Drivhuseffekt. Kompendie om forskellige forhold vedrørende drivhuseffekt. Senest redigeret 21/ /Valle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drivhuseffekt. Kompendie om forskellige forhold vedrørende drivhuseffekt. Senest redigeret 21/3 2006. /Valle"

Transkript

1 Kompendie om forskellige forhold vedrørende drivhuseffekt. Senest redigeret 21/ /Valle Skal laves som flere grupper eller overskrifter CO2 indholdet i atmosfæren Jordens gennemsnitstemperatur Vandstands-stigning Kyoto Solens betydning Solens påvirkning på dannelse af skyer: Magnetfelt fra solen. Solpletter og deres cyklus Jordens bane om solen Variationer i Jordens aksehældning Fly og biler: Iskerneboringer Milankovitch Cycles Fil.: Drivhus effekt.doc Side 1 af 28

2 the Earth's eccentricity. Eccentricity is, simply, the shape of the Earth's orbit around the Sun. This constantly fluctuating, orbital shape ranges between more and less elliptical (0 to 5% ellipticity) on a cycle of about 100,000 years. Axial tilt, the second of the three Milankovitch Cycles, is the inclination of the Earth's axis in relation to its plane of orbit around the Sun. Oscillations in the degree of Earth's axial tilt occur on a periodicity of 41,000 years from 21.5 to 24.5 degrees. The third and final of the Milankovitch Cycles is Earth's precession. Precession is the Earth's slow wobble as it spins on axis. This wobbling of the Earth on its axis can be likened to a top running down, and beginning to wobble back and forth on its axis. The precession of Earth wobbles from pointing at Polaris (North Star) to pointing at the star Vega. When this shift to the axis pointing at Vega occurs, Vega would then be considered the North Star. This top-like wobble, or precession, has a periodicity of 23,000 years. Drivhus effekt: Opvarmning af kloden CO2 og andre drivhusgasser har samme effekt som glasset i et drivhus. Det spærrer for udstråling af solens indstrålede energi, og vil altså opvarme Jorden Uden den naturlige drivhuseffekt ville Jordens overfladetemperatur ligge på i snit ca. minus 18 grader mod nu 15 +grader. De fleste klimaforskere mener, at en del af forklaringen på den øgede opvarmningen skyldes udledning af store mængder af drivhusgasser, især CO2. Derfor har verdens lande aftalt, at de industrialiserede lande, der står for hovedparten af verdens udledning af CO2 skal nedbringe deres udledning med i alt 5,2 % i forhold til Danmark har påtaget sig en reduktion på 21 % Er det korrekt? Opvarmning af Olieafbrænding eller Solen eller Vulkaner Fossil brændsel = Nyt CO2 Træ er CO2 neutral Fælde regnskov, og der frigives CO2 Drivhusgasser: CO2 ( 80 % ), H2O, metan, lattergas N2O og freon Ing 16/1-98: Der er 1000 gange mindre lattergas i atmosfæren end CO2, men dens bidrag til drivhuseffekten er kun 8 gange mindre. Den absorberer IR-stråling ved en anden bølgelængde! Dertil kommer, at lattergas har en uhyre lang levetid i atmosfæren på ca 130 år, hvilket gør, at den når stratosfærelagene. Her oxideres lattergas til NO, som er den vigtigste kilde til ozonnedbrydning. Fil.: Drivhus effekt.doc Side 2 af 28

3 Vandsstandsstigning på omkring ½ meter de næste 100 år skyldes først og fremmest varmeudvidelse af verdenshavene. JP 29/12-01: d. 22/3-00 brækkede en isbjerg på størrelse med fyn af Antarktis. Siden er flere andre enorme isbjerge løsrevet. Noget skyldes uden tvivl en helt naturlig udvikling, hvor isbjerge kælver, når de er modne til det, men vi er ret sikker på, at isens tilbagetrækning skyldes regional opvarmning, forklarer en amerikansk forsker, Ted Scambos. I løbet af de seneste 50 år er gennemsnitstemperaturen på Antarktis steget 2,5 grader. Sommertemperaturen har for første gang siden begyndelsen af 1990-erne været over 0 grader, og smeltevand er løbet ned i revner i isen så den har revet sig løs. Fortsætter udviklingen med temperaturstigninger, vil mere brække løs, og vandstanden i havene stige en til to meter. Vandstand steget 5 Meter JP 20/ : 2001 blev det næst varmeste år, kun overgået af rekordåret Ifølge eksperterne i FN s klimapanel IPCC vil temperaturen de næste 100 år stige med mellem 1,4 og 5,8 grader. CO2 % CO 2 i atmosfæren steget 31 % siden 1750 *1 Danmark skal reducere sit udslip med op til 25 mio ton CO2-ækvivalenter i tidsrummet 2008 til 12 *5 Iflg. Energistyrelsen udsender hver dansker et sted mellem 9 og 10 ton CO2 pr år *6 Fil.: Drivhus effekt.doc Side 3 af 28

4 Langdistancefly: 115 gram CO2 pr km pr passager *6 Personbil: 90 gram pr person pr km *6 Danmarks samlede CO2 udledning ~ 7 *60 mio. ton pr år Kyoto referenceniveau 1990! Vi skal 21 % lavere end dette niveau! EU krævede 8 %. For år siden var mængden af CO2 indholdet i luften 78 % højere end nu *7 Danmarks CO2 udslip udgør mindre end 0,3 % af det samlede globale udslip, og der er brugt 20 mia. kr, ca pr familie, pr år. Globalt set helt uden virkning!! Atmosfærens indhold af CO2 er siden industrialiseringen steget fra ca 275 til 360 milliontedele, ppm ( rumfang ). Stigningen accelererer, og nærmer sig nu 2 ppm pr år. Dvs med stor sandsynlighed en fordobling ved år 2100, 550 ppm. *11 Menneskets afbrænding af kul og olie resulterer i at ca 5 mia. tons kulstof årligt udledes i atmosfæren som CO2. Skovrydninger i andre knap 2 mia. tons årligt. *11. Fil.: Drivhus effekt.doc Side 4 af 28

5 Fil.: Drivhus effekt.doc Side 5 af 28

6 Gletchere smelter bort: ( jp 4/11-98 ) 1: Det sollys, som kommer ind i den ydre atmosfære, har en effekt på ca 300 Watt. Pr m2??? Ca 30 % reflekteres til rummet igen 2: Atmosfæren, hovedsagelig kvælstof og ilt, samt små mængder andre luftarter. Nogle af disse de såkaldte drivhusgasser, - fx CO2. indfanger solenergien, og kan forårsage en gradvis opvarmning. 3: Skyer og damp, hovedsagelig fra havene, er også en drivhusgas. Skyerne kaster sollyset tilbage til rummet. 4: Is og sne kaster sollyset tilbage til rummet. Vand fra smeltet is afkøler havene. Samtidig betyder mindre sne og is, at mindre sollys reflekteres til rummet, hvilket er med til at opvarme kloden. 5: Vandkredsløbet: Opvarmningen af atmosfæren øger fordampningen og får is og sne til at smelte. 6: Jordens overflade absorberer solenergi, som efterfølgende stråles tilbage til atmosfæren. Fil.: Drivhus effekt.doc Side 6 af 28

7 Fil.: Drivhus effekt.doc Side 7 af 28

8 Imod den gængse CO2 teori: Ing 8/2-02: Den gennemsnitlige temp-stigning på Jorden har været 0,02 grader pr år siden De fleste klimamodeller forudsiger, opvarmningen vil være mest udpræget i polarområderne. Men målinger på sydpolen viser, at Antarktis siden 1986 er blevet 0,07 grader koldere om året. Tykkelsen af isen har været stigende siden midten af 1980-erne. Flere forskere sætter derfor store spørgsmålstegn ved klimamodellerne. JP 26/10-97: Måske er Solen i virkeligheden hovedansvarlig for at temperaturen er steget ca. ½ grad i løbet af de sidste 100 år. 2 danske forskere Eigil Friis Christensen og Henrik Svensmark har påvist statistisk sammenfald mellem jordens skydække og solplet-min og max. ( 11 årig periode ) En ændring, der giver en ændring i energiindstråling på mellem 1 og 1,5 watt pr m2. En størrelsesorden som forårsaget af forøgelsen af CO2-koncentrationen i atmosfæren siden Altså kan ændringer i solens aktivitet let forklare en temperaturændring. Der er nøje sammenhæng mellem variationer i Solens aktivitet og temperaturen på den nordlige halvkugle. Kurverne viser en nedgang i den nordlige halvkugles temperatur fra 1940 til Dette harmonerer ikke særlig godt med drivhusteorien i den meget aktive periode med industrialiserede verdens brug af kul, olie og naturgas. JP d.? / Henrik Svensmark: Når aktiviteten på solen er høj, skubber solens magnetfelt den kosmiske stråling ude fra rummet væk. Det betyder, at der bliver dannet færre lavtliggende skyer på jorden hvilket har stor betydning for klimaet, da det ifølge Svensmarks teori er de lavtliggende skyer, der er afgørende for temperaturen på kloden. Færre lavtliggende skyer giver solen mulighed for at varme mere, hvilket betyder et varmere klima på jorden. Modsat betyder flere lavtliggende skyer et koldere klima. Magnetfeltet beskytter mod et sandt bombardement af partikler. Er solens magnetfelt stærkere, falder den kosmiske stråling. Dermed mindskes også produktionen af små partikler ( Aerosoler ) i atmosfæren, og dermed dannes færre lavtliggende skyer. Eigild Kaas, der leder klimaafdelingen ved Danmarks Meteologiske Institut DMI, erkender, at der er et problem ved drivhusteorien. Når man kommer op i 2 3 km højde ser man ikke den stigning i temperaturen, man kunne forvente ifølge drivhusteorien. Ing,? Nogle forskere tillægger sodpartikler fra skorstene og svovl fra vulkanudbrud stor værdi, men foreløbig har ingen af deres argumenter vundet gehør hos flertallet. Så længe forskerne ikke kan blive enige, vælger politikerne at lytte til FN s Klimapanel, når de bliver tvunget til at reagere på de forandringer, vi allerede ser omkring os. På et internationalt topmøde i 1997 blev de enige om, at de 38 mest forurenene lande skal sætte energiforbruget ned og blive bedre til at bruge miljørigtig energi fra fx vindmøller og solceller. Ing 8/9-00: Kyoto-Protokollen fra 1997 er en tillægsaftale til FN`s klimakonvention, vedtaget i Rio i 1092 og udløbet i år Fil.: Drivhus effekt.doc Side 8 af 28

9 Klimakonventionen er en juridisk uforpligtende ramme-konvention, og Kyoto-Protokollen forlænger konventionen frem til Protokollen er gældende for alle OECD-lande samt for de tidligere østbloklande, men ikke for ulandene. Protokollen vil være juridisk forpligtende, når 55 lande har underskrevet og ratificeret den, hvis disse lande samtidig samlet tegner sig for 55 % af ilandenes CO2-udslip. Foreløbig er protokollen ikke underskrevet af det rette antal lande. Protokollen regulerer 6 drivhusgasser: CO2, Methan, lattergas samt 3 små industrigasser, PFC, HFC og SF6. Danmark ( Auken VT ) har forpligtet sig til inden år 2012 at have reduceret sine CO2-udslip med 21 % ( alle 6 gasser omregnet til CO2 ) i forhold til udslippet i Men under forudsætning af, at DK fik lov at korrigere for import af strøm. ( dvs. vi så lander på 14 % ) EU har under et forpligtet sig til at reducere med 8 %, men byrdefordelingen landene imellem er uens. Radioavisen I nøjagtig 1990 købte Danmark meget CO2 frit strøm fra Norge og Sverrige!! Derfor er det meget vanskeligt at leve op til aftalens løfte. Så evt springer Danmark fra. USA er sprunget fra. De andre lande har også problemer med at nå deres tal. JP, : De andre EU-lande har aldrig accepteret det danske forsøg på at slippe billigere end de 21 %, Auken lovede. I går blev de 21 % stadfæstet på et møde i EU, men samtidig står der i en fælleserklæring, at der skal tages hensyn til de danske forudsætninger for basisåret Miljøeksperter peger på, at handel med CO2 kvoter kan hjælpe. Danmark kan købe sig fri for sine forpligtelser på hjemmefronten ved at reducere forureningen i andre lande. Miljøminister Hans Chr. Schmidt siger, at Danmark førte sig frem ved at sige 21 %. Auken afviser kritikken. JP-Kronik 30/ : Atmosfærens indhold af CO2 er siden industrialiseringen steget fra ca 275 til ca 360 milliontedele ( ppm ) og stigningen accelererer. Nærmer sig nu 2 ppm pr. år. Dvs. en fordobling over 550 ppm i JP Civilingeniør Hugo Lyse Nielsen fra Miljøstyrelsen: Fly varmer kloden op. Nye beregninger viser, at den stærkt stigende internationale flytrafik er skyld i en langt større del af opvarmningen end tidligere antaget. I Danmark svarer det stort set til bilernes andel. 37 % mod bilernes 42 % Biler og lastbiler udleder fortsat mere CO2 end flyene, men da flyene samtidig udleder store mængder vanddampe og kvælstofilter de såkaldte NOxer bliver virkningen af CO2 mere end 4 gange så kraftig som den CO2 bilerne udleder nede ved jordoverfladen Ing. 30/9-05 Hvert år tilføres atmosfæren 3 mia. ton aerosoler. 60 % er naturlige, 40 er menneskeskabte. Aerosoler er små partikler i luften ( svovlpartikler, sod, aske, ørkensand mm ), og de har betydning for klimaet. Aerosoler afkøler Jorden direkte ved at reflekter sollys, og indirekte via samspil med skyerne. Aerosoler fungerer som sædekorn for dråber. Jo flere partikler, der findes i en sky, jo flere mindre dråber dannes der, og jo mere stråling reflekteres. Samtidig er forurenede skyer mindre tilbøjelige til at falde ned som regn, fordi de har svært ved at blive samlet til store dråber. Altså mere afkøling. Fil.: Drivhus effekt.doc Side 9 af 28

10 Omvendt opvarmer nogle aerosoler, fx sod, atmosfæren, fordi partiklerne absorberer sollys. Totalt set er der dog næppe tvivl om, at luftforureningen med aerosoler afkøler Jorden og modvirker den menneskeskabte drivhuseffekt. Spørgsmålet er Hvor meget. Der er rimelig enighed om, at den menneskeskabte drivhuseffekt opvarmer jordoverfladen med omkring 2 Watt pr kvadratmeter, mens klimamodellernes bud på aerosolernes kølende effekt svinger mellem 0 og 4,5 Watt pr m2. Fra 1960 til 90 steg luftforureningen med aerosoler, og det formindskede mængden af sollys ved jordoverfladen med 4-6 %, men nu bliver luften renere, og solindstrålingen stiger igen. Ing,?? 2005 I de seneste 40 år har der været tegn på, at Golfstrømmen er blevet svagere. Den tendens ser nu umiddelbart ud til at være udlignet i nogen grad, om end den ikke er standset < 19/8-05: Referat fra radioudsendelse, Anne Marie Bjerre?, Miljøministre på Grønland: Gletchere har trukket sig tilbage. Det er gået meget hurtigere end man havde troet. Fjorde er isfri om vinteren! Tundraens permafrost i Sibirien tør op. Plantedele rådner og frigiver metan, der er en kraftig drivhusgas. Selv om man ikke udleder mere CO2 ville vandet i verdenshavene alligevel fortsætte med at stige, 1 meter. Sydeuropa bliver varmere og varmere, og skaber miljø-flygtninge mod nord.> < (Ing: 6/1-06) Omkring en fjerdedel af landjorden på den nordlige halvkugle består af permafrost. Ny forskning viser at pga. klimaændringer, vil mindst de øverste tre meter være smeltet i 2050, og op til 90% af den frosne jord være tøet op inden år Det vil udløse enorme mængder drivhusgasser. Når de øverste meter af permafrosten optør, vil det ændre økosystemerne og ødelægge bygninger og veje i Alaska, Canada og Rusland. Fil.: Drivhus effekt.doc Side 10 af 28

11 Billede: Fil.: Drivhus effekt.doc Side 11 af 28

12 Iskerne-boring Måske er solen hovedansvarlig for opvarmning. 1. Ved at skrue op og ned for skydannelsen over os via den kosmiske stråling i takt med aktivitetsændringer på Solen. Jordens temp er steget ca en halg grad i løbet af de sidste 100 år. Henrik Svensmark offentliggjorde statistiske sammenfald Solpletter varierer over en cyklus på omkring 11 år 2 Oftest er perioder med kraftig soludstråling lidt kortere og har flere solpletter, mens perioder med lav aktivitet er længere og har færre solpletter. Solplettallet kendes tilbage til år Nordlysenes hyppighed svinger i takt med solpletperioden. Der findes pålidelige observationer af Nordlys tilbage til omkring år Glaciologer kan i isborekerne fra Grønland måle, hvordan lufttemperaturen var, da sneen faldt. Det skyldes, at sne indeholder to slags ilt. Almindelig ilt, 16 O, og en tung isotop, 18 O med et par ekstra neutroner i kernen.. Når klimaet bliver koldere, falder koncentrationen af den tunge isotop i sneen, og når det bliver varmere, stiger den. Samtidig indeholder isen et fingeraftryk af atmosfærens koncentration af drivhusgasser som CO2 og Metan tilbage gennem tiden. Endelig afsløres vulkanudbrud, fordi de efterlader store mængder syre i iskernen. Nord-Grip iskernen fra Grønland, der nåede bunden 17. juli 2003 efter 7 års hårdt arbejde, har bevaret en cm is fra hvert eneste års nedbør i Eemtiden sidste del. Man er her sikker på, at årenes is ikke er blandet sammen. Den 3 rækker 8000 år ind i Eemtiden, som begyndte for år siden og sluttede for år siden. Eemtiden var opmkring 5 grader varmere end nu, og klimaet var stabilt. Mængden af drivhusgasser i atmosfæren var mindre end i dag og svarede nogenlunde til tiden før den industrielle revolution. Metan fra fortidens atmosfære findes som luftbobler i isen. I varme perioder er der meget metan i luften, i koldere mindre. Men der er problemer med denne indikator, fordi luften fra overfladen kan trænge mange meter ned i isen. Eemtiden sluttede med en langsom afkøling, der varede omkring år. Den vigtigste grund til, det bliver istid er ændringer i Jordens bane omkring Solen. Den bliver mere elliptisk med års mellemrum, så Jorden kommer længere væk fra Solen end i en mellemistid, hvor banen er mere cirkulær. 1 JP, 26/ Ing 8/ Ing. 10/ Fil.: Drivhus effekt.doc Side 12 af 28

13 I overgangen til istid bygges iskapperne stille og roligt op over årtusinder, og kulden forstærkes af den øgede albedo-effekt fra den hvide is, som reflekterer sollys ud i rummet. I istiden var det mellem 10 og 20 grader koldere end nu, og klimaet var mere ustabilt. Den bidende kulde blev flere gange afbrudt af mildere perioder, der varede mellem og år. Her blev klimaet pludseligt ti grader varmere, og bagefter blev det langsomt koldere igen i løbet af nogle årtusinder. De pludselige klimaskift fulgtes ikke ad i Nord og Syd. Når det var koldt i Grønland, var det varmt i Antarktis og omvendt. En ny istid er ikke på trapperne, Uden vor egen påvirkning af klimaet ville den nuværende mellemistid vare til år endnu. Solens påvirkning på dannelse af skyer: Gennem solens indflydelse på den såkaldte kosmiske stråling påvirkes Jordens skysystemer. 4 Ifølge Svensmark hænger dannelse af lavtliggende skyer nøje sammen med variationer i solens magnetfelt, som påvirker den kosmiske stråling. Han undersøger, hvordan de ioner, der produceres i atmosfæren af den kosmiske stråling, er med til at skabe aerosoler, og dermed danne skyer. Når aktiviteten på solen er høj, skupper solens magnetfelt den kosmiske stråling ude fra rummet væk. Det betyder, der bliver dannet færre lavtliggende skyer på Jorden. Færre lavtliggende skyer giver solen mulighed for at varme mere, og medfører et varmere klima. Modsat giver flere skyer et 4 JP 27/11-03 Fil.: Drivhus effekt.doc Side 13 af 28

14 koldere klima. Det kontroversielle består i den kosmiske strålings indflydelse på klimaet, siger Henrik Svensmark. Når man kommer op i to-tre km s højde ser man ikke den stigning i temperaturen, man kunne forvente efter den gængse drivhusteori. ( Eigild Kaas, Klimaforsker, DMI ) Op gennem 1900 tallet er solens magnetiske påvirkning af Jorden blevet stærkere. Et styrket magnetfelt beskytter Jorden mod en del af den kosmiske stråling fra Mælkevejen. Der er tale om et sandt bombardement af partikler, men når Solens magnetfelt er stærkt, så falder den kosmiske stråling. Dermed mindskes også produktion af små partikler ( aerosoler ) i atmosfæren, og noget tyder på, at der derved dannes færre lavtliggende skyer. Ing. 8/5-98 Fra gamle observationer fra 1580 til 1920 vidste kineserne, at forårets ankomst til Yangtse-dalen viste rytmiske variationer på en måde, der antydede, at det ikke var tilfældigt, hvornår det blev forår. Men variationerne gav først mening, da en kinesisk og en amerikansk forsker i 1995 sammenlignede kurverne med danske solplet-kurver. Der var en overbevisende sammenhæng mellem solpletternes cyklus og forårets komme. Solens overflade har en temperatur på 6000 grader C. Solpletter er ca grader koldere områder, med levetider på dage til måneder. Solpletter optræder i klynger. De er magnetiske poler og langs disse poler udspyes store partikkelmængder, som blandt andet rammer Jordens atmosfære og påvirker vejrforholdene. Dette bombardement er ikke konstant, men varierer med antallet af solpletter, der når et maximun ca. hvert 11. år. ( JP 26/10-97 ). Men forskere fra DMI har påvist, at der er variationer i solplet-periodens længder, og at der er sammenhæng med årstemperaturen på den nordlige halvkugle. Vi er nu i slutningen af en meget aktiv solperiode på 700 år. *1*1 JP, 4/9-05 Mange solpletter giver færre skyer og varmere vejr. Solens aktivitet kan måles i træstammers årringe. *1 Fil.: Drivhus effekt.doc Side 14 af 28

15 Kosmisk stråling øger mængden af lave skyer. ( JP 27/11-03 ) Jordens totale skydække formindskes med ca 3 % fra solpletminimum til solpletmaksimum, i takt med den kosmiske stråling. En sådan ændring bevirker en stigning i den energi, jordkloden modtager på mellem 1 og 1,5 watt pr.kvadratmeter. Effekten er af samme størrelsesorden som den totale virkning fra forøgelsen af CO2 koncentrationen siden år 1750!!?? *10* *10, Eigild Friis-Christensen, Professor, geofysik og Henrik Svensmark, fysiker, DMI JP, 26/10-97 ( JP, d.?? ) Ved lav solaktivitet er solens magnetfelt svagere, og der kan derfor trænge mere kosmisk stråling ned til jorden. Derfor dannes flere skyer, og solens stråling får sværere ved at Ved høj solaktivitet udsættes jorden for mindre kosmisk stråling, fordi solens høje magnetiske aktivitet holder kosmisk stråling væk. Der dannes færre lavtliggende skyer, hvorved solens Fil.: Drivhus effekt.doc Side 15 af 28

16 trænge igennem atmosfæren. Resultatet er lavere temperaturer på kloden. stråler lettere trænger gennem og giver højere temperaturer på Jorden. Der har de sidste 130 år været en nøje sammenhæng mellem variationer i Solens aktivitet og temperaturen på den nordlige halvkugle. Man kan anvende længden af solpletperioderne som sammenligningsgrundlag. Den er i gennemsnit 11 år. Men den er generelt kortere i perioder med høj solaktivitet, og længere når solen er mindre aktiv. Dette kunne forklare en nedgang i temperaturen på den nordlige halvkugle fra 1940 til 70. Et temperaturfald, der ellers harmonerede skidt med drivhusteorien om følgerne af CO2 udledningerne i denne særdeles aktive periode for den industrialiserede verdens brug af olie, kul og naturgas. Senere viste DMI-folkene at resultaterne stemte overens så langt tilbage som 450 år. *10 Fil.: Drivhus effekt.doc Side 16 af 28

17 Fil.: Drivhus effekt.doc Side 17 af 28

18 Variation i solpletaktiviteter Fil.: Drivhus effekt.doc Side 18 af 28

19 Den kosmiske stråling kommer fra universet omkring vores galakse. Og ligesom jordens magnetfelt skærmer for solens magnetiske stråling, så skærmer solens magnetiske aktivitet for den kosmiske stråling. Når der er solstorme og masseudkastninger fra solen, kommer der altså mindre kosmisk stråling ned til jorden. De to kurver er i såkaldt modfase. Og det er slående, at man i perioder med meget lidt kosmisk stråling, og dermed stor solaktivitet, har observeret færre skyer omkring jorden. Og skyernes tilstedeværelse påvirker i høj grad klimaet her på jorden. Svingningerne i Solens intensitet (de røde og grønne linjer, anslåede værdier) gennem de seneste 900 år synes at have en sammenhæng med vintrenes strenghed i Paris og London. Den røde linje er en anslået udvikling baseret på mængden af en tung form for kulstof (kulstof 14) i træers årringe. Denne "isotop" dannes i den øvre atmosfære, når indkommende kosmiske stråler kolliderer med kuldioxidmolekyler. Når Solens aktivitet er lav, slipper dens svækkede magnetfelt flere kosmiske Fil.: Drivhus effekt.doc Side 19 af 28

20 stråler ind i solsystemet, hvorved forekomsten af kulstof 14 i atmosfæren stiger. Bemærk at aksen, der markerer kulstof 14-mængden, vender på hovedet på denne graf Det er forståeligt, hvis man ikke har lagt mærke til det. Pulsen er nemlig ikke bare langsom, den er også svag. Solens totale energiproduktion varierer kun med 0,1% i løbet af den elleve år lange cyklus. Selv forskerne var længe om at bemærke svingningerne, hvilket er grunden til, at Solens intensitet bærer den ironiske betegnelse "solarkonstanten". Solens intensitet varierer i takt med den elleve år lange solpletcyklus. Når der er mange solpletter, er solarkonstanten høj (omkring 1367 W/m2), og når der er få solpletter, er solarkonstanten lav (omkring 1365 W/m2). De elleve år er dog ikke den eneste puls. Solarkonstanten kan svinge med ca. 0,1% over få dage eller uger, fordi solpletter hele tiden opstår, vokser og forsvinder. Solarkonstanten varierer også med 0,2% til 0,6% over flere århundreder, viser studier af årringe i træer. Disse små ændringer har stor indflydelse på Jorden. Mellem 1645 og 1715 (en periode astronomerne kalder "Maunders minimum") stoppede solpletcyklussen, og Solens overflade var næsten blank i 70 år. I samme tidsrum blev Europa ramt af en usædvanlig hård og vedvarende kulde. Themsen i London frøs til, gletsjere voksede i Alperne, og isen i de nordlige have bredte sig. Nogle århundreder tidligere havde en stigning i solaktiviteten - ifølge studier af træers årringe - haft den modsatte effekt: Vikingerne bosatte sig på Grønlands optøede kyststrækninger i 980'erne og var endda i stand til at dyrke så meget hvede, at de kunne eksportere overskuddet til Skandinavien. Jordens Rotation 5 Jordens klima har en naturlig variation, der følger en cyklus på år. Det skyldes forandringer i Jordens rotationsakse. Klimaforandringerne er tydeligst i polarområderne. Også havtemperaturen i troperne følger disse klimaforandringer. Sammenhængen var især tydelig i en periode mellem 1,8 og 1,2 mio år siden. CO 2 og Temperaturen 5 Ing 27/2-04 Fil.: Drivhus effekt.doc Side 20 af 28

21 6 Billede viser temperatursammenhæng med atmosfærens indhold af CO 2 7 Jorden modtager i gennemsnit omkring et par hundrede watt pr kvadratmeter i form af soleffekt, men der er tale om store variationer. I perioden 1983 til 2001 er den modtagne soleffekt i gennemsnit steget med 0,16 watt pr kvadratmeter om året. Stigningen er især fremkommet efter ( Rachal Pinker, Science 6. maj 2005 ) 6 Billede: 7 Ing 13/5-05 Fil.: Drivhus effekt.doc Side 21 af 28

22 Pinker: Science, 6/5-05 På diagrammet ses, at temperaturændringerne i fortiden styrede atmosfærens CO 2 - indhold ifølge målinger fra Vostoks iskerne., Temp: 1961 til 90 anvendes af klimaforskere som reference-periode. *2 Fil.: Drivhus effekt.doc Side 22 af 28

23 1990 erne det hidtil varmeste årti* ,58 grader, ,44 *2 Skyldes måske at der ikke var vulkanudbrud, hvis støv vil svække solen *2 Stigning måske 1,4 til 5,8 grader frem til 2100 *3 Hvis tempperaturstigningen skal holdes under 2 grader, må CO2 koncentrationen ikke overstige 425 ppm. Var sidste år ( 04 ) på 375 ppm. *4 For 1000 år siden var temp. På Jorden ca 24,5 grader. De næste 500 år oplevede planeten først et fald i temp til 22,5 Grader C, før temp atter steg til lidt under 24 grader. Nuværende gennemsnitstemp på omkring 23 grader svarer til temp omkring år 0. *7 Hvordan forklarer Kyoto-tilhængere at temp faldt i perioden 1940 til 1970? mens mængden af CO2 steg? *7 Kyotoaftalen vil kun reducere temp. Stigningen med 0,1 grad i år *9 Årene 1990, 95 og 97 er de varmeste år, den nordlige halvkugle har oplevet siden år Når det var koldt i sidste halvdel af 1700 tallet, skyldes en usædvanlig lav solindstråling, mens en række store vulkanudbrud omkring 1830 gjorde sit til at sænke temperaturen på den nordlige halvkugle. *12 Man råder kun over målinger over jordens gennemsnitstemp fra ca Derfor samles der alternative kilder, isborekerner, træringe, koralrev, historiske kilder etc. *12 Året uden sommer, 1816, kulden skyldtes gigantisk udbrud fra vulkanen Tambora i Indonesien.*12 Det var koldt i midten af 1700 tallet, samt i det 19. årh.,mens det var relativt varmt midt i tallet og sidst i det 18. årh. *12 I 985 var Grønland midt i en varm periode år siden til ca år siden, Den såkaldte Eemtiden, var omkring 5 grader varmere end nu ( iskerneboring ) Grønland. *13 Eemtiden sluttede med en langsom afkøling, som varede omkring år. Den vigtigste grund til, at det bliver istid, er en ændring i Jordens bane omkring Solen, som bliver mere elliptisk med års mellemrum. Herved kommer Jorden længere væk fra Solen end i en mellemistid, hvor banen er mere cirkulær. I overgangen til istid bygges iskapperne stille og roligt op over årtusinder, og kulden forstærkes af af den øgede albedoeffekt fra den hvide is, som reflekterer sollys ud i rummet. *13 I Istiden var det mellem 10 og 20 grader koldere end nu. Den bidende kulde blev flere gange afbrudt af mildere perioder, der varede mellem og år *13 Klimacyklus på år Jordens klima har en naturlig variation, der følger en cyklus på år, der skyldes forandringer i Jordens rotationsakse. Klimaforandringerne er tydeligst i polarområderne. *14 Fil.: Drivhus effekt.doc Side 23 af 28

24 Fra 1983 til 2001 er mængden af energi modtaget fra solen pr m2 steget med 0,16 watt pr m2 pr år *15 *1 JP, 4/9-05 *2 JP, 14/6-02 *3 Ing 9/8-02 *4 Søren Rise, ing, marts 05 *5 Sanne Wittrup, Ing, 27/2-04 *6 JP 24/4-04 *7, Simon Espersen, Cand Scient JP, 17/3-05 *8, Sebastian Swiatecki, JP, 22/05-05 *9. Poul Ancher Larsen, indlæg, Ing, 13/5-05 *10, Eigild Friis-Christensen, Professor, geofysik og Henrik Svensmark, fysiker, DMI JP, 26/10-97 *11, Michael Stoltze, Ph. D. Biolog, JP, 30/ *12, Rolf Haugaard Nielsen, Videnskabsjournalist, Ing, 8/5-98 *13, Rolf Haugaard Nielsen, Ing, 19/9-04 * 14, Ing, 27/2-04, Z Lui og Timothy Herbert, Brown University, USA. *15, R. T. Pinker i Science, 6/5-05 Fil.: Drivhus effekt.doc Side 24 af 28

25 Fil.: Drivhus effekt.doc Side 25 af 28

26 Fil.: Drivhus effekt.doc Side 26 af 28

27 milankovitch-teorien Solindstrålingen Disse ændringer i klimaet fra istid til mellemistid tillægges i høj grad ændringer i solindstrålingen. Disse ændringer er forårsaget af variationer i jordaksens hældning og retning samt Jordens bane omkring solen (Fig. 6). Dette kaldes Milankovitch-teorien efter den serbiske astronom Milutin Milankovitch. Fig. 6a. Jordens bane omkring solen (eccentriciteten), jordaksens hældning (obliquiteten) samt retningen af jordaksen og jordbanen i rummet (precessionen) varierer gennem tiden med en fast cyklus, der har stor betydning for klimaet (modificeret efter Seidenkrantz, 1998). Fig. 6b. De tre cyklers indvirken på solindstrålingen påvirker hinanden, således at der dannes et kompleks billede for den mængde sollys, der rammer jorden (modificeret efter Seidenkrantz, 1998). Jordaksens hældning - obliquiteten Jordens omdrejningsakse står på skrå i forhold til Jordens bane. Det giver os årstidsvariationen på vore breddegrader. Men aksens hældning er ikke konstant, og den forandrer sig med en periode på år (Fig. 6). Vinklen varierer mellem 22,1 og 24,5 grader. Idag er den 23,5 og aftagende. Det er jordens hældning, som forårsager årstiderne. Hvis Jordens akse ikke hældede, var der næsten ingen variation mellem årstiderne, og hvis jorden hældede med 90 grader, ville der være evig nat om vinteren, og evig dag om sommeren på hver halvkugle. Større vinkel giver varmere somre og koldere vintre både på den nordlige og sydlige halvkugle, og indstrålingen på høje breddegrader øges i forhold til indstrålingen på lave breddegrader. Jordaksens retning - precessionen Jordaksens retning (aksens precession) samt den elliptiske jordbanes retning (ellipsens precession), hvor det er selve jordens omdrejningsakse samt ellipsen, der skifter retning, er af meget stor betydning for klimaet (Fig. 6). Precessionen har nemlig også stor betydning for årstiderne, idet den kan få jordens placering i forhold til Fil.: Drivhus effekt.doc Side 27 af 28

28 solen i de forskellige årstider til at flytte sig: I dag er Jorden nærmest solen omkring vintersolhverv, (faktisk er det den 3. januar) - det giver milde vintre og kølige somre på den nordlige halvkugle, hvorimod det er modsat på den sydlige halvkugle. For år siden var dette f.eks. modsat. Precessionen varierer med frekvenser på og år, i gennemsnit år. Den har størst direkte betydning på lave breddegrader og har størst betydning, når jordbanen er en ellipse. Jordbanens form - essentriciteten Jordens bane omkring solen danner som bekendt en ellipse; men formen af denne ellipse varierer gennem tiden fra næsten cirkelformet til en noget fladere ellipse. Dette kaldes eccentriciteten, og ellipsens form varierer med en cyklus på og år (Fig. 6). I dag er der 3% forskel i afstand fra Jorden til solen mellem den tætteste og den fjerneste position, og Jorden ligger tættest på solen d. 3. januar, altså tæt på d. 21. december vintersolhverv. Dvs. at både vintrene på den nordlige halvkugle og somrene på den sydlige halvkugle er lidt varmere, end de ville have været, hvis jordens bane havde beskrevet en perfekt cirkel. Da jorden er længst væk fra solen d. 4. juli, nær d. 21. juni, sommersolhverv, er somrene på den nordlige halvkugle og vintrene på den sydlige halvkugle tilsvarende lidt koldere. Dette giver således lidt større sæsonforskel på den sydlige end den nordlige halvkugle. Effekten af jordens elliptiske bane på årstiderne er dog ret lille, idet den kun forstærker eller formindsker solindstrålingen med få procent. Eccentricitetens største betydning ligger i dens indvirken på precessionen, idet precessionen har større betydning, når Jordens bane er mere elliptisk. Disse mekanismer danner tilsammen mønstret for solindstrålingen (Fig. 6b). Solindstrålingen er således domineret af precessionen, specielt på de lave og mellemste breddegrader, mens jordaksens hældning er vigtigere på de højere til mellemste breddegrader. Eccentriciteten modificerer kun precessionens betydning. En glacial-interglacial cyklus varer ca år, men før for år siden varede en cyklus kun ca år. Den mekanisme, der umiddelbart synes at have størst betydning i dag er eccentriciteten, dvs. jordbanens form. Mellemistiderne forekommer nemlig hver år. Dette er dog faktisk ikke rigtigt, idet års cyklen fremkommer blot ved en forstærkning af precessionenscyklicitet, således at der for hvert 4-5 perecessionscyklus vil være en ny mellemistid. Jordaksens hældning havde tidligere større betydning, idet skiftene mellem istid og mellemistid fulgte hældningens års cyklus i perioden 2-0,9 millioner år siden (Fig. 4). obliquity climate Fil.: Drivhus effekt.doc Side 28 af 28

Drivhuseffekt. Processen, hvor Jordens atmosfære varmes op af langbølget stråling udsendt af Jordens overflade kaldes for Drivhuseffekten.

Drivhuseffekt. Processen, hvor Jordens atmosfære varmes op af langbølget stråling udsendt af Jordens overflade kaldes for Drivhuseffekten. Kompendie om forskellige forhold vedrørende drivhuseffekt. Link til Bogmærker i dokumentet: Hvad er drivhuseffekten, Forrykkelse af balancen, Drivhusgasserne, Gassernes farlighed og levetid, Gassernes

Læs mere

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker. Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder

Læs mere

Drivhuseffekten. God repetition om energibalancen 10:41 https://www.youtube.com/watch?v=t0izmftlzu8

Drivhuseffekten. God repetition om energibalancen 10:41 https://www.youtube.com/watch?v=t0izmftlzu8 Kompendie om forskellige forhold vedrørende drivhuseffekt. Link til Bogmærker i dokumentet: Hvad er drivhuseffekten, Forrykkelse af balancen, Drivhusgasserne, Gassernes farlighed og levetid, Gassernes

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten. Processen, hvor Jordens atmosfære varmes op af langbølget stråling udsendt af Jordens overflade kaldes for Drivhuseffekten.

Drivhuseffekten. Processen, hvor Jordens atmosfære varmes op af langbølget stråling udsendt af Jordens overflade kaldes for Drivhuseffekten. Kompendie om forskellige forhold vedrørende drivhuseffekt. Link til Bogmærker i dokumentet: Hvad er drivhuseffekten, Forrykkelse af balancen, Drivhusgasserne, Gassernes farlighed og levetid, Gassernes

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

vores dynamiske klima

vores dynamiske klima Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Det ustabile klima NOAHs Forlag

Det ustabile klima NOAHs Forlag Det ustabile klima Jordens klima styres af Solen. Det er energien i Solens stråler, som opvarmer landjorden og havene, skaber vindene og via fordampning af havenes vand den nedbør, som landjordens liv

Læs mere

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Opgaver i solens indstråling

Opgaver i solens indstråling Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

Solen på slingrekurs

Solen på slingrekurs 8 Solen på slingrekurs Solens magnetfelt varierer i styrke næsten som et urværk med en cyklus på 11 år. Men lige nu er urværket ude af takt, idet magnetfeltet er stærkt svækket på et tidspunkt, hvor det

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio.

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio. NATURVIDENSKAB FOR ALLE 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008 ARKÆOZOIKUM PROTEROZOIKUM PALÆOZOIKUM MEZOZOIKUM KÆNOZOIKUM Absolut tid i mio. år Nu 1,8 65 245 570 1000 2000 2500 3000 4000 4600 Global middeltemperatur

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Af Marit-Solveig Seidenkrantz, Centre for Past Climate Studies, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Af Marit-Solveig Seidenkrantz, Centre for Past Climate Studies, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Klima processer og sammenhænge Af Marit-Solveig Seidenkrantz, Centre for Past Climate Studies, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Der er særdeles stor opmærksomhed på klimaforandringer, ikke mindst

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Mentale landkort over klimasystemet

Mentale landkort over klimasystemet KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel

Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Grundskolen PR15. Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET. Forstå drivhuseffekten. lærerguide & elevers arbejdsblade

Grundskolen PR15. Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET. Forstå drivhuseffekten. lærerguide & elevers arbejdsblade Grundskolen PR15 Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET Forstå drivhuseffekten lærerguide & elevers arbejdsblade Hurtige fakta side 3 Aktitvitet - resumé Indledning Aktivitet 1: Hvorfor har vi brug for

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Drivhuseffekt og klimaændringer

Drivhuseffekt og klimaændringer Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Ud af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen

Ud af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere