undervisere/formidlere, spredning af budskabet til resten af kommunens skoler og evt. også udenfor denne, evt. fundraising. Mette Foged, Dyrhøjvej 17 Egens, 8410 Rønde, Tlf Forslag nr 60 og naturvejledning skal styrkes og koordineres i forhold til lokale aktører gennem udbygning og etablering af aktiviteter, servicefunktioner og faciliteter. (Uddrag af bilag 15 Molslaboratoriet) Forslag nr 62 Besøgscenter se bilag 9 Forslag nr 63 Vanddag i Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge omfatter 30 kvadratkilometer vand fra Kalø Vig via Ebeltoft Vig og op til havet ud for øen Hjelm, havne i Ebeltoft og Knebejsbro, marinaer i Nappedam, på sydspidsen af Mols og i øer Maritime Feriecenter ved Ebeltoft. Desuden talrige badestrande samt områder for surfere af forskellig art. I farvandet i og omkring nationalparken sejles, roes, dykkes og bades der. Der fiskes både kommercielt i ringe omfang og amatørmæssigt i større omfang og der er rige muligheder for udvikling af fiskeri i området. For eksempel er der konstateret makrel igen i Kalø Vig. Der knytter sig kulturhistoriske momenter til såvel fiskeri erhvervets ud og afvikling samt til anden brug af områdets vand og dette vil være interessant at få belyst for at kunne vurdere mulighederne for en fornyet og forøget indsats til fremme af såvel fiskeri som turisme. Nationalpark Mols Bjerges Venner indbyder derfor i samarbejde med de nedenfor nævnte partnere til en såkaldt Vanddag i Nationalpark Mols Bjerge.Arrangementet skal første gang finde sted lørdag den 3. juli 2010 og vil komme til at foregå ved flere relevante udgangspunkter såsom havne, marinaer, bade og vandsportsstrande alt efter aktiviteten. Herefter er det meningen at vanddagen skal være en tilbagevendende begivenhed den første weekend i juli. Hovedarrangør er Nationalpark Mols Bjerges Venner. Derudover har Danmarks Naturfredningsforenings to Djurslands afdelinger givet tilsagn om at deltage. Yderligere partnere indbydes: Destination Djursland, Sparekassen Kronjylland, Danmarks Sportsfiskerforening, lokale vandværker, Djurslands Landboforening, lokal dykkerforening, Aarhus Universitet, Miljøstyrelsen, DOF, sejl, ro og kajakforeninger, havnefoged! forvaltere, Karpenhøj, mfl, Aktiviteter Der tænkes at blive tilbudt en lang række aktiviteter som alle på den ene eller anden måde har relativ til vand, Disse kunne være: orientering om hvilke fiske arter der findes i området og herunder en orientering om fiskeri erhvervets muligheder, læren om strøm og bundforhold, sejlads, roning (også med kajak), surf aktiviteter, dykning (herunder også snorkling), orientering om fugle og dyreliv på og i vandet, orientering om vand områdets historiske + udviklingsmuligheder, debat med eksperter om klima og miljø forhold, bespisning med fiskeretter, børneland med orientering om akvariefisk mm.. Målgruppen Arrangementet er først og fremmest og på kort sigt tænkt som et tilbud til lokalbefolkningen i og omkring nationalparken for at give et billede af de værdier som findes i området. Dog er det håbet at det på sigt kan indgå i en sammenhæng med mere 20