Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?"

Transkript

1 Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Ved "Trafikdage på AUC" i 1995, 1997, 1998 og 1999 er blevet orienteret om de meget vidtgående beslutninger, som inden for det seneste årti er truffet inden for EU med henblik på at begrænse luftforureningen fra vejtrafik. ( Traditionelt har indsatsen været rettet mod at begrænse udslippet af de såkaldte regulerede stoffer (kulilte (CO), kulbrinter (HC), kvælstofoxider (NOx) og partikler (fra dieseldrevne køretøjer)). Der er til det formål sket en løbende skærpelse af kravene til udstødningsgassens indhold af disse stoffer for forskellige køretøjstyper (personbiler, varebiler, lastbiler/busser, motorcykler og knallerter, traktorer og mobile ikke-vejgående maskiner). Der er endvidere indført krav til de anvendte brændstoffer. Reglerne omfatter også begrænsning af den fordampning, der sker fra benzindrevne biler og ved lagring og distribution af benzin. I en række lande (herunder Danmark) er endvidere indført krav om etablering af dampgenindvindingsanlæg i forbindelse med tankning af biler. Senest er der taget initiativer til at begrænse udslippet af CO 2 fra personbiler, blandt andet via aftaler mellem EU- Kommissionen og bilindustrien. 2. Udviklingen i EU I det følgende er givet en summarisk gennemgang af udviklingen inden for EU siden de første direktiver om begrænsning af luftforurening fra motorkøretøjer blev indført i "Før katalysator"-perioden Det væsentligste miljøproblem i perioden fra 1970 og frem til indførelsen af udstødningsnormer, der forudsatte anvendelse af katalysatorer, var uden tvivl blyindholdet i benzin. Der blev vedtaget direktiver, som indebar, at blyindholdet blev reduceret til 0,15 g/l. Der blev også indført skærpelser af de fastsatte udstødningsnormer, men i praksis var der alene tale om tilpasning til den tekniske udvikling, og EU-reglerne var en direkte kopi af de ikke-bindende grænseværdier, som var vedtaget inden for FN's Economic Commission for Europe (ECE-Regulation til 15-04). Udstødningsnormerne skulle demonstreres overholdt i forbindelse med typegodkendelse af en prototype af det givne køretøj. Der indgik ikke krav til køretøjer i brug Euro 1 I 1980'erne begyndte luftforureningsproblemerne for alvor at komme i fokus i EU, især med baggrund i den omsiggribende skovdød. Det førte til nedsættelse af en speciel ekspertgruppe under Kommissionen (ERGA, senere erstattet af MVEG), som fik til opgave at vurdere behovet for mere vidtgående indgreb over for motorkøretøjer. Resultatet af dette arbejde blev Trafikdage på Aalborg Universitet

2 vedtagelse af de såkaldte Euro 1-normer, som forudsætter anvendelse af katalysatorer og kulfiltre på benzindrevne køretøjer og markedsføring af blyfri benzin. Der blev samtidig indført holdbarhedskrav ( km), som skulle demonstreres overholdt i forbindelse med typegodkendelsesprocessen. Euro 1-normerne trådte i kraft i 1993 (i Danmark dog allerede i 1990). Der blev fra 1996 indført en mindre skærpelse af værdierne (Euro 2) Auto/oil 1 I 1992 igangsattes det såkaldte auto/oil 1 program, der havde til formål at fastlægge år normer for alle motorkøretøjskategorier på et niveau, som ville gøre det muligt at opfylde de luftkvalitetskrav, som forventedes at være i kraft i Resultatet blev et forslag fra EU- Kommissionen til en 2-trins proces, hvor man i første omgang alene fastlagde bindende normer for år 2000 (Euro 3) og vejledende normer for år 2005 (Euro 4). I den videre politiske proces skete der imidlertid det, at Ministerrådet og Europa-Parlamentet ændrede de vejledende 2005-normer til bindende normer. For brændstofferne blev der dog alene sat bindende værdier for svovlindhold (benzin og diesel) og aromatindhold (benzin). Euro 3-normerne er ikke kun en skærpelse af grænseværdierne. Der er også sket en justering af testprocedurerne, således at man i højere grad simulerer de forhold, køretøjerne udsættes for i praksis. For person- og varebiler indebærer det blandt andet, at opsamling af udstødningsgasser starter straks efter motorstart i stedet for som hidtil efter 40 sekunder, og at der er indført specielle udstødningsnormer ved lave temperaturer (minus 7 C). For lastbiler/busser er den hidtidigt anvendte stationære test suppleret med en transient test (accelerationer/decelerationer). Der er også for første gang indført regler, som er rettet mod køretøjer i brug. De omfatter f.eks. "On Board Diagnostic" (OBD) og mulighed for at kontrollere, at køretøjer i brug, der er anvendt og vedligeholdt efter fabrikanten forskrifter, opfylder kravene efter km ( km fra 2005). Reglerne indeholder mulighed for recall, såfremt der konstateres overskridelse af grænseværdierne. For lastbiler/busser er indført regler, som vanskeliggør "cycle beating". Man har set tilfælde, hvor motorer opfylder udstødningsnormerne på laboratoriet, men at der i motorerne er indbygget en kontrolstrategi, som indebærer, at man under aktuelle forhold minimerer energiforbrug på bekostning af højere NOx-udslip. Som et eksempel på den udvikling, der har fundet sted siden 1970, er i figur 1 vist udstødningsnormerne for personbiler for NOx. 190 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

3 NOx-standard Personbiler (benzin) 4 3,5 3 2,5 g/km 2 1,5 1 0, US EU Figur 1. Udvikling i udstødningsnormer for NOx for benzindrevne personbiler i EU og USA Som det ses kom den første virkelige stramning af grænseværdierne i EU i 1993 i forbindelse med indførelsen af Euro 1 normerne, som forudsatte brug af katalysatorer. I Danmark blev disse grænseværdier allerede indført fra Det fremgår også, at grænseværdierne i EU og i USA i dag ligger på samme niveau, og at der begge steder er vedtaget yderligere skærpelser, som vil træde i kraft i de kommende år (tabel 1). Udstødningsnormer for NOx fra personbiler (g/km) EU USA , , , ,04 Tabel 1. Den seneste udvikling i udstødningsnormer for NOx fra personbiler i EU og USA. Ved sammenligningen af de to normsæt er det vigtigt at tage med i betragtningerne, at de fremtidige amerikanske værdier (2004) er at opfatte som gennemsnitsværdier for den enkelte fabrikant. Det er muligt at få godkendt biler efter 8 forskellige "bins", hvor NOx-værdien varierer fra 0,0 til 0,13 g/km. Det er således i princippet muligt at få godkendt en model i USA, som ikke vil kunne godkendes i EU. Der er endvidere forskel i holdbarhedskravene ( km i EU og km i USA), ligesom de amerikanske krav omfatter både benzin og diesel. I EU er der mildere krav til dieselbiler (0,25 g/km fra 2006). Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Også for lastbiler og busser er der sket en væsentlig stramning af grænseværdierne både i EU og i USA. I figur 2 og 3 er vist udviklingen for NOx og partikler. Emissions normer for NOx - HDT Emissionsnormer for Partikler - HDT(transient test) EURO0 0,9 0,8 0,7 10 0,6 EURO1 g/kwh EURO1 EURO2 EURO3 EURO4 g/kwh 0,5 0,4 0,3 0,2 EURO2 EURO3 2 EURO ,1 EURO EU USA EU USA Figur 2. Udvikling i udstødningsnormer for NOx Figur 3. Udvikling i udstødningsnormer for partikler Ser man nøjere på den seneste udvikling vil man også her se, at USA med de nye normer får væsentlig skrappere krav, end dem der er vedtaget i EU. Udstødningsnormer for NOx og partikler fra lastbiler og busser (g/kwh) (baseret på transient test) NOx Partikler EU USA EU USA , ca. 2, , , , , , , ,0 Tabel 2. Den seneste udvikling i udstødningsnormer for NOx og partikler fra lastbiler/busser i EU og USA. Når der for USA ( ) er angivet en ca.-værdi for NOx, skyldes det, at der alene er fastlagt en grænseværdi for NMHC+NOx på 3,2 g/kwh. 192 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

5 Det er i dag den almindelige opfattelse, at overholdelsen af de europæiske Euro 4-krav (2006) for partikler og Euro 5-krav (2008) for NOx og de amerikanske 2007-krav for både NOx og partikler vil forudsætte anvendelse af efterbehandlingsudstyr (NOx-katalysatorer og partikelfiltre) CO 2 Begrænsning af bilernes brændstofforbrug/co 2 -udslip kom på dagsordenen i , hvor EU's miljøministre vedtog en strategi for reduktion af personbilers CO 2 -udslip. Målet var, at det gennemsnitlige udslip af CO 2 fra nye personbiler i 2005, eller senest i 2010, skulle være reduceret til 120 g/km, svarende til 20 km/l for benzinbiler og 22 km/l for dieselbiler. Aktuelt var tallet i g/km, svarende til 13 km/l for benzinbiler og 14 km/l for dieselbiler. Målet skulle nås via en kombination af en frivillig aftale med bilindustrien, mærkning og information og anvendelse af økonomiske styringsmidler. Aktuelt er der indgået en aftale mellem EU-Kommissionen og den europæiske (ACEA), japanske (JAMA) og koreanske (KAMA) bilindustrien, som indebærer, at det gennemsnitlige udslip fra nye personbiler i 2008/2009 skal være reduceret til 140 g/km (17 km/l for benzinbiler og 19 km/l for dieselbiler). Det svarer til en reduktion på 25% i forhold til De første afrapporteringer tyder på, at målet nås: År Gn.snit (g CO 2 /km) Reduktion 1995 (basis) % 2000 (ACEA) 169 9% (?) 25% Der er endvidere indført regler om mærkning og information om bilers brændstofforbrug og om indsamling af data om nye bilers brændstofforbrug og CO 2 -udslip Auto/oil 2 Som ovenfor nævnt førte auto/oil 1 processen til forslag fra Kommissionen, der indeholdt bindende normer for år 2000 og vejledende normer for år Baggrunden var, at man mente, at der var behov for mere dybtgående undersøgelser, før de endelige 2005-værdier kunne fastlægges. Kommissionen igangsatte på den baggrund i 1997 det såkaldte auto/oil 2 program. Som også nævnt førte den politiske proces til vedtagelse af bindende normer for 2005, og forudsætningerne for auto/oil 2-programmet faldt dermed på jorden. Processen kørte dog videre, og blandt resultaterne var udarbejdelsen af en emissionsdatabase for samtlige kilder, som vil blive anvendt som basis ved fremtidige vurderinger af behovet for at skærpe udslipskravene. I figur 4 er vist resultatet af den forventede udvikling i udslippet af forurenende stoffer fra vejtrafik frem til år Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Emissioner fra vejtransport - EU15 (1990 =100) NMHC NOx PM10 CO2 Figur 4. Forventet udvikling i udslip af forurenende stoffer fra vejtrafik i perioden baseret på allerede vedtagne udstødningsnormer. Som det ses forventes der at være sket en reduktion i udslippet af de regulerede stoffer med op mod 80% i 2020 i forhold til Og i disse beregninger indgår skøn over forventet trafikudvikling. Aftalen mellem EU-Kommissionen og bilindustrien ser derimod ud til alene at føre til en stabilisering af CO 2 -udslippet fra omkring Forslag til nyt brændstofdirektiv Med baggrund i auto/oil 2-progammet og et supplerende svovl-program har EU- Kommissionen i år 2000 gennemført en vurdering af behovet for at skærpe specifikationerne for benzin og diesel ud over de værdier som på forhånd er fastsat for svovl og aromater (50 ppm og 35%). Der er i den sammenhæng gennemført specielle analyser for svovlindhold og MTBE. Kommissionen konkluderer, at man med henblik på at opfylde de fastsatte Euro 4- normer (2005) ikke ser noget generelt behov for at skærpe kravene til benzin og diesel. Normerne vil kunne opfyldes ved anvendelse af brændstof med 50 ppm svovl. Man konkluderer også, at det ud fra en miljømæssigt vurdering er ønskeligt at kunne tilsætte en vis mængde MTBE til benzinen. Man foreslår derfor, at de specifikationer, som gælder fra år 2000 føres videre også efter 2005 (bortset fra svovl og aromater). Det gennemførte svovlprogram har imidlertid vist, at anvendelse af energieffektive benzinmotorer til begrænsning af CO 2 -udslip (direkte indsprøjtning, leanburn) vil give 194 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

7 problemer i forhold til overholdelse af udstødningsnormerne for NOx. Hertil kræves avancerede katalysatorer, som er yderst følsomme over for svovl. Også overholdelse NOxkravene til Euro 4-dieselbiler skønnes at kunne give problemer uden brug af sådanne avancerede svovlfølsomme NOx-katalysatorer. Et lavere svovlindhold vil herudover forventes at gøre det lettere at overholde Euro 4-kravene for partikler fra tunge køretøjer forsynet med filtre. Resultatet af disse overvejelser er blevet, at EU-Kommissionen i maj 2001 fremlagde forslag om indfasning af svovlfri (under 10 ppm) benzin og diesel med start i 2005 og fuld indfasning inden udgangen af Den væsentligste begrundelse er muligheden for reduceret CO 2 - udslip. En sideeffekt er større effektivitet af katalysatorerne i den eksisterende bilpark. Derimod forventes ingen effekt på den fremtidige bilpark, som vil blive konstrueret til at overholde udstødningsnormerne ved et givet svovlindhold. Også i USA er vedtaget regler om svovlindhold i benzin og diesel. For benzin er fastsat en gennemsnitsværdi og max. værdi. For 2004 er grænserne 120/300 ppm. I 2006 skærpes værdierne til 30/80 (i dag er det tilladte indhold 1000 ppm). For diesel vil svovlindholdet blive begrænset til max. 15 ppm med virkning fra 1. juli 2006 (i dag er det tilladte indhold 500 ppm). Baggrunden for den amerikanske udvikling er - i modsætning til EU - alene at fastsætte et svovlindhold, der gør det muligt at opfylde de fastlagte udstødningsnormer. 3. MTBE Stoffet MTBE (methyl-tertiær-butyl-ether) har siden 1980'erne opnået en vis udbredelse som erstatning for bly. MTBE har højt oktantal og er let blandbar med benzin. I og med at stoffet indeholder ilt, har det en positiv effekt på forbrændingen i motoren. Det er blandt andet grunden til, at det i USA har fået endnu større udbredelse end i Europa. De amerikanske myndigheder har indført regler, der indebærer, at al benzin, der sælges i områder, hvor der er problemer med overholdelse af gældende luftkvalitetsstandarder, skal indeholde mere end 2% ilt. I praksis betyder det, at 30-35% af al benzin i USA er tilsat oxygenater. MTBE er det foretrukne stof (ca. 80% af tilfældene). Et andet stof der anvendes er ethanol. 2% ilt svarer til et indhold af ca. 11% MTBE eller ca. 5% ethanol i benzinen. MTBE er et stof, der selv i små mængder giver anledning til en ubehagelig lugt. Der er på den baggrund sat fokus på stoffet efter, at man i Californien har været nødt til at lukke en række drikkevandsboringer på grund af forekomst af MTBE stammende fra utætte benzintanke. De californiske myndigheder har forbudt anvendelsen af stoffet fra Også for resten af USA diskuteres muligheden for et forbud mod MTBE. Også i Danmark er der konstateret MTBE i grundvandet i nærheden af benzinstationer. Da den danske drikkevandsforsyning i 99% af alle tilfælde er baseret på urenset grundvand, har Miljøstyrelsen som opfølgning på en handlingsplan fra 1998 taget en række initiativer. For det første er der udarbejdet en ny benzintankbekendtgørelse, som vil medføre større krav til Trafikdage på Aalborg Universitet

8 benzintanke med henblik på at undgå udsivning (dobbeltvægge, kontrolmålinger m.m). Kravene skal være opfyldt i 2004, men via afgiftslettelser på benzin, der sælges på stationer, der opfylder de nye krav, regner man med, at mange tankstationer hurtigt vil gennemføre de krævede ændringer. Da MTBE forekommer i størst mængde i 98 oktan benzin, har Miljøstyrelsen gennemført en kampagne med henblik på, at få de bilister, der i dag kører på 98 oktan, men som godt kan køre på 95 oktan, til at skifte til 95 oktan. Endvidere er der indgået en frivillig aftale mellem Miljøstyrelsen og oliebranchen, som indebærer, at 92 og 95 oktan benzin fra 1. maj 2001 ikke vil indeholde MTBE, og at antallet af stationer, som sælger MTBE-holdig 98 oktan vil blive reduceret til 10% af det oprindelige antal. Samtidig har Danmark i forbindelse med de igangværende diskussioner i EU om de fremtidige benzinspecifikationer fremlagt forslag om ændring af gældende regler, således at det bliver muligt for lande, der har potentielle problemer med forurening af drikkevandsforsyningen, kan indføre forbud mod anvendelsen af MTBE. Desværre er der ingen opbakning i EU, hverken fra Kommissionen eller fra de øvrige medlemslande. Alle er af den opfattelse, at MTBE er ønsket i benzinen som oktantalsforhøjer, og som erstatning for andre mere skadelige stoffer som aromater, benzen m.m. Komissionen mener, at problemet bedst løses ved at forbedre kvaliteten af benzintankene og føre kontrol med eventuelle udslip. 4. Aktiviteter i EU i de kommende år Som det fremgår af de beregninger, der er gennemført inden for auto/oil 2-programmet er der i det seneste årti sket en væsentlig reduktion i udslippet af de forurenende stoffer fra motorkøretøjer, og der er vedtaget direktiver, som vil forstærke denne udvikling i de kommende år. Alligevel er det Kommissionens opfattelse, at der på en række områder er behov for yderligere forbedringer. Auto/oil 2-beregningerne pegede efter Kommissionens opfattelse på 4 væsentlige problemområder: a. CO 2 b. Stoffer der fører til dannelse af ozon (HC og NOx) c. Små partikler d. Lokal NO2. En række af de direktiver, som forhandles i øjeblikket er begrundet i disse forhold: revision af brændstofdirektivet (svovlfri brændstof/co 2 ) skærpede regler for motorcykler skærpede krav til dieseldrevne motorer i mobile ikke-vejgående maskiner (fase 3 og 4) krav benzindrevne arbejdsredskaber (motorsave, plæneklippere m.m) I de direktiver, som er vedtaget, indgår i øvrigt forpligtelser for Kommissionen til at se på en række andre forhold, som. f.eks.: 196 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

9 udarbejdelse af nye procedurer for måling af partikler fastlæggelse af Euro 5 for personbiler (partikelkrav) vurdering af behov for partikelkrav til benzinbiler (direkte indsprøjtning, leanburn) og 2- takts motorcykler CO 2 -udslip fra hybridbiler udarbejdelse af OBD og in-use conformity check for lastbiler/busser udarbejdelse af holdbarhedskrav til dieselmotorer i lastbiler/busser fastlæggelse af globale kørecyklusser til lastbiler/busser og motorcykler Der er næppe tvivl om at fokus i de kommende år vil blive lagt på partikler og CO 2. For partiklernes vedkommende vil diskussionerne dreje sig om behovet for en ændring fra vægtbaserede udstødningsnormer til normer, som også tager hensyn til partiklernes antal, størrelse og sammensætning. Herved vil man i højere grad kunne rette indsatsen mod en begrænsning af de mere sundhedsskadelige ultrafine partikler. Der vil i øvrigt næppe fremover blive igangsat nye isolerede auto/oil programmer. Kommissionen har i maj 2001 vedtaget det det såkaldte CAFE-program (Clean Air For Europe). Dette program vil - formentlig fra fungere som en ramme for al fremtidig arbejde med forbedring af luftkvalitet. Hensigten er at alle kilder inddrages i vurderingerne, således at man på ethvert tidspunkt kan målrette indsatsen mod de mest omkostningseffektive tiltag for at sikre overholdelse af fremtidige luftkvalitetsstandarder. Trafikdage på Aalborg Universitet

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Trafikdage på AUC 97. Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen. Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken)

Trafikdage på AUC 97. Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen. Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken) Trafikdage på AUC 97 Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken) Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer

Læs mere

7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ

7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ 7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJIUDPRWRUN UHW MHU

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang

Læs mere

Trafikdage på AUC 95. Forventninger til EU-regulering af bilers forurening fra år Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen

Trafikdage på AUC 95. Forventninger til EU-regulering af bilers forurening fra år Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen Trafikdage på AUC 95 Forventninger til EU-regulering af bilers forurening fra år 2000 Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen Fremtidige EU-normer for luftforurening fra personbiler 1. Indledning De

Læs mere

Status for det europæiske auto/olie-program

Status for det europæiske auto/olie-program Trafikdage på AUC 99 Status for det europæiske auto/olie-program Specialkonsulent Erik Iversen Miljøstyrelsen Status for det europæiske auto/olie-program 1. Baggrund Ved Trafikdage på AUC i 1995, 1997

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument ***II FÆLLES HOLDNING

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument ***II FÆLLES HOLDNING EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 C5-0028/1999 19/07/1999 ***II FÆLLES HOLDNING Vedr.: FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. /99 FASTLAGT AF RÅDET DEN 22. APRIL 1999 MED HENBLIK PÅ VEDTAGELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Trafikdage på Aalborg Universitet

Trafikdage på Aalborg Universitet Fremtidig EU-regulering af partikeludslip fra motorkøretøjer Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Problemstilling At partikeludslip fra dieselmotorer har væsentlige sundhedsskadelige effekter

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Partikelfiltre til biler

Partikelfiltre til biler Partikelfiltre til biler Trafikdage 23. 24. august 2010 i Ålborg Peter Jessen Lundorf Ingeniør Center for Grøn Transport Bilteknisk afdeling Trafikstyrelsen Overblik Emissioner fra dieselmotorer Partikler

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Dansk indsats overfor chiptuning af køretøjer Niels-Anders Nielsen, Færdselsstyrelsen Erik Iversen, Miljøstyrelsen

Dansk indsats overfor chiptuning af køretøjer Niels-Anders Nielsen, Færdselsstyrelsen Erik Iversen, Miljøstyrelsen Dansk indsats overfor chiptuning af køretøjer Niels-Anders Nielsen, Færdselsstyrelsen Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Indførelse af skærpede krav til forureningen fra motorkøretøjer har sammen

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund

Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik Baggrund I Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik (Miljøprojekt 352, Miljøstyrelsen,

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi CRT / SCRT Busser Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner 2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1 Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1 (Brændstofkvalitetsbekendtgørelsen) I medfør af 4, stk. 1, 22, stk. 3 og 4,

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer m.v. 1

Udkast til Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer m.v. 1 Udkast til Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer m.v. 1 I medfør af 30, stk. 1, 32 c, 38 d, stk. 1, 43, stk. 1, 45, stk. 1, 46, stk. 2, 47, 59, stk. 4

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015

Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015 Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015 Christian Hedegaard Gravesen Projektleder for Måleprogram for tunge CNG-køretøjer Teknologisk Institut Gasbilens karakteristika Ikke offentliggjorte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. 11. februar 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet for køretøjer omfattet af taxilovgivningen) l I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 26. oktober 2005 Med henblik på mødet

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer m.v. 1)

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer m.v. 1) BEK nr 366 af 15/04/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. 001-02706 Senere ændringer til forskriften BEK nr 743 af

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX D040155/01 [ ](2015) XXX draft KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 125 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 125 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 125 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 25. november 2015 Sagsnummer: 2015-7673./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering opdateret

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Forfattere: Johan Nielsen, TetraPlan Tim Gustav Weibel, TetraPlan Der har i længere tid været

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1)

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1) BEK nr 1311 af 04/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-5201-0045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. Lovforslag nr. L 172 Folketinget 2008-09 Fremsat den 25. marts 2009 af transportministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 3 Offentligt Miljøstyrelsen 2007 Industri 15. juni MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 REVIDERET GRUNDNOTAT

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler? Miljøsagsbehandler Birte Busch Thomsen, Miljøkontrollen i Københavns Kommune Luftmålinger i København viser overskridelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi Trafikdage på Ålborg Universitet. 25.-26. August 2003 8. Linie Køretøjsteknologi Overvejelser fra regeringens arbejdsgruppe om partikelforurening af Torkil Eriksen, Trafikministeriet 1 Indledning På baggrund

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Euro 5 og Euro 6: Hvad bliver indholdet af de kommende udstødningsnormer for motorkøretøjer?

Euro 5 og Euro 6: Hvad bliver indholdet af de kommende udstødningsnormer for motorkøretøjer? Euro 5 og Euro 6: Hvad bliver indholdet af de kommende udstødningsnormer for motorkøretøjer? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Euro-normer Da man i starten af 197'erne indførte de første

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16 Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2011L0072 DA 13.10.2011 000.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/72/EU af 14. september 2011

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 159 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 159 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 159 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 12. december 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF 1998L0070 DA 20.11.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/70/EF af 13. oktober 1998 om

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt NOTAT GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om accept af ændringen til 1998-tungmetalprotokollen

Læs mere

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Karsten Fuglsang, FORCE Technology, TINV Målekampagner udført for Københavns Lufthavne A/S i 2013-2014 af: Thomas Rosenørn, FORCE Technology

Læs mere

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge

Læs mere

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter Københavns Kommune Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzone i København Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzoneordning i København

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere