Sammenfatning. Kvælstof

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenfatning. Kvælstof"

Transkript

1 Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret Rapporten gennemgår et eksempel på, hvordan landbrugsdrift og økologisk tilstand i vandområder kan vurderes i sammenhæng. I rapporten er analyseret virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskningen, udpegning af risikoområder for fosfor, samt sammenhæng mellem tilførsel af næringsstoffer og økologisk tilstand i Odense Fjord. En grundig beskrivelse af de anvendte modelværktøjer, samt en generel beskrivelse af Odense Fjord og opland findes i rapporten - Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet, som Miljømodelgruppen tidligere har udarbejdet (Nielsen et al., 2003). Rapporten indeholder resultater fra de mest omfattende modelberegninger af tab af næringsstoffer fra oplande, som hidtil er foretaget i Danmark. I forbindelse med arbejdet er endvidere udviklet nye modeller for fosfor, som er baseret på data fra det landsdækkende overvågningsprogram, NOVA2003. Opmærksomheden henledes på, at man ikke umiddelbart kan opskalere resultaterne fra Odense Fjord og opland til hele Danmark, da der kan være meget store forskelle mellem de forskellige vandområder og oplande i Danmark. Kvælstof Formålet med kvælstofmodellerne er at beskrive transport og omsætning af kvælstof hele vejen fra planternes rodzone og til fjorden gennem et sammenhængende modelsystem, og anvende modelresultaterne fra oplandsmodellen som input til fjordmodellen. Daisy-modellen beregner udvaskningen af kvælstof fra rodzonen og sender vand og kvælstof videre til MIKE SHE-modellen. Med MIKE SHE-modellen estimeres vand- og kvælstoftransporten frem til vandløb, grundvandsmagasiner og vådområder, hvorfra transporten frem til Odense Fjord beregnes i MIKE11-modellen. Hensigten med modelopstillingen er at beregne effekten af forskellige virkemidler og dermed forskellige scenarier for reduktion af kvælstoftilførsel til Odense Fjord. For Odense Fjords opland er der gennemført modelberegninger af scenarier for reduktion af kvælstofudvaskning fra landbrugsjorden. Modelberegningerne giver mulighed for at vurdere effekten af de enkelte virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskningen og reduktion af udledningen til fjorden. 9

2 Kalibrering og validering af modeller Ved opstilling af modeller er det generelt væsentligt, at der foretages en omfattende kalibrering og validering af modellerne, samt en vurdering af usikkerheden på modelresultaterne. Dette har blandt andet af tids- og ressourcemæssige årsager kun i begrænset omfang været muligt med kvælstofmodellerne. Den foreliggende modelopstilling søger at beskrive de væsentligste strømningsveje og stofomsætningen under vandets passage fra rodzone til vandløb. Det er ikke i den foreliggende modelopstilling sandsynliggjort, at modellen med tilstrækkelig præcision kan beskrive de væsentligste strømningsveje og stofomsætning under vandets passage fra rodzone til vandløb. Det er imidlertid usikkert, i hvilket omfang fjernelsen af kvælstof foregår i henholdsvis grundvandet og vådområder. Modelkomplekset kan ikke modellere vand- og kvælstoftransport med den tidslige nøjagtighed, som er nødvendig for den dynamiske fjordmodel. I scenarieberegningerne for fjorden er derfor valgt at anvende vand- og stofmængder, baseret på estimater fra målestationer korrigeret for tilførsler fra umålte oplande. Differentieret indsats i oplandet Den samlede fjernelse af nitrat, beregnet fra bunden af rodzonen på markerne til fjorden, er i Odense Fjords opland vurderet til ca. 60 %. Dette betyder, at som gennemsnit vil under halvdelen af det kvælstof, som udvaskes fra markerne, nå frem til Odense Fjord. Modellen beregner, at der er betydelig forskel i størrelsen af fjernelsen mellem de enkelte deloplande. Partikelbaneanalyser antyder, hvorfra i oplandet der vil ske den største transport af nitrat til dræn og videre til vandløb. Modelberegninger viser således, at der kan være en gevinst ved at lave en differentieret indsats i oplandet. Modelberegningerne i deres nuværende form er ikke tilstrækkeligt nøjagtige på lokal skala til at udgøre det administrative grundlag for udpegning af sårbare områder på markblokniveau. Dette har i øvrigt heller ikke været et mål med dette projekt. Effekt af Vandmiljøplan II Odense Fjord tilføres i dag omkring tons kvælstof årligt fra punktkilder og diffuse kilder, afhængig af vandafstrømningen i de enkelte år. Der er med den foreliggende modelopstilling gennemført en beregning af reduktionen i udvaskningen ved fuld gennemførelse af VMP II. Udvaskningsberegningen er usikker, da der i modellen fejlagtigt anvendes et landstal for gødningstilførslen i stedet for tal for Fyns Amt. Tilførslen af handelsgødning har været større på landsplan end i Fyns Amt, hvilket giver for høj gødningstilførsel tilbage i tiden. Dette betyder, at der for Odense Fjords opland er beregnet for stor reduktionsprocent, når perioden sammenlignes med perioden, hvor VMP II er fuldt implementeret. Derudover vurderes effekten af mindsket gødningstilførsel på udvaskningen at være overestimeret. Modellen er endvidere ikke opstillet på en måde, som muliggør veri- 10

3 fikation af, om modellen er i stand til at beskrive den hidtidige opnåede reduktion i udledningen, bestemt ved målinger i vandløb. På baggrund af ovenstående usikkerheder vurderes det, at den forventede yderligere reduktion i forhold til af tilførslen af kvælstof til Odense Fjord på 500 tons kvælstof årligt er for høj og værdien er endvidere meget usikkert bestemt. Partikelbaneanalyser viser, at effekten af ændret udvaskning hurtigt kan spores i vandløbene i oplandet. De første ændringer kan spores i løbet af få måneder, og 3/4 af effekten er opnået inden 2 år. Effekt af ændret landbrugsdrift Beregning af effekten af ændringer i landbrugsdriften som følge af enkelte virkemidler er generelt behæftet med stor usikkerhed på grund af følgende: modelberegningerne er foretaget over en relativ kort periode, anvendelsen af handelsgødning er ikke repræsentativ for Fyn og effekten af ændret tilførsel af handelsgødning på udvaskningen vurderes at være i overkanten. Effekten af jordens indhold af kvælstof påvirker sandsynligvis udvaskningen i modelberegningerne i et omfang, som ikke umiddelbart kan vurderes, hvorfor nogle af effekterne kan være korttidseffekter. Kvælstofbalancer vil kunne understøtte fremtidige modelberegninger, ligesom kalibrering af jordpuljer, kalibrering på årlige høstudbytter, samt beregning af længere tidsserier vil kunne forbedre modellen for oplandet. Dertil kommer behov for kalibrering i forhold til målinger i vandløbene i oplandet. Det har af ressourcemæssige årsager ikke været muligt at foretage disse beregninger. Effekten af de enkelte virkemidler må kun betragtes som størrelsesordener for ændringer i udvaskningen, da beregningerne er relativt usikre, som det fremgår af beregningerne. Effekt af virkemidler på reduktion af udvaskning på landbrugsarealer. Virkemiddel Reduktion i udvaskning tons kvælstof år -1 Forbedret foderudnyttelse < 50 5 % forbedret udnyttelse af husdyrgødning % forbedret udnyttelse af husdyrgødning 250 Efterafgrøder ha ha < 250 Vådområder (6700 ha) > 300 Skovrejsning 150 Udtagning af dyreenheder Nedsættelse af gødningsnorm med 20 % <1200 Udgangspunktet for beregningerne af virkemidlernes effekt på udvaskningen, og dermed også transporten af kvælstof til Odense Fjord, er de opstillede scenarier, som Scenariegruppen har opstillet. Disse scenarier svarer til en reduktion af udvaskningen på henholdsvis 417, 785, 1781 tons kvælstof årligt og dermed en mindre tilførsel til Odense Fjord på omkring 300, 600 og 1200 tons kvælstof årligt (Leth- Petersen et al., 2004). De modelberegnede værdier for udvaskningen er henholdsvis 280, 550 og 2100 tons fra rodzonen, og transporten til 11

4 fjorden viser til sammenligning reduktioner på 170, 300 og 900 tons kvælstof årligt. De modelberegnede reduktioner for udvaskning og tilførsel af kvælstof til Odense Fjord er meget usikre og vurderes kun at angive størrelsesordenen af reduktionerne. Grundvand Grundvandsmagasinerne i Odense Fjords opland består i modellen af tre sandlag, hvoraf det øverste dog kun forekommer lokalt i ca. en fjerdedel af området. Sandlagene ligger under hinanden, adskilt af lerlag, som er forholdsvis svære for vandet at trænge igennem. Set fra et synspunkt om beskyttelse af grundvandet, er den geologiske opbygning meget gunstig, idet en stor del af nitraten fra marker bliver omsat til luftformig kvælstof, inden det trænger ned til de dybereliggende grundvandsmagasiner. Det vil være tilfældet, så lang tid jordens reduktionskapacitet ikke er opbrugt. På nuværende tidspunkt findes forhøjede nitratkoncentrationer primært i det øverste grundvandsmagasin, hvor den gennemsnitlige nitratkoncentration er 15 mg nitrat l -1 og grænseværdien på 50 mg nitrat l -1 overskrides i ca. 10 % af området. Modelberegningerne antyder, at 90 % af det mellemste magasin ikke indeholder nitrat, samt at der stort set ikke findes nitrat i det nederste grundvandsmagasin. Modelberegningerne stemmer godt overens med målinger, foretaget i boringer i de to nederste grundvandsmagasiner, mens der næsten ingen observationsdata findes fra det øverste grundvandsmagasin. En reduktion af udvaskningen fra rodzonen kan forventes at slå procentuelt direkte igennem på nitratkoncentrationen i det underliggende grundvand. Fosfor Fosfortilførslen fra Odense Fjords opland er i dag omkring 50 tons fosfor pr. år. Tilførslen afhænger dog af variationer i vandafstømningen i de enkelte år. Beregninger tyder på, at udledningen med spildevand fra renseanlæg, industri, regnvandsbetingede udledninger og spredt bebyggelse kan reduceres med omkring 8,2 tons pr. år inden 2012 ved gennemførelsen af spildevandsplaner i Odense Fjords opland i henhold til Fyns Amts regionplan. Yderligere reduktion i tilførslen af fosfor forudsætter, at tilførslen fra marker mindskes. Landbrugsbidraget fra Odense Fjords opland udgør nu omkring tons fosfor pr. år. Landbrugsbidraget er angivet som et interval. Dette skyldes, at landbrugsbidraget er beregnet som en differens mellem den samlede diffuse afstrømning og baggrundsbidraget plus bidraget fra spredt bebyggelse, og at bidraget fra disse kilder er usikkert bestemt. Fosformodeller Under projektet er udviklet fosformodeller på grundlag af data fra intensive målestationer i det nationale overvågningsprogram. Modellerne beskriver den forventede fosfortransport og koncentration ud fra en række oplandskarakteristika, herunder vandafstrømning og afstrømningsmønster. Modellerne er anvendt i Odense Fjords opland 12

5 til at sammenligne forventede fosfortab med målte fosfortab. I eet vandløb i oplandet måles langt højere fosfortab end beregnet ud fra modellen. Den forventede transport var ud fra modellen 0,07 kg opløst fosfor pr. ha, mens de målte værdier var omkring 0,32 kg opløst fosfor pr. ha. Dette vandløb afvander et drænet, sandet delopland med høj dyrkningsgrad og stor husdyrtæthed. Det høje, observerede fosfortab kan være udvaskning af fosfor. Den udviklede fosformodel er på nuværende tidspunkt ikke i tilstrækkelig grad i stand til at beskrive dette. Der må forventes en stigning i fosfortabet fra oplande, såfremt overskudstilførslen ikke ophører. Et stigende fosforindhold i jorden øger jordvandets indhold af fosfor, og dermed øges risikoen for udvaskning af fosfor. (Rubæk et al., 2003). Fosforindeks Fosforindeks er et kvalitativt redskab til af lokalisere områder med stort fosfortab. I forbindelse med dette projekt er der med udgangspunkt i en amerikansk fosforindeks-model udviklet en første generation af et dansk fosforindeks. Indekset kan anvendes til at lokalisere de marker, hvor der er størst risiko for fosfortab. Det amerikanske fosforindeks er modificeret til danske forhold, fordi det amerikanske indeks ikke tager højde for udvaskning og kun i ringe grad inddrager drænafstrømning, som er vist at kunne være en meget betydende transportvej for fosfortab under danske forhold. Indekset opsættes på markblokniveau og benytter sig af en ny, detaljeret højdemodel. Indekset viser en signifikant korrelation (p<0,001) med tabet af fosfor på oplandsniveau. Redskabet kan anvendes til en første udpegning af de marker, der udgør den største risiko for at bidrage til fosfortab til overfladevand. Resultaterne tyder på, at fosforindekset kan blive et anvendeligt værktøj. Der er dog behov for et betydeligt udviklingsarbejde, omfattende ikke mindst betydningen af landbrugsdominerede sandjordsoplande med udvaskningsrisiko. Inden indekset bliver mere generelt operationelt, skal viden om følgende inddrages: udvaskning i forskellige typer oplande, transport via makroporer, fosforstatus i de enkelte marker, bidrag fra brinkerosion, samt andre tabsprocesser. Det er endvidere afgørende, at indekset testes mod målinger i forskellige typer oplande og på mark- og drænoplandsniveau. Fosfortabet fra landbrugsjorden afhænger dels af landbrugsjordens fosforindhold og dels af, om transportvejene frem mod vandløbene er åbne. Hvis landbrugsjorden har et højt fosforindhold, vil dette både øge risikoen for et større fosfortab via erosion og for udvaskning. En fortsat ophobning af fosfor i landbrugsjorden vil øge risikoen for, at jorden ikke fortsat kan binde fosfor i samme grad, og at man hermed vil få en øget udvaskning. Det generelle virkemiddel er fosforbalance, så denne ophobning stoppes. På jorde med højt fosforstatus i specielle risikoområder mht. både udvaskning og erosion kan der være behov for negativ balance. Fosformodeller og indeks kan anvendes til at lokalisere oplande og marker, hvor der er risiko for et stort fosfortab. Erosionsbidrag kan reduceres hurtigt, mens mindskning af risikoen for udvaskning tager lang tid på grund af jordens store fosforpulje. 13

6 Fosforbalancer Fosforbalancer angiver, om tilførslen af fosfor med gødning overstiger fjernelsen med afgrøder. Fosforbalancer er opstillet for deloplande i Odense Fjords opland. Resultaterne viser, at der i 2001 var et årligt fosforoverskud på 8,1 kg fosfor pr. ha i Odense Fjords opland, hvilket stort set svarer til handelsgødningsforbruget på 7,1 kg fosfor pr. ha. Til sammenligning var overskuddet 9,0 kg fosfor pr. ha i gennemsnit for Fyns Amt. Beregningerne viser også, at fosforbalancen for en række deloplande varierede mellem 0 og 13,8 kg fosfor pr. ha årligt. Den store variation er korreleret til variationer i husdyrtæthed, idet de tilsvarende tilførsler af fosfor med husdyrgødning udgør henholdsvis 15,3 og 27,2 kg fosfor pr. ha. Fosforoverskuddet er sandsynligvis lavere i 2003 end i 2001 på grund af lavere forbrug af handelsgødning og anvendelse af fytase i foder på bedrifter med slagtesvin. En stigning i antallet af husdyr vil alt andet lige øge fosforoverskuddet. Fosfor og søer Fosfor er af afgørende betydning for de fleste søers miljøtilstand. En analyse af sammenhænge mellem tilførsel af fosfor og opfyldelse af målsætningerne i de 27 NOVA-overvågningssøer viser, at der er behov for en væsentlig reduktion af fosfortilførslen til fleste søer, hvis såvel de gældende målsætninger som de kommende målsætninger under Vandrammedirektivet skal opfyldes. For de fleste søers vedkommende vil en forbedring af tilstanden forudsætte, at landbrugsbidraget mindskes, idet forbedringer som følge af mindre bidrag fra spredt bebyggelse og spildevand ikke alene kan bringe søerne i en god miljøtilstand (Søndergaard et al., 2003). Fjordmodel Tilførslen af næringsstoffer fra oplandet er af afgørende betydning for den økologiske kvalitet i Odense Fjord. Tilførslen af vandmængden til Odense Fjord, der er anvendt til fjordmodelleringen, er den vandmængde, der er målt på målestationer i vandløb tillagt en estimeret vandmængde fra det umålte opland. Det har ikke været muligt at anvende modeloutput fra Daisy/MIKE SHE som input til fjordmodellen, da Daisy/MIKE SHE-modellen ikke kunne beskrive sæsonvariationen tilfredsstillende. Tilførslen af kvælstof og fosfor, som er anvendt som input til fjordmodellen, er baseret på de tilførsler, der er målt i Både kvælstof og fosfor indgår i fjordmodellen, da begge næringsstoffer kan være begrænsende for planteproduktionen og dermed have afgørende indflydelse på fjordens økologiske tilstand. Flere kombinationer af kvælstof- og fosfortilførsel er anvendt til beregning af Odense Fjords økologiske tilstand. 14

7 Tabel 8.2 Scenarier for reduktioner i tilførslen af kvælstof og fosfor til Odense Fjord. Scenarie (2000 klima) N-belastning P-belastning 1. Aktuel belastning t TN 50 t TP 2. VMP II usikkert skøn 1500 t TN 50 t TP * 3. Yderligere reduktion i kvælstofbelastning 4. Yderligere reduktion i fosforbelastning 5. Yderligere reduktion i såvel kvælstof og fosfor 6. Naturbelastning med Fynsværket 7. Naturbelastning (uden Fynsværk) 1000 t TN 50 t TP 1500 t TN 20 t TP 1000 t TN 20 t TP 238 t TN 7,6 t TP 238 t TN 7,6 t TP * I VMP II-scenariet er det forudsat, at fosfortilførslen ikke ændres. Denne forudsætning vil ikke blive opfyldt, hvis der fortsat tilføres mere fosfor til landbrugsjorden, end der fjernes, hvorved der er en øget risiko for udvaskning af fosfor. Disse kombinationer af kvælstof- og fosfortilførsler til Odense Fjord er valgt således, at de giver den største sikkerhed for, at de økologiske effekter af hele variationen i tilførslen af både kvælstof og fosfor er beskrevet bedst muligt inden for de givne ressourcer. Scenariet for VMP II er fastsat, inden modelberegningerne var gennemført og angiver en lavere værdi for kvælstoftilførslen, end beregningerne i oplandsmodellerne tyder på. Der er betydelig usikkerhed om tilførslen af næringsstoffer i referencetilstanden. Det er derfor valgt at arbejde med et interval inden for hvilken, referencetilstanden vil ligge. Afhængig af valget af metode varierer tilførslen af næringsstoffer ved referencetilstand med en faktor 2-3. De gennemførte modelberegninger med de lave koncentrationer for tilførsel af kvælstof og fosfor er henholdsvis 238 tons kvælstof årligt og 7,6 tons fosfor årligt. Fjordmodellen beregner i modsætning til de hidtidige modelberegninger også de samvirkende effekter af ændringer i tilførslen af både kvælstof og fosfor. Resultaterne viser, at kvælstof har afgørende betydning for mængden af søsalat i Inderfjorden. En markant reduktion i mængden af søsalat i den indre del af Odense Fjord forudsætter, at tilførslen af kvælstof reduceres med omkring 2/3 i forhold til belastningen i år Både kvælstof og fosfor er af stor betydning for miljøstilstanden i Yderfjorden. Mængden af planteplankton kan reduceres ved at reducere tilførslen af både kvælstof og fosfor. Beregningerne angiver, at ved reduktion af tilførslen af kvælstof til tons årligt vil mængden af planteplankton kun blive reduceret med omkring 10 %, afhængig af tilførslen af fosfor i Yderfjorden. Modellens usikkerhed er størst ved lave tilførsler af næringsstoffer, hvor der forventes større ændringer i fjordens biologiske struktur. Ingen af de scenarier, hvor tilførslen af næringsstoffer er langt højere end i referencetilstanden, giver en økologisk tilstand i fjorden, som ligger i nærheden af en økologisk referencetilstand. I disse modelberegninger er som tidligere nævnt anvendt den lave referenceværdi. 15

8 Konklusioner og anbefalinger På trods af de meget omfattende modelberegninger, som er gennemført under projektet, er det ikke lykkedes af opnå en sammenhængende modelberegning for kvælstof fra markens rodzone til de økologiske effekter i fjorden. Oplandsmodellen (Daisy/MIKE SHE) for kvælstof kan ikke simulere transportens variationen i løbet af sæsonen og for det enkelte år, men den er derimod i stand til at beskrive vandtransporten over en årrække. Beregningen af vand- og kvælstoftransporten har ikke været tilfredsstillende i forhold til behovet i fjordmodellen. Koblingen mellem Daisy/MIKE SHE kan forbedres og derved øge modellens beskrivelse af variationen, samt modellens sikkerhed. Der er behov for at kunne kalibrere oplandsmodellen mere detaljeret Arbejdet med fosformodeller og fosforindex viser, at der er behov for udvikling af operationelle redskaber til kortlægning af risikoområder for både udvaskning og erosion af fosfor fra marker. Fjordmodellens beregninger af effekten af ændret tilførsel af næringsstoffer til Odense Fjord viser, at der skal foretages meget store reduktioner i tilførslen af næringsstoffer til fjorden, hvis tilstanden skal forbedres markant. Der er behov for at kunne forbedre modelbeskrivelsen af samspillet mellem næringsstoffer i havbunden og planternes vækst. Modelberegningerne viser, at både kvælstof og fosfor skal reduceres markant, hvis miljøtilstanden i Odense Fjord skal forbedres. En væsentlig reduktion af fosfortilførslen vil også omfatte en reduktion af det nuværende landbrugsbidrag, samt forhindre øget udvaskning af fosfor. Med forbehold for de beskrevne usikkerheder i kvælstofmodellen kan konkluderes, at de mest effektive virkemidler er nedsættelse af gødningsnorm, bedre udnyttelse af husdyrgødning, efterafgrøder, samt udtagning af arealer til skovrejsning. Beregningerne af effekten af etablering af vådområder er meget usikre og sandsynligvis væsentligt underestimeret. 16

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Odense Fjord. Scenarier for reduktion af næringsstoffer. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Odense Fjord. Scenarier for reduktion af næringsstoffer. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Odense Fjord Scenarier for reduktion af næringsstoffer Faglig rapport fra DMU, nr. 485 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Odense Fjord

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Departementet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Departementet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR UDARBEJDELSE AF EN STRATEGI FOR NEDBRINGELSE AF LANDBRUGETS BELASTNING AF VANDMILJØET MED FOSFOR. DEL IV 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Modeltyper og deres anvendelse illustreret ved eksempler Faglig

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning

Læs mere

Sammenfatning. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande

Sammenfatning. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande Sammenfatning Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, B., Kronvang, B., Jensen, P.G., Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande 1999. NOVA 2003. Danmarks

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget Landovervågningsoplande 2001. NOVA-2003. Af Grant, R. et al. (2002). Faglig rapport fra DMU nr. 420. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format på www.dmu.dk. Resumé

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup

Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej 201 9632 Møldrup i Møldrup Tillæg nr. 12 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2006 J. nr. 8-52-6-2-12-05 Regionplantillæg nr. 12 til Regionplan 2005

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Hans Peter Olsen Miljøstyrelsen Natur- og Miljøkonferencen, 21. maj 2014 Temaer Den store sammenhæng Arealregulering Anlægsreguleringen Adskillelse af arealregulering

Læs mere

Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder.

Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder. Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder. Indhold: 1 BAGGRUND OG OMFANG 1 2 BESKRIVELSE AF BELASTNINGSOPGØRELSER 2 2.1 NUVÆRENDE BELASTNING 2 2.1.1 Niveau 1 opgørelse

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2. Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august. Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.

Læs mere

Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark

Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 616, 2007 Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark Fagligt grundlag for et nationalt kort [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Validering af fosformodellen

Validering af fosformodellen Validering af fosformodellen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. november 2015 Søren E. Larsen, Jørgen Windolf & Brian Kronvang Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Notat. Baggrund for fastsættelse af beskyttelsesniveauerne

Notat. Baggrund for fastsættelse af beskyttelsesniveauerne Notat Erhverv J.nr. Ref. Den 15. december 2009 I dette notat gøres der rede for, hvorfor overholdelse af husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer normalt betyder, at projektets påvirkning ligger under

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere