Formål. Anvendelsesområde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formål. Anvendelsesområde"

Transkript

1 Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I medfør af 13, stk. 2 og 3, 14, stk. 3, og 19, stk. 1, i lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget og 4, stk. 1, og 23 i lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger, fastsættes: Formål 1. Cirkulærets formål er at udmønte regeringens beslutning om at reducere statens energiforbrug med mindst 10 pct. i år 2011 i forhold til år 2006 og at begrænse statens vandforbrug. Hermed forstås, at hvert ministerområde skal reducere sit energiforbrug med 10 pct. i 2011 i forhold til Dette skal ske ved at fremme energieffektiv adfærd i statslige institutioner samt at sikre en energieffektiv drift og vedligeholdelse af de bygninger, som staten ejer og lejer. Rammer for reduktion af energiforbrug 2. Reduktion af energiforbrug skal opgøres i kwh pr. ministerområde. Stk. 2. Ved energiforbrug forstås elforbrug samt energiforbrug til varme og køling, herunder procesenergi. Stk. 3. Energiforbruget for år fastsættes som det faktiske årsforbrug for ministerområdet. Stk. 4. Energistyrelsen udsender retningslinjer for den metode, der skal anvendes til opgørelse af energiforbruget for Anvendelsesområde 3. Cirkulæret gælder for alle ministerier med tilhørende institutioner m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige midler, eller hvis det offentlige har bestemmende indflydelse på virksomheden, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens vegne. 4. Cirkulæret omfatter alt energi- og vandforbrug tilknyttet de ministerier med tilhørende institutioner m.v., der er nævnt i 3, herunder energi- og vandforbrug til bygningers drift og energiog vandforbrug til andre aktiviteter, herunder procesenergi. Stk. 2. Cirkulæret omfatter ikke energiforbrug til transportformål. 5. Energistyrelsen kan i helt særlige tilfælde undtage de ministerier med tilhørende institutioner m.v., der er nævnt i 3, fra bestemmelser i dette cirkulære. Stk. 2. Bygninger og lejemål under m 2, der udelukkende anvendes til beboelse, er undtaget fra bestemmelserne i Stk. 3. Midlertidige lejemål, som udelukkende anvendes til beboelse, er undtaget fra bestemmelserne i Energieffektiv adfærd 6. De ministerier med tilhørende institutioner m.v., der er nævnt i 3, skal udvise energieffektiv adfærd med henblik på at reducere deres samlede vand og energiforbrug. Ministerier med tilhørende institutioner m.v. skal købe energieffektive produkter, medmindre det ud fra en konkret vurdering af det enkelte indkøb vurderes, at indkøbet ikke vil være rentabelt ud fra en afvejning af

2 samfundsøkonomiske og miljømæssige forhold. Der henvises til vejledningen til dette cirkulære for en nærmere beskrivelse af energieffektive produkter. 7. De enkelte ministerier er ansvarlige for gennemførslen af cirkulærets bestemmelser, herunder indberetning for hele ministeriets ressortområde efter 8, og organisering af energispareindsatsen. Indberetning af energiforbrug 8. Alle ministerier med tilhørende institutioner m.v., der er nævnt i 3, skal en gang årligt indberette institutionens samlede energi- og vandforbrug opgjort i faktiske forbrugsmængder til en central database, som varetages af Energistyrelsen. Forbruget skal endvidere opgøres pr. kvadratmeter og pr. ansat. Forbruget skal opdeles i forbrug af el, energiforbrug til varme og køling samt forbrug af vand. Indberetning kan foretages således, at indberetning for forbrug af procesenergi og forbrug af øvrig energi indberettes særskilt, jf. 4. Ministerierne med tilhørende institutioner m.v. kan supplerende oplyse forbrug pr. bruger eller andre relevante parametre. Stk. 2. Indberetningerne skal være foretaget inden 1. maj det efterfølgende år. Stk. 3. Energistyrelsen udsender retningslinjer for indberetning til databasen. Alle ministerierne m.v. kan vælge at anvende automatisk elektronisk overførsel af de i stk. 1 nævnte oplysninger efter en af Energistyrelsen tilbudt model. Stk. 4. Alle ministerier m.v. skal etablere fjernaflæste målere for el, varme og fjernkøling samt vand på statens ejendomme. Dette gælder dog ikke såfremt ministeriet med tilhørende institutioner m.v. i den konkrete situation vurderer, at de forventede energieffektiviseringsfordele ikke vil stå mål med etableringsomkostningerne indenfor kortere tid. De fjernaflæste målere skal indberette data til den i stk. 3 nævnte database. Energieffektive bygninger 9. De ministerier med tilhørende institutioner m.v. der er nævnt i 3, der ejer eller på anden måde har ansvaret for opførelse, drift og vedligeholdelse af bygninger, herunder tekniske anlæg i bygninger, skal sikre, at opførelse, drift og vedligeholdelse samt ombygninger, sker på en energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger. Stk. 2. Statslige lejere af lejemål i private ejendomme skal så vidt muligt søge at sikre at opførelse, drift og vedligeholdelse, sker på en energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger. 10. De ministerier med tilhørende institutioner m.v. der er nævnt i 3, der ejer bygninger, skal gennemføre rentable energibesparelsesprojekter. Stk. 2. Ministerier med tilhørende institutioner m.v. der ejer bygninger, skal endvidere opfordre ikke statslige brugere af disse til at foretage energiinvesteringer og energirigtig adfærd. 11. De ministerier med tilhørende institutioner m.v. der er nævnt i 3, der på egne eller andre statsinstitutioners vegne indgår, forlænger eller genforhandler en lejeaftale vedrørende privatejede bygninger eller dele af privatejede bygninger skal ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftalen sikre, at den pågældende ejendom klassificeres med et energimærke som er E eller bedre for ejendomme opført før 1961, C eller bedre for ejendomme opført senere end 1961, men før 2006 og B eller bedre for ejendomme opført i 2006 eller senere.

3 Stk. 2. Hvis den pågældende ejendom på tidspunktet for indgåelse af lejemålet ikke møder disse krav til energimærket, skal det sikres, at den privatejede bygning bringes til at møde kravet til energimærket indenfor 2 år fra indgåelse af lejemålet. 12. Hvor en bygning kun er delvist ejet af et ministerium med tilhørende institutioner m.v., kan den pågældende statsinstitution tage initiativ til at optage forhandling med bygningens øvrige ejere om at få gennemført foranstaltningerne, som er nævnt i bestemmelserne i Indgår et ministerium med tilhørende institutioner m.v. aftale med en bygningsejer om at varetage en bygnings drift, kan det i forbindelse med aftalen forsøges medtaget, at forpligtelsen efter 9-12 opfyldes. Eksisterende aftaler om bygningers drift kan ligeledes søges ændret, så denne bestemmelse kan opfyldes. Offentliggørelse og synliggørelse 14. De ministerier m.v., der er nævnt i 3, skal på deres hjemmeside offentliggøre de tiltag, som de har sat i værk for at nå målet om reduktion af energiforbruget med en angivelse af besparelseseffekten af tiltagene. Stk. 2. Alle ministerier m.v. skal på deres hjemmeside offentliggøre udarbejdede energimærker og energimærkningsrapporter for ministerierne m.v. Stk. 3. Ministerier m.v., der har fået udarbejdet en energirådgivningsrapport, skal offentliggøre rapporten på deres hjemmeside. Stk. 4. Energistyrelsen henviser på til de enkelte ministeriers hjemmesider, hvor de i stk. 1-3 nævnte oplysninger findes. 15. Alle indberetninger efter 8 offentliggøres på Energistyrelsen udarbejder på baggrund af indberetninger efter 8 en årlig opgørelse over energiforbruget i staten. Opgørelsen offentliggøres og fremsendes til Folketingets energipolitiske udvalg inden 1. oktober det efterfølgende år. Ikrafttræden 17. Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 27 af 19. april 2005 om energieffektivisering i statens institutioner. Energistyrelsen, den 1. oktober 2009 Ib Larsen /Mette Mylin

4 Vejledning til cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Indledning Vejledningen supplerer cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Vejledningen omfatter hele cirkulæret, dog vil 8 blive suppleret med en separat vejledning. Vejledningen erstatter den tidligere vejledning af 19. april Ligesom cirkulæret erstatter det tidligere cirkulære nr. 27 af 19. april Vejledningen uddyber og præciserer cirkulærets bestemmelser og giver mere konkrete anvisninger på og forslag til udmøntningen af de enkelte paragraffer i cirkulæret. Regeringen og partierne bag den energipolitiske aftale fra februar 2008 har besluttet, at statens energiforbrug skal reduceres med mindst 10 procent i 2011 i forhold til Cirkulæret indfører et rammestyringsprincip, hvorefter det i vidt omfang vil være op til de enkelte ministerier m.v. at afgøre, hvorledes de vil nedbringe energiforbruget med 10 procent. For at understøtte energireduktionen er der indført bestemmelser om øget synliggørelse og afrapportering af statens energiforbrug. Energistyrelsen etablerer en database, som alle ministerier m.v. skal indrapportere data til. Det er de enkelte ministerområder med institutioner m.v., der har ansvaret for at implementere cirkulærets bestemmelser ud fra princippet om selvforvaltning i staten. Hvorvidt dette sker på en tilfredsstillende måde, kan blive gjort til genstand for kontrol fra Rigsrevisionens side. Energistyrelsen udarbejder på baggrund af indberetninger efter cirkulærets 8 en årlig opgørelse over energiforbruget i staten. Opgørelsen offentliggøres og fremsendes til Folketingets energipolitiske udvalg inden den 1. oktober det efterfølgende år. Bemærkninger til cirkulærets paragraffer: Formål Ad 1 Formålet med cirkulæret er at reducere statens energiforbrug med mindst 10 procent i 2011 i forhold til 2006 samt at begrænse statens vandforbrug for derigennem at nedbringe Danmarks bruttoenergiforbrug og mindske miljøbelastningen. Således skal hvert ministerområde reducere deres energiforbrug med mindst 10 procent i 2011 i forhold til Dette indebærer, at det enkelte ministerium er ansvarlig for, at hele ministeriet inklusive dets ressortområde opnår en samlet besparelse på minimum 10 procent. Formålet er endvidere, at bidrage til omkostningsbevidst og effektiv drift af bygninger, som staten ejer og lejer, at fremme energibesprarende adfærd i statsadministrationen, og at fremme indkøb af energieffektive produkter og udstyr.

5 Rammer for reduktion af energiforbrug Ad 2 Besparelsen skal opgøres i kwh, og skal opgøres per ministerområde. De tal, der kommer til at ligge til grund for beregningen af reduktionen af energiforbruget til opvarmning vil være graddagekorrigerede, se nærmere under bemærkningerne til 8. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at køling også omfattes af energiforbruget. Herved tænkes særligt på fjernkøling. Fjernkøling eksisterer kun i begrænset omfang, men produceres primært på andre energikilder end el. Køling produceret ved hjælp af el er selvstændigt nævnt i bestemmelsen. Af stk. 3 fremgår det, at energiforbruget fastsættes som det faktiske årsforbrug for området. Forbruget vil være graddagekorrigeret for så vidt angår energiforbrug til opvarmning, se nærmere under bemærkninger til 8. Eftersom ministerierne og deres ressortområder løbende ændres og justeres vil de årlige energiforbrug blive opgjort for det på opgørelsestidspunktet værende ministerium og derefter sammenlignet med det tilsvarende ministerium i 2006, så ministeriernes ressortområder justeres efter opgørelsesåret, hvorved tallene for energiforbrug er sammenlignelige, og hvorved det sikres, at energiforbruget for de enkelte ministerier med ressortområder opgøres ensartet. Dette vil indebære, at der foretages energiregnskabsmæssige rokeringer af de institutioner, der i opgørelsesåret ikke henhører under de ministerier, som de gjorde i år For at sikre kvaliteten af energidata i længere tidsserier, er det nødvendigt for ministerområder med store og betydelige antal institutioner med tilhørende betydelige antal bygninger, at kræve at indsamling af energidata sker på bygningsniveau, herved vil datakvaliteten kunne bevares ved f.eks. fusioner af institutioner og ressortændringer. Den database Energistyrelsen etablerer til indberetning, vil kunne håndtere dette. Anvendelsesområde Ad 3 Alle ministerier med tilhørende institutioner m.v. er omfattet af cirkulæret, såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige midler, eller hvis det offentlige har bestemmende indflydelse på virksomheden, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på statens vegne. Ministerier og institutioner omfatter samtlige departementer, styrelser og andre statslige institutioner under ministeriernes organisation og ansvarsområde, herunder selvejende institutioner som gymnasier m.v. i det omfang de falder inden for ovennævnte rammer. Cirkulæret har hjemmel i lov nr. 450 af 31. maj 2000, om fremme af besparelser i energiforbruget og lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger.

6 I henhold til 14 i lov nr. 450 og 22 i lov nr. 585 omfatter lovene den offentlige forvaltning herunder selskaber, institutioner, foreninger m.v. såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler (offentlige midler). Cirkulæret tilsigter alene at regulere institutioner, som er en del af staten. Derfor omfattes alle selvejende institutioner f.eks. universiteter, professionshøjskoler, gymnasier, erhvervsskoler og forskningsinstitutioner, hvis virksomhed dækkes af mere end 50 pct. offentlige midler, dvs. midler fra staten, kommunerne eller EU, såfremt de hører under staten. Institutioner m.v. baseret på privatretligt grundlag er ikke omfattet af cirkulæret.. Uanset at cirkulærets krav som udgangspunkt påhviler den enkelte institution, har ministeriet ansvaret for at hele ministerområdet efterlever cirkulæret. Ligesom det er ministeriets ansvar, at det samlede mål om reduktion af energiforbruget på mindst 10 procent i 2011 i forhold til 2006 opfyldes, herunder at alle institutioner inddrages i nødvendigt omfang. Ad 4 Cirkulæret omfatter alle former for energiforbrug, herunder alle former for elforbrug samt den energi der bruges til opvarmning, herunder varmt vand, køling, fx fjernkøling. Cirkulæret omfatter energi- og vandforbrug til bygningers drift, til apparater og installationer i bygninger og til apparater og udstyr i tilknytning til institutionen (f.eks. udendørsbelysning eller vandforbrug til haveanlæg). Endvidere omfattes alle former for procesenergi, herunder energi til apparater, teknisk udstyr i forsknings- og undervisningsøjemed, til centrale IT-installationer, servere m.v. Især for institutioner med særlig meget eller tung proces, kan det anbefales at institutionen indfører systematisk energiledelse ved enten at efterleve eller lade sig certificere efter DS 2403 Energiledelse, for at kunne få størst mulig og vedvarende fokus på energiforbruget til proces. Energiforbrug til transportformål er undtaget fra cirkulærets bestemmelser. Også brændstofforbrug til køretøjer er undtaget, uanset om disse eventuelt kører på strøm eller anvender andet drivmiddel. Entreprenørmaskiner og andre lignede selvtransporterende maskiner, som anvender brændstof fra samme tank/kilde til såvel transport som til selve aktiviteten og hvor der ikke kan sondres mellem hvad der medgår til transport og hvad der medgår til proces, er også undtaget. Ad 5 Der er mulighed for, at Energistyrelsen i helt særlige tilfælde kan undtage ministerier m.v. fra bestemmelser i dette cirkulære. Eksempelvis kan der være sikkerhedsmæssige hensyn, som kan tilsige en undtagelse. Ligesom omfanget af krav kan begrænses, f.eks. kan bestemmelserne i 11 undtages i forbindelse med genforhandling af lejemål, hvor det i den konkrete sag vurderes, at det ikke er muligt at opnå det krævede energimærke, og at der samtidig er bekostet betydelige midler i bygningen, for at tilpasse lejemålet myndighedens særlige behov.

7 Energieffektiv adfærd og energieffektive indkøb Ad 6 Med cirkulæret indføres en pligt til, at alle statslige institutioner skal udvise energieffektiv adfærd med henblik på at reducere institutionernes samlede energiforbrug, f.eks. ved at købe energieffektive produkter. Energirigtig adfærd Ved energieffektiv adfærd forstås, at alle ansatte i ministerierne, institutionerne m.v. udviser omtanke i omgangen med energiforbrugende apparater og installationer og bidrager til at undgå unødvendigt ressourceforbrug af el, varme og vand. Unødvendigt ressourceforbrug kan f.eks. være; lys der er tændt om natten eller på andre tidspunkter, hvor der ikke er brug for lys, ventilationsanlæg, der overventilerer, eller kører når der ikke er behov for ventilation, kontorudstyr der altid er tændt, så der er et unødvendigt elforbrug og herunder også et overflødigt standby forbrug, og uhensigtsmæssig indretning af serverrum, f.eks. at serverummets indretning og placering medfører at kølebehovet bliver uhensigtsmæssigt stort. Energieffektiv adfærd kræver viden om apparaters energiforbrug, og hvad der kan gøres for at reducere det. For at sikre, at den nødvendige viden og motivation udbredes i de enkelte institutioner og indenfor ministerområdet anbefales det, at ansvaret herfor beskrives som en del af den eller de energiansvarlige medarbejders arbejdsområde. Generelt kan det anbefales, at ministerierne m.v. gennemfører projekter, der på kort sigt medfører energibesparelser. Det kan f.eks. være elspareskinner, energisparepærer og bevægelsesmeldere på lys, men det må vurderes i de konkrete tilfælde. Se kommentarer til 7 om organisering af energispareindsatsen. De store statslige bygningsejere, Elsparefonden og elnet-, naturgas- og fjernvarmeselskaberne giver gode råd om energieffektiv adfærd, og der er nyttige informationer på deres respektive hjemmesider. På hjemmesiden vil der ligeledes fra januar 2010 være henvisninger til nyttig information om energirigtig adfærd m.m. Rådgivningsrapporter fra elnet-, naturgas- og fjernvarmeselskabernes energirådgivning indeholder også gode råd til at begrænse energiforbruget via adfærd m.v. Se også vejledningens kommentarer til 11 om energieffektiv drift. Indkøb af energieffektive produkter Et effektivt middel til at nå målsætningen er, at ministerierne m.v. køber energieffektive produkter. Energieffektive produkter er følgende: 1. Produkter, der opfylder kravene i Elsparefondens indkøbsvejledning.

8 2. Produkter med energimærke A i henhold til den Europæiske Unions energimærkningsdirektiver for husholdningsapparater m.v.; for køleskabe og frysere og kombinationer heraf dog energimærke A+ eller A Produkter, der er optaget på elnet-, naturgas-, og fjernvarmeselskabernes eller andres positivlister over energieffektive produkter og som der henvises til på Elsparefondens hjemmeside. 4. Produkter, der er omfattet af andre lignende ordninger til synliggørelse af energieffektive produkter og udstyr. En række statslige institutioner er omfattet af indkøbsaftaler indgået af Statens Indkøbsaftale (SI). Disse aftaler omfatter bl.a. energieffektive produkter. Aftalerne er forpligtende for statens institutioner, og skal benyttes, jf. nedenfor. For indkøb, der ikke er dækket af SI, henvises til Staten og Kommunernes Indkøbsaftale (SKI). Elsparefonden Elsparefondens hjemmeside indeholder oplysninger om energieffektive produkter og værktøjer til udvælgelse heraf. Udover at indeholde Elsparefondens egen indkøbsvejledning henviser hjemmesiden til andre nyttige værktøjer og ordninger til udvælgelse af energieffektive produkter. Der henvises f.eks. også til Miljøstyrelsens miljøvejledninger, som indeholder gode råd vedrørende energi- og miljøhensyn ved indkøb. Statens Indkøb (SI) Alle myndigheder i staten er forpligtet til at bruge Statens Indkøbsaftaler på de områder, hvor der har været fælles statslige udbud. Selvejende institutioner er ikke forpligtet hertil, men kan frivilligt tilslutte sig de Statslige Indkøbsaftaler. Der er indkøbsaftaler indenfor PC er, kontormøbler, kontorvarer, kopipapir, kopimaskiner og printere, tele- og datakommunikation, servere, storage og desktopsoftware, it-konsulenter, telefoniudstyr, netværkskomponenter, personbefordring med fly, rejsebureauydelser samt hotelophold i Danmark. Nærmere oplysninger på hjemmesiden Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) SKI har fordelagtige rammekontrakter for mange produkter, herunder IT-udstyr, belysning, storkøkkenudstyr og møbler, f.eks. hævesænkeborde, der ofte har et standby forbrug. For computere og skærme og andet kontorudstyr oplyses om, hvilke produkter indenfor rammeaftalen, der er energieffektive, så det er muligt at vælge et energieffektivt produkt til en omkostningseffektiv pris. SKI arbejder generelt på at indarbejde krav til energieffektivitet i rammeaftaler for alt energiforbrugende udstyr. Nærmere oplysninger på hjemmesiden Generel vejledning i indkøbspolitikker Vejledning vedrørende indkøb i staten kan findes i det til enhver tid gældende cirkulære om indkøb i staten.

9 Undtagelse for krav om energieffektive indkøb Pligten til at købe energieffektive produkter kan fraviges, hvis der ud fra en konkret vurdering af det enkelte indkøb vurderes, at indkøbet ikke vil være rentabelt ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige forhold. En sådan begrundelse kan f.eks. være, at der ikke findes energieffektive produkter, der opfylder særlige institutionsspecifikke funktionskrav (f.eks. produkter til handicappede eller ældre), særlige krav til produktets kvalitet (særlige krav til holdbarhed e.l.) eller andre særligt begrundede krav, energieffektive produkter medfører væsentlige miljøproblemer, som ikke vurderes at kunne opvejes af de miljøfordele, der opnås som følge af det lavere energiforbrug, samt meromkostningen til anskaffelse af produktet ikke kan tjenes hjem på sparede energiudgifter i løbet af halvandet til to år for apparater med en levetid på over seks år eller i løbet af fire år for andre energibesparende produkter med en levetid på 20 år eller mere, f.eks.vinduer. Ad 7 Det påhviler de enkelte miniserier at sikre den fornødne organisering m.m. i ministerområdet er til stede, således at cirkulærets bestemmelser kan gennemføres. For at sikre den fornødne ledelsesmæssige fokus på gennemførelse af cirkulærets bestemmelser anbefales det, at de enkelte ministerier indfører en passus herom i institutionernes resultatkontrakter eller lignende styringsværktøjer mellem ministeriet og institutionerne. Som eksempel herpå kan nævnes, at der i samtlige Klima- og Energiministeriets underliggende institutioners resultatkontrakter for 2009 er indført resultatmål om, at der skal udarbejdes analyse og handlingsplan så de 10 pct. energireduktion opnås. Den samlede handlingsplan for hele ministerområdet skal godkendes af koncernledelsen og forelægges ministeren. Organisering De fleste ministerier har gode erfaringer med en organisering, hvor der for ministerområdet udpeges en ministeriel energiansvarlig koordinator, kaldet MEK og i hver styrelse, institution o.lign. under det enkelte ministeriums ansvarsområde udpeges en energiansvarlig person, kaldet EP. Det anbefales, at ministerierne fortsætter med denne organisering af energispareindsatsen, hvis den har været hensigtsmæssig. Afhængig af ministeriets organisering i øvrigt kan der indføres yderligere ansvarlige energipersoner, eller anden passende organisering. Et eksempel på en organisering med flere energiansvarlige ses hos Universitets- og Byggestyrelsen (UBST), som ud over MEK- og EP-funktionerne har indført en Energi Ansvarlig (EA). Hos UBST er der udpeget en EP i hver styrelse eller center. Centrene har typisk flere underliggende institutioner, som hver har udpeget en EA. Uanset valg af organisering af energispareindsatsen anbefales det, at organiseringen er gennemskuelig og synlig i hele organisationen. Ligeledes anbefales det, at organiseringen er offentliggjort på ministeriets og institutionernes hjemmeside.

10 Typiske arbejdsopgaver for MEK kan være at; 1. sikre, at der udarbejdes en samlet målsætning og handleplan for udviklingen i ministerområdets energiforbrug på kort og lang sigt, 2. sikre, at der faciliteres et netværk for institutionernes energiansvarlige personer (EP), 3. sikre, at indkøb af energieffektive produkter og tjenester koordineres for at opnå omkostningseffektive priser, og 4. sikre, at kendskab til energieffektiv adfærd koordineres og udbredes i hele ministerområdet. MEK kan udarbejde en samlet målsætning og handlingsplan for udviklingen i energi- og vandforbrug for at sikre, at målet om en reduktion på 10 pct. af ministerområdets energiforbrug i 2011 i forhold til 2006 nås. Målsætningen og handlingsplanen kan med fordel tilrettelægges efter principperne for energiledelse og bør tage udgangspunkt i ministeriets og institutionernes nuværende forbrug fordelt på el, varme og vand, den energimæssige tilstand af bygninger, installationer og apparater samt i vurderinger af besparelsespotentialer for de enkelte institutioner eller bygninger. Det kan anbefales, at tilrettelægge arbejdet i følgende trin: a. Energiforbrug og besparelsespotentialet i alle ministerområdets institutioner kortlægges. Besparelsespotentialerne kan f.eks. vurderes ud fra energimærkningsrapporter og energirådgivningsrapporter. For at få en indikation af potentialet kan der foretages en sammenligning af nøgletal for energiforbruget i tilsvarende institutioner/bygninger. Ministeriernes energiforbrug og udvikling heri kan ses på hjemmesiden Fra januar 2010 vil ministeriernes energiforbrug kunne ses på hjemmesiden Der kan være behov for at kortlægge delforbrug til f.eks. belysning, it-udstyr, ventilation, pumper, varme, køling m.m. b. Beslutte hvilke tiltag der skal gennemføres. Når forbruget og evt. delforbrug er kortlagt skal det besluttes, hvilke tiltag der skal gennemføres, for at opnå en energibesparelse. Det er derfor fornuftigt at undersøge den forventede energibesparelse, den økonomiske besparelse, investeringsbehovet, herunder evt. finansieringsmuligheder, projektets levetid og rentabilitet, se også kommentarer til 10. Det kan også vise sig, at der er behov for yderligere analyse af eller konsulentbistand til visse projekter. Hvis institutionen er lejet ind i en bygning, er det også vigtigt, at ejer af bygningen inddrages for de projekter der vedrører ejers ansvarsområder, f.eks. klimaskærm og de fleste basisinstallationer. De rentable energibesparelsestiltag opstilles på en prioriteret liste, som besluttes af institutionens ledelse. Med baggrund i et ministerområdes institutioner m.v. s liste over rentable energibesparelsestiltag kan MEK udarbejde en koordineret handlingsplan, som sikrer at ministerområdet samlet set når målet med 10 pct. reduktion af energiforbruget i 2011 i forhold til Det anbefales, at såvel institutionernes som den koordinerede handlingsplan bør indeholde tidsplan, ressourcebehov og ansvarsfordeling. Den koordinerede handlingsplan bør godkendes af ministeriets koncernledelse. c. Implementering af handlingsplan. Når handlingsplanerne er besluttet, skal arbejdet med at implementere dem igangsættes. Undervejs i dette arbejde er det vigtigt at overvåge energiforbruget, så det sikres, at målene nås. Derfor kan MEK med fordel i samarbejde med de energiansvarlige personer for ministeriets institutioner følge udviklingen i energi- og vandforbruget i forhold til ministeriets målsætning og løbende vurdere behovet for en justering af besparelsesindsatsen, så målet kan nås.

11 Erfaringen er, at formidling af viden om energibesparende adfærd er en effektiv måde at reducere energiforbruget på. MEK kan med fordel i samarbejde med personer med ansvar for indkøb sørge for, at ministeriet koordinerer indkøb af energieffektive produkter med henblik på at opnå omkostningseffektive priser. MEK kan med fordel organisere og koordinere arbejdet vedrørende energieffektiv adfærd indenfor ministerområdet og formidle viden til energiansvarlige for de enkelte institutioner og til alle medarbejdere i ministerier og institutioner. Formidlingsarbejdet kan f.eks. bestå i at tage initiativ til en pjece/håndbog med gode råd til medarbejderne, målrettede adfærdskampagner, kurser eller ERFA grupper for eventuelt energiansvarlige for de enkelte institutioner, m.v. For at Energistyrelsen bedst muligt kan målrette information m.m. om energibesparelser er det en fordel, hvis MEK sender oplysning om, hvem der er ministeriets energiansvarlige koordinerende kontaktperson til Energistyrelsen samt offentliggør oplysningen herom på ministeriets hjemmeside. Typiske arbejdsopgaver for EP: Til at bistå MEK kan udpeges en EP for hver styrelse, forskningsinstitution, etablissement o.l. under det enkelte ministeriums ansvarsområde. EP kan samarbejde med MEK om gennemførelse af cirkulæret. EP kan f.eks. have ansvaret for at følge udviklingen i den enkelte statsinstitutions energi- og vandforbrug, om nødvendigt ved jævnlige aflæsninger af energi- og vandmålere. Et godt redskab til at følge energiforbruget udvikling vil efter januar 2010 være på hjemmesiden (se også kommentarer til 8 om indberetning af energiforbrug). Er institutionen tilmeldt Elsparefondens hjemmeside kan elforbruget følges her. Elforbruget kan for kunder med et elforbrug på over kwh også følges på elnetselskabernes hjemmesider. Kunder med et stort varmeforbrug kan også i mange tilfælde få mulighed for at følge varmeforbruget via varmeselskabets hjemmeside. Endelig kan institutionen gøre brug af andre energiledelsesværktøjer. EP kan, hvis denne i forbindelse med opfølgning på energiforbruget bliver opmærksom på uregelmæssigheder eller uhensigtsmæssige forbrugsmønstre, f.eks. stort forbrug om natten, i weekends eller ferier, gøre personer med ansvaret for driften af bygningen eller den pågældende installation eller udstyr opmærksom herpå. Gode råd om reduktion af energiforbruget kan f.eks. fås hos elnet-, naturgas- og fjernvarmeselskaberne og Elsparefonden. På hjemmesiden vil der fra januar 2010 ligeledes være link til gode råd. Via opfølgningen på energiforbruget i institutionen og lokalkendskabet til institutionens indretning og rutiner m.v. opnår de enkelte EP er en viden og erfaring, som kan være til stor gavn for den samlede indsats for energieffektiviseringen indenfor ministerområdet. EP erne kan derfor udgøre et vigtigt netværk, som løbende kan bruges til at hjælpe en evt. MEK med at løse sine opgaver med formulering af energisparemål, energieffektive indkøb og fremme af energieffektiv adfærd og drift.

12 Hvis det forekommer hensigtsmæssigt, kan der være personsammenfald mellem ministeriets MEK og den enkelte institutions EP. Dette kan f.eks. være aktuelt, hvis der er tale om en lille institution, hvor det af ressourcemæssige årsager ikke vil være hensigtsmæssigt at udpege en energiansvarlig. Energistyrelsen vil afholde jævnlige seminarier og videndelingsmøder, som alle ministerier bliver inviteret til, og styrelsen vil arbejde på, at etablere en web-baseret platform for generel vidensdeling. Ad 8 Energistyrelsen udsender inden den 1. januar 2010 en særskilt vejledning til 8 om, hvordan indberetningen af forbrugsdata m.m. skal foregå. Det skal dog her præciseres, at alle statslige institutioner for hvert kalenderår skal indberette oplysninger om institutionens samlede energi- og vandforbrug opgjort på varme, elektricitet og vand. Den årlige indberetning skal ske inden den 1. maj det efterfølgende år. Oplysningerne skal indberettes til en database, som administreres af Klima- og Energiministeriet. Der vil kunne indberettes manuelt til databasen, men for de institutioner, der har fjernaflæste målere, vil Energistyrelsen tilbyde en model for automatisk indberetning af forbrugsdata. Dette vil både minimere institutionernes ressourceforbrug samt være med til at validere data. Ud over forbrugsdata skal der minimum en gang årligt foretages indberetning af areal og antal ansatte. Disse oplysninger vil så vidt muligt blive søgt indhentet automatisk fra andre databaser, som institutioner m.v. allerede skal indberette til, men lige som forbrugsdata er det de enkelte ministeriers ansvar, at tallene indberettes til databasen. Den årlige indberetning skal ske inden den 1. maj det efterfølgende år. Det er det enkelte ministeriums ansvar, at de indberettede data er korrekte. Ministeriernes årlige energi- og vandforbrug vil blive offentliggjort og vist på hjemmesiden lige som de vil blive forelagt Folketingets energipolitiske udvalg, jf. bemærkninger til 14 om offentliggørelse og synliggørelse. Det forventes, at ministerierne og institutionerne følger udviklingen i energi- og vandforbruget, og at de sammenholder forbrugsudviklingen med de udarbejdede målsætninger, og om nødvendigt justerer indsatsen, så målene kan nås. Det er, som nævnt i indledningen, det enkelte ministerområde, der har ansvaret for at implementere og leve op til cirkulærets bestemmelser. Af 8 stk. 4 fremgår det, at ministerier m.v. skal installere fjernaflæste målere for el, varme, fjernkøling og vand. Når man vælger måler, er det vigtigt, at man inden installering af måler er opmærksom på, om måleren kan tilfredsstille behov for f.eks. mulighed for at institutionen selv kan følge energiforbruget. For elmålere henledes opmærksomheden på, at der i løbet af 2010 forventes at blive udstedt en bekendtgørelse, der indeholder krav til fremtidige elmålere, som opsættes. Har institutionen behov

13 for at installere en ny elmåler inden disse krav træder i kraft, kan det derfor anbefales, at måleren som minimum allerede nu lever op til følgende krav: Måleren skal kunne fjernaflæses af netvirksomheden. Måleren skal både kunne måle og vise forbrug og eventuel egenproduktion. Det skal være muligt at tilkoble eksterne enheder (display) til måleren og udtage forbrugsrelevante værdier. Tilkobling og videreformidling til eksterne enheder skal kunne ske efter åbne standarder. Der skal være mulighed for at netvirksomheden giver forbrugeren mulighed for via internettet at kunne indhente oplysninger om akkumuleret forbrug og produktion fordelt på minimum timeværdier. Målerværdier skal lagres med den registreringsfrekvens, som måtte blive besluttet af myndighederne. Måleren skal kunne registrere forsyningsafbrud hos slutbrugeren. Måleren skal have udgang, hvormed netvirksomheden kan fjernudkoble afbrydere af hensyn til systemsikkerheden. Af 8, stk. 4, fremgår det, at kravet om installering af fjernaflæste målere ikke gælder, hvor ministerierne i det konkrete tilfælde vurderer, at de forventede energieffektiviseringsfordele ikke står mål med etableringsomkostningerne inden for kortere tid. Undtagelsen gælder alene for installering af målere i små statslige bygninger med et så lavt energiforbrug, at det ikke vil være praktisk fornuftigt eller økonomisk hensigtsmæssigt at kræve installation af fjernaflæste målere. Institutionernes sparede ressourceforbrug til manuel aflæsning og indberetning skal indgå i denne vurdering. Energieffektive bygninger Ad 9 Vedrørende opførsel af bygninger henvises til gældende bygningsreglement. Statslige institutioner, der har ansvaret for drift og vedligeholdelse af bygninger og tilknyttede tekniske anlæg, skal sikre at drift, vedligeholdelse og ombygninger sker på en energi- og omkostningseffektiv måde. Dette indebærer, at institutionerne skal sørge for at eksisterende installationer og udstyr fungerer energimæssigt optimalt under de givne betingelser, og at ydelserne, f.eks. varme og ventilation, er tilpasset behovet på et givet tidspunkt, mulighederne for at foretage energimæssige forbedringer af installationer og udstyr m.v. løbende vurderes, og at økonomisk fordelagtige tiltag gennemføres, der, når der foretages vedligeholdelse og ombygninger af installationer m.v., vælges energieffektive løsninger, hvis disse er økonomisk fordelagtige, når der tages hensyn til både investeringer og driftsomkostninger, og

14 nye tekniske anlæg, der udgør et væsentligt energiforbrug, forsynes med målere til separat aflæsning af energiforbruget. Er der udpeget en MEK for ministeriet og en EP i institutionerne, bør dette inddrages i deres arbejde. Den enkelte institutions indsats bør stå i et passende forhold til ministeriets målsætning for energibesparelser. Det anbefales, at energispareindsatsen, både når der er tale om el, varme og vand, tager udgangspunkt i denne fremgangsmåde: 1. Skab overblik over forbruget og følg udviklingen. 2. Sammenlign institutionens forbrug med forbruget de foregående år, samt evt. med andre tilsvarende institutioners forbrug, for derigennem at vurdere besparelsespotentialet. 3. Identificer relevante indsatsområder, hvor der er store og omkostningseffektive besparelsespotentialer. 4. Lav en plan for gennemførelse af initiativer, jf. vejledningen til Implementer de planlagte initiativer. 6. Evaluer indsatsen og følg op med nye initiativer. Til at hjælpe de statslige institutioner med reduktion af energiforbruget i bygninger findes der forskellige redskaber og værktøjer, f.eks. de lovpligtige: Energimærkningsordningen, energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg, eftersyn af kedel- og varmeanlæg. Elsparefonden, elnetselskaberne, gas- og fjernvarmedistributionsselskaberne giver også råd og vejledninger. På hjemmesiden vil der fra januar 2010 findes data for energiforbrug i statens ministerier og institutioner, baseret på institutionernes egne indberetninger. Især for institutioner med særlig meget eller tung proces, kan det anbefales at institutionen indfører systematisk energiledelse ved enten at efterleve eller lade sig certificere efter DS 2403 Energiledelse, for at kunne få størst mulig og vedvarende fokus på energiforbruget til proces. Energimærkningsordningen Alle offentlige bygninger skal regelmæssigt energimærkes hvert femte år. Formålet er at synliggøre det samlede energiforbrug til bygningsdrift og de muligheder, der er for at spare energi. Det samlede energiforbrug til bygningsdrift består af energiforbrug til opvarmning af bygningen og til drift af faste bygningsinstallationer. Energimærkningen består af et energimærke (med en vurdering af bygningens energimæssige stand på en skala fra A til G, hvor A er bedst) samt en oversigt over rentable besparelsesmuligheder. Ved at gennemføre rapportens forbedringsforslag sikrer man, at bygningen er i energimæssig god stand, og at energiomkostningerne til bygningens drift er lavest mulige.

15 Rapporten indeholder rentable besparelsesforslag, der kræver større anlægsinvesteringer og tiltag der mere har karakter af forbedringer af den daglige drift og tiltag knyttet til mindre ombygninger. Det er således vigtigt, at energimærkets anbefalinger inddrages i alle dele af besparelsesarbejdet. Den obligatoriske energimærkning af bygninger er fastsat i lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger, samt i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Se i øvrigt Energistyrelsens hjemmeside På hjemmesiden kan man hente inspiration til, hvordan man kan spare på energien i et almindeligt enfamiliehus. Eftersyn af ventilations- og klimaanlæg For at øge energieffektiviteten og fremme økonomisk rentable besparelser i ventilations- og klimaanlæg, er det lovpligtigt at få udført energieftersyn af større anlæg hvert femte år. De anlæg der er omfattet af ordningen er følgende: Ventilationsanlæg, hvor summen af mærkepladeeffekten for ventilationsmotorerne i indblæsning og udsugning er 5 kw eller derover. Ventilationsanlæg, som kun har udsugning og hvor mærkepladeeffekten er 5 kw eller derover. Klimaanlæg, hvor mærkepladeeffekten for kompressormotoren er 5 kw eller derover. Ordningen er beskrevet i bekendtgørelse nr af 20. september Se i øvrigt Energistyrelsens hjemmeside Eftersyn af kedel- og varmeanlæg Det er lovpligtigt for ejere af bygninger med olie-, gas-, kul- og kokskedler at få deres kedler og varmeanlæg synet af en teknisk ekspert. Eftersynet varierer afhængig af hvilken brændsel kedlen bruger, samt kedlens størrelse. Ordningen er beskrevet i bekendtgørelse nr. 438 af 3. juni Se i øvrigt Energistyrelsens hjemmeside Elsparefonden Når det gælder besparelser på elforbruget tilbyder Elsparefonden en række nyttige redskaber til at gennemføre elbesparelser i driften. Institutionen kan f.eks. indgå en kurveknækkeraftale med Elsparefonden. Se i øvrigt Elsparefondens hjemmeside Elnetselskaberne samt gas- og fjernvarmedistributionsselskaberne Elnetselskaberne yder energisparerådgivning, herunder i mange tilfælde tilbud om en gennemgang af institutionens installationer m.m. af en energirådgiver. Mere information kan findes hos de enkelte elnetselskaber.

16 Elnetselskabernes hjemmeside indeholder gode råd vedrørende energi- og vandbesparelser. Både inspiration til, hvordan arbejdet med energi- og vandbesparelser kan gribes an og konkrete spareråd for el, varme og vand. På hjemmesiden henvises også til information vedrørende energieffektive pumper, ventilatorer og motorer. Gas- og fjernvarmedistributionsselskaberne yder ligeledes energirådgivning. Nærmere oplysninger kan fås hos institutionens varmeselskab og hos Dansk Fjernvarme Forening ( eller hos Dansk Gasteknisk Center ( På Dansk Fjernvarme Forenings hjemmeside findes oplysninger om, hvem der står for varmeforsyningen i forskellige områder. Ministerier og institutioner bør så vidt muligt inddrage anbefalinger fra elnet-, samt gas- og fjernvarmeselskabernes rådgivningsrapporter i energieffektiviseringsindsatsen og gennemføre omkostningseffektive projekter. Det kan endvidere anbefales, at institutioner forud for planlægning af renoveringer og ombygninger, kontakter forsyningsselskaberne for at få energirådgivning. Yderligere informationer om elnet- og gasselskabernes tilbud kan findes på hjemmesiden På hjemmesiden kan man finde navn og adresse på det relevante forsyningsselskab ved blot at taste statsinstitutionens postnummer. På hjemmesiden er der også andre henvisninger til relevante hjemmesider med energiselskabernes energispareråd. Eftersom energiselskaberne er forpligtede til at gennemføre besparelser, kan ministerier og institutioner m.v. i nogle tilfælde indgå aftale med selskaberne om delvis finansiering af energispareprojekterne. Ad 10 Statslige ejere af bygninger skal gennemføre rentable energibesparende projekter. Der skal gennemføres projekter som er identificeret i energimærket eller har en kortere tilbagebetalingstid. På den måde sikres det, at statslige ejede bygninger er i en så optimal energimæssig stand som mulig. Projekterne gennemføres med fordel i samarbejde med evt. lejere af bygningen. Rentable energibesparende projekter kan identificeres via energimærket. Nogle projekter vil have behov for at blive beskrevet mere præcist inden de iværksættes. Ligesom større projekter, der med indgriben i bygningen ofte med fordel kan indgå som et led i den almindelige vedligeholdelse af bygningen. Ud over energimærket, vil der kunne identificeres energibesparende projekter via anden energirådgivning eller energiscreening af institutionen. En energirådgivning eller energiscreening kan udnyttes i tillæg til energimærkning og er ikke obligatorisk at få gennemført.

17 Finansministeriet har i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen udarbejdet en metode, som kan benyttes til at vurdere et givent projekts rentabilitet. Metoden vil blive beskrevet på hjemmesiden efter 1. januar Finansieringen af rentable energibesparende projekter kan ske via driftsbudgetter eller efter de almindelige regler om huslejefinansiering efter omkostningsreformen eller SEA-reglerne. I forhold til andre end statslige lejere, skal modernisering søges overvæltet på lejer, jf. 11 Ad 11 Inden en statsinstitution indgår en lejeaftale med en privat bygningsejer, skal det dokumenteres, at bygningen lever op til et optimalt energiniveau set i forhold til bygningens alder. I forbindelse med indgåelse af en lejeaftale skal der foreligge et gyldigt energimærke, hvorfor der ikke med denne bestemmelse er behov for yderligere dokumentation. Et energimærke er gyldigt i en bestemt årrække år, hvorfor udlejer i perioden mellem energimærket er udarbejdet og lejeaftalen skal indgås kan have gennemført energibesparende projekter. Dette skal i givet fald kunne dokumenteres af udlejer, inden lejeaftalen indgås. Skulle det gyldige energimærke på tidspunktet for indgåelse af lejeaftale ikke opfylde bestemmelserne i cirkulæret, skal udlejer kunne dokumentere, at der siden energimærket er blevet udarbejdet, er gennemført energibesparende projekter, så bygningen er kommet op på de krævede energimæssige stand. De angivne mærker varierer afhængig af bygningens alder. Opdelingen er baseret på, at der i de anførte år er kommet stramninger i bygningsreglementet for så vidt angår energikrav til bygninger, samt at udgifterne til energibesparelsesaktiviteter forventes at blive modsvaret af driftbesparelser inden for kortere tid. Ad 12 og 13 Visse typer energibesparende tiltag vil det være mest hensigtsmæssigt at gennemføre for en hel bygning, uanset om kun dele af bygningen er ejet af staten (det kunne fx være efterisolering af tag eller omlægning af opvarmningsform). I sådanne tilfælde vil ministerierne have en fordel ved at få andre ejere eller medlejere med til at gennemføre energiforbedringer. Tiltag der umiddelbart kan være vanskelige at få gennemført, vil herigennem kunne vise sig at være rentable og vil kunne bidrage positivt til, at ministeriet når målet om reduktion af energiforbruget på 10 pct. Staten har en forpligtelse til at gå foran i bestræbelserne på at opnå reduktion af energiforbruget, hvorfor det er oplagt, at det er de statslige institutioner, der tager initiativet til at indgå samarbejder med andre ejere og lejere i forhold til bygningsforbedringer. Ad 14 og 15 Som en følge af rammestyringsprincippet sættes større krav til synliggørelse og offentlighed af ministeriernes indsats med reduktion af energiforbruget. Formålet med offentliggørelse er for det første, at det skal være muligt at se, hvilke ministerier der realiserer målsætningerne og hvilke der

18 ikke gør. For det andet, skal offentliggørelse være med til at hæve videnniveauet i staten omkring energibesparende tiltag, og sikre grundlag for gensidig inspiration ministerierne imellem. Ligesom synliggørelse af energiforbrugsdata kan bruges, som sammenligningsgrundlag mellem lignende institutioner. Synliggørelse af ministeriernes indsats skal herved være med til, at fastholde ministeriernes fokus og engagement for gennemførelsen af energibesparelser. Ministerier, institutioner m.v. omfattet af cirkulæret skal på deres hjemmeside offentliggøre følgende: Ministeriernes tiltag, som de har sat i værk for at nå reduktionsmålet, med angivelse af besparelseseffekt af tiltagene. Energimærker for bygninger. Energirådgivningsrapporter. Derudover kan det anbefales, at ministerierne på deres hjemmeside giver oplysning om den interne organisering af energispareindsatsen samt andre gode råd og ideer omkring reduktion af energiforbruget. Energistyrelsen vil oprette en hjemmeside, hvor de efter 8 indberettede data vil blive vist. Ligeledes vil der på hjemmesiden være links til de ovenfor nævnte oplysninger på de enkelte ministerier og institutioners hjemmesider. Hjemmesiden er et middel til at skabe mere synlighed om indsatsen i de enkelte ministerier, og deres overholdelse af de fastlagte målsætninger. Ad 16 Som et led i synliggørelsen af statens energiforbrug, vil Energistyrelsen en gang om året opsamle oplysninger om energiforbruget og præsentere dem for Folketingets energipolitiske udvalg. Ad 17 Ingen bemærkninger.

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Vejledning til cirkulære nr af 1. oktober 2009 om energieffektivisering i statens institutioner.

Vejledning til cirkulære nr af 1. oktober 2009 om energieffektivisering i statens institutioner. VEJ nr 9901 af 01/10/2009 Udskriftsdato: 6. april 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, J. nr. 2503/1221-0002 Senere ændringer

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner CIR nr 27 af 19/04/2005 (Gældende) LOV Nr. 450 af 31/05/2000 LOV Nr. 585 af 24/06/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (til samtlige statslige

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1)

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1) CIR1H nr 9477 af 02/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr.3003/3005-0003

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner Page 1 of 10 CIR nr 27 af 19/04/2005 Gældende Offentliggørelsesdato: 26-04-2005 Transport- og Energiministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Vejledning til cirkulæret Den fulde tekst Cirkulære

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Departementet i Holbergsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Departementet i Holbergsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Departementet i Holbergsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag

Læs mere

Energihandlingsplan for Klima og Energiministeriet

Energihandlingsplan for Klima og Energiministeriet for Klima og Energiministeriet 2008 Oversigt: 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 2. Klima og Energiministeriets forbrug side 6 3. Tekniske besparelsestiltag side 9 4. Håndbog i energirigtigt indkøb

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Finansministeriet

Bilag i energihandlingsplan for Finansministeriet Bilag i energihandlingsplan for Finansministeriet 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Finansministeriets forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag side 9

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Fødevareministeriets energiforbrug

Læs mere

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk 2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget LBK nr 1065 af 12/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 15. maj 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2807/1491-0019

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om energibesparelser i staten

Rigsrevisionens notat om beretning om energibesparelser i staten Rigsrevisionens notat om beretning om energibesparelser i staten November 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 20/2015 om energibesparelser i staten Uddannelses-

Læs mere

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet for Beskæftigelsesministeriet 2008 Oversigt: Grundlag for handlingsplanen side 3 Beskæftigelsesministeriet forbrug side 5 Tekniske besparelsestiltag side 6 Håndbog i energirigtigt indkøb side 20 Energimærke

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Energimærkning af bygninger i Danmark

Energimærkning af bygninger i Danmark Energimærkning af bygninger i Danmark Norges Bygg- og Eiendomsforening København, 6. november 2007 Morten Tony Hansen Energistyrelsen Baggrund for EMO EU Bygningsdirektiv - 2002 Kritik af hidtidige ordninger

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Handlingsplan for Kirkeministeriets energieffektivisering 2010 2011

Handlingsplan for Kirkeministeriets energieffektivisering 2010 2011 Handlingsplan for Kirkeministeriets energieffektivisering 2010 2011 Dato: 27. oktober 2010. Myndighed: Kirkeministeriets Departement. Adresse: Staldmestergården. Frederiksholms Kanal 21, 1220 København

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i

Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i Indholdsfortegnelse: Status...3 Kurveknækkeraftale med Elsparefonden...4 Målsætning for udvikling af energiforbruget i perioden 2008-2011...4

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Status for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune

Status for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune Status for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune INDLEDNING: Ejendomsenheden står for bl.a. den udvendige bygningsvedligeholdelse samt energioptimering på de kommunale bygninger. Med

Læs mere

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: kr./år. Samlet elbesparelse: 5641 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: kr./år. Samlet elbesparelse: 5641 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 3 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-018764 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Fakta om energimærkning af erhvervsbygninger og offentlige bygninger

Fakta om energimærkning af erhvervsbygninger og offentlige bygninger Fakta om energimærkning af erhvervsbygninger og offentlige bygninger Gældende fra 1. januar 2007 HANDEL, SERVICE, ADMINISTRATION SAMT OFFENTLIGE BYGNINGER Nye energiregler for erhvervsbygninger og offentlige

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

Bekendtgørelse om eftersyn af ventilations- og klimaanlæg i bygninger 1)

Bekendtgørelse om eftersyn af ventilations- og klimaanlæg i bygninger 1) BEK nr 1104 af 20/09/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Transport- og Energiministeriet,/nEnergistyrelsen, j. nr. 030203/3006-0015

Læs mere

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Vejledning til håndtering af ressortomlægninger m.v. i databasen Energibesparelser i Staten.

Vejledning til håndtering af ressortomlægninger m.v. i databasen Energibesparelser i Staten. N O T AT 02. marts 2015 Center for Bygninger Ref. AGJ Vejledning til håndtering af ressortomlægninger m.v. i databasen Energibesparelser i Staten. Indledning Databasen Energibesparelser i staten (EiS)

Læs mere

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Arne Rasmussen Firma: Arne Rasmussen Consult

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Arne Rasmussen Firma: Arne Rasmussen Consult SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Violvej 22 Postnr./by: 4220 Korsør BBR-nr.: 330-008259 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Energiledelse og energibesparelser. Energiledelse, hvorfor og hvordan Eksempler, industri Eksempler, kontorbyggeri

Energiledelse og energibesparelser. Energiledelse, hvorfor og hvordan Eksempler, industri Eksempler, kontorbyggeri Energiledelse og energibesparelser 1 Energiledelse, hvorfor og hvordan Eksempler, industri Eksempler, kontorbyggeri Hvorfor er energiledelse? Der kan ofte spares minimum 30% på energi omkostningerne 2

Læs mere

Projektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger

Projektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger Projektoplæg Kontor/afdeling Center for energiadministration Dato 9. maj 2017 Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger Indledning Offentlige myndigheder er omfattet af energimærkningen

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 6 kw P solcelleanlæg 5423 kwh el kr kr år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 6 kw P solcelleanlæg 5423 kwh el kr kr år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 16 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4700 Næstved BBR-nr.: 370-019691 Energikonsulent: Bjarne Dickow Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om staten som indkøber (beretning nr. 13/05) 2. marts 2010

Læs mere

Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013

Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013 Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013 Dato: 2012-2013. Myndighed: Departementet for Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Adresse: Staldmestergården.

Læs mere

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis God energirådgivning Hvordan Teknologisk Institut, Århus - 30. oktober 2007 Overvejelser ved rådgiver Hvad er god energirådgivning? Hvad er målet? Udskiftning af

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grambyvej 19A Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-020675 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Østergade 96 Postnr./by: 4340 Tølløse BBR-nr.: 316-027477-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energibesparelser i private lejeboliger

Energibesparelser i private lejeboliger - 1 Energibesparelser i private lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i begyndelsen af februar 2014 et lovforslag, der skal fremme

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Fuglsangsvej 7 Postnr./by: 4270 Høng BBR-nr.: 326-15488 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Viden. om kurveknækkeraftalen

Viden. om kurveknækkeraftalen Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Potetevej 14 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114252 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovgyden 2 Postnr./by: 5642 Millinge BBR-nr.: 430-008056 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Overgårdsvej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-021415 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndervang 42 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-081740 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Havnegade 25 A 6700 Esbjerg 561-063966 Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R arkitekter, Esbjerg Energimærkning oplyser om

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hulmursisolering. 11 MWh Fjernvarme 4310 kr kr. 6.1 år

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hulmursisolering. 11 MWh Fjernvarme 4310 kr kr. 6.1 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimmervej 15 Postnr./by: 9990 Skagen BBR-nr.: 813-176707 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Toftevej 037 A 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-688241 nr.: 200025254 Energikonsulent: Per Krag Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skjoldsgade 94 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-140618 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Status for energimærkningsordning for bygninger

Status for energimærkningsordning for bygninger Status for energimærkningsordning for bygninger Indledning Energimærkningsordningen er et af de vigtigste værktøjer til at sikre mere energieffektive bygninger. Energimærket er boligejer og -købers redskab

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ringstedgade 19 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4700 Næstved BBR-nr.: 370-19450 Energikonsulent: Bjarne Dickow Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Scandiagade 3 8900 Randers 730-017150-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 57B 8900 Randers 730-015899-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Koustrup mark 90 Postnr./by: 7400 Herning BBR-nr.: 657-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Gl. Jennumvej 1 8900 Randers 730-016974-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Rubinvej 14 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013830-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Von Hattenstræde 10B 8900 Randers 730-019891-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 4 Postnr./by: 8883 Gjern BBR-nr.: 740-002339 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energirenovering i erhvervslejemål

Energirenovering i erhvervslejemål - 1 Energirenovering i erhvervslejemål Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i november 2014 et lovforslag, der skal fremme energirenovering

Læs mere

BOGVÆNGET 5, ØSTERBY 7000 FREDERICIA

BOGVÆNGET 5, ØSTERBY 7000 FREDERICIA ENERGIMÆRKNING BOGVÆNGET 5, ØSTERBY 7000 FREDERICIA SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bogvænget 5 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-131295 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion:

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høghgårdsvej 9A Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-003550 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER. Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009

EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER. Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009 EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009 Opgave Indgik i energipolitisk forlig fra 2005 Udbudt i foråret 2008 Gennemført fra 12. maj til 12. december

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere