Handel med klimaet. og andre drivhusgasser. Kyoto-protokollen har i første omgang kun dækket de rige industrilande med de største udledninger.
|
|
- Augusta Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser. Kyoto-protokollen har i første omgang kun dækket de rige industrilande med de største udledninger. CO 2 Ifølge reglerne kan de rige lande benytte sig af nogle regnskabstekniske metoder, der gør det nemmere for dem at opfylde løfterne om at nedsætte deres udledninger af drivhusgasser. En metode består i, at rige lande betaler fattige lande for at lave reduktionerne, mens de rige lande så til gengæld kan modregne de opnåede reduktioner i regnskabet over deres egne udledninger. En anden metode går ud på, at et antal lande indbyrdes kan lave et helt nyt marked, hvor man kan handle med tilladelser til at forurene. Der har EU gjort. Men er det rimeligt, at de rige lande kan slippe for at feje for egen dør først? Og virker metoderne overhovedet, eller går de op i bureaukrati og svindel? NOAHs Forlag
2 Den lange vej mod en klimaaftale I 1992 var der en stor FN-konference i Rio de Janeiro. 153 lande vedtog her en såkaldt konvention om klimaet, som har været grundlag for alle de forhandlinger, der siden er foregået. I 1997 vedtog man Kyoto-protokollen, som pålagde de rige, udviklede lande at reducere deres udledning af drivhusgasser, mens udviklingslandene ikke fik nogen pligt til at reducere deres udledninger. Modregning og handel med udledninger Dette blev vedtaget i Kyoto-Protokollen efter krav fra USA. Men USA undlod at tilslutte sig Kyotoprotokollen, og lige siden har USA modsat sig enhver klimaaftale, der minder om Kyoto. Modregning (på engelsk offsetting) går ud på, at et land eller en virksomhed, som skal reducere sin udledning af CO 2, kan betale sig fra selv at gøre noget og i stedet for betale for et projekt, der fører til reduktioner i et andet land. Modregning er især kendt som CDM (Clean Development Mechanism), hvor projektet udføres i et udviklingsland, der ikke selv har pligt til at reducere sin udledninger. For at et projekt kan godkendes under CDM, skal det bidrage til en bæredygtig udvikling, og projektet skal også være nyt og ekstra i den forstand, at det ikke ville være foregået uden pengene udefra. Ifølge FN s Klimakonvention skal landene beskytte klimasystemet af hensyn til nuværende og fremtidige generationer, på basis af retfærdighed og i overensstemmelse med deres fælles, men forskellige ansvar og muligheder Kyoto-Protokollen blev vedtaget i 1997, men den trådte først i kraft i Svindel med kvoter Kvotehandel Landene kan også etablere et nyt, kunstigt marked, hvor store CO 2 -udledere som kulkraftværker og cementindustri kan handle indbyrdes med tilladelser til at udlede CO 2. Ideen er, at man ved at handle med kvoter, dvs. beviser for retten til at udlede drivhusgasser, kan flytte reduktionerne hen, hvor de er billigst at lave. Ved gradvis at sænke antallet af kvoter, ville man tvinge virksomhederne til at reducere udledningerne. Smuthuller og snyd Mange kalder disse metoder for smuthuller eller direkte snyd, fordi de gør det muligt for store udledere af drivhusgasser at snyde sig uden om at sænke deres egen udledning. Metoderne har ikke ført til de lovede resultater, og de er også udsat for korruption og direkte svindel. I 2008 og 2009 var EU kvotesystem udsat for omfattende svindel - en såkaldt momskarrusel, der unddrog medlemsstaterne for 38 milliarder kr. Danmark og Frankrig var centrum for svindelen. I nogle lande var op til 90 % af markedet forbundet med svindel. 2
3 Eksempler Modregning - handel med CO 2 -kreditter - er blevet en meget stor industri med deltagelse af stater og statslige myndigheder i Nord og Syd, banker, revisionsselskaber og advokatfirmaer foruden egentlige industriselskaber, der hellere vil købe sig til reduktioner end at gennemføre dem selv. Montalban Methane Landfill Power Plant Filippinernes hovedstad Manila har 12 mio. indbyggere. Hver dag producerer de tons affald, som ender på en enorm losseplads. De organiske dele af affaldet udvikler metan, der er en meget kraftig drivhusgas, 21 gange så stærk som CO 2. Energiselskabet Montalban Methane har bygget et kraftværk, som udnytter metanen til elproduktionen. Det er uden tvivl en god ide, når nu lossepladsen ligger der. Men hvorfor er det lige, at dette projekt skal forgyldes gennem CDM? Projektet kunne være kommet i stand uden CDM. Det er i hvert fald ikke, fordi ejerne ikke ville have råd til det. Men de kommer til at tjene rigtig godt på projektet. Montalban Methane Landfill Power Plant Metanen fra lossepladsens rådnende affald samles op og afbrændes for at producere el. Hvis affaldet blev sorteret ved kilden, sådan som filippinsk lov allerede kræver, ville der være meget lidt metan. HFC-23 projekter Salvador Zamora, som ejer 60 % af Montalban Methane, er en af Filippinernes rigeste mænd. Han ejer også flere mineselskaber, som har været skyld i store miljøødelæggelser og overtrædelse af menneskerettighederne. De andre 40 % ejes af Trading Emissions PLC, et anonymt investeringsselskab, der holder til i skattely på Isle of Man. Det er vanskeligt at se, hvorfor rige lande skal betale meget rige filippinere og anonyme britiske investeringsselskaber for at foretage reduktioner i udledningen af drivhusgasser, så de selv kan slippe? Projektet sikrer ikke en bæredygtig udvikling, sådan som det skal ifølge reglerne. I dette tilfælde kunne det være at sortere affaldet, kompostere den organiske del af affaldet og lave biogas ud af det. I stedet vil projektet holde liv i den ikke-bæredygtige praksis med at dumpe affaldet på en losseplads. 40 % af kreditterne i CDM stammer fra nogle få projekter i Kina, hvor man destruerer HFC-23, som er en vanvittig stærk drivhusgas, der dannes ved produktion af kølemidlet HFC-22. Den danske stat deltager i projekterne sammen med DONG Energy, Mærsk Olie & Gas, Nordjysk Elhandel og Aalborg Portland. I stedet for at støtte fortsat HFC-22 produktion via CDM, burde man støtte produktion af ufarlige kølemidler. 3
4 Modregning som klimaredskab? FN s klimakonvention og Kyoto-Protokollen er helt klare i mælet med hensyn til ansvar: De rige lande, som har skabt klimaproblemet, skal også gøre den største indsats for at imødegå klimaforandringerne. De skal reducere deres egne udledninger, og de skal hjælpe udviklingslandene med know-how, teknologi og finansiering. USA 29% Canada 2% Kina 9% Frankrig 3% Tyskland 7% Indien 2% Japan 4% Ansvar CO 2 -koncentrationen i atmosfæren er steget fra ca. 280 ppm (milliontedele) før industrialiseringen, dvs. ca til nu ca. 390 ppm. Det er den stigning, der er årsag til den globale opvarmning. Ser man på forskellige landes ansvar i den forbindelse, så springer det i øjnene, at det er de tidligt industrialiserede lande, der har det største ansvar. USA alene står for 29 % af udledningerne fra 1900 til Det er lige så meget som de 183 lande, som har udledt mindst - eller 15 gange så meget som hele Afrika. Klimaretfærdighed De løsninger, der skal findes, så Verden kan undgå de helt katastrofale klimaforandringer, skal være retfærdige. Det er kravet fra udviklingslandene, og de organisationer, der arbejder med udvikling, nødhjælp og miljø, bakker helt op bag det krav. Det var de rige landes uvilje til at anerkende det, der fik COP15 - og flere tidligere klimatopmøder - til at ende i fiasko. Hvis man ser på USA s og Kinas historiske udledninger, så har USA med 4,5 % af jordens befolkning ansvar for 29 % af udledningerne, mens Kina med 20 % har ansvar for 9 % af udledningerne. Det er her forklaringen ligger på Kinas holdning på COP15. De stod fast på FN s Klimakonvention. Storbritanien 5% Ukraine 2% Rusland 8% Resten af Verden 29% 10 lande er ansvarlige for 71 % af CO 2 -udledningerne fra Kilde: World Resources Institute USA med 4,5 % af jordens befolkning har ansvaret for 29 % af de historiske udledninger, mens Kina med 20 % har ansvar for 9 % af udledningerne. Modregning Med CDM fik de rige lande en mulighed for at undgå at gøre det, de bør gøre på hjemmebane. Uanset hvor mange projekter, man sætter i gang i Indonesien, Ghana og Peru, så bliver de rige landes egne udledninger ikke mindre af den grund. 4
5 Modregning set fra Syd Red skovene - men ikke med REDD I klimaforhandlingerne har man i de senere år arbejdet på at lave et system, der kan beskytte især regnskoven mod ødelæggelse. Det er utroligt vigtigt, fordi netop ødelæggelse af skov er skyld i næsten en femtedel af de globale drivhusgasudledninger. Men de forslag, der diskuteres for at forhindre afskovning og ødelæggelse af skov (REDD)*, lider af de samme skavanker som CDM. De inviterer til snyd og giver ingen sikkerhed for, at systemet begrænser udledningen af drivhusgasser. Det handler igen om, at de rige lande og virksomhederne vil gøre naturen til en del af et marked, for derved at kunne betale sig fra selv at gøre noget. Denne gang ved blot at betale nogen for ikke at fælde eller brænde skoven. Med andre ord: Det skal kunne tælle som et plus i CO 2 -regnskabet for en virksomhed i Nord, hvis den betaler et selskab i Syd for at ikke at fælde eller brænde et stykke regnskov. I troperne bliver den oprindelige regnskov - som herover - fældet og erstattet af plantager. F.eks. med hurtigt voksende eucalyptus til papirproduktion (i midten) eller oliepalmer, som bruges til biobrændstof til biler (nederst). Den biologiske mangfoldighed går tabt, når den frodige regnskov bliver erstattet af kunstgødede og giftsprøjtede monokulturer. Det er som sagt vigtigt at gøre meget for at bevare de oprindelige skove, der endnu er tilbage på jorden. Men det er ikke ligegyldigt hvordan. Skovene udgør livsgrundlaget for folk, som har levet i og af skoven i generationer uden at ødelægge den. Mod de oprindelige folks rettigheder Hvis skovene skal beskyttes på en måde, hvor de forenkles til at være CO 2 -kreditter, som virksomheder i Nord kan købe, så bliver skove, som ingen tidligere har ejet, men mange har levet af, til en handelsvare. De oprindelige folks rettigheder bliver tilsidesat, og de fordrives fra skoven. Forandringen af den oprindelige regnskov til plantager, som kan skabe ekstra profitter gennem CDM, sker ikke sjældent med voldelige midler - til og med drab på talsmænd for de oprindelige folk. * REDD (Reducing Emissions from Deforestation and Degradation) 5
6 EU og kvotehandel EU s kvotehandelssystem (ETS eller Emissions Trading System) er lavet for at kunne klare EUlandenes reduktionsforpligtelser billigst muligt. Ved at udstede kvoter, dvs. beviser for retten til at udlede drivhusgasser (målt i ton CO 2 ), vil man flytte reduktionerne hen, hvor de er billigst at lave. Det var meningen, at kvoterne skulle være så dyre, at det blev attraktivt at lave energibesparelser og investere i vedvarende energi. Kyoto-protokollen, som hele EU har skrevet under på, siger, at EU s 15 gamle medlemslande skal skære udledningen af drivhusgasser ned med 8 % i 2012 i forhold til EU landene har så fordelt reduktionerne imellem sig, så ikke alle skal skære lige meget ned. Danmark skal f.eks. skære ned med 21 %, men andre, fattigere EU-lande skal skære meget mindre ned. Over europæiske kraftværker, cementværker, stålværker og andre store industrianlæg er omfattet af EU s kvotehandelssystem. Heraf er cirka 380 danske. Det er de store virksomheder, som udleder store mængder drivhusgasser, der kan handle med kvoter. De står tilsammen for ca. 40 % af udledningerne i EU. En god ide? Man skulle tro, at det ville være en god ide at flytte de nødvendige reduktioner hen, hvor de er billigst. Men systemet har virket meget dårligt. Det har kun givet meget små reduktioner, og kvoteprisen har i lang tid været så lav, at det ikke kunne betale sig at spare på energien eller bygge vedvarende energianlæg. Årsagen er, at man for at gøre systemet spiseligt for elselskaberne og andre store virksomheder i EU forærede kvoterne til dem i stedet for at sælge dem til højest bydende på en auktion. Der var så mange gratis kvoter, at virksomhederne kunne sælge kvoter og høste en god fortjeneste uden at gøre noget selv for at spare på energien. Men da alle havde fået gratis kvoter til at starte med, var der meget få, der var interesserede i at købe, og kvoteprisen faldt voldsomt. Kvoteprisen er ved at blive højere nu, men det er for sent til, at kvotesystemet kan nå at give nogen væsentlig reduktion i udledningerne af drivhusgasser. Ved at binde ETS og CDM sammen kan kvotehandel i EU resultere i finansiering af et kraftværk i Brasilien, som bygger på afskovning og såkaldt nye energiplantager. Den slags projekter har ofte ødelæggende økologiske og sociale konsekvenser. 6
7 NOAH mener: NOAH mener, at det er uetisk, at rige lande kan betale sig fra at ændre deres egne energisystemer og forbrug ved at betale andre for at reducere CO 2. NOAH er imod kvotehandel, bl.a. fordi: - naturen derved reduceres til CO 2 -kvoter, - metoden har vist sig at være et ineffektivt redskab til at begrænse udledningerne af drivhusgasser, - det ikke har skabt nogen teknologisk fornyelse, - metoden har givet grobund for en hær af spekulanter og advokater og for svindel. Om CDM-projekter NOAH er imod, at de rige lande kan købe sig til reduktioner i fattigere lande ved hjælp af såkaldt offsetting eller modregning ved at lave reduktionsprojekter fordi: - de rige lande derved stjæler de letteste og billigste reduktionsmuligheder fra de fattige lande, - de rige lande skubber den omstillingsproces, de allerede burde være i gang med, foran sig og bruger CDM-projekter til at fortsætte som sædvanligt, - de rige lande tit betaler for projekter, som alligevel ville blive gennemført, så der ikke sker nogen ekstra reduktion af udledningerne, - mange projekter ikke er bæredygtige, men har negative miljømæssige og sociale konsekvenser, - nogle projekter, f.eks. plantager, reelt fører til større udledninger af drivhusgasser, - modregningsprojekter medfører et massivt bureaukrati og store muligheder for svindel. Hvad vi bør gøre i stedet I stedet for at udskyde en reel løsning af klimaproblemet, bør såvel EU som de enkelte lande iværksætte planer for besparelser og omstilling til vedvarende energikilder. Det bør ske ved at lave klimalove, som fastsætter årlige, bindende reduktioner for drivhusgasserne. Lovene skal følges op af handlingsplaner for energiforsyning, transport, industri og landbrug, som gør det muligt at opnå de årlige reduktionskrav. Handel med kvoter og modregning bør helt afskaffes, og i stedet bør der lægges høje og stigende skatter på de aktiviteter, der ødelægger natur, miljø og ikke mindst klimaet. Pengene fra disse skatter skal så gå til at finansiere omstillingen af samfundet og klimaindsatsen i udviklingslandene. Bondebevægelsen La Via Campesina oplever, at mange CDM-projekter går ud over små bønder og den øvrige lokalbefolkning. Her taler La Via Campesina s generalsekretær under COP15 ved Friends of the Earth International s aktion, Flood for Climate Justice. Flood for Climate Justice på Christiansborg Slotsplads, 12. december 2009 under COP15. Hovedbudskabet var: NO OFFSETTING. Den eneste rigtige løsning er at omstille energiforsyningen til vedvarende energi. 7
8 Her kan du finde flere oplysninger om Modregning - kreditter og kvotehandel: NOAH Greenpeace - Friends of the Earth International - The Corner House - Carbontradewatch - Story of Stuff - kort tegnefilm om kvotehandel Cheat Neutral - satirisk film om at købe sig fra sit ansvar Klima og Energiministeriet - Energistyrelsen ENS - UNEP Risø - EU - EU s officielle side om kvotehandelssystemet ETS Carbon Neutral - Denne publikation er udarbejdet af NOAH Energi og Klima ISBN: ISBN (klassesæt): ISBN (digital udgave): NOAH fører kampagnen Klima SOS for en stærk klimalov i Danmark. kontakt(at)klima-sos.dk Vil du gøre noget aktivt sammen med andre? Kontakt NOAH Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: Giro: noah(at)noah.dk Websted: Denne publikation er støttet økonomisk af Europa-Nævnet og OAK Foundation samt Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler NOAH, december 2010
Handel med klimaet. NOAHs Forlag
Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereSæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten
Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereProblemer ved CO 2 -handel og offsetting
Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO 2 -handel og offsetting i klimapolitikken? 27. oktober 2011
Læs mereCCS - kullenes redning?
CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe
Læs mereCCS - kullenes redning?
CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereBetydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereEU s klima- og energipakke
EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-
Læs mereBIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger
BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereKlimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)
Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereFor EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.
23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser
Læs mereKlimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling
Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereJuni 10, 2017 Samsø, Danmark
EU styrer klimaet!? Juni 10, 2017 Samsø, Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi International lnetwork kfor Sustainable Energy EuropeE Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer, Støttet af EU,
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereVejen mod COP15 og en international klimaaftale
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil
Læs mereEuropa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún
Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om
Læs merePeter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt
Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereKP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereKlima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD
Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044
Læs mereUdkast til en dansk klimalov
Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden
Læs mereKlimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug
G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereVi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs mereKLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!
KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereEn løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.
En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts
Læs mereKlimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15
Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset
Læs mereAffaldsforbrænding, Kyotoprotokollen
Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereHvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe
Læs mereVerdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg
Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg 1972: FN s miljøkonference Første skridt til en international politik for bæredygtig udvikling var FN s miljøkonference i
Læs mereenergi til vækst En effektiv klimapolitik og et frugtbart erhvervsklima før og efter 2012 erhvervsklima før og efter 2012
En effektiv klimapolitik og et frugtbart erhvervsklima før og efter 2012 De beslutninger, der træffes om, hvordan Danmark skal nå klimamålet for 2008 2012, har betydning for danske virksomheders konkurrencesituation.
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereKyotoaftalen vakler. Nr. 145 november 2000. Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt
Nr. 145 november 2000 Kyotoaftalen vakler Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt Afgørende møde for klimaet > Kyoto-aftalen skal konkretiseres > Forsøg på global
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig
Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit
Læs mereTema 2 Miljø COP15 1
Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereIngen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto
Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal
Læs mereFodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika
Læs mereUd af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen
Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er Danmarks statsminister. Jeg går ind for, at en grøn omstilling skal kunne betale sig. Det er vigtigt, at Danmark forbliver konkurrencedygtig og derfor mener jeg,
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereEnergistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014
Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereHuller i Kyotoaftalen
Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereEU s klimapolitik NOAHs Forlag
EU s klimapolitik EU s klimapolitik er gradvis udviklet siden 1990. I starten var der forslag om en CO 2 -skat, men Storbritannien og andre lande forhindrede det. Der kom standarder for apparater og isolering
Læs mereEN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT
November 2015 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT Udledning af drivhusgasser er siden Kyoto-protokollen i 1997 steget betydeligt i Fjernøsten. Derfor skal blandt andet Kina med i en ny klimaaftale
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereNOTAT. 1. EU s CO 2 -regulering
GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Fjernvarmeforsyningen Anvendelse af overskydende CO2-kvoter fra kommunale og fælleskommunale selskaber NOTAT Dato: 9. januar 2009 Af: Mette Nedergaard Forslaget
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereKlimavenlige energiløsninger
Klimavenlige energiløsninger CO 2 -neutralitet kvoter og kreditter - og andre løsninger Søren Dyck-Madsen Virksomheders frivillige reduktioner Samfundsansvar er blevet en del af virksomheders markedsføring
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereForeningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Stefan Löfven Jeg er Sveriges statsminister. Sverige er på mange måder et foregangsland. Dette er vi også på miljøområdet. Vi er det land der har mest vedvarende energi og jeg ønsker, at
Læs mere92-gruppen. Den 29. maj 2009
Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:
Læs mereDen grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede
Læs mereWASA ET GODT VALG FOR PLANETEN
WASA ET GODT VALG FOR PLANETEN WASAS LØFTE VORES BRAND ER 100% CO2 -KOMPENSERET 1 Vi tror på, at det er vigtigt at gøre en indsats for vores planet ved at reducere vores CO2 udslip og CO2-kompensere. Dette
Læs mereVedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS
CO 2 reduktion hvorfor og hvordan? Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CBS-Climate Strategies for Business Oversigt Hvorfor? Hvordan? CBS Climate Strategies
Læs mereGreenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion.
15. august 2003 Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. Greenpeace støttede i sin tid indførelsen af et loft for elsektorens CO2-emission, men havde
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 11.9.2009 B7-0000/2009 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B7-0000/2009 og B7-0000/2009 jf. forretningsordenens artikel
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mateusz Morawiecki HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mateusz Morawiecki Jeg er Polens premierminister. Polen har en stor kulindustri, og jeg er derfor nervøs for Polens økonomi, hvis vi skal skifte fra kul til vedvarende energi. Jeg ønsker
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereFra strategi til europæisk regulering af energisektoren. Energifondens Summer School, Sorø, August 2019
Fra strategi til europæisk regulering af energisektoren Energifondens Summer School, Sorø, August 2019 Om Dansk Energi Vi er erhvervs- og interesseorganisationen for omkring 200 energiselskaber i Danmark
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereEurope Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*):
Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereMiljøorganisationen NOAH
1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at
Læs mere6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst
6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH
Læs mere