CSR-KRAV VED OFFENTLIGE UDBUD ER UNØDVENDIGT BYR- DEFULDE OG BEGRÆNSER KONKURRENCEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CSR-KRAV VED OFFENTLIGE UDBUD ER UNØDVENDIGT BYR- DEFULDE OG BEGRÆNSER KONKURRENCEN"

Transkript

1 Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen Direkte telefon / august 2011 CSR-KRAV VED OFFENTLIGE UDBUD ER UNØDVENDIGT BYR- DEFULDE OG BEGRÆNSER KONKURRENCEN Igennem de seneste år er der kommet stigende fokus på CSR Corporate Social Responsibility i forbindelse med offentlige indkøb. Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) og Statens Indkøb under Finansministeriet er eksempelvis begyndt at stille krav til deres leverandører om, at de skal efterleve principperne i FN s Global Compact. Selvom vi som samfund har en interesse i, at det offentlige opfører sig ordentligt i deres indkøbspolitik, så rejser kravene en række retlige problemstillinger, både i forhold til grundlæggende retsstatsprincipper, men også i forhold til EU s udbudsretlige regler. Konsekvensen er unødige administrative byrder for virksomhederne samt konkurrenceforvridning. Navnlig i forhold til små- og mellemstore selskaber med risiko for, at de helt opgiver at byde ind på udbuddene. 1. Politiske CSR-initiativer CSR - Corporate Social Responsibility - er et begreb, der anvendes for virksomhedernes sociale ansvar. Igennem det seneste årti er der kommet stadigt større fokus på CSR, herunder på FN s Global Compact, som indeholder ti generelle principper til, hvordan virksomheder kan arbejde med CSR indenfor menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. 1 Også politisk er der fokus på CSR. Regeringen fremsatte i maj 2008 sin Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar, 2 og i november 2010 offentliggjorde Rådet for Samfundsansvar sine nye anbefalinger til Regeringen om danske virksomheders arbejde med samfundsansvar. 3 Med de politiske initiativer er frivillighedsaspektet, som oprindeligt kendetegnede CSR ved at blive udvandet. I kølvandet på Regeringens handlingsplan blev der således i 2009 indført en ny bestemmelse i Årsregnskabsloven, hvorefter de 1100 største danske virksomheder skal redegøre for deres eventuelle CSR-aktiviteter. Så selvom det fortsat er op til virksomhederne at beslutte, om de vil arbejde med CSR eller ej, så er rapporteringskravet i sin substans en udhulning af det frivillighedsprincip, som hidtil har været kendetegnende for CSR. Også i de nye anbefalinger fra Rådet for Samfundsansvar er det kendetegnende, at ordet frivillighed ikke længere indgår i definitionen af CSR: Virksomheder viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sine interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper for samfundsansvar. 4 1 h t t p :/ / n glo b a lco m p a ct.o r g/ 2 Re ge r in ge n s h a n d lin gsp la n fo r Sa m fu n d sa n sva r, m a j 2008:h t t p :/ / o gs.d k/ gr a p h ics/ Sa m fu n d sa n sv a r.d k / Do k u m e n t e r / CSR- Ha n d lin gsp la n _ p r e ss.p d f 3 Ud b r e d e lse a f a n sva r lig væ k st An b e fa lin ge r fr a Rå d e t fo r Sa m fu n d sa n sva r, No ve m b e r h ttp :/ / a a d etfo r sa m fu n d sa n sva r.d k / gr a p h ics/ Sa m fu n d sa n sva r.d k / r a a d etfo r sa m fu n d sa n sva r / Do k u m en ter / R%E5 d ets%2 0 a n b efa lin ger _ FINAL.p d f CEPOS Landgreven 3, København K

2 Et andet og væsentligt opgør med frivillighedsprincippet er det offentliges stigende krav i forbindelse med offentlige udbud. Af 2008-handlingsplanen fremgår det således, at regeringen vil: sikre, at fællesstatslige indkøbsaftaler fremover systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de konventioner, der ligger til grund for principperne i FN s Global Compact. 5 Dette initiativ er nu videreført i de nye anbefalinger, hvor Rådet for Samfundsansvar bl.a. foreslår en ny dansk CSR-vision om, at den offentlige sektor i forbindelse med sine indkøb, skal være drivkraft for ansvarlig vækst. 2. Udbudsretlige regler i relation til CSR De nye politiske initiativer om at inddrage social ansvarlighed i offentlige indkøb er bl.a. udmøntet ved, at Statens Indkøb samt Statens og Kommunernes Indkøbscentral (SKI) forpligter leverandørerne på en offentlig rammeaftale til at efterleve principperne i FN s Global Compact. Da retsgrundlaget for offentlige indkøb udgøres af EU s udbudsdirektiver, 6 skal de krav, som Statens Indkøb og SKI stiller i forhold til sine leverandører, være i overensstemmelse med udbudsrettens regler og principper. Udgangspunktet er, at en ordregiver kan stille de krav til virksomheder som de finder passende, medmindre kravet er i strid med grundlæggende udbudsretlige principper som: Ligebehandlingsprincippet, hvorefter alle tilbudsgivere skal behandles lige. Proportionalitetsprincippet, hvorefter den ordregivende myndighed kritisk skal vurdere opstillingen af krav til ansøgere/tilbudsgivere i forhold til den ønskede ydelse. Gennemsigtighedsprincippet, hvorefter ordregiver skal fastsætte endelige og entydige tildelingskriterier, således at tilbudsgiverne får kendskab til, hvad der skal lægges vægt på ved udformningen af tilbud CSR-krav skal være knyttet til kontraktgenstanden ikke til leverandøren Ovennævnte principper betyder, at eventuelle CSR-krav skal være direkte knyttet til kontraktgenstanden, ligesom de skal være omarbejdet til egentlige, operationelle og transparente kontraktvilkår. Hvis et CSR-krav er knyttet op på leverandøren snarere end på kontraktgenstanden, så vil det være i strid med EU-rettens ligebehandlingsprincip. Det vil eksempelvis være i strid med udbudsretten, hvis den offentlige ordregiver stiller som krav, at leverandøren skal være svanecertificeret eller være medlem af FN s Global Compact, da det er krav, der knytter sig til leverandøren og ikke kontraktgenstanden. Derimod kan man som udgangspunkt godt stille krav om eksempelvis levering af miljørigtige busser, da kravene i dette tilfælde knytter sig op på selve kontraktgenstanden. I den ledende EUdom på området - Concordia fastslog Domstolen således, at det er en afgørende forudsætning for at inddrage CSR-krav i forbindelse med et offentligt udbud, at CSR-kravene er saglige og væsentlige i forhold til kontraktgenstanden. Er disse kriterier ikke opfyldt, vil kravene være i strid med de grundlæggende udbudsretlige principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. 8 Kravene om konkret saglighed og væsentlighed er bl.a. kommet til udtryk i Regeringens handlingsplan om samfundsansvar fra 2008: 5 Af h a n d lin gsp la n en fr em gå r d et eksem p elvis, a t r eger in gen vil: sik re, at fæ llesstatslige in d k ø b s- aftaler frem o v er sy stem atisk in d d rager h en sy n et til sam fu n d san sv ar so m fo rm u leret i d e k o n v en tio n er, d er ligger til gru n d fo r p rin cip p ern e i FN s Glo b al Co m p act / 1 7 / EF o g / 1 8 / EF 7 h ttp :/ / o n ku r r en cesty r elsen.d k / u d b u d so m r a a d et/ vejled n in ger / ko n k u r r en cesty r elsen s - vejled n in g-til-udbu d sd ir ektiver n e / 1 1 -k o n tr a k ttild elin g/ 8 C / 9 9, Co n co r d ia Bu s Fin la n d a f 1 7 / : h ttp :/ / eu r -lex.eu r o p a.eu / LexUr iser v/ LexUr iser v.d o?u r i=oj:c: :2 7 4 : : :DA:PDF 2

3 I modsætning til ikke-offentlige indkøbere kan staten således ikke blot kræve af sine leverandører, at de tilslutter sig principper eller indfører miljøledelse, da sådanne krav ikke er knyttet til de indkøbte produkter eller ydelser og desuden er vanskelige at gøre objektivt målbare. I praksis vil de relevante og konkrete krav fra konventioner, som ligger til grund for FN principperne, blive indarbejdet som kontraktkrav i statslige indkøbsaftaler, i det omfang kravene vurderes at være væsentlige for det konkrete indkøb. 9 Regeringen har således udtrykkeligt fastslået, at det vil være i strid med EU s udbudsret, hvis man som myndighed stiller krav til sine leverandører om, at de tilslutter sig bestemte principper. Det gælder eksempelvis krav om, at leverandøren skal være svanecertificeret eller være medlem af FN s Global Compact. Hvorvidt dette også gør sig gældende, hvis myndighedernes krav ikke går på formel tilslutning af et bestemt princip, men blot på, at man efterlever de samme principper afhænger af, om et sådan krav er konkret sagligt og væsentligt i forhold til kontraktgenstanden, eller om kravet i højere grad er knyttet op på leverandøren. Eksempelvis er det formentlig i overensstemmelse med udbudsretten, hvis en offentlig ordregiver stiller krav om, at et givent produkt skal opfylde samme kriterier, som ligger til grund for svanecertificering. Anderledes forholder det sig imidlertid, hvis kravene ikke på samme vis har en direkte tilknytning til kontraktgenstanden, og ligesom et krav om formelt medlemskab af FN s Global Compact er i strid med udbudsreglerne, så er det også i en gråzone, hvis myndighederne stiller det tilsyneladende mindre indgribende krav om blot at efterleve principperne i FN s Global Compact. Årsagen er, at FN s Global Compact har karakter af så overordnede hensigtserklæringer, at det må siges at knytte sig til leverandøren snarere end til kontraktgenstanden. Denne fortolkning er også kommet til udtryk i en ny rapport fra EU-kommissionen, hvor budskabet netop er, at man som offentlig ordregiver skal konkretisere sine CSR-krav, så de ikke bliver for overordnede og dermed i strid med udbudsretten: Desuden skal de ordregivende myndigheder fra sag til sag beslutte, hvilke sociale hensyn der er relevante for deres indkøb afhængigt af kontrakt genstanden og de mål, de forfølger 10 I relation til udbudsretten er det altså af afgørende betydning, at myndighederne fra sag til sag vurderer, hvilke konkrete CSR-initiativer der kan være relevante i forhold til det konkrete udbud, ligesom det er afgørende, at kravene bliver formuleret på en så konkret og operationel måde, at de hverken risikerer at få karakter af overordnede hensigtserklæringer eller af usaglige eller irrelevante krav i forhold til kontraktgenstanden Udbudsrettens krav om kontrol Et andet vigtigt element i udbudsretten er, at de krav, som bliver stillet i udbudsmaterialet, også reelt bliver fulgt op af myndighederne efterfølgende. I en konkret sag Wienström 11 fandt EU- Domstolen således, at det var i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, hvis ordregiver ikke efterfølgende reelt kontrollerer de CSR-krav og forpligtelser, som er opstillet i udbudsmaterialet. Princippet er omsat til praktisk fortolkning i den norske udgave af CSRkompasset: Husk at krav som stilles, skal følges opp. Om kravene ikke følges opp med leverandørene, risikerer du å forskjellsbehandle leverandørene, og du risikerer også å sende ut signaler om at virksomheten din ikke tar sosialt ansvar seriøst Reger in gen s h a n d lin gsp la n fo r Sa m fu n d sa n sva r, m a j :h ttp :/ / gs.d k / gr a p h ics/ Sa m fu n d sa n sva r.d k / Do k u m en ter / CSR-Ha n d lin gsp la n _ p r ess.p d f 10 So cia le h en sy n ved in d k ø b - En vejled n in g i m u ligh ed er n e fo r a t ta ge so cia le h en sy n ved o ffen tlige in d kø b, EU-Ko m m issio n en C / 0 1, EVN AG, Wien str o m Gm b H a f 4. d ecem b er h ttp :/ / csr -k o m p a sset.d ifi.n o / ju r id isk e -fo r u tsetn in ger 3

4 Også EU-kommissionen gør i sin nye rapport opmærksom på, at det offentlige bør når de ønsker at inddrage CSR-krav i et udbud afveje mulighederne for i praksis at overvåge opfyldelsen. Med andre ord, det vil være i strid med udbudsretten, hvis det offentlige fremsætter så luftige og overordnede kontraktvilkår, at der reelt ikke er mulighed for eller vilje til at kontrollere, om de efterfølgende bliver efterlevet. 13 Kravet om, at myndighederne skal føre kontrol herunder kravet om, at de skal have reel mulighed for at føre kontrol med deres krav gælder også i forhold til eventuelle underleverandører, hvor de er omfattet af kontraktvilkårene. Det er således i strid med udbudsretten, hvis kontraktvilkårene også omfatter eventuelle underleverandører, men hvor myndighederne reelt ikke har mulighed for at kontrollere efterlevelse heraf hos disse. Samlet kan fastslås, at generelle krav om, at leverandører skal efterleve principperne i FN s Global Compact, grundlæggende er for vidtrækkende i forhold til udbudsretten, medmindre de bliver omarbejdet til egentlige og operationelle kontraktkrav, hvor dette er sagligt, relevant og proportionalt. Derudover gælder der en udbudsretlig forpligtelse til, at myndighederne både har mulighed for og vilje til at kontrollere de krav, som er stillet i kontrakten. Dette kontrolkrav kan ikke opfyldes de facto, hvis en kontrakt alene henviser til FN s Global Compact, uden at de enkelte principper er præciseret og gjort operationelle i forhold til den konkrete kontraktgenstand. 3. Statens Indkøbs og SKI s arbejde med CSR i offentlige udbud For at imødekomme Regeringens målsætninger og et stigende ønske fra det offentlige om ansvarlige indkøb, er SKI (Statens og Kommunernes Indkøbscentral) samt Statens Indkøb under Finansministeriet begyndt at indarbejde CSR-krav i forbindelse med udbud af offentlige kontrakter. Begge stiller som et overordnet krav, at for at blive leverandør på en rammeaftale skal man efterleve principperne i FN s Global Compact. Bliver der som led i aftalen brugt underleverandører, er leverandørerne også ansvarlige for disses overholdelse af principperne i Global Compact. For virksomheder, der ønsker at være leverandører til det offentlige på en rammeaftale, er der således for alvor gjort op med CSR som et frivilligt initiativ SKI s hidtidige arbejde med CSR SKI s strategi er ifølge deres hjemmeside: Alle SKI s leverandører bliver fremover mødt med krav om at leve op til FN s principper for samfundsansvar. SKI har derudover opstillet tre niveauer for dokumentation af samfundsansvar. Det bliver vurderet fra udbud til udbud, hvilket niveau af dokumentation, leverandørerne skal leve op til. 14 Indtil videre har SKI indgået tre rammeaftaler, der direkte forpligter leverandørerne til at efterleve principperne i FN s Global Compact. Alle leverandører på rammeaftalerne 10.02: Storkøkkenudstyr, projektkøb og køkkenartikler, 12.01: Bygge- og el materialer, værktøj og beklædning samt 12.02: Byggemarkeder har således skrevet under på, at de efterlever principperne i FN s Global Compact. 15 De leverandører, der er blevet valgt på de tre rammeaftaler, skal rapportere til SKI om deres arbejde med samfundsansvar, og af kontraktvilkårene fremgår videre, at også eventuelle underleverandører er forpligtet til at overholde principperne i FN s Global Compact. Af kontraktsvilkårene fremgår således: 13 So cia le h en sy n ved in d kø b - En vejled n in g i m u ligh ed er n e fo r a t ta ge so cia le h en sy n ved o ffen tlig e in d kø b, EU-Ko m m issio n en , s h ttp :/ / i.d k / sa m fu n d sa n sva r / SKIsp o litik fo r sa m fu n d sa n sva r / Sid er / d efa u lt.a sp x 15 h ttp :/ / i.d k / SiteCo llectio n Do cu m en ts/ Do k u m en ter _ tilkn y ttet_ r a m m ea fta ler n e/ _ By g ge_ o g_ elm a ter ia ler _ va er k to ej_ o g_ b ek la ed n in g/ sa m fu n d sa n sva r _ i_ SKIs_ a fta ler _ f o r _ b y ggem a ter ia ler _ m v.p d f 4

5 Senest 6 måneder efter Rammeaftalens indgåelse skal Leverandøren levere et dokument til SKI, der beskriver hvordan Leverandøren arbejder med samfundsansvar (CSR) i sin forretning. Dokumentet skal desuden indeholde generelle principper for hvordan Leverandøren vil/har til hensigt at sikre forbedringer af etiske, sociale og miljømæssige forhold. Som kontraktvilkårene er formuleret, er de meget løse og kan give anledning til vilkårlig fortolkning. Grundlæggende er det svært at se, at de skulle være knyttet op på kontraktgenstanden snarere end på leverandøren, og i det lys må konklusionen formentlig være, at de ikke opfylder de principper om ligebehandling, proportionalitet og gennemsigtighed, som er forudsætningen i udbudsretten. Tværtimod pålægger de leverandørerne en stor grad af retsusikkerhed og administrative byrder SKI s og Statens Indkøbs nuværende arbejde med CSR I takt med at gamle rammeaftaler udløber, og nye skal genforhandles, indarbejder SKI også CSRkrav i disse. SKI har imidlertid valgt at ændre sine kontraktvilkår for CSR, i forhold til hvad der gjaldt på rammeaftalerne 10.02, og I de senest udbudte rammeaftaler kræver SKI eksempelvis ikke længere af sine leverandører, at de fast rapporterer om deres CSR-aktiviteter. Endvidere er det præciseret, at CSR-kravene kun vedrører de leverancer, som er omfattet af kontrakten. Så på en række områder er SKI s kontraktsvilkår blevet mere konkrete og operationelle, end hvad der hidtil har gjort sig gældende. Dermed har SKI tilsyneladende også på en række punkter imødegået det udbudsretlige krav om, at CSR-kravene skal være knyttet op på kontraktgenstanden og ikke på leverandørerne. Statens Indkøb opstiller på samme vis som SKI krav om, at leverandørerne skal efterleve principperne i FN s Global Compact. De konkrete krav er nærmere specificeret i et særligt bilag til rammeraftalerne: Kontrakbilag 1A. 16 Ligesom SKI i sit nye CSR-paragdigme er afstået fra et generelt krav om CSR-dokumentation, så vil Statens Indkøb også kun, hvis den har konkret mistanke, anmode om dokumentation for, at leverandøren overholder sine CSR-forpligtelser. 17 Et andet fællestræk er, at både hos SKI og hos Statens Indkøb er leverandørerne forpligtet til at sikre, at principperne i FN s Global Compact også bliver overholdt hos eventuelle underleverandører. Hvor langt dette ansvar går tilbage i leverandørkæden er ikke kontraktretligt beskrevet, og derfor er det uklart og dermed forbundet med retslig usikkerhed om forpligtelsen kun omfatter første leverandørkæde eller går videre endnu Retssikkerhedsmæssig udfordring Som nævnt gælder kravet om, at myndighederne skal føre kontrol herunder reelt have mulighed for at føre kontrol også i det omfang, et CSR-krav omfatter leverandørens eventuelle underleverandører. Det er således i strid med udbudsrettens gennemsigtigheds- og ligebehandlingsprincip, hvis myndighederne i sine kontraktvilkår stiller krav, som reelt ikke kan kontrolleres efterfølgende, jf. EU-Domstolens afgørelse i Wienström samt præciseringen i det norske CSRkompas. Derfor er det også et udbudsretligt problem, når Statens Indkøb og SKI opstiller som krav, at eventuelle underleverandører også er forpligtet til at efterleve FN s Global Compact, uden at præcisere hvor langt tilbage i leverandørkæden, kravene gælder. Først og fremmest kan den manglende begrænsning savne den for udbudsretten nødvendige proportionalitet, men derudover vil det i praksis næppe være muligt for hverken leverandøren eller for det offentlige at kontrollere, om medarbejderne hos en kinesisk underleverandør nu også har reel foreningsfrihed i overensstemmelse med principperne i FN s Global Compact. Så selvom leverandørstyring er et væsentligt element, når man taler CSR, så kan det offentlige ikke bare i sine udbud adoptere principperne i FN s Global Compact, medmindre de bliver omar- 16 Bila g 1 A. Her a f fr em gå r eksem p elvis, a t en d o m o m ko r r u p tio n a n ses so m en væ sen tlig m isligh o ld else, ligeso m lever a n d ø r en sk a l b ek æ m p e fo r u r en in g ved p r o d u k tio n o g lever in g a f d e a f ko n tr a k ten o m fa tt e- d e y d elser. 17 Øk o n o m isty r elsen s ko n tr a k tsb ila g 1 A. 5

6 bejdet til konkrete og operationelle kontraktvilkår, som på en gang er gennemsigtige og proportionelle, og som myndigheden både kan og vil kontrollere i overensstemmelse med udbudsrettens regler. Sammenfattende kan det konkluderes, at udbudsrettens principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet udstikker nogle parametre for et offentligt udbud, som afviger fra, hvad der gør sig gældende i forhold til en privat ordregiver. Så udover det offentliges almindelige forpligtelse til at bidrage til retssikkerhed, så er det udbudsretligt uholdbart, hvis Statens Indkøb og SKI ikke også i forhold til leverandørernes ansvar for sine underleverandører præciserer forpligtelsernes rækkevidde og efterfølgende følger op herpå. Virksomhedernes retssikkerhed afhænger således af, om de har nogle objektive retningslinjer at operere inden for, så de ikke risikerer at blive sanktioneret vilkårligt på baggrund af myndighedernes overordnede politiske og værdimæssige holdninger til CSR. 4. Økonomiske og administrative byrder 4.1. Øgede administrative byrder Copenhagen Business School (CBS), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) og Erhvervsog Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar har i efteråret 2010 offentliggjort en rapport baseret på de første erfaringer med Årsregnskabslovens 99a. 18 Undersøgelsen viste, at selskaberne generelt var positive overfor initiativet i Årsregnskabslovens 99a, men også, at de administrative byrder forbundet med rapporteringskravet var 7-8 gange højere end oprindeligt forventet. Et kvalitativt studie af 10 selskaber viste eksempelvis, at hvert enkelt selskab brugte 1-3 mandeår ( timer) på at udvikle en CSR-politik, 19 hvis selskabet ikke allerede havde en sådan politik, og at omstillingsbyrderne (engangsudgifterne) varierede mellem 0,8-5,7 mio. kr. for den enkelte virksomhed. 20 Omkostningerne på samfundsniveau var mellem 150 og mio. kr. 21 De løbende omkostninger afhang af rapporteringsform, men generelt blev der brugt ca. to arbejdsuger på eksempelvis at udarbejde en redegørelse i ledelsesberetningen eller på hjemmesiden, svarende til ca kroner pr. virksomhed, eller ca. 11,3 mio. kr. på samfundsniveau. Virksomheder, der slet ikke havde en politik for samfundsansvar, brugte ca. to arbejdsdage, svarende til ca kr. pr. virksomhed, eller ca. 0,5 mio. kr. på samfundsniveau CSR-krav kan skabe konkurrenceforvridning Som det fremgår, kan CSR-rapportering være forbundet med store administrative og økonomiske byrder, der særligt for mange mindre og mellemstore virksomheder kan udgør en barriere for at byde på offentlige udbud. 23 EU-kommissionen har i sin nye rapport advaret om, at CSR-krav i forbindelse med offentlige udbud kan skabe konkurrenceforvridning i forhold til mindre og mellemstore virksomheder. Kommissionen anbefaler derfor, at myndighederne tager disse konkurrenceforvridende aspekter i betragtning, når de beslutter sig for, om og i givet fald hvordan CSR skal indarbejdes i forbindelse med offentlige udbud. 18 Sa m fu n d sa n sva r o g Ra p p o r ter in g i Da n m a r k Effekten a f r a p p o r ter in gsk r a v i å r sr egn sk a b slo ven u d givet i et sa m a r b ejd e m ellem Co p en h a gen Bu sin ess Sch o o l (CBS), Fo r en in gen a f Sta tsa u to r iser ed e Reviso r er (FSR) sa m t Er h ver vs- o g Selsa k b ssty r elsen s Cen ter fo r Sa m fu n d sa n sva r, a u gu st Ta llet va r d et d o b b elte, h vis selsk a b et en d v id er e va lgte a t r ed egø r e fo r sin CSR-p o litik. 20 Un d er sø gelsen er in d til vid er e d en en este a f sin a r t, o g d er fo r eligger d er fo r ikk e et st ø r r e vu r d er in g s- gr u n d la g en d d isse 1 0 selsk a b er. Ta llen e sk a l a len e u n d er b y gge, a t d er er o m ko stn in ger fo r b u n d et m ed CSR. 21 Ib id 22 Ib id 23 Hvis m a n eksem p elvis h a r et en k eltm a n d sfir m a, d er tid liger e h a r levet a f a t sæ lge d a n sk p r o d u cer ed e r eo ler o g ga r d er r o b er til in stitu tio n e r, så ka n d et væ r e letter e a t æ n d r e sit k u n d egr u n d la g fo r sin e k va l i- tetsm ø b ler, en d a t p r ø ve p å a t leve o p til d et o ffen tliges u d b u d sk r a v. Der m ed r isik er er d et o ffen tlige a t gå glip a f n ø d ven d ig o g k va lificer et k o n k u r r en ce p å sin e u d b u d. 6

7 Et andet aspekt er, at de øgede omkostninger, som leverandørerne bliver påført, ofte vil afspejle sig i en højere pris for de leverede varer og tjenesteydelser. Den højere pris er i sidste ende skatteborgernes betaling. Som myndighed skal man derfor inden man pr. automatik stiller CSRkrav - overveje, om den højere pris er ansvarlig og kravene værd. Navnlig juridisk uklarhed og usikkerhed kan afspejle sig i en risikopræmie, og unødige eller ukonkrete krav kan dermed fordyre det offentliges indkøb unødigt. Så ikke kun i relation til udbudsretten, men også i relation til det offentliges økonomi, er det relevant, at CSR-kravene kun bliver stillet, hvor det er konkret, sagligt, relevant og proportionalt. 5. Konklusion CSR virksomheders sociale ansvar har oprindeligt sin rod i det frivillige initiativ. Men med nye krav fra Statens Indkøb og SKI er frivillighedsbegrebet under udvanding, og eksempelvis er det en forudsætning for at blive leverandør på en rammeaftale under en af de to indkøbsforeninger, at man skriver under på, at man efterlever principperne i FN s Global Compact. Selvom vi som samfund har en interesse i, at det offentlige opfører sig ordentligt og forsvarligt i sine indkøb, så rejser de nye krav en række retssikkerhedsmæssige og principielle problemstillinger. Først og fremmest fordi kravene griber ind i virksomhedernes selvbestemmelsesret, og dermed for alvor gør op med det frivillighedsaspekt, som oprindeligt kendetegnede CSR. Dernæst fordi vi i Danmark har et grundlæggende princip om, at love og reguleringer bliver vedtaget af Folketinget, mens det er myndighedernes opgave at forvalte disse regler. Så når Folketinget har besluttet, at det skal være frivilligt for de 1100 største danske virksomheder, om de vil arbejde med CSR eller ej, så rejser det derfor en principiel og retssikkerhedsmæssig problemstilling, når Statens Indkøb og SKI pålægger sine leverandører herunder også mindre og mellemstore virksomheder krav og forpligtelser, der endda er mere restriktive, end hvad der gælder i forhold til de 1100 største virksomheder. Også i relation til udbudsretten rejser Statens Indkøb og SKI s standardvilkår en række problemer. For selvom SKI i de seneste kontrakter i højere grad har taget udgangspunkt i kontraktgenstanden end i leverandørerne, så har hverken de eller Statens Indkøb tilsyneladende en juridisk afklaring eller begrænsning af, hvor langt det såkaldte underleverandøransvar rækker. Denne manglende juridiske afklaring er i sig selv et retssikkerhedsmæssigt problem, men er derudover til hinder for, at der reelt kan føres den efterfølgende kontrol af kontraktvilkårene, som er en af udbudsrettens grundpræmisser for ligebehandling og gennemsigtighed. I det hele taget medfører den generelle henvisning til FN s Global Compact en sådan grad af juridisk usikkerhed og administrative byrder, at kravene risikerer at føre til konkurrenceforvridning. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis en mindre virksomhed helt afstår fra at byde ind på en kontrakt, fordi den ikke kender til eller har ressourcer til at arbejde aktivt med principperne i FN s Global Compact, eller fordi den ikke har økonomi eller formåen til at kontrollere hele sin leverandørkæde. Erfaringerne med Årsregnskabslovens 99a viser således, at tager man CSR alvorligt, så kan det være forbundet med store administrative- og økonomiske byrder. Det anbefales, at der politisk bliver udvist tilbageholdenhed med regulering og forpligtelser i relation til CSR, som en anerkendelse af, at CSR til en vis grad stadig har rod i det frivillige initiativ, og så danske virksomheder ikke bliver pålagt unødvendige økonomiske og administrative byrder. Dette notat er muliggjort ved donation fra 7

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

CSR-klageinstitution kan blive offentlig gabestok for virksomheder.

CSR-klageinstitution kan blive offentlig gabestok for virksomheder. Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen Direkte telefon 28 89 21 33 16. april 2012. Regeringen har den 28. marts 2012 fremsat et lovforslag - Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig

Læs mere

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Dansk Forening For Udbudsret 15. januar 2015 Tina Braad, Partner Bech-Bruun 2 Anvendelsesområdet for udbud med forhandling ( 60) 1. Ved

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud

Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud Københavns Kommune Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud DFFU den 4. februar 2014 Af Emil Schütze, Specialkonsulent hos Teknik- og Miljøforvaltningen København, den 4. februar 2014 Side 2

Læs mere

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Dansk Forening for Udbudsret, København, den 20. maj 2009 Oversigt I. Hvad er sociale klausuler? II. Er sociale

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610 easj@easj.dk www.easj.dk Indkøbspolitik Indhold Overordnede formål med indkøbspolitikken... 02 Indkøbspolitiske mål... 02 Organisering... 03 Centralt indgåede aftaler...

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Rengøringsservice. Hvordan har SKI håndteret CSR i rammeaftale 18.01 Rengøringsservice?

Rengøringsservice. Hvordan har SKI håndteret CSR i rammeaftale 18.01 Rengøringsservice? Rengøringsservice Hvordan har SKI håndteret CSR i rammeaftale 18.01 Rengøringsservice? 30. september 2013 2 Agenda 1. Kort om rammeaftalens opbygning 2. Krav til leverandører (prækvalifikation) 3. Kundens

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

REGERINGENS INDSATS MOD SORT ARBEJDE BRYDER MED GRUNDLÆGGENDE RETSPRINCIPPER

REGERINGENS INDSATS MOD SORT ARBEJDE BRYDER MED GRUNDLÆGGENDE RETSPRINCIPPER Af chefjurist Jacob Mchangama, tlf. 24 66 42 20 og erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, tlf. 28 89 21 33 3. maj 2012 REGERINGENS INDSATS MOD SORT ARBEJDE BRYDER MED GRUNDLÆGGENDE RETSPRINCIPPER

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Særnummer Konkurrenceret

Særnummer Konkurrenceret SÆRNUMMER om forslag til ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. - forkortelse af klagefrister og begrænsning af mulighederne for at erklære kontrakter for uden virkning Forslag til ændring

Læs mere

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk MiFID - kommentarer til specialudvalgsnotat om forslag til revision af direktivet om markeder for finansielle

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Indhold 1 Indledning... 3 2 Organisering... 3 3 Indkøbsaftaler... 4 4 Udbud... 4 6 Overordnede mål... 6 7 IT... 8 8 Kontraktopfølgning... 9 9 Planlægning...

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Nyt fra Klagenævnet for Udbud og Landsretten Peter Dann Jørgensen

Nyt fra Klagenævnet for Udbud og Landsretten Peter Dann Jørgensen Nyt fra Klagenævnet for Udbud og Landsretten Peter Dann Jørgensen Bender von Haller Dragsted Dansk Forening for Udbudsret Odense 21. januar 2009 Program KLFU af 19. december 2008, UAB Baltic Orthoservice

Læs mere

Kom godt i gang. - etiske offentlige indkøb En guide til kommuner

Kom godt i gang. - etiske offentlige indkøb En guide til kommuner Dansk Initiativ for Etisk Handel Bredgade 26, 2. sal Postboks 9042 DK-1022 København K Tel. +45 9942 1453 info@dieh.dk www.dieh.dk Foto: Lotte La Cour Kom godt i gang - etiske offentlige indkøb En guide

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

Sociale Klausuler. Større socialt ansvar og et rummeligt arbejdsmarked. Definition af en social klausul:

Sociale Klausuler. Større socialt ansvar og et rummeligt arbejdsmarked. Definition af en social klausul: Sociale Klausuler Større socialt ansvar og et rummeligt arbejdsmarked Der er både fordele og ulemper ved brugen af sociale klausuler. I nærværende notat orienteres nærmere om mulighederne for anvendelse

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb. Case: Skolemadsemballage i KK

Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb. Case: Skolemadsemballage i KK Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb Case: Skolemadsemballage i KK Johannes Michelsen, Udbudsjurist (Cand.merc.jur) Sundhed og Indkøb, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Skolemadsemballage

Læs mere

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft

Læs mere

Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb

Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb 7. oktober 2014 1 Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb Anja Piening, Chef for Jura og CSR Sandie Nøhr Nielsen, Udbudsjurist & TCO-ansvarlig 7. oktober 2014 2 SKI A/S en offentlig

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 K E N D E L S E HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab (advokat Niels Lomborg, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE UDBUDSBETINGEL- KØ- BENHAVNERE VERSION AUGUST 2015 DATO: 03/08 2015 Sags nr.: 2015-0140809 OFFENTLIGT

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023266 (Søren Holm Seerup, Vibeke Steenberg, Niels Henriksen) 20. december 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023266 (Søren Holm Seerup, Vibeke Steenberg, Niels Henriksen) 20. december 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023266 (Søren Holm Seerup, Vibeke Steenberg, Niels Henriksen) 20. december 2011 K E N D E L S E Tabulex ApS (advokat Jesper Fabricius, København) mod Odense Kommune (advokat

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2015-4029 (Katja Høegh, Stephan Falsner) 30. juni 2015

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2015-4029 (Katja Høegh, Stephan Falsner) 30. juni 2015 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2015-4029 (Katja Høegh, Stephan Falsner) 30. juni 2015 K E N D E L S E ScanPipe A/S (selv) mod Nordvand A/S (advokat Thomas Grønkjær, Hellerup) Ved udbudsbekendtgørelse nr.

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Indkøbspolitik for Vand og Affald

Indkøbspolitik for Vand og Affald Indkøbspolitik for Vand og Affald INDHOLD Formål med indkøbspolitikken... 2 Omfang... 2 Indkøbspolitiske mål... 2 Centrale rammeaftaler og lokale indkøbere... 2 Aftalehierarki... 3 Køb uden aftaler...

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER DATO: 23.2.2015 Sags nr. 2014-0240583 Dokument nr. 2014-0240583-1 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser Asfaltudlægger

Læs mere

god udbudskultur udbud med omtanke

god udbudskultur udbud med omtanke god udbudskultur udbud med omtanke 2012 Titel: Sammenfatning af anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line ISBN: 978-87-7029-510-9 ISBN:

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

SKI s rammeaftaler Anja Piening

SKI s rammeaftaler Anja Piening SKI s rammeaftaler Anja Piening Juridisk chef, SKI 2 Rammeaftaler - udbudsdirektivets sorte får De er altid undtagelsen til hovedreglen. De er bøvlede at have med at gøre... Ingen gider at tale om dem..

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl. Til beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om sociale klausuler om lærlinge og elever

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

i udbud Bilag 2 Rapport om sociale klausuler om uddannelsesog praktikaftaler i forbindelse med udbud

i udbud Bilag 2 Rapport om sociale klausuler om uddannelsesog praktikaftaler i forbindelse med udbud i udbud Bilag 2 Rapport om sociale klausuler om uddannelsesog praktikaftaler i forbindelse med udbud December 2012 Indhold Kapitel 1 Indledende afsnit... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Afgrænsning og opbygning...

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Politik for indkøb og udbud. Rammer for håndtering af indkøb og udbud i Rebild Kommune. Godkendt af byrådet november 2012.

Politik for indkøb og udbud. Rammer for håndtering af indkøb og udbud i Rebild Kommune. Godkendt af byrådet november 2012. Politik for indkøb og udbud Rammer for håndtering af indkøb og udbud i Rebild Kommune. Godkendt af byrådet november 2012. Indhold Forord... 3 1 Indkøb og udbud... 4 2 Baggrund, formål og mål... 4 3 Politik,

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt H Ø RI NGSNO T AT 1 18. september 2015 Høringsnotat vedrørende udkast til ændret bekendtgørelse om pristillæg

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

Prækvalifikationsmateriale

Prækvalifikationsmateriale Prækvalifikationsmateriale Til begrænset udbud på Ejendomsadministration af almene boliger i Fredericia kommune Begrænset udbud internt referencenummer 2013-135114 Oktober 2013 Fredericia Kommune: Att.:

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Byrådet skal i hvert tilfælde godkende udbuddet, hvis udbuds- og indkøbspolitikkens rammer ønskes fraveget.

Byrådet skal i hvert tilfælde godkende udbuddet, hvis udbuds- og indkøbspolitikkens rammer ønskes fraveget. Indledning Denne politik udstikker de overordnede rammer og mål for alle udbud og indkøb i Ringsted Kommune. Politikken revideres mindst én gang i hver byrådsperiode. Hvert år fremlægges der en udbudsstrategi

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE Godkendt af Byrådet 21-06-2010 2 1. Udbudsstrategi Med henvisning til Bekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet af 21. december

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

Det følger af bilag 2, punkt 1, vejledningen til generiske CV er:

Det følger af bilag 2, punkt 1, vejledningen til generiske CV er: Notat J.nr. 14-4989032 Spørgsmål og svar i forbindelse med udbud af konsulentbistand til beregningsmotor, jf. udbudsbekendtgørelse nr. 2014/S 231-407652 opdateret 7. januar 2015 ICE, Jura og stab MTG Nr.

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023565 (Katja Høegh, Niels Henriksen, Erik Hammer) 27. april 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023565 (Katja Høegh, Niels Henriksen, Erik Hammer) 27. april 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023565 (Katja Høegh, Niels Henriksen, Erik Hammer) 27. april 2011 K E N D E L S E Atea A/S (selv) mod Ballerup Kommune (advokat Majse Jarlov, København) Den 15. oktober

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Samspillet mellem udbudsreglerne og kontraktregimet

Samspillet mellem udbudsreglerne og kontraktregimet Samspillet mellem udbudsreglerne og kontraktregimet Advokat Jesper Fabricius, Oplæg på FOPS-møde den 23. november 2011 Det klassiske udgangspunkt Udbudsreglerne angår procedurer for indgåelse af kontrakt,

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

Evaluering af tilbud. Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard

Evaluering af tilbud. Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard Evaluering af tilbud Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard Evalueringen afslutter en udbudsproces Evalueringen skal danne grundlag for tildeling og afslag og dermed kontraktindgåelse

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

INDKØBSJURA 2013. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2013. Advokat hotline INDKØBSJURA 2013 Advokat hotline Spørgsmål 1 I et udbud med mange delaftaler eller mange varelinjer kan det være hensigtsmæssigt for både ordregiver og tilbudsgivere, at man kan byde ind på flere delaftaler/varelinjer

Læs mere

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen?

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen? Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 51632 Brevid. 1146620 Ref. SEL Dir. tlf. 46 31 30 40 steene@roskilde.dk NOTAT: Regler og proces for offentlige indkøb 23. november 2010 Reglerne for

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn]

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Bilag H CSR Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 2.1 FN s Global Compact... 3 2.2 OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder...

Læs mere

Danmark fravælges som investeringsland

Danmark fravælges som investeringsland Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 September 2012 De udenlandske investeringer i Danmark ligger på et lavt niveau sammenlignet med andre lande. Opgør man den estimerede job-skabelse

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014 K E N D E L S E Sønderborg Affald A/S (advokat Christian Nielsen, Aarhus) mod Affaldsregion Nord I/S v/dansk Affald

Læs mere

H Ø R I N G. Finansrådet deltager gerne i et arbejde med SKAT med henblik på at præcisere dele af styresignalet.

H Ø R I N G. Finansrådet deltager gerne i et arbejde med SKAT med henblik på at præcisere dele af styresignalet. H Ø R I N G SKAT Att.: Karin S. R. Rasmussen, Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Karin.SR.Rasmussen@skat.dk og juraskat@skat.dk Høringssvar vedrørende Genoptagelse Forvaltning af investeringsforeninger

Læs mere

UDKAST NOTAT OM KOMMUNERNES UDBUDSPLIGT VED INDKØB AF PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER DER ER OMFATTET AF FRIT VALGS-ORDNINGEN

UDKAST NOTAT OM KOMMUNERNES UDBUDSPLIGT VED INDKØB AF PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER DER ER OMFATTET AF FRIT VALGS-ORDNINGEN UDKAST NOTAT OM KOMMUNERNES UDBUDSPLIGT VED INDKØB AF PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER DER ER OMFATTET AF FRIT VALGS-ORDNINGEN 1. Problemstilling 1.1. IKA har bedt BvHD udarbejde et notat, der belyser, om den umiddelbare

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning IKA indkøbsjura 2012 Advokat Kurt Bardeleben Advokat Mikala Berg Dueholm Dialogfaser 1. Forudgående dialog afdækning af markedet 2. Dialog i forhold

Læs mere