Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver"

Transkript

1 Den mørke flaskehave Indledning Vi har lavet flaskehaver, hvor vi ville se hvordan planterne levede i forskellige levevilkår. Der blev i alt lavet fem flaskehaver, der hver især stod forskellige steder på skolen. En i mørket, en udenfor, i konstant lys, to i almindelig lys hvor den ene var med gødning og den anden var reference. Først fandt vi en vinballon frem, hvor vi først hældte 3 cm kattegrus i, derefter 2 cm trækul og til sidst 8 cm fugtet jord. Med de redskaber vi havde lavet ud af plastikbestik og bambus, fik vi med lethed plantet planterne nede i vinballonen. Da det var gjort, skulle flasken stilles i mørket. Hypotese til den mørke flaskehave Vi forventer at planterne vil producere masser af CO 2 (omvendt fotosyntese), så CO 2 indholdet i flaskehaven vil dominere. Ved at planterne laver rigeligt af CO 2, vil planterne så småt begynde at visne og til sidst dø. Det gør de, fordi CO 2 kvæler, og da de ikke får lys energi til fotosyntese. Temperaturen og luftfugtigheden vil stige, da flaskehaven er indelukket og vil blive som et mørkt drivhus. Materialeliste Vinballon af glas m. låg eller Prop Kattegrus Kul Aviser Pottemuld Fregnefjæs Crouton Krysantemum Perlehyachinth Efeu Bambuspinde Plastgaffel Plastske Krog Gaffetape Stampe prop Papirtragt Hypotese for de andre flaskehaver Kold: I forhold til vores flaskehave, vil nogle af planterne ikke kunne klare den lave temperatur, men de andre vil trives fint. Temperaturen vil ligge mellem 0 10 grader, og der vil foregå almindelig fotosyntese. Flaskehaven vil

2 stadig optage almindelig dagslys, selvom den står i skyggen. Lyst: I forhold til vores flaskehave, vil der hele tiden være fotosyntese. Der vil hele tiden foregå fotosyntese uden den omvendte fotosyntese, hvor der bliver produceret CO 2. Når produceret CO 2 vil planterne ikke få den CO 2, som den har brug for. Derfor vil den ikke kunne få det sukkerstof den har brug for, og til sidst vil planterne dø. Temperaturen og luftfugtigheden vil være høj hele tiden. Gødning: I forhold til vores flaskehave vil planterne trives normalt og godt. Det vil være ligesom i et drivhus. Gødningen vil få planterne til at vokse sig store og flotte hurtigere end i de andre flasker. Der vil foregå normal og omvendt fotosyntese. Temperaturen vil være som det lokale som den står i. Reference: I forhold til vores flaskehave vil der normal og omvendt fotosyntese. Temperaturen vil være som det lokale den står i. planterne vil trives godt og normalt. Målinger på flaskehaverne I alt blev der taget fem forskellige målinger: CO 2, temperatur, luftfugtighed, ph og lys. Der blev taget måling på alle flaskehaver, så der kunne sammenlignes med hinanden. Mørke CO 2 Temperatur Luftfugtighed ph Lys 16. april ppm 23,2 grader 57% g/m 3 6,3 0 lux 19. april ppm 24 grader 57% g/m 3 7,4 0 lux 21. april ppm 25,5 grader 43% ,8 g/m 3 7,2 0 lux 23. april ppm 26 grader 61% ,7 g/m 3 7,3 0 lux 26. april ppm 22,9 grader 64% g/m 3 7,1 0 lux 28. april ppm 22,6 grader? 7 0 lux 30. april ppm 22,1 grader 26% ,3 g/m 3 7,3 0 lux

3 Kold/Ude CO 2 Temperatur Luftfugtighed ph Lys 16. april? 25 grader 32% ,5 g/m 3 5,8 150 lux 19. april ppm 28,6 grader 48% ,5 g/m 3 7,3 210,96 lux 21. april ppm 20,3 grader 52% ,9 g/m 3 6,8 61,46 lux 23. april ppm 21,1 grader 69% ,6 g/m 3 6,6 17,66 lux 26. april ppm 16,1 grader 72% ,96 g/m 3 6,9 37,68 lux 28. april?? 99% g/m 3 7,2 260 lux 30. april ppm 20,9 grader 42% ,3 g/m 3 6,7 100 lux Lys CO 2 Temperatur Luftfugtighed ph Lys 16. april ppm 26 grader 96% ,89 g/m 3 4,3 41 lux 19. april ppm 26,8 grader 48% ,242 g/m lux 21. april ppm 26,1 grader 97% ,6 g/m 3 6,9 33 lux 23. april ppm 25,5 grader 91% g/m 3 7,3 19,3 lux 26. april ppm 25,5 grader 98% ,9 g/m 3 7,1 17,94 lux 28. april? 28 grader? 7,3? 30. april ppm 27,3 grader 18% ,6 g/m ,3 lux Gødning CO 2 Temperatur Luftfugtighed ph Lys 16. april ppm 22,2 grader 57% ,2 g/m 3 5,6 3 lux 19. april ppm 24,3 grader 49% ,9 g/m 3 6,9 4,55 lux 21. april ppm 24,5 grader 46% ,7 g/m 3 6,9 4, april ppm 25,1 grader 55% ,4 g/m 3 7,3 3, april ppm 23,6 grader 62% g/m 3 6,7 9, april ppm 23 grader? 7 13 lux 30. april ppm 23,7 grader 48% ,5 g/m 3 6,5 20 lux

4 Reference CO 2 Temperatur Luftfugtighed ph Lys 16. april ppm 24 grader 77% ,9 g/m 3 5,9 3,70 lux 19. april ppm 24,7 grader 24% ,4 g/m 3 7,1 4,27 lux 21. april ppm 24,1 grader 75% g/m 3 7,3 4,55 lux 23. april ppm 25 grader 80% ,4 g/m 3 7,4 3,45 lux 26. april ppm 26 grader 82% ,4 g/m 3 7 6,56 lux 28. april? 23,5 grader? 6,9 13 lux 30. april ppm 23,4 grader 22% ,6 g/m 3 6,9 27 lux CO 2 graf April 19. April 21. April 23. April 26. April 28. April 30. April Mørk Ude Lys Gødning Reference

5 Temperatur graf Mørk Ude Lys Gødning Reference 16. April 19. April 21. April 23. April 26. April 28. April 30. April Luftfugtighed i relativ graf Mørk Ude Lys Gødning Reference 16. April 19. April 21. April 23. April 26. April 28. April 30. April

6 Luftfugtighed i absolut graf Mørk Ude Lys Gødning Reference 16. April 19. April 21. April 23. April 26. April 28. April 30. April ph graf Mørk Ude Lys Gødning Reference 16. April 19. April 21. A pril 23. April 26. A pril 28. April 30. April

7 Lys graf April 19. April 21. April 23. April 26. April 28. April 30. April Mørk Ude Lys Gødning Reference Planter der blev plantet i flaskehaverne Fregnefjæs: Den heltemodige helt, der fra starten var dejlig og meget sjov at grine ad. Den levede trykt og godt nede i vores flaskehave, men efterhånden begyndte den at miste lidt af sin lyserøde farve. Det var den eneste, som overlevede i vores flaskehave, for den var jo den heltemodige helt.

8 Crouton: Den var frodig og grøn. Stod der i midten, som kongen over alle de andre planter. Men konge tiden varede ikke ved. Den var ikke så heldig som fregnefjæs, og døde nede i flaskehaven Må dens sjæl for altid have det godt. Perlehyacint: Smuk som en prinsesse. Levede den side om side med sin fader konge og moder dronning. Med al den skønhed og pragt, stod den og viste sig for de andre. Man kunne nok godt sige, at de andre planter var lidt misundelige. Men som sine forældre, måtte den stakkels prinsesse også dø. Krysantemum: Smuk som en dronning. Levede den side om side med sin mand kongen. Hun var en trofast dronning, der gik i døden sammen med sin mand. Hvil i fred, O du skønne dronning! Efeu: Sidst men ikke mindst, vores elskede og tapre prins. Selvom han ikke viste megen skønhed, var han alligevel elsket blandt folkene udenfor. Den var ligesom sin familie, dømt til døden. Men alle vil huske den lille og tapre prins, der fik alle til at grine.

9 Fotosyntese Fotosyntese er uden tvivl en af de vigtigste biologiske processer på jorden. Man kunne faktisk våge at sige: Uden fotosyntese intet liv på jorden, men selvfølgelig skal der jo mange ting til at medvirke i fotosyntesen. Fotosyntesen er den proces hvor solenergien fra solen indfanges til en energiform, der kan udnyttes af levende organismer. Processen udføres af grønne planter, der lever rundt omkring i naturen. I selve fotosynteseprocessen omdannes kuldioxiden (CO 2 ) og vand (H 2 O) til sukkerstof og ilt (H 2 ). Processen drives som før nævnt af solenergi fra solen. Den omdannes til kemisk energi og indbygges sammen med kulstof i sukkerstoffet glukose. Ilten (H 2 ) uskilles som et affaldsstof fra planten, men er et meget vigtigt affaldsstof for os mennesker. Hernede under er fotosyntesen skrevet på den biokemiske form: 6 CO H 2 O C 6 H 12 O O 2 Vi skal være glade for, at der findes fotosyntese. For hvis fotosyntesen ikke fandtes ville der ikke havet været ilt til os mennesker, dyr og andre levende organismer. Under omvendt fotosyntese, der sker om natten, dannes der i stedet for CO 2. Det planterne gør er at de ånder, ligesom os mennesker ånder CO 2. Fotosyntesen skete ikke kun i flaskehaverne, men de skete skam også i vores lille spiringsforsøg, der ligger med til opgaven. Passede Hypotesen? Mørk: Vores hypotese passede næsten præcis. Vi havde forventet at alle planterne ville dø, men faktisk var der en der overlevede, nemlig vores sjove lille fregnefjæs. Vi havde også forventet at der ville blive produceret meget CO 2, og det gjorde flaskehaven også. Men på et tidspunkt da vi havde døgnmålinger, lavede vi den fejl at vi pakkede flasken ind i en sort skraldesæk og stillede den ved vinduet. Det skulle vi nok ikke have gjort, fordi solen skinnede igennem skraldesækken, og derfor vi flaskehave jo lidt sol igennem den dårlige skraldesæk. Det burde nok have stået under fejlkilder, men vi syntes at den passede sammen med vores hypotese. Fejlkilder På nogle af graferne falde det måske pludseligt til nul, men det er fordi der ingen målinger var til de steder. Der blev ikke taget målinger d. 28. april, da der blev snakket om døgnmålinger.

10 Den flaskehave der først hed Kold, fik skiftet navn til Ude. Det gjorde den fordi, vi havde regnet med at den skulle have stået i et koldt sted hele tiden, men det viste sig at den fik direkte sollys på sig. Derfor ændrede vi den til Ude. Konklusion Den perfekte flaskehave ville være den normale (reference) eller den med gødning, fordi planterne levede bedst i de to flaskehaver. Klimaet var også helt fint, til planterne kunne leve der.

11 Spiringsforsøg Indledning Materialeliste Vi har lavet et spiringsforsøg, fordi vi ville finde frem til den bedste måde at få to bønner til at vokse. Ved dette forsøg har vi brugt de følgende ting, der står i materialelisten. Vi fik i alt lavet 15 plastikkrus, der alle indeholder: jord, to bønner, og vand (H 2 O). For at se hvilken slags jord, bønnerne bedst trives i, har vi tilsat nogle kemikalier. I tre af plastikkrusene er der blevet tilsat svovlsyre (H 2 SO 4 ). I tre andre krus er der blevet tilsat ammoniakvand (NH 4 OH). I tre andre er der blevet tilsat selvfremstillet gødning. I de sidste tre andre glas er der ikke blevet tilsat noget. De sidste tre er neutral. For at se forskel har vi også stillet plastikkrusene i forskellige lys omgivelser. Fem i almindelig sollys, fem i mørke og fem i køleskabet. Herudfra kan vi se hvor bønnerne trives bedst, og vokser bedst. I sollyset, i det mørke skab eller i det kolde køleskab. Plastikkrus Jord Bønner Vand (H 2 O) Selvfremstillet gødning Svovlsyre (H 2 SO 4 ) Ammoniakvand (NH 4 OH) Et mørkt sted (skab el. kasse) Et koldt sted (køleskab) Et sted med almindelig sollys Bambuspinde Sytråd Køkkenfilm Hypotese Vi forventer at bønnerne trives bedst i det almindelige dagslys, fordi der får bønnerne alt det energi de skal bruge. Sollyset så de kan vokse og lave klorofyl, så bladene bliver smukke og grønne. De vil også kunne danne fotosyntese og omvendt fotosyntese. Vi forventer at bønnerne vil vokse sig størst inde i det mørke skab, fordi bønnerne stadig vil tro at de befinder sig i jorden, og vil derfor søge opad mod sollyset. Men på et tidspunkt vil der ikke være mere næring i jorden, og til sidst vil bønnerne dø. Vi forventer at bønnerne i køleskabet overhovedet ikke vil vokse, fordi bønnerne er simpelthen gået i dvale, men hvis vi tog dem udenfor i dagslyset, ville de vågne og vokse sig store og smukke. Vi forventer at bønnerne i gødning jorden, som står i sollyset vil vokse bedst, og ikke bønnerne i syre jorden og base jorden. Det gør de fordi bønnerne ikke kan klare en alt for stærk syre jord og base jord. Der er ikke nok næring til dem, fordi syren og basen nedbryder dem.

12 Måling af bønneplanternes højde Lys Uge 17 Dato: 1. kop: + 2. kop: - 3. kop: syre 4. kop: base 5. kop: neutral gødning gødning jord (H 2 SO 4 ) jord (NH 4 OH) 19. april 0 cm 0 cm 0 cm 0 cm 0 cm 21. april 1,5 cm 4,5 cm 0 cm 0,5 cm 0,5 cm 23. april 14 cm 21 cm 0 cm 5 cm 5 cm

13 Uge 18 Dato: 1. kop: + 2. kop: - 3. kop: syre 4. kop: base 5. kop: neutral gødning gødning jord (H 2 SO 4 ) jord (NH 4 OH) 26. april 22 cm 28 cm 0 cm 18 cm 4,5 cm 28. april 23 cm 31 cm 0 cm 18 cm 5 cm 30. april 24 cm 34 cm 0 cm 21 cm 5 cm Gødning - Gødning Svovlsyre Ammoniakv and Neutralt 19. April 21. April 23. April 26. April 28. April 30. April

14 Mørke Uge 17 Dato: 1. kop: + gødning 2. kop: - gødning 3. kop: syre jord (H 2 SO 4 ) 4. kop: base jord (NH 4 OH) 5. kop: neutral 19. april 0 cm 0 cm 0 cm 0 cm 0 cm 21. april 1 cm 6,5 cm 0 cm 0 cm 5 cm 23. april 10 cm 23 cm 0 cm 7 cm 20 cm

15 Uge 18 Dato: 1. kop: + 2. kop: - 3. kop: syre 4. kop: base 5. kop: neutral gødning gødning jord (H 2 SO 4 ) jord (NH 4 OH) 26. april 18 cm 39,5 cm 0 cm 25 cm 39 cm 28. april 30 cm 40 cm 0 cm 31 cm 45 cm 30. april 36 cm 43 cm 0 cm 33 cm 46 cm Gødning - Gødning Svovlsyre Ammoniakv and Neutralt 19. April 21. April 23. April 26. April 28. April 30. April

16 Kulde Uge 17 Dato: 1. kop: + 2. kop: - 3. kop: syre 4. kop: base 5. kop: neutralt gødning gødning jord (H 2 SO 4 ) jord (NH 4 OH) 19. april 0 cm 0 cm 0 cm 0 cm 0 cm 21. april 0 cm 0 cm 0 cm 0 cm 0 cm 23. april 0 cm 0 cm 0 cm 0 cm 0 cm

17 Uge 18 Dato: 1. kop: + 2. kop: - 3. kop: syre 4. kop: base 5. kop: neutral gødning gødning jord (H 2 SO 4 ) jord (NH 4 OH) 26. april 0 cm 0 cm 0 cm 0 cm 0 cm 28. april 0 cm 0 cm 0 cm 0 cm 0 cm 30. april 0 cm 0 cm 0 cm 0 cm 0 cm 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 + Gødning - Gødning Svovlsyre Ammoniakv and Neutralt 19. April 21. April 23. April 26. April 28. April 30. April

18 Ved enten at se på skemaerne eller graferne, vil man kunne se at plastikkruset uden gødning vokser bedst, og det gælder i den der stod i lys og mørke. Det andet plastikkrus der vokser bedst er med gødning. Neden under er der en graf, der viser top-5 listen på de fem krus. 1. plads - Gødning 2. plads + Gødning 3. plads Ammoniakvand 4. plads Neutral 5. plads Svovlsyre 1. plads Neutral 2. plads - Gødning 3. plads + Gødning 4. plads Ammoniakvand 5. plads Svovlsyre Den røde fordeling af plastikkrus gælder kun for dem, der har stået i almindelig sollys. Den blå gælder for dem der har stået i mørket. Grunden til at de plastikkrus der stod i kulde ikke voksede, er fordi de rent faktisk var gået i dvale, men hvis man havde stillet dem ud i sollyset ville de have vokset normalt. I vores hypotese havde vi forventet at bønnerne i gødning jorden (som stod ude i sollyset) ville vokse sig størst, men der tog vi fejl. Det overrasker os også, at bønnerne i ammoniakvandet (NH 4 OH) begyndte at vokse, for det havde vi ikke forventet. Da vi forventede at bønnerne i gødning jorden ville vokse bedst, var det fordi vi troede at det gødning, som vi selv havde fremstillet, ville give et ekstra pift til bønnerne. Det var en af grundene, men også fordi det står i sollyset, og derfor kan lave fotosyntese og omvendt fotosyntese. Fotosyntese Fotosyntese er uden tvivl en af de vigtigste biologiske processer på jorden. Man kunne faktisk våge at sige: Uden fotosyntese intet liv på jorden, men selvfølgelig skal der jo m ange ting til at medvirke i fotosyntesen. Fotosyntesen er den proces hvor solenergien fra solen indfanges til en energiform, der kan udnyttes af levende organismer. Processen udføres af grønne planter, der lever rundt omkring i naturen. I selve fotosynteseprocessen omdannes kuldioxiden (CO 2 ) og vand (H2O) til sukkerstof og ilt (H 2). Processen drives som før nævnt af solenergi fra solen. Den omdannes til kemisk energi og indbygges sammen med kulstof i sukkerstoffet glukose. Ilten (H 2 ) uskilles som et affaldsstof fra planten, men er et meget vigtigt affaldsstof for os mennesker. Hernede under er fotosyntesen skrevet på den biokemiske form: 6 CO H 2 O C 6 H 12 O O 2 Vi skal være glade for, at der findes fotosyntese. For hvis fotosyntesen ikke fandtes ville der ikke havet været ilt til os mennesker, dyr og andre levende organismer. Under omvendt fotosyntese, der sker om natten, dannes der i stede for CO 2. Det planterne gør er at de ånder, ligesom os mennesker ånder CO 2.

19 Grunden kunne måske have været, at vores selvproducerede gødningssalt var for svag. Her er en opskrift på, hvordan man selv kan fremstille gødningssalt: Fremstilling af gødningssalt Materialeliste Bægerglas Måleglas Glasspatel eller andet til at røre med Porcelænsskål Tang Trefod Keramiknet Gasbrænder Tændstikker Svovlsyre (H 2 SO 4 ) Ammoniakvand (NH4SO) ph-indikator (Datalogger) temperaturmåler Hypotese (Datalogger) X-plorer eller USB-link Vi forventer at når vi blander svovlsyre (H 2 SO 4 ) og Computer ammoniakvand (NH 4 OH) vil vi få vand og salt. ph-værdien vil ligge på de neutrale tal (6-7-8), fordi vand og salt er neutralt, når man måler ph- af det. Temperaturen vil stige nede i bægerglasset, når vi blander svovlsyren værdien (H 2 SO 4 ) og ammoniakvandet (NH 4 OH) sammen. Efter vi har været igennem hele processen, med at blande væskerne sammen og til sidst koge vandet væk, vil vi ende med at have gødningssalt, som vi kan bruge til vores lille spiringsforsøg. Forsøgsbeskrivelse Først tændes computeren, hvorefter man sætter dataloggeren til. Derefter afmåles 30 ml svovlsyre (H 2 SO 4 ) og 30 ml. ammoniakvand (NH 4 OH), der derefter blandes sammen i et bægerglas, hvor temperaturmåleren og ph-måleren ligger

20 i. Under vores væske blanding kan vi se, hvornår væsken når sit neutralpunkt og hvor meget temperaturen når op på. Væskens ph skal ligge på de omkring stk. Nede i bægerglasset vil der være vand og salt. Efter at denne proces er sket, skal væsken koges tør. Derfor finder vi en gasbrænder og trefod med keramiknet frem. Væsken hældes over i en porcelænsskål, der placeres på trefoden. Derefter tændes der for gasbrænderen. Porcelænsskålen med saltet og vandet står over gassen, indtil vandet er fordampet helt væk. Tilbage er der kun det gødningssalt, som vi skulle producere. Hvilken ph-værdi svare til neutral? Den neutrale ph-værdi svare til 6-7-8, der viser en grøn farve på indikatorpapir og på datalogger viser den tal. Hvad dannes der også, når vi neutraliserer en syre med en base? Nede i bægerglasset dannes der vand og salt. F.eks. dette reaktionsskema, hvor der dannes køkkensalt: HCl + NaOH H 2 O + NaCl Reaktionsskemaet for Fremstilling af gødningssalt er: 2 NH 4 OH + H 2 SO 4 2 H 2 O + (NH 4 ) 2 SO 4 Nedenunder vil der blive vidst på en lettere måde, på hvordan svovlsyre (H 2 SO 4 ) og ammoniakvand (NH 4 OH) kan ende med at blive til vand (H 2 O) og ammoniumsulfat ((NH ) SO ) (2 NH 4 ) (OH) + (H 2 ) (SO 4 ) 2 H2O + (NH4) 2 SO 4 2 H 2 O + (NH 4 ) 2 SO 4 Ved denne gang at se på dette reaktionsskema, kan man bedre få et indtryk af hvordan ammoniumsulfat ((NH 4 ) 2 SO 4 ) bliver dannet. Alt dette sker fordi der er noget der hedder ioner, atomer og molekyler.

21 Fysik & kemi/biologi Gruppe 1 6/ Lad os f.eks. tage natriumclorid (NaCl), eller kalde det for helt almindelig køkkensalt. Natriumclorid (NaCl) er et molekyle, der er sammensat af et metalrest og en syrerest. I dette tilfælde er det metallet natrium (Na + ) og syren clor (Cl - ). Alle atomer vil gerne kunne opfylde Octetreglen og ligne de ædel gasser der ligger i hovedgruppe otte (Neon, Argon, Krypton, Xenon og Radon), og det vil de gerne fordi ædel gasserne har otte elektroner i deres yderste skal. Det vil også sige at de er svære at lave dem om til ion former. Så alle atomer vil gerne ligne ædel gasserne i hovedgruppe otte, der ikke kan ændres på eller sættes sammen med andre. Ved at illustrere, vil man nemmere kunne se hvad der er der sker: NaCl NaCl 1

22 Fysik & kemi/biologi Gruppe 1 6/ Passede Hypotesen? Vores hypotese passede meget godt. Det eneste der ikke passede var, at vi forventede at bønnerne i gødning jorden ville vokse sig bedst i sollyset, men det vidste sig at det ikke var bønnerne i gødning joden der voksede bedst, men bønnerne i neutral og minus gødning. Vores hypotese passede heller ikke med, at bønnerne i syre jorden og base jorden overhovedet ikke ville vokse. Det passede med at bønnerne i syre ikke vil vokse, men ikke bønnerne i base jorden. De voksede som helt almindelige bønner, lige som om der ikke var tilsat noget i kruset. Fejlkilder De eneste fejlkilder ved dette forsøg, var at da vi skulle havet lavet gødningssalt. Svovlsyren (H 2 SO 4 ) var koncentreret, derfor skulle der tilsættes al for mange gange ml ammoniakvand (NH 4 OH). Til sidst fandt vi da den rigtige svovlsyre (H 2 SO 4 ), og forsøget kunne fortsættes. Konklusion Vi er kommet frem til at den bedste måde at få bønnerne, til at vokse bedst og højst, er at stille dem i mørket. Ud fra graferne kan man se, at det er bønnerne i mørket, der hele tiden har vokset bedst og vokset sig højst. Men så kan man også lige tænke sig om, om man ville spise bønnerne der har været i mørke hele tiden. Ud fra farven ville man nok ikke turde at spise dem, for bønnerne har ikke fået det energi fra sollyset til at blive smukke, grønne og sunde. Derfor dem der nok er mest spiselig og lækrest at se på, er og bliver dem der har stået i helt almindelig lys, og har fået den energi de har brug for at kunne leve. 2

23

24

25

26

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Indledning: I denne rapport vil vi arbejde med at påvise fotosyntese og respiration. Det vil vi gøre vha. BTB (Bromthymolblåt) opløst i vand. Det skal hjælpe os med at bevise

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s. 1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning

Læs mere

Algedråber og fotosyntese

Algedråber og fotosyntese Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Kl. 14.00: Kilde: LommeGuide for grønsmutter side 42-43 (her er der også fine illustrationer.)

Kl. 14.00: Kilde: LommeGuide for grønsmutter side 42-43 (her er der også fine illustrationer.) Kl. 10.00: Det er tid til at stævne ud. De næste 24 timer skal I tilbringe på vandet, og man må selvfølgelig ikke gå i land. For at I kan klare jer på vandet, skal I inden i stævner ud samle pinde, der

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest. Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest

Læs mere

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:...

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1. Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

Prinsessen og den magiske hytteost

Prinsessen og den magiske hytteost Prinsessen og den magiske hytteost 2 For længe, længe siden var der et lille bitte kongerige, der hed Danmark. I kongeriget boede kong Kornelius og hans datter prinsesse Perle på et stort slot. 3 4 Kong

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1 Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Fysik/kemi Viborg private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Model af et alkohol-molekyle Formål At illustrere hvordan forskellige alkohol-molekyler er opbygget At bygge modeller af alkohol

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Version 7.0 Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning bruges bakterier og mikroorganismer til at nedbryde

Læs mere

Algedråber og fotosyntese lærervejledning

Algedråber og fotosyntese lærervejledning Algedråber og fotosyntese lærervejledning Kære lærer Først og fremmest tak fordi du har tænkt dig at bruge dette forsøg som en del af din undervisning. Dette dokument er en komplet vejledning til dig,

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Dataopsamling øvelser

Dataopsamling øvelser Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle

Læs mere

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16 En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt

Læs mere

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre

Læs mere

Kemiøvelser (til læreren)

Kemiøvelser (til læreren) Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til læreren) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole Lærervejledning & kommentarer til forsøgene Nedenstående

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Test din viden D-forløb

Test din viden D-forløb Test din viden D-forløb Har du styr på D-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om syrer og baser, ph-beregning og syre-basetitrering. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

Bølgebetvingere. Udfordringen. Formål

Bølgebetvingere. Udfordringen. Formål Årstid: Sommeren Forløbets varighed: 4 trin + 24 timer Udfordringen Formål Dette mærke har til formål at udfordre pigerne på deres kreative og ingeniørmæssige evner, da de skal konstruere en tømmerflåde

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Syre-base titreringer

Syre-base titreringer Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC H..C.ØRSTEDS UNGDMSLABRATRIUM KEMISK IN STITUT KØB ENHAVNS UNIVERS ITET Syntese og ekstraktion af naturlige estere samt identifikation ved GC Af Marc Cedenius Indhold Gran... 2 Syntese af Eddikesyre( )bornylester...

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2 ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Porter til 20 liter,, ca. 5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en rigtig god mørk porter. Sættet indeholder følgende: 2 kg. Ekstra Dark tørret maltekstrakt fra Muntons 1 kg.

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

Nyborg Svømme- og Badeland

Nyborg Svømme- og Badeland Nyborg Svømme- og Badeland Adresse : Nyborg Idræts- & Fritidscenter Storebæltsvej 15 5800 Nyborg Kontaktperson Bjarne Vibæk Afdelingsleder bjarne@ni-f.dk Bemærk: Det kan være svært at besøge svømmehallen

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere