Kvinder med gestationel diabetes mellitus
|
|
- Sara Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvinder med gestationel diabetes mellitus En kvalitativ undersøgelse Women with Gestationel Diabetes Mellitus A Qualitative Survey Sanne Denker Pedersen Lisbeth Vester Sørensen Rikke Uldahl Bertram Daugaard Sørensen Bachelorprojekt Juni 2012 Hold FA09VX Denne opgave er udarbejdet af studerende på VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen i Århus som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse jvf. lov om ophavsret af 31/ Foto:
2 Titelblad Dansk titel: Kvinder med gestationel diabetes mellitus En kvalitativ undersøgelse Engelsk titel: Women with Gestationel Diabetes Mellitus A Qualitative Survey Forfattere: Sanne Denker Pedersen (SDP) Lisbeth Vester Sørensen (LVS) Rikke Uldahl Bertram Daugaard Sørensen (RDS) Metodevejleder: Lene Gertsen Grønkjær Lektor, Studievejleder, Fysioterapeut og Master i sundhedspædagogik Faglig vejleder: Randi Kirstine Kontni Lektor, Master in Health Promotion & Education og International koordinator Antal anslag inkl. mellemrum: Antal ord i resumé/abstract: 297/328 Dato og underskrift: Dato: Navn: Dato: Navn: Dato: Navn: 1
3 Ansvarsfordeling Problembaggrund (FÆLLES) Formål og problemformulering (FÆLLES) Teori Motivation (LVS) Sundhedspædagogik (RDS) Det positive og brede sundhedsbegreb (RDS) Handlekompetence (RDS) Handling (SDP) Deltagelse (LVS) Viden (LVS) Sundhedsadfærd (SDP) Metode Design (LVS) Valg af metode (LVS) Det semistrukturerede interview Hermeneutik, fænomenologi og forforståelse Hermeneutik (RDS) Forforståelse (LVS) Fænomenologi (SDP) Udvælgelse af informanter (RDS) Interviewguide (RDS) Interviewsituation og rammer (SDP) Transskribering af interview (SDP) Litteratursøgning (LVS) Etik (RDS) Analyse af kvalitative data (SDP og LVS) 2
4 Resultatpræsentation Konstatering af GDM (LVS) Fremtiden (LVS) Motivation (RDS) Livsstil (SDP) Mig og sygdommen (SDP) Kontakt med sygehuset (LVS) Resultatdiskussion Konstatering af GDM (RDS) Fremtiden (RDS) Motivation (SDP) Livsstil (LVS) Mig og sygdommen (LVS) Kontakt med sygehuset (SDP) Metodediskussion Semistruktureret interview Udvælgelse af informanter (SDP) Interviewsituation (RDS) Vurdering af litteratur (RDS) Analyse af kvalitative data (LVS) Kvalitetskrav (LVS) Intern validitet (SDP) Ekstern validitet (SDP) Reliabilitet (RDS) Konklusion (FÆLLES) Perspektivering (FÆLLES) 3
5 Resumé Problembaggrund: Diabetes, primært diabetes mellitus type 2 (DM2), er et stigende problem i Danmark. På samme måde er antallet af kvinder med gestationel diabetes mellitus (GDM) stigende, og ifølge Sundhedsstyrelsen (SST) udvikler 40 % af disse kvinder diabetes, primært DM2, indenfor syv år efter fødslen. Fysisk aktivitet er en vigtig del af behandlingen af GDM og forebyggelsen af DM2. For inaktive kvinder kan det være en stor livsstilsændring at implementere fysisk aktivitet i hverdagen, og en sådan ændring kræver først og fremmest viden og indsigt i fysisk aktivitet. Formål: Formålet med dette projekt, er at undersøge, hvordan kvinder med GDM oplever den viden, de får om fysisk aktivitet i tilbuddet fra et større sygehus i Region Midtjylland. Vi vil derudover undersøge, om denne viden er tilstrækkelig, og hvordan kvinderne bruger den i hverdagen. Metode: Vi har udført kvalitative semistrukturerede interviews på fem gravide med GDM, der er tilknyttet sygehuset. Interviewene blev transskriberet og analyseret ved hjælp af systematisk tekstkondensering. Konklusion: Informanterne oplevede alle diagnosen GDM som et chok. De syntes desuden at det er foruroligende, at så mange med GDM udvikler DM2 efter fødslen. Informanterne kender alle til SST s anbefalinger om at være fysisk aktiv 30 min. om dagen ved moderat til høj intensitet. De håndterer den daglige fysiske aktivitet primært gennem gåture af 5-10 min. varighed samt huslige gøremål. Informanterne har en oplevelse af, at de opfylder SST s anbefalinger, men ifølge vores vurdering imødekommer de ikke nogle af anbefalingerne om fysisk aktivitet. Vi vurderer, at der er behov for fysioterapeutisk intervention som en del af tilbuddet fra sygehuset. Perspektivering: Undersøgelser af problemet med et bredere udsnit af populationen vil kunne afgøre, om projektets resultater er overførbare til hele populationen af kvinder med GDM. Nøgleord: Graviditet, gestationel diabetes mellitus, diabetes mellitus type 2, fysisk aktivitet, livsstilsændring. 4
6 Abstract Background: Diabetes, primarily Diabetes Mellitus type 2 (DM2) is increasingly becoming a problem in Denmark. In the same way the number of women with Gestationel Diabetes Mellitus (GDM) is increasing, and according to Sundhedsstyrelsen (SST) 40 % of these women develop Diabetes, primarily DM2, within seven years after giving birth. Physical activity is an important part of treatment of GDM and in the prevention of DM2. For inactive women it can be a major lifestyle change to implement daily physical activity, and such a change requires, first and foremost, knowledge and understanding of physical activity. Purpose: The purpose of this project is to explore how women with GDM experience the knowledge they receive about physical activity in the offer at a larger hospital in Region Midtjylland. We will also examine whether this knowledge is sufficient, and how the women use it in everyday life. Method: We conducted qualitative semi-structured interviews of five pregnant women with GDM, associated with the hospital. The interviews were transcribed and then analyzed using systematic text condensation. Conclusion: The informants all experienced the diagnosis of GDM as a shock. They also felt that it is disturbing that so many with GDM develop DM2 within seven years after giving birth. The informants are all familiar with SST's recommendations to be physically active 30 minutes a day at moderate to high intensity. They handle their daily physical activity, primarily through walks of 5-10 minutes and by doing domestic chores. The informants feel that they meet SST's recommendations, but according to our assessment they do not meet any of the recommendations for physical activity. We assess that there is a need for physiotherapeutic intervention as part of the offer from the hospital. Perspectives: Studies of the problem with a wider segment of the population will be able to determine if the project results are transferable to the entire population of women with GDM. Keywords: Pregnancy, Gestational Diabetes Mellitus, Diabetes Mellitus type 2, physical activity, lifestyle change. 5
7 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Formål og problemformulering Formål Problemformulering Begrebspræcisering Teori Motivation Sundhedspædagogik Sundhedsadfærd Metode Design Valg af metode Det semistrukturerede interview Fænomenologi, hermeneutik og forforståelse Udvælgelse af informanter Interviewguide Interviewsituation og rammer Transskribering af interview Litteratursøgning Søgning af evidensbaserede artikler Søgning af webbaseret litteratur Etik Analyse af kvalitative data Resultatpræsentation Resultatdiskussion Metodediskussion Semistruktureret interview Udvælgelse af informanter Interviewsituation Vurdering af litteratur Analyse af kvalitative data Kvalitetskrav Intern validitet Ekstern validitet
8 Reliabilitet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse Bilag 1 Interviewguide Bilag 2 Information om deltagelse i bachelorprojekt Bilag 3 Grad af involvering Bilag 4 Retningslinjer for transskribering af interview Bilag 5 Checkliste Bilag 6 Checkliste Bilag 7 - Samtykkeerklæring Bilag 8 Tilladelse fra Datatilsynet Bilag 9 Matrix Bilag 10 Oversigt over informanter
9 1. Problembaggrund Et stigende antal danskere er inaktive, og samtidig er andelen af stillesiddende arbejde steget (Kiens et al., 2007), hvilket har medført en stigning i antallet af danskere, der får konstateret en livsstilssygdom. En af de livstilssygdomme, hvor der er sket en markant stigning, er diabetes mellitus type 2 (DM2). Diabetes anslås at koste det danske samfund 8-10 % af de samlede sundhedsudgifter, og er derfor en betydelig og stadig stigende byrde for samfundet. (Kjøller, Juel & Kamper- Jørgensen, 2007) Det skønnes, at danskere lider af DM2, og derudover anslås det, at danskere er ramt af sygdommen uden at vide det (Sundhedsstyrelsen, 2012a). DM2 opdages ofte først, når der indtræder sendiabetiske komplikationer såsom hjertekarsygdomme, apopleksi, neuropati, underekstremitetsiskæmi, nefropati eller retinopati (Pedersen & Andersen, 2011). På samme måde er antallet af kvinder, der får konstateret gestationel diabetes mellitus (GDM) stigende. Det skønnes, at kvinder årlig rammes af GDM i Danmark. GDM opstår under graviditeten, og er en midlertidig sygdom, der fortager sig efter fødslen. Ifølge Sundhedsstyrelsen (SST) udvikler ca. 40 % af de kvinder, der har haft GDM, diabetes, primært DM2, indenfor syv år efter fødslen, hvoraf allerede nogle kvinder udvikler det umiddelbart efter fødslen (Pedersen & Saltin, 2003). GDM er ligesom DM2 karakteriseret ved hyperglykæmi som følge af insulinresistens. Placenta udskiller under graviditeten hormoner, der fører til insulinresistens og øget insulinbehov, og kan dette øgede krav ikke mødes, opstår GDM. Der er øget risiko for at udvikle GDM, hvis kvinden er overvægtig, er genetisk disponeret, har glukosuri, tidligere har haft GDM eller tidligere har født et barn på over 4,5 kg. (ibid.) Det er kendt, at fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden, og det er derfor en stor del af både forebyggelse og behandling af både DM2 og GDM, sammen med andre livsstilsændringer såsom kostomlægning, rygestop og vægttab (Indensrigs- & Sundhedsministeriet, 2003) (Pedersen & Andersen, 2011). Blodsukkerstabiliserende medicin og insulin er desuden en del af behandlingen hos ca % af kvinder med GDM (Diabetesforeningen, 2012). 8
10 SST anbefaler gravide i alle trimestre at være fysisk aktive 30 min. om dagen af moderat intensitet, og denne aktivitet skal ligge udenfor almindelige dagligdagsaktiviteter (Pedersen & Andersen, 2011). Flere studier viser, at fysisk aktivitet før og under graviditet nedsætter risikoen for GDM betydeligt, og at fysisk aktivitet desuden er en vigtig del af behandlingen af sygdommen (Pedersen & Saltin, 2003). Flere studier verden over viser, at man kan reducere risikoen for at udvikle DM2 med op mod 60 % ved at øge sit fysiske aktivitetsniveau og forbedre sin diæt (Pedersen & Andersen, 2011). Dette er vigtigt at belyse i denne sammenhæng, da kvinder, der har haft GDM, er særligt udsatte for at udvikle DM2 (Pedersen & Saltin, 2003). Fysisk aktivitet medfører en lavere risiko for at udvikle DM2, og herunder er fysisk aktivitet, af både moderat og høj intensitet, blevet forbundet med nedsat risiko (Colberg et al., 2010). Derudover har fysisk aktivitet inden graviditet været forbundet med nedsat risiko for at udvikle GDM (Tobias, Zhang, van Dam, Bowers & Hu, 2011). Diabetes rammer alle samfundsklasser, men der er tendens til større prævalens af sygdommen i socialgrupper med lavt uddannelsesniveau. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er diabetesforekomsten næsten tre gange højere hos uuddannede arbejdsløse end blandt erhvervsaktive med mindst et års erhvervsuddannelse. (Kjøller, Juel & Kamper-Jørgensen, 2007) Den høje incidens af diabetes hos denne socialgruppe skyldes blandt andet, at fedme i stigende grad er koncentreret blandt de socialt mindre privilegerede, idet de er mere udsatte for eksponering af blandt andet usund kost og fysisk inaktivitet (Diderichen, Andersen & Manuel, 2011). I Danmark forsøger SST at ændre befolkningens sundhedsadfærd gennem kampagner, og dette kan endvidere være med til at øge den sociale ulighed, da personer, der er bedre socialt stillet, har bedre forudsætninger for at ændre sundhedsadfærd. Derudover viser erfaringer, at det oftest er personer, der i forvejen er ressourcestærke og derved motiverede for f.eks. at dyrke motion, der tager det pågældende budskab til sig. (ibid) (Beyer, Lund & Klinge, 2008) Det kan være en stor livsstilsændring at implementere fysisk aktivitet i sin hverdag, hvis det tidligere ikke har været en stor del af ens liv. Viden og bevidsthed er grundlaget for at foretage en livsstilsændring, da man gennem viden erkender, at man har 9
11 et problem, der kræver handling. At tilegne sig viden, og være bevidst om sin situation, er dermed det første skridt på vejen til at foretage en livsstilsændring, men viden alene er ikke nok. (Prochaska, Norcross & DiClemente, 2008) En høj grad af motivation er nødvendig for at kunne foretage en livsstilsændring, og fastholde denne ændring. Hvis man ikke selv kan nå målet, og ikke kan foretage denne livsstilsændring på egen hånd, kan man have gavn af hjælp fra en sundhedsprofessionel på det pågældende område, der kan hjælpe én på vej mod målet. (Mabeck, 2005) 2. Formål og problemformulering 2.1. Formål Formålet med dette projekt er at undersøge, hvilken viden kvinder med GDM har omkring sygdommen, fysisk aktivitet og risikoen for at udvikle DM2 i årene efter fødslen, for derefter at kunne vurdere, hvorvidt der er brug for fysioterapeutisk intervention, som en del af den rådgivning kvinderne får fra det sygehus, de er tilknyttet. Dette afdækkes gennem semistruktureret interview med fem kvinder med GDM, der alle er blevet rådgivet på et større sygehus i Region Midtjylland. Vi gør brug af Prochaska, Norcross og DiClementes teori om Varig forandring (2008) som sundhedspædagogisk værktøj og til inspiration til interviewguiden i forbindelse med interviewene. Målet med disse interviews er at få indsigt i, hvorvidt informanterne opfylder de anbefalinger, de får fra sygehuset om fysisk aktivitet, som stammer fra SST, som et led i den livsstilsændring, der er nødvendig for at forebygge udviklingen af DM2 efter fødslen. Gennem analyse af informanternes udsagn og ved at sætte resultatet op imod relevant teori og empiri på området, vil vi vurdere, hvorvidt sundhedsvæsenets tilbud om vejledning i forbindelse med fysisk aktivitet, på det pågældende sygehus, er fyldestgørende, eller om der er behov for fysioterapeutisk intervention. 10
12 2.2. Problemformulering Hvordan oplever kvinder, der har gestationel diabetes mellitus, den viden de får om fysisk aktivitet i tilbuddet fra et større sygehus i Region Midtjylland? Hvad er deres viden om sygdommen og efterfølgende udvikling af diabetes mellitus type 2? Hvordan håndterer de deres viden om fysisk aktivitet i hverdagen? Er deres viden om fysisk aktivitet fyldestgørende, eller er der behov for fysioterapeutisk intervention som en del af tilbuddet, og hvad kunne denne bestå af? Begrebspræcisering Viden: Vi vurderer kvindernes viden både ud fra det, de siger og ud fra deres handlinger. Viden er grundlag for at foretage en livsstilsændring (Prochaska, Norcross & DiClemente, 2008). Viden, eller indsigt, er desuden en vigtig komponent hvis man skal opnå handlekompetence (Jensen, 2009). Fysisk aktivitet: SST anbefaler voksne at være fysisk aktiv af moderat til høj intensitet mindst 30 min. dagligt, og derudover at være aktiv ved høj intensitet to gange ugentligt i 20 min. Med fysisk aktivitet menes både struktureret og ustruktureret aktivitet. (Pedersen & Andersen, 2011) Tilbuddet: Her menes det eksisterende tilbud på sygehuset, hvor kvinderne blandt andet får vejledning hos en diætist. Sygehusets retningslinjer er udarbejdet ud fra de overordnede retningslinjer, der er opsat af Region Midtjylland. Retningslinjer for fysisk aktivitet beskrives således: Daglig motion anbefales til kvinder med GDM, som supplement til den øvrige behandling. (Region Midtjylland, 2012) Udvikling af diabetes mellitus type 2: 40 % af kvinder, der får konstateret GDM under graviditeten, udvikler diabetes, primært DM2, indenfor syv år efter fødslen (Pedersen & Saltin, 2003). Fysioterapeutisk intervention: Vejledning i viden om fysisk aktivitets betydning, samt vejledning i hvordan dette kan blive implementeret i deres hverdag. 3. Teori Her præsenteres forskellig relevant teori på området, som senere bliver brugt i resultatdiskussionen. Vi har udvalgt netop disse teorier for at beskrive, hvad det kræver at foretage en livsstilsændring og blive handlekompetent. Det er disse teorier, der ligger til grund for analysen og diskussionen af projektets resultater. 11
13 3.1. Motivation For at foretage en livsstilsændring er det nødvendigt at være motiveret for forandring. Den amerikanske professor James Prochaska udviklede sammen med sine kollegaer Norcross og DiClemente i slutningen af 1970 erne den transteoretiske teori. Teorien beskriver, hvordan enhver forandring består af en række forandringsstadier, hvor forskellige forandringsprocesser bliver taget i brug. For at foretage en vedvarende livsstilsændring er det nødvendigt at gennemgå alle forandringsstadier. Det er individuelt hvilke forandringsprocesser, der er hensigtsmæssige at gøre brug af for at opnå det bedste resultat. Viden og bevidstgørelse er en del af det første stadie, man må igennem for at foretage en livsstilsændring; hvilket også kaldes førovervejelsesstadiet. (Prochaska, Norcross & DiClemente, 2008) Netop førovervejelsesstadiet er relevant for projektets problemstilling, eftersom det kun er muligt for kvinderne, ifølge denne teori, at gennemgå en livsstilsændring, omhandlende fysisk aktivitet, såfremt de har viden og bevidsthed om vigtigheden af fysisk aktivitet i behandlingen af GDM og forebyggelsen af DM2. Derudover skal de have viden om, hvordan de kan implementere fysisk aktivitet i deres hverdag. Motivation består dog ikke af viden alene; ifølge Miller og Rollnick (2004) skal tre afgørende faktorer være til stede, før man kan være motiveret parathed, villighed og evne. En livsstilsændring er en energi- og tidskrævende proces, der kræver meget af hovedpersonen og meget støtte fra omgivelserne. Det er kun en forandring, kvinden selv kan foretage, det er ikke nok med velmenende råd og påbud fra sundhedspersonale. Kvinden er nødt til at anerkende problemet som sit eget, og blive givet de redskaber der er nødvendige for forandringen. (Mabeck, 2005) Nogle kvinder er selv i stand til at opsøge viden, og derved blive bevidst om deres problem, og benytter derved på egen hånd forandringsprocesserne. Andre kvinder har derimod brug for en hjælpende hånd, f.eks. i form af en fysioterapeut, der kan være med til at skabe bevidsthed omkring deres problem og vejlede dem gennem forandringsstadierne Sundhedspædagogik Begrebet handlekompetence, der er et sundhedspædagogisk begreb, er beskrevet af Bjarne Bruun Jensen og Karsten Schnack, der har været forgangsmænd indenfor didaktik og sundhedspædagogiske begreber. Begrebet handlekompetence omfatter 12
14 evnen til at kunne handle og at kunne kvalificere sine handlinger (Jensen & Schnack, 1995). Bjarne Bruun Jensen (2009) beskriver fem forskellige kernebegreber hørende under sundhedspædagogik; det positive og brede sundhedsbegreb, handlekompetence, handling, deltagelse og viden. Det positive og brede sundhedsbegreb WHO s definition af sundhed omfatter ikke kun fravær af sygdom, men også fysisk, mentalt og socialt velvære. Derved ses sundhed ikke blot som fravær af sygdom, men i stedet i et mere positivt perspektiv, hvor velvære er i fokus. Det er vigtigt at gøre brug af det bredere sundhedsbegreb, da forskning indenfor arbejdsmiljø, ydre miljø og socialmedicin peger på, at både livsstil og levevilkår påvirker et menneskes sundhed. Man kan gøre brug af det brede og positive sundhedsbegreb, men det er også muligt at blande det positive, det negative, det snævre og det brede perspektiv, alt efter hvilket fokus man vil sætte på et bestemt problem. (Jensen, 2009) Vi benytter det positive og brede sundhedsbegreb på vores projekt, idet vi ser på hvad informanterne kan lide ved fysisk aktivitet, og hvilken positiv indvirkning det har på deres krop. Vi ser ikke kun på fysisk aktivitet som en nødvendighed for at undgå sygdom. Derudover anvender vi det brede perspektiv, idet vi både ser på informanternes livsstil og vaner, men også på deres levevilkår. Handlekompetence Handlekompetence er ikke lig med at handle, men en handling kan bidrage til at udvikle handlekompetence (Jensen & Schnack, 1995). Handlekompetence defineres af Bjarne Bruun Jensen (2009) ud fra fem komponenter: 1. Indsigt: En bred, positiv og handlingsrettet forståelse af sundhed, herunder indsigt i forandringsstrategier 2. Engagement: Lyst til at involvere sig i forandringsprocesser i et dynamisk samfund 3. Visioner: Evne til at kunne gå bag om og tænke kreativt og visionært 4. Handleerfaringer: Konkrete erfaringer med at indgå individuelt og kollektivt forandrende i demokratiske processer og overveje, hvorledes barrierer overvindes 13
15 5. Kritisk sans: Evnen til at forholde sig kritisk, drage egne konklusioner og tage beslutninger. (Jensen, 2009 s ) Vores forståelse af indsigt er bygget på det brede og positive sundhedsbegreb, som beskrevet ovenfor. Denne indsigt er baseret på både livsstil og levevilkår, og deres indsigt skal være fokuseret på, hvad de selv kan gøre for at forbedre deres sundhed både på personligt og i samfundsmæssigt perspektiv. Et individ kan have brug for hjælp fra både netværk og sundhedsprofessionelle til at opnå denne indsigt, alt afhængig af hvilke vilkår og ressourcer denne har. I denne sammenhæng skal de ikke kun vide, at man skal være fysisk aktiv 30 min. om dagen, men også have viden om hvordan det rent kropsligt føles at være aktiv. Viden og ressourcer er en forudsætning for at kunne have engagement. Her forstås det, at individet har lyst til at engagere sig, og er i stand til at tilpasse sig samfundet og opsøge de muligheder, der er i dennes omgivelser. Her kunne individet eksempelvis vise engagement ved at være opsøgende på tilbud om fysisk aktivitet i lokalområdet. At have visioner og kunne tænke kreativt afhænger af, at man har indsigt og engagement. I denne sammenhæng skal man være i stand til at udnytte de muligheder, man har, og samtidig skabe muligheder for at være fysisk aktiv på en alternativ måde, hvis de eksisterende muligheder ikke er tilstrækkelige. Handleerfaring kan opnås ved at have succes med en sundhedsmæssig ændring i sit liv. Hvis man har handleerfaring indenfor et område, kan dette ikke nødvendigvis overføres direkte til et andet område. Dog kan en succesoplevelse med forandring gøre et individ mere villig og rustet til at påbegynde en forandringsproces på et andet område. Ved alle livsstilsændringer er der barrierer, der må overvindes, før man kan opnå handleerfaring. Den sidste komponent i handlekompetence er kritisk sans. Det vil sige evnen til at tage ejerskab over sin egen sundhed, og tage beslutninger og være handlende i sin egen situation. Alle komponenter er indbyrdes afhængige af hinanden, og alle er nødvendige at besidde eller udvikle for at opnå handlekompetence. 14
16 Handling Hvis en aktivitet skal kunne defineres som en handling, skal den opfylde to krav. For det første skal denne handling være med det formål at fremme sundhedsmæssig forandring; handlingen er på denne måde intentionel og målrettet. For det andet skal målgruppen selv være involveret i at beslutte og iværksætte handlingen, da det på denne måde bliver muligt for deltagerne selv at være herre over at forbedre egen sundhedstilstand. Der skal være fokus på, at målgruppen selv bliver inddraget i processen løbende. Det er desuden vigtigt at klargøre overfor målgruppen, at selvom de skal være målrettede og intentionelle i forløbet, står de ikke alene til ansvar for deres sundhed, da det brede positive sundhedsbegreb, bestående af livsstil og levevilkår, spiller ind. Selvom individet besidder handlekompetence, kan dette ikke medføre handling, hvis der ikke er handlerum altså muligheder og betingelser for at sætte en handling i gang. (Jensen, 2009) Ved at sætte fokus på handlerummet, bliver det muligt at afdække handlemuligheder og handlebarrierer omkring en given problemstilling. Handlerummet kan deles op i det faktiske handlerum, der beskriver det rum, hvor der sker en handling, og det oplevede handlerum, der beskriver et individs subjektive opfattelse af handlemuligheder og -barrierer. (Mach-Zagal & Saugstad, 2009) Informanternes faktiske handlerum kan være deres viden om og erfaring med fysisk aktivitet, den hjælp de modtager fra sundhedsprofessionelle og de muligheder, der er i deres omgivelser. Det faktiske og det oplevede handlerum indgår i et samspil, hvor det faktiske handlerum kan opleves både som større og mindre, end det reelt er (ibid.). Deltagelse Deltagelse er en vigtig del af handlekompetence. Eksempelvis er det vigtigt at involvere individet, da det bliver mere sandsynligt at interventionen fastholdes, hvis individet får ejerskab over sin egen sundhed. Den sundhedsprofessionelles involvering er vigtig at overveje i dette kernebegreb, da den sundhedsprofessionelles grad af involvering afgør målgruppens grad af deltagelse. (Jensen, 2009) 15
17 Viden Viden i sig selv er ikke nok til at handle. Viden er nødt til at være handlingsorienteret, og individet skal kunne erhverve sig viden og indsigt, der kan medføre, at de griber forandrende ind i deres livsstil og levevilkår. (ibid.) Sundhedsviden består af fire dimensioner, hvoraf den første dimension, viden om effekter, handler om forekomsten og udbredelsen af sundhedsproblemer i vores samfund, samt hvilken effekt disse faktorer har. Den anden dimension, viden om årsager, omhandler hvilke årsager, der ligger til grund for vores sundhedsproblemer; herunder nævnes sociale og økonomiske årsager, som faktorer, der påvirker vores livskvalitet. Den tredje dimension, viden om forandringsstrategier, omhandler forandringsaspektet og viden til at mestre sit eget liv eller ændre individets omgivende levevilkår. Den fjerde dimension, viden om alternativer, omhandler viden, der gør det muligt at udvikle egne visioner. Her gives konkrete alternativer til den virkelighed individet eller målgruppen, befinder sig i på det pågældende tidspunkt. (ibid.) Det er desuden en forudsætning for viljen og evnen til handling, at individet har mulighed for, overskud til og støtte til at handle (ibid.) Sundhedsadfærd Et menneskes livsstil er bestemt af kulturelle vaner, daglige vaner og opførsel (Gyldendal, 2012). Sundhedsadfærd bruges ofte synonymt med livsstil, men er egentlig et meget smallere begreb, der kun omhandler den del af et menneskes vaner og adfærd, der har betydning for sundhed. Alle mennesker har forskellig sundhedsadfærd, der dannes både ud fra et individs kognitive processer, men også ud fra omgivelserne. (Kamper-Jørgensen, Almind og Jensen, 2009). Der findes forskellige tilgange til sundhedsadfærd. En af disse er den sociologiske tilgang, der bygger på, at sundhedsadfærd er et resultat af sociale omstændigheder, eller levevilkår såsom kår, klasse, køn og kultur. Herved er en persons sundhedsadfærd kun styret af omgivelserne og ikke af kognitive processer hos det enkelte menneske. Der vil derfor f.eks. være forskel på, hvor svært det er for et menneske at ændre adfærd, alt efter hvilken socialgruppe denne tilhører. (ibid.) Dette er en vigtig vinkel at have in mente, når man undersøger sundhedsadfærd, da et individ på denne måde ikke selv står til fuldt ansvar for sin egen sundhed. 16
18 I den sammenhæng har vi valgt at anskue sundhedsadfærd i et bredt perspektiv, der både rummer et individs kognitive processer, samt vigtigheden af de sociale omstændigheder. På denne måde har vi fokus på det hele menneske, hvor individet selv er ansvarlig for sin egen sundhed, men hvor dennes sociale omstændigheder også har indvirkning på sundhedsadfærd. Der er, som nævnt i problembaggrunden, en social ulighed i sundhed, da fedme, inaktivitet og diabetes ofte relaterer sig til socialgrupper med lavt uddannelsesniveau (Diderichen, Andersen & Manuel, 2011). Af denne grund kan en socialgruppe med lavt uddannelsesniveau have større behov for hjælp fra sundhedsprofessionelle til at iværksætte en ændring af sundhedsadfærd. 4. Metode Vi har foretaget en kvalitativ undersøgelse, hvor vi har indsamlet data til opgaven gennem semistruktureret interview af fem kvinder, der har GDM. Informanterne er fundet gennem et større sygehus i Region Midtjylland, og selve interviewene har fundet sted henholdsvis på skolen eller i informantens eget hjem. I dette afsnit beskrives metoden, det semistrukturerede interview, søgestrategier, etik og analyse af kvalitativ data. 4.1 Design Ifølge Lindahl & Juhl (2010), skal en opgaves formål og problemformulering føre læseren fra det generelle i baggrunden til den specifikke problemformulering, for at belyse hvilken ny viden denne opgave bidrager med til et givent emne. Hele opgaven omhandler det specifikke emne, og først i perspektiveringen skal læseren kunne løfte blikket, og se opgaven i fugleperspektiv (Lindahl & Juhl, 2010). Vi har valg at illustrere denne opgaves design som en tragt, der går fra det generelle til det specifikke og tilbage igen til det generelle. 17
19 Sammen med relevant litteratur på området, ligger vores forforståelse til grund for problembaggrunden. Vi foretog fem semistrukturerede kvalitative interview, der, holdt op mod relevant teori, har dannet baggrund for diskussion og konklusion Valg af metode Vi har valgt at interviewe fem kvinder, der har GDM, for at afdække deres viden omkring sygdommen og dens konsekvenser, som grundlag for at foretage en livsstilsændring. Her tages der udgangspunkt i sundhedsvæsenets tilbud på det pågældende sygehus. Vi har valgt at lave kvalitative forskningsinterviews, idet denne metode er velegnet til at afdække enkelte personers oplevelse af en problemstilling gennem et socialt sammenspil mellem interviewer og informanter. Vi har valgt at lave semistruktureret interview, da det giver mulighed for en mere åben samtale, hvor kvindernes perspektiv er med til at forme interviewet, så vi på den måde får indblik i deres livsverden, som senere bliver afdækket i analysen af interviewene. Samtidig har den uerfarne interviewer en guide med nogle forudbestemte temaer at støtte sig til, hvilket er relevant for vores projekt, eftersom vi alle er uerfarne i kunsten at interviewe. (Kvale & Brinkmann, 2009) Vi har fravalgt at foretage fokusgruppeinterviews, da følsomme emner bliver berørt i interviewet. Derudover ønsker vi at få den enkel- 18
20 te informants oplevelse af forløbet belyst, uden at denne præges af andres meninger Det semistrukturerede interview Herunder er interviewforløbet beskrevet både det forudgående arbejde og selve interviewsituationen. Den udarbejdede interviewguide, der benyttes i projektet, er udarbejdet på baggrund af fænomenologi, hermeneutik og forforståelse, samt andet empiri og teori på området Fænomenologi, hermeneutik og forforståelse Den kvalitative metode bygger på fænomenologien, der omhandler menneskets erfaringer, oplevelser, tanker og holdninger, samt hermeneutikken, der omhandler menneskets fortolkning og forforståelse (Malterud, 2011). Hermeneutik Hermeneutik er læren om fortolkning, og der forsøges at opnå gyldig fortolkning af teksten. Her lægges der vægt på interviewernes forhåndsviden om emnet og betydningen af denne. Hermeneutikken kan hjælpe kvalitative forskere til at analysere interviews som tekster, og at være opmærksomme på fortolkningshorisonten, som er betinget af historie og tradition. (Kvale & Brinkmann, 2009) Denne fortolkningshorisont består af vores viden fra teori og praksis gennem fysioterapeutuddannelsen. Fortolkningshorisonten, der er udgangspunktet for hele processen i projektet, danner baggrund for forståelsen i forskningsinterviewet (Malterud, 2011). Forforståelse I arbejdet med kvalitative studier, der har udgangspunkt i fænomenologien og hermeneutikken, er det vigtigt, at man er bevidst om sin altid tilstedeværende forforståelse, som danner baggrund for vores forståelse. Vi vil altid være i besiddelse af en forståelseshorisont, og gyldigheden af fortolkningerne afhænger af, hvor bevidste vi som forskere er om vores egen forforståelse. (Vallgårda & Koch, 2011) Som beskrevet i baggrunden, er der tendens til større prævalens af DM2 i socialgrupper med lavt uddannelsesniveau, idet denne gruppe er mere udsat for eksponering af blandt andet usund kost og fysisk inaktivitet, hvilket påvirker gruppens sundhedsadfærd (Kjøller, Juel & Kamper-Jørgensen, 2007) (Diderichen, Andersen & 19
21 Manuel, 2011). Disse fakta, samt den viden vi har som fysioterapeutstuderende, danner grundlag for vores forforståelse. Vi antager derfor, at en stor del af kvinderne, der udvikler GDM, har et lavt uddannelsesniveau, har et forhøjet BMI, er fysisk inaktive og har lav health literacy. Hvis kvinderne har lav health literacy, kan formidlingen af sundhedsfaglig viden vanskeliggøres (Madsen, Højgaard & Albæk, 2009), hvilket betyder, at kvinderne ikke kommer i besiddelse af den viden, der er grundlaget for en livsstilsændring (Mabeck, 2005). Af denne grund antager vi, at denne gruppe kvinder kunne have særlig brug for en målrettet og personlig vejledning, samt støtte til at gennemføre en livsstilsændring i forhold til fysisk aktivitet. Det er denne forforståelse, vi skal sætte i parentes i udførelsen af interview og dele af analysen for at undgå forskerbias (Malterud, 2011). Fænomenologi Fænomenologi betyder læren om det, der fremkommer for ens bevidsthed, og belyser menneskets erfaringer (ibid.). Vi ønsker at belyse kvindernes egen opfattelse og viden om fysisk aktivitet i forbindelse med behandling af GDM og forebyggelse af DM2. Her kan den fænomenologiske tilgang, igennem det semistrukturerede interview, belyse, hvordan kvinderne oplever den vejledning de får i fysisk aktivitet i det eksisterende tilbud fra sundhedsvæsnet. Fordelen ved det semistrukturerede interview er, at det skaber muligheden for, at informanten kan komme med egne erfaringer, emner og udsagn, og er derved et udtryk for informantens livsverden, som er den vigtigste virkelighed (ibid.). Under interviewet er det vigtigt, at intervieweren udviser en vis tilbageholdenhed, så det åbner muligheden for, at informanten kan tilføje og beskrive sin livsverden, uden den bliver præget af interviewernes forforståelse. Ved fænomenologisk forskning, og herunder transskribering og analyse af data, vil vi efter bedste evne sætte forforståelse i parentes, for at kunne beskrive essensen så fordomsfrit som muligt. (ibid.) Udvælgelse af informanter Vi kontaktede et større sygehus i Region Midtjylland, for at forhøre os om mulighederne for at oprette et samarbejde om vores projekt. Sygehusets fysioterapeutiske 20
22 afdeling havde desværre ikke mulighed for samarbejde grundet travlhed, men vi blev i stedet sat i kontakt med svangreambulatoriets diætist, der varetager vejledning af kvinder med GDM, der er henvist til sygehuset. Ud fra vores inklusion- og eksklusionskriterier udvalgte hun kvinder, som hun adspurgte om deltagelse under konsultationen eller kontaktede telefonisk. Derved fik vi kontakt til otte kvinder, hvoraf fem kvinder gav os endelig samtykke om deltagelse. De primære grunde til at kvinder, der allerede havde givet samtykke om deltagelse til diætisten, efterfølgende gav os afslag var, at interviewet ikke kunne foretages over telefon, samt mangel på tid op til fødslen. Kvinderne betegnes fra sygehusets side som patienter, men vi har valgt at kalde de interviewede kvinder for informanter, da Dalland (2007) beskriver informanten som den person, der kommer med svar på de spørgsmål, man stiller, mens det også er den person, man undersøger. Derudover kommer der til at være størst fokus på deres rolle som informant, frem for deres rolle som patient med GDM. Vi har valgt at lave pilotinterview på den første informant. Dette har vi gjort både for at øve os i at foretage selve interviewet, men også for at afprøve hvorvidt interviewspørgsmålene var let forståelige for informanten, så det var muligt at lave rettelser til interviewguiden, inden de andre interviews blev foretaget (Kvale & Brinkmann, 2009). Da der kun var minimale ændringer til interviewguiden, vurderede vi, at pilotinterviewet kunne indgå i projektet, og derfor har vi inddraget det på lige fod med de andre interviews. Inklusion- og eksklusionskriterier Antallet af interviews til et kvalitativt projekt er bestemt af både ressourcer og mængden af data, man vil indsamle. Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) er det ønskeligt at have 15 +/- 10 interviews alt afhængig af den tid og de ressourcer, man har til rådighed. Dette er grunden til, at vi ønskede at indhente seks interviews og et pilotinterview. Det var dog ikke muligt at få samtykke til deltagelse fra mere end fem kvinder, inklusiv informanten i vores pilotinterview. Vi valgte at inkludere kvinder, der var gravide på interviewtidspunktet, og havde fået konstateret GDM, således at sygdommen var en del af deres nuværende livs- 21
23 verden. Vi valgte, at det skulle være første gang, kvinderne fik konstateret GDM eller havde fået målt forhøjet blodglukose, for at sikre os, at kvinderne ikke tidligere havde gennemgået et lignende forløb, og derved var erfarne med at foretage en sundhedsmæssig livsstilsændring. Derved sikrede vi os, at alle informanterne havde de samme forudsætninger forud for interviewet. For at undgå sproglige misforståelser i interviewsituationen skulle informanterne kunne tale og forstå dansk. Kvinderne skulle være over 18 år grundet juridiske og praktiske årsager. Derudover måtte kvinderne ikke have modtaget vederlagsfri fysioterapi eller have modtaget fysioterapeutisk behandling i kommunalt regi i forbindelse med et lignende sygdomsforløb. Igen for at sikre at informanterne var uerfarne med at foretage en sådan livsstilsændring, og havde de samme forudsætninger. Derfor blev kriterierne som følger: Inklusionskriterier: - Gravide kvinder over 18 år. Eksklusionskriterier: - Kvinder, der ikke taler og forstår dansk. - Kvinder, der før har fået målt forhøjet blodglukose. - Kvinder, der tidligere har fået konstateret GDM. - Kvinder, der har modtaget vederlagsfri fysioterapi eller fysioterapeutisk behandling i kommunalt regi i forbindelse med et lignende sygdomsforløb. Der var fire kvinder, som opfyldte kriterier omkring deltagelse, der gav tilsagn om deltagelse i projektet. For at opnå højere grad af datamætning, valgte vi at inddrage en informant, der havde født 14 dage tidligere. Vi vurderede, at hun sandsynligvis ikke havde ændret adfærd og opfattelse af sygdommen så kort tid efter fødslen Interviewguide Når man skal foretage et interview, kan det være en stor fordel at have en interviewguide at rette sig efter. En interviewguide strukturerer interviewet mere eller mindre stramt, og i det semistrukturerede interview indeholder guiden en række emner og forslag til spørgsmål, der kan afdække disse emner. Det er op til den en- 22
24 kelte interviewer at bestemme, hvor meget denne følger spørgsmålenes rækkefølge, og hvor meget denne åbner op for andre emner. (Kvale & Brinkmann, 2008) Vi byggede interviewguiden op over forskningsspørgsmål, der herefter blev udarbejdet til interviewspørgsmål, for at være sikre på at afdække de emner, vi ønskede (bilag 1). Forskningsspørgsmålene blev udarbejdet i vores fysioterapeutiske fagsprog, hvorimod interviewspørgsmålene blev formuleret i informanterne dagligsprog. (ibid.) Vi valgte at bygge forskningsspørgsmålene op over Prochaska, Norcross og DiClementes (2008) teori om Varig forandring, for at sikre os, at vi bevarede vores fokus på motivation og forandring gennem interviewet. Emnerne blev som følger: - Viden om diabetes. - Motivation. - Betydning af hjælp og vejledning Interviewsituation og rammer Informanterne gav tilsagn om deltagelse til diætisten, hvorefter vi kontaktede dem telefonisk for bekræftelse, hvorpå vi sendte dem en med information om projektet (bilag 2). Vores overvejelser omkring rammerne for interviewet mundede ud i, at interviewet skulle foregå i rolige omgivelser, hvor informanten kunne føle sig godt tilpas. Vi lod det derfor være op til den enkelte informant at bestemme, hvorvidt interviewet skulle foregå i deres hjem eller på skolen, med det krav at vi kunne sidde og tale uforstyrret. I de situationer, hvor interviewet fandt sted på skolen, undersøgte vi rummet inden informanten ankom, for at sikre os, at rammerne var optimale, da det, ifølge Dalland (2007), er vigtigt for at sikre en god samtale. Intervieweren og informanten sad med et bord mellem sig, og i øjenhøjde, så der var de bedste muligheder for at få en god samtale som ligeværdige. Der sad desuden et andet gruppemedlem tilbagetrukket fra samtalen og observerede undervejs. 23
25 Alle tre gruppemedlemmer var til stede under pilotinterviewet, mens kun to gruppemedlemmer deltog i de efterfølgende interviews. Vi havde aftalt roller, før vi gik ind til interviewene, og har vedlagt skema over grad af involvering i bilag (bilag 3). Vi havde valgt at én person interviewede alle informanterne, da dette giver bedst mulighed for rutine under interviewene. Denne person forklarede rammerne omkring interviewet for informanten ved samtalens start. Der blev stillet spørgsmål ud fra interviewguiden, og der blev løbende stillet uddybende og opsamlende spørgsmål til informantens udsagn, for at sikre os, at deres udsagn var korrekt forstået. Interviewet blev indledt med simple spørgsmål omkring alder, bosted og deres graviditet for at gøre informanten tryg ved intervieweren og interviewsituationen. Derudover var der efter interviewets afslutning tid til refleksion og smalltalk, og informanterne blev endnu en gang gjort opmærksom på deres rettigheder, samt at de kunne kontakte os, hvis de havde spørgsmål eller kommentarer til interviewet. Det øvrige gruppemedlem fungerede som suppleant og observant undervejs for at nedskrive og derved bevare den nonverbale kommunikation, der ellers ofte går tabt under transskribering (Kvale & Brinkmann, 2009). Derudover stillede denne supplerende spørgsmål til slut, hvis der var behov for det. Interviewene varede mellem min. alt afhængig af informanternes evne til at udtrykke sig, og deres villighed til at tale om forskellige emner. Der blev brugt diktafon til alle interviews, så intervieweren kunne have fuld fokus på informanten, og for at gøre den efterfølgende transskribering mere valid. (ibid.) Transskribering af interview Ved at transskribere et interview fra mundtlig til skriftlig form, bliver det nemmere at strukturere interviewet, og derefter lave en nærmere analyse på den data, man har indsamlet. Det er dog vigtigt at have in mente, at transskriberingen aldrig vil være en præcis gengivelse af interviewet, da den ikke indeholder den non-verbale kommunikation, der spiller en vigtig rolle i enhver samtale. Det er endvidere vigtigt at sikre sig en så god optagelse af interviewet som muligt, da det på denne måde bliver nemmere at høre, hvad der bliver sagt. (ibid.) Der er ikke nogle bestemte retningslinjer for at udarbejde transskription af et interview, men det er vigtigt at have opstillet bestemte regler, så interviewene bliver 24
26 transskriberet ens, selvom dette bliver gjort af flere personer (ibid.). Vi har forud for transskriberingen opsat kriterier og retningsliner for, hvordan interviewene i denne opgave transskriberes (bilag 4). Vi benyttede observation under interviewet, for så vidt muligt at indfange den nonverbale kommunikation der er en vigtig del af en samtale. Observationerne brugte vi ikke som en del af resultatafsnittet, men i stedet internt i gruppen som supplement til transskriberingen, da det fremmede forståelsen af, hvad informanten havde udtalt, hvis denne eksempelvis brugte sarkasme eller var påvirket af emnerne. Vi tog ikke observationerne med i resultatafsnittet, da det ikke havde betydning for det endelige resultat. Den bedste måde at sikre en høj detaljegrad i transskriberingen er ved at lade intervieweren selv transskribere, endvidere vil det også sikre, at transskriberingerne udformes ens (ibid.). For at fordele arbejdsbyrden, har vi dog alle transskriberet interviews, med den forudsætning at vi selv har deltaget enten som interviewer eller som observant og suppleant, da det på denne måde bliver nemmere at sikre en mere korrekt transskribering. Derudover er hvert enkelt interview transskriberet af én person, hvorefter den er læst igennem af en anden, mens der er blevet lyttet til optagelsen, både for at sikre så god reliabilitet som muligt og for at rette eventuelle fejl i transskriberingen i forhold til de opsatte regler Litteratursøgning Vi har fundet primær litteratur på skolens bibliotek ved at søge i deres database. Vi har gjort brug af relevant litteratur på forskellige områder, ved at udvælge forfattere, der er anerkendte inden for det pågældende område Søgning af evidensbaserede artikler Vi har primært gjort brug af PubMed og Pedro til at finde frem til evidensbaserede artikler om emnet. Herunder er et eksempel på en søgning på PubMed, der ledte op til to artikler, vi har brugt i projektet: 25
27 Søgenr. Søgeord Hits Limits Antal relevante artikler #1 Physical activity AND gestationel diabetes mellitus #2 Physical activity AND gestationel diabetes mellitus #4 Physical activity AND gestationel diabetes mellitus Free full text available Published in the last 5 years Humans English Danish Norwegian Swedish 22 Free full text available Published from Humans English Danish Norwegian Swedish - - Artikler brugt i projektet 5 2 (Physical Activity Before and During Pregnancy and Risk of Gestationel Diabetes Mellitus) (Exercise and Type 2 Diabetes) Vi har benyttet MeSH-termer, når det har været muligt. Eksempelvis fandtes gestationel diabetes mellitus ikke som MeSH-term. Vi har endvidere gjort brug af limits i vores søgninger for at afgrænse søgefeltet. Når søgningen er blevet afgrænset så meget, at antallet af søgehits er overskueligt har vi gennemlæst resumeet til de pågældende artikler, hvorefter vi har udvalgt relevante artikler. Artiklerne er derefter blevet gennemlæst og sorteret ud fra, hvorvidt vi kunne bruge dem i projektet. De artikler, der kunne bruges i projektet, er herefter vurderet ud fra SST s checkliste (Sundhedsstyrelsen, 2012b). Ifølge Rienecker & Jørgensen (2005) kan litteratursøgningen foretages ved hjælp af flere forskellige søgemetoder. Vi har gjort brug af bevidst tilfældig søgning i den indledende fase af projektet, for at lade tilfældighederne råde og lade os inspirere (Rienecker & Jørgensen, 2005), hvilket var medvirkende til vores problembaggrund og til den foreløbige problemformulering. Denne søgemetode har vi anvendt, hvis vi gik i stå undervejs i søgeprocessen. 26
28 Vi har benyttet systematisk søgning for at finde litteratur om emnet i forhold til vores problemformulering (ibid.). Vi startede med at søge på bibliotekets hjemmeside, og derefter søgte vi i flere forskellige databaser som f.eks. PubMed og Pedro for at finde den nyeste forskning på området. Vi har fundet flere forskellige videnskabelige artikler, hvoraf nogle indgår direkte i projektet, mens andre kun er benyttet som baggrundsviden og inspiration. Vi har gjort brug af SST s checklister til vurdering af videnskabelige artikler (Sundhedsstyrelsen, 2012b). Vurderinger af artiklerne ligger som bilag til projektet (bilag 5 og 6) Søgning af webbaseret litteratur Vi har først og fremmest søgt efter materiale på hjemmesider, som vi i forvejen havde kendskab til, og som vi vidste, var valide, eksempelvis Danske Fysioterapeuter hjemmeside og SST s hjemmeside. Vi har søgt inspiration på Diabetesforeningens hjemmeside, men har så vidt muligt brugt andre kilder, idet det er svært at vurdere validiteten af deres oplysninger, da de ikke angiver kilder eller forfattere på hjemmesiden Etik I henhold til Helsinkideklarationen, har vi anonymiseret både sygehuset og de fem informanter. Sygehuset og vores informanter er informerede om brugen af deres udtalelser som data i vores opgave, og har underskrevet informeret samtykkeerklæring (bilag 7) (Dalland, 2007). Vi har understreget overfor informanterne, at det var frivilligt at deltage, og at de gennem hele forløbet ville have mulighed for at trække deres udsagn tilbage, hvis de ændrede mening. Det sygehus, hvor vi har indsamlet patientdata, bliver i opgaven refereret til som sygehuset. Indhentning af patientdata er godkendt af Datatilsynet (bilag 8), og der er desuden udfyldt relevante formularer til Region Midtjylland. Grundet anonymisering af informanterne, har vi ikke vedlagt de transskriberede interviews som bilag. Vi har endvidere slettet sygehusets og diætistens navn i informanternes udtalelser. Informanterne kaldes for K1-5 i transskriberingerne. Efter projektets afslutning bli- 27
29 ver alle optagelser og al data omkring informanterne destrueret for at sikre informanternes integritet. Informanterne er informeret om dette Analyse af kvalitative data Formålet med at analysere det tekstmateriale, der er blevet transskriberet, er at afdække bestemte fællestræk gennem interviewet, og derudover at beskrive den enkeltes oplevelse af forløbet. Vi erfarede, at informanterne havde mange udtalelser, der mindede om hinanden omhandlende de samme emner. Derfor valgte vi at gøre brug af systematisk tekstkondensering til analyse af de fem interviews, da vi herigennem kunne kondensere interviewene, og på denne måde fremhæve disse fællestræk og afdække og analysere de emner hver enkel informant kom ind på. (Malterud, 2011) Systematisk tekstkondensering er udviklet af Malterud (2011) på baggrund af Giorgis fænomenologiske analyse og består af fire analysetrin. Første trin, helhedsindtrykket, består af at læse materialet igennem, mens man danner sig et helhedsindtryk og vurderer mulige temaer. På dette trin skal forforståelsen og den teoretiske referenceramme sættes i parentes. De foreløbige temaer falder af denne grund ikke nødvendigvis sammen med interviewguidens hovedtemaer. (ibid.) I det andet trin, meningsbærende enheder, identificerer man de meningsbærende enheder ved at gennemgå materialet linje for linje, hvorefter de inddeles i kodegrupper. Her skilles den relevante tekst fra den irrelevante, og teksten kodes efter temaerne fra første trin. Hermed sker en dekontekstualisering. På dette trin inddrager vi forforståelsen og vores teoretiske referenceramme for at fravælge, for vores projekt, irrelevante temaer. (ibid.) I analysens tredje trin, kondensering, bliver indholdet i hver gruppe kondenseret, og den del af materialet, der ikke er meningsbærende, bliver sorteret fra. Kodegrupperne inddeles i subgrupper, hvis de indeholder flere underemner inden for temaet. Herefter bliver subgruppen brugt som analyseenhed, og der dannes et kondensat et kunstigt citat, inden for hver subgruppe. Derudover udvælges et guldcitat for at underbygge det kondensat, der bliver dannet af citater fra den pågældende subgruppe. (ibid.) 28
30 I den fjerde fase, sammenfatning, bliver alle delene rekontekstualiseret på en måde, som er tro mod informanternes udsagn. Derved kommer vi frem til en analytisk tekst, der repræsenterer resultatet i vores projekt. Til slut ledes der systematisk efter modsigelser til de resultater, vi er kommet frem til. Resultaterne holdes op imod empiri og teori på området. (ibid.) Kodegrupper, subgrupper, de meningsbærende enheder, kondensater og guldcitaterne er sat ind i en matrix for at overskueliggøre materialet og skabe metodisk gennemsigtighed (bilag 9). 5. Resultatpræsentation Nedenfor er alle kodegrupper og subgrupper opstillet skematisk for at skabe overblik af resultatpræsentationen. Herefter er hver kodegruppe præsenteret med subgruppe og guldcitat, som eksempel på informanternes udsagn. Kvinder med GDM Konstateringen af GDM Fremtiden Motivation Livsstil Mig og sygdommen Kontakt med sygehuset Familiær disponering Risiko for udvikling af DM2 Vejledning af fagpersoner Viden om fysisk aktivitet Kvindernes forforståelse Starten af forløbet Fysisk aktivitet efter fødslen Støtte fra nerværk Kost Følelser omkring konstatering Godt klædt på? Fysisk aktiv? GDM's betydning i kvindernes liv Litteratur om sygdommen Risikogruppe Konstateringen som motivation Konstateringen af GDM I subgruppen familiær disponering fortæller informanterne, at de ikke forstår, hvorfor de har fået GDM. Flere informanter fortæller, at de har DM2 i den nærmeste familie. En af informanterne udtaler: Nej, det vidste jeg godt min mormor havde 29
31 sukkersyge, og jeg havde da også oplyst det, men tænkte: det får jeg da ikke, jeg har jo, vi har jo dyrket sport hele mit liv (K4:50) I starten af forløbet fortæller informanterne om at føle sig under falsk anklage og at sygehuset ikke tog konstateringen alvorligt i starten, hvilket også gjorde det svært for informanterne at vide, hvor slemt det stod til. En af informanterne fortæller: Det tager en helvedes tid, og man tænker: har jeg overhovedet det her sukkersyge, eller hvad. Men som sikkerhedsnet og sige, det er bedre at være på den sikre side, der synes jeg egentlig, at det har været rigtig fint. (K5:120) Desuden synes en af informanterne at sygehusets hjemmeside omkring GDM var meget skræmmende, da hun følte, de satte det værst tænkelige scenarie op. Fremtiden Informanterne udtaler i subgruppen risiko for udvikling af DM2, at det er skræmmende, at så mange udvikler DM2 i årene efter fødslen. Nogle af informanterne forestiller sig dog ikke, at de kommer til at ændre vaner efter fødslen for at undgå at udvikle DM2, selvom de godt ved, de er i risikogruppen. En af informanterne siger: Nej. Altså, det er tankevækkende, synes jeg, at jeg ligger i så høj risiko for det, fordi jeg synes det er højt, det der %, ikke Men jeg, altså jeg tror ikke at jeg så vil sige at nu, nu ændrer jeg simpelthen min levestil for at undgå det. Men jeg ville da være rigtig ked af det, hvis jeg fik det, så jeg bliver vel nødt til at have fokus på det. (K3:56) I fysisk aktivitet efter fødslen fortæller informanterne om, hvad de har tænkt sig at gøre efter fødslen. Flere af dem regner med at få daglig motion ved at gå ture med barnevognen, og en udtaler: Simpelthen en tur i bakket terræn med en barnevogn eller en klapvogn, det er jo god motion for mig. (K1:384) To informanter tænker endvidere, at de gerne vil deltage i efterfødselstræning på et hold. Motivation Under subgruppen vejledning af fagpersoner fortæller informanterne, at de gerne vil have al den hjælp, de kan få i forbindelse med fysisk aktivitet. De kunne godt tænke sig, at få tilbudt træning på et hold, der er tilpasset dem. En informant siger: Jamen, det er helt sikkert, at når man er på et hold så skal man jo komme den dag 30
32 om ugen, og når det er noget, der er tilrettelagt efter at man har baby med, og det er også lavet man har lavet de der hold, så de tager helt vild lang tid, så det ikke gør noget, hvis man holder nogle pauser med baby og så videre. Det synes jeg ville være en rigtig god idé, og det tror jeg også, jeg ville have stor glæde af. (K2:128) I støtte fra netværk fortæller informanterne om betydningen af at være to om at være fysisk aktive. Det hjælper at deres mand eller kæreste har samme interesse i at være fysisk aktiv eller støtter dem i hverdagen, så det bliver nemmere at få tid til at være aktiv. Ja, nu er jeg mest alene om det, og det er skide svært altid at få sig selv om til det, fordi det er nemmere at springe over. (K2:220) Under godt klædt på? fortæller informanterne, at de er klædt godt på, og at de har fået en god vejledning også i fysisk aktivitet. En af informanterne fortæller: men ja jeg føler, at de har klædt mig godt på til, hvad det er jeg kan gøre, hvis det er at der er nogle målinger, der er for høje. Det synes jeg. (K2:298) Under litteratur om sygdommen kommer informanterne ind på, at de pjecer, der har fået udleveres fra sygehuset er nemme at forstå, men at det har været svært at søge informationer på nettet på egen hånd, og en af informanterne begrunder det: Men der synes jeg, der var så mange forskellige hjemmesider, med alt muligt forskellig viden om at, også omkring kosten og sådan noget, så jeg synes faktisk egentlig, at jeg blev mere forvirret af at læse om det, der har jeg brug for at sætte mig ned sammen med en der kunne sige: det er sådan her vi gør. (K3:118) I subgruppen konstatering som motivation fortæller informanterne om, at det at opleve sygdommen på egen krop har gjort, at de tager det alvorlig, og vil ændre nogle ting i deres liv, og en af informanterne fortæller i denne sammenhæng: Men altså, når man selv bliver ramt, så opsøger man altså bare nogen ting, og undersøger noget. Det er sådan virkelig nogen gange groft, at man skal have den ind fra ens egen krop, før at man lige bliver opmærksom på de ting. (K1:161) Livsstil I viden om fysisk aktivitet fortæller informanterne, at de kender om SST s anbefalinger om at være fysisk aktive 30 min. om dagen. De kender til det både gennem kampagner og gennem deres forløb på sygehuset. En af informanterne siger: Altså 31
33 nej, altså, da jeg blev koblet på diætisten, da sagde hun jo, at tre gange 10 min. Men altså ja, nej, jeg har ikke sat mig så meget ind i hvor meget motion jeg skal have. (K3:58) De kender ikke til andre anbefalinger end disse for voksne. Under kost fortæller kvinderne omkring deres kostvaner efter de har fået konstateret GDM. De har alle fået udleveret en kostplan, som de følger meget nøje, og fortæller, at de ved, at det er slut med slik og søde sager. En af informanterne fortæller endvidere: Så et eller andet sted, så er det jo mit held, at det er opdaget nu. Fordi de her gode vaner, jeg får nu, jamen, dem skal jeg jo bare holde ved resten af livet. (K1:153) I subgruppen fysisk aktivitet? kommer informanterne ind på deres motionsvaner. De fortæller at de holder sig aktive i hverdagen med eksempelvis små ture på 5-10 min. eller huslige gøremål. Ikke alle føler, at de får pulsen op så ofte som de burde. En informant fortæller: Der vil jeg så sige det, der har så jeg altså i hvert fald inden for de sidste 14 dage, der har jeg simpelthen nærmest svedt tran, altså der har jeg haft virkelige haft pulsen oppe at køre. Fordi jeg har haft rendt meget op og ned af trapperne med forskellige ting, så jo, jeg er bevidst om, at der skal op pulsen skal op og banke ind imellem, og det kommer den altså også. (K1:398) Mig og sygdommen I subgruppen kvindernes forforståelse fortæller informanterne om, hvordan de forestiller sig den typiske kvinde, der udvikler GDM, ser ud. De forestiller sig, at disse kvinder er meget overvægtige og inaktive. Informanterne føler ikke selv, at de hører til denne gruppe. En af informanterne siger: Og jeg tænkte: jeg har bare en veninde der er så stor her, man tænker: okay, hun har ikke graviditetssukkersyge, hvad er det lige jeg gør galt? (K5:118) Under følelser omkring konstatering fortæller informanterne om deres oplevelser med at få konstateret GDM. De blev chokerede og kede af det, da de fik diagnosen, og en af informanterne beskriver det som et wake-up call. En af informanterne siger desuden: Jamen, lige den gang hvor jeg fik det konstateret, da blev jeg rigtig, altså jeg blev virkelig slået fuldstændig ud af det, fordi jeg tænkte: det er helt skrækkeligt, 32
34 og, jeg vidste heller ikke lige i forhold til hvilken konsekvens at det ville have for barnet heller. (K3:118) I GDM s betydning i kvindernes liv fortæller informanterne om, hvordan de overordnet opfatter GDM, og hvordan de oplever det på egen krop. De fortæller om GDM og den arvelige disponering, og at man skal spise sundere og dyrke mere motion. En af informanterne fortæller: Min krop har galoperet fuldstændig af sted, også så snart jeg står op om morgenen, så er det ligesom at have sådan en hjertebanken, bare at det er i min krop, det er sådan, sådan skidt tilpas. (K3:134) Under risikogruppe kommer informanterne ind på, at der er en sammenhæng mellem GDM og DM2, og at informanterne derfor befinder sig i risikogruppen for at udvikle DM2 senere i livet. De var dog ikke klar over, at denne risiko var på 40 %. Derudover fortæller nogle af informanterne også, at de har forhøjet BMI, hvilket også betyder, at der er risiko for at de udvikler DM2 efterfølgende. En nævner desuden, at man kan gøre en masse for at forebygge udviklingen af DM2, hvis man ved, man er i risiko for at udvikle det. En af informanterne fortæller: Som jeg har forstået det, så er det lidt ala det samme, bortset fra at jeg kan håbe på og forvente at min den forsvinder efter jeg har født, men at jeg så er, hvad kan man sige, veldisponeret for at udvikle det senere i livet. Fordi jeg har vist tendens nu under pres. (K5:56) Kontakt med sygehuset I denne kodegruppe fortæller informanterne om deres oplevelser af kontakten med sygehuset. De fortæller alle, at de har fået information om fysisk aktivitet af diætisten på sygehuset, og at denne information har været fyldestgørende. De er alle enige om, at det er vigtigt at have nogle konkrete råd at rette sig efter. En af informanterne begrunder dette: Altså det er nok vigtigt for mig at der ligesom, er noget konkret, noget jeg kan gøre, ellers bliver det lidt for flyvsk (K4:172) 5.1. Resultatdiskussion I følgende afsnit diskuteres resultatet af interviewene med relevant teori og empiri på området. Vi bruger teorien til at diskutere ud fra de forskellige kodegrupper og subgrupper, som også er beskrevet ovenfor. Opsummerende kan det nævnes at alle 33
35 informanterne udtaler, at diagnosticeringen af GDM kom som et chok. De føler sig alle i gode hænder, og godt klædt på til at håndtere sygdommen. Konstateringen af GDM Under denne kodegruppe nævner flere informanter overvægt og familiær disponering som grunde til at udvikle GDM, og flere nævner familiemedlemmer der har DM2, men de beskriver alligevel hvordan konstateringen af sygdommen, kom som et chok for dem. Det, at de på den ene side er klar over hvilke faktorer, der kan være med til at øge risikoen for at udvikle GDM og DM2, men stadig ikke har overvejet, at netop de kunne udvikle GDM, viser ambivalens. Dette er formentlig en naturlig reaktion, da GDM ikke tidligere har været en del af deres livsverden. Konstatering af GDM kan føre til førovervejelsesstadiet, der består af viden og bevidstgørelse, da det pludseligt bliver en håndgribelig del af deres virkelighed, og dermed øger bevidstheden omkring deres livsstil, og hvad denne medfører (Prochaska, Norcross & DiClemente, 2008). Alle informanterne har forskellig sundhedsadfærd, da dette defineres ud fra deres vaner, adfærd og omgivelser, der har betydning for sundhed (Kamper-Jørgensen, Almind & Jensen, 2009). Informanterne er nødt til at ændre deres sundhedsadfærd efter konstateringen af GDM for at behandle sygdommen og senere nedsætte risikoen for at udvikle DM2. Sundhedsadfærd er en stor del af et menneskets identitet, hvilket kan ligge til grund for, at informanterne ikke tidligere har lavet den nødvendige livsstilsændring for at nedsætte risikoen for at udvikle diabetes, på trods af at de alle har været i risikogruppen. Flere af informanterne udtaler, at sygehuset meldte ud, at de ikke var så hårdt ramt af sygdommen, hvilket betød, at de især i starten af forløbet ikke tog behandlingen af sygdommen alvorligt. De ville gerne have forstået alvoren af sygdommen tidligere i forløbet, da de på denne måde ville have været mere motiverede for livsstilændringen allerede umiddelbart efter konstateringen. Det er derfor vigtigt, at de får den rigtige og tilstrækkelige information til at starte med. Grunden til at informanterne har haft denne oplevelse, kunne skyldes de sundhedsprofessionelles forsøg på at berolige informanterne, da det kan være en meget voldsom omvæltning for en kvinde, der i forvejen gennemgår den store livsbegivenhed en graviditet er. 34
36 Fremtiden Informanterne mener alle, at de har foretaget store ændringer i deres liv i forhold til kostændringer, mens de ikke føler, det har været nødvendigt at ændre lige så meget i forhold til mængden af fysisk aktivitet. Flere af informanterne vil ikke ændre deres liv drastisk, da de mener, de opfylder de krav, der stilles til dem i forhold til SST s anbefalinger om at være fysisk aktiv. Nogle af informanterne har tidligere været fysisk aktive ved høj intensitet, men har haft svært ved at vedligeholde dette gennem graviditeten. Disse angiver, at de gerne vil i gang med den træning igen efter fødslen, når de føler sig klar til det. Ud over det siger alle informanter, at den motion de regner med at implementere efter fødslen er gåture med barnevognen. Flere af dem udtaler, at de ikke tænker over, at de er i risikogruppen for at udvikle DM2, og at de ikke har overskud til at bekymre sig om det under deres graviditet. Dette viser, at det bliver svært for informanterne at tage denne risiko alvorligt, mens det ikke er en del af deres livsverden, på samme måde som de, som beskrevet tidligere, ikke havde overvejet, at de kunne være i risiko for at udvikle GDM. Det kom endvidere meget bag på næsten alle informanterne, at risikoen for at udvikle DM2 efter fødslen var på 40 %. Alle synes det lød voldsomt og skræmmende, hvilket viser at informanterne ikke er blevet tilstrækkeligt informeret om denne høje risiko, på trods af at viden og bevidstgørelse er en stor del af førovervejelsesstadiet, som skal ligge til grund en mulig livsstilsændring i informanternes liv (Prochaska, Norcross & DiClemente, 2008). Et studie konkluderer, at det er nødvendigt med mindst 2,5 times fysisk aktivitet af moderat til høj intensitet ugentligt for at nedsætte risikoen for at udvikle DM2 hos personer, der er i høj risikogruppe (Colberg et al., 2010). Informanternes intentioner om at gå tur med barnevogn er en god måde at implementere fysisk aktivitet på. Dog kan det diskuteres hvorvidt en gåtur af denne type kan være af moderat til høj intensitet. Da informanterne er i høj risikogruppe for at udvikle DM2 i årene efter fødslen, er det vigtigt at de får indsigt i hvor lang tid og ved hvilken intensitet, de skal være aktive dagligt. De kunne eventuelt have gavn af handlingsorienteret viden omkring fysisk aktivitet, som hjælp til at gribe forandrende ind i deres livsstil og levevilkår. 35
37 Hvis en aktivitet skal kunne defineres som en handling, skal informanterne selv være med til at tage beslutning om at iværksætte handlingen, da det bliver mere sandsynligt, at de vil fastholde en ændring, hvis handlingen er intentionel og målrettet (Jensen, 2009). Det er informanterne selv, der skal tage beslutning om handling, men det er ikke deres ansvar alene, da både livsstil og levevilkår spiller ind (ibid.). Dette betyder, at de sundhedsprofessionelle omkring informanten, har til ansvar at informere informanten om den risiko, de befinder sig i. Man kan ikke forvente, at informanterne selv taget fuldt ansvar for deres sundhed og opsøger tilstrækkelig viden omkring forebyggelse af DM2. Motivation Alle informanterne udtaler, at det er vigtigt for dem, at få støtte fra deres netværk og især deres partner. Ifølge Prochaska, Norcross & DiClemente (2008) er et hjælpende netværk en af de mest anvendte forandringsprocesser i psykoterapien. Hvis man skal gennemgå en selvforandring er det vigtigt at have et netværk, man kan dele sine ønsker og erfaringer med (Prochaska, Norcross & DiClemente, 2008). Informanterne giver udtryk for, at de gerne vil tage imod råd om fysisk aktivitet fra sundhedsprofessionelle. Nogle af dem udtaler, at de gerne vil have al den hjælp, de kan få. Man skal som sundhedsprofessionel være opmærksom på at hjælpe informanterne med de nødvendige redskaber, men at det, ifølge Bjarne Bruun Jensen (2009), er informanterne selv, der skal igangsætte og udføre handlingen. Det materiale sygehuset har udleveret, har ifølge informanterne været let at forstå. Det viser at sygehuset imødekommer problematikken med at formidle sundhedsfagligt materiale til denne gruppe af kvinder, der kan formodes at have begrænset health literacy. Til gengæld synes flere, at det var svært at søge informationer på nettet på egen hånd, da der var mange forskellige informationer på nettet. Det kan være svært for personer uden stor sundhedsfaglig viden at sortere i de informationer, man kan finde på nettet, da ikke alt henvender sig til lægmænd. Livsstil Stort set alle informanter beskriver, hvordan de har ændret deres kostvaner efter mødet med diætisten, og nu følger en kostplan ned til mindste detalje. Det betyder, 36
38 at informanterne nu besidder handleerfaring, som er en vigtig del af handlekompetencen (Jensen, 2009). De beskriver de konkrete råd, de har fået af diætisten, som en vigtig del af grunden til, at de har kunnet ændre deres kostvaner. Det er sandsynligt, at disse erfaringer ville kunne overføres på fysisk aktivitet, hvis informanterne blev givet en plan, de kunne følge. Derudover er det vigtigt at fortælle dem, hvordan fysisk aktivitet kan inkorporeres i deres dagligdag nu og efter fødslen. De kan eventuelt gøre brug af de erfaringer, diætisten har haft med at vejlede dem i at ændre kostvaner, da denne vejledning ser ud til at have en positiv effekt. Det er dog uvist, hvorvidt informanterne vil kunne fastholde kostændringerne efter fødslen, eller om de kun kan fastholde denne ændring, mens GDM er en del af deres livsverden. Informanterne beskriver deres nuværende fysiske aktivitetsniveau som værende fyldestgørende i forhold til SST s anbefalinger. Flere informanter fortæller, at deres daglige motion består af gå- eller cykelture af en varighed på mellem 5-10 min., og af huslige gøremål. På trods af, at de alle angiver at være bekendte med SST s anbefalinger om at være fysisk aktiv 30 min. dagligt, som dog kan deles op i tre gange 10 min., lader det ikke til, at de opfylder disse krav, når vi vurderer deres beskrivelse af en almindelig dag. Der er ingen af informanterne, der selv nævner SST s anbefalinger til voksne om at være fysisk aktiv to gange 20 min. ugentlig af moderat til høj intensitet. Dette understøtter vores vurdering om deres manglende viden og indsigt omkring fysisk aktivitet, og herunder manglende kropslige erfaring, der kan hjælpe dem til at vide, hvordan det føles at være fysisk aktiv ved moderat til høj intensitet. Informanterne nævner, at de føler sig klædt godt på, og at de har fået den vejledning fra sygehuset, der har været nødvendig i forhold til viden omkring både kost og fysisk aktivitet. Dette kan dog diskuteres, da de, som nævnt ovenfor, formodentlig ikke opfylder SST s anbefalinger omkring fysisk aktivitet. Vi anser det som et stort problem, at de selv har en opfattelse af, at de opfylder anbefalingerne, når de formodentlig ikke gør det, da de på denne måde handler i god tro. Mig og sygdommen Informanterne giver udtryk for, at de, inden de selv fik konstateret GDM, havde en forestilling om, at diabetes kun ramte meget overvægtige personer med usunde 37
39 levevaner og desuden var relateret til alderdom. Dette kan være medvirkende til, at det kom bag på dem, at netop de blev ramt, da de ikke identificerer sig med denne gruppe. Selvom vi kun har interviewet fem kvinder, kan denne forforståelse være tegn på en samfundsmæssig tendens til, at man generelt forbinder diabetes med adipositas og alderdom. Det kan derfor være svært for personer, der ikke besidder stor viden om sundhed, at se sig som udsatte for at udvikle GDM og DM2, med mindre de er meget overvægtige. Dette er et problem, da diabetes generelt er et stigende problem i samfundet (Kjøller, Juel & Kamper-Jørgensen, 2007). Det kan diskuteres, hvorvidt vores informanter er repræsentative for populationen af kvinder med GDM. Som tidligere nævnt relaterer diabetes sig ofte til socialgrupper med lavt uddannelsesniveau (ibid.). Størstedelen af vores informanter havde en mellemlang uddannelse, hvilket betyder, at de ikke passer ind i førnævnte socialgruppe (bilag 10). Det faktum, at vi ikke har fået en informantgruppe med lavt uddannelsesniveau, kan skyldes, at disse kvinder kan være mindre ressourcestærke og af denne grund kan have afslået at deltage i projektet. Kontakt med sygehuset Informanterne føler, som nævnt tidligere, at de har fået den hjælp, de har haft brug for gennem forløbet. De har haft stor gavn af de konkrete råd, de har fået af diætisten som et led i en livsstilsændring. Informanternes oplevede handlerum er større end det faktiske, da de tror de opfylder SST s anbefalinger. Men det faktiske handlerum er meget lille, da der er mange barrierer i form af manglende viden, indsigt og handleerfaring. Under graviditeten angiver informanterne at have kropslige barrierer, men flere af dem udtrykker, at de forventer at have overskud til at være fysisk aktive efter fødslen. Det kan dog antages at informanterne kan opleve andre barrierer i form af eksempelvis mangel på tid og overskud efter fødslen, som kan påvirke det faktiske handlerum. Som tidligere nævnt, kan informanterne have opnået handleerfaring gennem de kostændringer, de har lavet på baggrund af den vejledning, de har fået af diætisten. Vi vurderer, at informanterne har behov for fysioterapeutisk intervention for at forbedre indsigt og handlekompetence omkring fysisk aktivitet. Interventionen kunne 38
40 med fordel bygge på konkrete råd, da informanterne giver udtryk for, at de har haft stor gavn af disse i deres vejledning hos diætisten. Et forsøg i Aarhus kommune med Social differentieret hjerterehabilitering har vist, at man med fordel kan tilbyde personer, der har kort uddannelse og manglende netværk mere hjælp i rehabiliteringen. Forsøget viste, at ved at gøre forskel på folk, i forhold til deres uddannelsesniveau og sociale omstændigheder, blev alle rehabiliteret lige godt, i modsætning til tidligere, hvor højt uddannede klarede sig markant bedre efter rehabiliteringen. (Miellier, 2007) 6. Metodediskussion I dette afsnit diskuteres flere aspekter af metoden, som omhandler både semistruktureret interview, litteratursøgning og tekstkondenseringen Semistruktureret interview Herunder diskuteres udvælgelse af informanter, interviewsituation og transskribering af interview Udvælgelse af informanter De fem informanter, der indvilligede i at medvirke i projektet og opfyldte vores inklusion- og eksklusionskriterier, blev fundet på et større sygehus i Region Midtjylland. Ifølge Malterud (2011) er det at foretrække at få så stor variationsbredde i informanternes geografi, uddannelsesniveau og alder som muligt. Grundet praktiske årsager, var dette ikke muligt, da vi kun havde mulighed for at få kontakt til kvinder, der var til konsultation hos diætisten indenfor en begrænset periode. Informanterne var alle fra Region Midtjylland, og derved var den geografiske spredning begrænset, og resulterede i, at overførbarheden på landsplan blev reduceret (Andersen & Matzen, 2010). Eksklusionskriterier kan også resultere i begrænset overførbarhed, da de i høj grad begrænser udsnittet af målgruppen. En af informanterne opfyldte ikke inklusionskriterierne, idet hun havde født 14 dagen før interviewet blev foretaget. Efter interviewets udførelse vurderede vi hende til at være på samme stadie som de andre informanter i forhold til de forandringer, hun havde foretaget, og derfor blev hun inkluderet. 39
41 Vores inklusions- og eksklusionskriterier sikrede at det var muligt for os at belyse den problemstilling, vi havde opstillet for projektet, da vi fik en gruppe af informanter, hvor GDM var en del af deres nuværende livsverden, og som ikke tidligere havde gennemgået et tidligere et lignende forløb. Det har været nemmere for os at sammenligne informanterne og deres udtalelser, da vores gruppe, grundet inklusions- og eksklusionskriterierne, har været homogen Interviewsituation Ifølge Kvale & Brinkmann (2009) er de første minutter af et interview afgørende det er her intervieweren viser informanten, at hun er til at stole på og vil vise interesse, forståelse og respekt for det, informanten siger. Det var derfor vigtigt for os, at informanten var tryg ved omgivelserne, intervieweren og observatøren, og at hvert interview startede ud med smalltalk og en grundig forklaring af informantens rettigheder samt interviewets forløb. Dette lykkedes, og der var en afslappet stemning ved alle interviews, hvor informanten virkede til at føle sig tryg og åbnede op for at tale om personlige emner. Ved alle forskningsinterviews vil der være en magtasymmetri mellem informant og interviewer, og det forventes at denne magtasymmetri kan forstærkes, da vi til alle interviews var flere forskere til stede end informanter. Dette kan medføre, at informanten ikke føler, hun kan tale frit om visse emner eller prøver at fortælle, hvad intervieweren gerne vil høre. (Kvale & Brinkmann, 2009) Dette har vi forsøgt at imødekomme ved indledningsvis at tydeliggøre, at det er deres udsagn, vi er interesserede i at høre, da netop de er eksperter i deres situation. Det kan dog ikke udelukkes, at informanterne har følt en vis form for magtasymmetri, og har forsøgt at give os de svar, de har troet, vi gerne ville høre Vurdering af litteratur For at vurdere kvaliteten af de videnskabelige artikler, der er brugt i projektet, har vi anvendt SST s checkliste, systematisk oversigtsartikler og metaanalyser (bilag 5) (bilag 6). Checklisten er gennemgået ved hjælp af den tilhørende vejledning. Vi erfarede at checklisten var svær at bruge, idet vi i forvejen ikke havde stort kendskab til at vurdere videnskabelige artikler. Vejledningen var på flere punkter mangelfuld, og vur- 40
42 deringen blev derfor i høj grad lagt op til læserens egen tolkning. For at sikre høj validitet af vurderingen af de videnskabelige artikler, og for at nå til enighed omkring vurderingen blev checklisten gennemgået af alle gruppemedlemmer. Ud fra dette, har vi vurderet de brugte artikler til at være på et højt evidensniveau, og derfor er de anvendelige i vores projekt Analyse af kvalitative data I analyseprocessen blev der løbende opsat kodegrupper og subgrupper, som blev ændret undervejs i forløbet. På denne måde sikrede vi os, at kodegrupperne kunne rumme alle emner, og at vi brugte citaterne, så den rigtige mening kom frem. Det kan dog diskuteres, hvorvidt alle kodegrupper og subgrupper er relevante i forhold til den problemstilling, vi vil undersøge, men vi har løbende forholdt os kritisk til data og på bedst mulig måde frasorteret det, der ikke indeholdt meningsbærende enheder, og derfor ikke var essentielt for projektet. Vi har prøvet at udforme kondensaterne således, at de kunne rumme alle informanternes udsagn, men det er dog forskelligt hvor mange informanter, der siger noget om de samme emner. Som nævnt ovenfor har kodegrupperne og subgrupperne ændret sig undervejs, eksempelvis var kodegruppen kontakt med sygehuset opdelt i flere subgrupper til at starte med. Vi valgte dog at samle grupperne under én subgruppe, da de repræsenterede de samme meninger. På samme måde er flere kodegrupper og subgrupper blevet ændret undervejs i forløbet. Tekstkondenseringen skal ifølge Malterud (2011) foretages i etaper, således at en del af data færdiganalyseres før de næste interviews foretages. Dette har ikke været muligt for os, idet vores gruppe af informanter var meget lille, og da interviewene blev foretaget indenfor en kort tidsramme. Hvis vi havde analyseret de første interviews, før vi foretog de næste, kunne dette have haft betydning for vores udformning af interviewguiden, da vi så kunne have ændret spørgsmålene undervejs for bedre at afdække emner, hvor vi endnu ikke havde fået svar. Metoden systematisk tekstkondensering egner sig til at lave beskrivelser og begrebsudvikling, dog skal dette ikke gøres på samme tid (Malterud, 2011). Vi har ikke haft intentioner om at lave begrebsudvikling, og dette har derfor ikke været et problem for os. 41
43 6.4. Kvalitetskrav Det er vigtigt at vurdere validiteten og reliabiliteten af et projekt, da det er med til at bevise projektets pålidelighed og gyldighed (Kvale & Brinkmann, 2009), mens det samtidig er et udtryk for, hvor metodologisk stringent et forsøg er gennemført, hvilket er med til at minimere risikoen for bias (Andersen & Matzen, 2010). Med henblik på at validere projektet har vi lagt vores forforståelse til side under interviewene og dele af analysen og derved minimeret bias. Vi har endvidere, så vidt muligt, inddraget alle fem informanter i vores kodegrupper og subgrupper, da dette sikrer, at alle udtalelser bliver vægtet lige højt, selvom interviewene var af forskellig længde. Derudover er alle informanter repræsenteret i guldcitaterne. Vi har sat vores forforståelse i parentes under optagelse af interviews og dele af analysen, og har derved forsøgt at minimere forskerbias Intern validitet Vi har, som beskrevet i metoden, valgt at lave kvalitative forskningsinterviews, da denne metode er velegnet til at afdække enkelte personers oplevelse af en problemstilling gennem et socialt sammenspil mellem interviewer og informanter (Kvale & Brinkmann, 2009). Dette viste sig at være en god måde at undersøge informanternes livsverden på, da vi fik svar på forudbestemte spørgsmål, men også på spørgsmål der opstod i interviewsituationen, hvorved vi opnåede kongruens mellem vores undersøgelsesgrundlag, og de svar vi fik (Bryman, 2004). På denne måde blev interviewene delvist styret af vores interviewguide og delvis af informanterne og de emner, der havde stor betydning for dem Ekstern validitet Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) skal antallet af informanter i en interviewundersøgelse være 15 +/- 10. På denne måde kan man sige, at kriterierne for datamætning er meget brede, men at man også skal vurdere datamætning ud fra, hvornår informanterne begynder at komme med de samme udtalelser. Hvis man opnår dette, kan det beskrives som datamætning, da man så har udtømt et emne. Vi har lavet en undersøgelse, der har omfattet udtalelser fra fem informanter, hvilket kun er et meget lille udsnit af den samlede population af kvinder, der har GDM. Men da vi, ved hjælp af inklusions- og eksklusionskriterier, har begrænset populationen, er det sandsynligt at vi har opnået datamætning indenfor denne snævre målgruppe. (Kvale 42
44 & Brinkmann, 2009) Dette vurderer vi ud fra, at mange af informanternes udtalelser var enslydende, og da der i de seneste to interview ikke kom nye oplysninger omkring de opstillede emner. Dette projekts resultater kan overføres til praksis eller til lignende projekter med samme inklusions- og eksklusionskriterier for målgruppen. Generaliserbarheden på hele den population af kvinder, der har GDM, er formodentlig ikke tilstrækkelig Reliabilitet Et projekts reliabilitet bedres ved at muliggøre en fuldstændig reproduktion af projektet, da dette betyder, at projektet kan bruges til videre undersøgelser. Dette projekt er af flere grunde ikke reproducerbart, da vores informanter for det første er anonyme, og derfor ikke ville kunne kontaktes, og derudover kan omstændighederne ved en sådan kvalitativ undersøgelse ikke genskabes (Bryman, 2004). Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) er den viden, der opstår under et kvalitativt interview, blevet skabt i samspil mellem informant og interviewer, hvilket medfører at en anden interviewer ikke ville kunne få det samme frem i interviewsituationen, hvis den skulle genskabes. Dog har vi forsøgt at højne reliabiliteten ved metodisk gennemsigtighed, så læseren har kunnet følge processen ved eksempelvis systematisk tekstkondensering (Malterud, 2011). 7. Konklusion Dette projekt er udarbejdet med henblik på at besvare følgende problemformulering: Hvordan oplever kvinder, der har GDM, den viden de får om fysisk aktivitet i tilbuddet fra et større sygehus i Region Midtjylland? Hvad er deres viden om sygdommen og efterfølgende udvikling af DM2? Hvordan håndterer de deres viden om fysisk aktivitet i hverdagen? Er deres viden om fysisk aktivitet fyldestgørende, eller er der behov for fysioterapeutisk intervention som en del af tilbuddet, og hvad kunne denne bestå af? Informanterne oplever at have fået en fyldestgørende vejledning i fysisk aktivitet i forløbet på sygehuset, og føler sig alle godt klædt på til at implementere det i deres hverdag. De kender alle til SST s anbefaling om at være fysisk aktiv min. 30 min. 43
45 dagligt, dog kender ingen af dem til anbefalingen om at være fysisk aktiv ved moderat til høj intensitet to gange ugentligt for voksne. Alle informanter havde en grundlæggende forståelse af GDM, og dennes konsekvenser. De havde derudover også viden omkring DM2 og de risikofaktorer, der kunne disponere for sygdommen. Det kom dog bag på dem, at 40 % af kvinder, der har haft GDM, udvikler diabetes, primært DM2, indenfor syv år efter fødslen. De håndterer den daglige fysiske aktivitet primært gennem gåture af 5-10 min. varighed samt huslige gøremål. Informanterne har en oplevelse af, at de opfylder anbefalingen om at være fysisk aktiv 30 min. om dagen, men ifølge vores vurdering imødekommer de ikke nogle af SST s anbefalinger om fysisk aktivitet. Efter analyse af interview med fem kvinder vurderer vi, at disse kvinder ikke ved nok omkring vigtigheden af fysisk aktivitet i behandlingen af GDM og forebyggelsen af DM2, og derfor vurderer vi at der er behov for fysioterapeutisk intervention som en del af tilbuddet. Denne intervention kunne bestå af vejledning om fysisk aktivitet, hvor konkrete råd om tiltag med fysisk aktivitet i hverdagen kunne indgå som en vigtig del. De konkrete råd kunne eksempelvis bestå af vejledning i implementering af SST s anbefalinger. Dette vurderer vi, da informanterne har haft god effekt af den vejledning, de har fået gennem diætisten om kost, hvor netop de konkrete råd var en stor hjælp. Informanterne har desuden gennem denne vejledning opnået handleerfaring i forhold til at foretage en stor sundhedsmæssig livsstilsændring, hvilket kan motivere dem til at foretage en livsstilsændring indenfor et andet område indenfor sundhed. 8. Perspektivering Da vi har kunnet konkludere, at vores informanter i dette projekt har behov for fysioterapeutisk intervention, i forbindelse med den vejledning de får i forløbet på sygehuset, ville det være interessant at lave et lignende projekt med flere deltagere, med et bredere udsnit af populationen kvinder med GDM. Et større studie ville vise, hvorvidt vores resultater er overførbare på hele populationen, og derved om behovet for vejledning i fysisk aktivitet er større end først antaget. I et sådant studie ville det være relevant at inddrage nogle af de grupper, der blev ekskluderet fra 44
46 dette projekt; det kunne f.eks. være etniske minoriteter med andet modersmål end dansk, da disse, grundet sprogbarrierer, kan have svært ved at forstå og håndtere de skriftlige og mundtlige informationer, de modtager fra sundhedsvæsnet (Brandstrup, Lee & Møller, 2007). En amerikansk meta-analyse viser, at fysisk aktivitet før graviditet og i den tidlige graviditet sænker risikoen for udvikling af GDM markant (Tobias et al., 2011). Det ville være relevant at undersøge dette aspekt nærmere, og give kvinder, der befinder sig i risikogruppen for udvikling af GDM, mulighed for at deltage i en fysioterapeutisk intervention, med henblik på at øge deres fysiske aktivitetsniveau tidligt i graviditeten og derved nedsætte deres risiko for at udvikle GDM. Et skridt på vejen til at inkludere flere kvinder i sundhedsvæsenets tilbud, er at sikre fælles internationale kriterier for diagnosticering og behandling af GDM. Konstateringen af GDM på verdensplan sker i dag ved vidt forskellige metoder og diagnostiske kriterier, hvoraf ingen af disse kriterier afhænger af, hvorvidt der er komplikationer for den gravide eller fostret; dette på trods af, at selv en mild grad af diabetes under graviditeten kan have store komplikationer for både kvinden og barnet. Der er i Danmark i 2012 nedsat en arbejdsgruppe af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, der skal arbejde med spørgsmålet om, hvorvidt retningslinjerne for screening og diagnosticering af GDM skal ændres. De foreslår, at gravide kan diagnosticeres med manifest diabetes i graviditeten, en mild form for GDM, allerede ved en lavere blodglukosemåling end den, der definerer GDM i dag. Dette vil betyde en stor stigning i antallet af diagnosticerede, men også at flere kvinder med behov for det, kommer i behandling inden der opstår komplikationer. (Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, 2012) Antal tegn:
47 Litteraturliste Andersen, I.B. & Matzen, P. (2010) Evidensbaseret medicin. København: Gads forlag Beyer, N., Lund, H. & Klinge, K. (2008) Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering. Købehavn: Munksgaard Danmark Brandstrup, L., Lee, A. & Møller, A. (2007) Type 2 diabetes blandt etniske minoriteter. Et modelprojekt om udvikling af metoder til opsporing og øget egenomsorg. Odense C: Diabetesforeningen. Lokaliseret d på: /~/media/files/diabetes.dk/forskning/rapport_netversion.ashx Bryman, A. (2004) Social Research Methods. New York: Oxford University Press Inc. Colberg, S. R. et al. (2010). Exercise and Type 2 Diabetes. Diabetes Care, vol. 33, (12), s. e147-e167 Dalland, O. (2007) Metode og oppgaveskrivning for studenter Oslo: Gyldendal Norsk Forlag A/S Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (2012, januar) Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. Mødereferat fra Sandbjergmødet (Upubliceret materiale) Diabetesforeningen (2012) Graviditetsdiabetes. Odense C: Diabetesforeningen. Lokaliseret d på: ditetsdiabetes.aspx Diderichen, F., Andersen, I. & Manuel, C. (2011) Ulighed i Sundhed årsager og indsatser. København S: Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret d på: edaarsagerindsatser.pdf 46
48 Gyldendal (2012) Livsstil. Den store danske, Gyldendahls åbne encyklopædi. Lokaliseret d på: nd/livsstil Indenrigs- og Sundhedsministeriet. (2003) Handlingsplan i diabetes. S København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Lokaliseret d på: eplan/diabeteshandleplan% ashx Jensen, B. B. (2009) Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Kamper- Jørgensen, F., Almind, G. & Jensen B. B. (2009) Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark. Jensen, B. B. & Schnack, K. (1995) Handlekompetence som pædagogisk udfordring. Nordisk Pedagogik, vol. 15 (nr. 4), s Kamper-Jørgensen, F., Almind, G. & Jensen B. B. (2009) Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark. Kiens, B. et al. (2007) Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. København K: Sundhedsstyrelsen. Kjøller, M., Juel, K. & Kamper-Jørgensen, F. (2007) Diabetes. Folkesundhedsrapporten Danmark s Lokaliseret d på: undhedsrapporten% aspx Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009) Interview; introduktion til et håndværk. København K: Hans Ritzels forlag Lindahl, M. & Juhl, C. (2010) Den sundhedsvidenskabelige opgave Vejledning og værktøjskasse. København: Munksgaard Danmark 47
49 Mabeck, C. E. (2005) Introduktion til den motiverende samtale. København: Munksgaard Danmark Mach-Zagal, R. & Saugstad, T. (2009) Sundhedspædagogik for praktikere. København: Munksgaard Danmark Madsen, M. H., Højgaard, B. & Albæk, J. (2009) Health literacy Begrebet, konsekvenser og mulige interventioner. København S: Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret d på: t.pdf Malterud, K. (2011) Kvalitative metoder i Medicinsk forskning, en innføring. Oslo: Universitetsforlaget AS Meillier, L. (2007) I gang igen efter blodprop i hjertet Socialt differentieret hjerterehabilitering. Aarhus N: Region Midtjylland, Center for Folkesundhed. Lokaliseret d på: odprop_i_hjertet.pdf Miller, W. R. & Rollnick, S. (2004) Motivationssamtalen. København: Hans Ritzels forlag Pedersen, B. K. & Andersen, L. B. (2011) Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. København S: Sundhedsstyrelsen Pedersen, B. K. & Saltin, B. (2003) FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling. København S: Sundhedsstyrelsen Prochaska, J. O., Norcross, J. C., DiClemente C. C. (2008) Varig forandring. Haderslev: Sydgården Region Midtjylland (2012) Gestationel diabetes mellitus, regional retningslinje. Regionale dokumenter, e-dok. Region Midtjylland. Lokaliseret d på: 48
50 Rienecker, L. & Jørgensen, P. S. (2005) Den gode opgave. Frederiksberg C: Forlaget Samfundslitteratur Spradley, J. P. (1980) Participant observation. New York: Holt, Rinehart and Winston Sundhedsstyrelsen (2012a) Kort om diabetes. København S: Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret d på: Sundhedsstyrelsen (2012b) Litteraturvurdering. København S: Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret d på: e/litteraturvurdering.aspx Tobias, D. K., Zhang, C., van Dam, R. M., Bowers, K. & Hu, F. B. (2011) Physical Activity Before and During Pregnancy and Risk of Gestational Diabetes Mellitus, Diabetes Care, vol. 34, (1), s Vallgårda, S. & Koch, L. (2011) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard Danmark 49
51 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Interviewguide Bilag 2 Information om deltagelse i bachelorprojekt Bilag 3 Grad af involvering Bilag 4 Retningslinjer for transskribering af interview Bilag 5 Checkliste Bilag 6 Checkliste Bilag 7 - Samtykkeerklæring Bilag 8 Tilladelse fra Datatilsynet Bilag 9 Matrix Bilag 10 Oversigt over informanter
52 Bilag 1 Interviewguide Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Baggrunden og informantens oplysninger: - Hvor gammel er du? - Hvilken by bor du i? - Hvilket område arbejder du indenfor? Stilling? Hvor mange år har du gået i skole? - Har du ældre børn? Hvor mange, og hvor gamle er de? - Hvor langt henne er du i graviditeten? - Hvornår fik du konstateret svangerskabsdiabetes? Viden om diabetes Hvilken indsigt har informanten i - Hvad ved du om svangerskabsdiabetes? deres sygdom? o Hvad har du fået af vide, der ville være godt at gøre for at håndtere din diabetes? o Hvilke råd har du fået? o Ved du hvad der sker med din krop? - Hvem har fortalt dig det? Eller hvor har du fundet de oplysninger? - Kender du nogen af årsagerne til, at man udvikler svangerskabsdiabetes? External or internal locus of control: - Hvorfor tror du, der er grunden til du har fået svangerskabsdiabetes? Viden om forebyggelse af udvikling - Hvad ved du om type 2 diabetes? af DM2 efter fødslen. o Ved du hvordan man kan undgå at få det? Og hvad man 51
53 kan gøre for at behandle det, hvis man har fået det? o Hvor ved du det fra? - Kender du til sammenhængen mellem svangerskabsdiabetes og type 2 diabetes? o Hvad ved du om det? o Hvor har du den viden fra? Viden om SST s anbefalinger ift. fysisk aktivitet. Motivation Afdække hvilket forandringsstadie informanten er på: Har patienten en forventning om, at en livsstilsændring vil gøre en forskel ift. udvikling af DM2 (nytter det noget). Gør det forskel på kvindens opfattelse af problemet, da hun får oplyst at risikoen for udvikling af DM2 efterfølgende er på 40 %? - Ved du hvor lang tid om dagen voksne skal være fysisk aktiv ift. SST s anbefalinger? - Ved du om der er forskel på anbefalinger til voksne ift. gravide? - Hvor har du fået det at vide henne? - En del af SST s anbefalinger er også at få pulsen op 2x20 min om ugen ud over den halve time om dagen, opfylder du det? - Tror du, at det vil gøre en forskel om du dyrker motion eller ej, ift. risikoen for at udvikle type 2 diabetes? - Tænker du på i hverdagen, at du er i risiko for at udvikle DM2 efter fødslen? - Ifølge SST, udvikler 40 % af de kvinder, der har haft svangerskabsdiabetes type 2 diabetes i årene efter fødslen, hvad tænker du om det? 52
54 Hvad vil kvinderne gøre for at forebygge udvikling af DM2 nu og efter fødslen? - Har du ændret vaner efter du fik konstateret svangerskabsdiabetes? - Vil du beskrive en alm. hverdag nu? - Vil du beskrive en alm. hverdag til før du fik konstateret GDM? o Motionsvaner? Hvis det ikke bliver nævnt. - Hvis ja: Har du overvejet at fastholde den ændring, du har lavet, efter fødslen? - Hvis nej: Har du tænkt dig at ændre vaner efter fødslen? - Hvis ja: Hvad kunne hjælpe dig med at fastholde dine ændrede motionsvaner? Hvis nej: Hvis kunne hjælpe dig til at ændre dine motionsvaner? o Støtte hjemmefra? o Hold for gravide? o Vejledning i fysisk aktivitet hos fysioterapeut? Habitus - Hvor vigtig er det for dig at bruge kroppen aktivt i hverdagen? - Hvad betyder det for dig? Betydning af hjælp og vejledning: Hvilken kontakt har informanten haft med sundhedspersonale i sit forløb med GDM? - Hvilke sundhedspersoner har du været i kontakt med i forbindelse med din sygdom? o Afdække informantens self-efficacy og problemer med health literacy: - Hvilke oplysninger omkring fysisk aktivitet har du fået i dit forløb på sygehuset? 53
55 o Hvem har fortalt dig det? o Har du selv søgt viden om fysisk aktivitet? Hvis ja: Hvor har du læst om det henne? Og var det til at forstå? - Føler du, at du har fået den vejledning du har haft brug for indtil videre i forløbet? Hvis nej: hvad har du manglet? Hvis ja: hvad har været godt? - Føler du dig rustet til at ændre noget nu, og efter du har født? /Fastholde en livsstilsændring? Informantens ambivalens: (Balanceskema) - Hvad tænker du kunne være en fordel for dig ved at være fysisk aktiv i hverdagen? - Hvad kunne være en ulempe for dig ved at være fysisk aktiv? o Hvad ville være svært for dig at holde fast i? o Ville der være problemer i hverdagen? Evt. med at finde tid til det? 54
56 Bilag 2 Information om deltagelse i bachelorprojekt Tak for at du vil deltage i vores projekt. Vi er tre piger, der er ved at skrive bachelorprojekt om, hvorvidt det eksisterende tilbud på Skejby sygehus er tilstrækkeligt, i forhold til at forebygge udvikling af type 2 diabetes, også kendt som gammelmands sukkersyge, efter en graviditet med svangerskabsdiabetes. I den forbindelse ønsker vi at interviewe en række gravide kvinder med svangerskabsdiabetes, om deres viden om sygdommen, om udviklingen af type 2 diabetes, og om hvorvidt de føler sig tilstrækkeligt hjulpet på vej i forhold til fysisk aktivitet som forebyggelse af type 2 diabetes. Det er i den forbindelse vi har kontaktet dig. Selve interviewet vil vare omkring en time, og vil blive optaget på diktafon og brugt i projektet. Du er sikret fuld anonymitet, og har til en hver tid mulighed for at trække hele eller dele af din udtalelse tilbage. Før interviewets start vil vi bede dig underskrive et informeret samtykke, hvor du tilkendegiver at vi må bruge dine udtalelser i vores projekt. Alle optagelser og informationer om dig vil blive slettet efter projektets afslutning, og vi er desuden alle underlagt løfte om tavshedspligt. Vi glæder os til at tale med dig, og håber du vil kontakte os, hvis du har spørgsmål om anonymitet, tavshedspligt, interviewets forløb og tema eller andet. Med venlig hilsen Sanne Denker, Lisbeth Sørensen og Rikke Daugaard VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Mail: Telefon: 55
57 Bilag 3 Grad af involvering Grad af involvering under interview Grad af involvering Type af deltagelse Hvem Høj Komplet Aktiv Interviewer Moderat Observant/suppleant Lav Passiv Ingen Ikke-deltagende 3. gruppemedlem (Spradley, 1980) (egen oversættelse, egen fortolkning) 56
58 Bilag 4 Retningslinjer for transskribering af interview Transskribering ordret ord for ord. Øh, hmm og lignende undlades i transskriberingen. Informanternes tale bliver markeret med K1-5, så man kan skelne mellem dem. - Eks. K1: Jeg er glad for at kunne hjælpe. Interviewerens tale markeres med I - Eks. I: Velkommen til. Den sekundære interviewer eller observatørs tale markeres med I2. Pause markeres med uanset længde Utydelig tale eller småsnak uden mening markeres med {tid} Latter, gråd eller lignende, der kan høres på optagelsen, bliver markeret med parentes omkring i teksten, hvor det forekommer. - Eks. Ja, det var et sjovt sammentræf (latter). 57
59 Bilag 5 Checkliste Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Tobias, D. K., Zhang, C., van Dam, R. M., Bowers, K. & Hu, F. B. Physical Activity Before and During Pregnancy and Risk of Gestationel Diabetes Mellitus Tidsskrift, år: Diabetes Care, 2011 Checkliste udfyldt af: Rikke Daugaard, Sanne Denker og Lisbeth Vester Sørensen 1. INTERN PÅLIDELIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.2 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi? 1.3 Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Tilstrækkeligt opfyldt (Tydeligt hvad de vil undersøge, men ikke særligt afgrænset. Det er relevant) I høj grad opfyldt (Godt beskrevet hvordan, hvor og over hvilken tidsperiode) I høj grad opfyldt (de benytter både Embase, Medline, Internettet og Cochrane. De benytter ikke emnespecifikke databaser) 58
60 1.4 Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? 1.5 Berører analysen alle potentielle positive og negative effekter af interventionen? I høj grad opfyldt (De bruger Cocrane Q test og tager undersøgelser der har p-værdi < 0,1 + de har figur over hvor mange de har valgt fra undervejs) Ikke anvendeligt på den aktuelle systematiske oversigt/metaanalyse (Den negative følger af fysisk aktivitet er ikke beskrevet, men heller ikke relevante i denne sammenhæng) 1.6 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne? 1.7 Kan analysens konklusion udledes fra den præsenterede evidens? I høj grad opfyldt (Populationen er den samme, men de beskriver forskellige former for fysisk aktivitet, hvilket bygger hele studiet, og de har en oversigt, hvor de sammenligner alle studier) Tilstrækkeligt opfyldt (De konkluderer mest på metoden, og kommer ikke ind på alle fundene hver for sig, men samler dem i et) 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF ANALYSEN/ARTIKLEN 2.1 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. + (De har kun valgt undersøgelser med god p-værdi. De har ikke ellers beskrevet bias, måske er der ikke andre?) 59
61 2.2 Hvis bedømt som + eller, i hvilken retning kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.3 Er analysens resultat direkte anvendeligt på MTV ens patientmålgruppe? + (Anvendeligt på vores patientgruppe (vores formål)) 3. BESKRIVELSE AF STUDIET 3.1 Hvilke typer studier inkluderes i oversigtsartiklen? (randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), kontrollerede kliniske forsøg (CCT), Kohorte, Case-control undersøgelser). 3.2 Hvilke behandlinger (interventioner) er taget i betragtning? 3.3 Hvilke resultater (outcome) er anført? Prospective cohorte, Retrospective case-control og Cross-sectional survey. Fysisk aktivitet (forskellige niveauer og former) Gavnlige eller ingen effekt (fx gavnlige, skadelige). p-værdi var < 0,1 ved alle studier. 3.4 Er der anført statistiske mål for usikkerheden? I hvilken retning gik den målte effekt? 3.5 Er potentielle confoundre taget i betragtning? (Dette er specielt vigtigt, hvis andre end RCT- Der er ikke taget confoundere i betragtning (ingen relevante) studier er inddraget i oversigtsartiklen). 3.6 Hvad karakteriserer undersøgelsespopulationen? (køn, alder, sygdomskarakteristika i popu- Alder, etnicitet, graviditet, BMI, nulliparity rygning under graviditet, vægtøgning under graviditet, graviditets 60
62 lationen, sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen BMI, indkomst, uddannelse, beskæftigelse, bopæl, diabetes i familien, tidligere glukoseintolerens, børn med macrosomia, glucosuri, tidligere GDM, paritet, undersøgelser under graviditet, alkohol under graviditet, hypertension før graviditet, kalorie indtag, fibre, glukose og gram fedt. Ikke angivet praksis, amt). 4. GENERELLE KOMMENTARER Brugbart til vores projekt 61
63 Bilag 6 Checkliste Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: 9 forfatter: Colberg. S, Sigal. R, Ferhall. B, Regenseiner. J, Blissmer. B, Rubin. R, Chasen- Taber. L, Albbight. A, Braun. B. Exercise and Type 2 Diabetes Tidsskrift, år: Diabetes Care, 2010 Checkliste udfyldt af: Lisbeth Vester Sørensen, Rikke Daugaard og Sanne Denker 1. INTERN PÅLIDELIGHED Evalueringskriterier I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1.8 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? Tilstrækkeligt opfyldt 1.9 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi? Dårligt opfyldt 1.10 Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser? 1.11 Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? 1.12 Berører analysen alle potentielle Ikke oplyst I høj grad opfyldt (de angiver evidensgraden af de enkle artikler de benytter, plus at de angiver altid hvor/hvilke artikler de har deres udtalelser fra) Tilstrækkelig opfyldt (nævner mang- 62
64 positive og negative effekter af interventionen? 1.13 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne? 1.14 Kan analysens konklusion udledes fra den præsenterede evidens? lende virkning + negative/ steder hvor pt skal undersøges hvis de har forskellige diagnoser før de kan træne (og her træne anderledes/mindre)) Tilstrækkelig opfyldt (bred - både mænd og kvinder - og forskellig etnisk oprindelse) I høj grad opfyldt (deres konklusion afspejler hvad de tidligere er kommet frem til) 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF ANALYSEN/ARTIKLEN 2.4 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? ++ Anfør ++, + eller. 2.5 Hvis bedømt som + eller, i hvilken retning kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.6 Er analysens resultat direkte anvendeligt på MTV ens patientmålgruppe? + 3. BESKRIVELSE AF STUDIET 3.8 Hvilke typer studier inkluderes i oversigtsartiklen? (randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), kontrollerede kliniske forsøg (CCT), Kohorte, Case-control undersøgelser). RTC Kohorte Case-control undersøgelser 63
65 3.9 Hvilke behandlinger (interventioner) er taget i betragtning? - Fysisk aktivitet: herunder aerob, styrketræning, gangtræning, udstrækningsøvelser, yoga - tai chi. - Fysisk aktivitet af moderat til høj intensitet. - Fysisk aktivitet: mindst 2,5 time moderat motion ugentligt, som forebyggelse af type 2 diabetes hos højrisiko patienter - Moderat fysisk aktivitet kan regulere BG hos kvinder med GDM - osv Hvilke resultater (outcome) er anført? (fx gavnlige, skadelige). - Fysisk aktivitet spiller en stor rolle ved forebyggelse og kontrol af insulin resistens, prædiabetes, GDM, type to diabetes og diabetes relaterende sygdomme. - Både aerob og styrketræning kan forbedre insulinfølsomheden, og kan medføre regulering/nedsættelse af BG, lipid, BP, CV-risiko, og dødeligheden. - Fysisk aktivitet skal udføres jævnligt for at have den ønskede effekt. - Personer med diabetes 2 kan udføre fysisk aktivitet uden risiko, så længe bestemte forholdsregler er taget. - Fysisk aktivitet er vigtig for et optimalt helbred hos personer med type 2 64
66 diabetes - ingen direkte kontraindikationer, men ved forskellige diagnoser, skal der udvises forsigtighed i forhold til ikke at træne for hårdt. - osv Er der anført statistiske mål for usikkerheden? I hvilken retning gik den målte effekt? Der er anvendt ACSM(evidens- kategori, fra A-D) og ADA(evidens klassificerings system som anbefalin til klinisk praksis) for at angive evidens niveauet af artiklerne. Her ses artikler anvendt fra A(som er det højeste) til E som er det laveste evidensniveau Er potentielle confoundre taget i betragtning? (Dette er specielt vigtigt, hvis andre end RCT- Ingen confoundere er taget i betragtning, ingen relevante studier er inddraget i oversigtsartiklen) Hvad karakteriserer undersøgelsespopulationen? (køn, alder, sygdomskarakteristika i populationen, Kvinder, mænd, diabetes, fra unge til ældre personer. Ikke præcis angivet. sygdomsprævalens) Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, USA, Kina (men mest studier fra USA). 65
67 almen Ikke angivet praksis, amt). 4. GENERELLE KOMMENTARER Brugbart til vores projekt 66
68 Bilag 7 - Samtykkeerklæring 67
69 Bilag 8 Tilladelse fra Datatilsynet 68
70 69
71 70
72 71
Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver
Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?
Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj
Læs mereDe fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv
De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv ERFA-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse UC Metropol 1. Februar 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor Steno Center for Sundhedsfremme
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind
Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt
Læs mereBILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview
BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.
BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereLivsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet
Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe
Læs mereUdvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse
Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark Trinity Hotel og Konferencecenter 9.9.2010 Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Ingrid
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs meregraviditet, fysisk aktivitet og motion
graviditet, fysisk aktivitet og motion Bachelorprojekt udarbejdet af, 07C Dorte Bildsøe, 07D Hanne Madvig, 07D Januar, 2011 Billede fra http://www.mfit.info/tag/physical-activity Dette projekt er udarbejdet
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereInterviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet
Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg
Læs mereBILAG 2 - Interviewguide
BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereBILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN
BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereEn undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)
En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mereBilag 1: Projektets teoretiske referenceramme
Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk
Læs mereEksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs mereUdfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311
Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og
Læs mereVi kan kun når vi. samler vores kompetencer
Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"
Læs mereOle Abildgaard Hansen
Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereHvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle?
Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle? Temamøde om sundhedspædagogik Region Syddanmark Comwell Middelfart 25. maj 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereForebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).
Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap
Læs mereAf ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.
Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereBilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.
Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores
Læs mereManuskriptvejledning De Studerendes Pris
Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at
Læs mereSundhedsmapperne er en del af Sundhedskassen. Mapperne er grundstenen i materialet. Sundhedsmapperne indeholder følgende forløb:
Formålet med dette materiale er at bidrage og inspirere til en kvalificeret sundhedsundervisning, der tager udgangspunkt i de enkelte færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne inden for
Læs mereBedre sundhed din genvej til job. Side 1
Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering
1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),
Læs mereSkabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011
Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereKortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.
Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Dette gør I ved at undersøge, hvad der allerede er gjort af indsatser i forhold til udfordringen, både af politiet
Læs mereSammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år
Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times
Læs mere- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.
Modul 12 FN2010s-C + D. Svarprocent 57% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 12? Målet er, at du efter modulet kan: - Selvstændigt planlægge, koordinere, iværksætte, gennemføre samt evaluere en målrettet
Læs mere2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start
FN2010v-A+ B svarprocent 67 1. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 12? 2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start - Selvstændigt
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereDisposition for dette oplæg:
Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereSigne Fog-Møller Masterafhandling i Sexologi. 11 Bilagsfortegnelse
11 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Oversigt over litteratursøgningsproces (side 52-55) Bilag 2: Oversigt over inkluderet litteratur (side 56-57) Bilag 3 Information samtykkeerklæring (side 58 ) Bilag 4 Interviewguide
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereNotat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund
Læs mereMor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp
Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereFremtidens børnefysioterapi
Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereVisionen (hvad stræber vi efter?)
Sammen - på spring Visionen (hvad stræber vi efter?) Odense skal være en by, hvor det er let og naturligt at leve sundt sammen. Arbejdsstyrken skal være sundere Den mentale sundhed skal styrkes Større
Læs mereGraviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning
Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning Bachelor projekt udarbejdet af: Gry Pil Kjær og Nanna Molter West F09C Januar, 2013 Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeut
Læs mere"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik
Læs mereDiabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
Læs mereDen motiverende samtale en kort introduktion
Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle
Læs mereDIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN
DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.
Læs mereBilag 1. Pubmed søgning
12.0 Bilagsliste Bilag 1... 2 Pubmed søgning... 2 Bilag 2... 3 Litteraturvurdering af kvantitativ artikel... 3 Bilag 3... 5 Litteraturvurdering af kvalitativ artikel... 5 Bilag 4... 7 Tilladelse fra datatilsynet...
Læs mereINDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED
INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer
Læs mereHar den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en
Læs mereEvaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune
Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en
Læs mereBilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund
Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereKvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode
Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14
Læs mereProjekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen
Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereModul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark
Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereLev dit liv med glæde
Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,
Læs mereSlutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.
Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at
Læs mere