16 MILJØGODKENDELSE 16 MILJØGODKENDELSE TIL UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING PÅ AREALER UNDER BEDRIFTEN SKOVSMINDE I/S, BØGELUNDSVEJ 16, 4800 NYKØBING F.

Transkript

1 16 MILJØGODKENDELSE 16 MILJØGODKENDELSE TIL UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING PÅ AREALER UNDER BEDRIFTEN SKOVSMINDE I/S, BØGELUNDSVEJ 16, 4800 NYKØBING F. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2016

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2/25 1 RESUME, SAMLET VURDERING OG AFGØRELSE BAGGRUND DATABLAD RESUME AFGØRELSE VILKÅR FOR MILJØGODKENDELSE GENERELLE FORHOLD GØDNINGSPRODUKTION OG - HÅNDTERING PÅVIRKNING FRA AREALER EGENKONTROL OG DOKUMENTATION GENERELLE BEMÆRKNINGER MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING GENERELLE FORHOLD GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING PÅVIRKNING FRA AREALER BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) OG BEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER EGENKONTROL OG DOKUMENTATION OFFENTLIGHED OG HØRING HØRING SAMLET VURDERING OG KONKLUSION BILAG... 25

3 SIDE 3/25 1 RESUME, SAMLET VURDERING OG AFGØRELSE 1.1 BAGGRUND Guldborgsund Kommune har den 23. september 2014 modtaget ansøgning fra Skovsminde I/S v./ John og Michael Nielsen, Bøgelundsvej om godkendelse af bedriftens arealer til modtagelse af husdyrgødning fra andre bedrifter. Arealerne ejes eller forpagtes alle af ansøger, og drives under CVR-nr Ansøgningen er indkommet via det elektroniske ansøgningssystem husdyrgodkendelse.dk, og har skema nr Ansøgningen er betragtet som fuldstændig oplyst med fremsendelse af version 8 af ansøgningsskemaet indsendt d. 4. marts Det er dette materiale, der ligger til grund for miljøgodkendelsen. Det er overførslen af husdyrgødning fra et husdyrbrug med 12 miljøgodkendelse, der udløser kravet om 16 miljøgodkendelse. Bliver overførslerne ikke gennemført bortfalder denne 16 godkendelse, med mindre der modtages anden husdyrgødning fra en ejendom, som har en godkendelse efter 10, 11 eller 12 i husdyrloven. 16 godkendelsen betragtes som udnyttet, når modtagelsen af husdyrgødning fra et husdyrbrug, som har taget deres godkendelse i brug, begynder. Hvis overførslen påbegyndes og aftalen opsiges, bortfalder 16 godkendelsen derimod ikke, jf. dog 33 om bortfald ved manglende udnyttelse i 3 på hinanden følgende år. Der er søgt om modtagelse og udbringning af husdyrgødning fra bedriften på Havlykkevej 2, 4872 Idestrup, som er godkendt efter husdyrlovens 12. Der er søgt om modtagelse af husdyrgødning indeholdende ca kg N (kvælstof) og ca kg P (fosfor) svarende til 112,2 DE i kvæggylle. Ud over de modtagne mængder husdyrgødningen indgår der i denne godkendelse en egenproduktion af husdyrgødning fra egen bedrift. Det omhandler dybstrøelse fra kvæg på ca. 960 kg N og 118 kg P svarende til 9,41 DE samt ca kg N og kg P svarende til 177,56 DE i svinegylle. Bedriften råder over 283,26 ha til udbringning af husdyrgødning. Der er således søgt om et husdyrtryk på 1,06 DE/ha. Alle ejede og forpagtede arealer ligger i Guldborgsund kommune.

4 SIDE 4/ DATABLAD Titel: 16 miljøgodkendelse til udbringning af husdyrgødning på arealer drevet under Skovsminde I/S, Bøgelundsvej 16, 4800 Nykøbing F. Godkendelsen omfatter: Godkendelse af 283,26 ha til udbringning af husdyrgødning svarende til ca kg N, kg P og 299,17 DE. Dato ikrafttrædelse: 11. april 2016 Bedriftens navn og adresse: Skovsminde I/S, Bøgelundsvej CVR-nr. : Ejendomsnummer: Matr.nr. og ejerlav: 1c Nr. Ørslev By, Nr. Ørslev m.fl. Bedriftens ejer og ansøger: Skovsminde I/S v. John Christian Nielsen og Michael Bo Nielsen, Bøgelundsvej Konsulent: Slagtekalve Rådgivning, v. konsulent Anders Christensen, Herningvej 23, 7300 Jelling. Tlf.nr og ac@slagtekalve.dk Tilsynsmyndighed: Guldborgsund Kommune, Center for Teknik & Miljø, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. Forhøring hos ansøger og konsulent d Udkast til afgørelse sendt i høring hos ansøger fra d til Nabo/partshøring i perioden d til Godkendelsesdato d Godkendelse annonceret d Klagefrist udløber d Søgsmålsfristen udløber d Retsbeskyttelse udløber år 2024 Revurdering påbegyndes år 2024

5 SIDE 5/ RESUME Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk beskrivelse af forhold i relation til udbringning af husdyrgødning på bedriftens arealer samt kommunens vurderinger og bemærkninger til eventuelle miljømæssige påvirkninger fra udbringningen. I henhold til de gennemførte beregninger i husdyrgodkendelse.dk, kan udbringningen af husdyrgødning på bedriftens arealer gennemføres uden, at beskyttelsesniveauerne udstukket i lovgivningen overskrides. Ved overholdelse af de vilkår, som miljøgodkendelsen er betinget af, er det vurderet, at beskyttede naturområder, med tilhørende plante- og dyrearter, ikke vil blive væsentligt påvirket som følge af udbringning af husdyrgødning på arealerne. Samme vurdering er foretaget med hensyn til udvaskning af næringsstoffer til recipienter og anden mulig påvirkning af følsomme naturområder eller Natura 2000 områder. Endelig er det Guldborgsund kommunes vurdering, at der gennemføres BAT i relation til udbringning af husdyrgødning på bedriftens arealer i det omfang, at BAT ikke strider mod proportionalitetsprincippet. Kommunen vurderer således, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af forurening fra bedriftens udbringningsarealer. Vand- og Natura 2000 planer. Vand- og Natura 2000 planerne blev vedtaget i december Vandplanerne for er vedtaget i oktober Det fremgår af planerne, at kommunerne ikke skal skærpe kravene i husdyrgodkendelser udover de fastlagte beskyttelsesniveauer vedr. næringsstoffer for at opfylde kravene i Vandog Natura 2000-planerne. Der skal som hidtil gennemføres en konkret vurdering af de enkelte ansøgninger i forhold til, om de vil kunne påvirke et vandområde eller Natura 2000-område væsentligt. Samlet er det Guldborgsund kommunes vurdering, at der kan meddeles miljøgodkendelse til den ansøgte udbringning af husdyrgødning, uden at det medfører væsentlige virkninger på miljøet eller omkringboende. Dette er naturligvis vurderet på baggrund af, at de givne forudsætninger og vilkår overholdes. 1.4 AFGØRELSE Guldborgsund Kommune meddeler hermed godkendelse til udbringning af husdyrgødning indeholdende ca kg N (kvælstof) og kg P (fosfor) svarende til 299,17 DE pr. planår på arealer under bedriften Skovsminde I/S, CVR nr Arealerne fremgår af tabel 2 samt bilag 1.A +1.B. Den godkendte mængde husdyrgødning omfatter ca kg N (kvælstof) og ca kg P (fosfor) svarende til 112,2 DE i modtaget kvæggylle fra anden bedrift. Derudover indeholder godkendelsen dybstrøelse fra kvæg på ca. 960 kg N og 118 kg P svarende til 9,41 DE samt ca kg N og kg P svarende til 177,56 DE i svinegylle fra husdyrproduktion på ejendomme indenfor egen bedrift. Miljøgodkendelsen bliver meddelt i henhold til 16, i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lovbkg. nr. 868 af 3. juli 2015 (også kaldet husdyrloven).

6 SIDE 6/25 Miljøgodkendelsen er baseret på oplysninger i ansøgningen, og på baggrund heraf er der stillet en række vilkår i miljøgodkendelsen. Hvor intet andet er nævnt træder vilkårene i kraft ved godkendelsens ibrugtagning.

7 SIDE 7/25 2 VILKÅR FOR MILJØGODKENDELSE 2.1 GENERELLE FORHOLD 1. Arealerne skal drives og husdyrgødningen skal udnyttes, som oplyst i ansøgningsmaterialet. 2. Guldborgsund Kommune skal underrettes, når der første gang modtages husdyrgødning jf. denne miljøgodkendelse. 3. Guldborgsund Kommune skal orienteres, hvis modtagelsen af husdyrgødning ophører helt eller delvist. Orienteringen skal ske senest 14 dage efter, at beslutningen om ophør er meddelt til/af leverandøren. 2.2 GØDNINGSPRODUKTION OG - HÅNDTERING 2.3 PÅVIRKNING FRA AREALER 4. På bedriftens arealer, som indgår i denne godkendelse, må der udbringes husdyrgødning i form af dybstrøelse fra kvæg svarende til ca. 960 kg N og 118 kg P samt svinegylle svarende til ca kg N og kg P pr. planår (1/8 til 31/7) produceret indenfor bedriften. Derudover må der udbringes importeret kvæggylle svarende til ca kg N og kg P. Samlet set må der udbringe husdyrgødning svarende til ca. 299 DE fordelt på 1,06 DE/ha i gennemsnit. 5. Ved vandhullerne (i tabel 6 benævnt A, B, C, G og I) beliggende på mark 7-0, 31-0, 15-0 og 18-0 (se kort 2+3), må der ikke udbringes flydende husdyrgødning nærmere end 10 m (ved svinegylle) og 20 m (ved kvæggylle) fra vandhullets øverste kant medmindre udbringningen sker med forsuret gylle eller ved nedfældning. Udbringning af fast husdyrgødning må ikke foretages i en afstand af m fra vandhullernes øverste kant, med mindre, at husdyrgødningen nedbringes inden 6 timer regnet fra udbringningstidspunktet. Afstandene udmåles fra øvre brinkkant af vandhullet, hvor den naturlige fugtigbundsvegetation, som hører til vandhullet, ophører. 6. Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning end det i godkendelsen angivne. 7. Den modtagne husdyrgødning må anvendes på de på bilag 1.A og 1.B viste udbringningsarealer. 8. Udover NaturErhvervsstyrelsens krav om efterafgrøder, skal der hvert år være minimum 1 % ekstra efterafgrøder udover den til enhver tid lovpligtige andel efterafgrøder med udgangspunkt i efterafgrødegrundarealet. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som for de lovpligtige efterafgrøder, hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Hverken de lovpligtige eller de ekstra efterafgrøder må erstattes af vintergrønne marker. 2.4 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION 9. Gyldig kontrakt om modtagelse af husdyrgødning inkl. kort over udbringningsarealerne skal til enhver tid kunne fremsendes eller fremvises til Guldborgsund Kommune. Dokumentationen skal opbevares i 5 år. 10. Ved tilsyn skal der foreligge dokumentation for, at ovenstående vilkår er overholdt for de sidste 5 år f.eks. i form af kopi af de til NaturErhvervstyrelsen indsendte gødningsregnskaber.

8 SIDE 8/ Til dokumentation for, at vilkår vedrørende ekstra efterafgrøder er overholdt skal der opbevares markplaner/gødningsregnskaber og ansøgninger om støtte efter enkeltbetalingsordningen m.v. for de sidste 5 år. 2.5 GENERELLE BEMÆRKNINGER Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser. Dette gælder også, selvom disse regler skulle være skærpede i forhold til denne miljøgodkendelse. Udover ovenstående vilkår er der en række love, bekendtgørelser, samt kommunale regulativer, som driften og indretningen af bedriften skal være i overensstemmelse med. Nedenstående liste er ikke fuldstændig, men kun en opremsning af de regler, der erfaringsmæssigt hyppigst bliver overset. Opmærksomheden henledes specielt på: - Jf. Lov om miljøgodkendelse m.m. af husdyrbrug, 40 stk. 1 følger der med denne miljøgodkendelse 8 års retsbeskyttelse. Tidspunkt for retsbeskyttelsens udløb er Jf. Lov om miljøgodkendelse m.m. af husdyrbrug, 41 og Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 40 skal miljøgodkendelsen revurderes 8 år efter den er meddelt dvs. i 2023 og derefter mindst hvert 10. år. - Jf. bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 44 af skal ændringer i udbringningsarealerne (såvel ejede, forpagtede og aftale arealer) anmeldes til og godkendes af Guldborgsund Kommune. - Jf. Lov om miljøgodkendelse m.m. af husdyrbrug 39, kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foranstaltninger, hvis produktionen/driften medfører væsentlig mere forurening end forudsat ved meddelelse af denne godkendelse. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud mod drift af virksomheden eller aktiviteten. - Bekendtgørelse nr af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. s krav omkring opbevaring og anvendelse af husdyrgødning. - Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 og om plantedække, pt. bekendtgørelse nr. 929 af med senere ændringer. - Bekendtgørelse nr af om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler Guldborgsund Kommune Center for Teknik & Miljø 11. april 2016 Annette Bruun Hansen Sagsbehandler/ Miljøtekniker Marlene Bendix Jensen Sagsbehandler / Agronom

9 SIDE 9/25 3 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING 3.1 GENERELLE FORHOLD Godkendelsen omfatter landbrugsmæssige aktiviteter på arealer drevet under bedriften Skovsminde I/S, Bøgelundsvej Til bedriften er der tilknyttet husdyrproduktion på 3 forskellige ejendomme. På ejendommene Bøgelundsvej 16 og Hullebækvej 40 produceres der svin under henholdsvis CHR-nr og På Systofte Bygade 37 produceres kødkvæg under CHR-nr Alle tre ejendomme drives af Skovsminde I/S under CVR-nr , hvor både husdyrbruget og arealerne indgår. Under generelle forhold er der sat vilkår om, at arealerne skal drives, og husdyrgødningen skal udnyttes, som anført i ansøgningsmaterialet. Dette skal sikre, at grundlaget for beregninger og vurderinger i denne miljøgodkendelse fastholdes. Lovbundne krav omkring udbringning og udnyttelse af den organiske gødning skal naturligvis efterkommes. For at Guldborgsund Kommune kan kontrollere de tidligere nævnte regler om udnyttelse og evt. senere kontinuitetsbrud, er der sat vilkår om, at kommunen skal orienteres, når miljøgodkendelsen tages i brug, samt hvis en kontrakt om modtagelse af husdyrgødning opsiges. Kommunes vurdering Guldborgsund Kommune vurderer, at når de stillede vilkår overholdes, er der taget højde for forudsætningerne for denne godkendelse. 3.2 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING Gødningstyper og mængder Gødning til udbringning på arealerne består af modtaget husdyrgødning og husdyrgødning fra egen produktion indenfor bedriften. Den årlige produktion og modtagelse af kvælstof og fosfor i de forskellige gødningstyper på bedriften, som indgår i den ansøgte drift, fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1. Gødning Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor Udnyttelses % DE Modtaget Kvæggylle 9.463, , ,20 Egen produktion Svinegylle , , ,56 Dybstrøelse, kvæg 962,04 117, ,41 I alt til rådighed , ,26-299,17 Der er sat vilkår om præcis hvilke mængder kvælstof og fosfor, der må modtages og udbringes på de angivne arealer på 283,26 ha. Vilkåret omfatter ca kg N og kg P svarende til 299,17 DE, og derved maksimalt 1,06 DE/ha.

10 SIDE 10/25 Anden organisk gødning Det er oplyst, at der ikke modtages anden organisk gødning som eksempelvis spildevandsslam, halmaske og lign. på bedriften, hvilket der ligeledes er sat vilkår om. Vilkåret er stillet, da der i beregningerne i ansøgningen ikke er taget højde for tilførsel af næringsstoffer med andre organiske gødningstyper på arealerne. En sådan tilførsel vil potentielt kunne føre til øget udvaskning af næringsstoffer fra arealerne. Vilkåret er stillet for at sikre, at forudsætningerne for udvaskningsberegningerne i miljøgodkendelsen overholdes. Den meget restriktive angivelse af tilladelige gødningsmængder er nødvendig, idet de beregninger, der er foretaget i ansøgningssystemet, kun er gyldige, så længe forudsætningerne for beregningerne er overholdt. Kommunes vurdering Guldborgsund Kommune vurderer, at der ikke vil være væsentlig påvirkning af omgivelserne fra de angivne gødningsmængder Transport Færdsel på offentlige veje reguleres af politiet og henhører under færdselsloven. Guldborgsund Kommune kan derfor kun henstille til, at der driftsmæssigt tages hensyn til omboende med hensyn til trafikken Lugt Beboerne i landzonen må som hovedregel acceptere de lugtgener, der følger af udbringning af husdyrgødning. I forbindelse med udbringning af husdyrgødning kan der forekomme lugtgener. Ved overholdelse af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen vil lugtgenerne normalt være kortvarige og uden væsentlig betydning. Der er derfor ikke sat vilkår om lugtreducerende tiltag Forurening/uheld For godkendelser efter 16 er der ingen krav om beredskabsplan, men de er omfattet af 52 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Paragraffen har følgende ordlyd: Stk. 1 Den, som er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, skal i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks underrette tilsynsmyndigheden om alle relevante aspekter af situationen. Dette gælder også i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Stk. 2 Den, som er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, skal i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks afværge den overhængende fare for forurening eller forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v. Dvs. der er pligt til at mindske evt. forurening mest muligt, samt at kontakte tilsynsmyndigheden hurtigst muligt. Det er tilsynsmyndigheden, der afgør, om der er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at stoppe forureningen og rydde op efter evt. forurening. Hvis et uheld sker uden for normal arbejdstid, skal miljøvagten kontaktes via 114. Kontakt til miljøvagten skal følges op af kontakt til tilsynsmyndigheden ved først kommende lejlighed. Da disse forhold allerede er gældende for bedriften via lovgivningen, er der ikke sat vilkår om disse forhold i miljøgodkendelsen.

11 SIDE 11/25 Kommunens vurdering Guldborgsund Kommune vurderer, at overholdelse af de givne vilkår medvirker, at forudsætningerne for beregningerne, som ligger til grund for miljøgodkendelsen holder. Det vurderes derfor, at der ikke vil være væsentlig risiko for øget påvirkning af omgivelserne med næringsstoffer end antaget og vurderet i de enkelte afsnit af miljøgodkendelsen. 3.3 PÅVIRKNING FRA AREALER Udbringningsarealer Samlet set skal der udbringes husdyrgødning svarende til 283,26 DE på bedriftens arealer. Udbringningsarealerne, der indgår i denne godkendelse, svarer til 283,26 ha og fremgår af tabel 2 og bilag 1.A +1.B. Arealerne skal vurderes i henhold til udvaskningsrisiko og skal screenes for eventuel sårbar natur jf. de følgende afsnit. De i denne godkendelse fastlagte udbringningsmængder er således tilpasset netop disse arealer. Der er stillet vilkår om, at der til enhver tid skal kunne fremvises gyldig kontrakt med kortbilag på forpagtede arealer, der modtager husdyrgødning i denne arealgodkendelse Lokalisering og data for udbringningsarealer Godkendelsen omfatter samtlige arealer, der ejes eller forpagtes af bedriften på godkendelsestidspunktet. Nedenstående tabel viser en oversigt over de ejede og forpagtede arealer, som anvendes til udbringning af husdyrgødning, og som de fremgår af ansøgningsmaterialet. Arealerne fremgår ligeledes af kortoversigt på bilag 1.A og 1.B.

12 SIDE 12/25 Tabel 2. Arealoversigt fra husdyrgodkendelse.dk

13 SIDE 13/25 Søer og vandløb Udbringningsarealerne afvander via flere, mindre private og offentlige vandløb til Tingsted Å, der udmunder i Guldborgsund, se kort 1. Ifølge Vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet har det meste af Tingsted Å målsætningen god økologisk tilstand med en tilhørende faunaklasse 5. De mindre vandløb er ikke målsat i den nuværende vandplan. For disse vandløb skal det jf. Vandplanens retningslinje 3 sikres, at der ikke meddeles tilladelser og godkendelser, der måtte være til hinder for, at vandløbene opnår god tilstand. Kort 1. Udbringningsarealerne (røde) og offentlige vandløb (blå streg). Følgende udbringningsarealer grænser op til åbne vandløb: mark 7-0, 8-0, 12-0, 23-0, 31-0, 31-2, 32-0 og Alle vandløbene er helt eller delvis omfattet af beskyttelsen i Naturbeskyttelseslovens 3 dvs. at der ikke uden dispensation kan foretages ændringer i vandløbenes tilstand. Det fremgår af Vandplanen, at ca. 15 % af de åbne vandløb, som indgår i planen, ikke kan forventes at leve op til de opstillede mål i 2015 uden en miljøforbedrende indsats, som ligger ud over de gældende spildevandsplaner og allerede vedtagne øvrige miljøforbedrende foranstaltninger. Et af disse vandløb er Bjørup Bæk, hvor der i Vandplanen er udpeget to korte strækninger øst for Ravnstrup Skov, hvor der skal foretages en miljøforbedrende indsats. Vandløbsstrækningerne ligger ca. 2,7-4,5 km nedstrøms de sydlige udbringningsarealer. Vandløbene, som grænser direkte op til udbringningsarealerne, indgår ikke i vandplanens indsatsprogram. Ved besigtigelser af udbringningsarealerne d. 2. og 7. september 2015 er der ikke konstateret stærkt skrånende arealer ned mod åbne vandløb eller søer, og langs hovedparten af vandløbene er der udyrkede bræmmer med en bredde af 2 meter eller mere. Kommunes vurdering Ifølge ansøgningsmaterialet er det generelle krav om P-overskud overholdt ved det ansøgte projekt. Da der ikke er særligt skrående udbringningsarealer mod vandløbene, og da

14 SIDE 14/25 vandløbene er adskilt fra udbringningsarealerne med udyrkede bræmmer, vil risikoen for overfladisk afstrømning af overfladevand med jordpartikler m.v. være ringe. Det vurderes, at vandløb og øvrige ferske recipienter ikke påvirkes væsentligt af det ansøgte projekt Nitrat til overfladevand Sårbarheden for udvaskningen af kvælstof i form af nitrat til overfladevand afgøres af, hvilke nitratklasser arealerne ligger i. For nitratklasse 1-3 er der reduktion i det tilladte husdyrtryk, og hvis der ønskes fuldt husdyrtryk på arealerne skal udvaskningsberegningerne vise, at den aktuelle udvaskning vil være lavere end den maksimalt må være ifølge beregningerne i den digitale ansøgning. Nitratklasserne for arealerne er angivet nedenfor sammen med det maksimale dyretryk og udvaskningsberegninger for den aktuelle og den maksimale udvaskning. Der er i denne opgørelse taget højde for, at der indgår 1 % ekstra efterafgrøder ud over lovkrav. Tabel 3. Udvaskning af nitrat til overfladevand Ha Tilladt dyretryk Tilladt DE Nitratklasse 0 0 1,4 DE 0 Nitratklasse 1 0 1,19 DE 0 Nitratklasse 2 206,55 0,91 DE/ha 187,96 Nitratklasse 3 76,71 0,7 DE/ha 53,70 Samlet 283,26 241,66 DE Maksimal Aktuel udvaskning udvaskning 34,5 Kg N/ha 34,4 Kg N/ha Fordelingen af arealer i nitratklasser medfører, at der maksimalt må udbringes husdyrgødning svarende til 241,66 DE uden yderligere tilpasninger. Ansøger ønsker at udbringe 1,06 DE/ha svarende til 299,17 DE. Med de gennemførte beregninger i ansøgningssystemets Farm-N model ses det, at den aktuelle udvaskning med etablering af 1 % ekstra efterafgrøder ud over lovgivningskrav, ligger under den maksimale udvaskning, hvorved reglerne jf. husdyrgodkendelsesloven overholdes. I denne godkendelse er der ikke valgt et specifikt sædskifte for bedriftes arealer. Dette betyder, at ansøgningssystemet beregner kvælstofudvaskning og fosforfraførsel med udgangspunkt i et referencesædskifte for den pågældende bedrift. På bedriftens egne og forpagtede arealer er der stillet vilkår om, at der maksimalt må anvendes ca. 299 DE pr. planår, således at der ikke udbringes mere end 1,06 DE/ha i gennemsnit, med en tildeling af ca kg N og kg P. Desuden er der sat vilkår om, hvilke arealer der må udbringes husdyrgødning på. Arealerne er angivet på bilag 1.A og 1.B. Påvirkninger af hav Da antallet af dyreenheder i oplandet til Guldborgsund er faldende, vurderes den ansøgte produktion i sammenhæng med andre planer og projekter ikke at have en væsentlig påvirkning af det marine område og dermed af Natura 2000-område nr Afskæringskriterium 1 jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning er overholdt. Til brug for vurderingen af, hvorvidt N-udvaskningen fra den ansøgte udvidelse i sig selv vil have en væsentlig virkning på natura 2000-området, er der foretaget beregninger af N- udvaskningen fra den ansøgte produktion samt i en situation, hvor der ikke tilføres husdyrgødning til de samme arealer, dvs. svarende til et planteavlsbrug. Beregningen skal

15 SIDE 15/25 afklare, om det ansøgte udgør under 5 % (for sårbare vandområder) og 1 % (for meget sårbare vandområder) af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle vandområde, se tabel 4. Udvaskning ved ansøgt drift (med ansøgt sædskifte inkl. efterafgrøder) = 34,4 kg N/ha/år Udvaskning, svarende til planteavlsbrug (med planteavlssædskifte) = 33,4 kg N/ha/år Merudvaskning som følge af husdyrbruget = 1,0 kg N/ha Tabel 4. Udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne til Guldborgsund ved ansøgt drift. Guldborgsund N2 N3 Samlet N-tilførsel fra oplandet; ton N/år (jf. Vandplan/basisanalyse) 685 ton N/år Udbringningsareal; ha 206,55 ha 76,71 ha Ansøgt drift - udvaskning fra rodzonen, kg N/ha/år Reduktionspotentiale 1,0 kg N/ha/år 0,37 0,75 Ansøgt drift - Samlet udvaskning af N til vandområdet kg N/år Ansøgt drift - udvaskning i forhold til samlet N-tilførsel til vandområdet 133,9 kg N/år 0,02 % Beregningerne viser, at udvaskningen af kvælstof fra husdyrbrugets arealer til Guldborgsund udgør 133,9 kg N/år ved det ansøgte projekt. Tilførslen svarer til 0,02 % af den samlede tilførsel af kvælstof fra oplandet til Guldborgsund. Da Guldborgsund er et meget sårbart vandområde, viser beregningsmodeller, at tilførsel af kvælstof i mængder på 1 % og derunder af den samlede kvælstoftilførsel fra oplandet ikke medfører påviselige ændringer i vandområdets tilstand, jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning. Afskæringskriterium 2B er dermed overholdt, og det vurderes på denne baggrund, det ansøgte ikke i sig selv vil have en væsentlig virkning på vandområdet og herunder natura 2000-område 173. Det er kommunens samlede vurdering, at det ansøgtes udledning af kvælstof til Guldborgsund hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil have en væsentlig indvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 173 Kommunens vurdering Guldborgsund kommune vurderer på baggrund af arealernes placering i nitratklasser og driften af arealerne, at der ved overholdelse af de stillede vilkår og drift af arealerne som angivet i forudsætningerne for beregningerne, ikke vil ske en væsentlig påvirkning af omgivelserne og recipienter med kvælstof Nitrat til grundvand Ingen af udbringningsarealerne ligger i nitratfølsomme indvindingsområder eller indsatsområder for grundvand.

16 SIDE 16/25 Kommunes vurdering Guldborgsund Kommune vurderer, at der ikke sker væsentlig påvirkning af nitratfølsomme indvindingsområder eller indsatsområder, da der ikke ligger nogle af disse udpegninger indenfor udbringningsarealet til bedriften Fosfor Da arealerne ligger indenfor oplande til Natura 2000-områder, der er følsomme overfor fosfor, skal det maksimale accepterede fosforoverskud beregnes. Fosforoverskuddet er differencen mellem, den mængde der tilføres til arealerne med gødning, og den mængde der fraføres med afgrøderne. Mængden af fosfor, der fraføres med afgrøderne, afhænger af det aktuelle sædskifte, jordbundsforhold samt, hvis der er tale om sandjord, om afgrøderne vandes. Der er ikke fremsendt specifikke fosfortal for arealerne, hvilket betyder, at arealerne automatisk klassificeres som fosforklasse 3 arealer, hvis de ligger indenfor fosforfølsomme områder. En undtagelse herfor er fosforklasse 2 arealer, som er uafhængige af fosfortal eller husmusjord som af systemet placeres i fosforklasse 0. Til vurdering af det maksimale tilladte fosforoverskud er der nedenfor vist hvilken placering i fosforklasser, der er for de enkelte arealer. Tabel 5. Fosforberegninger Ha Tilladt fosforoverskud Max. Kg fosfor i overskud tilladt Fosforklasse 0 19,05 2,4 Kg P/ha/år 45,72 (JB<4 og P-tal <4) Fosforklasse 1 0,00 2,4 Kg P/ha/år 0 (P-tal 4-6) Fosforklasse 2 3,75 2,0 Kg P/ha/år 7,5 (lavbundsarealer) Fosforklasse 3 260,46 0,0 Kg P/ha/år 0 (P-tal >6) Maksimalt tilladt fosforoverskud 0,2 kg P/ha/år 53,22 Der må ifølge lovgivningens krav være et fosforoverskud på arealerne under de givne forudsætninger svarende til 53 kg P. Reelt vil der være et underskud på kg P. Underskuddet opnås ved, at der tilføres 20,2 kg P/ha og fraføres 24,5 kg P/ha, hvilket giver et underskud på 4,3 P/ha/år * 283,26 ha giver kg P i underskud. Dette betyder, at kravet til overholdelse af fosforoverskuddet på arealerne er overholdt. Beregningerne er baseret på 283,26 ha med sædskifte S2 (med et udvaskningsindeks på 93), hvor der er fraførsel af fosfor med afgrøderne svarende til et arealvægtet gennemsnit på 24,5 kg P/ha. Samlet set er der fosforunderskud på arealerne ved de anvendte gødningsmængder. Kommunens vurdering Ifølge ansøgningsmaterialet er det generelle krav om P-overskud overholdt ved det ansøgte projekt. Da der ikke er særligt skrående udbringningsarealer mod vandløbene, og da vandløbene på hovedparten af strækningerne er adskilt fra udbringningsarealerne med udyrkede bræmmer, vil risikoen for overfladisk afstrømning af overfladevand med jordpartikler m.v. være ringe. Det vurderes, at vandløb og øvrige ferske recipienter ikke påvirkes væsentligt som følge af det ansøgte projekt. De ferske recipienter (vandløb) i forbindelse med udbringningsarealerne vurderes at være tilstrækkelig beskyttet ved overholdelse af krav fastlagt i husdyrgødningsbekendtgørelsen og

17 SIDE 17/25 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Dog skal ansøger ved udbringning være opmærksom på, at der ikke sker direkte eller indirekte afstrømning til vandløb. Guldborgsund Kommune har på den baggrund vurderet, at der kan meddeles miljøgodkendelse til den ansøgte udbringning af husdyrgødning uden, at der er behov for yderligere vilkår omkring fosfor Påvirkning af 3-beskyttet natur De beskyttede naturtyper ved udbringningsarealerne er alle forholdsvis robuste naturtyper, set i forhold til påvirkningen med næringsstoffer. Udover Bilag IV-arter (som behandles i afsnit 3.3.8) og enkelte fredede arter (orkideer) indeholder lokaliteterne ikke lokalt truedeeller særligt bevaringsværdige arter. Orkideernes voksesteder vurderes ikke at blive påvirket væsentligt af udbringningen af husdyrgødning grundet afstand, topografi og/eller en tæt og kraftig bevoksning i kanten af naturområdet. Det vurderes derfor, at udbringningen af husdyrgødning på de ansøgte arealer ikke vil påvirke beskyttede naturtyper, som ligger nær udbringningsarealerne (se yderligere i bilag 2) Påvirkning af Natura 2000-områder Udbringning af husdyrgødning medfører en afdampning af kvælstof, der i en afstand af m afhængig af gødningstype, i nogle tilfælde op til 100 m, fra markkanten giver en tilførsel på 1 kg N/ha/år. Ved tilførsel af 1 kg N/ha/år og derover kan der påvises en tilstandsændring af et naturområde, jf. Miljøstyrelsens husdyrvejledning. Den korteste afstand fra udbringningsarealerne er henholdsvis ca. 1,6 km til Natura 2000-område nr. 175 og ca. 4,3 km til Natura 2000-område nr Med disse afstande mellem udbringningsarealerne og Natura 2000-områderne vurderes det, afdampningen af kvælstof ved udbringningen af husdyrgødning ikke vil påvirke Natura områderne væsentligt. Samlet set er det kommunens vurdering, at det ansøgte projekt hverken i sig selv eller sammen med andre planer og projekter i området vil have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne (se yderligere i bilag 2) Påvirkning af arter med særlige beskyttelseskrav (Bilag IV) Ved besigtigelserne er der foretaget en konkret vurdering af, om de enkelte naturområder kan være yngle- eller rasteområder for padder, der er omfattet af EU-habitatdirektivets Bilag IV. Projektet kan kun godkendes, hvis der ikke sker en beskadigelse eller ødelæggelse, herunder gradvis forringelse af yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter jf. Habitatbekendtgørelsens 11 og Naturbeskyttelseslovens 29a. Ved udbringning af husdyrgødning sker der en afdampning af kvælstof, som afsættes på de omkringliggende arealer. Afsætningen af kvælstof er størst tæt på udbringningsarealet og den falder gradvist med øget afstand til udbringningsarealet. Størrelsen af kvælstofdepositionen er udover afstanden fra udbringningsareal også afhængig af husdyrgødningstypen og udbringningsteknologien. Naturområder kan ændres som følge af tilførsel af kvælstof. Det er påvist, at tilførsel af 1 kg N/ha og derover medfører tilstandsændringer i et naturområde jf. Miljøstyrelsens husdyrvejledning. Tilstandsændringerne vil f.eks. være i form af en tilgroning af naturområdet med mere kvælstoftolerante og konkurrencestærke plantearter. Den generelle naturtilstand i det kvælstoffølsomme naturområde vil blive ændret og forringet. Det samme gør sig gældende for naturområder og vandhuller, der er yngle- og rasteområde for Bilag IV-arter f.eks. Stor Vandsalamander eller Springfrø, hvor en forøget kvælstoftilførsel bevirker en tilgroning af naturområdet. Herved bliver naturområdet beskadiget eller ødelagt over en årrække, således

18 SIDE 18/25 at det ikke kan fungere som yngle- og rasteområde for Bilag IV-arterne (se yderligere i bilag 2). Hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter, vil der ifølge Miljøstyrelsens husdyrvejledning sjældent kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha - uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi. Kun i tilfælde med worst case - tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha vil der kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha. Worst case vil typisk være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning - typisk ved udbringning ovenpå afgrøden. Ved anvendelse af flydende husdyrgødning er tabet betydeligt mindre. Det følger af Miljøstyrelsens husdyrvejledning, at ved udbringning af ubehandlet gylle fra svin vil der ikke være påvirkninger på over 1 kg N/ha bortset fra de nærmeste 10 meter fra udbringningsarealet. Ubehandlet gylle fra kvæg kan derimod have påvirkninger på over 1 kg N/ha indenfor de nærmeste 20 meter fra udbringningsarealet. Anvendelsen af forskellige udbringningsteknologier kan medvirke til, at afdampningen af kvælstof mindskes. Ifølge Miljøstyrelsens husdyrvejledning vil depositionen af kvælstof være mindre end 1 kg N/ha i kanten af et udbringningsareal, hvis udbringningen af gylle sker ved nedfældning eller ved anvendelse af forsuret gylle. Ved udbringning af fast husdyrgødning er afdampningen af kvælstof større end 1 kg N/ha i en afstand af op til 100 m fra udbringningsarealet jf. Miljøstyrelsens husdyrvejledning. Nedbringes husdyrgødningen i jorden inden 6 timer, vil afdampningen af kvælstof være mindre end 1 kg N/ha på de tilgrænsende arealer. I nærværende ansøgning modtages og håndteres både flydende og fast husdyrgødning fra såvel svin som kvæg. Nedenstående tabel viser lokaliteter, hvor det er vurderet, at det er potentielt yngle- og rasteområde for Bilag IV-padder. Tabel 6. Oversigt over naturområder og deres egnethed som yngle- og rasteområde for Bilag IV-padder. Lokalitet Udbringningsareal Forekomst/potentiel forekomst af Bilag IV-arter A. Vandhul I mark 7-0 Springfrø og stor vandsalamander B. Vandhul I mark 31-0, nord Springfrø C. Vandhul I mark 31-0, syd Springfrø D. Vandhul Op til mark 31-0 Ikke egnet E. Mose/vandhul Mellem mark 31-0 og 31-2 Ikke egnet F. Mose Op til mark 31-2 Ikke egnet G. Vandhul I mark 15-0 Springfrø H. Vandhul I mark 29-2 Ikke egnet I. Vandhul/mose/eng Op til mark 18-0 Springfrø

19 SIDE 19/25 Kort 2. Naturområder (bogstaverne henviser til tabel 5) ved de nordlige udbringningsarealer, som er besigtiget og vurderet i forhold til forekomst af padder omfattet af Bilag IV. Kort 3. Naturområder (bogstaverne henviser til tabel 5) ved de sydlige udbringningsarealer, som er besigtiget og vurderet i forhold til forekomst af padder omfattet af Bilag IV. For at hindre ændringer i tilstanden af kvælstoffølsomme naturtyper samt i naturområder der er yngle- og rasteområder for Bilag IV-arter, i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er det kommunens vurdering, at afdampningen af kvælstof ved udbringningen kan reduceres tilstrækkeligt ved anvendelsen af forskellige udbringningsmetoder eller ved at holde afstand til naturområdet. Det vurderes, at der skal stilles følgende vilkår: - Ved vandhullerne (i tabel 6 benævnt A, B, C, G og I) beliggende på mark 7-0, 31-0, 15-0 og 18-0 (se kort 2+3), må der ikke udbringes flydende husdyrgødning nærmere end 10 m (ved svinegylle) og 20 m (ved kvæggylle) fra vandhullets øverste kant medmindre udbringningen sker med forsuret gylle eller ved nedfældning. Udbringning af fast husdyrgødning må ikke foretages i en afstand af m fra vandhullernes øverste kant, med mindre, at husdyrgødningen nedbringes inden 6 timer regnet fra udbringningstidspunktet. Afstandene udmåles fra øvre brinkkant af vandhullet, hvor den naturlige fugtigbundsvegetation, som hører til vandhullet, ophører.

20 SIDE 20/25 Flagermus Udbringningen af husdyrgødning påvirker ikke træer eller bygninger, og det vurderes, at yngle- og rastesteder for flagermus omfattet af Bilag IV ikke vil blive beskadiget eller ødelagt ved projektet. Andre bilag IV-arter Det vurderes ikke sandsynligt, at der indenfor området findes andre bilag IV-arter end de nævnte. Fredede arter Afstanden på minimum 30 m fra udbringningsarealet (mark 14-0) til bestanden af orkideen tyndakset gøgeurt i Hannenov skov vurderes at være så stor, at udbringningen af husdyrgødning ikke vil påvirke planterne Sædskifter, efterafgrøder og projekttilpasninger Som forudsætning for beregningerne er der angivet 283,26 ha med udgangspunkt i sædskifte S2 jf. Notaterne: Standardsædskifter og referencesædskifter, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet, dateret og Fosforfraførsel med afgrøder i standardsædskifter. Ansøger har valgt at angive referencesædskiftet, og der er derfor ikke stillet vilkår til sædskifte. Ansøger har ligeledes valgt kun at benytte Plantedirektoratets krav i forhold til kvælstofnorm. Der er derfor ikke stillet vilkår i relation til øget kvælstofnorm. Ejede og forpagtede arealer er beliggende i nitratklasse 2/3. Ansøgningssystemet har beregnet, at tilførslen af husdyrgødning på arealerne derfor højest må være 0,86 DE/ha i gennemsnit. I ansøgningen er der dog søgt om at udbringe 1,06 DE/ha i gennemsnit. For at kompensere for nitrat udvaskningen ved dette harmonitryk er det oplyst, at bedriften vil etablere 1 % ekstra efterafgrøder ud over det lovmæssige krav. Denne procentdel er med udgangspunkt i efterafgrødegrundarealet, som omfatter arealer med korn, raps, majs, rybs, soja, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør og andre 1-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret. For de ekstra efterafgrøder gælder samme regler som de lovpligtige. For at fastholde forudsætningerne for beregningerne er der stillet vilkår om, at der skal etableres minimum 1 % ekstra efterafgrøder udover de lovpligtige. De ekstra efterafgrøder skal altid regnes som udover den til enhver tid lovpligtige andel efterafgrøder. Hvis den lovpligtige andel øges vil det samlede krav for bedriften således øges tilsvarende. Kommunens vurdering Guldborgsund Kommune vurderer, at udvaskning af næringsstoffer fra arealerne, gennem overholdelse af de fastsatte vilkår omkring anvendelse af etablering af ekstra efterafgrøder, ikke vil have væsentlig betydning for omgivelserne og recipienter Udskiftning af udbringningsarealer Det skal præciseres, at der er anmeldepligt ved ønske om ændring eller udskiftning af arealer til udbringning af husdyrgødning.

21 SIDE 21/25 Ønskes der udskiftning af arealer, skal dette ske ved anmeldelse til og accept fra Guldborgsund Kommune jf. 25 i bekg. om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 44 af 11. januar Det samme gælder også for egentlige udvidelser af udbringningsarealerne. Dette er væsentlig i relation til udvaskning af næringsstoffer og påvirkning af følsomme områder. Da det er fastlagt via lovgivningen har kommunen vurderet, at der ikke er behov for yderligere vilkårstillelse i forhold til dette. 3.4 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) OG BEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER Gennem Husdyrloven pålægges den enkelte landmand at redegøre for brugen af BAT-bedst tilgængelig teknologi og eventuelt reducere miljøbelastninger og følger heraf ved anvendelse af BAT. Det niveau miljøbelastningen kan nedbringes til ved hjælp af BAT supplerer det fastlagte beskyttelsesniveau. Beliggenheden af bedriften i et særligt følsomt område skærper ikke kravet til BAT. For 16 godkendelser er det kun forholdene omkring udbringning og udnyttelse af husdyrgødningen, der skal vurderes i forhold til BAT. Management Ud over punkter i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensiv fjerkræ- og svineproduktion 2003 (benævnt BREF ) er det jf. Miljøstyrelsen BAT, at søge at opnå størst mulig udnyttelse af næringsstofferne i både husdyrgødning og handelsgødning gennem gødningsplanlægning og gødningsregnskaber - elementer som allerede er implementeret i dansk lovgivning. Udbringning af husdyrgødning De teknikker, der i marken kan reducere ammoniakfordampningen ved udbringning, er rettet mod teknikker, der sørge for, at gyllen hurtigt kommer ned på eller i jorden, eller som giver gyllen en lavere ph-værdi (svovlsyrebehandling). For så vidt angår anvendelse af BAT i relation til udbringning af husdyrgødning på arealerne er det MST s opfattelse, at gældende lovregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af Husdyrgødningsbekendtgørelsen, er BAT. Dette er ligeledes kommunens vurdering. De gældende regler omfatter, hvornår og hvordan husdyrgødningen må udbringes, og flere af disse virkemidler er også nævnt i BREF-dokumentet. Der har fra 1. januar 2011 været gældende at udbringning på sort jord og græsmarker skal ske ved nedfældning. Jf. BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse tilførslen af gødning efter afgrødernes behov for næringsstoffer og på et tidspunkt, hvor afgrøderne optager næringsstofferne mest optimalt. Desuden skal risikoen for forurening af omgivelserne reduceres ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer. Endvidere at undlade at tilføre arealerne gødning, hvis de skråner eller støder direkte op til vandløb. Det er samtidig BAT at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødning således, at risikoen for lugtgener minimeres. Alle de omtalte forhold er vurderet i forhold til at reducere tabet af næringsstoffer til omgivelserne.

22 SIDE 22/25 En del af disse tiltag er som nævnt dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om Jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Kommunens vurdering Der er fra MST ikke udarbejdet vejledende emissionsgrænser for nitrat og ammoniakemission i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, da de generelle regler er vurderet tilstrækkelige til efterlevelse af BAT. En yderligere reduktion af ammoniakfordampningen ved udbringning i vinterafgrøder vil kunne opnås ved nedfældning jf. MST. Det vurderes dog, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved denne teknologi er uforholdsmæssige høje, da nedfældning af husdyrgødning kan medvirke til udbyttetab og desuden medfører en øget udledning af drivhusgasser. Svovlsyrebehandling af gylle vil kunne medvirke til at reducere ammoniakfordampningen i marken, men denne teknologi vurderes at være uforholdsmæssig dyr at indføre alene af hensyn til miljøeffekten, og dermed ikke proportionel. På baggrund af ovenstående vurderer kommunen, at der ikke er grundlag for at fastlægge vilkår begrundet i BAT i relation til udbringning af husdyrgødningen. Nitrat til udbringningsarealer De teknikker, der kan reducere nitratudvaskningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, er rettet mod at øge planternes udnyttelse af det tilførte kvælstof. Disse teknikker er følgende: Teknikker i marken, der sørger for, at gyllen fordeles bedst muligt til de afgrøder, som har størst mulighed for at udnytte det tilførte kvælstof. Teknikker, som er målrettet mod at tilbageholde mineraliseret kvælstof i jorden udenfor afgrødernes vækstperiode med henblik på udnyttelse i den efterfølgende vækstsæson. Teknikker, som øger husdyrgødningens andel af mineralsk kvælstof i forhold til organisk kvælstof, kan medvirke til at øge udnyttelsen i marken. Dette er for eksempel separeringsteknikker i kombination med afbrænding eller afgasning af den faste fraktion af husdyrgødningen. Efter kommunens vurdering er en stor del af de ovenstående virkemidler allerede implementeret i landbrugsdriften via Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Blandt andet er der fastsat harmonikrav samt regler for, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes. Endvidere er der i medfør af Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (gødskningsloven) fastsat bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelsen ved anvendelse af husdyrgødning. Flere af disse virkemidler er desuden nævnt i tidligere omtalt BREF-dokument, hvor det indgår i vurdering af BAT. Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at der ved efterlevelse af krav i lovgivningen leves op til BAT i relation til håndtering af husdyrgødningen. 3.5 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION I relation til gennemførsel af egenkontrol og dokumentation er der kun stillet få specifikke vilkår i denne godkendelse, da det umiddelbart vurderes tilstrækkeligt at overholde gældende lovgivning.

23 SIDE 23/25 I henhold til gældende lovgivning skal der f.eks. føres journal over udbringning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne i form af mark- og gødningsplaner, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons udbringning. Yderligere skal der føres sprøjtejournal, som viser hvilke sprøjtemidler, der er anvendt, og i hvilke mængder på alle arealer. Følgende egenkontroller gennemføres jf. oplysninger fra ansøger: Der udarbejdes mark- og gødningsplaner årligt samt sprøjteplaner og føres sprøjtejournal. Foruden de her nævnte forhold til egenkontrol henvises der til tidligere afsnit om management samt gennemførsel af kontroller og dokumentation for overholdelse af vilkår i forbindelse med: Omfang af husdyrgødning og anden organisk gødning til udbringning. Omfang af udbringningsarealer. Tilpasninger på sædskifte, efterafgrøder eller ændret kvælstofnorm. Der er stillet vilkår om, at der til enhver tid skal foreligge gyldige kontrakter på aftaler om modtagelse af husdyrgødning. Disse kontrakter skal danne grundlag for Guldborgsund Kommunes tilsyn med at denne miljøgodkendelses vilkår om maksimal udbringning af kvælstof og fosfor overholdes. De lovbundne krav om gødningsregnskab, markplan, sprøjtejournal m.m. supplerer Kommunes kontrolmulighed, og disse kan i henhold til gældende lovgivning til enhver tid kræves fremvist. Yderligere er der stillet vilkår i forhold til dokumentation for overholdelse af krav om etablering af ekstra efterafgrøder ud over lovkrav. Dokumentationen for egenkontrollen skal have en sådan form, at den tydeligt viser, at vilkårene i miljøgodkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. Dokumentation for overholdelse af vilkårene skal opbevares i mindst 5 år. Guldborgsund Kommune skal ved tilsyn og kontrol have adgang til den nævnte dokumentation. Alle vilkår er stillet for at sikre, at forudsætningerne for miljøgodkendelsen og frivillige tiltag gennemføres og overholdes. Dette vurderes nødvendigt, da det danner grundlag for vurdering af, at der kan meddeles miljøgodkendelse uden, at den ansøgte udbringning af husdyrgødning vil få væsentlig indflydelse på miljøet eller omkringboende. Kommunens vurdering Guldborgsund Kommune vurderer, at gennemførsel af den beskrevne egenkontrol og overholdelse af de stillede vilkår vil medføre, at der løbende holdes øje med, at de givne forudsætninger for miljøgodkendelsen overholdes. Samtidig foreligger dokumentationen i en form, således at kommunen ved tilsyn eller på efterspørgsel kan kontrollere dette.

24 SIDE 24/25 4 OFFENTLIGHED OG HØRING 4.1 HØRING Udkastet til miljøgodkendelse er sendt i forhøring hos ansøger og ansøgers konsulent. Udkastet til miljøgodkendelse har derudover været i 3 ugers høring hos ansøger, ansøgers konsulent og øvrige parter. Øvrige parter omfatter ejere af jord, der indgår i ansøgningen, ejer af forpagtede arealer og ejer af bedrift, hvorfra der skal modtages husdyrgødning. Der er ikke tale om anlæg til husdyrhold i denne godkendelse, og derfor ikke angivet høringsparter med udgangspunkt i en konsekvensafstand. Der var frist for afgivelse af bemærkninger på 3 uger frem til og med den 7. april Der indkom ingen bemærkninger til udkastet i høringsfasen. 5 SAMLET VURDERING OG KONKLUSION I henhold til de beregninger, der gennemføres i det elektroniske ansøgningssystem, kan udbringningen af husdyrgødning på arealerne gennemføres uden at overskride de beskyttelsesniveauer, der er udstukket i lovgivningen. Efter Guldborgsund Kommunes vurdering vil den ansøgte udbringning af husdyrgødning heller ikke give anledning til væsentligt ændrede forhold for naboerne, hverken hvad angår transport, støj eller lignende. Ved overholdelse af de vilkår miljøgodkendelsen er betinget af, er det endvidere Guldborgsund Kommunes vurdering, at plante- og dyreliv i området samt i de 3 områder, der ligger op til udbringningsarealerne, ikke vil blive påvirket i negativ retning. Guldborgsund kommune har vurderet, at beskyttede naturområder med tilhørende planteog dyrearter, ikke vil blive væsentligt påvirket, som følge af udbringning af husdyrgødningen. Samme vurdering er lavet med hensyn til udvaskning af næringsstoffer til recipienter og anden mulig påvirkning af følsomme 7 naturområder eller Natura 2000 områder. Samlet er det Guldborgsund Kommunes vurdering, at der kan meddeles miljøgodkendelse til den ansøgte udbringning af husdyrgødning uden, at det medfører væsentlige virkninger på miljøet. Ved overholdelse af vilkår i godkendelsen, har ansøger truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra den ansøgte udbringning. Samtidig kan udbringningen gennemføres uden at påvirke omgivelserne på en måde, der er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Guldborgsund Kommune vurderer, at udbringningen og driften af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller yngle- og levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. Endelig er det Guldborgsund Kommunes vurdering, at der jf. oplysningerne i ansøgningsmaterialet er tænkt BAT ind i bedriftens drift i det omfang, at BAT ikke strider mod proportionalitetsprincippet.

25 SIDE 25/25 6 BILAG Bilag 1.A+B: Kort over udbringningsarealer. Bilag 2: Naturvurdering til 16 miljøgodkendelse af landbrug Bøgelundsvej 16, 4800 Nykøbing F.

26 Center for Teknik & Miljø Natur Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster Tlf Fax Bilag 1.A Udbringningsarealer, nord Dato: J.Nr. 14/39833 Målforhold: Init.: marlj 1:18000

27 Center for Teknik & Miljø Natur Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster Tlf Fax Bilag 1.B Udbringningsarealer, syd Dato: J.Nr. 14/39833 Målforhold: Init.: marlj 1:18000

28 Bilag 2 NATURVURDERING TIL 16 MILJØGODKENDELSE AF LANDBRUG BØGELUNDSVEJ 16, 4800 NYKØBING F. GULDBORGSUND KOMMUNE MARTS 2016

29 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 PÅVIRKNING FRA AREALER Påvirkning af søer og vandløb Påvirkning af hav Påvirkning af 3-beskyttet natur Påvirkning af Natura 2000-områder Bilag IV-arter og andre sjældne og/eller beskyttelseskrævende arter

30 SIDE 3/ PÅVIRKNING FRA AREALER Påvirkning af søer og vandløb Udbringningsarealerne afvander via flere, mindre private og offentlige vandløb til Tingsted Å, der udmunder i Guldborgsund, se kort 1. Ifølge Vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet har det meste af Tingsted Å målsætningen god økologisk tilstand med en tilhørende faunaklasse 5. De mindre vandløb er ikke målsat i den nuværende vandplan. For disse vandløb skal det jf. Vandplanens retningslinje 3 sikres, at der ikke meddeles tilladelser og godkendelser, der måtte være til hinder for, at vandløbene opnår god tilstand. Kort 1. Beliggenheden af udbringningsarealerne i forhold til offentlige vandløb. Følgende udbringningsarealer grænser op til åbne vandløb: mark 7-0, 8-0, 12-0, 23-0, 31-0, 31-2, 32-0 og Alle vandløbene er helt eller delvis omfattet af beskyttelsen i Naturbeskyttelseslovens 3 dvs. at der ikke uden dispensation kan foretages ændringer i vandløbenes tilstand.

31 SIDE 4/18 Det fremgår af Vandplanen, at ca. 15 % af de åbne vandløb, som indgår i planen, ikke kan forventes at leve op til de opstillede mål i 2015 uden en miljøforbedrende indsats, som ligger ud over de gældende spildevandsplaner og allerede vedtagne øvrige miljøforbedrende foranstaltninger. Et af disse vandløb er Bjørup Bæk, hvor der i Vandplanen er udpeget to korte strækninger øst for Ravnstrup Skov, hvor der skal foretages en miljøforbedrende indsats. Vandløbsstrækningerne ligger ca. 2,7-4,5 km nedstrøms de sydlige udbringningsarealer. Vandløbene, som grænser direkte op til udbringningsarealerne, indgår ikke i vandplanens indsatsprogram. Ved besigtigelser af udbringningsarealerne d. 2. og 7. september 2015 er der ikke konstateret stærkt skrånende arealer ned mod åbne vandløb eller søer, og langs hovedparten af vandløbene er der udyrkede bræmmer med en bredde af 2 meter eller mere. Kommunes vurdering Ifølge ansøgningsmaterialet er det generelle krav om P-overskud overholdt ved det ansøgte projekt. Da der ikke er særligt skrående udbringningsarealer mod vandløbene, og da vandløbene er adskilt fra udbringningsarealerne med udyrkede bræmmer, vil risikoen for overfladisk afstrømning af overfladevand med jordpartikler m.v. være ringe. Det vurderes, at vandløb og øvrige ferske recipienter ikke påvirkes væsentligt af det ansøgte projekt Påvirkning af hav Udbringningsarealerne for husdyrgødning ligger i oplandet til Guldborgsund, der indgår i Smålandsfarvandet, hovedopland 2.5. Guldborgsund er et smalt farvand, der forbinder Smålandsfarvandet med Østersøen via Rødsand. Nord for Nykøbing F. er sundet relativt smalt og gennemskæres af en ca. 6 meter dyb sejlrende. Syd for Nykøbing F. udvides sundet til Bredningen, som har en bredde på 5 km og en middeldybde på 2 meter. I kortere perioder kan der forekomme lagdeling i den nordlige del af sundet, men ikke tilstrækkeligt længe til at der opstår risiko for iltsvind. Bredningen udgør et tærskelområde. Syd for Bredningen er vandet præget af Østersøen, mens det nord for Bredningen er præget af Smålandsfarvandet. Guldborgsund har et areal på 82 km 2 og et afstrømningsopland på 430 km 2. Oplandet til Guldborgsund omfatter de tilgrænsende dele af Lolland og Falster. Kvælstofpåvirkningen fra land udgør 685 ton N/år jf. Vandplan Guldborgsund er en del af Natura områder nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster. I vandområdet findes de særligt sårbare habitatnaturtyper (1130 Flodmundinger, 1150 *Kystlaguner og strandsøer samt 1160 Større lavvandede bugter og vige), som er kendetegnende for lavvandede områder med langsom vandudskiftning. Guldborgsund betegnes derfor som et meget sårbart vandområde i forhold til N-udledningen fra oplandet. Der er indenfor vandområdet Rødsand og Guldborgsund indtil videre kortlagt 65 ha af habitatnaturtype 1150 samt 19 ha af habitatnaturtypen Udbringningsarealerne i oplandet til Guldborgsund har nitratklasse 2 og 3. Ved nitratklasse 2 regnes med et reduktionspotentiale på 63 % (middelværdi af %). Dette betyder, at 63 % af kvælstoffet bliver i jorden og 37 % vaskes ud til recipienten. Ved nitratklasse 3 regnes med et reduktionspotentiale på 25 % (middelværdi af 0 50 %). Dette betyder, at 25 % af kvælstoffet bliver i jorden og 75 % vaskes ud til recipienten. I ansøgningen indgår i alt 283,26 ha, som er fordelt med 206,55 ha i nitratklasse 2 og 76,71 ha i nitratklasse 3. Udviklingen i antallet af dyreenheder i oplandet til Guldborgsund er ifølge Miljøstyrelsens opgørelse fra oktober 2015 faldet fra 2007 til 2015.

32 SIDE 5/18 Alle kystvande omkring Guldborgsund kommune har ifølge Vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet målsætningen god økologisk tilstand. Ingen af kystvandene forventes at opfylde målsætningen i Kommunes vurdering Da antallet af dyreenheder i oplandet til Guldborgsund er faldende, vurderes den ansøgte produktion i sammenhæng med andre planer og projekter ikke at have en væsentlig påvirkning af det marine område og dermed af Natura 2000-område nr Afskæringskriterium 1 jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning er overholdt. Til brug for vurderingen af, hvorvidt N-udvaskningen fra den ansøgte udvidelse i sig selv vil have en væsentlig virkning på natura 2000-området, er der foretaget beregninger af N- udvaskningen fra den ansøgte produktion samt i en situation, hvor der ikke tilføres husdyrgødning til de samme arealer, dvs. svarende til et planteavlsbrug. Beregningen skal afklare, om det ansøgte udgør under 5 % (for sårbare vandområder) og 1 % (for meget sårbare vandområder) af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle vandområde, se tabel 1. Udvaskning ved ansøgt drift (med ansøgt sædskifte inkl. efterafgrøder) = 34,4 kg N/ha/år Udvaskning, svarende til planteavlsbrug (med planteavlssædskifte) = 33,4 kg N/ha/år Merudvaskning som følge af husdyrbruget = 1,0 kg N/ha Tabel 1. Udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne til Guldborgsund ved ansøgt drift. Guldborgsund N2 N3 Samlet N-tilførsel fra oplandet; ton N/år (jf. Vandplan/basisanalyse) 685 ton N/år Udbringningsareal; ha 206,55 ha 76,71 ha Ansøgt drift - udvaskning fra rodzonen, kg N/ha/år Reduktionspotentiale 1,0 kg N/ha/år 0,37 0,75 Ansøgt drift - Samlet udvaskning af N til vandområdet kg N/år Ansøgt drift - udvaskning i forhold til samlet N-tilførsel til vandområdet 133,9 kg N/år 0,02 % Beregningerne viser, at udvaskningen af kvælstof fra husdyrbrugets arealer til Guldborgsund udgør 133,9 kg N/år ved det ansøgte projekt. Tilførslen svarer til 0,02 % af den samlede tilførsel af kvælstof fra oplandet til Guldborgsund. Da Guldborgsund er et meget sårbart vandområde, viser beregningsmodeller, at tilførsel af kvælstof i mængder på 1 % og derunder af den samlede kvælstoftilførsel fra oplandet ikke medfører påviselige ændringer i vandområdets tilstand, jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning. Afskæringskriterium 2B er dermed overholdt, og det vurderes på denne baggrund, det ansøgte ikke i sig selv vil have en væsentlig virkning på vandområdet og herunder natura 2000-område 173. Det er kommunens samlede vurdering, at det ansøgtes udledning af kvælstof til Guldborgsund hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil have en væsentlig indvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 173.

33 SIDE 6/ Påvirkning af 3-beskyttet natur En række naturtyper er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Disse omfatter moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev, heder, søer og vandløb. I henhold til Naturbeskyttelsesloven er der forbud mod ændringer af beskyttede naturtypers tilstand. En række af naturtyperne er sårbare over for nitrat- og fosforpåvirkninger ved overfladisk afstrømning fra udbringningsarealerne. Endvidere kan afdampning af kvælstof i forbindelse med udbringningen af husdyrgødning påvirke naturtyperne. Udbringning af husdyrgødning medfører en belastning med ammoniak på over 1 kg N/ha/år i de nærmeste m afhængig af gødningstype, i nogle tilfælde op til 100 m, fra markkanten. Ved tilførsel af over 1 kg N/ha/år kan der påvises en tilstandsændring af et naturområde, jf. Miljøstyrelsens husdyrvejledning. Naturtypernes tålegrænse overfor kvælstof fremgår af tabel 2. Baggrundsbelastningen med kvælstof er 11,2 kg N/ha/år i Guldborgsund Kommune jf. data fra DCE Tabel 2. Naturtypernes tålegrænse for kvælstof. Kilde Ammoniakmanualens bilag 3. Naturtype Tålegrænse, kg N/ha/år Overdrev (sure overdrev 10-20; kalkholdige overdrev 15-25) Hede (tør hede 10-20; våd hede 15-25) Mose og kær 5-25 (højmoser 5-10; hængesæk og tørvelavninger 10-15; fattigkær og hedemoser 10-20; kalkrige moser, væld og rigkær 15-25) Især de forekomster af naturtyper, der ligger lige op til udbringningsarealer, vil være under direkte påvirkning. Der er d. 2. og 7. september 2015 samt d. 15. marts 2016 foretaget besigtigelse af alle beskyttede naturtyper, der ligger i tilknytning til udbringningsarealerne. Udbringningsarealerne og de beskyttede naturtyper fremgår af kort 2 4. Kort 2. Beskyttede naturtyper ved de nordvestlige udbringningsarealer.

34 SIDE 7/18 Kort 3. Beskyttede naturtyper ved de nordøstlige udbringningsarealer. Kort 4. Beskyttede naturtyper ved de sydlige udbringningsarealer. Nogle af udbringningsarealerne grænser op til moser og/eller vandhuller. Ved besigtigelserne er det konstateret, at moserne ved mark 18-0, 31-0, 31-2 alle består af en mosaik af åbne vandhuller og fugtige, sumpede områder domineret af en bevoksning af tagrør og/eller pil. I moserne findes derudover karakteristiske arter som f.eks. lådden dueurt, sump forglemmigej, hjortetrøst, gul iris, tiggerranunkel, almindelig star, almindelig mjødurt, bittersød natskygge, almindelig fredløs og vandmynte. Vandhullerne er alle besigtiget. Vandhullerne er næringsrige og i varierende grad groet til med træer og buske primært pil. I vandhullerne findes almindeligt forekommende planter

35 SIDE 8/18 for våde og fugtige naturtyper, eksempelvis dunhammer, lådden dueurt, næb-star, sværtevæld, bittersød natskygge og tiggerranunkel. Ved vandhullerne på mark 31-0, blev der ved besigtigelsen konstateret flere planter af orkideen Skovhullæbe i randvegetationen/krattet omkring vandhullerne. I vandhullet på mark 7-0 er der en større bevoksning af kransnålalger, hvilket antageligt skyldes en ler- og kalkholdig jordbund. Nogle af vandhullerne vurderes at være egnede yngle- og rasteområder for bilag IV-padderne springfrø og stor vandsalamander, og ved vandhullerne ved mark 18-0 og i den centrale del af mark 31-0 blev der set voksne individer af springfrø. Der er ikke kraftigt skrånende udbringningsarealer ned til vandhullerne. Flere af vandhullerne er præget af, at der drives jagt i området, bl.a. ved at der er udsat ænder, opstillet fodertønder, eller der er sået majs og andre foderplanter i en bræmme omkring vandhullerne. Kommunens vurdering De beskyttede naturtyper ved udbringningsarealerne er alle forholdsvis robuste naturtyper, set i forhold til påvirkningen med næringsstoffer. Udover Bilag IV-arter (som behandles i afsnit 1.1.5) og enkelte fredede arter (orkideer) indeholder lokaliteterne ikke lokalt truedeeller særligt bevaringsværdige arter. Orkideernes voksesteder vurderes ikke at blive påvirket væsentligt af udbringningen af husdyrgødning grundet afstand, topografi og/eller en tæt og kraftig bevoksning i kanten af naturområdet. Det vurderes derfor, at udbringningen af husdyrgødning på de ansøgte arealer ikke vil påvirke beskyttede naturtyper, som ligger nær udbringningsarealerne Påvirkning af Natura 2000-områder Natura 2000-områder udgøres af habitat- og fuglebeskyttelsesområder, som til sammen danner et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Princippet i beskyttelsen er, at der ikke i disse områder må foretages noget, som skader de naturværdier (naturtyper og arter), som ligger til grund for deres udpegning. Udbringningsarealerne ligger ca. 1,6 km eller derover fra habitatområde H154 Horreby lyng og H252 Listrup lyng, der indgår i Natura 2000-område nr og ca. 4,3 km eller derover fra habitatområde H152 og fuglebeskyttelsesområde F86 Guldborgsund, der er en del af Natura 2000-område nr. 173 Smålandfarvandet og Guldborgsund med kyster. Alle arealerne afvander til Guldborgsund, der indgår i Natura 2000-område nr. 173, se kort 5.

36 SIDE 9/18 Kort 5. Beliggenheden af udbringningsarealerne i forhold til Natura 2000-områder. Natura 2000-område nr. 175 Horreby Lyng og Listrup Lyng (H154, H252) har et areal på 272 ha og udgøres af to moser, henholdsvis Horreby Lyng og Listrup Lyng, der også kaldes for Borremosen. Moserne er dannet som højmoser, hvor tørvemosser er vokset ind over en afløbsløs sø, der er opstået i en istidslavning. I moserne har der fundet tørvegravning sted bl.a. under 2. verdenskrig, hvilket har resulteret i dannelsen af flere søer. Moserne ligger med en indbyrdes afstand på ca. 3,5 km. Udpegningsgrundlaget fremgår af tabel 3. Tabel 3. Udpegningsgrundlag for natura 2000-område 175 Horreby lyng og Listrup lyng. Udpegningsgrundlag for habitatområde H154 Horreby Lyng Naturtyper: Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) *Aktiv højmose (7110) Nedbrudt højmose (7120) Hængesæk (7140) Tørvelavning (7150) Arter: Stor kærguldsmed *Avneknippemose (7210) Rigkær (7230) Skovbevokset tørvemose (91D0) *Elle- og askeskov (91E0) * angiver prioriteret naturtype Udpegningsgrundlag for habitatområde H252 Listrup Lyng Naturtyper: Brunvandet sø (3160) Hængesæk (7140) Skovbevokset tørvemose (91D0) *Elle- og askeskov (91E0) * angiver prioriteret naturtype Arter: Stor kærguldsmed Sumpvindelsnegl Natura 2000-område nr. 173 Smålandfarvandet og Guldborgsund med kyster består overvejende af et marint areal. Landarealet udgøres af en mere eller mindre bred strimmel land langs det afgrænsede marine område. Strandenge med deres salttålende plantearter findes typisk som langstrakte bånd i kystlinjen. Bag disse, hvor kalkholdigt trykvand træder frem,

37 SIDE 10/18 optræder flere steder rigkær, og i baglandet, på morænejorden, af og til kalkoverdrev (jf. basisanalysen for Natura 2000-området). Udpegningsgrundlaget fremgår af tabel 4. Tabel 4. Udpegningsgrundlag for natura 2000-område 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster. Udpegningsgrundlag for habitatområde H152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand Naturtyper: Sandbanke (1110) Vadeflade (1140) *Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvolde med enårige planter (1210) Strandvolde med flerårige planter (1220) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) *Grå/grøn klit (2130) Klitlavning (2190) Kransnålalge sø (3140) Arter: Skæv vindesnegl *Eremit Bredøret flagermus Damflagermus Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Kalkoverdrev (6210) *Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) *Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9150) Ege-blandskov (9160) *Elle- og askeskov (91E0) * angiver prioriteret naturtype eller art Gråsæl Spættet sæl Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F86 Guldborgsund Arter: Knopsvane (rastende) Sangsvane (rastende) Taffeland (rastende) Troldand (rastende) Hvinand (rastende) Stor Skallesluger (rastende) Havørn Rørhøg Kommunens vurdering. Udbringning af husdyrgødning medfører en afdampning af kvælstof, der i en afstand af m afhængig af gødningstype, i nogle tilfælde op til 100 m, fra markkanten giver en tilførsel på 1 kg N/ha/år. Ved tilførsel af 1 kg N/ha/år og derover kan der påvises en tilstandsændring af et naturområde, jf. Miljøstyrelsens husdyrvejledning. Den korteste afstand fra udbringningsarealerne er henholdsvis ca. 1,6 km til Natura 2000-område nr. 175 og ca. 4,3 km til Natura 2000-område nr Med disse afstande mellem udbringningsarealerne og Natura 2000-områderne vurderes det, afdampningen af kvælstof ved udbringningen af husdyrgødning ikke vil påvirke Natura områderne væsentligt. Samlet set er det kommunens vurdering, at det ansøgte projekt hverken i sig selv eller sammen med andre planer og projekter i området vil have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne.

38 SIDE 11/ Bilag IV-arter og andre sjældne og/eller beskyttelseskrævende arter. I Danmark findes der 76 dyre- og plantearter, der er omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag IV (kaldet bilag IV-arter), som er særlig strengt beskyttet i det naturlige udbredelsesområde ifølge direktivets artikel 12. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes levesteder og yngle- og/eller rasteområder. Ved godkendelse af projekter skal kommunen vurdere, om projektet beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for Bilag IV-arterne. Projektet kan kun godkendes, hvis der ikke sker beskadigelse eller ødelæggelse herunder gradvis forringelse af yngle- eller rasteområder jf. Habitat-bekendtgørelsens 11 og Naturbeskyttelseslovens 29a. Der er foretaget besigtigelser og en konkret vurdering af alle vandhuller i forhold til bilag IVpadder d. 2. og 7. september 2015 samt d. 15. marts For halvdelen af de lysåbne vandhuller, vurderes det, at vandhullerne er levested eller sandsynligt levested for bilag IVarterne Springfrø og/eller Stor Vandsalamander. Denne vurdering er begrundet i vandhullernes relativt nære beliggenhed i forhold til skov, levende hegn og moseområder, de vurderes til at være relativt lysåbne, samt at bilag IV-arterne er vidt udbredte i denne del af kommunen. For de tilvoksede vandhuller vurderes det som mindre sandsynligt, at de vil være potentielle ynglevandhuller for padder, men i stedet kan de indgå som rasteområde for padderne udenfor ynglesæsonen, se tabel 5, kort 6 og 7. Vandhuller, som er massivt forurenede af næringsstoffer fra eksempelvis andehold, vurderes ikke som egnede ynglelokaliteter for bilag IV-padder. Tabel 5. Oversigt over naturområder og deres egnethed som yngle- og rasteområde for Bilag IV-padder. Lokalitet Udbringningsareal Forekomst/potentiel forekomst af Bilag IV-arter A. Vandhul I mark 7-0 Springfrø og stor vandsalamander B. Vandhul I mark 31-0, nord Springfrø C. Vandhul I mark 31-0, syd Springfrø D. Vandhul Op til mark 31-0 Ikke egnet E. Mose/vandhul Mellem mark 31-0 og 31-2 Ikke egnet F. Mose Op til mark 31-2 Ikke egnet G. Vandhul I mark 15-0 Springfrø H. Vandhul I mark 29-2 Ikke egnet I. Vandhul/mose/eng Op til mark 18-0 Springfrø J. Vandhul Mellem mark 26-0 og 24-3 Ikke egnet

39 SIDE 12/18 Kort 6. Naturområder (bogstaverne henviser til tabel 5) ved de nordlige udbringningsarealer, som er besigtiget og vurderet i forhold til forekomst af padder omfattet af Bilag IV. Kort 7. Naturområder (bogstaverne henviser til tabel 5) ved de sydlige udbringningsarealer, som er besigtiget og vurderet i forhold til forekomst af padder omfattet af Bilag IV. Springfrø er udbredt på Lolland og Falster og specielt i områder nær løvskov. Arten forventes at yngle i hovedparten af vandhuller, der som minimum er delvist lysåbne. Springfrø er vurderet at kunne yngle i 5 vandhuller i/ved markerne 7-0, 31-0, 15-0 og Ved lokalitet B og C (i mark 31-0) og I (ved mark 18-0) blev der set voksne individer af springfrø ved besigtigelserne.