Hidsig debat om fleksjobreform Sygemeldte følges tæt i Jammerbugt Når stress ødelægger helbredet

Transkript

1 magasin om det ummelige abejdsmaked N. 14 decembe ågang lige mulighede fo alle altid Hidsig debat om fleksjobefom Sygemeldte følges tæt i Jammebugt Nå stess ødelægge helbedet

2 Indhold Fleksicuity n. 14 decembe 2010 magasin om det ummelige abejdsmaked Lede...side 3 Hidsig debat om efom...side 4 Uafhængigt af myndighede, inteesseoganisatione og politiske holdninge vil magasinet medvike til at væe debat- og jobskabende inden fo ammene af det ummelige abejdsmaked. Fleksicuity udkomme fie gange om ået. Ansv. i fohold til pesselovgivningen: Kjeld Søndegaad Aktiveing fobudt? Rift om økologiske podukte fa udviklingshæmmede. side 6 Netvækspisen side 12 Nutidens tempo e skyld i stess...side 14 Ødelagt af stess...side 17 Rose Poulty hjælpe sine odblinde ansatte...side 21 Om aftenen sidde jeg og skive histoie side 24 Jo flee succeshistoie, jo flee få vi fat i...side 25 Sådan hjælpe du...side 26 Bede nævæ i kampen mod sygefavæet...side 27 Hutigt,håndholdt og effektivt i Jammebugt...side 29 Claus Omslev Redaktø Jeanett Dian Amonsen Redaktionschef Kjeld Søndegaad Ansvashavende edaktø Mikael Hasle Jounalist Anne-Dote Boa Kock Jounalist/fotogaf Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen Redaktø: Claus Omslev I edaktionen: Mikael Hasle, Kjeld Søndegaad, Anne-Dote Boa Kock Seketaiat: Eva Maia Sloth Gafisk poduktion: Huset Ventue Tlf Oplag: Kontakt: Fleksicuity, Huset Ventue Stavtupvej 34, 8260 Viby J Telefon: edaktion edaktion@fleksicuity.dk Web: Eva Maia Sloth Seketæ Eva Kukow Gafike De e og ha altid væet en fom fo konsensus omking nytten af at væe i gang specielt nå man på gund af længeevaende elle konisk sygdom e udelukket fa at deltage i abejdslivets kav og glæde. Defo ha staten gennem en længee peiode belønnet kommunene med en støe efusion på fo eksempel sygedagpengene og ledighedsydelsen, hvis de ske en aktiveing af den pågældende sygemeldte elle ledige. Hele 65 % af udbetalingen ha staten belønnet kommunene med, og det næsten uanset aktiveingens beskaffenhed og lovgundlaget fo udbetalingen. Men nu e det slut. Fa dette ås begyndelse e efusionen på 50 %, og den udbetales alene på baggund af en viksomhedspaktik, altså en aktiveing, som e nøje knyttet til en viksomhed og med et konket abejdsindhold. I en sådan aktiveingspeiode udbetales fotsat sygedagpenge, espektive ledighedsydelse altså ikke løn. Viksomhedspaktik kan væe positiv fo alle pate, foudsat viksomheden mang le abejdskaft og gene vil afpøve elle oplæe en ny medabejde, men hvo tit e det tilfældet? Gundlaget fo de fleste viksomhedspaktikke e kommunens behov fo at afpøve abejdsevnen, og aftalen bygge oftest på en god ovetalelsesevne fa jobkonsulentens side. Detil komme, at flee fagfoeninge alleede kot tid efte odningens vedtagelse potesteede kaftigt og betegnede viksomhedspaktik som gatis abejde. Hvodan det vil opleves, at eventuelle kommende kollege betagte paktikanten som gatis abejdskaft, e ikke svæt at foestille sig. Det e meget bekymende. Den nye odning e i tåd med ande incitamentsskabende egle, men foholde sig ikke til det mellemum elle den poces fo den enkelte, de e mellem at væe i en kise og have ovestået kisen. Hvis man ammes af en konisk lidelse, længeevaende sygdom elle ledighed komme man i en kise. Og en tilbagevenden til en poduktiv tilvæelse, hvilket de allefleste Det bø væe både lovgivenes og jobcentenes fonemste opgave at yde en motiveende indsats. ønske, kæve anekendende omsog motivation. Stå man i kviksand til livet og isikee at synke endnu dybee, så skal man have hjælp og støtte man skal motivees til at kæmpe både fysisk og psykisk. Incitamentet elle målet e natuligvis klat: Man vil op igen. Men i selve pocessen med at komme op e de bug fo motivation og støtte. Det bø væe både lovgivenes og jobcentenes fonemste opgave at yde en motiveende indsats. 2 Fleksicuity n Fleksicuity n

3 Hidsig debat om efom Fusteede fleksjobbee På Facebook deltage mange fleksjobbee i debatten i guppen Stop jagten på fleksjobbene og i guppen LAFS (Landsfoeningen af Fleksog Skånejobbee.). He e mange fleksjobbee meget fusteede. Niels P. Petesen: nu ha jeg snat høt denne sætning (folk vælge et fleksjob fem fo odinæt abejde) så mange stede. Man kan ikke bae lige vælge at få tilkendt et fleksjob, som mange udenfostående åbenbat to det e noget de fleste ha kæmpet hådt og længe fo. Det e ikke bae lige en nødbemse, fodi man ikke gide lave noget.... Ninna Højbeg Ankjæ Bodilsen: Tænke nogen gange om den egeing aldig ha haft sygdom elle ulykke tæt inde på livet. Jeg e 25, visiteet til fleks efte et fædselsuheld fo knap 8 å siden, ha haft fleks i te å ca., hvo havne jeg med dees nye egle? Jeg få jo aldig en eel chance fo at bygge et liv op til mig og mine bøn. Maybith Skov Jensen: Synes det e usmageligt af egeingen at ville lave om på den odning. Hvis jeg kunne abejde fuld tid, så ville jeg da 100 pocent hellee det end kun 25 time og med konstante smete. Jeg og min lille familie, bestående af mand og 2 bøn kunne slet ikke eksistee, hvis de ikke va noget de hed fleksjob, og jeg ved da ikke, hvodan jeg skal klae det, hvis de nu også skal til at amme os fleksjobbee. Sanne Cecilie Pakhøi: Hvis de på nogen måde angibe elle ænde noget ved mit socialpædagog-fleksjob, så e jeg vikelig på den. Jane Ahle: Jeg e hundeæd fo at miste mit abejde. Mit abejde det kan jeg passe med de skånehensyn, som jeg ha. Hvis fleksjobodningen foinges, så vil det væe svæt at finde et fleksjob. Regeingen foeslå blandt andet følgende: Regeingens foslag til en efom af fleksjoblovgivningen ha udløst en hidsig debat. Både handicap- og lønmodtageoganisatione og fleksjobbee e stækt bekymede og udtykke utilfedshed med efomfoslaget. Foslaget fa egeingen vil gøe det svæee at få tilkendt fleksjob, støtten og demed lønnen til fleksjobbene skal ned, og de skal i højee gad gives støtte til de svageste fleksjobbee. fakta Det føste fleksjob e som udgangspunkt midletidigt og bevilges fo fem å ad gangen. Alle unde 40 bevilges udelukkende midletidige fleksjob. Pesone ove 40 å kan efte det føste fleksjob få et pemanent fleksjob. Løntilskuddet til abejdsgivene educees til dagpengeniveau det støste tilskud gives til de fleksjobbee, de kan abejde mindst. Hvis fleksjobbeen ha en månedsløn fa abejdsgiveen på gives de ikke tilskud til fleksjobbet Abejdsgiveen betale løn fo det antal effektive abejdstime, de e aftalt. Kommunen supplee med tilskud, de egulees på baggund af lønindtægten. Tilskuddet kan højst svae til den maksimale dagpengesats cika k. Jeanett Dian Amonsen F Tekst: Jeanett Dian Amonsen leksjobodningen e fo blevet dy fo staten, mene egeingen. Antallet af fleksjobbee e steget makant mee end foventet, og lige nu e de fleksjobbee i Danmak. Regeingen vil defo ænde odningen, og efomen blive fohandlet på plads i de kommende månede. Den nuvæende odning betyde, at menneske de på gund af sygdom, ulykke elle handicap ikke kan abejde på fuld tid, kan ansættes i et fleksjob typisk til mindste oveenskomstmæssige løn. Abejdsgiveen ha hidtil fået enten halvdelen elle 2/3 af lønnen i støtte dog højst k om ået. Men den odning finde egeingen altså fo dy fo staten. Beskæftigelsesministeen ha defo nu femlagt en plan. Planen indeholde en efom af fleksjob-odningen. Du kan se hovedpunktene i egeingens omfattende plane om efome på fleksjobomådet i faktaboksen på næste side. De skal skabes enighed mellem Socialdemokatene, SF, Venste, Konsevative, Kistendemokatene og de adikale fø en efom kan besluttes i folketinget. Disse patie stå bag det folig på omådet fa 2000, de blev justeet i Hidsig debat Siden efomfoslaget blev femlagt e det blevet debatteet heftigt. Fustationen e sto i flee oganisatione: Samlet set ske de en væsentlig og uacceptabel foingelse af fleksjobodningen. Med den nedsatte efusion til kommunene, vil egeingens udspil medføe en begænsning i antallet af pesone, de blive visiteet til fleksjob. Og løn- og løntilskudsfoslagene vil educee fleksjobbees abejdsindkomst i stot omfang, sige fomand, Bente Sogenfey, de epæsentee FTF hovedoganisation fo pivate og offentlige ansatte. Regeingens efom e et spaefoslag. Stig Langvad, fomand fo Danske Handicapoganisatione og demed fælles talsmand fo pesone med handicap, sige: Regeingens efom e et spaefoslag IKKE en udstakt hånd til menneske med nedsat abejdsevne. Det e de elles bug fo i en kisetid, hvo viksomhedene e langt minde villige til at beskæftige menneske, de ikke yde 100 pocent, elle som ikke e helt som alle de ande medabejdee. Foslaget vil betyde en makant lønnedgang fo igtig mange handicappede i og uden fo fleksjob. Odningen blive afskaffet LAFS Landsfoeningen af Fleks- og Skånejobbee mene, at efomfoslaget e så vidtækkende, at fleksjobodningen på længee sigt e unde afvikling. At fleksjobs blive midletidige e et af de elemente i efomen, som i alvolig gad vil kunne undegave odningen. Abejdsgivee vil i mange tilfælde undlade at ansætte en medabejde på en midletidig ansættelseskontakt. Fo den enkelte e en midletidig tilkendelse af et fleksjob et usikket gundlag fo femtiden. Efainge fa fleksjobodningen pege på, at folk få det bede, nå dees situation e afklaet, og ikke nå de til stadighed hænge en tussel ove hovedet på dem om, at dees abejdsliv skal tages op til evision hvet femte å, sige Meete Honecke, næstfomand fo LAFS. Stig Langvad, fomand fo Danske Handicapoganisatione 4 Fleksicuity n Fleksicuity n

4 Rift om økologiske podukte fa udviklingshæmmede I Levefællesskabet Hetha uden fo Åhus bo 135 bøn og voksne sammen, heaf 20 udviklingshæmmede. Hetha e kendt fo økologiske podukte af høj kvalitet, og de mange beskyttede vækstede fungee som tygge abejdspladse fo handicappede fa hele Østjylland. Medstifte af Hetha, Søen Hansen Tekst og foto: DAnne-Dote Boa Kock anmaks mindste mejei med økologiske podukte i alle afskygninge. Bagei med langtidshævede speltbød, lakidscookies og håndlavet dadelkonfekt. Biodynamisk gatnei med kemikaliefi gøntsage i alle egnbuens fave. Vævei, vaskei og køkken med daglig poduktion af mad til 40 pesone. Det e alle abejdspladse, som udviklingshæmmede ha mulighed fo at væe en del af i Levefællesskabet Hetha: et stot bofællesskab med gode fællesfacilitete og beskyttede vækstede. Fihed til valg og favalg Søen Hansen e medstifte af Levefælleskabet, de så dagens lys i Han e i dag 71 å og e stadig lige engageet i pojektet. I dag kan han dagligt gå undt og glæde sig ove at se sine tanke omsat til vikelighed og se, at abejdspladsene til de udviklingshæmmede fungee og give glæde. Det gode ved voes vækstede e, at de ansatte fit kan pendle mellem de foskellige type abejde. Abejdet med voes kvæg e fysisk kævende. De skal muges ud og køes med tunge læs møg, slæbes halm og fode. Det stille stoe kav til fysikken. Defo e det at, at den enkelte kan flekse ind og ud af ande funktione som en afveksling. Det give en sto følelse af fihed at kunne vælge til og fa. Og man skal ikke tage fejl af de udviklingshæmmede de e meget bevidste om dees dømme og ønske. De ved et pæcist, hvad de ha lyst til. Rift om podukte fa Hethas vækstede Makedet fo gode økologiske fødevae af høj kvalitet e umætteligt. Vi kan desvæe ikke levee flee bød og mejeipodukte, end vi gø nu. Det e vigtigt fo os, at abejdet he ha en socialteapeutisk funktion, og at det foegå i de udviklingshæmmedes tempo, fotælle Søen Hansen. Halvdelen af poduktene fa bagei og mejei blive afsat i Levefællesskabet. Resten levees til salg i helsekostbutikke og østjyske Rudolf Steineinstitutione. Bevidstheden om at voes vae e meget eftespugte, og at kunde hve uge stå og vente på at købe lige netop voes bød i helsekostfoetningene, det betyde da noget, sige Randi Jakobsen, de e bage og vækstedslede i Hetha og dagligt abejde med en lille guppe på 4-5 unge. Josef Vildesbøl Holm og Olive Binch nikke samtykkende. De to udviklingshæmmede mænd på 6 Fleksicuity n Fleksicuity n

5 Tavlhed i mejeiet Det e vigtigt fo os, at abejdet he ha en socialteapeutisk funktion Abejdsglæden vokse, nå de udviklingshæmmede mæke, at de e et eelt behov fo de podukte, de selv ha lavet helt fa bunden, Bage Randi Jakobsen og medhjælpe Josef Vildesbøl Holm Olive Binch e glad fo sit abejde 31 og 23 å ha begge stået på venteliste til job i Hetha og e begge tilflyttee fa Sjælland. Olive Binch bo hos sin mo i Ry, og han e en af de syv ekstene, de hve dag tage tuen til Heskind. Samlebåndsabejde inspiee ikke Ventelistene til at bo og abejde i Hetha e lange. Og en del af succesen bag Hethas vækstede e en håfin balance mellem pædagogik og poduktion. Valget af gode økologiske åvae og en abejdspoces, som stimulee og inspiee de ansatte, e også faktoe, de tække. Samlebåndsabejde e bae ikke ideelt fo voes målguppe. De udføes ofte kun en enkelt handling på et halvfædigt podukt, og det e ikke sæligt motiveende. Abejdsglæden vokse, nå de udviklingshæmmede mæke, at de e et eelt behov fo de podukte, de selv ha lavet helt fa bunden, sige Søen Hansen. Kvalitet fem fo kvantitet De e igtig god læing fo de udviklings hæmmede i at abejde i bageiet. Det e meget populæt at væe lige netop he, fotælle Randi Jakobsen unde en kaffepause. Dagslyset stømme ind ad de stoe vindue, og på væggene hænge pastel favede akvaelle. Snakken hen ove bodet e munte og ufomel. De skal væe tid og o. Det e kvaliteten af abejdet, og ikke hvo mange bød vi kan lange ove disken, som e vigtig. Vi må hele tiden holde fast i, at de skal væe balance og ikke støe udfodinge, end den enkelte kan klae. Rent motoisk e det en sto udfoding at tille dadelkonfekt og fome kage, de skal have samme støelse. Det e jo ikke bae sjov og tidsfodiv. Abejdet he e seiøst. Vi abejde med åvae i den absolut bedste, økologiske kvalitet, og det kæve, at alle skal vise espekt og gøe sig umage med femstillingen. Abejde inden- og udenfo fællesskabet Jeg ha væet i paktik te foskellige stede, fotælle Olive. Blandt andet på TV-Glad i København. Min mo høte om Hetha, og så valgte vi at flytte, da de blev en plads. Det e jeg glad fo det e nemlig et godt at abejde he. Ja, det e godt at væe i bageiet, sige Josef Vildesbøl Holm. Og det e også godt at væe i mejeiet og at væe pedel. Om fedagen e jeg pedelmedhjælpe inde på Rudolf Steineskolen i Åhus. Jeg kan godt lide at komme ud i den vikelige veden uden fo Hetha. Jeg ha nemlig boet i bofællesskabet i seks et halvt å. Og snat skal jeg ned i Supebugsen i Skovby og abejde en dag om ugen. Det glæde jeg mig til. Randi Jakobsens smilende øjne anes bag kaffe kop- 8 Fleksicuity n Fleksicuity n

6 fakta Læs mee: Hetha umme 20 udviklingshæmmede fodelt på to bofællesskabe og te beskyttede lejlighede. Levefællesskabets øvige beboee bo i pivate tæhuse. De e 25 fuldtidspædagogstillinge i Hetha. En abejdsdag begynde med mogensang kl Beboene samles i Levefællesskabets sal. Levefællesskabet e bygget op omking den østigske filosof Rudolf Steines tanke. Biodynamiske tomate fa eget gatnei Las Olesen fode gisene i Hetha pen. Hun give et pa venlige instukse. Pausen e slut, og pizzaene skal i ovnen. Biodynamisk landbug Solen kaste et gyldent lys ove kviene uden fo den øde staldbygning. Rimfosten bide i gæsset, og de e fedeligt og fladt, så langt øjet ække. Tæhuse med skæve vinkle poppe op som paddehatte i minisamfundet Hetha. Pludselig stome filandsgisene på små kote ben gennem sølet på den sumpede mak. De ha fået øje på Las Olesen, som bæe på to fyldte spande med valset have. Det e noget gise kan lide. De puffe til hinanden med tynene fo at få føst og gnaske og gynte lystigt. Med udsigt til egen gise-pacel og muddehul så langt øjet ække e det tydeligt, at dyene stotives. De ha det godt det e de vist ingen tvivl om, sige Las og smile bedt. Han skæme øjnene med den ene hånd solen e skap denne fostklae mogen. Las e 46 å og e senhjeneskadet. Han bo i et bofællesskab i Galten og komme dagligt med bus til nabobyen Heskind. Fø jeg kom he til Hetha, abejdede jeg på et klematisgatnei men det lukkede. Og så ha jeg væet på et beskyttet væksted, hvo vi lavede kanalfilte. Det va tivielt det kan jeg godt sige dig. Vikelig tivielt. Det e meget bede at væe he. Janus, voes landmand, e igtig godt selskab, og jeg kan også godt lide at tale med Bent og de ande i stalden. Vi fode dyene, muge ud, stø halm, flytte kalve. De e ikke to dage, de e ens. Flee abejdspladse i femtiden Hetha Levefællesskab ha et ønske om at vokse til 150 beboee ove de næste pa å. Selvom ventelistene e lange fo både udviklingshæmmede og nomalt hæmmede, som Søen Hansen ynde at kalde sig selv og ande nomale, e det vigtigt at sike intimiteten og omsogen. Vi e kla til at bygge endnu et bofællesskab i næ femtid, og vi abejde målettet på at skabe flee abejdspladse. Og så skal vi helle ikke væe støe. Min biologiske datte, som også bo i Hetha, e guldsmed, og hun ha et ønske om at lave et smykkevæksted fo udviklingshæmmede. Vi vil også gene byde ind med sund økologisk mad til skole og integeede institutione som en del af den nye lovgivning. De e mange mulighede, og vi ealisee dem stille og oligt. 10 Fleksicuity n Fleksicuity n

7 Bilkas ummelighed De fik også K Tekst: Jeanett Dian Amonsen unde e de masse af, hyldene bugne og de stoe pisskilte hænge i loftene. Alt e med ande od fuldstændig som det pleje i Bilka i Fields på Amage. Og så alligevel ikke. Netop denne Bilka ha fo nylig modtaget den fonemme netvækspis fo sin indsats på det sociale omåde og demed sit bidag til det ummelige abejdsmaked. At vinde netvækspisen e et kæmpeskuldeklap til os alle sammen. Fo at væe helt ælig havde jeg ikke høt om pisen, fø jeg fo et ås tiden siden blev gjot opmæksom på den, så det e oveaskende fo os at få en pis fo noget, vi egentlig bae ha gjot helt automatisk, siden vi åbnede i Vi e selvfølgelig meget, meget stolte alle sammen, fotælle vaehuschef, Steen Johansson. Vi e selvfølgelig meget, meget stolte alle sammen. Bilka i Fields ha 430 ansatte. Ud af disse ha de 176 en anden opindelse end dansk - det svae til 40 %. Det e en ansættelsespolitik, de e ydest ummelig, fo mange danskee med anden etnisk baggund end dansk, ha nomalt svæt ved at få beskæftigelse. Fo at få de mange nationalitete til at fungee optimalt sammen, e de uddannet en ække mentoe i viksomheden, som kan hjælpe den enkelte på vej. Da vi åbnede butikken, havde jeg høt, at Øestaden hvo vi jo ligge skulle væe en spejling af København på godt og ondt. Og nå man oven i købet ligge i et cente som Fields, de ha sloganet Come Togethe, syntes jeg det va oplagt at sike mangfoldighed blandt medabejdene også, sige Steen Johansson, de fo længst e holdt op med at se baiee i fohold til medabejdenes nationalitet og eligion. Også på et andet omåde udmæke Bilka i Fields sig: I flaskesoteingen e de ansat mange psykisk udviklingshæmmede til sto glæde fo både de ansatte selv og viksomheden som helhed. Vi tage et samfundsansva og samtidig buge vi de essouce, den enkelte ha fo eksempel i flaskesoteingen, fotælle Steen Johansson. Hvis vi ha almindelige ansatte løbe de hutigt su i det meget utinepægede abejde, mens de psykisk handicappede ha det igtig godt med det utinepægede i eksempelvis flaskesoteing, fotælle HR-konsulent i Dansk Supemaked, Annette Vittup. Fo os handle det ikke kun om penge. Nu ha Bilka og demed Dansk Supemaked fået et pestigefyldt bevis på, at viksomheden gø noget helt sæligt fo at skabe beskæftigelse til udsatte guppe. Bilka i Danmaks støste indkøbscente, Fields på Amage, fik nemlig åets netvækspis fo blandt andet at ansætte indvandee og psykisk udviklingshæmmede og fo at gøe en sto indsats, nå de ansatte ammes af sygdom. Men tjene I penge på at have netop den type ansatte? Det e klat, at vi ha fokus på, at voes foetning skal løbe undt, men fo os handle det ikke kun om penge, men også om at abejdet passe til pesonen så odningen e både til gavn fo os og den ansatte. De psykisk udviklingshæmmede skabe en abejdsglæde, de smitte af på alle ande og vi betale det samme fo at få løst opgaven med eksempelvis at sotee flaske pengene gå bae til flee ansatte, de så e i fleks- elle skånejob, sige Annette Vittup. Også i fohold til sygefavæ ha Bilka i Fields ydet en sælig indsats. Hvis medabejdene ha væet klatsyge, tage ledeen, medabejdeen og eventuelt en tillidsepæsentant en snak med fokus på abejdets at og abejdsmiljøet. Det ha føt til, at sygefavæet e faldet med næsten 30 % på blot et å. Bilka i Fields gø ikke bae en sto indsats fo at integee udsatte guppe i vaehuset, men udmæke sig også ved at væe foegangsviksomhed fo en ække pojekte. De indbefatte blandt andet danskundevisning og et pojekt med det fomål at integee sindslidende også i slagteafdelingen. Det va Bilka i Fields, de løb med åets netvækspis, men Dansk Supemaked ha også på landsplan sociale initiative: Som koncen e vi i Dansk Supemaked utoligt stolte af netvækspisen og vi e i fuld gang i 12 ande vaehuse, hvo vi ha lignende initiative, fotælle Annette Vittup. Plejecente Svanedammen på Fyn fik åets netvækspis til viksomhede med unde 100 ansatte. Plejecente Svanedammen i Nybog fik netvækspisen fo et femsynet abejde med social ansvalighed. Plejecenteet gø en sto indsats fo at beboee og medabejdee tives. Plejecenteet give eksempelvis udsatte unge chancen fo at komme i gang igen ved at tilbyde afklaingsfoløb, hvo den unge pøve omådet af. Fo at hjælpe de udsatte unge i gang ha centeet selv uddannet syv mentoe. Måske ha den unge bug fo hjælp til bae det at passe et abejde, og i voes afklaingsfoløb hjælpe vi alle den enkelte unge så godt, som vi kan, fotælle fungeende lede Lene Johansen. Et andet bevis på Plejecente Svanedammens nytænkende tilgang e, at man tilbyde udsatte unge at blive besøgsvenne fo beboene på hjemmet. Ifølge dommekomiteen ha plejecenteet ligeledes gjot en sto indsats fo at foebygge pobleme i abejdsmiljøet. Dette e blandt andet sket med en åben debat om APV (abejdspladsvudeing). Denne indsats ha blandt andet esulteet i, at sygefavæet på blot to å e gået fa at væe det højeste i Nybog Kommmune inden fo dette omåde til at væe det laveste. Det e en meget sto æe fo os at få pisen. Og det bevise, at voes sociale abejde gø en foskel og e væd at satse på, sige Lene Johansen. fakta Netvækspisen Ehvevslivets Riddekos netvækspisen e et hædestegn til viksomhede, de gø en sælig social indsats. Ved uddelingen pæmiees de viksomhede, pesone og pojekte, som ha gjot noget ekstaodinæt på det sociale omåde. De uddeles te pise en fo viksomhede med Byggefimaet Logik & Co. fa København fik åets sæpis. Logik og Co fik åets sæpis på gund af en modene og helhedsoienteet indsats i abejdet med social ansvalighed. Ifølge dommekomitéen gennemsye det sociale engagement hele viksomheden, som en gundholdning. Logik og Co. ansætte alle type af medabejdee det kan væe ansatte med indvandebaggund, med nedsat abejdsevne, med plettet staffeattest og meget mee. Det betyde også, at acisme og kønsdiskimineing e botvisningsgund i viksomheden. I fohold til at integee unge på abejdsmakedet e Logik & Co s indsats ligeledes helt sælig. Den e nemlig den viksomhed i byggebanchen, de tage flest lælinge ind. Ud ove selv at tage et stot antal lælinge ind, søge Logik & Co desuden at skabe kontakte fo ande unge via samabejdspatnee i viksomhedens eget netvæk. Heudove samabejde den med en lang ække instanse om både længee uddannelsesfoløb og kotee afklaingsfoløb fo de unge. Ifølge dommene e det i det hele taget tydeligt, at Logik & Co e sig sit sociale ansva meget bevidst, både ved at pioitee tilbud på opgave, som tilgodese socialt engagement, men også ved at yde støtte til lokalt foankede pojekte med et socialt sigte. unde 100 ansatte, en fo viksomhede med ove 100 ansatte, og heudove uddeles de en sæpis. Det e Viksomhedsfoum fo Socialt Ansva, som stå bag pisen. Foummet bestå af 15 danske ehvevsledee, de tilsammen beskæftige ove ansatte. Netvækspisen e en fonem bonzeskulptu, udføt af kunstneen Paul Eland. Netvækspisen 2010 blev oveakt af H.K.H. Pins Joachim. 12 Fleksicuity n Fleksicuity n

8 Nutidens tempo e skyld i stess De e mange lighedspunkte mellem stess og depession. Pofesso Poul Videbech, Cente fo Psykiatisk Foskning, Åhus Univesitetshospital Men vae stessen ved i længee tid, e isikoen fo at hjenen ikke kan følge med til stede. Stess sætte nemlig gang i hjenens immunsystem og sende en ække stoffe ud i koppen. Men de e en gænse fo, hvo længe tilstanden kan stå på uden at skade, fotælle Poul Videbech. Hans foskning vise stoe foskelle på, hvad det enkelte menneske kan klae af psykisk belastning. Man må selv finde sin gænse fo, hvo meget man kan tåle. Kan man finde en balance, kan stess også have en positiv effekt, sige Poul Videbech. Det e også muligt at læe at klae sig uden om stessede situatione. Fo eksempel ved at planlægge og buge en kalende og hol S Tekst og foto: Claus Omslev tess blive en mee og mee almindelig lidelse i følgeskab med begebet udbændthed. Diagnosene kan få meget alvolige konsekvense fo den amte. Ofte føe stess til koncentations- og hukommelsespobleme, måske ligefem angst og depession. Hvem kende ikke en kollega elle en bekendt, de e gået ned med stess, som det oftest hedde. På den måde e stess blevet et invalideende samfundspoblem. Og mange af de amte ha natuligt nok meget svæt ved at fostå, at man fa at væe et ehvevsaktivt menneske kan gå til at blive udbændt, plaget af stess, måske handlingslammet og ikke længee kunne magte, hvad man kunne tidligee. Stoe kav og minde um Pofesso Poul Videbech e lede af Cente fo Psykiatisk Foskning, som e en del af Åhus Univesitetshospital, Åhus Sygehus i Risskov. Poul Videbech e en af de mest anekendte danske foskee inden fo depessione, stess og behandling af diagnosene Jeg kan ikke give et entydigt sva på, hvofo antallet af stessamte e stigende. Men jeg kan konstatee, at abejdsmakedet e blevet minde ummeligt. De stilles støe kav til den enkelte, og den enkelte svae igen med at stille støe kav til sig selv. Nogle kan holde til stess i en koteevaende peiode. Men vi ha foskellige tæskle fo, hvad vi kan tåle. Men vi skal ikke glemme, at i nogle sammenhænge kan stess også give et kick, de lige pumpe lidt adenalin undt i koppen og sætte tempoet op. Abejdsmakedet e blevet minde ummeligt. Stess vække immunfosvaet de sig til den! Elle indette sin hvedag, så man ha en nogenlunde ensatet døgnytme. Stess ligne depession Poul Videbech foklae, at de e mange lighedspunkte mellem stess og depession. Men lighedspunktene høe op, nå man blive ved med at væe depimeet. At komme videe oven på en stessdiagnose kan tackles på flee foskellige måde. Men de e ikke nogen miakelku: Nogle ha bug fo at tale med en fotolig om det. Ande ha bug fo pofessionel teapi. Men symptomene skal tages alvoligt. Omvendt kan man ikke gå igennem livet uden stess. Man må så tage ved læe af den. Hvis man foestille sig en tilvæelse uden stess, ville de jo væe en masse ting, man ville gå glip af. Fleksjob e genialt Poul Videbech mene, at mange menneske med stess vil kunne fungee godt i fleksjob. Det handle om at have et oveskueligt antal opgave og et veltilettelagt liv med plads til både abejde og pivatliv. Et fleksjob behøve jo ikke nødvendigvis at væe fo esten af livet. Jeg ha fo eksempel kollege, de e vendt tilbage det almindelige abejdsmaked efte at have væet i fleksjob i en peiode. De kan fo eksempel væe pesonlige fohold, de ha beettiget et fleksjob og vedkommende e så kommet videe. Fleksjob e en genial opfindelse! Bliv klogee af din stess Modelfoto 14 Fleksicuity n Fleksicuity n

9 Ødelagt af stess Et liv med alt fo meget abejde og alt fo høje kav til sig selv sendte Connie Emdal til tælling som 46-åig. I dag e hun 56 å og kæmpe stadig med eftevikningene af langvaig stess. Connie Emdal J Tekst og foto: Anne-Dote Boa Kock eg va ude af stand til at mæke mig selv, fotælle Connie Emdal. Nå hun stod op om mogenen, havde hun fygtelige mavesmete og følte sig alkoholpåviket uden at have øt en dåbe spiitus. Jeg va svimmel og bange fo at besvime. Det va faligt fo mig at køe bil. Jeg va fuldstændig ved siden af mig selv som om min kop va en tom skal. Det va meget ubehageligt og set i bakspejlet unde det mig, at jeg ikke stoppede op. At jeg ikke sagde Jeg vil ikke finde mig i at have det sådan de e noget, de e ivende galt. Men det gjode jeg ikke. Jeg blev bae ved med at abejde og ovehøe faesignalene. Omsog fo ande Gennem en åække ha Connie Emdal abejdet med voldelige udviklingshæmmede og væet handicaphjælpe fo en stækt svækket skleosepatient. Det ha ikke væet godt fo lige netop mig at have sådan en type abejde. Jeg ha svæt ved at sætte gænse, og det blev bae alt fo voldsomt fo mig at væe på en afdeling med meget voldelige beboee. En kollega fik evet stoe totte hå af, og jeg huske flee episode, hvo vi ansatte va bange. Jeg ha ikke følt mig obust nok til jobbet og helle ikke til at passe den skleoseamte kvinde, som led så meget. Men de va noget de tak i mig. Jeg ville fygtelig gene hjælpe og stå til ådighed fo ande. Pæcis som i min bandom, hvo jeg hjalp mine foælde og stod fo alt de hed madlavning, engøing og tøjvask, fa jeg va 12 å gammel. Spiende keativitet Connie Emdal e født med en keativ åe. Som ban va hun dygtig til at tegne, og senee begyndte hun at fotogafee og stikke efte eget design. En dag fik hun mulighed fo at købe en ganfoetning. Jeg ville gene buge den keative side af mig selv. Jeg stikkede designmodelle, lavede opskifte og va igtig glad fo abejdet i butikken. Inteessen fo at stikke dalede i 90 ene, og det mækede Connie Emdal på pengepungen. På et tidspunkt ansatte hun en kompagnon til at stå i butikken, så hun selv kunne tage et eksta job. Abejdede i døgndift Jeg gjode ent om natten på banegåden i Skandebog og på en skole og senee fik jeg abejde i pakkeiet på Jyllands Posten. Jeg lavede stadig designmodelle og styede egnskabet i butikken. I mellemtiden fik jeg to små bøn, og det hang slet Jeg ville fygtelig gene hjælpe og stå til ådighed fo ande. Pæcis som i min bandom 16 Fleksicuity n Fleksicuity n

10 Jeg sov stot set ikke i de å og i dag kan jeg se, at det va helt galt. Konisk udbændt De ansatte i tykkeiet fik gennem fagfoeningen hjælp fa en abejdspsykolog. Og Connie Emdal mækede tydeligt, at hun ent helbedsmæssigt ikke kunne fotsætte på tykkeiet. Gennem kommunen fik hun mulighed fo at uddanne sig til fagfotogaf. Jeg va syg det e de ingen tvivl om. Og selvom jeg klaede mig igtig godt på skolen og fik meget os så va jeg konisk tæt og magtede ikke noikke sammen med min mands fuldtidsabejde som Falckedde med skiftende vagte. Jeg sov stot set ikke i de å og i dag kan jeg se, at det va helt galt. Connie Emdal måtte vinke favel til ganbutikken og kæmpede eftefølgende med en gæld på kone. Jeg e et meget moalsk menneske, så det va fofædeligt fo mig at skylde penge. Det betød så bae, at jeg måtte abejde endnu mee fo at ette op på skaden. Gafisk uddannelse og job Abejdet på Jyllands-Posten inteesseede Connie Emdal. Faktisk blev hun så inteesseet i hele teknikken bag avispoduktion, at hun valgte at uddanne sig til litogaf med montage som speciale. Føst et basiså på EFG Gafisk i Åhus og de næste te å stod Connie i læe på et bogtykkei i Åhus. He blev hun ansat, da hun stod med svende bevet i hånden. Jeg va igtig glad fo abejdet og syntes på mange måde, at jeg havde fundet den helt igtige metie. Mine kaaktee va gode, og jeg fik en flot udtalelse. Men jeg ha uden tvivl væet syg på det tidspunkt. Mine stess-symptome va de jo stadig. Jeg fik ofte voldsom hjetebanken og va bange fo at falde om. Utilegnelig chef Desvæe va min chef meget koleisk og utilegnelig. Pludselig kunne han svine en ansat til og puffe til vedkommende. Og han va ekspet i at finde fejl. Jeg tude fo eksempel helle ikke at sige nej, hvis han bad mig om oveabejde også selvom jeg havde små bøn dehjemme. Min egen fa va meget domineende, og det ha altid væet kæft, tit og etning i mit bandomshjem. Så jeg ha en latent angst fo den type mænd og oplevede også, at jeg blev pemanent bange fo at blive ovefuset af min chef. Jeg begyndte at dobbelttjekke mit abejde af fygt fo at lave en fejl. I et aseianfald åbte han mig en dag ind i hovedet: Du e ikke dine penge væd! Jeg va fuldstændig lammet og chokeet. Og så kom tanken: Måske ha han et. Måske e jeg ikke noget væd? get socialt liv ud ove skolen og min familie. De va noget, de va gået i stykke inden i mig. Fuldstændig. Jeg kunne pludselig ikke huske de mest basale ting, og mit blodtyk va fo højt. Jeg va bændt ud. Kommunen sendte Connie Emdal på et kusus, som skulle hjælpe hende tilbage til abejdsmakedet. Kusistene skulle blandt andet læe at ejse sig op i en fosamling og læe at sælge sig selv til en abejdsgive. He blev jeg kla ove, hvo galt det va fat med mig. Jeg kunne ikke stå og fotælle, at jeg va god til noget. Jeg følte mig fuldstændig tvæet ud. Jeg va bae fygteligt ulykkelig og kunne ikke holde sty på mine tanke. Dåben, de fik bægeet til at flyde ove Connie Emdals foælde va på det tidspunkt så gamle, at dees viksomhed skulle afvikles. Connie hjalp, som hun altid ha gjot, også selvom hun va ved at kollapse. Det va fuldstændig uoveskueligt at pakke en kæmpe viksomhed ned og deefte dees pivate bolig. Unde nedpakningen fandt min mo ud af, at hun ville skilles fa min fa, og de flyttede i hve dees bolig. Jeg måtte mægle mellem dem, som jeg også ha gjot som ban, og min fa endte med at gå helt ned med flaget. Det blev mig, de fosøgte at hjælpe ham. Og det viste sig, at han va meget alvolig syg. He spang filmen. Connie Emdals essouce va bugt op. Hun va selv syg og havde gennem mange å negligeet sine egne behov. Koppen og psyken kunne ikke mee. En dag folod jeg mit hus. Min mand og mine to bøn va ikke hjemme. Det va som om, jeg va i tance. Det hele va meget uvikeligt. Men en ting va kla fo mig jeg skulle have hjælp. Nu! Jeg hoppede på et tog og en bus, som fotsatte ud til Psykiatisk Hospital i Risskov. Jeg henvendte mig på ambulatoiet og blev eftefølgende indlagt. Og det e jeg dybt taknemlig fo. Jeg fik igtig god hjælp gennem halvanden måned. Og o. Ikke mindst o, som jeg havde voldsomt bug fo. Tilbage på abejdsmakedet I dag e Connie Emdal tilbage på abejdsmakedet. Denne gang i et fleksjob som seviceassistent. Mit liv ha ændet sig meget, og jeg skal hele tiden passe på med hensyn til stess og fo mange opgave. Det ligge lige unde ovefladen og lue. Jeg e glad fo at væe ude blandt ande menneske og glad fo at møde ande stessamte, som ved hvad det handle om. Va jeg ikke blevet ansat i et fleksjob, så va jeg aldig vendt tilbage til abejdsmakedet det to jeg simpelthen ikke. Gafik af Connie Emdal Jeg skal hele tiden passe på med hensyn til stess og fo mange opgave. Det ligge lige unde ovefladen og lue. 18 Fleksicuity n Fleksicuity n

11 odblind Rose Poulty hjælpe sine odblinde ansatte Slagteiet Rose Poulty i Vindeup give it-hjælp til sine læsesvage medabejdee OG danskundevisning til samtlige ansatte. Tekst: Mikael Hasle Foto: Mikael Hasle og Rose Poulty Målguppen holdt sig væk fa sceeningen. En bemækning fa en af nydanskene fik dog Bente Jæge til at indse, at det ikke va gjot med blot at undevise denne guppe i dansk: Han fotalte nemlig, at han hve uge sad og læste Ugens Pip op fo nogle af sine danske kollege, som ikke selv kunne læse. Defo ivæksatte Rose Poulty i samabejde med essoucenetvæket Net Fjekæslagteiet Rose Poulty i Vindeup gå foan i et fosøg på at hjælpe medabejdee med læse- og stavevanskelighede. Viksomheden ha netop investeet i et it-hjælpepogam fa Huset Ventue til en ække medabejdee, de nu skal uddannes i at buge det. Nå man abejde på et fjekæslagtei skal man gennemgå et hygiejnekusus og nå man abejde på en modene viksomhed, e de meget skiftlig infomation og kommunikation, man skal sætte sig ind i hve dag. På Rose Poulty i Vindeup voldte alt dette besvæ fo de nydanske ansatte, og viksomhedens uddannelsesudvalg satte defo gang i danskundevisning unde FVU-odningen (Fobeedende voksenundevisning). Ifølge Rose Poultys pesonalechef, Bente Jæge, havde guppen stot udbytte af undevisningen og blev meget bede ustet til at følge med på viksomhedens infoskæme og i nyhedsbevet Ugens Pip. Højtlæsning Bente Jæge, pesonalechef 20 Fleksicuity n Fleksicuity n

12 odblind vækslokomotivet en fivillig sceening af alle ansatte fo deigennem at danne sig et indtyk af, i hvo høj gad læse- og stavepobleme va udbedt i viksomheden. Ambassadøe Man sceenede 400 ansatte, men de va et poblem: Målguppen holdt sig væk fa sceeningen. Viksomheden besluttede defo at gennemføe FVU-pojektet fo de ansatte, som den fivillige sceening havde Fo at nå også denne guppe tog Rose Poulty på foanledning af Netvækslokomotivet - kontakt med Cente fo Livsnavigation fo at høe om dees tilbud til voksne med læse- og stavepobleme, og efte en demonstation af centeets løsninge besluttede Rose Poulty at ivæksætte et pilotpojekt. De udvælges te til fie små hold, som - i abejdstiden og på viksomheden - skal have undevisning i at buge det kompenseende it-pogam Cdfundet fo deefte at lade dem væe en slags ambassadøe ove fo kollegene. Gennem hele denne poces ha man eftehånden fået mange gennem FVU-foløbet. Men man ha også opdaget en sto guppe ansatte, som intet elle næsten intet få ud af undevisningen: de ansatte med svæe læse-/stavepobleme, som skønsmæssigt udgø 10 pocent af de omking 800 ansatte. Cente fo Livsnavigation Od. I følge Cente fo Livsnavigations lede, Skippe Hagde, skal pilotpojektet blandt andet vise, hvo hutigt intoduktionen af Cd-Od kan gennemføes. Nå pilotpojektet e gennemføt skal en eftefølgende evalueing vise vejen fo Rose Poultys fotsatte abejde med læse- og stavehandicappede. It-baseet undevisning Sideløbende med Cente fo Livsnavigations pojekt afvikle essoucecenteet Flexika et andet pilotpojekt. Rose Poulty ha stillet fem fivillige ansatte med svæe læse- og stavevanskelighede til ådighed fo udabejdelsen af decideet it-baseet undevisning. Tanken e, at målguppen på denne måde skal kunne gennemføe en modulopbygget undevisning i dees eget tempo og efte dees eget pesonlige behov, og at de også kan blive afklaet i fohold til dees konkete jobfunktione. Win/win-situation Ifølge pesonalechef Bente Jæge blive udbyttet af udviklingspojektene en win/ win-situation. Viksomheden hæve vidensniveauet blandt medabejdene og mindske fejlpocenten, medabejdene få øgede kompetence både i abejdet og pivat og de føle sig i langt højee gad som en del af et fællesskab. Pojektet kan defo væe med til at nedbyde både faglige og sociale baiee. Medabejdene få øgede kompetence både i abejdet og pivat og de føle sig i langt højee gad som en del af et fællesskab. 22 Fleksicuity n Fleksicuity n

13 odblind Om aftenen sidde jeg og skive histoie Jo flee succeshistoie, jo flee få vi fat i Jeg e begyndt at gå til dansk på VUC inde i Holstebo. Et spogkusus og et computepogam åbnede en ny veden fo Michael Pedesen. Fo fællestillidsepæsentanten på Rose Poulty, Geda Jensen, e det vigtigt, at få fat i alle ansatte med læse-/stavepobleme. Michael Pedesen M Tekst og foto: Mikael Hasle ichael Pedesen e ufaglæt poduktionsmedabejde på Rose Poulty. Han ha stoe pobleme med at læse og skive, og han e demed i målguppen fo den spog-sceening, som viksomheden ha gennemføt. Jobbet kæve, at man kan læse På Rose Poulty abejde Michael Pedesen med at mainee kyllingestykke og fo at gøe det, e det en sto fodel at kunne læse. Jeg abejde ud fa ecepte, som skal oveholdes nøje og nå de komme en ny, e jeg lidt på den, hvis de ikke lige e en kollega, som kan fotælle mig, hvad de stå, fotælle Michael. Jeg vidste godt, at jeg e odblind Jeg vidste godt, at jeg e odblind. Det blev opdaget alleede, da jeg gik i folkeskolen. Defo kom jeg på en efteskole fo odblinde, men jeg fik aldig igtigt fat i det med at læse og skive, fotælle Michael til Fleksicuity. Defo ha Michael i hele sit voksenliv abejdet som ufaglæt, og fø han kom til Rose Poulty fo fie å siden, abejdede han som tæindustiabejde, iso latø og medhjælpe på en slamsuge alt sammen job som ikke kæve læse- elle stavekundskabe. Meldte sig fivilligt Da jeg så høte om det nye pojekt fo medabejdee med læsepobleme, meldte jeg mig fivilligt. Og så begyndte jeg på kuset som en af de føste, sige Michael Pedesen. På læsetæningskuset, som fandt sted i abejdstiden, fik alle deltagee udleveet hjælpepogammet CD-Od og så begyndte de at ske noget fo Michael: Det pogam e bae kanon, jeg buge det simpelthen hve dag, sige han. I løbet af de te-fie månede på læsetæningskuset fik deltagene en gundig indføing i at buge CD- Od de læte altså ikke at læse, men at buge det digitale hjælpemiddel. Blod på tanden Fo Michael Pedesen åbnede de sig en ny veden og han fik vikelig blod på tanden. Jeg fandt ud af, at jeg kan meget mee, end jeg toede, så jeg e begyndt at gå til dansk på VUC inde i Holstebo, fotælle han. Nu e det meget lettee at følge med, og vi få fo eksempel pæsenteet nogle billedfoløb, som vi skal sætte sammen til en histoie. Så nu sidde jeg hve aften dehjemme og skive histoie, slutte Michael og vende tilbage til maineingen. G Tekst og foto: Mikael Hasle eda Jensen ha væet fællestillidsepæsentant fo de ufaglæte på Rose Poulty siden 1992 og som medlem af viksomhedens uddannelsesudvalg va hun med til at vedtage det stoe pojekt med læse-/staveundevisning og hjælpemidle til viksomhedens ansatte. Nye maskine viste behovet I den tid jeg ha væet he på viksomheden, ha vi fået mee og mee ny teknik og nye maskine, og de viste sig pobleme fo mange af kollegene med at læse manuale og sætte sig ind i det nye. Nogle af dem stod fem og fotalte om det, og det va med til at sætte gang i voes pojekt, fotælle Geda Jensen til Fleksicuity. Uddannelsesudvalget abejdede også med en poblematik om, at alle skal tale dansk på abejdspladsen hvilket kan væe svæt at gennemføe, nå de e mee end 30 nationalitete ansat. Isæ pigene va tilbageholdende. Det va langtfa alle, de va kla til at stå fem og melde sig til læse-/stavetæning, og isæ pigene va tilbageholdende, sige Geda, og vi ha stadig ikke fået fat i alle. Men vi kan ykke nogen, nå ande stå fem og jo flee succeshistoie, de blive fotalt, jo flee få vi fat i. Det føste hold va fivillige, og dees succes va helt sikket med til at lokke ande ud af busken. Fagfoeningen hjalp Fo Geda Jensen va det vigtigt, at de ansattes fagfoening, 3F, også va medvikende i pojektet: 3F hjalp Rose Poulty med efusionsbestemmelsene i lovgivningen om voksenuddannelse, fotælle hun og fotsætte, og vi fik også fagfoeningens uddannelseskonsulent til at holde et møde med pesonalet, hvo han fotalte om det nye pojekt. Geda fotælle også, at hendes aktive medviken va med til at udvikle hende som menneske: Jeg fik godt nok abejdet gundigt med mine ovetalelsesevne, sige hun. Uddannelse i abejdstiden Uddannelsesudvalget ha skuet læse-/stavetæningen sådan sammen, at den foegå i abejdstiden med fuld løn fo deltagene. Geda Jensen fotælle: Kusene køe unde FVU-odningen (Fobeedende voksenundevisning), og det betyde, at Rose Poulty få tilskud til lønnen fo deltagene. Defo e udgiften fo viksomheden noget minde, og lønnen e også med til at motivee de ansatte til at melde sig til de to gange te time om ugen, som kusene køe. Geda Jensen Dees succes va helt sikket med til at lokke ande ud af busken. 24 Fleksicuity n Fleksicuity n

14 odblind Sådan hjælpe du medabejdee med læse-/skivepobleme Bede nævæ i kampen mod sygefavæet Næsten en million voksne danskee ha svæt ved at læse og skive. Ofte ved abejdsgivene ikke, hvilke medabejdee det deje sig om, og mange medabejdee gemme dees pobleme af vejen. Tekst: Jakob Rom Johansen, S kommnikationsmedabejde, CABI tadig flee ufaglæte job folade landet, og defo e det vigtigt, at medabejdene i danske viksomhede blive opdateet med ny viden. CABI Cente fo Aktiv BeskæftigelsesIndsats ha lavet en temaside, som hjælpe viksomhede til at sætte fokus på kompetenceudvikling fo alle også medabejdee med læse/skivepobleme, spogpobleme elle andet. He gode åd: Undesøg, hvem de ha pobleme. Gennem individuel kompetence vudeing blive den enkelte medabejdes kvalitete og behov afdækket. Se mee på Skab åbenhed og tillid om f.eks. læse-/ skivevanskelighede på abejdspladsen. Fotæl de gode histoie om medabejdee, som ha fået hul på dees læse-/ skivepobleme ved at deltage i et kusus. Gode histoie kan også buges om ande pobleme. Bug sidemandsoplæing. Lad en efaen medabejde om at læe nye op. Bug it-hjælpemidle. De findes f.eks. computepogamme, som kan læse tekste op. Se meget mee på dk, elle www. odbasen.dk Skæ ned på teksten og gø viksomhedens infomation tilgængelig på anden vis. Bug billede, video og lyd. Voksne ove 18 å med læse-/skivepobleme kan deltage i Fobeedende Voksenundevisning (FVU). Det e gatis. Se mee på Voksne ove 18 å kan også deltage i Almen Voksenuddannelse (AVU) Se meget mee på kompetenceudviklingfoalle. Fie esbjegensiske engøingsfimae begyndte i august på en ledeuddannelse, som skal hjælpe dem til at få sygefavæet ned gennem fokus på nævæ i dagligdagen. Ledene mene selv, at kuset ha haft sto vædi fo dem. LINKS: Tekst: Jakob Rom Johansen, B kommnikationsmedabejde, CABI ede kommunikation, væktøje til at tage den svæe samtale og fokus på nævæ i hvedagen. Det e ingediensene på et sygefavæskusus, som netop nu køe fo ledee i fie esbjegensiske engøingsviksomhede. Doit Kistiansen e en af otte engøingsledee fa Esbjegs Kommunale Rengøing, som ha væet på kusus, og hun e ikke i tvivl om, at kuset ha væet godt givet ud fo hendes abejdsplads. Det e igtig godt, at vi e otte ledee, de ha fået den samme undevisning. Det ha givet os nogle igtig gode metode til at tage den svæe samtale, som vi øve os i at buge gennem ollespil. Det e igtig godt fo både lede og medabejde, og det hjælpe os til at få mee fokus på nævæ i dagligdagen, sige hun. Ledeen e nøglen Rengøingsbanchen ha et elativt højt sygefavæ, og defo e de god gund til at gøe noget ved det. Fouden den kommunale engøing tog te pivate engøingsviksomhede udfodingen op, og sendte ledee på seks månedes uddannelse, fo ledeen e ofte nøglen til et lavee sygefavæ. Og Doit Kistiansen se det som en fodel, at de både e offentlige og pivate viksomhede epæsenteet. De e foskel på, hvodan vi gø tingene, og defo e det godt, at vi kan udveksle efainge. Vi e åbne og ælige ove fo hinanden på holdet, og det betyde meget fo, at vi kan få en god snak om, hvodan det køe på abejdspladsen, sige Doit Kistiansen. Jens Jøgen Bjeg, konsulent fo Det Lokale Beskæftigelsesåd fo Esbjeg og Fanø, e meget glad fo kuset, og han opleve også, at kusistene få meget ud af undevisningen. Tal åbent om sygefavæet Vi se en flok menneske, som vikelig e gået til det he med et stot engagement, og alle ha vikelig flyttet sig, sige Jens Jøgen Bjeg. En del af kuset handle om, hvodan man kan sætte sygefavæsabejdet i faste amme, og hvodan man som lede og medabejde kan tale om sygefavæ og sammen finde løsninge. Og netop det løsningsoienteede aspekt e en af hjønestenene ved kuset. Nogle ha måske en tendens til hutigt at skide til fyinge, nå det komme til sygdom, men kuset ha hjulpet dem til at få øjnene op fo, at det også koste noget, nå man fye og skal læe nye medabejdee op. Kusistene få en helt anden kommunikation om sygefavæ, og vi ha fået adskillige tilbagemeldinge om, at det vike i paksis, sige Jens Jøgen Bjeg. Esbjeg Kommune oplevede således i oktobe et dyk i sygefavæet på engøingsomådet, men det e svæt at sige, om det alene skyldes kuset. Gundig efteuddannelse Uddannelsen e et kususkoncept, som kan skæddesys til den enkelte viksomhed og e udviklet af Cente fo Aktiv Beskæftigelses Indsats (CABI) fo Abejdstilsynet. Uddannelsen give ledene en sædeles paksisnæ og gundig efteuddannelse i, hvodan de håndtee sygefavæ i dees dagligdag. De læe, hvodan de i det daglige få fokus på nævæ, og tage hånd om det favæ, de altid vil væe de, sige Camilla Høholt Smith, CABI s temalede fo sygefavæ og undevise på uddannelsen. Kuset fo de fie engøingsviksomhede fotsætte indtil janua. Heefte vil Det Lokale Beskæftigelsesåd ifølge Jens Jøgen Bjeg undesøge, om kuset kan tilbydes ande fagguppe med fohøjet sygefavæ. 26 Fleksicuity n Fleksicuity n

15 Hutigt, håndholdt og effektivt Jammebugt Kommune følge sine ny-syge bogee usædvanligt tæt. Sygemeldte hentes lynhutigt ind til et kususfoløb, de dels give dem et vigtigt netvæk, og dels give kommunen mulighed fo at hjælpe den enkelte bedst muligt. Alleede efte højst fem uges sygdom indkaldes de ny-syge til et intoduktionsmøde. DTekst og fotos: Kjeld Søndegaad og Claus Omslev et kan væe slemt nok at blive belastet med en sygdom. Endnu væe kan det blive, hvis foløbet blive langvaigt. Langvaig sygdom kan gøe det væsentligt svæee fo den enkelte at vende tilbage til abejdsmakedet. Defo holde Beskæftigelsesministeiet et vågent øje med de sygemeldte. Og også kommunene e kla ove poblemet. I Jammebugt Kommune tage man meget hutigt fat i de ny-syge fo at undgå, at de blive ydeligee maginaliseede en løsningsmodel, de bedst kan beskives som hutig, håndholdt og effektiv. Modellen indebæe en lynhutig opfølgning kot efte sygemeldingen, støtte og undevisning undevejs uden pause, kontakt til et netvæk af pofessionelle og ande medsyge og med en høj gad af tilfedshed hos deltagene. Te uges kususfoløb Alleede efte højst fem uges sygdom indkaldes de ny-syge til et intoduktionsmøde i Jobbutikken i Bovst. Ugen efte state bogeen på et te-uges kususfoløb bestående af ti times kusus om ugen. På kuset e de faste oplægsdage onsdag og tosdag, hvo den ny-syge få viden om blandt andet ettighede og pligte i fohold til at få sygedagpenge. Deltagene få også oplysninge om vedkommendes situation i a-kasse og fagfoening, om jobsøgning, om stesshåndteing, og kommunens handicapkonsulent fotælle om mulighedene fo kommunal hjælp i fohold til vaige funktionsnedsættelse. Netvæk De e løbende indtag på kusene, og hve tisdag state et nyt hold. Defo e de hele tiden te hold i gang. Hvet hold ha dees egen holdlede, kusistene kan henvende sig til, føe samtale med og få hjælp hos til fo eksempel abejdet med essoucepofilen. Holdene følge den samme undevisning og komme i kontakt med hinanden, og netop det netvæk som kusene give e måske det allevigtigste. Dels det pofessionelle netvæk af undevisee, men lige så vigtigt e det netvæk af ligestillede, som holdet give mulighed fo. Oplevelsen af ikke at væe alene i veden e oveodentligt vigtig i en kitisk livssituation. Oplevelsen af ikke at væe alene i veden e oveodentligt vigtig Ved afslutningen af dette foløb lave en medabejde fa Jammebugt Kommune en kot pesonbeskivelse, som med sygemeldtes viden sendes til sagsbehandleen, som alleede mandag i ugen efte foløbet ha sygemeldte til samtale omking en umiddelba fotsættelse af et aktivt foløb. 28 Fleksicuity n Fleksicuity n