TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER"

Transkript

1 TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme oplysninger om borgerne. Reglerne er komplicerede, men dette skriv giver et forenklet overblik og illustrerer ved eksempler, hvornår vi er henholdsvis berettiget og uberettiget til at dele og videregive personfølsomme oplysninger. HVORNÅR HAR VI TAVSHEDSPLIGT? Vi har tavshedspligt i forhold til personfølsomme og fortrolige oplysninger, som vi har kendskab til via vores arbejde. REGLERNES FORMÅL Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger har til formål at beskytte private eller offentlige oplysninger imod at komme til uvedkommendes kendskab. Reglerne beskytter bl.a. retten til privatliv og integritet. Reglerne om tavshedspligt er fastsat i straffelovens 152 og forvaltningslovens 27. Det følger heraf, at vi ikke uberettiget må videregive eller udnytte de fortrolige oplysninger, som vi får kendskab til igennem arbejdet. Vores tavshedspligt gælder også efter ophør af ansættelse i kommunen. HVILKE OPLYSNINGER ER FORTROLIGE? En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser (forvaltningslovens 27, stk.1). Ud over forvaltningsloven sætter også persondataloven rammer for, hvilke personoplysninger, der er fortrolige. Her fremgår det, at oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold er følsomme og dermed fortrolige personoplysninger (persondatalovens 7, stk. 1). Desuden er også oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de, der er nævnt ovenfor, følsomme og dermed fortrolige personoplysninger (persondatalovens 8, stk. 1).

2 Vi skal vurdere konkret, om en oplysning er fortrolig ifølge lovgivningen. Kommer du i tvivl, så spørg din nærmeste leder. SAMTYKKE Hvis vi har udtrykkeligt samtykke fra den, som oplysningen angår, vil vi være berettiget til at videregive fortrolige oplysninger om vedkommende. Vi bør derfor normalt indhente udtrykkeligt samtykke, før vi videregiver fortrolige oplysninger, medmindre det ikke er muligt i den konkrete situation. MUNDTLIGT SAMTYKKE OG NOTATPLIGT Hvis vi modtager et mundtligt samtykke eller en mundtlig tilbagekaldelse af et samtykke, skal det noteres og journaliseres på borgerens sag. Vi skal også notere, når vi videregiver fortrolige oplysninger, medmindre det fremgår af sagens akter i forvejen. Udtrykkeligt samtykke betyder, at den, som giver samtykke, skal være klar over, hvad vedkommende samtykker til. Der skal være en saglig grund til at indhente samtykke, dvs. at videregivelsen skal være nødvendig for behandlingen af den pågældende sag. Samtykket kan gives skriftligt eller mundtligt, og det kan til enhver tid tilbagekaldes igen. HVORNÅR MÅ VI DELE FORTROLIGE OPLYSNINGER INTERNT I KOMMUNEN? Hvis der er en saglig grund til at dele fortrolige oplysninger internt i kommunen, vil det normalt være berettiget. Det vil være en saglig grund, at modtageren har brug for oplysningen for at kunne udføre sit arbejde, mens det vil være usagligt, hvis oplysningen deles, alene fordi den er sensationel. ANSØGNINGSSAGER Der gælder visse begrænsninger i adgangen til at indhente oplysninger om borgerens rent private forhold i sager, hvor en borger har søgt om en ydelse eller lignende (forvaltningslovens 29 om ansøgningssager). HVORNÅR MÅ VI VIDEREGIVE FORTROLIGE OPLYSNINGER TIL ANDRE MYNDIGHEDER? Persondataloven regulerer videregivelsen af fortrolige personoplysninger til andre myndigheder, f.eks. klageorganer og politi. Videregivelse af fortrolige oplysninger er kun berettiget: Hvis den, som oplysningen vedrører (eller den som har en interesse i hemmeligholdelsen af oplysningen), udtrykkeligt har samtykket i videregivelsen Hvis vi er forpligtet til at videregive oplysningen, eller hvis videregivelsen sker af hensyn til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller til berettiget varetagelse af eget eller andres tarv

3 Hvis videregivelsen er nødvendig, for at kommunen kan udføre sine lovhjemlede opgaver. Spørgsmålet om, hvorvidt videregivelsen er berettiget af hensyn til åbenbar almen interesse, afgøres efter en konkret vurdering, hvor formålet med videregivelsen afvejes mod den krænkelse, der er forbundet med videregivelsen af de fortrolige oplysninger. Hensynet til den samfundsmæssige interesse skal veje tungest. I nogle tilfælde har vi pligt til at imødekomme en begæring fra en anden forvaltningsmyndighed om videregivelse af oplysninger. Det gælder, hvis oplysningerne er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe (forvaltningslovens 31). I disse tilfælde skal vi dog selv vurdere konkret, om videregivelsen er berettiget. HVORNÅR MÅ VI VIDEREGIVE FORTROLIGE OPLYSNINGER TIL OFFENTLIGHEDEN? Vi må kun videregive fortrolige oplysninger til offentligheden venner, familie, pressen m.fl. hvis videregivelsen er berettiget. Det gør sig gældende: Hvis den, som oplysningen vedrører (eller den som har en interesse i hemmeligholdelsen af oplysningen), udtrykkeligt har samtykket i videregivelsen Hvis vi som offentligt ansatte er forpligtet til at videregive oplysningen, eller hvis videregivelsen sker af hensyn til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller berettiget varetagelse af eget eller andres tarv Hvis videregivelsen er nødvendig, for at kommunen kan udføre sine lovhjemlede opgaver. HUSK IT-SIKKERHED Vi skal som medarbejdere i kommunen overholde reglerne i kommunens it-sikkerhedsregulativ: s der indeholder fortrolige og følsomme personoplysninger skal altid krypteres, når de sendes ud af kommunen. Krypterede s modtages i og afsendes fra sikre e- postkasser. Spørgsmålet om, hvorvidt videregivelsen er berettiget af hensyn til åbenbar almen interesse, skal vurderes konkret. Formålet med videregivelsen skal afvejes mod den krænkelse, der er forbundet med videregivelsen af de fortrolige oplysninger. Hensynet til den samfundsmæssige interesse skal veje tungest. Der skal meget tungtvejende grunde til at videregive fortrolige oplysninger til offentligheden. EKSEMPLER PÅ BERETTIGET OG UBERETTIGET VIDEREGIVELSE AF FORTROLIGE OPLYSNINGER Eksempel 1 En hjemmehjælper fra kommunen gør rent hos en enlig fysisk handicappet borger, som pga. sit fysiske handicap ikke selv kan støvsuge og gøre rent. Ved et besøg hos borgeren finder hjemmehjælperen ud af, at borgeren er blevet alvorlig psykisk syg. Hjemmehjælperen videregiver personfølsomme oplysninger om borgerens psykiske

4 tilstand til forvaltningen og eksternt til borgerens egen læge med henblik på, at borgeren kan få den nødvendige hjælp og støtte. Er videregivelsen berettiget? Ja. Det er saglig grund at videregive fortrolige oplysninger såvel internt i kommunen som eksternt til lægen når det er afgørende for, at borgeren kan få den nødvendige hjælp og støtte. Eksempel 2 En sagsbehandler fra et socialcenter holder et møde med en borger. Det viser sig, at borgeren er en kendt person. Borgeren fortæller om sit helbred og sine sociale problemer. Oplysninger, som ikke er kendt i offentligheden. Under frokosten fortæller sagsbehandleren sine kollegaer om den kendte borger og dennes personfølsomme oplysninger. Sagsbehandleren deler op-lysningerne alene på grund af deres sensationelle karakter. Sagsbehandleren videregiver også oplysningerne til sine venner. Er videregivelsen berettiget? Nej. Det er usagligt at dele fortrolige oplysninger internt i kommunen, alene fordi de er sensationelle. Sagsbehandleren tilsidesætter sin tavshedspligt ved at dele oplysningerne med kollegaerne. Det samme er tilfældet, når oplysningerne videregives til vennerne (offentligheden). Eksempel 3 En familie med småbørn flytter fra Holbæk Kommune til en anden kommune. Familien har væsentlige sociale problemer og har været tilknyttet Socialcentret/Familiecentret i Holbæk Kommune. Der videregives personfølsomme oplysninger om familien til tilflytterkommunen. Er videregivelsen berettiget? Ja. Fraflytterkommunen har underretningspligt, hvis de vurderer, at børn eller forældre har behov for særlig støtte af hensyn til børnenes eventuelle særlige behov, jf. servicelovens 152, stk. 1. Eksempel 4 En sagsbehandler på et jobcenter holder et møde med en borger. Borgeren fortæller under mødet bl.a. om sin søster, som netop har født to små børn. Borgeren oplyser, at søsteren er stofmisbruger og ikke kan tage vare på sine børn. Sagsbehandleren videregiver personfølsomme oplysninger om søsterens stofmisbrug til de sociale myndigheder. Er videregivelsen berettiget? Ja. Sagsbehandleren har underretningspligt, hvis hun under udøvelsen af sit arbejde får kendskab til eller grund til at antage, at børn eller unge har brug for særlig støtte efter serviceloven, jf. servicelovens 153. Eksempel 5 En sagsbehandler fra Borgerservice bliver under et møde truet på livet af en borger. Sagsbehandleren afbryder straks mødet og videregiver oplysning om borgerens trusler til sin nærmeste chef, som anmelder borgeren til politiet. Der er tale om personfølsomme oplysninger om strafbare forhold. Er sagsbehandlerens videregivelse berettiget?

5 Ja. Sagsbehandleren handler i berettiget varetagelse af sit eget tarv, idet han som følge af truslerne har grund til at frygte for sit eget liv. Eksempel 6 En ung borger bor på et kommunalt bosted. Borgeren er i behandling med antidepressiv medicin. På et tidspunkt fortæller borgeren en medarbejder på bostedet, at han vil tage ud til familiens ubeboede sommerhus og begå selvmord. Samme dag forlader borgeren bostedet. Medarbejderen henvender sig til borgerens far og videregiver de personfølsomme oplysninger ved at fortælle om borgerens psykiske tilstand og trusler om selvmord. Er videregivelsen berettiget? Ja. Medarbejderen handler i berettiget varetagelse af hensyn til borgerens pårørende, idet selvmord ofte er en traumatisk oplevelse for de pårørende. Medarbejderen handler formentlig også i berettiget varetagelse af væsentlige hensyn til borgerens eget tarv. UTILSIGTET VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Eksempel 7 og 8 illustrerer, hvordan fejl i sagsbehandlingen kan føre til ubevidst/utilsigtet videregivelse af fortrolige personoplysninger. Eksempel 7 En sagsbehandler fra kommunen er i gang med at behandle en klagesag, som indeholder personfølsomme oplysninger om en borgers seksualitet. Ved en fejl sender sagsbehandleren de personfølsomme oplysninger til en uvedkommende tredjemands private . Er videregivelsen berettiget? Nej. Det er usagligt at videregive fortrolige oplysninger til en uvedkommende tredjemand. Sagsbehandleren tilsidesætter sin tavshedspligt. Eksempel 8 En borger anmoder om aktindsigt i sin egen sag. Borgeren får aktindsigt. Ud over borgerens egne oplysninger ligger der også personfølsomme oplysninger om en anden borgers misbrug af alkohol og stoffer. Er videregivelsen berettiget? Nej. Det er usagligt at videregive fortrolige oplysninger om andre borgere i forbindelse med aktindsigt. Sagsbehandleren tilsidesætter sin tavshedspligt. UBERETTIGET VIDEREGIVELSE HAR KONSEKVENSER Vi risikerer strafansvar ved uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. straffelovens 155. Vi kan også risikere disciplinært ansvar i form af advarsel eller afskedigelse. Borgere, som får krænket deres retssikkerhed og interesser ved uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger, kan have adgang til torterstatning efter erstatningsansvarsloven. Uberettiget videregivelse kan desuden have negative konsekvenser for samarbejdet mellem kommunen og borgerne. Når vi ikke overholder tavshedspligten og har fokus på, om videregivelsen er berettiget, er der stor risiko for, at borgerne mister tillid til kommunen, og vi mister troværdighed. Borgerne kan miste tillid til, at det, de siger til os i fortrolighed,

6 behandles fortroligt og kan få indtryk af, at hvis der sker fejl her, gør der det også i flere sammenhænge. Udover at bryde med flere af de værdier, Holbæk Kommunes værdigrundlag baserer sig på: respekt, tillid mv., vil det kunne generere klager og dårligere sagsbehandling, hvis samarbejdet forringes. OPSAMLING: Vi har tavshedspligt i forhold til fortrolige oplysninger, som vi opnår kendskab til igennem vores arbejde Vi bør altid indhente udtrykkeligt samtykke, før vi videregiver fortrolige oplysninger Videregivelse af fortrolige oplysninger er kun berettiget: - Hvis den, som oplysningen vedrører (eller den som har en interesse i hemmeligholdelsen af oplysningen), udtrykkeligt har samtykket i videregivelsen - Hvis vi er forpligtet til at videregive oplysningen, eller hvis videregivelsen sker af hensyn til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller til berettiget varetagelse af eget eller andres tarv, jf. straffelovens 152e - Hvis videregivelsen er nødvendig for, at kommunen kan udføre sine lovhjemlede opgaver. Vi skal overholde kommunens it-sikkerhedsregulativ/sikker post, når vi sender fortrolige oplysninger via . Se denne på holbækken under værktøjer IT Vejledninger. LÆS MERE OM TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF FORTROLIGE PERSONOPLYSNINGER MV. Straffeloven 152 og 152 c-152 f og 155 Forvaltningsloven 27 og 28, stk. 1, 29 og 31 Persondataloven 6-8 Serviceloven 49a,

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed Sig nej 1 Brug din ytringsfrihed Kommunernes økonomi er under lup som aldrig før, og vi har set spareplaner, som ifølge juridiske eksperter er på kant med loven, fordi der formuleres så konkrete mål for

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

God adfærd i det offentlige. Juni 2007

God adfærd i det offentlige. Juni 2007 God adfærd i det offentlige Juni 2007 God adfærd i det offentlige Juni 2007 Personalestyrelsen KL Danske Regioner God adfærd i det offentlige Udgivet Juni 2007 Udgivet af Personalestyrelsen, KL og Danske

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

HVORFOR HAR VI NOTATPLIGT? Der er tre hensyn bag bestemmelserne om notatpligt, der alle er med til at sikre borgernes retssikkerhed.

HVORFOR HAR VI NOTATPLIGT? Der er tre hensyn bag bestemmelserne om notatpligt, der alle er med til at sikre borgernes retssikkerhed. NOTATPLIGT Som medarbejdere i kommunen er vi omfattet af reglerne om notatpligt. Det betyder, at vi har pligt til at notere mundtlige oplysninger i en sag, hvis de har betydning for den afgørelse, vi efterfølgende

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier

Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier Forord Formålet med denne pjece er at give vore plejefamilier en skriftlig information om de forskellige forhold, der har betydning for arbejdet som plejefamilie.

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

Det socialt-psykologiske samarbejde

Det socialt-psykologiske samarbejde Det socialt-psykologiske samarbejde 2011 Dansk Psykolog forening KL Indhold Forord... 3 Kapitel 1. Parterne i det socialt-psykologiske samarbejde... 5 1.1. Psykologerne... 5 1.1.1. Titlen psykolog/autoriseret

Læs mere

Kontrol med udbetaling af sociale ydelser

Kontrol med udbetaling af sociale ydelser Kontrol med udbetaling af sociale ydelser Helhedsorienteret sagsbehandling Revideret september 2008 1. Indholdsfortegnelse Indledning 1. Hvilke problemstillinger beskrives i pjecen 1. 1 Hvad er problemet

Læs mere

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen 1 Digitaliseringsstyrelsen Vejledning til kommunerne om bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. Indledning Denne vejledning

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER

RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER KOLOFON RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER Retningslinjerne er udarbejdet

Læs mere

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 24. juni 2014 Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Vejledning nr. 2 til serviceloven Afsnit I Indledning Kapitel 1 Indledning

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Vejledning om socialtilsyn

Vejledning om socialtilsyn Vejledning om socialtilsyn Indholdsfortegnelse Indholdsregister 1. Indledning 2. Formål 3. Anvendelsesområde 4. Godkendelse 5. Kvalitetsmodellen for socialtilsyn 6. Godkendelse af private tilbuds organisatoriske

Læs mere

Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier

Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier Forord Formålet med denne pjece er at give vore plejefamilier en skriftlig information om de forskellige forhold, der har betydning for arbejdet som plejefamilie.

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

Sådan klager du over ulovlig praksis

Sådan klager du over ulovlig praksis Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være

Læs mere

GUIDE. om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne

GUIDE. om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne GUIDE pressee etiskere reglerp om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne Dansk Journalistforbund Danske Medier glerpres esseetis tiskereg GUIDE presseetiske regler 2013 Dansk Journalistforbund

Læs mere

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre 1. Baggrund I september 2009 fremsatte en gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland, Italien, Polen,

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret 1 Indhold Forord 4 Tegn på at et barn eller en

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere