CSR-KRAV VED OFFENTLIGE UDBUD ER UNØDVENDIGT BYR- DEFULDE OG BEGRÆNSER KONKURRENCEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CSR-KRAV VED OFFENTLIGE UDBUD ER UNØDVENDIGT BYR- DEFULDE OG BEGRÆNSER KONKURRENCEN"

Transkript

1 Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen Direkte telefon / august 2011 CSR-KRAV VED OFFENTLIGE UDBUD ER UNØDVENDIGT BYR- DEFULDE OG BEGRÆNSER KONKURRENCEN Igennem de seneste år er der kommet stigende fokus på CSR Corporate Social Responsibility i forbindelse med offentlige indkøb. Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) og Statens Indkøb under Finansministeriet er eksempelvis begyndt at stille krav til deres leverandører om, at de skal efterleve principperne i FN s Global Compact. Selvom vi som samfund har en interesse i, at det offentlige opfører sig ordentligt i deres indkøbspolitik, så rejser kravene en række retlige problemstillinger, både i forhold til grundlæggende retsstatsprincipper, men også i forhold til EU s udbudsretlige regler. Konsekvensen er unødige administrative byrder for virksomhederne samt konkurrenceforvridning. Navnlig i forhold til små- og mellemstore selskaber med risiko for, at de helt opgiver at byde ind på udbuddene. 1. Politiske CSR-initiativer CSR - Corporate Social Responsibility - er et begreb, der anvendes for virksomhedernes sociale ansvar. Igennem det seneste årti er der kommet stadigt større fokus på CSR, herunder på FN s Global Compact, som indeholder ti generelle principper til, hvordan virksomheder kan arbejde med CSR indenfor menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. 1 Også politisk er der fokus på CSR. Regeringen fremsatte i maj 2008 sin Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar, 2 og i november 2010 offentliggjorde Rådet for Samfundsansvar sine nye anbefalinger til Regeringen om danske virksomheders arbejde med samfundsansvar. 3 Med de politiske initiativer er frivillighedsaspektet, som oprindeligt kendetegnede CSR ved at blive udvandet. I kølvandet på Regeringens handlingsplan blev der således i 2009 indført en ny bestemmelse i Årsregnskabsloven, hvorefter de 1100 største danske virksomheder skal redegøre for deres eventuelle CSR-aktiviteter. Så selvom det fortsat er op til virksomhederne at beslutte, om de vil arbejde med CSR eller ej, så er rapporteringskravet i sin substans en udhulning af det frivillighedsprincip, som hidtil har været kendetegnende for CSR. Også i de nye anbefalinger fra Rådet for Samfundsansvar er det kendetegnende, at ordet frivillighed ikke længere indgår i definitionen af CSR: Virksomheder viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sine interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper for samfundsansvar. 4 1 h t t p :/ / n glo b a lco m p a ct.o r g/ 2 Re ge r in ge n s h a n d lin gsp la n fo r Sa m fu n d sa n sva r, m a j 2008:h t t p :/ / o gs.d k/ gr a p h ics/ Sa m fu n d sa n sv a r.d k / Do k u m e n t e r / CSR- Ha n d lin gsp la n _ p r e ss.p d f 3 Ud b r e d e lse a f a n sva r lig væ k st An b e fa lin ge r fr a Rå d e t fo r Sa m fu n d sa n sva r, No ve m b e r h ttp :/ / a a d etfo r sa m fu n d sa n sva r.d k / gr a p h ics/ Sa m fu n d sa n sva r.d k / r a a d etfo r sa m fu n d sa n sva r / Do k u m en ter / R%E5 d ets%2 0 a n b efa lin ger _ FINAL.p d f CEPOS Landgreven 3, København K

2 Et andet og væsentligt opgør med frivillighedsprincippet er det offentliges stigende krav i forbindelse med offentlige udbud. Af 2008-handlingsplanen fremgår det således, at regeringen vil: sikre, at fællesstatslige indkøbsaftaler fremover systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de konventioner, der ligger til grund for principperne i FN s Global Compact. 5 Dette initiativ er nu videreført i de nye anbefalinger, hvor Rådet for Samfundsansvar bl.a. foreslår en ny dansk CSR-vision om, at den offentlige sektor i forbindelse med sine indkøb, skal være drivkraft for ansvarlig vækst. 2. Udbudsretlige regler i relation til CSR De nye politiske initiativer om at inddrage social ansvarlighed i offentlige indkøb er bl.a. udmøntet ved, at Statens Indkøb samt Statens og Kommunernes Indkøbscentral (SKI) forpligter leverandørerne på en offentlig rammeaftale til at efterleve principperne i FN s Global Compact. Da retsgrundlaget for offentlige indkøb udgøres af EU s udbudsdirektiver, 6 skal de krav, som Statens Indkøb og SKI stiller i forhold til sine leverandører, være i overensstemmelse med udbudsrettens regler og principper. Udgangspunktet er, at en ordregiver kan stille de krav til virksomheder som de finder passende, medmindre kravet er i strid med grundlæggende udbudsretlige principper som: Ligebehandlingsprincippet, hvorefter alle tilbudsgivere skal behandles lige. Proportionalitetsprincippet, hvorefter den ordregivende myndighed kritisk skal vurdere opstillingen af krav til ansøgere/tilbudsgivere i forhold til den ønskede ydelse. Gennemsigtighedsprincippet, hvorefter ordregiver skal fastsætte endelige og entydige tildelingskriterier, således at tilbudsgiverne får kendskab til, hvad der skal lægges vægt på ved udformningen af tilbud CSR-krav skal være knyttet til kontraktgenstanden ikke til leverandøren Ovennævnte principper betyder, at eventuelle CSR-krav skal være direkte knyttet til kontraktgenstanden, ligesom de skal være omarbejdet til egentlige, operationelle og transparente kontraktvilkår. Hvis et CSR-krav er knyttet op på leverandøren snarere end på kontraktgenstanden, så vil det være i strid med EU-rettens ligebehandlingsprincip. Det vil eksempelvis være i strid med udbudsretten, hvis den offentlige ordregiver stiller som krav, at leverandøren skal være svanecertificeret eller være medlem af FN s Global Compact, da det er krav, der knytter sig til leverandøren og ikke kontraktgenstanden. Derimod kan man som udgangspunkt godt stille krav om eksempelvis levering af miljørigtige busser, da kravene i dette tilfælde knytter sig op på selve kontraktgenstanden. I den ledende EUdom på området - Concordia fastslog Domstolen således, at det er en afgørende forudsætning for at inddrage CSR-krav i forbindelse med et offentligt udbud, at CSR-kravene er saglige og væsentlige i forhold til kontraktgenstanden. Er disse kriterier ikke opfyldt, vil kravene være i strid med de grundlæggende udbudsretlige principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. 8 Kravene om konkret saglighed og væsentlighed er bl.a. kommet til udtryk i Regeringens handlingsplan om samfundsansvar fra 2008: 5 Af h a n d lin gsp la n en fr em gå r d et eksem p elvis, a t r eger in gen vil: sik re, at fæ llesstatslige in d k ø b s- aftaler frem o v er sy stem atisk in d d rager h en sy n et til sam fu n d san sv ar so m fo rm u leret i d e k o n v en tio n er, d er ligger til gru n d fo r p rin cip p ern e i FN s Glo b al Co m p act / 1 7 / EF o g / 1 8 / EF 7 h ttp :/ / o n ku r r en cesty r elsen.d k / u d b u d so m r a a d et/ vejled n in ger / ko n k u r r en cesty r elsen s - vejled n in g-til-udbu d sd ir ektiver n e / 1 1 -k o n tr a k ttild elin g/ 8 C / 9 9, Co n co r d ia Bu s Fin la n d a f 1 7 / : h ttp :/ / eu r -lex.eu r o p a.eu / LexUr iser v/ LexUr iser v.d o?u r i=oj:c: :2 7 4 : : :DA:PDF 2

3 I modsætning til ikke-offentlige indkøbere kan staten således ikke blot kræve af sine leverandører, at de tilslutter sig principper eller indfører miljøledelse, da sådanne krav ikke er knyttet til de indkøbte produkter eller ydelser og desuden er vanskelige at gøre objektivt målbare. I praksis vil de relevante og konkrete krav fra konventioner, som ligger til grund for FN principperne, blive indarbejdet som kontraktkrav i statslige indkøbsaftaler, i det omfang kravene vurderes at være væsentlige for det konkrete indkøb. 9 Regeringen har således udtrykkeligt fastslået, at det vil være i strid med EU s udbudsret, hvis man som myndighed stiller krav til sine leverandører om, at de tilslutter sig bestemte principper. Det gælder eksempelvis krav om, at leverandøren skal være svanecertificeret eller være medlem af FN s Global Compact. Hvorvidt dette også gør sig gældende, hvis myndighedernes krav ikke går på formel tilslutning af et bestemt princip, men blot på, at man efterlever de samme principper afhænger af, om et sådan krav er konkret sagligt og væsentligt i forhold til kontraktgenstanden, eller om kravet i højere grad er knyttet op på leverandøren. Eksempelvis er det formentlig i overensstemmelse med udbudsretten, hvis en offentlig ordregiver stiller krav om, at et givent produkt skal opfylde samme kriterier, som ligger til grund for svanecertificering. Anderledes forholder det sig imidlertid, hvis kravene ikke på samme vis har en direkte tilknytning til kontraktgenstanden, og ligesom et krav om formelt medlemskab af FN s Global Compact er i strid med udbudsreglerne, så er det også i en gråzone, hvis myndighederne stiller det tilsyneladende mindre indgribende krav om blot at efterleve principperne i FN s Global Compact. Årsagen er, at FN s Global Compact har karakter af så overordnede hensigtserklæringer, at det må siges at knytte sig til leverandøren snarere end til kontraktgenstanden. Denne fortolkning er også kommet til udtryk i en ny rapport fra EU-kommissionen, hvor budskabet netop er, at man som offentlig ordregiver skal konkretisere sine CSR-krav, så de ikke bliver for overordnede og dermed i strid med udbudsretten: Desuden skal de ordregivende myndigheder fra sag til sag beslutte, hvilke sociale hensyn der er relevante for deres indkøb afhængigt af kontrakt genstanden og de mål, de forfølger 10 I relation til udbudsretten er det altså af afgørende betydning, at myndighederne fra sag til sag vurderer, hvilke konkrete CSR-initiativer der kan være relevante i forhold til det konkrete udbud, ligesom det er afgørende, at kravene bliver formuleret på en så konkret og operationel måde, at de hverken risikerer at få karakter af overordnede hensigtserklæringer eller af usaglige eller irrelevante krav i forhold til kontraktgenstanden Udbudsrettens krav om kontrol Et andet vigtigt element i udbudsretten er, at de krav, som bliver stillet i udbudsmaterialet, også reelt bliver fulgt op af myndighederne efterfølgende. I en konkret sag Wienström 11 fandt EU- Domstolen således, at det var i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, hvis ordregiver ikke efterfølgende reelt kontrollerer de CSR-krav og forpligtelser, som er opstillet i udbudsmaterialet. Princippet er omsat til praktisk fortolkning i den norske udgave af CSRkompasset: Husk at krav som stilles, skal følges opp. Om kravene ikke følges opp med leverandørene, risikerer du å forskjellsbehandle leverandørene, og du risikerer også å sende ut signaler om at virksomheten din ikke tar sosialt ansvar seriøst Reger in gen s h a n d lin gsp la n fo r Sa m fu n d sa n sva r, m a j :h ttp :/ / gs.d k / gr a p h ics/ Sa m fu n d sa n sva r.d k / Do k u m en ter / CSR-Ha n d lin gsp la n _ p r ess.p d f 10 So cia le h en sy n ved in d k ø b - En vejled n in g i m u ligh ed er n e fo r a t ta ge so cia le h en sy n ved o ffen tlige in d kø b, EU-Ko m m issio n en C / 0 1, EVN AG, Wien str o m Gm b H a f 4. d ecem b er h ttp :/ / csr -k o m p a sset.d ifi.n o / ju r id isk e -fo r u tsetn in ger 3

4 Også EU-kommissionen gør i sin nye rapport opmærksom på, at det offentlige bør når de ønsker at inddrage CSR-krav i et udbud afveje mulighederne for i praksis at overvåge opfyldelsen. Med andre ord, det vil være i strid med udbudsretten, hvis det offentlige fremsætter så luftige og overordnede kontraktvilkår, at der reelt ikke er mulighed for eller vilje til at kontrollere, om de efterfølgende bliver efterlevet. 13 Kravet om, at myndighederne skal føre kontrol herunder kravet om, at de skal have reel mulighed for at føre kontrol med deres krav gælder også i forhold til eventuelle underleverandører, hvor de er omfattet af kontraktvilkårene. Det er således i strid med udbudsretten, hvis kontraktvilkårene også omfatter eventuelle underleverandører, men hvor myndighederne reelt ikke har mulighed for at kontrollere efterlevelse heraf hos disse. Samlet kan fastslås, at generelle krav om, at leverandører skal efterleve principperne i FN s Global Compact, grundlæggende er for vidtrækkende i forhold til udbudsretten, medmindre de bliver omarbejdet til egentlige og operationelle kontraktkrav, hvor dette er sagligt, relevant og proportionalt. Derudover gælder der en udbudsretlig forpligtelse til, at myndighederne både har mulighed for og vilje til at kontrollere de krav, som er stillet i kontrakten. Dette kontrolkrav kan ikke opfyldes de facto, hvis en kontrakt alene henviser til FN s Global Compact, uden at de enkelte principper er præciseret og gjort operationelle i forhold til den konkrete kontraktgenstand. 3. Statens Indkøbs og SKI s arbejde med CSR i offentlige udbud For at imødekomme Regeringens målsætninger og et stigende ønske fra det offentlige om ansvarlige indkøb, er SKI (Statens og Kommunernes Indkøbscentral) samt Statens Indkøb under Finansministeriet begyndt at indarbejde CSR-krav i forbindelse med udbud af offentlige kontrakter. Begge stiller som et overordnet krav, at for at blive leverandør på en rammeaftale skal man efterleve principperne i FN s Global Compact. Bliver der som led i aftalen brugt underleverandører, er leverandørerne også ansvarlige for disses overholdelse af principperne i Global Compact. For virksomheder, der ønsker at være leverandører til det offentlige på en rammeaftale, er der således for alvor gjort op med CSR som et frivilligt initiativ SKI s hidtidige arbejde med CSR SKI s strategi er ifølge deres hjemmeside: Alle SKI s leverandører bliver fremover mødt med krav om at leve op til FN s principper for samfundsansvar. SKI har derudover opstillet tre niveauer for dokumentation af samfundsansvar. Det bliver vurderet fra udbud til udbud, hvilket niveau af dokumentation, leverandørerne skal leve op til. 14 Indtil videre har SKI indgået tre rammeaftaler, der direkte forpligter leverandørerne til at efterleve principperne i FN s Global Compact. Alle leverandører på rammeaftalerne 10.02: Storkøkkenudstyr, projektkøb og køkkenartikler, 12.01: Bygge- og el materialer, værktøj og beklædning samt 12.02: Byggemarkeder har således skrevet under på, at de efterlever principperne i FN s Global Compact. 15 De leverandører, der er blevet valgt på de tre rammeaftaler, skal rapportere til SKI om deres arbejde med samfundsansvar, og af kontraktvilkårene fremgår videre, at også eventuelle underleverandører er forpligtet til at overholde principperne i FN s Global Compact. Af kontraktsvilkårene fremgår således: 13 So cia le h en sy n ved in d kø b - En vejled n in g i m u ligh ed er n e fo r a t ta ge so cia le h en sy n ved o ffen tlig e in d kø b, EU-Ko m m issio n en , s h ttp :/ / i.d k / sa m fu n d sa n sva r / SKIsp o litik fo r sa m fu n d sa n sva r / Sid er / d efa u lt.a sp x 15 h ttp :/ / i.d k / SiteCo llectio n Do cu m en ts/ Do k u m en ter _ tilkn y ttet_ r a m m ea fta ler n e/ _ By g ge_ o g_ elm a ter ia ler _ va er k to ej_ o g_ b ek la ed n in g/ sa m fu n d sa n sva r _ i_ SKIs_ a fta ler _ f o r _ b y ggem a ter ia ler _ m v.p d f 4

5 Senest 6 måneder efter Rammeaftalens indgåelse skal Leverandøren levere et dokument til SKI, der beskriver hvordan Leverandøren arbejder med samfundsansvar (CSR) i sin forretning. Dokumentet skal desuden indeholde generelle principper for hvordan Leverandøren vil/har til hensigt at sikre forbedringer af etiske, sociale og miljømæssige forhold. Som kontraktvilkårene er formuleret, er de meget løse og kan give anledning til vilkårlig fortolkning. Grundlæggende er det svært at se, at de skulle være knyttet op på kontraktgenstanden snarere end på leverandøren, og i det lys må konklusionen formentlig være, at de ikke opfylder de principper om ligebehandling, proportionalitet og gennemsigtighed, som er forudsætningen i udbudsretten. Tværtimod pålægger de leverandørerne en stor grad af retsusikkerhed og administrative byrder SKI s og Statens Indkøbs nuværende arbejde med CSR I takt med at gamle rammeaftaler udløber, og nye skal genforhandles, indarbejder SKI også CSRkrav i disse. SKI har imidlertid valgt at ændre sine kontraktvilkår for CSR, i forhold til hvad der gjaldt på rammeaftalerne 10.02, og I de senest udbudte rammeaftaler kræver SKI eksempelvis ikke længere af sine leverandører, at de fast rapporterer om deres CSR-aktiviteter. Endvidere er det præciseret, at CSR-kravene kun vedrører de leverancer, som er omfattet af kontrakten. Så på en række områder er SKI s kontraktsvilkår blevet mere konkrete og operationelle, end hvad der hidtil har gjort sig gældende. Dermed har SKI tilsyneladende også på en række punkter imødegået det udbudsretlige krav om, at CSR-kravene skal være knyttet op på kontraktgenstanden og ikke på leverandørerne. Statens Indkøb opstiller på samme vis som SKI krav om, at leverandørerne skal efterleve principperne i FN s Global Compact. De konkrete krav er nærmere specificeret i et særligt bilag til rammeraftalerne: Kontrakbilag 1A. 16 Ligesom SKI i sit nye CSR-paragdigme er afstået fra et generelt krav om CSR-dokumentation, så vil Statens Indkøb også kun, hvis den har konkret mistanke, anmode om dokumentation for, at leverandøren overholder sine CSR-forpligtelser. 17 Et andet fællestræk er, at både hos SKI og hos Statens Indkøb er leverandørerne forpligtet til at sikre, at principperne i FN s Global Compact også bliver overholdt hos eventuelle underleverandører. Hvor langt dette ansvar går tilbage i leverandørkæden er ikke kontraktretligt beskrevet, og derfor er det uklart og dermed forbundet med retslig usikkerhed om forpligtelsen kun omfatter første leverandørkæde eller går videre endnu Retssikkerhedsmæssig udfordring Som nævnt gælder kravet om, at myndighederne skal føre kontrol herunder reelt have mulighed for at føre kontrol også i det omfang, et CSR-krav omfatter leverandørens eventuelle underleverandører. Det er således i strid med udbudsrettens gennemsigtigheds- og ligebehandlingsprincip, hvis myndighederne i sine kontraktvilkår stiller krav, som reelt ikke kan kontrolleres efterfølgende, jf. EU-Domstolens afgørelse i Wienström samt præciseringen i det norske CSRkompas. Derfor er det også et udbudsretligt problem, når Statens Indkøb og SKI opstiller som krav, at eventuelle underleverandører også er forpligtet til at efterleve FN s Global Compact, uden at præcisere hvor langt tilbage i leverandørkæden, kravene gælder. Først og fremmest kan den manglende begrænsning savne den for udbudsretten nødvendige proportionalitet, men derudover vil det i praksis næppe være muligt for hverken leverandøren eller for det offentlige at kontrollere, om medarbejderne hos en kinesisk underleverandør nu også har reel foreningsfrihed i overensstemmelse med principperne i FN s Global Compact. Så selvom leverandørstyring er et væsentligt element, når man taler CSR, så kan det offentlige ikke bare i sine udbud adoptere principperne i FN s Global Compact, medmindre de bliver omar- 16 Bila g 1 A. Her a f fr em gå r eksem p elvis, a t en d o m o m ko r r u p tio n a n ses so m en væ sen tlig m isligh o ld else, ligeso m lever a n d ø r en sk a l b ek æ m p e fo r u r en in g ved p r o d u k tio n o g lever in g a f d e a f ko n tr a k ten o m fa tt e- d e y d elser. 17 Øk o n o m isty r elsen s ko n tr a k tsb ila g 1 A. 5

6 bejdet til konkrete og operationelle kontraktvilkår, som på en gang er gennemsigtige og proportionelle, og som myndigheden både kan og vil kontrollere i overensstemmelse med udbudsrettens regler. Sammenfattende kan det konkluderes, at udbudsrettens principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet udstikker nogle parametre for et offentligt udbud, som afviger fra, hvad der gør sig gældende i forhold til en privat ordregiver. Så udover det offentliges almindelige forpligtelse til at bidrage til retssikkerhed, så er det udbudsretligt uholdbart, hvis Statens Indkøb og SKI ikke også i forhold til leverandørernes ansvar for sine underleverandører præciserer forpligtelsernes rækkevidde og efterfølgende følger op herpå. Virksomhedernes retssikkerhed afhænger således af, om de har nogle objektive retningslinjer at operere inden for, så de ikke risikerer at blive sanktioneret vilkårligt på baggrund af myndighedernes overordnede politiske og værdimæssige holdninger til CSR. 4. Økonomiske og administrative byrder 4.1. Øgede administrative byrder Copenhagen Business School (CBS), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) og Erhvervsog Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar har i efteråret 2010 offentliggjort en rapport baseret på de første erfaringer med Årsregnskabslovens 99a. 18 Undersøgelsen viste, at selskaberne generelt var positive overfor initiativet i Årsregnskabslovens 99a, men også, at de administrative byrder forbundet med rapporteringskravet var 7-8 gange højere end oprindeligt forventet. Et kvalitativt studie af 10 selskaber viste eksempelvis, at hvert enkelt selskab brugte 1-3 mandeår ( timer) på at udvikle en CSR-politik, 19 hvis selskabet ikke allerede havde en sådan politik, og at omstillingsbyrderne (engangsudgifterne) varierede mellem 0,8-5,7 mio. kr. for den enkelte virksomhed. 20 Omkostningerne på samfundsniveau var mellem 150 og mio. kr. 21 De løbende omkostninger afhang af rapporteringsform, men generelt blev der brugt ca. to arbejdsuger på eksempelvis at udarbejde en redegørelse i ledelsesberetningen eller på hjemmesiden, svarende til ca kroner pr. virksomhed, eller ca. 11,3 mio. kr. på samfundsniveau. Virksomheder, der slet ikke havde en politik for samfundsansvar, brugte ca. to arbejdsdage, svarende til ca kr. pr. virksomhed, eller ca. 0,5 mio. kr. på samfundsniveau CSR-krav kan skabe konkurrenceforvridning Som det fremgår, kan CSR-rapportering være forbundet med store administrative og økonomiske byrder, der særligt for mange mindre og mellemstore virksomheder kan udgør en barriere for at byde på offentlige udbud. 23 EU-kommissionen har i sin nye rapport advaret om, at CSR-krav i forbindelse med offentlige udbud kan skabe konkurrenceforvridning i forhold til mindre og mellemstore virksomheder. Kommissionen anbefaler derfor, at myndighederne tager disse konkurrenceforvridende aspekter i betragtning, når de beslutter sig for, om og i givet fald hvordan CSR skal indarbejdes i forbindelse med offentlige udbud. 18 Sa m fu n d sa n sva r o g Ra p p o r ter in g i Da n m a r k Effekten a f r a p p o r ter in gsk r a v i å r sr egn sk a b slo ven u d givet i et sa m a r b ejd e m ellem Co p en h a gen Bu sin ess Sch o o l (CBS), Fo r en in gen a f Sta tsa u to r iser ed e Reviso r er (FSR) sa m t Er h ver vs- o g Selsa k b ssty r elsen s Cen ter fo r Sa m fu n d sa n sva r, a u gu st Ta llet va r d et d o b b elte, h vis selsk a b et en d v id er e va lgte a t r ed egø r e fo r sin CSR-p o litik. 20 Un d er sø gelsen er in d til vid er e d en en este a f sin a r t, o g d er fo r eligger d er fo r ikk e et st ø r r e vu r d er in g s- gr u n d la g en d d isse 1 0 selsk a b er. Ta llen e sk a l a len e u n d er b y gge, a t d er er o m ko stn in ger fo r b u n d et m ed CSR. 21 Ib id 22 Ib id 23 Hvis m a n eksem p elvis h a r et en k eltm a n d sfir m a, d er tid liger e h a r levet a f a t sæ lge d a n sk p r o d u cer ed e r eo ler o g ga r d er r o b er til in stitu tio n e r, så ka n d et væ r e letter e a t æ n d r e sit k u n d egr u n d la g fo r sin e k va l i- tetsm ø b ler, en d a t p r ø ve p å a t leve o p til d et o ffen tliges u d b u d sk r a v. Der m ed r isik er er d et o ffen tlige a t gå glip a f n ø d ven d ig o g k va lificer et k o n k u r r en ce p å sin e u d b u d. 6

7 Et andet aspekt er, at de øgede omkostninger, som leverandørerne bliver påført, ofte vil afspejle sig i en højere pris for de leverede varer og tjenesteydelser. Den højere pris er i sidste ende skatteborgernes betaling. Som myndighed skal man derfor inden man pr. automatik stiller CSRkrav - overveje, om den højere pris er ansvarlig og kravene værd. Navnlig juridisk uklarhed og usikkerhed kan afspejle sig i en risikopræmie, og unødige eller ukonkrete krav kan dermed fordyre det offentliges indkøb unødigt. Så ikke kun i relation til udbudsretten, men også i relation til det offentliges økonomi, er det relevant, at CSR-kravene kun bliver stillet, hvor det er konkret, sagligt, relevant og proportionalt. 5. Konklusion CSR virksomheders sociale ansvar har oprindeligt sin rod i det frivillige initiativ. Men med nye krav fra Statens Indkøb og SKI er frivillighedsbegrebet under udvanding, og eksempelvis er det en forudsætning for at blive leverandør på en rammeaftale under en af de to indkøbsforeninger, at man skriver under på, at man efterlever principperne i FN s Global Compact. Selvom vi som samfund har en interesse i, at det offentlige opfører sig ordentligt og forsvarligt i sine indkøb, så rejser de nye krav en række retssikkerhedsmæssige og principielle problemstillinger. Først og fremmest fordi kravene griber ind i virksomhedernes selvbestemmelsesret, og dermed for alvor gør op med det frivillighedsaspekt, som oprindeligt kendetegnede CSR. Dernæst fordi vi i Danmark har et grundlæggende princip om, at love og reguleringer bliver vedtaget af Folketinget, mens det er myndighedernes opgave at forvalte disse regler. Så når Folketinget har besluttet, at det skal være frivilligt for de 1100 største danske virksomheder, om de vil arbejde med CSR eller ej, så rejser det derfor en principiel og retssikkerhedsmæssig problemstilling, når Statens Indkøb og SKI pålægger sine leverandører herunder også mindre og mellemstore virksomheder krav og forpligtelser, der endda er mere restriktive, end hvad der gælder i forhold til de 1100 største virksomheder. Også i relation til udbudsretten rejser Statens Indkøb og SKI s standardvilkår en række problemer. For selvom SKI i de seneste kontrakter i højere grad har taget udgangspunkt i kontraktgenstanden end i leverandørerne, så har hverken de eller Statens Indkøb tilsyneladende en juridisk afklaring eller begrænsning af, hvor langt det såkaldte underleverandøransvar rækker. Denne manglende juridiske afklaring er i sig selv et retssikkerhedsmæssigt problem, men er derudover til hinder for, at der reelt kan føres den efterfølgende kontrol af kontraktvilkårene, som er en af udbudsrettens grundpræmisser for ligebehandling og gennemsigtighed. I det hele taget medfører den generelle henvisning til FN s Global Compact en sådan grad af juridisk usikkerhed og administrative byrder, at kravene risikerer at føre til konkurrenceforvridning. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis en mindre virksomhed helt afstår fra at byde ind på en kontrakt, fordi den ikke kender til eller har ressourcer til at arbejde aktivt med principperne i FN s Global Compact, eller fordi den ikke har økonomi eller formåen til at kontrollere hele sin leverandørkæde. Erfaringerne med Årsregnskabslovens 99a viser således, at tager man CSR alvorligt, så kan det være forbundet med store administrative- og økonomiske byrder. Det anbefales, at der politisk bliver udvist tilbageholdenhed med regulering og forpligtelser i relation til CSR, som en anerkendelse af, at CSR til en vis grad stadig har rod i det frivillige initiativ, og så danske virksomheder ikke bliver pålagt unødvendige økonomiske og administrative byrder. Dette notat er muliggjort ved donation fra 7

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder... CSR - Leverandør (Corporate Sociale Responsibility) Indhold 1 Generelle krav... 2 1.1 Menneskerettigheder... 2 1.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 1.3 Miljø... 2 1.4 Anti-korruption... 2 2 Specifikke krav...

Læs mere

TRODS NYT LOVFORSLAG ER DET STADIG DYRT AT VINDE OVER SKAT

TRODS NYT LOVFORSLAG ER DET STADIG DYRT AT VINDE OVER SKAT Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen Direkte telefon 33 45 60 33/28 89 21 33 13. august 2011 TRODS NYT LOVFORSLAG ER DET STADIG DYRT AT VINDE OVER SKAT Skatteministeriet har sendt et

Læs mere

CSR-klageinstitution kan blive offentlig gabestok for virksomheder.

CSR-klageinstitution kan blive offentlig gabestok for virksomheder. Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen Direkte telefon 28 89 21 33 16. april 2012. Regeringen har den 28. marts 2012 fremsat et lovforslag - Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

September 2014. Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler

September 2014. Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler September 2014 Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler Indhold: 1. Formål... 3 2. Udbud... 3 3. Den tekniske dialog... 4 5. Kravspecifikation... 5 6. Tildelingsfasen...

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

Bilag marts 2006 /Christina Wetterlind

Bilag marts 2006 /Christina Wetterlind Økonomiforvaltning 1. kontor NOTAT Bilag 2 13. marts 2006 /Christina Wetterlind Juridiske rammer for sociale klausuler Brugen af sociale klausuler er underlagt forskellige juridiske rammer, alt efter om

Læs mere

DI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov

DI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov 8. januar 2015 ANBR DI-2014-08011 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Brevet er sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk DI s høringssvar til udkast til forslag

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Dansk Forening For Udbudsret 15. januar 2015 Tina Braad, Partner Bech-Bruun 2 Anvendelsesområdet for udbud med forhandling ( 60) 1. Ved

Læs mere

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 1. juli 2011 /BRIMAD Referat til mødet i Udvalg vedrørende Klimaudfordringer 20. juni 2011 kl. 09:00 i Mødelokale Konference 1, Regionshuset Viborg,

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og anlægsarbejder,

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v. NOTAT Dato: 10. marts 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: Lars Nielsen Dok id: 574797 Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Læs mere

Udkast til høring - Forslag vedr. arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler i forbindelse med udbud

Udkast til høring - Forslag vedr. arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler i forbindelse med udbud Udkast til høring - Forslag vedr. arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler i forbindelse med udbud Borgmesterens Forvaltning indstiller efter drøftelse i Direktørgruppen - at alternativ 2 som beskrevet

Læs mere

Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune

Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes Indkøbspolitik er vedtaget i byrådet den 25. marts 2008. Indkøbspolitikken skal sikre, at vi i Hjørring Kommune opnår

Læs mere

Sociale klausuler - uddannelses- og praktikaftaler

Sociale klausuler - uddannelses- og praktikaftaler Sociale klausuler - uddannelses- og praktikaftaler Indledning Offentlige myndigheder skal ved indgåelse af vareindkøbs-, tjenesteydelses- og bygge- og anlægskontrakter iagttage de fællesskabsretlige udbudsregler,

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN 19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan

Læs mere

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer

Læs mere

Fremtidens drivmidler, Dansk Affaldsforening, 16. april 2013 Jesper Fabricius Advokat, partner

Fremtidens drivmidler, Dansk Affaldsforening, 16. april 2013 Jesper Fabricius Advokat, partner Hvad siger udbudsreglerne? Fremtidens drivmidler, Dansk Affaldsforening, 16. april 2013 Jesper Fabricius Advokat, partner Miljøhensyn ved udbud Det er anerkendt, at miljøhensyn kan inddrages i EU-udbud

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

FÆRRE ADMINISTRATIVE BYRDER ONE-IN, ONE-OUT

FÆRRE ADMINISTRATIVE BYRDER ONE-IN, ONE-OUT Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen Direkte telefon 33 45 60 33 10. oktober 2011 FÆRRE ADMINISTRATIVE BYRDER ONE-IN, ONE-OUT Regeringen har siden 2001 reduceret de administrative byrder

Læs mere

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene Kort resumé Offentligt EU-udbud af levering af automater for kaffe m.m. og ingredienser til automaterne med et underkriterium

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Notat til Økonomiudvalgsmøde den 1. september 2011 vedr. energioptimeringsprojekt

Notat til Økonomiudvalgsmøde den 1. september 2011 vedr. energioptimeringsprojekt NOTAT Allerød Kommune Økonomi Udbud og Indkøb Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat til Økonomiudvalgsmøde den 1. september 2011 vedr. energioptimeringsprojekt

Læs mere

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

SKI's ordbog. Forklaring. Ord SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud

Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud Københavns Kommune Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud DFFU den 4. februar 2014 Af Emil Schütze, Specialkonsulent hos Teknik- og Miljøforvaltningen København, den 4. februar 2014 Side 2

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik. Lyngby-Taarbæk Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik. Lyngby-Taarbæk Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Lyngby-Taarbæk Forsyning 2015 Indledning Lyngby-Taarbæk Forsyning foretager hvert år indkøb og udbud i stort omfang for at løse forsyningens kerneopgaver inden for vandforsyning,

Læs mere

Særnummer Konkurrenceret

Særnummer Konkurrenceret SÆRNUMMER om forslag til ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. - forkortelse af klagefrister og begrænsning af mulighederne for at erklære kontrakter for uden virkning Forslag til ændring

Læs mere

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen hvh@carve.dk Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Hvad er dine erfaringer med socialt ansvar og CSR? Hvorfor arbejde med CSR? Drøfter I socialt

Læs mere

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående

Læs mere

Bilag 4: Økonomiforvaltningens bemærkninger til Enhedslistens ændringsforslag

Bilag 4: Økonomiforvaltningens bemærkninger til Enhedslistens ændringsforslag KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Til ØU Bilag 4: Økonomiforvaltningens bemærkninger til Enhedslistens ændringsforslag Økonomiudvalget vedtog på sit møde den 14. juni

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

18. marts Aalborg Kommune Boulevarden Aalborg

18. marts Aalborg Kommune Boulevarden Aalborg 18. marts 2014 Aalborg Kommune Boulevarden 13 9100 Aalborg Høringssvar om brug af arbejds- og uddannelsesklausuler i Aalborg Kommune DI Aalborg takker for muligheden for at kommentere på kommunens udspil.

Læs mere

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 2 Udbudspolitik Med henvisning til Bekendtgørelse om servicestrategi og opfølgningsredegørelse jf. lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006 om kommunernes styrelse

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra DF) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra DF) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra DF) Betænkning over Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

Læs mere

Jeg er endvidere blevet bedt om at redegøre for, om jeg finder det rimeligt, at det offentlige anvender den pågældende virksomhed som leverandør.

Jeg er endvidere blevet bedt om at redegøre for, om jeg finder det rimeligt, at det offentlige anvender den pågældende virksomhed som leverandør. Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Talepapir 8. november 2016 Det talte ord gælder Samråd Forenede Service Indledende bemærkninger Jeg er på baggrund

Læs mere

STATENS UDGIFTER TIL KAMMERADVOKAT OG OMKOSTNINGSGODTGØRELSE I SKATTESAGER

STATENS UDGIFTER TIL KAMMERADVOKAT OG OMKOSTNINGSGODTGØRELSE I SKATTESAGER Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen Direkte telefon 33 45 60 33/28 89 21 33 2. april 2013 STATENS UDGIFTER TIL KAMMERADVOKAT OG OMKOSTNINGSGODTGØRELSE I SKATTESAGER Mens personer kan

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

DI og FRI (herefter benævnt organisationerne ) har følgende bemærkninger til h ø- ringen:

DI og FRI (herefter benævnt organisationerne ) har følgende bemærkninger til h ø- ringen: 21. januar 2013 MQF Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Att.: Pia Ziegler E-mail: pz@kfst.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 21. december 2012 sendt udkast til forslag om ændring af Lov om håndhævelse

Læs mere

FRI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov

FRI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Ref.: HG/hg E-mail: hg@frinet.dk 7. januar 2015 Sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk FRI s høringssvar til udkast til

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

"CSR-hensyn" i offentlige og udbudspligtige kontrakter

CSR-hensyn i offentlige og udbudspligtige kontrakter Offentliggjort på "CSR-hensyn" i offentlige og udbudspligtige kontrakter CSR - Corporate Social Responsability også kaldet samfundsansvar - forbindes ofte med vilkår i private virksomheders kontrakter.

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0207 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0207 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0207 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF

Læs mere

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige

Læs mere

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD FORORD 2 1 INDKØB OG UDBUD 3 2 BAGGRUND, FORMÅL OG MÅL 3 3 POLITIK, STRATEGIER OG RETNINGSLINJER 4 4 GENERELLE KRAV TIL INDKØB OG UDBUD 5 5 KRAV TIL REBILD KOMMUNES LEVERANDØRER

Læs mere

Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder)

Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder) 7. oktober 2008 Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder) Eksp.nr. /ksh-eogs 1. Indledning Udkast til lovforslag har været sendt i høring

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse VEJLEDNING Vejledning til konsortiedannelse 17082016 Vejledning til konsortiedannelse Indledning SKI udbyder rammeaftaler på vegne af det offentlige Danmark. Vores hovedopgave er at tilvejebringe rammeaftaler

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

Rengøringsservice. Hvordan har SKI håndteret CSR i rammeaftale 18.01 Rengøringsservice?

Rengøringsservice. Hvordan har SKI håndteret CSR i rammeaftale 18.01 Rengøringsservice? Rengøringsservice Hvordan har SKI håndteret CSR i rammeaftale 18.01 Rengøringsservice? 30. september 2013 2 Agenda 1. Kort om rammeaftalens opbygning 2. Krav til leverandører (prækvalifikation) 3. Kundens

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Dansk Forening for Udbudsret, København, den 20. maj 2009 Oversigt I. Hvad er sociale klausuler? II. Er sociale

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 67.388

Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 67.388 Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 67.388 (H.P. Rosenmeier, Lykstoft Larsen, Viggo Olesen) 18. september 1998 K E N D E L S E Foreningen af Rådgivende Ingeniører (selv) mod Frederiksberg Kommune (advokat Charlotte

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610 easj@easj.dk www.easj.dk Indkøbspolitik Indhold Overordnede formål med indkøbspolitikken... 02 Indkøbspolitiske mål... 02 Organisering... 03 Centralt indgåede aftaler...

Læs mere

Oversigt over Forsvarets Materieltjenestes indkøb i 2012

Oversigt over Forsvarets Materieltjenestes indkøb i 2012 Bilag 7 til FMT skr. 2013/004236-508906 af 07. august 2013. Oversigt over Forsvarets Materieltjenestes indkøb i 2012 1. INDLEDNING Forsvarets Materieltjeneste har på baggrund af en gennemgang af lister

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER. Udenrigsudvalget Samråd AX, AY og AZ den 24. august 2016

DET TALTE ORD GÆLDER. Udenrigsudvalget Samråd AX, AY og AZ den 24. august 2016 Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt Taleseddel DET TALTE ORD GÆLDER Udenrigsudvalget Samråd AX, AY og AZ den 24. august 2016 URU samrådsspørgsmål AX Spørgsmålet

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune

Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune Udbud Arbejdsklausuler 1 Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune 1. Indledning På foranledning af Udvalget for Miljø og Teknik ultimo 2012 blev administrationen bedt om, at

Læs mere

Grønne og bæredygtige indkøb. Bæredygtige indkøb. v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb

Grønne og bæredygtige indkøb. Bæredygtige indkøb. v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb 11-09-2012 Grønne og bæredygtige indkøb Bæredygtige indkøb v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb 1 Grønne og bæredygtige indkøb 2 Program Hvad er bæredygtige

Læs mere

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1 Indkøbspolitik for Hillerød kommune Gældende fra januar 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Formål... 3 2. Overordnede målsætninger og indsatsområder... 3 3. Omfang og afgrænsning... 3 4. Rammebetingelser

Læs mere

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan

Læs mere

Ændringsforslag til Furesø Kommunes udbudspolitik fra Socialdemokratiet og Enhedslisten

Ændringsforslag til Furesø Kommunes udbudspolitik fra Socialdemokratiet og Enhedslisten Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: VLI, MSC Fra: Byrådssekretariatet Dok.nr. 1311 Ændringsforslag til Furesø Kommunes udbudspolitik fra Socialdemokratiet og Enhedslisten 17. december 2007 Sags id: Lisbeth

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

NOTAT FOLKERETLIGE ASPEKTER. ved INDKØB

NOTAT FOLKERETLIGE ASPEKTER. ved INDKØB Peter Lund Meyer Povl Nick Bronstein Partner Partner Peter Leif Vesterdorf Juridisk konsulent, lic. jur. (PhD) Michael Steinicke Juridisk konsulent, PhD, professor Bent Ole Gram Mortensen Juridisk konsulent,

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Att.: Chefkonsulent Pia Ziegler

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Att.: Chefkonsulent Pia Ziegler Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere

Nyt Udbudsdirektiv Væsentlige ændringer. Carina Risvig Hamer Ph.d. adjunkt, Syddansk Universitet Carh@sam.sdu.dk www.udbudslov.dk

Nyt Udbudsdirektiv Væsentlige ændringer. Carina Risvig Hamer Ph.d. adjunkt, Syddansk Universitet Carh@sam.sdu.dk www.udbudslov.dk Nyt Udbudsdirektiv Væsentlige ændringer Carina Risvig Hamer Ph.d. adjunkt, Syddansk Universitet Carh@sam.sdu.dk www.udbudslov.dk Modernisering af udbudsdirektiverne 27. Januar 18. april 2011: Kommissionens

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud.

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud. Til Skanderborg Kommune FOA Silkeborg-Skanderborg takker Skanderborg Kommune for henvendelsen vedrørende input i forbindelse med kommunens Standard for brug af arbejdsklausuler i forbindelse med udbud.

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032463 (Poul Holm, Stephan Falsner) 12. juni 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032463 (Poul Holm, Stephan Falsner) 12. juni 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032463 (Poul Holm, Stephan Falsner) 12. juni 2013 K E N D E L S E Køge Boglade v/ Erik Nielsen (advokat Kåre Wanscher, København) mod Køge Kommune (advokat Povl Nick

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Vejledning til indkøbspolitikken

Vejledning til indkøbspolitikken Vejledning til indkøbspolitikken Særligt om varer, tjenesteydelser og IT-systemer Målsætninger Der henvises til Ringkøbing-Skjern Kommunes indkøbspolitik 2016. Ringkøbing-Skjern Kommune har en målsætning

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Gennemgang af ny bekendtgørelse vedr. udbudsdirektivet og ændringer til Lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv.

Gennemgang af ny bekendtgørelse vedr. udbudsdirektivet og ændringer til Lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv. Gennemgang af ny bekendtgørelse vedr. udbudsdirektivet og ændringer til Lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv. Peter Dann Jørgensen Bender von Haller Dragsted København, den 15. juni 2011 www.bvhd.dk

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet om den bagudrettede virkning af EU-domstolens dom C-318/13

Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet om den bagudrettede virkning af EU-domstolens dom C-318/13 NOTAT Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet om den bagudrettede virkning af EU-domstolens dom C-318/13 Baggrund Ved dom af 3. september 2014 i sag C-118/13, X, EU: C: 2014: 2133 (herefter

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

12. marts 2015 1. Velkommen til workshop om: Den nye udbudslov: Funktionsudbud og TCO-betragtninger

12. marts 2015 1. Velkommen til workshop om: Den nye udbudslov: Funktionsudbud og TCO-betragtninger 12. marts 2015 1 Velkommen til workshop om: Den nye udbudslov: Funktionsudbud og TCO-betragtninger 12. marts 2015 2 Det totaløkonomiske perspektiv Sandie Nøhr Nielsen Udbudsjurist & TCO-ansvarlig Livscyklusomkostninger

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk BAGGRUND

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb. Case: Skolemadsemballage i KK

Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb. Case: Skolemadsemballage i KK Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb Case: Skolemadsemballage i KK Johannes Michelsen, Udbudsjurist (Cand.merc.jur) Sundhed og Indkøb, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Skolemadsemballage

Læs mere

sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland POLITIK FOR SOCIALE KLAUSULER OG ARBEJDSKLAUSULER I REGION SJÆLLAND Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland 1 Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som

Læs mere