PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV"

Transkript

1 Støttet af: PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV MEDDELELSE NR Punktudsugning med en luftydelse på i gennemsnit 12 m 3 /time pr. gris i en slagtesvinestald med en stor andel fast gulv samlede 38 % af ammoniakemissionen og 30 % af lugtemissionen i den ventilationsluft, der blev ledt ud via punktudsugningsanlægget. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING MICHAEL HOLM UDGIVET: 26. APRIL 2016 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Stalde og Miljø Sammendrag Ventilationsprincippet punktudsugning blev med en luftydelse på 12 m 3 /time pr. gris afprøvet i en slagtesvinestald med 70 % fast gulv og 30 % spaltegulv. I forsøgssektion 1 blev der målt på fordelingen af både ammoniak- og lugtemissionen, mens der i forsøgssektion 2 kun blev målt på fordelingen af ammoniakemissionen. Målingerne viste, at der i måleperioderne blev samlet 38 % af den totale ammoniakemission fra både forsøgssektion 1 og forsøgssektion 2, samt 30 % af den totale lugtemission fra forsøgssektion 1 via punktudsugningsanlægget. 1

2 Den totale ammoniak- og lugtemission fra forsøgssektionerne blev sammenlignet med emissionen fra en kontrolsektion uden punktudsugning i de samme måleperioder. Der var ikke statistisk forskel på ammoniakemissionen imellem de to forsøgssektioner og kontrolsektionen, og der var heller ikke forskel på lugtemissionen imellem forsøgssektion 1 og kontrolsektionen. Staldsektionerne var indrettet med to stirækker à 3 stier i hver række svarende til 7,2 meter i længden. I forsøgssektion 1 var der placeret et sugepunkt for enden af hver stirække ved indgangen til sektionen, mens sugepunkterne i forsøgssektion 2 var placeret midt i hver stirække. Sugepunkterne var placeret under spaltegulvet ved overgangen mellem fast gulv og spaltegulv. Det primære formål med afprøvningen var at teste ventilationsprincippet punktudsugning opsat i en eksisterende stald med en stor andel fast gulv. Det kan konkluderes, at den andel af staldens samlede ammoniak- og lugtemission, der bliver samlet i punktudsugningen, er lavere med denne stiindretning sammenlignet med stalde, hvor der er en større andel af spaltegulv i stierne og drænet gulv eller 25 % fast gulv plus drænet gulv i lejet. Årsagen til dette er sandsynligvis, at sugepunkterne, pga. den store andel fast gulv, var placeret længere væk fra grisenes leje, samt at den store andel fast gulv medførte en del svineri i stierne, hvilket øgede ammoniak- og lugtemissionen fra staldrummet. Endvidere var den samlede ventilation fra staldene relativt høj igennem afprøvningsperioden, hvilket betyder, at punktudsugningens andel af den samlede ventilation i gennemsnit kun udgjorde % i måleperioderne. For at få den miljømæssige effekt af punktudsugningen var der tilkoblet en biologisk luftrenser til punktudsugningsanlægget (BIO 2U fra SKOV A/S). Luftrenserens renseeffektivitet blev ikke målt i denne afprøvning, men den forventede reduktion fra staldanlægget via luftrenseren vil være ca. 33 % af ammoniakemissionen og ca. 22 % af lugtemissionen, jf. den renseeffektivitet luftrenseren er godkendt til på Miljøstyrelsens Teknologiliste [1]. Baggrund I forhold til traditionel ventilation adskiller ventilationsprincippet punktudsugning sig ved, at en del af den samlede ventilationsluft ledes ud via punkter under stiernes lejeareal i stalden, mens den resterende del af ventilationsluften ledes ud af stalden via loftsudsugninger. Tidligere afprøvninger har vist, at punktudsugning med 10 m 3 /t pr. gris fra slagtesvinestalde kan samle mellem 52 % og 65 % af ammoniakemissionen og mellem 44 % og 53 % af lugtemissionen i punktudsugningsluften [2], [3], [4]. Derved kan der, afhængig af luftrensertype, opnås en betydelig reduktion af ammoniak- og/eller lugtemissionen ved kun at rense ventilationsluften fra punktudsugningsanlægget, og omkostningen til luftrensning vil dermed blive reduceret. 2

3 De tre afprøvninger af punktudsugningsanlæg [2], [3], [4] er gennemført i slagtesvinestalde med stor andel af spaltegulv i stierne og med sugepunkt under eller tæt på lejet. Ved at placere sugepunktet tæt på grisenes leje forventes det, at man opnår den mest optimale effekt af punktudsugningen. I en modelberegning af luftstrømme og fordeling af emissioner ved hjælp af såkaldt CFD-simuleringer blev det antydet, at effektiviteten af gulvudsugningsanlæg kan optimeres ved at placere udsugningspunktet under grisenes lejeareal for at udnytte den naturlige luftstrøm over gyllen i gyllekummen, hvor luften går ned gennem spaltegulvet i de kolde områder og stiger op gennem spaltegulvet i området med varmeproduktion [5]. I en afprøvning blev det senere fundet, at effekten af punktudsugningen blev forøget, når der blev suget under lejearealet frem for under gødearealet [6]. Dog var gulvtypen ikke fuldstændig ens i de to grupper i undersøgelsen. Formålet med denne afprøvning var at undersøge, hvor stor andel af ammoniak- og lugtemissionen man kan opsamle via et punktudsugningsanlæg, som var eftermonteret i en eksisterende slagtesvinestald, og hvor stiindretningen var etableret med 70 % fast gulv. Sugepunkterne var etableret under spaltegulvet ved overgang mellem det faste gulv og spaltegulvet. Det var endvidere formålet at vurdere anlæggets driftssikkerhed. Materiale og metode Staldindretning og produktion Afprøvningen blev gennemført i en slagtesvinestald med i alt 7 sektioner samt 1 sygesektion. Sektionerne var indrettet med 6 stier (2 rækker à 3 stier) med plads til 16 grise i hver sti, i alt 96 grise pr. sektion. Stierne målte 4,8 m i længden x 2,4 m i bredden og var indrettet med 3,4 m fast gulv bagerst i stien samt 1,4 m spaltegulv i gødeområdet ud mod inspektionsgangen. Der var etableret overbrusning i overgangen mellem spaltegulvet og det faste gulv. Inspektionsgangen var ligeledes med fast gulv, og der var ikke gyllekumme under gangarealet. Gyllekummen var 60 cm dyb og gyllekummernes rumfang var således kun ca. 11 m 3 pr. sektion. Der blev udsluset gylle hver 14. dag. Der blev anvendt tre sektioner til afprøvningen, og de udgjorde henholdsvis én kontrolsektion og to forsøgssektioner. Afprøvningen blev igangsat ultimo juli måned og sluttede primo august måned det efterfølgende år. Der indgik i alt 6 hold slagtesvin i afprøvningsperioden. Grisenes vægt ved indsættelse varierede en del igennem afprøvningen, da stalden blev anvendt som bufferstald på ejendommen, dvs. til de grise der var i overskud i forbindelse med salg af smågrise til fast aftager. I gennemsnit var indsættelsesvægten 48 kg i de tre sektioner, der blev anvendt til afprøvningen. Grisene fik tildelt hjemmeblandet tørfoder efter ædelyst i rørfoderautomater. Foderet bestod af hvede, byg, sojaskrå og en mineral/vitamin-blanding. Der blev anvendt halm som rode- og beskæftigelsesmateriale. 3

4 Beskrivelse af ventilation og punktudsugningsanlæg Stalden var etableret med diffust luftindtag gennem loftsarealet via 2 x 50 mm mineraluld på udspændt net. Udsugningen fra staldsektionerne var etableret med 1 stk. Ø600 mm ventilationsafkast med drejespjæld, som var placeret over midtergangen nogenlunde midt i hver sektion. Ventilationen blev reguleret via en Dol 34-2 styring fra SKOV A/S. Sugepunkterne til punktudsugningen var i forsøgssektion 1 placeret lige under spaltegulvet via et lodret Ø315 mm PVC-rør, som var monteret ned langs væggen ind mod staldens midtergang (se figur 1). Røret gik igennem spaltegulvet ved overgangen til det faste gulv. Der var et rør pr. stirække, dvs. to rør pr. sektion. I forsøgssektion 2 var der lavet en 90 bøjning på røret under spaltegulvet, og røret var derefter ført frem til et sugepunkt midt i stirækken. Forsøgsopstillingen fremgår af tabel 1. Tabel 1. Forsøgsopstilling i afprøvningen. Ventilation Sugepunkt Kontrolsektion Udelukkende loftsudsugning -- Forsøgssektion 1 Både punkt * - og loftsudsugning Under spaltegulvet i hver stirække umiddelbart inden for døren til sektionen. Forsøgssektion 2 Både punkt * - og loftsudsugning Under spaltegulvet i hver stirække midt i stirækken. * Punktudsugning var indstillet til ca m 3 /time pr. staldsektion i hele afprøvningsperioden uanset grisenes alder og vægt. Der var placeret et manuelt drejespjæld i hvert af de lodrette PVC-rør, således at ventilationsydelsen gennem punktudsugningen kunne indstilles til den enkelte sektion. På loftet var PVC-røret isoleret og ført op til et vandret liggende Ø640 mm PUR-rør (se figur 1). Der var ført 4 stk. PVC-rør op til hvert PUR-rør, dvs. punktudsugningsluften fra to staldsektioner og PUR-røret ledte luften til en BIO 2U biologisk luftrenser fra SKOV A/S. Luftrenseren var placeret ved staldens gavl. Der blev ledt punktudsugningsluft fra i alt 6 staldsektioner, dvs. fra 3 PUR-rør til luftrenseren. Luftrenseren havde en max. kapacitet på m 3 /t og var således dimensioneret til ca. 35 m 3 /t pr. stiplads fra de 6 staldsektioner, der var tilkoblet punktudsugningsanlægget. Luftrenserens ventilationsydelse blev derfor droslet ned til ca m 3 /t, således at det passede med de ønskede 10 m 3 /t pr. stiplads fra stalden via punktudsugningen. Luftrenserens kapacitet blev således ikke udnyttet fuldt ud, og der blev derfor ikke foretaget målinger på luftrenserens renseeffektivitet i denne afprøvning. 4

5 Billede 1. Punktudsugningsanlægget i staldrummet og på loftet. PVC-rørene havde et åbningsareal på 0,07 m 2 og med to sugepunkter pr. sektion gav det et åbningsareal på 0,14 m 2. Punktudsugningen blev via målevinger, som var monteret i PUR-røret på loftet, indstillet til ca m 3 /t pr. staldsektion via drejespjældene, hvilket svarede til en lufthastighed på 2 m/s i punktudsugningsrørene. Spalteåbningerne i en sektion udgjorde ca. 3,6 m 2, som svarede til 0,038 m 2 spalteåbning pr. stiplads. Det gav en teoretisk lufthastighed gennem spalteåbningerne på i gennemsnit 0,08 m/s ved en punktudsugningsydelse på m 3 /t pr. staldsektion. Spaltegulvet i gødeområdet vil samtidig aldrig være helt rent, og ved for eksempel 20 % tilkitning af spalteåbningerne giver det en lufthastighed på i gennemsnit 0,1 m/s ned gennem spalteåbningerne. Registreringer De primære registreringsparametre var ammoniak- og lugtkoncentration samt ventilationsydelsen. De sekundære måleparametre var temperatur, kuldioxidkoncentration, svovlbrintekoncentration, gylledybde, svineri på det faste gulv samt antallet af dyr og deres vægt, som blev visuelt vurderet i forbindelse med lugtmålingerne, mens grisene blev vejet ved indsættelse i stalden. Ammoniak og kuldioxid Koncentrationen af ammoniak og kuldioxid i luften blev målt med infrarød spektrometri (INNOVA 1412 Photoakustiks gasanalyser og 1309 Multipoint sampler fra LumaSense Technologies A/S) i 120 dage fordelt over afprøvningsperioden på ca. 12 måneder. Ammoniakkoncentrationen blev målt i PURrørene på loftet fra de to forsøgssektioner, samt ved indløbet til loftsudsugningen i kontrol- og forsøgssektionerne. Der blev foretaget 10 gentagne målinger på hver kanal, hvoraf den sidst loggede værdi i hver målerunde blev anvendt. Ved hvert teknikerbesøg (ca. hver 14. dag) blev koncentrationen 5

6 af ammoniak og kuldioxid desuden målt i de samme målepunkter med sporgasrør (Kitagawa 105 SD og 126 SF) som kontrolmåling af INNOVA. Lugt Der blev udtaget luftprøver til olfaktometrisk lugtbestemmelse på 14 måledage fordelt gennem afprøvningsperioden fra loftudsugningen i kontrolsektionen og forsøgssektion 1, samt fra PUR-røret fra punktudsugningen fra forsøgssektion 1. Luftprøverne blev opsamlet ved at indsætte en Teflon-slange i ventilationsrøret således, at luften blev opsamlet i luftstrømmen midt i ventilationsrøret. Teflonslangen med en længde på ca. 4 m var forbundet med en 30 liter Nalophan -pose, som var placeret i en tæt, lukket kasse. Kassen var tilkoblet en pumpe, som dannede undertryk i kassen, hvorved posen blev fyldt med luft fra ventilationsafkastet. Inden prøverne blev udtaget, blev poserne konditioneret, hvorved poserne blev fyldt med staldluft/punktudsugningsluft og tømt igen, før den endelige opsamling af prøven. Opsamlingsperioden var 30 minutter med et flow på 0,9 liter pr. minut. Der blev opsamlet tre prøver pr. målested pr. måledag. Luftprøverne blev opsamlet i tidsrummet kl , kl og Udtagningen af luftprøverne foregik på staldens loft, så grisene ikke blev forstyrret under prøveudtagningen. Luftprøverne blev udtaget efter den europæiske CEN standard, som er effektueret til Dansk Standard [7]. Prøverne blev efterfølgende sendt til lugtlaboratoriet DMRI i Tåstrup, hvor de blev analyseret den følgende dag ved olfaktometri i henhold til Dansk Standard [7]. Svovlbrinte Svovlbrintekoncentrationen blev målt med en svovlbrintemåler af typen Jerome 631 XE samtidig med lugtprøveudtagningen og i de samme målepunkter. Der blev foretaget 4 registreringer efter hinanden i hvert ventilationsafkast, hvoraf den første måling konsekvent blev kasseret. Temperaturer og luftmængder Gennem hele afprøvningsperioden blev ventilationsydelsen målt med målevinger af typen Fancom AT(M) unit 63 på loftudsugningen i kontrolsektionen og i de to forsøgssektioner samt i PUR-røret på loftet fra punktudsugningen fra de to forsøgssektioner. Hvert 5. minut blev ventilationsydelsen elektronisk logget via PC-log 8.0 fra VengSystem. Ude- og staldtemperaturen samt temperaturen over isoleringen ved kontrolsektionen og forsøgssektion 1 blev ligeledes registreret elektronisk hvert 5. minut med en VE10 Temperatur Sensor fra VengSystem gennem hele afprøvningsperioden. Herudover blev der under hver lugtprøveudtagning foretaget en måling af temperatur og relativ luftfugtighed med et multimeter af typen TSI VelociCalc 9555 i samme målepunkt som lugtprøveudtagningen. 6

7 Gylledybde og -udslusning samt svineri Gylledybden blev registreret ca. hver 14. dag samt på de dage, hvor der blev udtaget lugtprøver. På hver måledag blev andelen af svineri på det faste gulv registreret i både kontrol- og forsøgssektionerne. Antal grise og vægt På hver måledag samt ved hvert teknikerbesøg ca. hver 14. dag blev antallet af grise registreret. Grisenes vægt ved indgang blev endvidere registreret. Statistik Koncentration og emission af ammoniak (se appendiks 1) blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag. Hold (årstid) indgik som blokeffekt. Koncentrationen og emissionen af lugt og svovlbrinte (se appendiks 1) blev ligeledes analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag. Resultater og diskussion Forsøgssektion 1 blev sammenlignet med kontrolsektionen ved alle 6 hold grise i afprøvningsperioden. Der blev i alt indsat 550 grise på i gennemsnit 47 kg i forsøgssektion 1 og 559 grise på i gennemsnit 46 kg i kontrolsektionen i perioden. Men da grisene i forsøgssektion 1 i gennemsnit blev indsat 5 dage før grisene i kontrolsektionen, var grisene i forsøgssektion 1 i gennemsnit ca. 5 kg større end grisene i kontrolsektionen på måledagene i måleperioderne. Forsøgssektion 2 blev kun sammenlignet med kontrolsektionen ved 4 hold grise, da ikke alle hold passede med et samtidigt indsættelsestidspunkt i de to sektioner. Der blev sammenlignet ved hold 1, 4, 5 og 6, hvilket var i perioderne juli-september og igen februar-august. Der blev indsat 386 grise på i gennemsnit 53 kg i forsøgssektion 2, mens der blev indsat 374 grise på i gennemsnit 45 kg i kontrolsektionen. Grisene i kontrolsektionen blev i gennemsnit indsat 12 dage før grisene i forsøgssektion 2, men da grisene i kontrolsektionen var mindre ved indsættelse, var de i gennemsnit kun ca. 3 kg større end grisene i forsøgssektion 2 i måleperioderne. Ammoniak De målte ammoniakkoncentrationer samt de beregnede ammoniakemissioner er angivet i tabel 2 og tabel 3. Den gennemsnitlige udetemperatur var 13,2 C for de 120 måledage, hvor forsøgssektion 1 blev sammenlignet med kontrolsektionen, mens den gennemsnitlige udetemperatur var 14,7 C for de 64 måledage, hv forsøgssektion 2 blev sammenlignet med kontrolsektionen. 7

8 Tabel 2. De gennemsnitlige ammoniakkoncentrationer og -emissioner er angivet for henholdsvis kontrol og forsøgssektion 1 målt med INNOVA 1412 over 120 måledage. 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Ammoniakkoncentration, ppm Ammoniakemission, g NH3-N/t pr. gris Kontrol Forsøgssektion 1 Kontrol Forsøg ssektion 1 Loft Punktudsugning Loft Loft Punktudsugning Loft 6,01 (5,55-6,46) 12,5 (12,0-12,9) 3,75 (3,29-4,20) 0,226 (0,214-0,238) 0,083 (0,071-0,096) 0,135 (0,123-0,147) Tabel 3. De gennemsnitlige ammoniakkoncentrationer og -emissioner er angivet for henholdsvis kontrol og forsøgssektion 2 målt med INNOVA 1412 over 64 måledage. 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Ammoniakkoncentration, ppm Ammoniakemission, g NH3-N/t pr. gris Kontrol Forsøgssektion 2 Kontrol Forsøg ssektion 2 Loft Punktudsugning Loft Loft Punktudsugning Loft 4,51 (3,69-5,33) 13,9 (13,0-14,7) 3,43 (2,61-4,25) 0,227 (0,205-0,248) 0,092 (0,070-0,113) 0,151 (0,130-0,173) Resultaterne viser, som forventet, at den højeste ammoniakkoncentration blev målt i punktudsugningsluften fra staldene. Der blev for de 6 hold grise fra forsøgssektion 1 udledt i gennemsnit 38 % af den samlede ammoniakemission via punktudsugningsanlægget og ligeledes 38 % fra de 4 hold grise fra forsøgssektion 2. Der var altså ikke forskel på, om sugepunktet var placeret i enden af stirækken eller midt i stirækken, men stirækken var også kun 7,2 meter lang. Andelen af ammoniakemissionen udledt via punktudsugningen var noget mindre end tidligere resultater [2], [3], [4]. En del af årsagen til den lavere andel af ammoniakemission i punktudsugningen i denne stald var sandsynligvis, at sugepunkterne var placeret væsentligt anderledes, nemlig under spaltegulvet i overgangen mellem fast gulv og spaltegulv tæt på gødeområdet, mens sugepunkterne i de tidligere afprøvninger var placeret under spaltegulvet i lejeområdet. Endvidere har grisenes størrelse ved indsættelse indvirket på luftmængdens fordeling imellem punktudsugning og loftudsugning, da punktudsugningens andel af den samlede luftmængde fra sektionen reduceres, når grisene bliver større, pga. det større ventilationsbehov i stalden. Desuden var staldens maksimale ventilation indstillet til 120 m 3 /gris pr. time, og samtidig blev temperaturstrategien holdt 1-2 C lavere end i stalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv. Besætningsejeren ønskede den relativt høje maksimale ventilationsmængde og denne temperaturstrategi i stalden på grund af stiernes indretning med 70 % fast gulv. I tabel 4 og 5 ses ventilationsydelse og staldtemperatur for dagene med ammoniakemissionsmålingerne. 8

9 Tabel 4. Den gennemsnitlige ventilationsydelse og staldtemperatur for henholdsvis kontrol- og forsøgssektion 1 over de 120 måledage af ammoniakemissionen. Minimum- og maksimumværdier af dagsværdierne er angivet i parentes. Kontrolsektion Forsøgssektion 1 Punktudsugning Loftsudsugning Ventilationsydelse (m 3 /time) ( ) ( ) ( ) Kuldioxidkoncentration (ppm) ( ) ( ) ( ) Antal grise 87 (80 94) 88 (74 96) Staldtemperatur ( C) 18,8 (13,2 25,9) 19,2 (13,4 27,2) Udetemperatur ( C) 13,2 (0,0 24,0) Tabel 5. Den gennemsnitlige ventilationsydelse og staldtemperatur for henholdsvis kontrol- og forsøgssektion 2 over de 64 måledage af ammoniakemissionen. Minimum- og maksimumværdier af dagsværdierne er angivet i parentes. Kontrolsektion Forsøgssektion 2 Punktudsugning Loftsudsugning Ventilationsydelse (m 3 /time) ( ) ( ) ( ) Kuldioxidkoncentration (ppm) ( ) ( ) ( ) Antal grise 88 (80 94) 87 (74 92) Staldtemperatur ( C) 19,5 (13,2 25,9) 19,7 (14,9 25,8) Udetemperatur ( C) 14,7 (2,6 24,0) Den gennemsnitlige luftydelse fra punktudsugningen var 12 m 3 /gris pr. time fra både forsøgssektion 1 og forsøgssektion 2 i måleperioderne, hvilket skyldes, at belægningen i staldene var forholdsvis lav, og punktudsugningen var sat til ca m3/time pr. stald. Punktudsugningens andel af den samlede ventilation fra forsøgssektion 1 var i gennemsnit 14 % for de 120 måledage, mens den var 13 % for de 64 måledage i forsøgssektion 2. Det kan beregnes (i programmet StaldVent), at i en stald, hvor den maksimale ventilationsydelse er 100 m 3 /gris pr. time, og indsættelsesvægten er 30 kg, vil punktudsugningen med 10 m 3 /gris pr. time i gennemsnit over året udgøre % af den samlede luftmængde fra stalden. Driftsformen og management af den afprøvede stald har altså medført en noget mindre andel af luften udtaget via punktudsugningen, end det kan forventes i en slagtesvinestald med indsættelsesvægt på 30 kg og maksimal ventilation svarende til 100 m 3 /gris pr. time. Den gennemsnitlige ammoniakemission fra forsøgssektion 1 var numerisk lavere end fra kontrolsektionen, mens den var numerisk højere fra forsøgssektion 2 end fra kontrolsektionen, men forskellene var ikke statistiske sikre. Det var forventet, at punktudsugningen ville resultere i en marginalt højere fordampning af ammoniak fra gyllekummen, da der er et højere luftskifte hen over gylleoverfladen, og der er tidligere vist en øget ammoniakemission fra stalde med punktudsugning [4]. 9

10 I stalden var der 70 % fast gulv, hvilket jf. normtal 2014 [8] giver en forventelig ammoniakemission på 0,12 g NH3-N/t pr. gris ved en daglig tilvækst på 900 g. Den målte ammoniakemission fra denne stald var altså noget højere end den forventede ammoniakemission ud fra normtallene. En del af forklaringen er, at grisene var forholdsvis store ved indsættelse, og der derfor var en højere daglig ammoniakemission i grisenes vækstperiode. Det er tidligere vist, at ammoniakemissionen øges med grisenes størrelse [9]. En anden del af forklaringen er, at svineriet på det faste gulv i stierne i denne afprøvning (se tabel 6 og 7) kan have medvirket til en øget ammoniakemission. Tabel 6. Svineri på det faste gulv henholdsvis sommer og vinter for henholdsvis kontrol- og forsøgssektion 1. Kontrol Forsøgssektion 1 Lejeområde Aktivitetsområde Lejeområde Aktivitetsområde (bagerste 1/3 af stien) (Midterste 1/3 af stien) (bagerste 1/3 af stien) (Midterste 1/3 af stien) Sommer (Hold 1, 5 og 6) 22 % 47 % 20 % 45 % Vinter (Hold 2, 3 og 4) 9 % 42 % 3 % 26 % Tabel 7. Svineri på det faste gulv henholdsvis sommer og vinter (kun hold 4) for henholdsvis kontrol- og forsøgssektion 2. Kontrol Forsøgssektion 2 Lejeområde Aktivitetsområde Lejeområde Aktivitetsområde (bagerste 1/3 af stien) (Midterste 1/3 af stien) (bagerste 1/3 af stien) (Midterste 1/3 af stien) Sommer (Hold 1, 5 og 6) 22 % 47 % 15 % 28 % Vinter (Hold 4) 6 % 22 % 1 % 17 % Lugt Resultaterne for lugtkoncentrationer og -emissioner for kontrolsektionen og forsøgssektion 1 er opgjort i tabel 8 for de 14 dage med lugtmålinger. Tabel 8. De gennemsnitlige lugtkoncentrationer og -emissioner for henholdsvis kontrol og forsøgssektion 1 (N=42, dvs. 14 måledage à 3 lugtprøver pr. dag pr. målested). 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Lugtkoncentration, OUE/m 3 Lugtemission, OUE/s pr kg dyr Kontrol Forsøgssektion 1 Kontrol Forsøg ssektion 1 Loft Punktudsugning Loft Loft Punktudsugning Loft 392 ( ) 875 ( ) 307 ( ) 147 (94-231) 45 (29-70) 103 (65-161) 10

11 I appendiks 2 er lugtemissionen vist på de enkelte måledage. Lugtemissionen var ikke signifikant forskellig imellem kontrol- og forsøgssektionen. Af resultaterne fremgår det, at 30 % af den samlede lugtemission blev ledt ud via punktudsugningen i forsøgssektion 1. Andelen af lugtemissionen udledt via punktudsugningen er således noget mindre end tidligere resultater [2], [3], [4]. Igen forventes årsagen til den relativt lave andel af lugtemissionen udledt via punktudsugningen at skyldes dels placeringen af punktudsugningen under spaltegulvet i overgangen imellem fast gulv og spaltegulv tæt på gødeområdet, dels den forholdsvis lille andel af luften der blev udledt via punktudsugningen i denne stald. Ventilationsydelsen under udtagningen af lugtprøverne, samt målingerne af temperatur, antal dyr mv., fremgår af tabel 9. Tabel 9. Gennemsnitlige værdier af supplerende registreringsparametre på de 14 dage med lugtmålinger. (Minimum- og maksimumværdier er angivet i parentes). Kontrolsektion Forsøgssektion 1 Punktudsugning Loftsudsugning Ventilationsydelse (m 3 /time) ( ) ( ) ( ) Staldtemperatur ( C) 21,0 (14,3 27,2) 21,5 (13,4 28,8) Udetemperatur ( C) 16,5 (4,8 26,1) 16,5 (4,8 26,1) Lofttemperatur 1 ( C) 16,7 (4,2 26,7) 17,3 (4,4 28,8) Antal dyr (stk.) 92 (86 97) 86 (74 96) Vægt (kg) 64 (45 82) 69 (50 88) Gyllehøjde i kummerne (cm) 16 (4 43) 18 (3 43) Andel af svineri, fast gulv (%) 26 (3 84) 22 (2 89) 1 Temperatur på loftrummet lige over sektionens isolering. Den gennemsnitlige ventilation ledt ud via punktudsugningsanlægget var 12 m 3 /time pr. gris under lugtprøveudtagningerne, mens den samlede gennemsnitlige ventilation var 100 m 3 /time pr. gris fra forsøgssektion 1. Punktudsugningen udgjorde således 12 % af den samlede ventilation i forsøgssektionen under prøveudtagningerne. Det ses, at ventilationsydelsen samlet set var højere i forsøgssektion 1 end i kontrolsektionen, hvilket skyldtes, at forsøgssektion 1 vendte mod syd i stalden, hvor kontrolsektionen vendte mod nord, og der derfor var en lidt højere temperatur på loftet over forsøgssektionen specielt i sommerperioden. Denne temperaturforskel blev forstærket af, at der var anvendt stålplader som tag på stalden. De 14 lugtprøvedage var fordelt med 8 måledage ved udetemperatur over 16 C (sommerperiode) og de resterende 6 måledage ved udetemperatur under 16 C (vinterperiode). Den gennemsnitlige udetemperatur på måledagene var 22,0 C for sommerperioden og 9,2 C for vinterperioden. Lugtkoncentrationerne og -emissionerne fra sommerperioden og vinterperioden fremgår af tabel

12 Tabel 10. De gennemsnitlige lugtkoncentrationer og -emissioner for henholdsvis kontrol- og forsøgssektion 1, når udetemperaturen var over 16 C (N=24, dvs. 8 måledage à 3 lugtprøver pr. dag pr. målested) og under 16 C (N=18, dvs. 6 måledage à 3 lugtprøver pr. dag pr. målested). 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Lugtkoncentration, OUE/m 3 Lugtemission, OUE/s pr kg dyr Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Loft Punktudsugning Loft Loft Punktudsugning Loft Over 16 C ( ) ( ) ( ) ( ) (47 98) ( ) Under 16 C 300 ( ) 507 ( ) 213 ( ) 69 (44 107) 25 (17 40) 42 (27 65) Lugtemissionen var som forventet væsentligt højere i sommerperioden end i vinterperioden, hvilket skyldes den højere temperatur og ventilationsgrad i sommerperioden. Pga. den højere temperatur var svineriet på det faste gulv også øget i sommerperioden, se tabel 5, hvilket har medvirket til den højere lugtemission. Der var forskel på, hvor stor andel af lugtemissionen, der blev udledt via punktudsugningsanlægget i de 8 måledage i sommerperioden og de 6 måledage i vinterperioden. Der blev i gennemsnit udledt 25 % i sommerperioden og 37 % i vinterperioden via punktudsugningsanlægget. Punktudsugningen udgjorde 9 % af den samlede ventilation fra forsøgssektion 1 i sommerperioden og 15 % i vinterperioden på tidspunkterne for lugtprøveudtagningerne. Emissionen af svovlbrinte under udtagningen af lugtprøverne, dvs. i tidsrummet kl , på de 14 lugtmåledage fremgår af tabel 11. Tabel 11. De gennemsnitlige koncentrationer og emissioner af svovlbrinte målt med Jerome 451 for henholdsvis kontrol- og forsøgssektion 1 (N=42, dvs. 14 måledage à 3 målinger pr. dag pr. målested). 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Svovlbrintekoncentration, ppm Svovlbrinteemission, mg H2S/time/dyr Kontrol Forsøgssektion 1 Kontrol Forsøgssektion 1 Loft Punktudsugning Loft Loft Punktudsugning Loft 0,201 (0,114-0,289) 0,447 (0,359-0,535) 0,131 (0,044-0,219) 23,9 (17,8-30,0) 7,73 (1,59-13,9) 15,9 (9,7-22,0) Resultaterne viser, at 33 % af den samlede svovlbrinteemission fra forsøgssektionen blev samlet i den luftmængde, som blev ledt ud via punktudsugningen. Der var ikke signifikant forskel på svovlbrinteemissionen mellem kontrol- og forsøgssektion. 12

13 Af tabel 2, 3, 8 og fremgår det, at for både ammoniak, lugt og svovlbrinte blev den laveste koncentration målt i loftudsugningen i forsøgssektionen, hvilket understreger, at punktudsugningen opsamler den del af luften fra stalden med de højeste koncentrationer, hvilket giver en lavere koncentration i staldrummet og dermed et forbedret arbejdsmiljø. Drift af punktudsugningsanlægget For at punktudsugningsanlægget virker optimalt, er det vigtigt, at gyllen ikke blokerer for sugepunkterne, da effektiviteten af punktudsugningsanlægget reduceres, hvis der kommer gylle i punktudsugningsrøret. Udslusningen af gylle minimum hver 14. dag kunne ikke helt forhindre en svingende ventilationsydelse fra punktudsugningen i forsøgssektion 2 med sugepunktet midt i stirækken, da det vandrette Ø315 mm PVC-rør under spalten reducerede gyllekummens rumfang til kun ca. 5,5 m 3 pr. sektion op til sugepunktet, og der derfor af og til løb gylle ind i punktudsugningsrøret. Fordelen ved opbygningen af punktudsugningen med samlingen på loftet var, at røret tømte sig selv, når der blev udsluset gylle. I forsøgssektion 1, hvor sugepunktet kun var ført ned til lige under spaltegulvet, var der ikke problemer med gylle, der dækkede for sugepunktet. Den varme udsugningsluft har i andre afprøvninger givet problemer med kondens i udsugningskanalerne på det kolde staldloft i vinterperioden. I denne afprøvning blev luften fra punktudsugningen ført op på loftet til vandretliggende Ø640 mm PUR-rør, som ledte luften ud til luftrenseren. Der blev ikke konstateret problemer med kondens i denne afprøvning. Der blev ikke målt energiforbrug til ventilation i denne afprøvning, da den biologiske luftrenser fra SKOV A/S ikke var udnyttet fuldt ud. Konklusion Der blev udledt 38 % af ammoniakemissionen via punktudsugningsanlægget fra de to forsøgssektioner. I den første forsøgssektion blev lugtemissionen målt og viste, at i gennemsnit over året blev 30 % af lugtemissionen udledt via punktudsugningsanlægget. I de to forsøgssektioner var den samlede ammoniak- og lugtemission fra punktudsugningen og loftudsugningen ikke forskellig fra kontrolsektionen, som kun havde loftudsugning. Punktudsugningsanlægget ventilerede i måleperioderne i gennemsnit 12 m 3 /time/gris i de to forsøgssektioner, hvilket svarede til henholdsvis 14 % og 13 % af den samlede ventilation fra sektionerne. Andelen af ammoniak og lugt udledt via punktudsugningen var lavere end fundet ved tidligere afprøvninger, hvilket sandsynligvis skal forklares ved, at sugepunkterne, pga. det faste gulv, var placeret længere væk fra grisenes leje. Samtidig medførte den store andel faste gulv en del svineri i stierne, hvilket øgede ammoniak- og lugtemissionen fra staldrummet, og endelig var punktudsugningens andel af den samlede ventilation mindre i denne stald, da grisene blev indsat ved 13

14 en højere vægt og den maksimale ventilation var, pga. den høje andel faste gulv, indstillet til 120 m 3 /time/gris. For at få den miljømæssige effekt af punktudsugningen var der tilkoblet en biologisk luftrenser fra SKOV A/S (BIO 2U) til punktudsugningsanlægget. Luftrenserens renseeffektivitet blev ikke målt i denne afprøvning, da den ikke var belastet fuldt ud. Den forventede reduktion af ammoniak- og lugtemissionen fra staldanlægget via luftrenseren vil dog tilsvarende være lavere end fra stalde med sugepunkterne placeret under eller tæt på lejet. For eksempel ville punktudsugningsanlægget i ovenstående stald i kombination med den tilkoblede biologiske luftrenser kun kunne reducere ammoniakemissionen fra staldanlægget med ca. 32 % og lugtemissionen med ca. 22 %, jf. den renseeffektivitet luftrenseren er godkendt til på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Det er vigtigt at være opmærksom på, at effekten af punktudsugningsanlægget reduceres, hvis gyllehøjden bliver så høj, at der løber gylle ind i punktudsugningsanlægget via sugepunkterne. Derfor fungerede sugepunktet med et lodret rør, der var ført ned til lige under spaltegulvet bedst, da sugepunktet i denne sektion ikke blev blokeret af gylle, før gyllen nåede helt op til spaltegulvet. De tre PUR-rør på loftrummet, som ledte punktudsugningsluften ud til luftrenseren, fungerede uden problemer med kondens i afprøvningsperioden. 14

15 Referencer [1] Miljøstyrelsens Teknologiliste, [2] Riis, A.L., M. Jørgensen & P. Hansen, 2014: 10 % punktudsugning via sugepunkt midt under lejeareal i slagtesvinestald med drænet gulv i lejearealet. Meddelelse 998, SEGES Videncenter for Svineproduktion. [3] Riis, A.L., M. Jørgensen & P. Hansen, 2014: 10 % punktudsugning via sugepunkt under hver 2. stiadskillelse i slagtesvinestald med drænet gulv i lejearealet. Meddelelse 999, SEGES Videncenter for Svineproduktion. [4] M. Jørgensen & Riis, A.L., 2014: 10 % punktudsugning via sugepunkt midt under lejeareal i slagtesvinestald med fast gulv i lejearealet. Meddelelse 1.000, SEGES Videncenter for Svineproduktion. [5] Bjerg, B.S., Zhang, G.Q. & Kai, P., CFD Investigation of a Partly Pit Ventilation System as Method to reduce Ammonia Emission from Pig Production. Proccedings of the 8 th International Livestock and Environmental Symposium. Iguassu Falls Brasillien. [6] Pedersen, P. & Jensen, T.L., 2010: Forskellige gulvtyper med og uden gulvudsugning til slagtesvin i en sommerperiode. Meddelelse 883, SEGES Videncenter for Svineproduktion. [7] Dansk standard (2003): Luftundersøgelse Bestemmelse af lugtkoncentration ved brug af dynamisk olfaktometri. DS/EN 13725: [8] Normtal for husdyrgødning [9] Holm, M., 2010: Effekt af fibre og reduceret svovlindhold på lugt fra slagtesvin. Meddelelse 889, SEGES Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Anders Leegaard Riis, Thomas Ladegaard Jensen, Peter Hansen, Helle Loft Hansen, Mai Britt Friis Nielsen. Afprøvning nr Aktivitetsnr.: GUDP Journalnr.: //ANR// 15

16 Appendiks 1 Beregning af emissioner Lugt Lugtemissionen pr kg dyr blev beregnet ud fra lugtkoncentration, ventilationsydelse samt gennemsnitlig vægt og antallet af grise i staldsektionerne ved følgende formel: OUE pr. sekund pr kg dyr = (L x Q x 1.000) / (W x N x 3.600) Hvor: L: Lugtkoncentrationen, OUE/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time W: Gennemsnitsvægt pr. dyr på måledagen, kg N: Antal dyr i sektionerne, stk. De målte lugtkoncentrationer var lognormal fordelt, og lugtdata blev derfor logaritmetransformerede, inden de indgik i den statistiske analyse. Ammoniak Ammoniakemissionen blev beregnet ud fra ammoniakkoncentration, ventilationsydelse og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: g NH3-N pr. time pr. gris = (M V Q P) / (RxTxNx1.000) Hvor: M: Molvægten af N, 14,007 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten, 0,0821 liter atm/(mol K) T: Temperaturen i Kelvin N: Antal dyr Svovlbrinte Svovlbrinteemissionen blev beregnet ud fra svovlbrintekoncentration, ventilationsydelse og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: mg H2S pr. time pr. gris = (MxVxQxP) / (RxTxN) 16

17 Hvor: M: Molvægten af H2S, 34,08 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten, 0,0821 liter atm/(mol K) T: Temperaturen i Kelvin N: Antal dyr 17

18 Appendiks 2 Ammoniakemission Ammoniakemission (g NH 3 -N/gris pr. time) Kontrol Forsøg 1 Loft Forsøg 1 Gulv 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, jun 14-aug 03-okt 22-nov 11-jan 02-mar 21-apr 10-jun 30-jul 18-sep Ammoniakemissionen målt i henholdsvis loftsudsugning i kontrolsektionen og forsøgssektion 1 samt i punktudsugningen i forsøgssektion 1 på de 120 måledage. Ammoniakemission (g NH 3 -N/gris pr. time) Kontrol Forsøg 2 Loft Forsøg 2 Gulv 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, jun 14-aug 03-okt 22-nov 11-jan 02-mar 21-apr 10-jun 30-jul 18-sep Ammoniakemissionen målt i henholdsvis loftsudsugning i kontrolsektionen og forsøgssektion 2 samt i punktudsugningen i forsøgssektion 2 på de 64 måledage. 18

19 Appendiks 3 Lugtemission 600 Kontrol Forsøg 1 - loftudsugning Forsøg 1 - punktudsugning jul 07-aug 14-aug 19-aug 28-aug 25-sep Lugtemission (OU E /s pr kg dyr) 02-okt 03-dec 10-dec 24-feb 10-mar 08-jul 23-jul 06-aug Lugtemissionen målt i henholdsvis loftsudsugning i kontrolsektionen og forsøgssektion 1 samt i punktudsugningen i forsøgssektion 1 på de 14 lugtmåledage. Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 19

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 998 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /time/gris medførte, at 65 % af

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet

Læs mere

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG Støttet af: PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG MEDDELELSE NR. 1127 Punktudsugningskanal placeret under midtergangen medførte, at henholdsvis 55 pct. og 39

Læs mere

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og

Læs mere

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.

Læs mere

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission

Læs mere

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.

Læs mere

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1078 Afprøvning af forsuringsanlægget JH Forsuring NH4+ viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 %

Læs mere

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56

Læs mere

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma

Læs mere

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS

Læs mere

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE

LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE Støttet af: LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE MEDDELELSE NR. 1080 Der blev målt 43 % mindre lugt fra en slagtesvinestald med gylleforsuring kombineret med daglig separering af gyllen end fra

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG MEDDELELSE NR. 1089 I en drægtighedsstald med linespilsanlæg blev ammoniakemissionen reduceret med 23 og 33 pct. ved køling

Læs mere

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion 28.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet,

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring

Læs mere

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND MEDDELELSE NR. 958 Separation af ajle og fast gødning i kombination med støbejernsspaltegulv reducerede emissionen af ammoniak med 31 % og lugt med 47

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10 Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

Status på miljøteknologi

Status på miljøteknologi Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1314 I stier med løsgående diegivende søer blev det samlede varmeforbrug til opvarmning/køling opgjort til 271 kwh pr.

Læs mere

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE ERFARING NR. 1602 Gyllekøling havde kun en lille påvirkning af spaltegulvets temperatur i farestierne, som blev ned til 0,7 C koldere i stierne

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret Plan og Miljø Typisk malkekvægs farm i 2015 1.000 køer I/S 8 ansatte 18.000 tons foder 11.000

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI Kristoffer Jonassen, chefforsker Innovation, Miljøteknologi Fagligt Nyt 22. september 2015 VIRKEMIDLER PÅ TEKNOLOGILISTEN Teknologi Produkt Ammoniakreduktioreduktion Lugt- Gyllekøling

Læs mere

Miljøteknologi til svinestalde

Miljøteknologi til svinestalde Miljøteknologi til svinestalde Kongres for svineproducenter 2011 Herning Kongrescenter 26. oktober 2011 Seniorprojektledere Anders Leegaard Riis & Kristoffer Jonassen Disposition Teknologiblade Teknologilisten

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard

Læs mere

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm

Læs mere

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Intern rapport

TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Intern rapport TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Intern rapport TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Udarbejdet af Amparo Gómez,

Læs mere

STØVREDUKTION I SMÅGRISESTALD MED ELEKTROSTATISK PARTIKELIONISERINGSUDSTYR

STØVREDUKTION I SMÅGRISESTALD MED ELEKTROSTATISK PARTIKELIONISERINGSUDSTYR STØVREDUKTION I SMÅGRISESTALD MED ELEKTROSTATISK PARTIKELIONISERINGSUDSTYR MEDDELELSE NR. 927 Elektronisk partikelioniseringsudstyr i en smågrisestald halverede koncentrationen af inhalerbart støv. Den

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

Lugtemission fra minkhaller

Lugtemission fra minkhaller Lugtemission fra minkhaller Måling af lugtemission fra naturligt ventilerede minkhaller RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen AGROTECH November 2013 Lugtemission fra minkhaller Måling af lugtemission fra

Læs mere

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Gyllekøling på Bornholm

Gyllekøling på Bornholm Gyllekøling på Bornholm Opsamling af erfaringerne med gyllekøling i svinestalde juli 2009 Udarbejdet af afd. For Landskab, Skov og Miljø Bornholms Landbrug Juli 2009 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet

Læs mere

FarmTest - Bygninger nr. 2-2002. Lugt fra stalde med mekanisk eller naturlig

FarmTest - Bygninger nr. 2-2002. Lugt fra stalde med mekanisk eller naturlig FarmTest - Bygninger nr. 2-2002 Lugt fra stalde med mekanisk eller naturlig ventilation Lugt fra stalde med mekanisk eller naturlig ventilation Udarbejdet af: Arne Grønkjær Hansen og Kjeld Vodder Nielsen,

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Indhold Opstillede mål:... 4 Testbetingelser:... 4 Afprøvningssted... 4 Minimumstemperatur for ventilation

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere