Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2"

Transkript

1 Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2 Der tales i disse år meget om begrebet drivhuseffekten. Dette afsnit skal hjælpe til at blive klogere på en af de væsentligste gasser i denne forbindelse nemlig CO 2. Derudover er der en række forsøg, der bla. skal hjælpe til at forstå, at planterne forbruger CO 2 når de vokser. Opgaver der er tilknyttet dette afsnit: 2.1 Sådan kan du påvise CO Udånder mennesker CO 2? 2.3 Mennesker og forbrænding 2.4 Energiindhold 2.5 Sådan kan du påvise ilt 2.6 Danner planter ilt? 2.7 Planter forbruger CO Drivhuseffekt Jordens atmosfære Atmosfæren indeholder følgende stoffer: N 2 (Nitrogen eller Kvælstof) ca. 78% O 2 (Oxygen eller Ilt) ca. 21% Ar (Argon) ca. 1% Derudover er der i mindre mængder bl.a. CO 2 (kuldioxid) 0,03 0,04% CH 4 (methan) O 3 (Ozon) CFC (freon) HCFC SF 6 De sidste to er kunstigt fremstillet og stammer udelukkende fra menneskelige aktiviteter. Opvarmning af jorden og drivhuseffekten Jorden er en planet i et solsystem, med en stjerne, solen, som centrum. De faktorer der har størst betydning for temperatur og klima på jorden er: Solens energiproduktion Afstanden til solen Atmosfærens kemiske sammensætning Lysets mulighed for at trænge igennem atmosfæren Solens stråler trænger ind i jordens atmosfære, og en del af det kastes tilbage i verdensrummet igen. En del af varmen optages i atmosfæren og land- og vandmasserne. Drivhuseffekt og forbrænding, Side 1 af 6

2 Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2 Luftens naturlige indhold af vanddamp, støv og CO 2 hindrer 90 % af solindstrålingen i at blive strålet tilbage til verdensrummet. Dette kaldes den naturlige drivhuseffekt - ligesom i et drivhus, hvor varmen jo godt kan blive tilbage om aftenen selv om lyset er væk. Uden den naturlige drivhuseffekt ville jordens gennemsnitstemperatur ikke være 15 C, men omkring -18 C. Dvs. at uden denne naturlige drivhuseffekt ville jordens klima, plante- og dyreliv være helt anderledes, og menneskeheden ville slet ikke findes. Hvis atmosfærens indhold af drivhusgasser stiger for meget vil varmetabet til verdensrummet mindskes og jordens gennemsnitstemperatur vil derfor stige. Under FN arbejder et stort antal videnskabsfolk på at afdække om jordens gennemsnitstemperatur faktisk er stigende, hvor meget den stiger, hvor den stiger og hvor den falder. Samt hvad betyder det for klima, planter, dyr, vejr, oversvømmelser osv. En af de vigtige opgaver er at opstille computerprogrammer, der kan forudsige jordens temperatur, hvis drivhuseffekten stiger. Dette kan bruges til at beskrive fremtidens klima og plantebælter. Stoffer som kan øge eller mindske drivhuseffekten CO 2, Methan, Lattergas og Ozon er stoffer, som forårsager den naturlige drivhuseffekt. Menneskenes aktiviteter giver desuden ekstra bidrag af de samme stoffer. Derudover er der industrigasserne, altså nogle kunstigt fremstillede stoffer (CFC og HCFC), der også har drivhuseffekt. De forskellige stoffer er mere eller mindre effektive til at tilbageholde varmestrålingen. Alle stofferne nedbrydes med tiden og vil indgå i naturens stofkredsløb, men nogle nedbrydes hurtigt og andre langsomt. Derfor bidrager de kraftigt til drivhuseffekten. Der er forskel på effekten af de forskellige gasser. Dette udtrykkes som GWP, globalt opvarmningspotentiale. CO 2 sættes til 1 og de andre gassers virkning sammenlignes hermed. Det helt væsentlige er imidlertid, at hvis en gas med stort GWP udledes i store mængder vil det også bidrage kraftigt til opvarmningen. For at kunne sammenligne gassernes betydning for drivhuseffekten omregnes deres bidrag til klimapåvirkning i W per m 2. På den måde kan man se hvilke gasser der er de største syndere, og hvor vi skal gøre de største anstrengelser. Drivhuseffekt og forbrænding, Side 2 af 6

3 Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2 Koncentration i atmosfæren Førindustriel tid Nutid Levetid GWP Klimapåvirkning CO ppm 370 ppm år 1 1,5 W per m 2 Methan 0,70 ppm 1,8 ppm 8-12 år 21 0,5 W per m 2 Ozon - - 0,1 år - 0,3 W per m 2 Lattergas 0,27 ppm 0,32 ppm 120 år 310 0,1 W per m 2 CFC, HCFC, SF 6 0 ppm 0,001 ppm år op til ,4 W per m 2 Ppm betyder parts pr. million oversat milliontedele Levetid betyder den tid de virker som drivhusgasser i atmosfæren CO 2 er den mest omtalte drivhusgas og har sammen med vanddamp tydeligt den største klimapåvirkning. CO 2 kommer naturligt fra udåndingsluften fra dyr og mennesker, ved nedbrydning af døde dyr og planter samt ved forbrænding af kul, olie og gas. 80% af det CO 2, som menneskene udleder kommer fra forbrænding af kul, olie og gas, mens resten blandt andet skyldes afbrænding af tropiske skove. CO 2 bruges af planterne på land og på havet til deres vækst, men i øjeblikket udledes 3 milliarder tons CO 2 mere end naturen kan optage hvert år. Methan (CH 4 ) er en brændbar gas. Vi kender den fx. som naturgas, men den dannes også naturligt fra sumpe og moser. Lossepladser med husholdningsaffald danner ligeledes methan. Ved fordøjelsen af føde danner køer og får methan, så den store produktion af kød er en væsentlig kilde til drivhusgasser. Methan har en drivhusvirkning der ca. 20 gange kraftigere end CO 2 's og nedbrydes på 12 år, men udslippet er mindre. Det skønnes derfor, at 15 % af menneskehedens bidrag til drivhuseffekten kommer fra methan fra landbrug, kvægbrug og lossepladser. Lattergas (N 2 O) kommer naturligt fra oceanerne og fra nedbrydning af organisk materiale. Menneskelige aktiviteter som skovafbrænding og brug af kunstgødning i landbruget er med til at øge udledningen af lattergas. Udslippene er dog ret små, så lattergas bidrager kun med 4 % til den menneskeskabte drivhuseffekt. Ozon (O 3 ) findes naturligt i atmosfæren. Indholdet i atmosfærens øvre lag, stratosfæren, holder solens ultraviolette stråler tilbage, hvilket er en forudsætning for livet på jorden. Men nær ved jorden er ozon derimod meget ubehageligt, fordi det er reagerer med mange stoffer og er medvirkende til dannelse af smog i storbyer. Ozon er en drivhusgas, som dannes naturligt, men også i forbindelse med bilers udstødningsgas. Ozon bidrager med ca. 8 % til den totale menneskeskabte drivhuseffekt. Halocarboner er menneskeskabte stoffer, som indeholder kulstof samt en halogen (klor, fluor, iod eller brom). De bruges i industrien som kølemiddel, til affedtning, opskumning af plast o.m.a. En af disse halocarboner, CFC blev tidligere meget brugt i køleskabe, men blev ved en international aftale delvis forbudt for det nedbryder ozonlaget omkring jordens atmosfære. CFC er nu ved at bliv erstattet af HCFC. Både CFC og HCFC bidrager til drivhuseffekten. Store vulkanudbrud skaber betragtelige udslip af vulkansk støv, som for en periode kan sænke jordens gennemsnitstemperatur. Udslip af svovl fra kul og billig olie mindsker drivhuseffekten, men da svovlpartiklerne ikke opholder sig længe i atmosfæren er deres bidrag til en temperatursænkning lille. Hvor stort er CO 2 -udslippet? CO 2 -udslippet fra energiforbrug i hele verden er millioner tons, og det danske CO 2 -udslip fra energiforbrug er 60 millioner tons. Drivhuseffekt og forbrænding, Side 3 af 6

4 Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2 Kilde: Energistatistik 98, Energistyrelsen Verdensgennemsnittet for CO 2 -udledningen er 3 tons pr. person. I Danmark udledes 12 tons CO 2 per person. Til sammenligning er affaldsmængden fra hver enkelt dansker 500 kg per år. Vores allerstørste affaldsproblem ender altså ikke i gamle grusgrave, men i atmosfæren. Selvom der siden 1970'erne er blevet gjort meget for at nedbringe det danske energiforbrug og CO 2 -udslip, ligger det danske energiforbrug og CO 2 -udslip blandt de største i verden. (Det er jeg ikke sikker på holder længere. Jeg foreslår, du opdaterer det?) Målt per indbygger er vores CO 2 -udslip over gennemsnittet for hele EU, men mindre end det amerikanske. Sammenlignet med CO 2 -udslippet i udviklingslandene er det danske udslip særdeles højt. Hvilke virkninger har en øget drivhuseffekt? Internationale forskere er enige om at drivhuseffekten er skyld i stigende temperaturer flere steder i verden. Ved at undersøge data for klimaet siden 1860'erne vurderer meteorologer, at gennemsnitstemperaturen er øget med 0,3-0,6 C. Det lyder ikke af meget, men hvis stigningen er systematisk og fortsætter, vil den have dramatiske følger. Ismasserne vil smelte Ved den nuværende gennemsnitstemperatur er Jorden dækket ca. 70% af vand, men en stor del af dette vand er bundet som is. Bliver temperaturen blot et par grader højere, vil en del af denne is smelte, hvor ved dele af Grønland samt Nord- og Sydpolen vil forsvinde i havet. Det er dog vigtigt at være klar over at der er et kontinent under Grønland og Sydpolen, men ikke Nordpolen - det er ren is) Havene vil stige Øges jordens gennemsnitstemperatur, vil havene blive varmere, hvorfor de vil udvide sig: vand fylder 0,08 % mere ved 6 C end ved 5 C. Udvidelsen synes måske ubetydelig, men tager man havenes dybde og udbredelse i betragtning, bliver det til målelige størrelser. Hvis havene stiger med 1 meter vil f.eks. 17% af Bangladesh og 6% af Holland forsvinde. Drivhuseffekt og forbrænding, Side 4 af 6

5 Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2 Ændrede klimabælter Stiger temperaturen, vil det øge fordampningen fra verdenshavene, og da vanddamp også er en drivhusgas, vil det øge drivhuseffekten. Omvendt kan ændringer i de store havstrømme, som fx. Golfstrømmen påvirke klimaet så kraftigt, at mange steder vil blive koldere end i dag. Hvis temperaturen stiger for meget, vil nedbøren blive ændret i de forskellige egne. De fleste ørkner vil blive varmere og få mindre nedbør. Dette vil atter have en effekt på udbredelsen af de forskellige dyre- og plantearter og påvirke mulighederne for at dyrke bestemte afgrøder. Europa vil antageligvis blive koldere og få mere regn. (Nogle påstår ellers, vi vil få det varmere i Danmark - DK som vinland!!) Ændrede livsvilkår Hvis gennemsnitstemperaturen ændres, vil betingelserne for planter og dyr ændres. Nogle dyrearter vil relativt let kunne flytte sig til andre og mere gunstige egne, mens de fleste plantearter kun vanskeligt vil kunne følge med i det tempo, som klimaændringerne kan indtræffe i. Mange planter og dyr indgår i komplicerede samspil i deres livscyklus, hos nogle planter er fx. bestøvningen helt afhængig af en enkelt sommerfugl. Hvis denne sommerfugl ikke kan trives i de ændrede vejrforhold uddør den eller drager bort, og de planter der er afhængige af den uddør. Tilsvarende vil ændrede klimaforhold påvirke antallet af fuglearter og dermed udbredelsen af forskellige insekter. Nogle af disse finder landbruget skadelige. Alt i alt vil væsentlige forskydninger af klimabælter betyde store omvæltninger i udbredelsen af planter og dyr og dermed i menneskenes muligheder for landbrug. Koralrevene forsvinder På tyve år er 1/4 af verdens koralreve forsvundet, og de forsvinder med en stigende hastighed. Havbiologer peger på at årsagen er forurening af havene og en stigende havtemperatur. I gennemsnit er havens temperaturstigning kun brøkdele af en grad, men dog tilstrækkeligt til at de meget følsomme koraldyr bukker under. Det økologiske råderum De fossile brændsler, vi anvender (hvis der står forbruger, er det jo klart, de ikke er der i fremtiden, så har vi jo netop forbrugt dem) i dag, vil ikke være til rådighed i fremtiden. På et tidspunkt er der ikke flere "lagre" at tage af. Til gengæld kan man udnytte biobrændsler som træ og halm år efter år, hvis blot forbruget ikke er større end tilvæksten. Dvs man sørger for at tilplante i samme takt, som man forbruger. Tilsvarende vil vedvarende energikilder kunne udnyttes i de næste par milliarder år. Vi ved at CO 2 optages i træer og planter under deres vækst, og at havene kan optage store mængder. En del af det CO 2 vi udslipper bliver omsat i naturen og forrykker altså ikke balancen. Vi ved dog også, at der må være en grænse for, hvor meget CO 2 havene kan optage før deres kemiske sammensætning ændres så meget, at det påvirker fisk og planter. Men hvor går grænsen? Vi ved desuden, at mange planter vokser hurtigere, hvis der er meget CO 2 i luften (CO 2 bruges til at fremme produktionen i drivhuse). Men hvor hurtigt kan træer optage den mængde CO 2, som menneskeheden udsender, og hvor mange skove kræves der for at opnå en balance? Et vigtigt spørgsmål er derfor: Hvor meget CO 2 kan den enkelte generation af mennesker tillade sig at udslippe, uden at det ødelægger livsgrundlaget for de kommende generationer? Denne mængde kaldes "det økologiske råderum". Det økologiske råderum for CO 2 er 1,7 tons CO 2 per menneske per år, dvs. 1/7 af det udslip vi danskere har i dag. Nogle beregner endog det økologiske råderum til o tons CO 2 per år, fordi vi muligvis allerede har overskredet grænsen for hvad naturen kan tåle. For at nå blot en nedsættelse til 1,7 tons CO 2 per dansker per år skal Danmarks energiforbrug nedsættes med 30% (kilde: NOAH: Bæredygtigt Danmark. 1996) Drivhuseffekt og forbrænding, Side 5 af 6

6 Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2 Kulstoffet i naturen Fotosyntesen er en vigtig brik til at forstå kulstoffets kredsløb i naturen. Planter optager CO 2 for at vokse (fotosyntese): CO 2 + H 2 O C 6 H 12 O 6 + O 2 Altså et overskud af ilt Mennesker og dyr producerer CO 2 ved forbrænding af organisk materiale (f.eks. Glukose): C 6 H 12 O 6 +O 2 CO 2 +H 2 O CO 2 Dyre og plantedele der rådner producerer CO 2 : Org.syrer + bakterier CH 4 +CO 2 +slamrest Mennesker producerer CO 2 når de brænder fossile brændsler af for at få energi: C n H 2n+2 +O 2 CO 2 +H 2 O+Energi Fotosyntesen er - i denne model - den eneste proces der forbruger CO 2. Derfor er det nødvendigt, at vi passer på ikke at forrykke balancen alt for meget. Fossile brændsler er en af de store menneskeskabte kilder til CO 2 -udledning. Fossile brændsler Fossiler er planter og dyr, der har ligget i jorden i mange tusinde år. Der er de under stort pres blevet omdannet til olie og kul. I denne proces er der blevet dannet lommer af naturgas (mest methan CH 4 ) over olien, som vi også kan udnytte til energiproduktion. (Jeg er ikke helt klar over, hvad du vil med dette? Er det gassen, du henviser til? Olien - eller måske begge dele? Jeg synes, det er uklart formuleret.)man kan derfor sige, at når vi brænder fossile brændsler af, forbruger vi solenergi, der har været lagret i årtusinder. Alle planter og dyr kræver jo sollys for at kunne vokse. (Og derfor synes jeg også, det er vigtig det er med i modellen) I denne model er fotosyntesen den eneste proces der forbruger CO 2, i naturen bindes store mængder CO 2 i havet.(der er nævnt på forrige side) Den del som optages i planterne frigives siden hen, når de nedbrydes. Herved indgår de som en del af en naturlig balance. Denne ligevægt mellem CO 2 optagelse og -frigivelse er ikke konstant fra år til år, da den ændres sammen med klimaet. Stiger mængden af CO 2 i atmosfæren betydeligt, vil det øge væksten af visse plantearter som kan udnytte den ekstra CO 2, mens andre vil blive hæmmet i deres vækst. I oversigten nedenfor (som kan hentes fra i Gratis tal ) kan du danne dig et billede af udviklingen af Danmarks økonomi, energiforbrug, udslip af CO 2 og ozonlagsnedbrydende stoffer Udledning af CO Energiforbrug Tykkelse af dansk ozonlag Udviklingen i centrale miljøindikatorer = 100. Kilde: Danmarks Statistik Læs mere: Energistyrelsen ( Danmarks Meteorologiske Institut: Forskning i klima ( Energimiljørådet: IPCC og de globale klimaændringer ( Drivhuseffekt og forbrænding, Side 6 af 6

7 Sådan kan du påvise CO 2 Forsøg med Energi 2.1 Forbrænding er en nødvendighed for verdens overlevelse. Forbrænding foregår mange steder f.eks. i dyrs kroppe, i et lejrbål, på fjernvarmeværker, i et oliefyr, i et halmfyr, på elværker o.s.v. Ved forbrænding af kulstofholdige stoffer dannes CO 2. Du har valgt at undersøge, hvordan man påviser CO 2. Du bør vide noget om kemiske reaktioner i saltsyre. Du kan vælge bare at bruge CO 2 -indikator og CO 2 på flaske, i stedet for at dette forsøg. 1. Marmorstykker (CaCO 3 ) 2. Saltsyre (HCl) (2M) 3. Mættet kalkvand (Ca(OH) 2 ) 4. Gummislange 5. Glasrør 6. 2 reagensglas Kemiske reaktioner: 1. CaCO 3 (Marmor)+ 2HCl CO 2 + CaCl 2 + H 2 O 2. Ca(OH) 2 + CO 2 CaCO 3 (Marmor) + H 2 O Sådan kan du starte dine undersøgelser: 1. Kan CO 2 påvises på andre måder end med kalkvand? 2. Udvikles CO 2 når et stearinlys brænder? 3. Udvikler mad CO 2 når det brændes? 4. Udvikler andre ting der brændes CO 2? 5. Udvikler biler som kører på solenergi (solceller) CO 2? 6. Hvilken forskel ville det gøre, hvis vi kunne lave el med brændselsceller som arbejder på brint? (Se evt. afsnittet Vind) 1. Tag et reagensglas og fyld det 1/3 med mættet kalkvand 2. Tag et andet reagensglas og put 2-3 stykker marmor ned i det 3. Hæld op til 1/3 saltsyre i reagensglasset med marmoren, iagttag reaktionen 4. Sæt en prop med glasrør og slange i reagensglasset med saltsyre og marmor 5. Hvilket stof bobler op gennem slangen (tip: se formel ovenfor)? 6. Stik enden af slangen ned i kalkvandet på det første reagensglas og lad det boble 5-7 minutter. 7. Iagttag hvad der er sket i glasset med kalkvandet. Drivhuseffekt 1

8 Udånder mennesker CO 2? Forsøg med Energi 2.2 Forbrænding er nødvendig for verdens overlevelse. Forbrænding foregår mange steder f.eks. i et menneskes krop, i et dyrs krop, i et lejrbål, på fjernvarmeværker, i et oliefyr, i et halmfyr, på elværker o.s.v. Du har valgt, at undersøge, hvad der sker, når vi som mennesker trækker vejret. Du bør vide noget om påvisning af CO Mættet kalkvand (Ca(OH) 2 ) Alternativt CO2-indikator 2. Gummislange eller sugerør 3. Reagensglas 4. Sikkerhedsbriller I kalkvandsprøven sker følgende reaktion: Ca(OH) 2 + CO 2 CaCO 3 (hvidt bundfald) + H 2 O Sådan kan du starte dine undersøgelser: 1. Danner forrådnelse CO 2? 2. Danner en bil CO 2? 3. Er der CO 2 i luften? 4. Hvor meget CO 2 producerer mennesker i døgnet? 5. Hvad bliver der af det CO 2, som dannes? (Se også 2.5) 6. Hvor meget CO 2 producerer en regnskov om året? 7. Hvad betyder CO 2 for drivhuseffekten? (Se også 2.7) 1. Tag et reagensglas og fyld det 1/3 med mættet kalkvand 2. Tag et langt sugerør eller en lang ren slange og stik ned i reagensglasset med kalkvandet 3. (Brug beskyttelsesbriller) Pust forsigtigt i slangen (SUG IKKE!) så det bobler jævnt i reagensglasset. Bliv med at puste til der sker en forandring med kalkvandet i reagensglasset 4. Hvad viser det? 5. Kan du forklare hvad der er sket i reagensglasset? Drivhuseffekt 2

9 Mennesker og forbrænding Forsøg med Energi blad 2.3 Forbrænding i vores krop er nødvendig for, at vi som mennesker kan overleve. Du har valgt, at undersøge hvad der sker når vi spiser vores mad. Du bør vide noget om energiindhold og Joule. Det er en god ide at have lavet 2.1 først, eller at vide noget om påvisning af CO Cylinderglas og glasplade 2. Reagensglas 3. Jernske og bunsenbrænder 4. Ilt på flaske eller ilt v.h.a. brunsten (MnO 2 ) og brintoverilte (H 2 O 2, 10%) 5. Mættet kalkvand Sådan kan du starte dine undersøgelser: 1. Hvilken forskel ville det gøre hvis der ikke levede mennesker på jorden? 2. Hvilken forskel ville det gøre hvis alle kinesere skulle have et æg til deres morgenmad? 3. Hvad er de grundlæggende bestanddele i mad? 4. Udånder du CO 2? 5. Hvad sker der, når et stearinlys brænder? 6. Hvor meget energi frigiver 1 g korn når det brændes? 1. Tag et cylinderglas og en glasplade. 2. Fyld cylinderglasset med ilt og luk med glaspladen. 3. Læg et tørt stykke brød på en jernske og antænd det over en bunsenbrænder. 4. Stik det glødende brød på jernskeen ned i cylinderglasset og lad det brænde færdigt i ilten. 5. Tag jernskeen op af cylinderglasset og hælde derefter lidt kalkvand (20 25 ml) i glasset og læg glaspladen på. 6. Ryst cylinderglasset forsigtigt med glaspladen på, så kalkvandet når rundt i glasset. 7. Iagttag kalkvandet og noter hvad der sker 8. Prøv at forklare hvad der skete kemisk 9. Giv et bud på, hvad du tror, afbrænding af et stykke brød har at gøre med, at mennesker spiser! Drivhuseffekt 3

10 Energiindhold Forsøg med Energi 2.4 Når sprit og lampeolie brænder kan det f.eks. varme noget vand op. Du har valgt at undersøge, energiindholdet i sprit og lampeolie. Som udgangspunkt kan du bruge dette blad. Du skal vide noget om energi, joule, varmefylde og varmekapacitet. 1. Spritbrænder med væge 2. Sprit og lampeolie 3. Fintfølende vægt (0,1g) ml glaskolbe 5. Termometer 6. Forsøgsstativ 7. Vand 1. Bliver resultatet det samme, hvis du bruger en ildfast porcelænsskål med noget vat som væge? 2. Hvor stor er brændværdien for stearinlys? 3. Hvor stor er brændværdien for forskellige typer træ? 4. Hvordan kan solcellers, solfangeres eller vindmøllers energiproduktion sammenlignes med energiproduktionen fra olie, kul, sprit eller andet brændbart? Sådan kan du starte dine undersøgelser: 1. Hæld 200 g vand i en kolbe som er spændt fast i et forsøgsstativ 2. Placer et termometer i kolben, så det er fastspændt i forsøgsstativet 3. Vej en spritbænder med sprit (startvægt, f.eks. 2 g). 4. Mål temperaturen af vandet og noter det i din mappe. 5. Tænd spritbænderen og varm vandet f.eks. 40 o C yderligere op (er starttemperaturen 20 o C skal du varme vandet op til 60 o C). Husk at røre godt rundt i vandet under opvarmningen, så varmen fordeler sig. 6. Sluk for spritbrænderen 7. Vej spritbrænderen igen. 8. Energien (E) spritten har brugt, kan nu beregnes således: ( sluttemp. starttemp.) 200 4,2 E = kj Sprittens brændværdi (B sprit ) herefter beregnes således: E B = kj g sprit / ( startvægt slutvægt) 10. Prøv forsøget igen med lampeolie. Drivhuseffekt 4

11 Sådan kan du påvise ilt Forsøg med Energi 2.5 Der produceres hele tiden ny ilt her på jorden. Du har valgt at undersøge hvordan man fremstiller og påviser ilt. Som udgangspunkt kan du bruge dette blad og blad 2.6. Men du bør vide noget om forbrænding og fotosyntese og katalysatorer. 1. Reagensglas 2. Glødepind 3. Brunsten (MnO 2 ) 4. Brintoverilte (H 2 O 2, 10%) 5. Beskyttelsesbriller 6. Evt. ilt på flaske Kemiske reaktioner: MnO 2 + 2H 2 O 2 O 2 + MnO 2 + 2H 2 O Sådan kan du starte dine undersøgelser: 1. Hvad sker der, når en glødende pind kommes ned i et reagensglas med CO 2? (Se også blad 2.1) 2. Hvor meget ilt producerer et bøgetræ i døgnet? 3. Hvordan er sammensætningen af luften du indånder? 4. Hvor meget ilt og hvor meget CO 2 kan regnskovene på jorden producere? 5. Hvor mange % af jordens atmosfære er ilt? 6. Hvilken forskel ville det gøre hvis denne andel ændrede sig? 1. Brug beskyttelsesbriller under dette forsøg!! 2. Kom en spatelfuld brunsten (MnO 2 ) ned i et tørt reagensglas 3. Hæld derefter 5 ml brintoverilte (H 2 O 2 ) ned i reagensglasset 4. Før en glødende træpind ned i glasset uden at røre væsken 5. Kan du beskrive hvordan du ser at der er dannet O 2 i glasset? 6. Prøv evt. at sammenligne med hvad der sker hvis du kommer O 2 i et reagensglas og prøver med en glødende træpind Drivhuseffekt 5

12 Planter danner ilt Forsøg med Energi 2.6 Der produceres hele tiden ny ilt her på jorden. Du har valgt at undersøge om, det er korrekt, at planter danner ilt. Som udgangspunkt kan du bruge dette blad og blad 2.5. Men du bør vide noget om forbrænding, fotosyntese og påvisning af CO Reagensglas 2. Bægerglas 3. Vandpest (akvarieplante) 4. Glødepind 5. Glastragt 6. Lampe 7. Forsøgsstativ Sådan kan du starte dine undersøgelser: 1. Undersøg om der dannes ilt, i løbet af nogle dage, hvis du sår karse i et reagensglas med prop på. 2. Vokser karse bedre i et reagensglas med prop, hvor der bliver tilsat CO 2? 3. Hvad ville der ske, hvis regnskovene i Sydamerika blev fældet? 4. Hvad ville der ske, hvis man gensplejsede en plante, så den producerede dobbelt så meget ilt? 5. Hvor mange % af jordens atmosfære er ilt? 6. Hvilken forskel ville det gøre hvis denne andel ændrede sig? 1. Køb en vandplante (f.eks. en Vandpest) hos dyrehandler, som sælger akvarierplanter. 2. Læg vandplanten under en glastragt i et bægerglas med vand. 3. Fyld et reagensglas med vand og sæt det på hovedet ned over tragtens åbning. Søg for, at der ikke er luft i reagensglasset fra starten. 4. Reagensglasset kan f.eks. holdes fast af et forsøgsstativ. 5. Placer opstillingen i kraftigt lys (i sollys eller på en overhead) i nogle timer. 6. Undersøg om den dannede luft i reagensglasset er ilt. Drivhuseffekt 6

13 Planter forbruger CO 2 Forsøg med Energi 2.7 Mennesker, dyr, fabrikker og biler producerer CO 2. Du har valgt at undersøge hvem der bruger den producerede CO 2. Som udgangspunkt kan du bruge dette blad og blad 2.6. Men du bør vide noget om forbrænding, fotosyntese og påvisning af CO Reagensglas 2. Propper 3. Vandplanter (f.eks. Vandpest) 4. CO 2 -indikator rød 5. Aluminiumsfolie 6. Evt. overhead eller 60 W lampe Sådan kan du starte dine undersøgelser: 1. Hvordan vokser karse, når der er meget CO 2 i luften? 2. Hvad ville det betyde, hvis der ikke fandtes biler mere? 3. Hvad ville der ske, hvis temperaturen på Jorden steg med 2 o C? 4. Hvor mange % af jordens atmosfære er ilt? 5. Hvilken forskel ville det gøre hvis denne andel ændrede sig? 1. Fyld 3 reagensglas 2/3 med rød CO 2 -indikator 2. Pust forsigtigt udåndingsluft gennem alle tre glas, v.h.a. af f.eks. et sugerør, så farven bliver ens orange 3. I to af glassene kommes et stykke vandplante 4. Det ene reagensglas med vandplante pakkes ind i aluminiumsfolie 5. I alle 3 glas sættes en prop. 6. Glassene sættes i stærk sollys eller i stærkt lys fra en lampe. 7. Iagttag hvad der er sket efter ½ -1 time i glassene. 8. Noter hvad forsøget viser Drivhuseffekt 7

14 Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2.8 Mennesker, dyr, fabrikker og biler producerer CO 2. Du har valgt, at undersøge om det betyder noget, at der er mere eller mindre CO 2 i luften, når lyset og varmen skal passere. Men du bør vide noget om forbrænding, fotosyntese, lys og varmestråling. 1. Reagensglas, slange, prop og glasrør 2. Saltsyre (HCl, 2M) 3. Marmor (CaCO 3 ) 4. Evt. CO 2 på flaske 5. Kolber med prop 6. Termometre 7. Evt. overheadprojektor eller 60 W lampe Sådan kan du starte dine undersøgelser: 1. Tag 2 ens kolber med prop og termometer som vist på tegningen. 2. Fyld den ene kolbe med CO 2. Du kan fremstille det med marmor og saltsyre 3. Aflæs begge termometre og skriv det ned 4. Placer en tændt pære i mellem kolberne. Aflæs termometrene hvert 5. minut i en halv time 5. Tegn resultatet ind i et koordinatsystem 6. Start så forfra med at fylde en ny kolbe med CO 2 og lad der være almindelig luft i den anden kolbe 7. Sæt nu kolberne på en overheadprojektor 8. Aflæs nu hvert andet minut i 10 minutter 9. Tegn resultatet ind i det samme koordinatsystem 10. Diskuter resultaterne i gruppen og med din lærer. Prøv at forklare, hvad der er sket 1. Hvilken forskel ville det gøre, hvis det var vanddamp i stedet for CO 2 du kom ned i kolben i startforsøget? 2. Hvilken forskel ville det gøre, hvis der ikke var skyer til at holde på varmen fra Jorden? 3. Hvilken forskel ville det gøre, hvis det var spritdamp i stedet for CO 2 som kom ned i kolben i startforsøget? 4. Har sort pap i eller uden på kolberne betydning for temperaturen? 5. Hvilken forskel ville det gøre, hvis temperaturen steg med 2 C på Jorden? Drivhuseffekt 8

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Fysik/kemi Viborg private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Model af et alkohol-molekyle Formål At illustrere hvordan forskellige alkohol-molekyler er opbygget At bygge modeller af alkohol

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland

Læs mere

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Drivhusgasserne. NOAH Friends of the Earth Denmark

Drivhusgasserne. NOAH Friends of the Earth Denmark Drivhusgasserne Drivhusgasserne er grunden til, at den globale gennemsnitstemperatur er 15 grader Celsius og ikke minus 18 grader. Det kaldes drivhuseffekten, fordi det ligner den virkning, man får, når

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Indledning: I denne rapport vil vi arbejde med at påvise fotosyntese og respiration. Det vil vi gøre vha. BTB (Bromthymolblåt) opløst i vand. Det skal hjælpe os med at bevise

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem.

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Affalds-ordliste Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Bly Bly er et blå-gråt metal. Det er blødt og meget tungt. Bly er et af de almindeligste

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Biogas. og andre luftarter. Begrundelse

Biogas. og andre luftarter. Begrundelse Biogas og andre luftarter Begrundelse Klimaændringerne er et aktuelt emne som vore elever hører om meget ofte. Heri indgår mange uforståelige ord og begreber. Det kan virker uforståeligt på nogle elever

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1. Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Hårdt og blødt vand. (Bilag til præsentation af sodavandsmaskine)

Hårdt og blødt vand. (Bilag til præsentation af sodavandsmaskine) Hårdt og blødt vand (Bilag til præsentation af sodavandsmaskine) Hårdt vand kommer fra dybe brønde, altså grundvand, fra søer og floder. Der er i vand ikke kun vandmolekyler, men en række mineraler, især

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Når klimaet forandres, forandres vilkår for natur og mennesker 1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Filip Madsen September 2007 Evaluering Når klimaet forandres Til hver

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B4 Indledning Ozon, temperaturstigning og levende organismer Mennesker og andre levende organismer er meget afhængige af de vilkår, som hersker på Jorden. I de seneste

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Fysik rapport 2015, 1c, Vejen Gymnasium og Hf Titel: Opvarmning med spritkoger Dato for udførelse: 12/11-2015 Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Rapporten er

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

1. Sahara ørkenen har engang været et grønt område? 2. Det koster energi at surfe på nettet. 3. Solen er en planet. 4. Planter bruger CO2.

1. Sahara ørkenen har engang været et grønt område? 2. Det koster energi at surfe på nettet. 3. Solen er en planet. 4. Planter bruger CO2. Når eleverne arbejder med Agent Footprint, vil de møde et antal popups, som vi har kaldt Sandt eller falsk. Når eleverne svarer på udsagnet, får de efterfølgende en forklaring. Nedenstående er en samlet

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s. 1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Eksperiment 2.1: Hvor meget CO 2 kan en cola frigive? 22 Eksperiment 2.2: Forbrændingsprodukter 25 Eksperiment 2.3: Vand uden brus 28 Eksperiment 2.4:

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere