vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger"

Transkript

1 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil 2035 for eksisterende bygninger) 2. LBK om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 6, 7 og 7a 3. LBK om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin LBK om udendørs hold af svin 3 og 9 5. BK om beskyttelse af svin 4, 5, 13, 19, 24, stk. 2 og 32 I de bestemmelser hvor der tale om frit tilgængeligt areal, skal inventaret i stien ikke medindregnes i det samlede areal, når stiers areal opmåles. F.eks. skal krybber, fodertrug, inventar og lignende, herunder arealet under en ophængt krybbe fratrækkes dyrenes rådighedsareal. Smågrise, avls- og slagtesvin Ifølge LBK om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, 3, stk. 1, skal mindst 1 / 3 af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav i stier til smågrise, avls- og slagtesvin være fast eller drænet 2 gulv. Hvis stien alene anvendes til smågrise skal mindst 2 Drænet gulv er et gulv med små huller eller langsgående åbninger, hvor væde kan drænes fra, og hvorpå der kan tildeles strøelse. Det er, jf. bemærkningerne til loven defineret som et gulv med maks. 10 % åbningsareal. Åbningerne i det drænede gulv skal være jævnt fordelt. 21

2 halvdelen af det til enhver tid gældende minimumsareal være fast eller drænet gulv jf. 3, stk. 2. Formålene med kravet om fast/drænet gulv til smågrise, avls- og slagtesvin er, jf. lovbemærkningerne blandt andet: at skabe bedre liggekomfort at kunne tildele dyrene halm eller andet materiale, der kan tilgodese deres behov for at rode og undersøge at give dyrene bedre mulighed for at regulere deres kropstemperatur For at opfylde disse formål er det Fødevarestyrelsens vurdering, at arealet, med det faste/drænede gulv, som udgangspunkt bør være sammenhængende. Det er dog muligt, at der kan være enkelte tilfælde, f.eks. med to større arealer, hvor det vurderes af den tilsynsførende at udformningen opfylder formålene. Det er Fødevarestyrelsens vurdering at et vilkårligt opdelt gulvareal, herunder i flere mindre dele, ikke lever op til bestemmelsens intension. For smågrise, avls- og slagtesvin, der opdrættes i flok, skal svinene holdes i stabile flokke og blandes så lidt som muligt, jf. 36 i BK om beskyttelse af svin. Kravet gælder indtil dyrene slagtes eller indsættes i løbeafdeling (jf. definitionen i LBK om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin) eller indtil de tages fra til avlsbrug (jf. definitionen i LBK om udendørs hold af svin og BK om beskyttelse af svin ). Løsdriftssystemer til søer og gylte Minimumskrav til det totale areal og til arealet med fast eller drænet gulv til drægtige søer og gylte, som holdes i løsdriftssystemer findes i LBK om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer ( 6 og 7a, stk. 2). Ifølge 7a, stk. 2 skal mindst 1,3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt være sammenhængende areal med fast eller drænet gulv. Formålet med kravet om et fast eller drænet gulv er, at give dyrene et liggeareal, der er mere behageligt end et spaltegulv. Det faste/drænede gulv skal derfor have en udformning og størrelse så dyrene kan ligge på det. På figur 5.1 er angivet den del af det faste/drænede gulv, der efter Fødevarestyrelsens vurdering kan regnes som sammenhængende angivet med en cirkel. Hvis der i ædeboksene er fast eller drænet gulv i hele boksens længde sådan, at det kan udgøre et liggeareal for dyrene, kan det 22

3 regnes med i det sammenhængende areal, men det indebærer samtidig, at der skal strøs i boksene. Figur 5.1. Løsdriftssystem med drægtighedsstalde til løsgående drægtige søer med én æde- /hvileboks pr. so. Kravet om sammenhængende fast / drænet gulv udelukker ikke, at der i systemer til større flokke af drægtige søer og gylte er et areal med spalter mellem to sammenhængende arealer med fast / drænet gulv. 3 meter regel Jf. 6, stk. 3 i LBK om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer må den enkelte sti i løsdriftssystemer ikke være smallere end 3 meter. For gylte, der inden løbning holdes i grupper på færre end 6 dyr, er det kun 2,4 m. Det betyder at gylte, der inden løbning holdes i grupper på færre end seks dyr i stier med en mindstebredde på 2,4 meter, også efter løbning kan opstaldes i stier med en stibredde på minimum 2,4 meter. Ved førstkommende lejlighed vil 6 stk. 3, blive præciseret, så det fremgår tydeligere, at gylte, der holdes i løsdriftssystemer og i grupper på færre end seks dyr, også efter løbning og indtil syv dage før forventet faring må vedblive med at være opstaldet i stier, der ikke på noget sted er smallere end 2,4 meter. Udgangspunktet for 3 meter reglen er, at uanset hvor i stien, der måles, må denne ikke være smallere end 3 m. Hensigten med reglen er, jf. bemærkningerne til lovforslaget, at sikre dyrene mulighed for at bevæge sig relativt ubesværet rundt forbi hinanden og 23

4 minimere risikoen for at en dominerende so eller gylt forhindrer svagere dyr i at bevæge sig rundt i en sti og eventuelt flygte fra aggressioner. Der kan være tilfælde hvor kravet om 3 meter ikke nødvendigvis er gældende. I forbindelse med omlægningen til 2013-kravet er i visse renoveringssituationer problemer med at opfylde 3-meter reglen. I sådanne situationer kan der være mindre end 3 meter fra kanten af en lav krybbe til modsatte væg, når der måles i gulvhøjde. Dog vil der være 3 meter, når der måles lige over krybben. 3 meter Fx 2,85 meter Figur 5.2. Eksempel på et system med mindre end 3 meter fra kanten af krybben til modsatte væg i gulvhøjde, men 3 meter når der måles lige over krybben. Her er det efter Fødevarestyrelsens vurdering tilladt at medregne disse arealer under forudsætning af, at dyrene ikke kan komme til skade på krybben. Desuden kan der være situationer, især ved ombygning af ældre stalde, hvor der er behov for at indsætte eller bibeholde en stolpe til understøttelse af bærende konstruktioner. På figur 5.3 er vist et eksempel på en stor sti der er opdelt i mindre lejearealer. Her skal der ikke nødvendigvis være 3 meter mellem to overfor hinanden stående adskillelser, da en dominerende so ikke ville kunne forhindre en anden so i at komme ud fra en hvileboks. 24

5 Figur 5.3 viser et system, hvor arealet er indrettet med liggevægge som opdeler stalden i mindre afdelinger. Figur 5.4 viser et system med redekasser. Kravet om 3 m gælder for det enkelte liggeareal/redekasse. I visse systemer kan der være en gang bag ædeboksene, hvor søerne kun lukkes ud i forbindelse med fodring kan være smallere end 3 m., idet dette område ikke anses for at være en del af den sti hvor dyrene opholder sig. For nyere systemer med lave liggevægge, jf. nedenstående billede, er der typisk flere meter liggevæg end i ældre systemer. Dette er en fordel for søerne, idet dyrene gerne vil ligge op ad en væg, men som også betyder, at der nogle steder evt. ikke er 3 meter. De lave vægge gør tilsyn med dyrene lettere. Endvidere er liggevæggene så lave, at søerne kan springe over dem og dermed undgå eventuelle aggressioner fra andre dyr. Fødevarestyrelsen vurderer derfor, at disse systemer harmonerer med hensigten bag 25

6 bestemmelserne. Vurderingen er dog under forudsætning af, at der ikke ses skader på søerne. Foto : Søer i løsdrift med lave liggevægge. Det er Fødevarestyrelsens vurdering at en lav liggevæg er mellem cm. Enkeltdyrsbokse, individuelle stier og aflastningsstier Ifølge LBK om indendørs hold af drægtige søer og gylte, 7 skal enkeltdyrsbokse, hvor drægtige søer eller gylte opstaldes de første 4 uger efter løbning, have mindst 90 cm fast gulv målt fra krybbens bagkant. Bemærk at dette krav fremgår af den tidligere LBK nr. 255, og kravet i 7 er fortsat gældende jf. overgangsbestemmelserne i LBK nr. 77. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at kravet om 90 cm fast gulv målt fra krybbens bagkant godt kan opfyldes ved, at der lægges en gummimåtte i boksene. Da der for drægtige søer og gylte i bokse kun er tale om fast gulv og ikke drænet gulv, må måtten dog ikke være med store huller til dræning. Dyrene skal til enhver tid kunne lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær. Krav til minimumsareal (herunder at dyrene skal kunne vende sig) og gulv i individuelle stier og aflastningsstier fremgår af 7a, stk. 1 og 2. Kravet om at dyrene skal kunne vende sig kan fraviges, hvis det er veterinært begrundet. Det vil sige, at en dyrlæge ud fra en klar og konkret veterinærfaglig begrundelse for det enkelte dyrs vedkommende skal have rådgivet om, at dyret ikke skal kunne vende sig. Det antages derfor, at undtagelsen kun finder anvendelse i mindre omfang. 26

7 Goldsøer: Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at definitionen i lovens 2, stk. 3, på en goldso skal forstås som også omfattende goldsøer bestemt til slagtning. Det væsentligste bagvedliggende hensyn i forhold til kravet om løsdrift har været et ønske om et forbud mod fiksering af ikke-drægtige gylte og goldsøer. Den situation, at en so fratages til slagtning ved fravænning eller efter indsættelse i løbe- og kontrolafdelingen, ændrer ikke på, at kravet om løsdrift er gældende. Det bemærkes, at bestemmelserne i lovens 5, stk. 1, 3. og 4. punktum, finder tilsvarende anvendelse for goldsøer, som er frataget til slagtning, medens de er opstaldet i løbe- og kontrolafdelingen. Ved førstkommende lejlighed vil definitionen i loven på en goldso blive præciseret således, at det klart vil komme til at fremgå, at der ved en goldso forstås en so fra fravænning og indtil løbning eller indtil slagting. Orner: Arealkravet for en voksen orne er ifølge BK om beskyttelse af svin, 24, stk. 2., et frit gulvareal på mindst 6m². Hvis stien anvendes til naturlig bedækning, skal det frie gulvareal være på mindst 10m 2. I gældende lovgivning er der ikke specifikt taget højde for en situation, hvor flere orner holdes i samme sti. Arealkrav til søer som huses sammen udgøres af et minimumsareal for de første 4 søer, hvorefter der skal tillægges et minimumsareal per efterfølgende so. Svinedirektivet åbner ikke mulighed for at tillægge et minimumsareal per efterfølgende orne. På den baggrund er det Fødevarestyrelsens vurdering, at arealkravet på 6m² gælder per orne. Således gælder det, at hvis 2 orner holdes i samme sti, skal stiens frie gulvareal være minimum 6m² + 6m² = 12m². Forhold hvor disse arealkrav overtrædes vil efter Fødevarestyrelsens vurdering som hovedregel betragtes som væsentlig ulempe. I nogle besætninger anvendes en ornestimuleringsvogn eller sti, der indebærer, at en orne holdes på et begrænset område i forbindelse med brunstkontrol eller for stimulering af søer i forbindelse med inseminering. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at 27

8 ovennævnte arealkrav ikke finder anvendelse i disse situationer, forudsat ornens ophold i vognen/stien er så kort, at det ikke får karakter af opstaldning. Overbelægning: Der er ingen gyldig grund til overbelægning i stier heller ikke, hvis der er tale om slagteristrejker eller lignende. Alt afhængig af overbelægningens størrelse og dyrenes almenbefindende på den plads de har, kan der være tale om væsentlig ulempe uforsvarlig behandling - grovere uforsvarlig behandling af dyr. Foto : Massiv overbelægning i slagtesvinesti med deraf følgende adfærdsproblemer såsom øre- og halebid. For situationen på foto vil der som udgangspunkt være tale om uforsvarlig behandling. Eksempel fra det Veterinære Sundhedsråds Årsberetning, 2013: En smågrisesti med en overbelægning på ca. 19 %. Grisene fremstod utrivelige og syge. Der var tegn på diarreproblemer. Stierne fremstod tilsølede, og dyrene var beskidte, idet ikke alle grise kunne finde tørre og rene lejer. Dette forhold er af Rådet karakteriseret som uforsvarlig behandling af dyr. Farestier: Alle pattegrise skal kunne hvile samtidig på fast gulv, på en måtte eller på et strøet leje jf. BK om beskyttelse af svin, 32. Arealet skal være adskilt fra soen. Kravet giver i 28

9 nogle staldsystemer problemer, idet pattegrisekuldene efterhånden har en betragtelig størrelse samtidig med, at fravænningsvægten ofte kan ligge på 7 9 kg pr. gris. Hvis det vurderes, at grise er nød til at ligge på spaltearealet eller udenfor varmekilden pga. pladsmangel er der efter Fødevarestyrelsens vurdering som hovedregel tale om væsentlig ulempe til uforsvarlig behandling afhængig af, om der kan ses tegn på, at dyrene har lidt overlast. Foto : Det faste gulvareal til pattegrisene er ikke stort nok til, at samtlige grise kan hvile der samtidig. Vedr. grisene på billedet er der 14 dage, til de skal fravænnes, hvilket vil forværre tilstanden. For gulve i farestier gælder, at de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse, jf. 19 i BK om beskyttelse af svin. Nogle typer af farestalde er forsynet med et antal huller bag soen for at lette fjernelse af gødning og dermed tilgodese hygiejnen i stien. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at den pågældende konstruktion som udgangspunkt ikke kan siges at være i strid med gældende lovgivning. Det er dog en forudsætning, at der ikke konstateres skader på pattegrisene, der kan henføres til hullerne. Det er endvidere en forudsætning, at hullerne er dækket under og umiddelbart efter faring, enten ved propper eller ved, at baglågen er skubbet ind over. 29

10 Foto Faresti med huller Overbrusning I stier med smågrise over 20 kg, avls- og slagtesvin skal der ifølge LBK om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, 4 være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, der kan bruges til at regulere dyrenes kropstemperatur. For drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer gælder et tilsvarende krav om adgang til et overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Kravet gælder også i perioden fra fravænning (søer) eller indsættelse i løbeafdelingen (gylte) til 4 uger efter løbning senest i 2035 (jf. 8 i LBK om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer og overgangsbestemmelserne). Baggrunden for kravet om overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning er, at svin kun har ganske få svedkirtler, og derfor har behov for at regulere deres kropstemperatur på andre måder end ved at svede og dermed sikre termisk komfort, eller hvis dette ikke opnås, at nedsætte en eventuel varmebelastning. Dette kan tilgodeses ved anordninger, der øger varmeudveksling med omgivelserne. Under typiske danske indendørs forhold kan dette ske ved at sænke lufttemperaturen, ved at gøre grisene våde, ved at øge lufthastigheden eller ved at installere anordninger, som ved kontakt øger varmeudvekslingen. Uanset hvilken metode der vælges, bør der tages hensyn til varierende behov for afkøling/ varme over døgnet og årstider. 30

11 Kun overbrusningsanlæg er konkret nævnt i lovgivningen. En vurdering af hvilke andre anordninger, der må antages at have en tilsvarende effekt må bero på en konkret vurdering i den enkelte situation. Det er fødevarestyrelsens vurdering, at der med en anordning som udgangspunkt er tale om en teknisk anordning. Det er desuden Fødevarestyrelsens vurdering, at anvendelse af en anordning, der alene sænker temperaturen (f.eks. højtrykskøling) må forudsætte, at systemet kan sænke temperaturen så mange grader, at grisenes termiske komfort tilgodeses. I vurderingen af en anordnings effekt er det ud over måling af staldtemperaturen relevant at observere grisenes adfærd og hygiejnen i stierne. Se desuden bilag 4 om overbrusningsanlæg eller tilsvarende til regulering af svins kropstemperatur. Der er Fødevarestyrelsens vurdering som hovedregel tale om uforsvarlig behandling til grovere uforsvarlig behandling hvis svinene viser tydelige tegn på overophedning uden mulighed for afkøling (halser med åben mund, søler sig i gylle, ligger fladt udstrakt på siden, tegn på nervøse forstyrrelser). Der er efter Fødevarestyrelsens vurdering som hovedregel tale om væsentlig ulempe til uforsvarlig behandling afhængig af effekten på dyrene, når der ikke er installeret overbrusning eller der er overbrusning, men dette bliver ikke brugt, eksempelvis i besætninger med manuel betjening af overbrusningen, og hvor der kun kommer personale 1-2 gange dagligt i besætningen. I sygestier med dybstrøelse, hvor overbrusning kan være uhensigtsmæssigt, kan det i nogle tilfælde accepteres, at dyrene afkøles på anden vis f.eks. blot overbruses manuelt med vand. Dette kræver dog, at personen, der skal sørge for dyrenes ve og vel, kommer i stalden tilstrækkeligt antal gange dagligt for at vurdere dyrenes adfærd og sørge for at dyrene bliver tilstrækkeligt kølet ned i varme perioder, dvs. overbruser dyrene tilstrækkeligt ofte. Dyrene må ikke vise tegn på overlast, og det skal være tydeligt, hvordan dyrene køles ned. Det er efter Fødevarestyrelsens vurdering ikke et krav, at afkølingsfaciliteten er permanent tændt. Dette skal forstås således, at når der fx er meget varmt i stalden ikke skal være en varmelampe tændt, eller at det på en meget kold dag, ikke er nødvendigt at overbrusningen kører. Et overbrusningsanlæg (som fx tænder, når temperaturen kommer over en vis grænse, og derefter kører med et vist interval), kan give dyrene mulighed for selv at vælge om, de vil køles ned. 31

12 Strøelse Når drægtige søer og gylte holdes i løsdriftssystemer er der krav om strøelse på det drænede eller faste gulv jf. LBK om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 7a stk. 2. Strøelse kan udgøres af halm, spåner, savsmuld eller lign. Kravet gælder alle uanset hvornår systemet er taget i brug. Der er ikke angivet konkrete anbefalinger til mængden af strøelse i det lovforberedende materiale. Det er derfor ikke muligt, at argumentere for at strøelse skal tildeles i en sådan mængde, at det kan fungere som leje. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at der ikke nødvendigvis skal være så meget strøelse, at cementen er dækket. På den anden side skal der være så meget, at det er tydeligt, at der anvendes strøelse. Strøelse kan her ikke erstattes med gummimåtter. N.B: Når kravet om strøelse er opfyldt, opfyldes automatisk også kravet om rode- og beskæftigelsesmateriale jf. BK om beskyttelse af svin 23 samt LBK om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 9. Det modsatte er dog ikke gældende. Hvis der ikke bruges strøelse overhovedet eller det vurderes, at der ikke bruges tilstrækkeligt strøelse, vil derefter Fødevarestyrelsens vurdering som hovedregel være tale om væsentlig ulempe Beskæftigelses- og rodemateriale Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale, jf. BK om beskyttelse af svin, 23, stk. 1, 5 i LBK om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin og 9 i LBK om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer. Der henvises til Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodemateriale vedrørende mængden, tildelingen og typen af materiale samt til tillæg om halebidning. På fødevarestyrelsen hjemmeside findes eksempler på beskæftigelses- og rodematerialer til svin. Her er der billeder og beskrivelser af de forskellige materialer. Ved tildeling af utilstrækkelige mængder, ukorrekttildeling eller valg af materiale vil der efter Fødevarestyrelsens vurdering som hovedregel være tale om væsentlig ulempe til 55

13 uforsvarlig behandling afhængig af dyrenes almenbefindende og tegn på mangel på beskæftigelse, f.eks. halebid Søer og gylte - redebygningsmateriale I ugen før forventet faringstidspunkt skal søer og gylte ifølge BK om beskyttelse af svin, 28, stk. 2 have passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde. Opmærksomheden skal dog henledes på, at det også fremgår af BK om beskyttelse af svin, 28, stk. 2, at svineproducenten kan undlade at tildele redebygningsmateriale i ugen før forventet faring, hvis det teknisk set ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Der skal altså tungtvejende overvejelser til før der sanktioneres for denne bestemmelse. Grunden er, at det kan være meget vanskeligt at bevise, at gyllesystemet på den pågældende bedrift kan håndtere redebygningsmaterialet. Dog skal det gøres klart, at ud fra dyreværnsmæssige hensyn anbefales det at give redebygningsmateriale i ugen før forventet faring for at tilgodese de drægtige søer og gyltes stærke motivation for at udføre redebygning. 3 Notat nr. 1523: Landsgennemsnit for produktivitet i svinebesætninger 2014, SEGES. 56

Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret juni 2016 Kolofon Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i 2016 Foto:

Læs mere

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger

Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret maj 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá = Kolofon Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret maj 2011 Denne vejledning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1) (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...2 1.1 Baggrund for vejledningen...2 1.2 Formål med vejledningen...2 1.3 Lovgrundlag...2

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 1148 af 12/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00036 Senere

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den 22. december 2014 Sagsnr.: 28462 FVM 358 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 471 af 15/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger

Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret marts 2011 jekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Hjemmelgrundlag: Dyrevelfærd svin CHR nr. Besøgsdato: Ejer Adresse Besætningsoplysninger Hentes på www.glr-chr.dk Evt. afvigelser

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Veterinærrejseholdet har i perioden september-december 2010 gennemført 50 kontroller

Læs mere

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier

Læs mere

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Viden vækst balance Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund for vejledningen... 2 1.2 Formål med vejledningen... 2 1.3 Lovgrundlag... 3 1.4

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger Institut

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 11.11.2013 J.nr.: 2013-15-2301-01264/KISE Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte

Læs mere

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder

Læs mere

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion Janni Hales, produktchef, Jyden MMF-seminar Horsens 1. maj 2017 CITAT Stenalderen

Læs mere

Farestien til 15 og 20 grise

Farestien til 15 og 20 grise Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and

Læs mere

Opmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen

Opmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen Opmåling af stalde Natur- og Miljøkonference den 8. juni 2017 Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen lahp@fvst.dk Dagsorden A. Introduktion B. Fødevarestyrelsen meget kort C. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet J.nr.: 2016-34-114-00716 Oprindeligt dokument 8. marts 2016 Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Valg af virkemiddel på grundlag af de foreliggende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik FORBEREDENDE 2001/0021(CNS) 5. april 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard Teamet bag Nørregaard Præsentation af Nørregaard 700 årssøer med salg af 30 kilos grise Er skiftet til indkøbte polte i 2016 Alle grise sælges til Polen 160 hektar 3-4 ansatte Hvorfor gik vi med i projektet?

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, M.Sc Kongres for Svineproducenter Herning, den 25. oktober 2016 CITAT

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard Rettelsesblad til DANISH Produktstandard Ændringer er markeret med gul. Rettet juni 2017 Forsiden: Januar 2016 er ændret til Juni 2017 Organisationsnavn er ændret til SEGES Svineproduktion Alle henvisninger

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER... 2 1.1 VIRKEMÅDE.... 2 1.2 ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE.... 3 1.3 ÅBEN FODERKURVE.... 3 1.4 ÅBEN GRAFISK FODERKURVE.... 4 1.5 ÅBEN ANVENDT FODERPLAN... 5 2 OPRET/RET FODERKURVE....

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE 2007 Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1 Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for svin Dyrevelfærdsmærkning for svin baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte

Læs mere

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Indhold Opstillede mål:... 4 Testbetingelser:... 4 Afprøvningssted... 4 Minimumstemperatur for ventilation

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød

Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Att.: Jørgen Kruhl Jensen 31. august 2016 Dok. Nr. D16-199250 Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Velfærdsproblemer. hos de danske søer

Velfærdsproblemer. hos de danske søer Velfærdsproblemer hos de danske søer Rapporten er udarbejdet af Oktober 2004 Oplag: 500 Layout: Sanne Kjall Egeberg Forsidefoto: Scanpix Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Indhold Forord...3 1. Indledning...4 2.

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DELTAGERE Bygholm Landbrugsskole Jakob Nielsen Anna Rose Compton Dalum Landbrugsskole Christian Klevin Koefoed Nataliia Kharchenko

Læs mere

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Agroskolen Søren G. Jensen Simon G. Breinholt Bygholm Landbrugsskole Benjamin Svendgaard Rasmussen Anette Villum Jensen Erhvervsakademi

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin 2008/1 LSF 108 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Dyrevelfærdskontoret, j.nr. 2008-5400-0009 Fremsat den 28. januar 2009 af justitsministeren

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen Ekspertgruppemøde i maj Lisbeth Ulrich Hansen Dagens emner Klokken Emne Ansvarlig 09.30-09.45 Kaffe og brød 09.45-09.50 Velkomst og dagens emner Lisbeth 09.50-10.10 Nyt fra VSP og budget 2015 Lisbeth og

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere