Håndtering af gasudslip

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndtering af gasudslip"

Transkript

1 Håndtering af gasudslip

2 2 Håndtering af gasudslip Indledning Overgravninger I Danmark er der i alt nedgravet knap km stålrør og mere end km plastrør til henholdsvis transmission og distribution af naturgas. Herudover kommer rørene til distribution af bygas (naturgas/luft blanding) i bl.a. København og Aalborg. Den store mængde plastrør giver - specielt i forbindelse med entreprenørarbejde og gør-det-selv-arbejde anledning til alt for mange overgravninger og beskadigede rør med gasudslip til følge. 1. september 2005 blev det lovpligtigt for alle professionelle graveaktører at indhente ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret (LER), inden der må udføres gravearbejde i offentligt vejareal eller areal udlagt til privat fællesvej. Oplysninger søges via Tegningerne udleveres af gasselskabet. Folderens formål Målgruppen for denne folder er alle de funktioner, der kan være til stede eller bliver tilkaldt ved et gasudslip: Entreprenør (skadevolder), redningsberedskab, politi og gasselskab. Det er folderens formål at vejlede og orientere målgruppen i, hvilke forholdsregler der gælder på uheldsstedet, således at misforståelser mindskes, og indsatsen styrkes. Regelbaggrund Udslip af f.eks. naturgas er et akut uheld med farlige stoffer. Med mindre de tilstedeværende kan uskadeliggøre udslippet, er der pligt til at anmelde uheldet til alarmcentralen (1 1 2). Udslipstedet er et skadested, hvor redningsberedskabets tilstedeværende indsatsleder er ansvarlig for den tekniske indsats. Entreprenører og reparatører mv., som er på stedet, skal referere til redningsberedskabets indsatsleder. Ved større uheld koordineres den samlede indsats af politiet, som bl.a. foretager afspærring og informerer beboere. Når redningsberedskabets arbejde er afsluttet, overdrager indsatslederen den endelige indsats, herunder oprydning mv. til de lokale miljømyndigheder og gasselskabet.

3 Håndtering af gasudslip 3 Når uheldet er sket Forholdsregler for entreprenør (skadevolder) ved overgravning af gasrør Stands arbejdet og alle maskiner Red mennesker og dyr væk fra område med gaslugt Kontakt gasselskabet på døgnvagttelefonnummeret (se nederst) Alarmer politi og brandvæsen (1 1 2) Afspær området Forholdsregler for redningsberedskabet indsatstaktik Red mennesker og dyr Fjern særlige farer Kontroller/bekæmp udslip/brand Stands gastilførsel luk ventiler/klem plastrør Brug eksplosiometer vand og fugt udvasker lugtstof Brug gummihandsker, støvler, trædemåtte ved betjening af ventiler på stålrørsledninger Forholdsregler for politiet når politiet er først på uheldsstedet Red mennesker og dyr Afspær området til lugtgrænsen Situationssignal/assistancebehov Kontakt til indsatsleder/ redningsberedskab Evakuering/varsling findes i samtlige områder sammen med de regionale gasdistributionsselskaber.

4 4 Håndtering af gasudslip Gasudslip i nærheden af BYGNINGER Forholdsregler for redningsberedskabet Indsatstaktik Red mennesker og dyr Fjern særlige farer (antændelse) Forebyg mod gasindtrængning i bygning Luk for gassen og afbryd el-forsyning Bemærk, at vand udvasker gassens lugtstof. Hvis der anvendes vand ved indsatsen, kan gassen derfor udelukkende spores med eksplosiometer. Gas i bygning UDEN antændelse Afbryd gas og el-forsyning til bygningen Ventiler bygningen (undgå yderligere gasindtrængen) Gas i eller ved bygning MED antændelse Luk for gassen ved hovedhanen som normalt er opsat udvendigt på huset. Hvis hovedhanen er utilgængelig, foretages en klemning af stikledningen af gasselskabet. Indsæt spredt stråle/vandtåge i indsatsområdet. Sluk branden

5 Håndtering af gasudslip 5 Brand i eller ved M/R-STATION Forholdsregler for redningsberedskabet Indsatstaktik Red mennesker og dyr Fjern særlige farer (sekundær brande) Kontrollér branden og nedkøl eventuelle synlige gasrør (vær opmærksom på, at alle Energinet.dk's M/R-stationer indeholder tromler med brandfarligt og ekstremt stinkende odorantkoncentrat) Foretag evt. lukning af M/R-stationens til- og afgangsventiler Bemærk, at vand udvasker gassens lugtstof. Hvis der anvendes vand ved indsatsen, kan gassen derfor udelukkende spores med eksplosiometer. Kontrol af jetbrand Indsæt strålerør (spredt stråle) i indsatsområdet Dæmp, køl og afbøj flammen Påfør ikke vand i "flammeløftet", da dette kan medføre en utilsigtet slukning Hvis der sker en utilsigtet slukning; se s. 8 ("Udslip fra stålledning uden antændelse") Hvis det vurderes, at branden skal slukkes, påføres pulver så tæt på udslippet som muligt. Stærkt opvarmet jord eller bygningsdele køles med vand til der ikke er fare for selvantændelse Kontrol af flammebrand Indsæt spredt stråle/vandtåge i indsatsområdet Dæmp, køl og fjern varmen fra kritiske områder Vær opmærksom på, at branden ikke kan slukkes med vand alene Hvis det vurderes, at branden skal slukkes, anvendes pulver og vandtåge samtidigt i indsatsområdet Stærkt opvarmet jord eller bygningsdele køles med vand til der ikke er fare for selvantændelse

6 6 Håndtering af gasudslip Udslip fra PLASTLEDNING UDEN antændelse Forholdsregler for redningsberedskabet Indsatstaktik Red mennesker og dyr Fjern særlige farer (eksplosion/antændelse) Stands udslip (lukning/klemning) Bemærk, at vand udvasker gassens lugtstof. Hvis der anvendes vand ved indsatsen, kan gassen derfor udelukkende spores med eksplosiometer. Ingen risiko ved antændelse Kontakt det regionale gasselskab Forbered eller udfør lukning/klemning af røret efter anvisninger fra det regionale gasselskab Risiko ved antændelse Indsæt strålerør med minimum liter/minut og ibland vandet i gasstrømmen så tæt ved udslippet som muligt og så vinkelret på gasstrømmen som muligt Har udslippet form som en gassky, skal vandet tilføres, således, at hele gasskyen bliver mættet med vandpartikler Udfør en klemning af røret efter anvisninger fra gasselskabet

7 Håndtering af gasudslip 7 Udslip fra PLASTLEDNING MED antændelse Forholdsregler for redningsberedskabet Indsatstaktik Red mennesker og dyr Fjern særlige farer (sekundærbrande) Kontrollér hvis nødvendigt branden ved udslippet Stands udslip (lukning/klemning) Bemærk, at vand udvasker gassens lugtstof. Hvis der anvendes vand ved indsatsen, kan gassen derfor udelukkende spores med eksplosiometer. Kontrol af jetbrand Indsæt strålerør (spredt stråle) i indsatsområdet Dæmp, køl og afbøj flammen Påfør ikke vand i "flammeløftet" da dette kan medføre en utilsigtet slukning Hvis der sker en utilsigtet slukning; se s. 6 ("Udslip fra plastledning uden antændelse") Hvis det vurderes, at branden skal slukkes, påføres pulver så tæt på udslippet som muligt Stærkt opvarmet jord eller bygningsdele køles med vand til der ikke er fare for selvantændelse Kontrol af flammebrand Indsæt spredt stråle/vandtåge i indsatsområdet Dæmp, køl og fjern varmen fra kritiske områder Vær opmærksom på, at branden ikke kan slukkes med vand alene Hvis det vurderes, at branden skal slukkes, anvendes pulver og vandtåge samtidigt i indsatsområdet Stærkt opvarmet jord eller bygningsdele køles med vand til der ikke er fare for selvantændelse

8 8 Håndtering af gasudslip Udslip fra STÅLLEDNING UDEN antændelse Forholdsregler for redningsberedskabet Indsatstaktik Red mennesker og dyr Fjern særlige farer (eksplosion/antændelse) Stands udslip (lukning) Bemærk, at vand udvasker gassens lugtstof. Hvis der anvendes vand ved indsatsen, kan gassen derfor udelukkende spores med eksplosiometer. OBS! Naturgassen i transmissionsnettet, der drives ved 80 bar, er ikke tilsat lugtstof. Ingen risiko ved antændelse Bemand nærmeste afspærringsventiler og gør klar til nedlukning Kontakt det regionale gasselskab eller Energinet.dk Risiko ved antændelse Bemand nærmeste afspærringsventiler og gør klar til nedlukning Indsæt strålerør med minimum liter/minut og ibland vandet i gasstrømmen så tæt ved udslippet som muligt og så vinkelret på gasstrømmen som muligt. Har udslippet form som en gassky, skal vandet tilføres, således at hele gasskyen bliver mættet med vandpartikler.

9 Håndtering af gasudslip 9 Udslip fra STÅLLEDNING MED antændelse Forholdsregler for redningsberedskabet Indsatstaktik Red mennesker og dyr Fjern særlige farer (sekundærbrande) Kontrollér hvis nødvendigt branden ved udslippet Stands udslippet (lukning) Bemærk, at vand udvasker gassens lugtstof. Hvis der anvendes vand ved indsatsen, kan gassen derfor udelukkende spores med eksplosiometer. OBS! Naturgassen i transmissionsnettet, der drives ved 80 bar, er ikke tilsat lugtstof. Kontrol af jetbrand Indsæt strålerør (spredt stråle) i indsatsområdet. Dæmp, køl og afbøj flammen. Påfør ikke vand i "flammeløftet", da dette kan medføre en utilsigtet slukning Hvis der sker en utilsigtet slukning; se s. 8 ("Udslip fra stålledning uden antændelse") Hvis det vurderes, at branden skal slukkes, påføres pulver så tæt på udslippet som muligt Stærkt opvarmet jord eller bygningsdele køles med vand til der ikke er fare for selvantændelse Kontrol af flammebrand Indsæt spredt stråle/vandtåge i indsatsområdet Dæmp, køl og fjern varmen fra kritiske områder Vær opmærksom på, at branden ikke kan slukkes med vand alene Hvis det vurderes, at branden skal slukkes, anvendes pulver og vandtåge samtidigt i indsatsområdet Stærkt opvarmet jord eller bygningsdele køles med vand til der ikke er fare for selvantændelse

10 10 Håndtering af gasudslip Generelle forhold om gas Gastyper Naturgas, Bygas2 og F-gas (flaskegas) er ikke entydigt bestemte gasser, men er alle produktnavne for blandinger af flere forskellige gasser. Sammensætningen af de enkelte gasblandinger afhænger af, hvorledes de er produceret og ud fra hvilke råstoffer. Naturgas Naturgas tages op af undergrunden og bliver efter en renseproces ført ud til kunderne via et underjordisk ledningsnet. Naturgas er gasformig selv under høje tryk og har følgende typiske sammensætning: ca. 90 vol % methan ca. 3 vol % propan og højere carbonhydrider ca. 6 vol % ethan ca. 1 vol % ikke brændbare gasser Da naturgas i sig selv er farveløs og uden lugt eller smag, tilsættes et lugtstof (odorant) til gassen. Den odorant, der anvendes i Danmark, er en organisk svovlforbindelse ligesom i det øvrige Vesteuropa. Odoranten tilsættes gassen i en størrelsesorden, således at personer med normal lugtesans kan detektere gassen ved 20 % af antændelsesgrænsen. Det svarer til.ca. 1 % naturgas i atmosfæren. Bygas2 Bygas2 fremstilles i dag ved at blande naturgas med luft i forholdet 1:1 før den via et underjordisk ledningsnet føres ud til kunderne. En typisk sammensætning af Bygas2 er: ca. 44 vol % methan ca. 10 vol % ilt ca. 3 vol % ethan ca. 41 vol % ikke brændbare gasser ca. 1,5 vol % propan og højere carbonhydrider Bygas2 er ligesom naturgas tilsat odorant. F-gas (flaskegas) F-gas udvindes ved raffinering af råolie og består i dag typisk af enten ca. 95 % propan (resten butan) eller ca. 95 % butan (resten propan) alt afhængig af anvendelsen. Som odorant er gassen tilsat ethanthiol. F-gas opbevares og transporteres i fordråbet form i tankvogne og i gasflasker, og trykket er udelukkende afhængig af temperaturen (ca. 8 bar ved 15 C). Vægtfylde Naturgas og Bygas2 er lettere end atmosfærisk luft, hvorimod F-gas er tungere. F-gas vil derfor have en tendens til at samle sig i kældre og lavtliggende lokaliteter, hvorimod naturgas og bygas kan samle sig i lommer under f.eks. et loft. De relative vægtfylder i forhold til atmosfærisk luft er: Luft: 1 Bygas2: 0,82 Naturgas: 0,64 Propan: 1,55 / Butan: 2,10

11 Håndtering af gasudslip 11 Generelle forhold om gas Toksicitet Naturgas og Bygas2 er ikke giftige og vil kun være farlige i koncentrationer, hvor gassen fortrænger luftens oxygen med deraf følgende kvælning. Propan og butan er ikke giftige. Indånding af meget høje koncentrationer kan medføre narkotisk virkning, og en vedvarende indånding vil resultere i bevidstløshed og/eller død. Antændelsestemperatur Hvis en blanding af gas og luft opvarmes, vil der ved en given temperatur ske en spontan forbrænding. Denne temperatur kaldes antændelsestemperaturen. For naturgas og Bygas2 er antændelsestemperaturen ca. 470 C. F-gas har en noget lavere antændelsestemperatur på ca. 400 C. Forbrændingstemperatur Den højst opnåelige temperatur ved forbrænding af nedenstående gasser i optimal opblanding med atmosfærisk luft er teoretisk: Naturgas: ca C Propan: ca C Bygas2: ca C Butan: ca C Forbrændingshastighed Forbrændingshastigheden er den maksimale hastighed, hvormed flammefronten i en blanding af gas og luft udbreder sig. Jo lavere forbrændingshastigheden er, jo større er tendensen for, at der sker flammeløft; det vil sige, at flammen blæser sig selv ud. Følgende forbrændingshastigheder er målt for nedenstående gasser: Naturgas: ca. 0,4 m/s Propan: ca. 0,4 m/s Bygas2: ca. 0,4 m/s Butan: ca. 0,4 m/s Antændelsesgrænser Antændelsesgrænser angiver det interval af gaskoncentration i atmosfærisk luft, hvor blandingen kan antændes. Følgende antændelsesgrænser er gældende ved 15 C og 1 bar (abs): Naturgas: 4-16 vol % Propan: 2-9,5 vol % Bygas2: 4-16 vol % Butan: 2-8,5 vol % Ved højere temperatur og/eller tryk udvides antændelsesintervallerne. Egenskaber af gasodorant Odoranten (THT), der er tilsat naturgas og Bygas2, er en kraftig lugtende komponent, der i høje koncentrationer - som væske - er meget brandfarlig. Stoffet er i nogen grad opløseligt i vand, hvilket bevirker, at vand vil få en karakteristisk gaslugt efter at have været i kontakt med naturgas eller Bygas2. Naturgassen i transmissionsnettet, der drives ved 80 bar, er ikke tilsat lugtstof.

12 12 Håndtering af gasudslip Gasledningsnettet i Danmark Transmissionsledninger Naturgas til danske kunder bliver hentet fra boringer i Nordsøen og transporteret i land via undersøiske stålledninger. I Nybro ved Varde bliver gassen behandlet, før den videretransporteres til resten af landet og til eksport via transmissionsnettet. Trykket i transmissionsnettet er op til 80 bar, og gassen er endnu ikke tilsat odorant. Det er således ikke muligt at spore en eventuel lækage på lugten. Lydniveauet fra en større lækage vil dog være stort, og lækagen vil derfor hurtigt opdages. Transmissionsledningerne er med passende afstand forsynet med afspærringsmuligheder enten i form af linieventiler placeret separat eller i forbindelse med måler- og regulatorstationer (M/R-stationer). Afspærringsventilerne tjener til at kunne afspærre et beskadiget ledningsstykke i tilfælde af uheld. M/R-stationer tjener som overgangssteder for naturgas til de regionale gasselskaber, og trykket i rørene reduceres her fra 80 bar til 50, 40 eller 19 bar. På M/R-stationerne tilsættes odorant til naturgassen, og der er derfor et lager af odorant på disse stationer. Brandmyndigheder, der i slukningsområdet har M/R-stationer, har fået udleveret skitser over placeringer samt informationer om nedlukningsprocedurer. DONG Energy forestår driften af gasbehandlingsanlægget i Nybro og naturgaslageret i Stenlille. Driften af transmissionsnettet og naturgaslagret Ll. Torup varetages af Energinet.dk. Fordelingsledninger Fra Energinet.dk's M/R-stationer føres gassen videre i et fordelingsnet af stålrør med enten 50, 40 eller 19 bar driftstryk. Dette net ejes og drives af de regionale gasselskaber og tjener til fremføring af gassen til områder, hvor gassen kan afsættes til f.eks. industri, kraftvarmeværker samt beboelse. I disse områder etableres mindre M/R-stationer, hvor trykket yderligere reduceres til 7 eller 4 bar (distributionsnettet). Fordelingsledningerne er med passende afstand forsynet med afspærringsmuligheder enten i form af linieventiler placeret separat eller i forbindelse med M/R-stationer. Afspærringsventilerne tjener til at kunne afspærre et beskadiget ledningsstykke i tilfælde af uheld.

13 Håndtering af gasudslip 13 Gasledningsnettet i Danmark Oplysninger om placering og betjening af fordelingsledninger og regulatorstationer kan fås ved henvendelse til det enkelte gasselskabs vagtcentral. Betjening af ventiler på gasnettet skal som hovedregel foretages af gasselskabets personale og kun i særlige tilfælde af brandvæsnet. Brandvæsnet må kun betjene ventiler på nettet, hvis de har fået udleveret det nødvendige værktøj af gasselskabet, og hvis de er blevet grundigt instrueret i at bruge dette (berøringsfare!). Distributionsledninger Gassen føres videre fra fordelingsnettets M/R-stationer i gule plastdistributionsledninger ved et tryk på op til 7 bar. Fra distributionsledningerne føres gassen ud til den enkelte kunde i stikledninger, som ligeledes er udført i typisk gule plastledninger. Trykket i stikledninger er maksimalt 7 bar. Hvis der sker brud på plastledninger, vil gasselskabet normalt ikke lukke for gassen ved en M/R-station eller et ventilområde, men foretage en klemning omkring brudstedet og herefter reparere skaden. Klemningen bliver altid udført med specielt udviklet værktøj og i en sikker afstand fra brudstedet.

14 14 Håndtering af gasudslip M/R-stationer M/R-stationer Energinet.dk (lugtfri gas) Samtlige M/R-stationer i transmissionsnettet under Energinet.dk er indhegnet og aflåste. De indeholder alle tromler med koncentreret odorant, der er brændbart og ekstremt lugtende. De reducerer typisk trykket fra 80 bar ned til 50, 40 eller 19 bar. Både til- og afgangsrørene er af stål. Adgang til disse M/R-stationer må ikke finde sted, uden at Energinet.dk er informeret. M/R-stationer Distribution (lugtende gas) Der er flere forskellige typer af distributions M/R- og D/R-stationer. Disse ejes af de regionale gasselskaber. De fleste reducerer typisk trykket fra 50, 40 eller 19 bar ned til 7 eller 4 bar - nogle helt ned til 22 mbar. Tilgangsrørene til disse stationer er af stål, og rørene på afgangssiden er af plast eller stål. De steder hvor D/R-stationerne reducerer trykket fra 4 bar til millibarområdet er både til- og afgangsrørene af plast. De steder, hvor trykket reduceres fra 50 til 20 bar, er både til- og afgangsrørene af stål. Stationerne er aflåste og er mange steder indhegnet med almindelig tråd. Ingen af disse M/R-stationer indeholder odorantstof. Adgang til M/R-stationerne må ikke finde sted, uden at det regionale gasselskab er informeret.

15 Håndtering af gasudslip 15 Klemning/nedlukning Klemning Klemning af plastrør må kun foretages med originalt værktøj godkendt af det regionale gasselskab. Personer, der udfører klemning, skal være specielt uddannet og godkendt af gasselskabet hertil. Værktøjet skal være forsynet med anslag til sikring mod overklemning. En klemning skal foregå uden for lugtområdet i en sikker afstand fra udslipstedet. Er der tale om rør i samlet ringforbindelse, skal der klemmes på hver side af udslipstedet, ellers er det ofte tilstrækkeligt at klemme på rørets tilgangsside. Nedlukning Såfremt indsatslederen beslutter sig for at foretage en nedlukning af en ledningsstrækning, og gasselskabets personale endnu ikke er på skadestedet, skal gasselskabets døgnbemandede kontrolcenter tages med på råd forinden, og det skal oplyses, hvilke ventiler der betjenes. Ved betjening af ventiler på stålledningsnettet skal personen beskyttes med minimum to af hinanden uafhængige isolerende beklædningsgenstande, f.eks. gummihandsker og gummistøvler. Årsagen er, at stålledninger ofte ét eller flere steder er parallelført med højspændingsledninger, der kan inducere højspænding i gasledningen.

16 Denne folder er udgivet af de danske gasselskaber: Energinet.dk Mosevej Egtved Tlf.: Fax: Kontrolcenter/døgnvagt: DONG Energy Kraftværksvej Fredericia Tlf.: Fax: Tlf. (ledningsinfo): Jylland: Sjælland: Kontrolcenter/døgnvagt: Naturgas Midt-Nord I/S Vognmagervej Viborg Tlf.: Fax: Tlf. (ledningsinfo): Fax (ledningsinfo): Kontrolcenter/døgnvagt: Hovedstadsregionens Naturgas I/S Gladsaxe Ringvej Søborg Tlf.: Tlf. (Ledningsinfo): Fax (Ledningsinfo): Kontrolcenter/døgnvagt: Naturgas Fyn A/S Ørbækvej Odense SØ Tlf.: Fax: Tlf. (Ledningsinfo): Kontrolcenter/døgnvagt: Københavns Energi Ørestads Boulevard København S Tlf.: Kontrolcenter/døgnvagt: Folderen er udført i samarbejde med: Arbejdstilsynet TC1 Postboks København C. Tlf.: Beredskabsstyrelsen, Kemisk Beredskab Universitetsparken København Ø. Tlf.: Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Rigspolitichefen Polititorvet København V Tlf.: Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: Fax: Fotos er venligst udlånt af Frederikssund Brand- og Redningsberedskab og HHM A/S. DGC & K-TEXT - Rev

Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer

Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer Beredskabsstyrelsen, 2009 Udgivet af Beredskabsstyrelsen ISBN 978-87-91590-41-2

Læs mere

Vejledning om brandsikkerhed ved større arrangementer

Vejledning om brandsikkerhed ved større arrangementer Vejledning om brandsikkerhed ved større arrangementer Brandforebyggelse Vejledning nr. 3 Vejledning om brandsikkerhed ved større arrangementer omfattet af tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Køleanlæg og varmepumper. At-vejledning B.4.4

At-VEJLEDNING. Køleanlæg og varmepumper. At-vejledning B.4.4 At-VEJLEDNING Køleanlæg og varmepumper At-vejledning B.4.4 Oktober 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S. Håndbog i spildevandshåndtering Sikkerhed og sundhed ved arbejde med spildevand. Version 1.1

Gribvand Spildevand A/S. Håndbog i spildevandshåndtering Sikkerhed og sundhed ved arbejde med spildevand. Version 1.1 Gribvand Spildevand A/S Håndbog i spildevandshåndtering Sikkerhed og sundhed ved arbejde med spildevand Version 1.1 Februar 2014 1. Indledning... 3 Side 2 2. Spildevand og slam... 4 3. Redningsplan...

Læs mere

Alarmering på hoteller Brand og trusler. Vær sikker - hver dag. Branchevejledning for hoteller mv.

Alarmering på hoteller Brand og trusler. Vær sikker - hver dag. Branchevejledning for hoteller mv. Alarmering på hoteller Brand og trusler Vær sikker - hver dag Branchevejledning for hoteller mv. Indholdsfortegnelse Vær sikker hver dag... 1 Tryghed hos personalet giver tryghed hos gæsten.. 2 Lovgivning...

Læs mere

Lærervejledning til Er du el-tjekket?

Lærervejledning til Er du el-tjekket? Er du el-tjekket? - et undervisningsmateriale til fysik i folkeskolens 7. til 9. klasse Indhold Forord hvorfor arbejde med el-sikkerhed i skolen? side 2 Undervisningstemaer side 3 Den spænding man dør

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM SIKKERHED VED SPRÆNGNINGSARBEJDER

BRANCHEVEJLEDNING OM SIKKERHED VED SPRÆNGNINGSARBEJDER BRANCHEVEJLEDNING OM SIKKERHED VED SPRÆNGNINGSARBEJDER Branchevejledning om sikkerhed ved sprængningsarbejder 3 Forord Branchevejledning om sikkerhed ved sprængningsarbejder er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Nationalt Risikobillede (NRB)

Nationalt Risikobillede (NRB) Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk ISBN: 978-87-91590-69-6 Udgivet: 9. april 2013 2 Indhold Forord... 4 1. Indledning...

Læs mere

Arbejdsmiljø og sikkerhed ved gylleudbringning

Arbejdsmiljø og sikkerhed ved gylleudbringning Arbejdsmiljø og sikkerhed ved gylleudbringning Arbejdsmiljø og sikkerhed ved gylleudbringning Ved Jens Johnsen Høy, AgroTech og Helle Birk Domino, Videncentret for Landbrug Det Europæiske Fællesskab og

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TAGDÆKNING. 2008, 2. udgave

BRANCHEVEJLEDNING OM TAGDÆKNING. 2008, 2. udgave BRANCHEVEJLEDNING OM TAGDÆKNING 2008, 2. udgave Indhold 3 Forord 4 Projektering og planlægning 4 Bygherren 4 Projekterende 5 Entreprenøren 5 Projektgennemgangsmøde 5 Opstartsfasen 6 Sikkerhed i planlægningsfasen

Læs mere

Brintpiller som energilager

Brintpiller som energilager Brintpiller som energilager Af phd studerende Rasmus Zink Sørensen, lektor Tue Johannessen og professor Claus Hviid Christensen Brintsamfundet er en vision for, hvordan adgangen til energi i fremtiden

Læs mere

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3 Maskiner og maskinanlæg Vejledning om konstruktion og opstilling af maskiner og maskinanlæg, der ikke er omfattet af Maskindirektivet Maj 2004 Erstatter At-anvisning

Læs mere

Undgå brand - ansvaret er også dit

Undgå brand - ansvaret er også dit Undgå brand - ansvaret er også dit Forebyggelse er sund fornuft Når man bor i en lejlighed, er det ikke sikkert, man tænker over, at man selv har et ansvar for at undgå brand. På de følgende sider finder

Læs mere

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde kirkeministeriet kirkeministeriet vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde Arbejdstilsynet har haft

Læs mere

Vejledning. Indsats ved uheld med elkøretøjer

Vejledning. Indsats ved uheld med elkøretøjer Vejledning Indsats ved uheld med elkøretøjer Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer Indhold Side Baggrund 3 De forskellige typer elkøretøjer 3 Elkøretøj 4 Hybridkøretøj 5 Plugin hybridkøretøj

Læs mere

Københavns Kommune - Sikring og Forsikring. Vejledning om forholdsregler ved brand. Side 1

Københavns Kommune - Sikring og Forsikring. Vejledning om forholdsregler ved brand. Side 1 Københavns Kommune - Sikring og Forsikring Vejledning om forholdsregler ved brand Side 1 VEJLEDNING OM FORHOLDSREGLER VED BRAND 2005 1. Indledning 1.1. Baggrund 1.2. Formål 1.3. Forudsætning 1.4. Den daglige

Læs mere

Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag. Oplag af olieprodukter

Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag. Oplag af olieprodukter Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag Oplag af olieprodukter Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Indhold FORORD 5 1 VEJLEDNINGENS INDHOLD OG ANVENDELSE 7 1.1 VEJLEDNINGENS INDHOLD 7 1.1.1 Hvilke

Læs mere

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge:

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: Brand- og alarmeringsinstruks Hvad gør man hvis det brænder? Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Evakuer 2. Alarmer på 112 3. Bekæmp branden 4. Underret Bygningsafdelingen

Læs mere

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling August 2014 Byggeri og energieffektivitet Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling af transportable telte og konstruktioner: Telte, tribuner, scener mm. Side 1 1 Indhold DEL 1 JURIDISKE

Læs mere

gør det rigtigt guide

gør det rigtigt guide gør det rigtigt guide Vordroffsvej 26 1900 Frederiksberg C Tlf. 33 29 70 00 www.def.dk Paul Bergsøesvej 6 2600 Glostrup Tlf. 43 43 60 00 www.tekniq.dk gør det rigtigt guide Tekst Dansk El-Forbund og TEKNIQ

Læs mere

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af

Læs mere

Iltbehandling i dagligdagen

Iltbehandling i dagligdagen Iltbehandling i dagligdagen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Indhold Indledning... 3 Kroppen har brug for ilt... 4 Iltbehandling...

Læs mere

GØR BYGGEPLADSEN ENERGIRIGTIG

GØR BYGGEPLADSEN ENERGIRIGTIG GØR BYGGEPLADSEN ENERGIRIGTIG 1-4 år afhængig af, hvor stort et hus man har Indhold Forord... Introduktion... Vigtige faktorer i planlægningen... Energien på byggepladsen... Lukning af byggeriet... Opvarmning

Læs mere

Kontormaskiner og arbejdsmiljø

Kontormaskiner og arbejdsmiljø EN BAR KONTOR VEJLEDNING OM Kontormaskiner og arbejdsmiljø HVORDAN I VÆLGER OG PLACERER KONTORMASKINER, SÅ I SKABER ET SUNDT OG SIKKERT ARBEJDSMILJØ! INDHOLD 5 INDLEDNING 6 KONTORMASKINER OG ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Må ikke betjenes Der arbejdes på anlægget. Må kun fjernes af: L-AUS lommebog ANVISNINGER VED ARBEJDE PÅ ELEKTRISKE ANLÆG

Må ikke betjenes Der arbejdes på anlægget. Må kun fjernes af: L-AUS lommebog ANVISNINGER VED ARBEJDE PÅ ELEKTRISKE ANLÆG Må ikke betjenes Der arbejdes på anlægget Må kun fjernes af: L-AUS lommebog ANVISNINGER VED ARBEJDE PÅ ELEKTRISKE ANLÆG Forord FORORD Den første udgave af L-AUS lommebogen udkom i maj 1985 og har været

Læs mere

Branchevejledning om STANDARDBLADE FOR SYSTEMSTILLADSER

Branchevejledning om STANDARDBLADE FOR SYSTEMSTILLADSER Branchevejledning om STANDARDBLADE FOR SYSTEMSTILLADSER Indhold INDHOLD 5 Indledning 6 Krav ved opstilling og nedtagning stilladser Krav fra andre myndigheder... 7 6 Ansvar Bygherren... 7 Projekterende...

Læs mere

Efter branden. Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i

Efter branden. Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i Efter branden Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i Hvad sker der efter branden? Efter en brand er der konkrete problemer og spørgsmål, der trænger sig på. For hvad sker der i

Læs mere

Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland

Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland Nukissiorfiit Grønlands energiforsyning Issortarfik 3 Postbox 6002 3905 Nuussuaq Tlf.: 00 299 34 95 00 Fax: 00 299 34 96 60 4. udgave januar 2005

Læs mere