Første MOCESbog - historien om digital signatur og NemIDs udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Første MOCESbog - historien om digital signatur og NemIDs udvikling"

Transkript

1 WHITEPAPER Første MOCESbog - historien om digital signatur og NemIDs udvikling Produktive signaturløsninger med visioner Signaturgruppen har markedets stærkeste kombination af kompetencer og innovative produkter indenfor sikkerhed og digital signatur. Signaturgruppen har deltaget i hele forløbet omkring udviklingen af OCES digital signatur, og har både visionerne og de tilhørende praktiske løsninger til at realisere potentialet i en produktiv og sikker signatur infrastruktur i Danmark. Ring og lad os finde ud af hvordan vi kan hjælpe jer. Hvor længe har I råd til at vente?

2 Første MOCESbog - et whitepaper fra Signaturgruppen Af Morten Storm Petersen Skabelsesberetningen i Første Mosebog starter med teksten I begyndelsen. Vi, der arbejder indenfor ITfagverdenen, kan næppe tilkomme en højstemthed, som titlen antyder, men for de af os, der har arbejdet med digital signatur og Offentlige Certifikater til Elektroniske Services (OCES) og herunder medarbejdercertifikater (MOCES), kunne den valgte titel vel godt være en humoristisk overskrift for et whitepaper, som har som ambition at gennemgå lidt af forhistorien for, hvordan digital signatur og NemID er endt med at se ud, sådan som den gør her i starten af 2014 i Danmark. Whitepaperet tager sin inspiration fra en præsentation, som forfatteren holdt sammen med Palle Sørensen fra det daværende IT- og Telestyrelsen ved Dansk ITs sikkerhedskonference januar Digital Signatur og NemID er resultatet af en længere rejse startende med digital signatur pilotprojekterne i Det er en rejse, som især har været drevet af stat, amter/regioner og kommuner for at kunne understøtte digital forvaltning af borgere og virksomheder. Indholdsfortegnelse 1. Forløbet fra 1999 og til første generation af digital signatur (OCES1) 3 2. En standardiseringsproces med udfordringer 5 3. OCES infrastrukturen 8 4. POCES, MOCES, VOCES og FOCES signaturens mange varianter Foranalyse og udbud af OCES OCES2-aftalen og NemID-løsningerne OCES3 16 2

3 1. Forløbet fra 1999 og til første generation af digital signatur (OCES1) Der var op igennem 1990 erne store forhåbninger til anvendelsen af digital signatur, især baseret på RSAsikkerhedsalgoritmerne. Området gennemgik en stærk teknisk standardisering, og lovgiverne i Europa lagde sig også i selen for at følge med udviklingen. Dette resulterede blandt andet i EU direktivet om digital signatur 1 dateret 13. december Her kan man blandt andet læse: Electronic communication and commerce necessitate " electronic signatures" and related services allowing data authentication. The interoperability of electronic-signature products should be promoted Udover digital forvaltning var elektronisk handel altså også et af de tiltænkte virkeområder for digital signatur. EU-direktivet blev implementeret i dansk lov pr. 1. oktober 2000 ved Lov om elektroniske signaturer 2. Der gives i øvrigt en fin oversigt over juraen bag den digitale signatur på hjemmesiden NemID.nu 3. På samme hjemmeside findes en grundig gennemgang af Historien om digital signatur 4, som gengives i denne boks: Historien om digital signatur Historien om den digitale signatur - og dens efterfølger NemID - starter allerede i Pilotprojekter, lov og rammeaftale I 1999 gennemførte det daværende Forskningsministerium ni pilotprojekter med digitale signaturer. De offentlige myndigheder og Forskningsministeriet fik værdifulde erfaringer, og markedets aktører blev ansporet til at levere digitale signaturer. Efter pilotprojekterne blev der sammen med Statens og Kommunernes Indkøbsservice, KL og Amtsrådsforeningen udarbejdet en rammeaftale om levering af kvalificerede certifikater. Loven om elektroniske signaturer trådte i kraft 1. oktober Loven og rammeaftalen skulle stimulere markedet til øget anvendelse af digitale signaturer. Det lykkedes dog ikke at stimulere markedet, idet der var en række barrierer. Omkostningerne ved at benytte de eksisterende tilbud var relativt store i forhold til udbuddet af internettjenester, der kunne 1 2 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= https://www.nemid.nu/dk-da/digital_signatur/juraen_bag_digital_signatur/ 4 https://www.nemid.nu/dk-da/digital_signatur/historien_om_digital_signatur/ 3

4 håndtere en digital signatur. Det hang bl.a. sammen med loven og de tilhørende bekendtgørelser, der stiller krav om personligt fremmøde, skærpede ansvarsforhold og anvendelse af hardware løsninger. Markedets forretningsmodeller fungerede ikke, især fordi man som borger selv skulle betale for sin digitale signatur. Hertil kom manglende standardisering og ringe interoperabilitet på tværs af markedets tilbud. Projektkonkurrence Den daværende regering ønskede at nedbryde de identificerede barrierer. Det daværende Videnskabsministerium igangsatte derfor to aktiviteter i foråret 2002: Et EU-udbud gennemført som projektkonkurrence med efterfølgende udbud efter forhandling, og en standardiseringsproces for Offentlig Certifikater til Elektroniske Services (OCES). Der blev i foråret 2002 udskrevet en projektkonkurrence. Ideen var at få afdækket mulige forretningsmodeller og at få de eksisterende leverandørers applikationer og infrastrukturer i spil. Målet med projektkonkurrencen var, at borgerne skulle have ét certifikat til offentlige tjenester på internettet, hvor der kræves anvendelse af digital signatur. Ministeriet ville undgå den situation, hvor borgerne skulle have flere forskellige certifikater fra flere nøglecentre for at kunne benytte den elektroniske borgerbetjening. Det var ønsket, at et OCES-certifikat skulle give adgang til ydelser i både stat, amt og kommuner, og at det private erhvervsliv kunne drage nytte af den infrastruktur, der blev etableret. Fem leverandører blev prækvalificeret, hvoraf de fire afleverede projektforslag i efteråret Tre af disse blev kåret som vindere af projektkonkurrencen. På baggrund af projektforslagene blev der udarbejdet en kravspecifikation til udbud efter forhandling, som de tre vindere af projektkonkurrencen kunne byde ind på. Det gjorde et konsortium bestående af PBS A/S, DM Data A/S og KMD A/S samt TDC. Efter forhandlingerne skrev det daværende Videnskabsministerium den 6. februar 2003 kontrakt med TDC. Standardiseringsprocessen for OCES Standardiseringsprocessen skulle sikre interoperationalitet, og at OCES levede op til internationale standarder. For at sikre accept fra markedet var standarden i høring både i offentligt og privat regi. Standarden blev godt modtaget både i den offentlige og private sektor. OCES-certifikaterne stillede ikke krav om personligt fremmøde ved udlevering af certifikatet, og certifikatet var tillige softwarebaseret. Det betød, at det kunne produceres og bruges billigere end tilsvarende hardwarebaserede certifikater. Certifikatet garanterer, at certifikatindehaveren har den identitet, der fremgår af certifikatet. 4

5 OCES-certifikatet kan principielt anvendes til al kommunikation mellem myndigheder og mellem myndigheder og virksomheder eller borgere. OCES-certifikater kan også med fordel bruges i den private sektor. Certifikatpolitikkerne udgør en fælles offentlig standard, der regulerer udstedelsen og anvendelsen af den digitale OCES-signatur. De beskriver de retningslinjer, der gælder for udstedelsen af certifikater. Certifikatpolitikkerne udstikker endvidere det sikkerhedsniveau, der som minimum skal overholdes, hvis certifikatudbyderne vil være OCES-CA. Der findes i dag følgende OCES-certifikatpolitikker: - Personcertifikat - Medarbejdercertifikat - Virksomhedscertifikat - Funktionscertifikat Certifikatpolitikkerne har været revideret flere gange 2. En standardiseringsproces med udfordringer Standardiseringsprocessen for OCES forankredes tilbage i slutningen af 1990 erne hos Danske Standard i Charlottenlund. Der blev nedsat en arbejdsgruppe kaldet Forum for Digital Signatur, hvor leverandører og pilotdeltagere i fællesskab foreslog tekniske standarder på områder, hvor der på det tidspunkt ikke var oplagte internationale standarder eller erfaringer at pege på. Et af de problemområder, som gav virkelig mange og lange diskussioner, var håndteringen af CPR-nummer i relation til certifikater. CPR-nummer er en nødvendig information for, at især offentlige tjenester kan identificere brugerne i forhold til egne data, men på den anden side følte man, dengang som nu, et behov for at holde borgernes CPR-numre hemmelige, på grund af de måder hvorpå CPR-numre i andre sammenhænge bliver brugt som autentifikation eller adgangsnøgle. Der blev fremført mange forskellige tekniske løsningsforslag til indkodning af CPR-nummer på en hemmelig måde i de offentligt tilgængelige certifikater, men på grund af det forholdsvis lille antal gyldige CPR-numre blev disse alle opgivet på grund af risikoen for udtømmende søgning. I sidste ende blev det besluttet af det daværende Forskningsministerium at lave et neutralt løbenummer (PID) i certifikaterne og en tilhørende online PID/CPR opslagstjeneste, hvor offentlige tjenester har lov til at få udleveret det CPR-nummer, der hører til certifikatet. Private tjenester skal indhente CPR-nummeret fra brugeren selv, som dermed selv udleverer CPR-nummeret, hvorefter tjenesten kan få bekræftet sammenhængen mellem CPR-nummer og certifikat i PID/CPR tjenesten. Det er disse metoder, som anvendes i dag. Selve indholdet af OCES certifikater blev også fastlagt i denne proces, hvor man valgte at lægge så få informationer som muligt i selve certifikatet, for at mindske behovet for at besvære brugerne med opdatering af 5

6 certifikatet, hvis indholdet ændrede sig. Dermed blev det overladt til de digitale tjenester, der tilbydes brugerne, at tilvejebringe og vedligeholde yderligere oplysninger om brugeren såsom rettigheder, roller, postadresser eller hvad man ellers kunne tænke sig at vide om brugeren. I første generation af OCES blev der mulighed for, at brugerne kunne vælge at få adresse i certifikatet, få certifikatet optaget i en offentlig certifikatdatabase samt vælge at optræde under pseudonym, sådan at folkeregisternavnet ikke fremgår af certifikatet, men derimod blot tekststrengen Pseudonym. Pilotprojekterne i 1999 baserede sig meget på tankerne fra EU med smartcard teknologi og kvalificerede certifikater, som skulle udstedes ved fysisk identifikation af brugerne. Projekterne viste egentligt, at smartcard teknologien ikke var hverken moden eller brugervenlig nok til udrulning til borgere og virksomheder på daværende tidspunkt. Der var ellers stor opbakning og deltagelse fra markedsdeltager og brugerorganisationer, som nedenstående skema fra evalueringen af pilotprojektet viser: Fig: Deltagere i pilotprojektet 1999 Og problemerne var talrige, som nedenstående oversigt lakonisk konstaterer 6

7 Fig: Opsamling på problemtyper i pilotprojekterne 1999 Første offentlige aktivitet på området efter pilotprojekterne blev, som beskrevet ovenfor i Historien om digital signatur etableringen af en SKI-aftale. Leverandører på denne aftale var Cryptomathic, IBM, KMD og TDC. Både KMD og TDC etablerede som kvalificerede certificeringscentre et samarbejde med Post Danmark om udlevering af kvalificerede certifikater fra posthusene. Fig: Posthuse som kunne udstede kvalificeret digital signatur i

8 Én af erfaringerne efter SKI aftalen var, at der grundlæggende behøvedes en modtager betaler forretningsmodel, da motivationen for digitalisering primært fandtes hos modtagerne, altså myndighederne, imens de enkelte borgere ikke var motiverede for at gå på posthuset og købe en signatur selv. Man kan med nogen ret mene, at digital signatur-teknologien (PKI) gennemgik Gartners hypekurve med tilhørende begejstring efterfulgt af desillusion for efterfølgende forhåbentlig at havne på et produktivitetsniveau hvor fokus på den bagvedliggende teknologi forsvinder. Fig: Digital signatur tolket ind på Gartners hypekurve. Som det er vist i hypekurven, var de mest udbredte offentlige identifikationsmekanismer tilbage i starten af 00 erne henholdsvis tastselvkoden fra Skat og fælles pinkode fra KMD. Begge løsninger havde et langt liv, parallelt med at digital signatur voksede sig stærkere, og udgjorde sammen med en konkurrerende løsning fra PBS kaldet Net-ID de største konkurrenter i, hvad nogle medier dramatisk kaldte signatur-krigen tilbage i OCES infrastrukturen Forløbet endte altså med en projektkonkurrence i Forfatteren af denne artikel havde fornøjelsen af at være løsningsarkitekt og efterfølgende ansvarlig for OCES1 implementering og drift hos TDC i perioden Projektkonkurrencen og den vindende løsning fra TDC var nødt til at fjerne en række forhindringer i markedet, som illustreret her: 8

9 Fig: Mange forskellige forudsætninger for at lykkes med OCES1 OCES digital signatur var en softwarebaseret løsning, hvor man i stil med netbankernes sikkerhedsløsninger på det tidspunkt opbevarer en privat signeringsnøgle på brugerens harddisk. Visuelt oplevede brugeren at have en særlig software og tilhørende brugsdialoger, som illustreret herunder Fig: Egenskaber for OCES Rent teknisk skulle OCES1 signaturen fungere med den standardsoftware og de operativsystemer, som var udbredt i markedet på dette tidspunkt. 9

10 Fig: Interoperabilitet på klient PC Især i startfasen var der meget stor fokus på understøttelse af standardsoftware, som anvendtes hos brugeren i forvejen, særligt browserne Firefox og Internet Explorer. Senere blev man nødt til at erkende, at det var sikrere at få brugeren til at installere særligt software, som beskyttede signaturen, end at vejlede brugerne i selv at konfigurere denne beskyttelse i deres eksisterende software. Der var stor opmærksomhed omkring den nye digitale signatur fra pressens side. Her nogle overskrifter fra foråret 2003: 6/2 TDC skal levere Digital signatur 10/2 Digital Signatur med OpenSource 12/2 Sander kaldt i samråd om IT-signatur (hvorfor TDC) 11/ Danskere har fået Digital Signatur (ToldSkat) 31/ udelukket fra digital signatur (adressebeskyttelse) 9/7 København indfører digital signatur 11/7 Digital signatur til blinde Efter en periode blev pressens primære fokus dog rettet imod udbredelseshastigheden. 10

11 Fig: Udbredelseshastighed for POCES1 pressens fokusområde Denne fokus på udbredelseshastigheden skyldtes især, at der var knyttet en kommerciel bonusaftale på TDC s kontrakt. Målsætningen var at nå 1,3 mio. brugere i 2007, og allerede sommer 2004 var ambitionen brugere imod de ca brugere, som blev realiseret jf. grafen ovenfor. Det betød, at udrulningen haltede efter målene i alle årene. Der skete en hastig og innovativ produktudvikling af OCES1 infrastrukturen fra 2003 til 2006 i takt med at de praktiske erfaringer og nye behov viste sig. Af større nyskabelser kan nævnes: Mulighed for OCES certifikater for unge mellem 15 og 18 år. Tvungen brug af stærkt password til aktivering af signaturen i de forskellige browsere. Signatur leveret på CD-rom og USB-stick. Mulighed for straksudlevering af signatur fra borgerservices i kommuner. Udstedelse til borgere med adressebeskyttelse eller bosiddende i udlandet. Bedre løsninger til blinde og svagtseende. Opensource softwarekomponenter (opensign og openlogon) til tjenesteudbydere. Straksudstedelse med Tastselv kode, medarbejder bredbånds installationsadresse eller voice response løsning. Specielt hindringerne for borgernes bestilling af signatur blev søgt mindsket igennem forskellige sikre metoder for identifikation af brugerne, uden at de behøvede at vente på et PIN-brev sendt til folkeregisteradressen. 11

12 4. POCES, MOCES, VOCES og FOCES signaturens mange varianter Der blev med første generation af digital signatur etableret tre certifikatpolitikker til forskellige formål og brugergrupper. Personsignatur (POCES): Autentifikation af private personer. Obligatorisk tilknytning af CPR-nummer til PID-nummer i certifikat. Krav om manuel brugerautentifikation ved hver signaturafgivelse. Mulighed for pseudonym, optionel adresse i certifikat og optionel optagelse i offentlig adressebog (LDAP katalog). Hvis der er et navn i certifikatet, er dette folkeregisternavnet på udstedelsestidspunktet. Medarbejdersignatur (MOCES): Autentifikation af personer tilknyttet et CVR-nummer. CVR nummer og organisationsnavn i certifikat. Krav om manuel brugerautentifikation ved hver signaturafgivelse. Optionel adresse i certifikat og optionel optagelse i offentlig adressebog (LDAP katalog). Optionel tilknytning af CPR-nummer. Navnet i certifikat inddateres af organisationens lokale administrator, så der kan ikke forventes en ensartet kvalitet af dette. Virksomhedssignatur (VOCES): Autentifikation af organisationer. CVR-nummer og organisationsnavn i certifikat. Ikke krav om manuel brugerautentifikation ved hver signaturafgivelse. Optionel adresse i certifikat og optionel optagelse i offentlig adressebog (LDAP katalog). Navnet i certifikat inddateres af organisationens lokale administrator, så der kan ikke forventes en ensartet kvalitet af dette. I forbindelse med indførelsen af Nemhandel og ønsket om at kunne udbrede sikker kommunikation billigt til en stor mængde faktureringsinstallationer, blev det besluttet at indføre en fjerde certifikatpolitik for funktionssignatur, som en billigere lillebror til virksomhedssignatur. 12

13 5. Foranalyse og udbud af OCES Da der i skulle træffes beslutning om en afløser for OCES1, var udbredelsen og anvendelsen dog så stor (op mod én mio. brugere), at der ikke var tvivl om, at der skulle efterspørges en afløser som kunne fortsætte ad samme udviklingsvej for det offentlige. Før udbuddet af OCES2 blev der gennemført en intern fællesoffentlig foranalyse med deltagere fra stat, regioner og kommuner. Resultaterne af foranalysen kunne aflæses i det udbudsmateriale, som blev anvendt for OCES2. Primære tildelingskriterier var økonomi, sikkerhed samt brugervenlighed og mobilitet. Tildelingskriterier fra udbuddet om OCES2 - lettere forsimplet: 1. Løsningens økonomi 2. Sikkerhed 3. Brugervenlighed og mobilitet 4. Det offentlige som tydelig afsender 5. Fremme udbredelsen 6. Funktionalitet mindst som i OCES1 7. Kontinuitet for tjenester og enkel migrering for brugere 6. OCES2-aftalen og NemID-løsningerne Udbuddet resulterede i en ny kontrakt for OCES2, leveret af det PBS-ejede Nets DanID. Dette firma overtog under udbuddet den eksisterende produktionsplatform fra TDC sammen med den gruppe af medarbejdere, der drev denne. Fig: NemID personsignaturen i OCES2 aftalen 13

14 OCES2-løsningerne indeholdt blandt andet en ny teknisk løsning for central opbevaring af private signeringsnøgler for borgere, med autorisation af autentifikation og signering ved hjælp af det berømte og berygtede papkort. Dette papkort muliggjorde desuden en sikkerhedsløsning dækkende både offentlige tjenester og netbanker, som af borgerne opfattes som én løsning, selvom der teknisk set er to forskellige sikkerhedsmodeller omme bagved. Fig: De to tekniske løsninger bag NemID til OCES og netbanker (Slide fra DanID) Én af årsagerne til de to forskellige tekniske sikkerhedsmodeller var et ønske fra bankerne om at anvende korttids certifikater og nøgler, som kun lever under selve banktransaktionen, imens den offentlige digitale forvaltning, og den opstøttende standardisering og lovgivning, arbejder med certifikater, som lever i to-tre år. De to forskellige tekniske løsninger har i praksis blandt andet bevirket, at netbankernes og det offentliges understøttelse af mobile devices har udviklet sig i forskellige spor, ligesom netbankerne har haft flere frihedsgrader i forhold til kun at autentificere brugere på basis af NemID bruger-id og password. Der er også med NemID og OCES2 understøttelse af standard softwarepakker og forskellige operativsystemer jf. nedenstående. I praksis er den dominerende anvendelse dog implementeret af en java applet i de gængse browsere. 14

15 Fig: Understøttelse af standard softwareapplikationer i NemID (Slide fra DanID) Med OCES2 aftalen koblede den offentlige digitale signatur sig på netbanktoget. Dette førte til en hurtig udbredelse med fuld dækning af målgrupperne for digital forvaltning. Fig: Udrulning af NemID fra sommer 2010 (Slide fra DanID) 15

16 7. OCES3? OCES2 aftalen med Nets DanID løber til sommer 2015 med mulighed for at forlænge med to gange et år, altså frem til sommer Baseret på erfaringerne omkring udbud af OCES2 skal arbejdet med at forberede udbuddet af en afløser nok påbegyndes tidligere, end man måske lige regner med. Ved designet af den tekniske infrastruktur til OCES2 vægtede kravene til brugervenlighed og mobilitet meget højt. På disse områder har løsningen da også, trods kritik, fået stor succes, med effektiv udbredelse til hele målgruppen for digital forvaltning. Hensynet til sikkerhed vægtede også meget højt. Den grundlæggende arkitektur med en centralt opbevaret privat nøgle, som understøtter høj mobilitet, medfører dog også indbyggede udfordringer omkring realtime phishing, hvor brugere lokkes til at signere noget forkert, samt single point of failure, hvor den centrale infrastruktur lægges ned af fejl eller DDOS angreb. Begge dele er set demonstreret i praksis siden introduktionen. Da løsningen blev designet tilbage i 2008, var det dominerende sikkerhedsproblem hos private, at deres computere blev hacket og netbankerne angrebet derigennem. Særligt var Windows XP udsat for denne type angreb, imens de senere Windows-versioner viste større robusthed. Dette førte dog blot til angreb via andre sårbare softwarekomponenter på disse operativsystemer. Den valgte løsning, med en engangskode og en central nøgle, gav nogle muligheder for at gøre denne type angreb på brugerens PC vanskeligere og blandt andet forudsætte et angreb i realtid. Grundlæggende er der dog også med engangskoderne behov for, at brugernes computere er sikre, så brugerne kan stole på, hvad der vises på skærmen. Det offentlige står overfor en vigtig opgave med at afklare ønsker og krav til den næste generation. Herunder kan også ligge overvejelser omkring ejerskab af denne stadig vigtigere infrastruktur og minimering af de problematikker, der hører til at udskifte hele løsningen regelmæssigt! Som overgangen til OCES2 har vist, var det på ingen måde enkelt at udskifte digital signatur-løsninger og leverandører, og i takt med at anvendelsesområderne og afhængighederne øges, bliver det ikke lettere. Andre lande i Norden og Europa har haft meget forskellige forløb omkring udviklingen af deres digitale signaturer. Generelt set har Europa været meget fokuserede på ID-kort-lignende chipkortløsninger med billede på, hvor det typisk er vanskeligere at få antallet af elektroniske transaktioner til at stige, imens landene i Norden har været kampplads for banker, postvæsen og teleudbydere som nogle af de centrale interessenter i at etablere digital signatur løsninger med forskellige tekniske løsninger som basis. Set i det lys har Danmark nok haft en forholdsvis pragmatisk og kosteffektiv historik på dette område indtil nu, med en udrulning og et aktivitetsniveau, som vi bestemt ikke behøver at skamme os over. Således opmuntret ønskes alle gode kræfter god arbejdslyst med videreudviklingen af den digitale signatur i Danmark! Morten Storm Petersen, direktør i Signaturgruppen. 16

Historien om den digitale signatur fra Dybkærrapporten til NemID.

Historien om den digitale signatur fra Dybkærrapporten til NemID. Historien om den digitale signatur fra Dybkærrapporten til NemID. Dansk Datahistorisk Forening mandag den 23. marts 2015, kl. 19.30 af Palle H Sørensen Fhv. centerleder i IT- og Telestyrelsen, ingeniør

Læs mere

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard IT- og Telestyrelsen December 2002 Resumé Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udarbejdet en ny fælles offentlig standard

Læs mere

Medarbejdersignatur - sådan gør organisationerne i dag. Morten Storm Petersen Signaturgruppen A/S morten@signaturgruppen.dk

Medarbejdersignatur - sådan gør organisationerne i dag. Morten Storm Petersen Signaturgruppen A/S morten@signaturgruppen.dk Medarbejdersignatur - sådan gør organisationerne i dag Morten Storm Petersen Signaturgruppen A/S morten@signaturgruppen.dk Min baggrund Etablerede TDC s certificeringscenter 1998-2006 Modtog Dansk IT s

Læs mere

Termer og begreber i NemID

Termer og begreber i NemID Nets DanID A/S Lautrupbjerg 10 DK 2750 Ballerup T +45 87 42 45 00 F +45 70 20 66 29 info@danid.dk www.nets-danid.dk CVR-nr. 30808460 Termer og begreber i NemID DanID A/S 26. maj 2014 Side 1-11 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Introduktion til NemID og Tjenesteudbyderpakken

Introduktion til NemID og Tjenesteudbyderpakken Nets DanID A/S Lautrupbjerg 10 DK 2750 Ballerup T +45 87 42 45 00 F +45 70 20 66 29 info@danid.dk www.nets-danid.dk CVR-nr. 30808460 Introduktion til NemID og Tjenesteudbyderpakken Nets DanID A/S 11. april

Læs mere

NemID DataHub adgang. morten@signaturgruppen.dk & jakob@signaturgruppen.dk. Doc. 25538-12, sag 10/3365

NemID DataHub adgang. morten@signaturgruppen.dk & jakob@signaturgruppen.dk. Doc. 25538-12, sag 10/3365 NemID DataHub adgang morten@signaturgruppen.dk & jakob@signaturgruppen.dk Agenda Funktionaliteten og brugeroplevelsen Arkitekturen og komponenterne bag NemID og digital signatur Datahub token Pause Udvikling

Læs mere

Undgå driftsafbrydelser på grund af udløbet virksomheds- eller funktionssignatur

Undgå driftsafbrydelser på grund af udløbet virksomheds- eller funktionssignatur Side 1 af 5 Vejledning 2. august 2013 NITRI Undgå driftsafbrydelser på grund af udløbet virksomheds- eller funktionssignatur Indholdsfortegnelse Formål...2 Virksomhedssignatur...2 Funktionssignatur...3

Læs mere

En trin-for-trin forklaring af bestilling og aktivering af NemID

En trin-for-trin forklaring af bestilling og aktivering af NemID En trin-for-trin forklaring af bestilling og aktivering af NemID Generelt om anskaffelse af NemID Foregår i to trin: Bestilling og aktivering på nemid.nu Du skal have gyldigt kørekort eller pas Efter bestilling

Læs mere

Løsningsbeskrivelse for log-in og signering med NemID. Valg af målgruppe og navigation omkring NemID på jeres tjeneste.

Løsningsbeskrivelse for log-in og signering med NemID. Valg af målgruppe og navigation omkring NemID på jeres tjeneste. Løsningsbeskrivelse for log-in og signering med NemID Valg af målgruppe og navigation omkring NemID på jeres tjeneste. Om dette dokument Indhold I dette dokument kan du finde en overordnet løsningsbeskrivelse

Læs mere

Anbefalinger til interaktionsdesign og brugervalg af applet

Anbefalinger til interaktionsdesign og brugervalg af applet Nets DanID A/S Lautrupbjerg 10 DK 2750 Ballerup T +45 87 42 45 00 F +45 70 20 66 29 info@danid.dk www.nets-danid.dk CVR-nr. 30808460 Anbefalinger til interaktionsdesign og brugervalg af applet Nets DanID

Læs mere

Artikel om... Digital signatur. OpenOffice.org

Artikel om... Digital signatur. OpenOffice.org Artikel om... Digital signatur OpenOffice.org Rettigheder Dette dokument er beskyttet af Copyright 2005 til bidragsyderne, som er oplistet i afsnittet Forfattere. Du kan distribuere og/eller ændre det

Læs mere

Maj 2012. Peter Kristiansen, pkris@nets.eu

Maj 2012. Peter Kristiansen, pkris@nets.eu Overgang til NemID til erhverv Maj 2012 Nets DanID A/S Peter Kristiansen, pkris@nets.eu NemID til erhverv 1. Opgaven vi står over for 2. De indledende øvelser 3. Sådan forløber migreringen 4. Problemer

Læs mere

Standardvilkår for modtagelse af OCES-certifikater fra Nets DanID. (NemID tjenesteudbyderaftale [NAVN på NemID tjenesteudbyder indsættes])

Standardvilkår for modtagelse af OCES-certifikater fra Nets DanID. (NemID tjenesteudbyderaftale [NAVN på NemID tjenesteudbyder indsættes]) Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup T +45 87 42 45 00 F +45 70 20 66 29 www.nets.eu CVR-nr. 30808460 P. 1-11 Standardvilkår for modtagelse af OCES-certifikater fra Nets DanID (NemID tjenesteudbyderaftale

Læs mere

ARBEJDSGANGSBESKRIVELSER FOR OFFENTLIG RA FUNKTION

ARBEJDSGANGSBESKRIVELSER FOR OFFENTLIG RA FUNKTION DanID A/S Lautrupbjerg 10 DK - 2750 Ballerup T +45 87 42 45 00 F +45 70 20 66 29 info@danid.dk www.danid.dk CVR-nr. 30808460 ARBEJDSGANGSBESKRIVELSER FOR OFFENTLIG RA FUNKTION 14. oktober 2010 P. 1-17

Læs mere

Forbruger login med NemID Til forbrugsdata på DataHub

Forbruger login med NemID Til forbrugsdata på DataHub Forbruger login med NemID Til forbrugsdata på DataHub 2. maj 2012 JHH Testdrejebog Udført for: Energinet Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Steen Jungdal Udført af: Signaturgruppen A/S IT-huset Åbogade

Læs mere

En teknisk introduktion til NemHandel

En teknisk introduktion til NemHandel En teknisk introduktion til NemHandel 02. december 2014 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 STANDARDER... 4 OIOUBL e-handelsstandard... 4 OIORASP - transportprotokol... 5 BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF

Læs mere

JENS KOLDBÆK Borger på nettet for seniorer

JENS KOLDBÆK Borger på nettet for seniorer JENS KOLDBÆK Borger på nettet for seniorer INDHOLDSFORTEGNELSE Bliv en del af det digitale Danmark... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør KAPITEL ET... 9 Godt i gang som digital borger NemID...11 Bestil

Læs mere

Kort og godt om NemID. En ny og sikker adgang til det digitale Danmark

Kort og godt om NemID. En ny og sikker adgang til det digitale Danmark Kort og godt om NemID En ny og sikker adgang til det digitale Danmark Hvad er NemID? NemID er en ny og mere sikker løsning, når du skal logge på offentlige hjemmesider, dit pengeinstitut og private virksomheders

Læs mere

Certifikatpolitik for NemLog-in

Certifikatpolitik for NemLog-in Side 1 af 9 7. november 2012 Certifikatpolitik for NemLog-in Version 1.2 Dette dokument beskriver certifikatpolitikken for NemLog-in løsningen. Politikken definerer hvilke typer certifikater, der må anvendes

Læs mere

Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen

Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK 2750 Ballerup T +45 44 68 44 68 F +45 44 86 09 30 www.nets.eu Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen

Læs mere

Digital Signatur Sikker brug af digital signatur

Digital Signatur Sikker brug af digital signatur Digital Signatur IT- og Telestyrelsen December 2002 Resumé Myndigheder, der ønsker at indføre digital signatur, må ikke overse de vigtige interne sikkerhedsspørgsmål, som teknologien rejser. Det er vigtigt,

Læs mere

Brugervejledning. Generering af nøgler til SFTP-løsningen vedrørende. datakommunikation med Nets. Nets A/S - versionsdato 28.

Brugervejledning. Generering af nøgler til SFTP-løsningen vedrørende. datakommunikation med Nets. Nets A/S - versionsdato 28. Nets A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK-2750 Ballerup T +45 44 68 44 68 F +45 44 86 09 30 www.nets.eu CVR-nr. 20016175 Brugervejledning Generering af nøgler til SFTP-løsningen vedrørende datakommunikation

Læs mere

Vejledning til SmartSignatur Proof Of Concept

Vejledning til SmartSignatur Proof Of Concept Vejledning til SmartSignatur Proof Of Concept Version 0.9.1 15. marts 2013 Indhold Vejledning til SmartSignatur Proof Of Concept... 1 Hvad er en medarbejdersignatur... 3 Juridiske aspekter ved brug af

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Specifikationsdokument for LDAP API

Specifikationsdokument for LDAP API Nets DanID A/S Lautrupbjerg 10 DK 2750 Ballerup T +45 87 42 45 00 F +45 70 20 66 29 info@danid.dk www.nets-danid.dk CVR-nr. 30808460 Specifikationsdokument for LDAP API DanID A/S 5. juni 2014 Side 1-15

Læs mere

Fælles testmiljøer. Dato: 29.07.2014 Version: 1.2. - Vejledning til oprettelse og vedligehold af testcertifikater

Fælles testmiljøer. Dato: 29.07.2014 Version: 1.2. - Vejledning til oprettelse og vedligehold af testcertifikater Fælles testmiljøer National Sundheds-IT www.nsi.dk - Vejledning til oprettelse og vedligehold af testcertifikater Islandsbrygge 39 Dato: 29.07.2014 Version: 1.2 Udarbejdet af: NSI 2300 København S Version

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

TDCs Signaturserver. 11/05 - Version 1.0 2005 TDC Erhverv Sikkerhed og certifikater

TDCs Signaturserver. 11/05 - Version 1.0 2005 TDC Erhverv Sikkerhed og certifikater TDCs Signaturserver Side 2 Indhold Indledning...3 Teknisk projekt... 3 Tekniske forudsætninger... 3 Installation af klienten... 4 Udstedelse af signatur... 4 Anvendelse af signaturen... 6 Eksport af signaturen...

Læs mere

Januar 2012. Version 2.0. OTP-politik - 1 -

Januar 2012. Version 2.0. OTP-politik - 1 - OTP-politik Januar 2012 Version 2.0 OTP-politik - 1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund og formål... 3 1.2. Kildehenvisninger... 3 1.3. Forkortelser... 3 1.4.

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Nets - Medarbejder Signatur

Nets - Medarbejder Signatur Nets - Medarbejder Signatur Nets Direkte Kommunikation Nøgle Bestilling Version: 2.1, Oktober 2013 Continia Software a/s Hjulmagervej 55 DK-9000 Aalborg Denmark Tel. +45 82 30 50 00 Support mail: cm@continia.dk

Læs mere

Elektronisk indberetning til Finanstilsynet. Vejledning i Sikker e-mail

Elektronisk indberetning til Finanstilsynet. Vejledning i Sikker e-mail Elektronisk indberetning til Finanstilsynet Vejledning i Sikker e-mail Finanstilsynet - 7. udgave marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 INTRODUKTION... 1 1.1 Support... 1 2 INFORMATION OM SIKKER E-MAIL... 2

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Vejledning i opsætning af NemHandelsprogrammet

Vejledning i opsætning af NemHandelsprogrammet Vejledning i opsætning af NemHandelsprogrammet Kort om NemHandelsprogrammet Hvis du har et økonomisystem, som kan skabe NemHandelsfakturaer, kan du kombinere økonomisystemet med det gratis NemHandelsprogram,

Læs mere

De fællesoffentlige komponenter: Federativa identitetslösningar, Erfarenheter från Danmark

De fællesoffentlige komponenter: Federativa identitetslösningar, Erfarenheter från Danmark De fællesoffentlige komponenter: Federativa identitetslösningar, Erfarenheter från Danmark Digital post, NemSMS & Fjernprint samt strategien for udvikling af mobile løsninger for Digital post og Min side

Læs mere

NemHandel registreringsvejledning. Navision Stat, INDFAK og Nemkonto. Introduktion. Overblik. Side 1 af 15. ØS/ØSY/CPS 7.

NemHandel registreringsvejledning. Navision Stat, INDFAK og Nemkonto. Introduktion. Overblik. Side 1 af 15. ØS/ØSY/CPS 7. Side 1 af 15 NemHandel registreringsvejledning ØS/ØSY/CPS 7. januar 2015 Navision Stat, INDFAK og Nemkonto Dette dokument beskriver den nødvendig EAN registrering på Nemhandelsregistret via NS NHR WEB

Læs mere

Teknisk beskrivelse af SmartSignatur. - og integration af Nets DanID medarbejdersignatur

Teknisk beskrivelse af SmartSignatur. - og integration af Nets DanID medarbejdersignatur Teknisk beskrivelse af SmartSignatur - og integration af Nets DanID medarbejdersignatur Version 2.4 - marts 2015 Indhold Indledning... 3 SmartSignatur forenkler hverdagen... 3 SmartSignatur overblik...

Læs mere

Bilag 1 Kundens opgavebeskrivelse

Bilag 1 Kundens opgavebeskrivelse Bilag 1 Kundens opgavebeskrivelse Side 2 af 12 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund og formål... 3 1.2. Vision og mål... 3 1.3. Målgruppe... 3 2. Begreber... 4 2.1. Begrebsliste... 4 3. Opgavebeskrivelse...

Læs mere

Kursusgang 3: Digital signatur. Den danske OCESstandard. Målsætning for digital signatur. Signatur (digital & alm. underskrift) Sikkerhedsmål

Kursusgang 3: Digital signatur. Den danske OCESstandard. Målsætning for digital signatur. Signatur (digital & alm. underskrift) Sikkerhedsmål Kursusgang 3: Digital signatur. Den danske OCESstandard. Målsætning for digital signatur Digital Signatur Hashing x.509-certifikater Kvantekryptering Den danske OCES-standard Udveksling af tekst på en

Læs mere

Digital post er ikke det samme som almindelig e-mail. Digital post er modsat e-mails en sikker digital forsendelsesform.

Digital post er ikke det samme som almindelig e-mail. Digital post er modsat e-mails en sikker digital forsendelsesform. Digital Post Vejledning til foreninger m.fl. Center for Kultur, Idræt og Sundhed September 2013 Indledning Slagelse Kommune ønsker at hjælpe foreninger m.fl. godt på vej med Digital Post. Derfor har vi

Læs mere

Nederst foto på forsiden: B Tal (http://flickr.com/photos/b-tal/) Creative Commons NY-NC (http://creativecommons.org/licenses/bync/2.0/deed.

Nederst foto på forsiden: B Tal (http://flickr.com/photos/b-tal/) Creative Commons NY-NC (http://creativecommons.org/licenses/bync/2.0/deed. Sikkerhedsmodeller for OIOREST Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010 Nederst foto på forsiden: B Tal (http://flickr.com/photos/b-tal/)

Læs mere

Projekt: VAX NemHandel 4.0

Projekt: VAX NemHandel 4.0 Ejer: mysupply ApS Projekt: VAX NemHandel 4.0 Emne: Dette dokument beskriver de tekniske specifikationer for VAX NemHandel 4.0 samt krav til miljøet, herunder hardware og software, hvori VAX NemHandel

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

PIXIBOGEN VEJLEDNING I TILBUDSAFGIVELSE I SKI S NYE UDBUDSSYSTEM

PIXIBOGEN VEJLEDNING I TILBUDSAFGIVELSE I SKI S NYE UDBUDSSYSTEM PIXIBOGEN VEJLEDNING I TILBUDSAFGIVELSE I SKI S NYE UDBUDSSYSTEM (print i farver om muligt) VERSION 1.5 3. FEBRUAR 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Opret bruger, log på og find relevante udbud...

Læs mere

Finanstilsynets fortolkning af 11. marts 2013

Finanstilsynets fortolkning af 11. marts 2013 Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) 12, stk. 1-3, og 19, stk. 2 Anvendelse af NemID som legitimation Finanstilsynets fortolkning af

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

DIADEM KOM GODT I GANG INTEGRATIONSVEJLEDNING IFT. SIKKERHED OG VERSIONERING AF WEBSERVICES VERSION: 1.7.0 STATUS: FRIGIVET DATO: 22.

DIADEM KOM GODT I GANG INTEGRATIONSVEJLEDNING IFT. SIKKERHED OG VERSIONERING AF WEBSERVICES VERSION: 1.7.0 STATUS: FRIGIVET DATO: 22. DIADEM KOM GODT I GANG INTEGRATIONSVEJLEDNING IFT. SIKKERHED OG VERSIONERING AF WEBSERVICES VERSION: 1.7.0 STATUS: FRIGIVET DATO: 22. AUGUST 2013 Fil: DIADEM - Kom godt igang - Ver 1.7.0.docx Indhold 1.

Læs mere

Digital Forvaltning 9.11.2004: Digital signatur

Digital Forvaltning 9.11.2004: Digital signatur Digital Forvaltning 9.11.2004: Digital signatur Hvorfor autentificering? Digital signatur vs. Den fælles Pinkode Vurdering af digital signatur: infrastruktur autentificering standardisering brugervenlighed:

Læs mere

ereolen.dk -Sådan downlåner du -Sådan anvender du på ebogslæser, tablet og smartphone

ereolen.dk -Sådan downlåner du -Sådan anvender du på ebogslæser, tablet og smartphone Side 1 af 18 ereolen.dk -Sådan downlåner du -Sådan anvender du på ebogslæser, tablet og smartphone Side 2 af 18 Indholdsfortegnelse ereolen.dk... 1 1. Første gang du vil anvende ereolen.dk... 3 1.1 Opret

Læs mere

Der skal være mulighed for, at maden til skolens interne til møder? Ja, kan rekvireres

Der skal være mulighed for, at maden til skolens interne til møder? Ja, kan rekvireres Dato Spørgsmål Henvisning Svar fra Aalborg Kommune 12/3-15 Hvad forstås ved forplejning Krav 1 Der skal være mulighed for, at maden til skolens interne til møder? møder kan købes i skoleboden. Derudover

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Udarbejdet af Jesper Rønnov og Morten Hougaard Sidst revideret d. 13/01/11 Sammenfatning af foranalysen... 2 Mulige veje frem for projektet... 2 A. Fujitsu

Læs mere

STINA-vejledning STINA Online

STINA-vejledning STINA Online DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 2.2 November 2008 STINA-vejledning STINA Online Indledning Vejledningen henvender sig til personer i virksomheder, der indberetter til Nationalbanken via

Læs mere

Sådan beskytter du din computer mod angreb

Sådan beskytter du din computer mod angreb Sådan beskytter du din computer mod angreb It-kriminelle har fundet et hul i sikkerheden, så de lige nu kan stjæle din net-identitet. Her bliver du klogere på, hvordan du garderer dig. Af Kenan Seeberg

Læs mere

IThjælp til mindre virksomheder & foreninger. Oktober 2013 Claus Evertsen & Jytte Christensen

IThjælp til mindre virksomheder & foreninger. Oktober 2013 Claus Evertsen & Jytte Christensen IThjælp til mindre virksomheder & foreninger Oktober 2013 Claus Evertsen & Jytte Christensen Loven... Alle med et CVR.-nummer skal have en digital postkasse på virk.dk Dermed skal de også have en NemID

Læs mere

Næste generation af NemID Fase 2 Teknisk analyse

Næste generation af NemID Fase 2 Teknisk analyse Næste generation af NemID Fase 2 Teknisk analyse Digitaliseringsstyrelsen Rambøll Management Consulting Hannemanns Allé 53 DK-2300 Copenhagen S T: +45 5161 1000 www.ramboll.com Implement Consulting Group

Læs mere

Teknisk beskrivelse af SmartSignatur. - og integration af Nets DanID NemID medarbejdersignatur

Teknisk beskrivelse af SmartSignatur. - og integration af Nets DanID NemID medarbejdersignatur Teknisk beskrivelse af SmartSignatur - og integration af Nets DanID NemID medarbejdersignatur Version 2.5 - september 2015 Kontaktoplysninger Samara ApS International House Center Boulevard 5 2300 København

Læs mere

Version: 1.0 Udarbejdet: Okt. 2013 Udarbejdet af: Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen

Version: 1.0 Udarbejdet: Okt. 2013 Udarbejdet af: Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen Anbefalinger om brug af Digital Post for store virksomheder, administratorer/advokater (fx ejendomsadministratorer) og virksomheder med mange p- enheder Version: 1.0 Udarbejdet: Okt. 2013 Udarbejdet af:

Læs mere

Digital signatur og PKI i sundhedsvæsenet

Digital signatur og PKI i sundhedsvæsenet Digital signatur og PKI i sundhedsvæsenet November 2003 Udgivelsesdato : 19. november 2003 Udarbejdet : Carl Bro & Sundhedsstyrelsen Denne rapport er udarbejdet som et beslutningsgrundlag i forbindelse

Læs mere

Guide til kravspecifikation

Guide til kravspecifikation Side 1 af 10 10. november 2008 Guide til kravspecifikation Version 1.0. Denne guide indeholder en række råd til brug i kravspecifikationer for IT systemer, der skal anvende NemLog-in løsningen. Hensigten

Læs mere

Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus

Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus Efter Java-hullet: Væn dig til det din computer bliver aldrig 100 % sikker. Men derfor kan vi jo godt prøve at beskytte den så vidt mulig alligevel. Vi

Læs mere

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk.

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk. Vejledning om avanceret afhentning og sortering i Digital Post på Virk.dk. Denne vejledning beskriver, hvordan virksomheder, foreninger m.v. med et CVR-nummer kan modtage Digital Post, herunder hvordan

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

DKAL Snitflader Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME

DKAL Snitflader Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME DKAL Snitflader Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME 1 Indholdsfortegnelse B.1. INTRODUKTION... 3 B.1.1. HENVISNINGER... 3 B.1.2. INTEGRATION MED EKSISTERENDE SIKKER E-POSTLØSNING... 3 B.1.3.

Læs mere

WHITEPAPER DokumentBroker

WHITEPAPER DokumentBroker WHITEPAPER DokumentBroker Copyright 2013 DokumentBrokeren er en selvstændig arkitekturkomponent, som uafhængigt af forretningsapplikation og kontorpakke, genererer dokumenter af forskellige typer og formater,

Læs mere

NemID Problemløsningsguide. Hjælpeværktøj for offentlige RA-medarbejdere

NemID Problemløsningsguide. Hjælpeværktøj for offentlige RA-medarbejdere NemID Problemløsningsguide Hjælpeværktøj for offentlige RA-medarbejdere 1. Indledning... 3 1.1 Om denne guide... 3 1.2 Generelle anbefalinger... 3 2. Hvad er borgerens nuværende situation... 4 2.1 Har

Læs mere

Revideret hjælpeplan 2015

Revideret hjælpeplan 2015 Revideret hjælpeplan 2015 Revideret hjælpeplan for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Med målsætningen om 80/100 pct. digital kommunikation mellem borgere/virksomheder og det offentlige, har

Læs mere

Prækvalifikation - konsulentydelser

Prækvalifikation - konsulentydelser 10-09-2015 Sagsnummer.: 15/19096 Sagstype: KLE: 88.08.12 Sagsbehandler: Karin Sonne Tlf.: 87535775 Prækvalifikation - konsulentydelser Strategiplan for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune annoncerer hermed

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

KOM GODT I GANG MED ENAO

KOM GODT I GANG MED ENAO VEJLEDNING KOM GODT I GANG MED ENAO Senest revideret 11. februar 2015 ENERGITILSYNET KOM GODT I GANG MED ENAO Side 1/1 INDHOLD HVAD ER ENAO?... 1 INDBERETNINGER I ENAO... 1 HVORDAN FÅR MAN ADGANG TIL

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Brugerstyring i Digital Post

Brugerstyring i Digital Post Brugerstyring i Digital Post Denne vejledning beskriver roller og rettigheder i Digital Post Administrationsportalen. Den berører også kort sammenhængen med de roller og rettigheder, der er knyttet til

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Vejledning i VIAS 4.3. Koordinering af Specialrådgivningen under VISO, jf. servicelovens kapitel 4

Vejledning i VIAS 4.3. Koordinering af Specialrådgivningen under VISO, jf. servicelovens kapitel 4 Vejledning i VIAS 4.3 Koordinering af Specialrådgivningen under VISO, jf. servicelovens kapitel 4 Bemærk: Denne vejledning er henvendt til leverandører, der leverer ydelser i forbindelse med koordineringen

Læs mere

Brugervejledning. Optagelse.dk. Brugeroprettelse Første login for medarbejdere

Brugervejledning. Optagelse.dk. Brugeroprettelse Første login for medarbejdere Brugervejledning Optagelse.dk Brugeroprettelse Første login for medarbejdere 16. november 2011 1 INDLEDNING... 4 1.1 VEDR. OPTAGELSE.DK 2012... 4 1.1.1 Medarbejder NemID... 4 1.2 BEMÆRKNINGSFELT... 4

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Ofte benyttes betegnelsen virus om alle former for skadelig kode, men det er ikke helt korrekt.

Ofte benyttes betegnelsen virus om alle former for skadelig kode, men det er ikke helt korrekt. Sagde du virus? Ofte benyttes betegnelsen virus om alle former for skadelig kode, men det er ikke helt korrekt. Af Erik Jon Sloth 21/02-2003 (http://sikkerhed.tdconline.dk) Det kan være fristende bare

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Projekt: NemHandel signaturer

Projekt: NemHandel signaturer Ejer: mysupply ApS Projekt: NemHandel signaturer Emne: Installationsvejledning Dette dokument omfatter en vejledning for download og installation af funktionscertifikat i forhold til brugen i VAX NemHandel

Læs mere

Nu er det nemt for nutidens nomader at være online overalt

Nu er det nemt for nutidens nomader at være online overalt 13 Nu er det nemt for nutidens nomader at være online overalt Giv medarbejderne i din virksomhed nem adgang til internettet i hele verden TDC Universal Internet gør det nu meget nemmere for dine medarbejdere

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Nets DanID Service Level Agreement. Service Level Agreement for OCES Digital Signatur ydelser Version 5

Nets DanID Service Level Agreement. Service Level Agreement for OCES Digital Signatur ydelser Version 5 Nets DanID Service Level Agreement Service Level Agreement for OCES Digital Signatur ydelser Version 5 Indholdsfortegnelse 1. Oversigt 1 2. Driftseffektivitet 1 2.1 Definition 1 2.2 Servicevindue 1 2.3

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog DIGITAL DIALOG Firmaprofil Etableret 2011 OffentligPrivatDialog gik live primo 2012 Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog Vinder af IKA s Dialogpris 2014 nomineret og kåret af

Læs mere

Kundens IT miljø - Region Midtjylland

Kundens IT miljø - Region Midtjylland Kundens IT miljø - Region Midtjylland af Peder Thorsø Lauridsen, it-arkitekt, Arkitektur og Design. Revideret 16. maj 2011. Kundens IT miljø - Region Midtjylland Overordnet beskrivelse af it-installationen

Læs mere

Vejledning om. fritagelse af virksomheder, foreninger og andre med CVR-nummer. fra Digital Post. Gældende fra 1. september 2013

Vejledning om. fritagelse af virksomheder, foreninger og andre med CVR-nummer. fra Digital Post. Gældende fra 1. september 2013 Vejledning om fritagelse af virksomheder, foreninger og andre med CVR-nummer fra Digital Post Gældende fra 1. september 2013 Erhvervsstyrelsen, 16. august 2013 1 Indholdsfortegnelse: 1. Hvem er omfattet

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Vejledning til indberetning af salg eller køb af fisk og skaldyr. Blanketten som bruges til indberetningen ligger i Virk.dk.

Vejledning til indberetning af salg eller køb af fisk og skaldyr. Blanketten som bruges til indberetningen ligger i Virk.dk. Vejledning til indberetning af salg eller køb af fisk og skaldyr Blanketten som bruges til indberetningen ligger i Virk.dk. Man kan logge ind i Virk.dk via www.virk.dk eller via Fødevareministeriets indberetningsportal.

Læs mere

Introduktion til brugeradministratorer i SEB v2

Introduktion til brugeradministratorer i SEB v2 Indledning Dette dokument er en introduktion til brugerstyringssystemet SEB. Dokumentet tager udgangspunkt i en brugeradministrators opgaver. SEB består overordnet af to dele 1) En fælles loginside som

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Håndbog i elektronisk fakturering. for dig der sælger til det offentlige

Håndbog i elektronisk fakturering. for dig der sælger til det offentlige Håndbog i elektronisk fakturering for dig der sælger til det offentlige 17 INDHOLD Elektronisk fakturering fra 1. februar 2005 3 Nye oplysninger på regningen Husk altid EAN-nummeret! 4 Elektroniske regninger

Læs mere

DemTech Group DemTech/DIGST/Report 1 (dansk) Review Fase 3 Scenarie analyse: oplæg til beslutninger. DemTech Group Denmark CVR: 35527052

DemTech Group DemTech/DIGST/Report 1 (dansk) Review Fase 3 Scenarie analyse: oplæg til beslutninger. DemTech Group Denmark CVR: 35527052 DemTech Group DemTech/DIGST/Report 1 (dansk) Review Fase 3 Scenarie analyse: oplæg til beslutninger Carsten Schürmann, David Basin Februar 2015 DemTech Group Denmark CVR: 35527052 DemTech/DIGST/Report

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Adgang til kundeportalen

Adgang til kundeportalen Til elleverandørerne Adgang til kundeportalen 3. april 2012 XSTJ/LRO Følgende dokument har til formål at orientere elleverandørerne om implementering og testning af den it-funktionalitet, som skal sikre

Læs mere

Håndbog i elektronisk fakturering

Håndbog i elektronisk fakturering Håndbog i elektronisk fakturering for dig der sælger til det offentlige Håndbog i elektronisk fakturering giver svar på: Hvordan laver man en elektronisk regning? Hvilke nye oplysninger skal med på regningen?

Læs mere

LUDUS WEB. Installations- og konfigurations-vejledning. Den 7. april 2009. J.nr.: 4004 V0624 09

LUDUS WEB. Installations- og konfigurations-vejledning. Den 7. april 2009. J.nr.: 4004 V0624 09 LUDUS WEB Installations- og konfigurations-vejledning Den 7. april 2009 J.nr.: 4004 V0624 09 CSC Scandihealth A/S, P.O. Pedersens Vej 2, DK-8200 Århus N Tlf. +45 3614 4000, fax +45 3614 7324, www.scandihealth.dk,

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Introduktion til SKI og rammeaftaler på it-området? Hvor kan vi hjælpe jer? Jan Michelsen, direktør, SKI. 23. Januar 2013

Introduktion til SKI og rammeaftaler på it-området? Hvor kan vi hjælpe jer? Jan Michelsen, direktør, SKI. 23. Januar 2013 Introduktion til SKI og rammeaftaler på it-området? Hvor kan vi hjælpe jer? Jan Michelsen, direktør, SKI 23. Januar 2013 Formiddagens program Kl. 11.30 12.00: Om SKI Kort om SKI og tendenser inden for

Læs mere

Carry it Easy Brugermanual

Carry it Easy Brugermanual Carry it Easy Brugermanual Brugermanual Version 2.0 2004-2006 CoSoSys SRL Carry it Easy Brugermanual Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...I 1. Introduktion...1 2. Systemkrav...2 3. Installation...2

Læs mere