Samfundsfag Politik & Administration

Transkript

1 AKTIVITETSKATALOG FORÅRET 2008 Samfundsfag Politik & Administration Aalborg Universitet

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: Side Meddelelser fra studienævnet semester: Kursusplan Introduktion til 4. semester Modul 6: Moderne politikbegreber og politikanalyser Blok I Politisk teori Blok II Politisk teori og EU Blok III - Politisk sociologi og kommunikation Modul 5: Metode 3 - kvalitative metoder Litteratursøgningskursus semester: Kursusplan Modul 10A - Forvaltningsret Modul 10B - Offentlig budgetlægning og økonomistyring semester: - Seminar 7: Organisation og forvaltning II Seminar 8: Policyanalyse II Seminar 9: Politisk kommunikation II...61 Ret til ændringer forbeholdes!

4

5 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet VELKOMMEN TIL FORÅRSSEMESTERET 2008 Meddelelser fra studienævnet SEKRETÆRER TILKNYTTET UDDANNELSEN Bacheloruddannelserne i Politik & Administration og Samfundsfag: Maja Sønderby Neve, Fibigerstræde 3, rum 90. Telefonnr neve@socsci.aau.dk BA-uddannelsens hjemmeside: Kandidatuddannelserne i Politik & Administration og Samfundsfag: Elise Vinther, Fibigerstræde 3, rum 72. Telefonnr vinther@socsci.aau.dk Kandidatuddannelsernes hjemmeside: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag: Ann Skov Elten, Fibigerstræde 3, rum 92. Telefonnr annskov@socsci.aau.dk SN s hjemmeside: Sekretær på Politik & Administration og Samfundsfag: Bente Korsgaard, Fibigerstræde 3, rum 66. Telefonnr bentek@socsci.aau.dk Studieleder: Lene Dalsgaard, Fibigerstræde 3, rum 94, Telefonnr lenedals@socsci.aau.dk Kontortid: Tirsdag kl & torsdag kl Decentral studievejledning: Studievejledningen for Politik & Administration og Samfundsfag, Fibigerstræde 3, rum 68. Telefonnr admsamf-studvejl@socsci.aau.dk 3

6 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet Studievejledere: Tanja Biener Træffetid: Tirsdage, kl Mona Buss Andersen (tiltrådt ) Træffetid: Torsdage, kl INTERNETADRESSE Du finder uddannelsens hjemmeside på adressen: Studienævnet har også en hjemmeside, som primært henvender sig til lærere og elever i gymnasierne, den finder du på: eller Studievejledningens hjemmeside: DE SEMESTERANSVARLIGE LÆRERE/KOORDINATORER BA-4. semester: Sanne Lund Clement BA-6. semester: Per H. Jensen OB: Pol. & Adm.: Christian Albrekt Larsen OB: Pol. & Adm. specialer: Lene Dalsgaard OB: Samfundsfag - specialer: Birte Siim VEJLEDERFORDELING Vejlederfordelingen på de forskellige semestre foregår på forskellige tidspunkter, se på semesterets hjemmeside. VEJLEDNINGSNORMER Indv. studerende 2 pers. grupper 3-4 pers. grupper 5-6 pers. grupper 3. semester semester 10 timer 20 timer 40 timer 50 timer 5. semester semester 10 timer 20 timer 40 timer 50 timer 7. semester (projekter) 7. semester (seminaropgaver) 8. semester (projekter) 8. semester (seminaropgaver) 9. semester (projekter) 9. semester (seminaropgaver) Praktik 10 ECTS Praktik 20 ECTS Praktik 30 ECTS 15 timer 8 timer 15 timer 8 timer 15 timer 8 timer 5 timer 10 timer 15 timer 30 timer 16 timer 30 timer 16 timer 30 timer 16 timer _ 45 timer 24 timer 45 timer 24 timer 45 timer 24 timer Specialer - (Politik & 25 timer 40 timer 50 timer - Administration og Samfundsfag)

7 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet Den tid, der kan anvendes til vejledning, er mindre end ovennævnte tal, da der skal fratrækkes timer til ekstern evaluering. STUDENTERREJSEBEVILLING Der kan søges om rejsebevilling/tilskud til rejser i forbindelse med projektarbejdet. Studienævnet bevilger kun penge til billigste rejse. Der bevilges ikke penge til ophold, seminarer m.v. Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af rejseformål og rejseomkostninger. Ansøgningen skal godkendes af vejleder i form af en kort anbefaling af rejsen på selve ansøgningen. Du finder ansøgningsskemaet på studienævnets hjemmeside på denne adresse: Ansøgningen skal være påført navn, gruppenr., semester og uddannelse (gruppenr. er ikke nok!) Efter ansøgningsfristens udløb vil den blive behandlet af studieleder Lene Dalsgaard og næstformanden i studienævnet. Ansøgningen sendes til studienævnet v/ann Skov Elten, Fib. 3. Frist for aflevering af rejseansøgningen er mandag, den 10. marts. Dog er fristen for 4. semester onsdag den 9. april. Se gældende regler på: Specialestuderende med udenlandske studieophold mellem 2-4 uger kan også søge støtte fra Internationalt Udvalg, se kriterierne for støtte hos din studiesekretær eller på Internationalt kontor - se GÆSTEFORELÆSNINGER Forslag om gæsteforelæsninger indsamles og sendes af den semesteransvarlige lærer til studienævnet senest den 3. marts. Se studienævnets hjemmeside på: TILMELDING TIL KANDIDATUDDANNELSERNE Tilmeldingsfristen på samf. er den 22. april Sekretærerne sørger for udmelding til jer, når datoen nærmer sig. Skemaerne finder du på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: 5

8 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet TILMELDING TIL GYMNASIETILVALGSFAG FOR SAMFUNDSFAGS- STUDERENDE I løbet af 4. semester skal de studerende, som læser samfundsfag tilmelde sig et gymnasietilvalgsfag. Tilmeldingsfristen er den 22. april Sekretærerne sørger for udmelding til jer, når datoen nærmer sig. Skemaerne finder du på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: SEMINARTILMELDING PÅ POLITIK & ADMINISTRATION Studerende på 6. semester, som skal læse Politik & Administration skal være opmærksomme på, at de medio maj skal vælge seminarer på den kandidatuddannelse i Politik & Administration. Så snart studienævnet har besluttet, hvilke seminarer der udbydes vil der foreligge tilmeldingsskemaer. OPLYSNINGER VEDR. EKSAMEN Eksamenstil-/afmelding Tilmeldingsperioden for sommereksamen er: 1. februar-15. marts. Tilmeldingsperioden for vintereksamen er: 15. september-31. oktober. I skal til- og afmelde jer via STADS selvbetjeningssystem på adressen: Se desuden brev af fra dekan Allan Næs Gjerding vedr. eksamensprocedurer: Vær opmærksom på, at tilmelding til re- og sygeeksamen skal foregå via STADS. Bemærk, at rettidig afmelding af eksamen er 3 hverdage inden kl før opgave-/projektaflevering eller før planlagt eksamen. Gruppeprøver er afskaffet I henhold til den nye eksamensbekendtgørelse afholdes der ikke gruppeprøver efter den 1. september Ny karakterskala Den nye karakterskala 7-trinsskalaen trådte i kraft pr

9 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet ANSØGNING OM PRAKTIKOPHOLD/STUDIEOPHOLD I UDLANDET For studerende, der skal i praktik/på studieophold i efteråret 2008 skal ansøgningen afleveres til studienævnet senest den 31. maj. Ansøgningsskema m.m. finder du her: DEN LILLE GRØNNE I studienævnets pjece Den lille grønne findes gode råd om problemformulering og hvilke krav der stilles til et projekt. Endvidere finder man studienævnets retningslinier for semesterevalueringer, herunder nedsættelse af forretningsudvalg på semestrene. Du kan også finde oplysninger om, hvordan du forholder dig, hvis der opstår problemer i samarbejdet mellem projektgruppe og vejleder (s. 37). Du finder Den lille grønne her: RETNINGSLINIER FOR KLAGER OVER EKSAMEN Se: RETNINGSLINIER FOR PROJEKTGRUPPERS EKSTERNE KONTAKTER STUDIENÆVNETS MEDLEMMER Lene Dalsgaard - studieleder Jørgen Stamhus Bente Bjørnholt Christian Albrekt Larsen Studerende: Kasper Strandvig Jørgensen Niels Ydemann Hansen Michael Frøslev Alsbjerg Katrine Jacobsen Hasager Tanja Biener og Mona Buss Andersen, decentrale studievejledere (observatører). RETNINGSLINIER FOR RESERVATION AF GRUPPERUM I FIB. 3 Da der desværre ikke er mulighed for at få sit eget grupperum er der opsat en bookingtavle overfor rum 72/74 i Fib. 3, hvor I har mulighed for at reservere et grupperum. Studienævnet har besluttet at følgende retningslinier for reservation er gældende: 1) Sekretærerne reserverer på forhånd grupperum til diverse øvelser til kurserne. 7

10 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet 2) I kan reservere 14 dage frem og max. for 2 hele eller 3 halve dage om ugen. Booking-tidsrum: og (Ved fremmøde senere end ½ time efter den tid rummet er booket fra, mistes råderetten). 3) Efter brug af grupperum, dvs. samme dag, skal I huske af fjerne brikken. Brikken sættes på plads på bookingtavlen. 4) Der vil være en PC'er til rådighed i hvert grupperum. 5) Man må ikke låse døren til grupperummet. Der er mulighed for at låne nøgler til garderobeboksene i rum 38 (ved kopimaskinen), hvis man har brug for at opbevare bøger m.m. Nøglen kan ved semesterstart lånes hos Bente Korsgaard, rum 66. Ved semesterafslutning SKAL boksene tømmes og nøglerne afleveres til Bente Korsgaard. Med ovennævnte deleordning af grupperum er det meget vigtigt, at alle husker at rydde op efter sig, samt lukke døre og vinduer inden rummet forlades. Det skal desuden indskærpes, at der er RYGNING FORBUDT i AAU s bygninger. S.T.A.S.I. DEN STUDENTERSOCIALE FORENING PÅ UDDANNELSEN S.T.A.S.I. s hjemmeside finder du på: Med venlig hilsen p.s.v. Ann Skov Elten 8

11 BA Politik & Administration og Samfundsfag Kursusplan: 4. semester Uge 5 Fredag den 1. februar Kl Introduktion Aud. A Fredag den 1. februar Kl Brush-up forelæsning Aud. A Fredag den 1. februar Eksamenstilmelding via STADS Uge 6 Mandag den 4. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 1 Aud. A Mandag den 4. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 2 Aud. A Onsdag den 6. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 3 Aud. A Onsdag den 6. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 4 Aud. A Fredag den 8. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 5 Aud. A Uge 7 Mandag den 11. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 6 Aud. A Onsdag den 13. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 7 Aud. A Fredag den 15. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 8 Aud. A Uge 8 Tirsdag den 19. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 9 Aud. A Tirsdag den 19. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 10 Aud. A Torsdag den 21. februar Kl Modul 6: Blok I lek. 11 Aud. A Fredag den 22. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 1 Aud. A Fredag den 22. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 2 Aud. A Uge 9 Mandag den 25. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 3 Aud. A Mandag den 25. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 4 Aud. A Tirsdag den 26. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 5 Aud. A Tirsdag den 26. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 6 Aud. A Onsdag den 27. februar Kl Modul 6: Blok II lek. 7 Aud. A Fredag den 29. februar Kl Modul 6: Blok III lek 1 Aud. A Uge 10 Mandag den 3. marts Kl Modul 6: Blok III lek. 2 Aud. A Tirsdag den 4. marts Kl Modul 6: Blok III lek. 3 Aud. A Onsdag den 5. marts Kl Modul 6: Blok III lek. 4 Aud. A Torsdag den 6. marts Kl Modul 6: Blok III lek. 5 Aud. A Torsdag den 6. marts Kl Gruppedannelse Fib. 3 Fredag den 7. marts Kl Gruppedannelse Fib. 3 (gruppedannelsesprocessen afsluttes onsdag den 12. marts) Uge 11 Mandag den 10. marts Kl Gruppedannelse Fib. 3 Tirsdag den 11. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 1 Aud. A Tirsdag den 11. marts Kl Informationsmøde vedr. Samfundsfag Fib.3/35 Onsdag den 12. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 2 Aud. A 9

12 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester Onsdag den 12. marts Kl Aflevering af gruppeskema til Maja Neve Fib. 3/90 Torsdag den 13. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 3 Aud. A Fredag den 14. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode lek. 4 Aud. A Fredag den 14. marts Kl Modul 5: Kvalitativ metode - lek. 5 Aud. A Fredag den 14. marts Kl Udlevering af eksamensopgave i Modul 5: Kvalitativ metode Fredag den 14. marts Kl Spørgetime eksamensopgave i Modul 5: Kvalitativ metode Fib. 3/35 Lørdag den 15. marts Sidste frist for eksamenstilmelding via STADS Uge 14 Torsdag den 3. april Kl Litteratursøgningskursus I AUB Fredag den 4. april Kl Litteratursøgningskursus I AUB Fredag den 4. april Kl Litteratursøgningskursus I AUB Uge 15 Problemformulerings- og fremlæggelsesseminar Uge 16 Tirsdag den 15. april Kl Litteratursøgningskursus II AUB Tirsdag den 15. april Kl Litteratursøgningskursus II AUB Onsdag den 16. april Kl Litteratursøgningskursus II AUB Uge 17 Tirsdag den 22. april Sidste frist for tilmelding til valgfag for samfundsfagsstuderende Uge 22 Fredag den 30. maj Kl Modul 6: 4. semesters projekt Aflevering Uge 24, 25 og 26 Mandag den 9. juni mandag den 30. juni Modul 6: 4. semesters projekt Eksamen 10

13 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. Semester har karakter af et Politik-semester, hvor fagkurserne afvikles som en sammenhængende kursusrække omfattende 3 kursusblokke i: Blok I: Moderne politikbegreber og politikteoriske tilgange Blok II: Politikteoretiske perspektiver på EU Blok III: Politisk sociologi og Politisk kommunikation 4. semester I tilknytning til kursusrækken behandles centrale knudepunkter i det politisk institutionelle systems opbygning og udvikling i Danmark (jf. studieordning). Der er her tale om en lille genopfrisker af mere eller mindre kendt stof i form af en kombination af selvlæsning og en indledende brush-up -forelæsning (med spørgsmål til forberedelse og fælles diskussion) om: Den konstitutionelle parlamentariske styringskæde og den levende konstitution set i lyset af kommunal- og kvalitetsreform. Det konkret institutionelle stof har karakter af almen grundviden, som forudsættes bekendt i forbindelse med kursusrækken, og det søges brugt konkret overfor kommunestyret og den aktuelle kvalitetsreform. For nogle vil institutionsstoffet være velbekendt, og de behøver ikke bruge mange ressourcer på en genopfriskning. Andre kan have mere sporadisk kendskab til stoffet med huller som den indledende forelæsning kan være med til at fylde lidt ud, men som ellers kan og bør dækkes gennem selvlæsning. Til den ende anbefales nedenstående litteratur: Anbefalet litteratur til selvlæsning: - Lise Togeby m.fl. (2003): Magt og demokrati i Danmark. Hovedresultater fra Magtudredningen, Århus: Århus universitetsforlag, 405 s. (giver en all-round behandling og opdatering om det danske politiske system i bred forstand anbefales som almen, grundlæggende litteratur i forhold til såvel 4. semester som BA-uddannelsen generelt) - Jørgen Grønnegård Christensen, Peter Munk Christiansen og Marius Ibsen (2006): Politik og forvaltning, 2. udgave, Århus: Academica, 279 s. - Jørgen Grønnegård Christensen (2004): Den offentlige forvaltning. En oversigt. Århus: Institut for Statskundskab, 56 s. - Lene Dalsgaard og Henning Jørgensen: Kvalitet i den offentlige sektor kvalitet af hvad og for hvem? FFF, København, nov Brush-up -lektion: Fredag den 1. februar kl i Aud. A v/henning Jørgensen Den konstitutionelle parlamentariske styringskæde og den levende konstitution + kommunestyret og dets plads og rolle i de samlede styringssystem 11

14 BA Politik & Administration og Samfundsfag MODUL 6: MODERNE POLITIKBEGREBER OG POLITIK-ANALYSER 4. semester Blok I Politisk teori: Kursusblokken, der består af 11 kursusgange, omfatter en gennemgang af centrale klassiske politologiske tilgange samt en række nyere teoretisk-analytiske tilgange og genstandsfelter inden for studiet af politik. Som gennemgående litteratur anvendes D. Marsh and G. Stoker (eds.): Theory and Methods in Political Science (Second Edition), Palgrave MacMillan, London, Hertil kommer en række artikler og boguddrag samlet i kompendium. Begge dele kan købes i Centerboghandlen, Fib. 15. Som optakt til og grundlag for kursusblokken læses Introduction + chap.1, pp i D. Marsh and G. Stoker. Lektion 1: Mandag den 4. februar kl i Aud. A v/ Jørgen Goul Andersen Funktionalisme, systemteori og behavioralisme Funktionalismen i politologien skyldes ambitionen om at tilstræbe generel teori og komparation. Udgangspunktet herfor, mente man, måtte være de funktioner, der blev varetaget i alle politiske systemer. Easton s systemteori havde samme sigte. Og begge var koblet til en adfærds- og procesorienteret tilgang til politik: Behavioralisme, frem for (klassisk) institutionalisme med fokus på de formelle regler. Alle tilgange havde deres storhedstid i 1960'erne, men overlever i modificerede former i moderne politologi - funktionalismen undertiden ubevidst. - funktionalisme og samspillet mellem politik og samfund - Eastons systemteori om politik - afgrænsningen af politik og det politiske system - modellen af det politiske system - Easton og brændpunkter i moderne politologi - behavioralisme som approach - hvad er behavioralisme? - forholdet mellem makroniveau og mikroniveau - behaviouralismens styrker og svagheder - Jens Peter Frølund Thomsen (1997): Moderne Politikbegreber. Introduktion til systemanalyse, marxisme, diskursanalyse. Århus: Systime. pp (kompendium). - Jørgen Goul Andersen (1998ff) Politik og samfund i forandring, bd. 2 Kbh. Forlaget Columbus, pp. 9-15, (kompendium). - D. Marsh & G. Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, ch.2, pp

15 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - Pippa Norris (1999): "Introduction: The Growth of Critical Citizens?", pp i Pippa Norris, ed., Critical Citizens. Global Support for Democratic Governance. Oxford: Oxford University Press. - D. Marsh & G. Stoker (eds.): Theory and Methods in Political Science Introduction + ch.1. pp Jørgen Goul Andersen & Mette Tobiasen (2001). Politisk forbrug og politiske forbrugere. Globalisering og politik i hverdagslivet. Århus: Magtudredningen, pp Lektion 2: Mandag den 4. februar kl i Aud. A v/ Jørgen Goul Andersen Behavioralisme og vælgeradfærd Behavioralismen var en generel approach, men fandt særlig anvendelse i surveybaseret forskning, specielt vælgeradfærd. Vælgeradfærdsforskningen skylder meget til de klassiske amerikanske undersøgelser, hvis approach sammenfattes i den såkaldte Michiganmodel. Heroverfor står forskellige nyere tilgange, der lægger hovedvægt på issues og forholdsvis rationelle vælgere. Mens disse navnlig lægger vægt på de enkelte valg, er det den langsigtede udvikling i den politiske konfliktstruktur, der er i fokus for den makrosociologisk cleavageapproach, som først blev udviklet af Stein Rokkan. Det danske valgprojekt har forsøgt at kombinere en mikro- og makrosociologisk approach. - Vælgeradfærd: Cleavage approach - Vælgeradfærd: Michigan-model og issue voting - Vælgerfornuft og partistrategier - Forskellige antagelser om, hvad der bestemmer adfærd - Ole Borre (1986). "Hvad siger teorien?" (uddrag). i Jørgen Elklit & Ole Tonsgaard (red.), Valg og vælgeradfærd. Århus: Forlaget Politica. pp (kompendium). - Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (2003). "Nye skillelinjer og nye vælgere" (uddrag) i Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (red.): Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Århus: Systime. pp (kompendium). - Samuel Merrill III & Bernard Grofman (1999). A Unified Theory of Voting. Directional and Proximity Spatial Models. Cambridge: Cambridge University Press. pp (kompendium). - Jørgen Goul Andersen (2003). "Farligt farvand: Vælgernes holdninger til velfærdspolitik og skatter" (uddrag) i Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (red.): Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Århus: Systime. pp (kompendium). - Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (red.) (2003): Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Århus: Systime. 13

16 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - Ole Borre (2001): Issue Voting. An Introduction. Århus: Aarhus University Press. - Samuel Merrill III & Bernard Grofman (1999). A Unified Theory of Voting. Directional and Proximity Spatial Models. Cambridge: Cambridge University Press. Lektion 3: Onsdag den 6. februar kl i Aud. A v/ Jørgen Goul Andersen Nyinstitutionalisme: Nyinstitutionelle tilgange, der på forskellig vis sætter fokus på institutioner som vigtige faktorer i det sociale og politiske liv, har fået stor gennemslagskraft inden for politologien gennem de senere år. Med afsæt i den klassiske institutionalisme inden for studiet af politik lægger lektionen hovedvægt på den nyinstitutionelle tilgang, der er formuleret af March og Olsen som kritik af og supplement til de institutions-løse tilgange, der har domineret udviklingen inden for den moderne politologi. Deres institutionsbegreb samt forståelse af politiske aktører og handlingsrationalitet behandles nærmere, og spørgsmålet om forandring af institutioner tages op (kort). March og Olsens sociologiske nyinstitutionalisme relateres afslutningsvis til andre nyinstitutionelle tilgange inden for politologien således den økonomiske Rat.Choiceinstitutionalisme (præsenteret i forbindelse med lektion 5) og den såkaldte historiske institutionalisme. - klassisk og ny institutionalisme - sociologisk nyinstitutionalisme (March/Olsen) - andre nyinstitutionelle tilgange - K. Nielsen (2005): Institutionelle tilgange i samfundsvidenskaberne en introduktion, kap. 1 i K. Nielsen (red.): Institutionel teori. En tværfaglig introduktion. Roskilde Universitetsforlag, pp , (Kompendium) - D. Marsh & G. Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, chap. 4, pp B.Guy Peters (1999): Institutional Theory in Political Science. The New Institutionalism, Pinter, London, chap. 2, pp (kompendium). - P. A. Hall & R. C. R. Taylor (1996): Political Science and the Three New Institutionalisms - pp i Political Studies XLIV. - K. Nielsen (red.): Institutionel teori. En tværfaglig introduktion, Roskilde Universitetsforlag, John L. Campbell (2004): Institutional forandring og globalisering. Akademisk Forlag, København. - B. Guy Peters (1999): Institutional Theory in Political Science. The New Institutionalisms, Pinter, London. - K. Thelen (1999): Historical Institutionalism in Comparative Politics - i The Annual Review of Political Science, vol

17 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - J. G. March and J. P. Olsen (1989): Rediscovering Institutions: The Organizational Basis of Polities. The Free Press. N.Y. - J. G. March & J. P. Olsen: Elaborating the "New Institutionalism, ARENA Working Paper, no. 11, 2005 ( - forthcoming in R.A.W.Rhodes, S.Binder and B.Rockman (eds.): The Oxford Handbook of Political Institutions, Oxford: Oxford University Press - J. G. March & J. P. Olsen: The Logic of Appropriateness, ARENA Working Paper, 04/09 ( - forthcoming in M. Moran, M. Rein and R. E. Goodin (eds.): Oxford Handbook of Public Policy, Oxford: Oxford University Press Lektion 4: Onsdag den 6. februar kl i Aud. A v/ Jørgen Goul Andersen Diskursteori: Den britiske diskursteori, udviklet af Laclau og Mouffe, udgør en af de nyere politikteoretiske tilgange, som har vundet indpas inden for politologien. Tilgangen skriver sig ind i en bredere postmodernistisk og socialkonstruktivistisk strømning inden for samfundsvidenskaberne bredt. I lektionen behandles den socialkonstruktivistiske metodologi som grundlag for en indføring i diskursteorien m.s.h.p. den diskursteoretiske forståelse af politik, diskurser og politiske diskurser. I forlængelse af Laclau og Mouffes diskursteoretiske forståelse præsenteres (i kort form) den kritiske diskursanalyse, som Fairclough står for. Der er her tale om en diskursanalytisk tilgang, der afviger fra Laclau og Mouffes diskursteori, men som kan anvendes som analysemåde i kombination med den diskursteoretiske forståelse. - grundlæggende metodologi: postmodernisme/socialkonstruktivisme - den britiske diskurs- og politikteori (Laclau/Mouffe) - kritisk diskursanalyse (Fairclough) - J. P. Frølund Thomsen (1997): Moderne politikbegreber. Introduktion til systemanalyse, marxisme, diskursanalyse, Systime, kap. 4 og 5, pp (kompendium). - M. Winther Jørgensen og L. Phillips (1999): Diskursanalyse - som teori og metode, Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag, kap. 1, pp (kompendium). - D. Howard (1995): Discourse Theory - chap. 6, pp i D. Marsh & G. Stoker (1995): Theory and Methods in Political Science, MacMillan. (Kompendium). - D. Marsh & G. Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, chap M. Winther Jørgensen og L. Phillips (1999): Diskursanalyse - som teori og metode, Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag. 15

18 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - J. Torfing (1998): Diskursanalysen hos Laclau og Mouffe: Et essay om subjektivitet, politik, samfund og demokrati - i A.Berg-Sørensen og M. Freiberg Greve (red.): Staten, det er - -. Stat og politik - historisk, politologisk og sociologisk, Roskilde Universitetsforlag. - J. Torfing (2003): New Theories of Discourse. Laclau, Mouffe and Zizek, Oxford Blackwell. - C. Jensen (red.) (1997): Ernesto Laclau og Chantal Mouffe: Demokrati og hegemoni, Akademisk Forlag (samling originaltekster) - E. Laclau og C. Mouffe (2002): Det radikale demokrati - diskursteoriens politiske perspektiv, Roskilde Universitetsforlag (samling af originaltekster v. C.Jensen og A.D.Hansen) - A. D. Hansen og K.Sehested (red.): Konstruktive bidrag. Om teori og metode i konstruktivistisk videnskab, Roskilde Universitetsforlag, A. Esmark, C.B.Laustsen og N.Å.Andersen (red.): Socialkonstruktivistiske analysestrategier, Roskilde Universitetsforlag, A. Esmark, C. B. Laustsen og N.Å.Andersense (red.): Poststrukturalistiske analysestrategier, Roskilde Universitetsforlag, S. F. Schram & B. Caterina (eds.) (2006): Making Political Science Matter. Debating Knowledge, Reseach and Method. New York, New York University Press. Lektion 5: Fredag den 8. februar kl i Aud. A v/ Jørgen Goul Andersen Rational Choice Teori Rational choice teori er ligesom marxismen en generel approach med nærmest paradigmatisk status. Den udmærker sig ved at opbygge teori baseret på antagelsen om rationelle aktører og finder anvendelse inden for næsten alle politologiens krinkelkroge. Styrken er den teoretiske skarphed og opbygningen af større deduktive teorisystemer - svagheden er bl.a. grundantagelsernes skrøbelighed og det forhold, at aktørerne selv kan have svært ved at finde ud af, hvad der er rationelt. Selv kritikerne af rational choice teori må medgive, at selve kritikken af rational choice i høj grad er teorigenererende. - varianter af rational choice teori - eksempler på anvendelse: kollektive handlingsdilemmaer, vælgeradfærd, partiadfærd, offentlige udgifter, principal-agent teori mv. - rational choice som nyinstitutionel teori - kritikken af rational choice - D. Marsh & G. Stoker (eds.) Theory and Methods in Political Science. 2002, ch.3, pp P. Nannestad: "Rational Choice of studiet af økonomisk politik". Politica vol.23, pp (Kompendium). - Herbert A. Simon (1985). "Human Nature in Politics". American Political Science Review vol.79, pp (Kompendium). 16

19 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - Mancur Olson (1965): The Logic of Collective Action: Public Goods and the Theory of Groups, Cambridge, Mass: Harvard University Press. - Donald P. Green & Ian Shapiro (1994) Pathologies of Rational Choice Theory. A Critique of Applications in Political Science. New Haven: Yale University Press. - Lars Udehn (1996). The Limits of Public Choice. A Sociological Critique of the Economic Theory of Politics. London: Routledge. - Fritz W.Scharpf (1994). "Games Real Actors Could Play. Positive and Negative Coordination in Embedded Negotiations". Journal of Theoretical Politics vol.6 (1), pp Damgaard, Erik (2003). "Magt mellem principal og agent", pp i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.) På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. - Terry M. Moe (1984). The new economics of organization. American Journal of Political Science, 28(4): Lektion 6: Mandag den 11. februar kl i Aud. A v/ Henning Jørgensen Policy analyse 1 Det hævdes, at politologer har droppet vismandsrollen og har overladt den til økonomerne. Andre mener, at politologernes viden kan inddrages gennem policy analyse. Men hvad er policy analyse, og er det rigtigt, at politologer ikke bruges som eksperter i politiske beslutningsprocesser? Et bud på, hvordan man kan kvalificere policy analysen, er, at den skal være problemorienteret, tværvidenskabelig og normativ. Spørgsmålet er, om policy analyser kan og skal leve op til disse krav. Teoretisk har udgangspunktet for policy analyserne bevæget sig fra forestillinger om, at beslutningsprocesser er og bør være præget af fuld rationalitet til teorier om at beslutninger er præget af anarki og skraldespandsagtige forløb, hvorefter teorier om begrænset rationalitet vandt indpas. Sideløbende er der sket en udvikling mod, at især betydningen af de indledende faser i politikprocessen i form af dagsordensfastsættelse er kommet i centrum. - Er policy analyse svaret på statskundskabens tragedie? - Problemorienteret tværvidenskabelig og normativ policyanalyse - Beslutningsprocesteorier: fra fuld rationalitet, til anarki og skraldespand - Problemdefinition og dagsordensfastsættelse - E. Albæk (forthc.). Policyanalyse, L.B. Kaspersen & J. Loftager, Klassisk og moderne politisk teori, pp S. Winther (1991). Udviklingen i beslutningsprocesteori: en introduktion, Politica 23. årg., nr. 4, pp Sekundærlitteratur: - Sabatier, Paul A. (ed.)(1999). Theories of the Policy Process, Westview Press. 17

20 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - J. Kingdon (1995). Agendas, Alternatives, And Public Policies. New York: Harper Collins College Publishers. Lektion 7: Onsdag den 13. februar kl i Aud. A v./ Henning Jørgensen Policy analyse 2 Policy analysen er i dag præget af et mangfold af tilgange, hvor ikke kun de klassiske beslutningsteorier inddrages, men også ny institutionelle teorier og analyser med fokus på policy netværk er kommet på banen. Samtidig har socialkonstruktivismen også fået indflydelse på dette område med fokus på, hvordan problemer defineres og hvilken betydning argumenter og diskurser har. Spørgsmålet er så, om det er muligt at arbejde eklektisk med inddragelse af mange forskellige teorier, og hvilken betydning det får, om man benytter sig af den ene eller den anden tilgang. Der inddrages tre analyser fra den danske magtudredning, som alle beskæftiger sig med den tredje fase af Arbejdsmarkedsreformen fra Forskelle og ligheder i analyserne ses i sammenhæng med deres teoretiske og metodiske udgangspunkt. - Kampen om argumenterne - Magt og beslutninger - 3 tilgange til forståelsen af Arbejdsmarkedsreformens 3. fase - C. A. Larsen & J. Goul Andersen (2004). Magten på borgen. En analyse af beslutningsprocesser i større politiske reformer, Magtudredningen, Aarhus Universitetsforlag, pp J. Torfing (2004). Det stille sporskifte i velfærdsstaten. En diskursteoretisk beslutningsprocesanalyse, Magtudredningen, Aarhus Universitetsforlag, pp Sekundærlitteratur: - W. Parsons (1995). Public policy. An Introduction to the Theory and Practice of Policy Analysis, Edward Elgar. Lektion 8: Fredag den 15. februar kl i Aud. A v/ Henning Jørgensen Policyanalyse 3: Implementeringsteori Rational choice teori er ligesom marxismen en generel approach med nærmest paradigmatisk status. Den udmærker sig ved at opbygge teori baseret på antagelsen om rationelle aktører og finder anvendelse inden for næsten alle politologiens krinkelkroge. Styrken er den teoretiske skarphed og opbygningen af større deduktive teorisystemer - svagheden er bl.a. grundantagelsernes skrøbelighed og det forhold, at aktørerne selv kan have svært ved at finde ud af, hvad der er rationelt. Selv kritikerne af rational choice teori må medgive, at selve kritikken af rational choice i høj grad er teorigenererende. 18

21 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - Michael Hill og Peter Hupe (2002): Implementering Public Policy, Sage, kap. 3-4, pp (Kompendium) - Bo Rothstein (1998): Just Institutions Matter, Cambridge University Press, kap. 4, p (Kompendium). Lektion 9: Tirsdag den 19. februar kl i Aud. A v/ Jørgen Goul Andersen Magtteori: Elitisme og pluralisme - de mange pluralismer og elitismer (normativ teori, magtteori, statsteori) Er magten fordelt på mange, eller er den koncentreret hos de få? Den diskussion har været i centrum for politologien lige fra dens fødsel og frem til de moderne magtudredninger i de nordiske lande. Men hvordan skal man analysere magten? De klassiske positioner, der blev udviklet i 1960'erne og 1970'erne, har stort set overlevet frem til i dag, hvor vi skal se eksempler på moderne magtanalyser. Korporatisme - pluralisme - lobbyisme vedrører forholdet mellem staten og interesseorgansationer, som grundet pladsmangel også må dækkes af timen her. - klassisk elitisme - kritisk eliteteori (Mills) - klassisk pluralisme (Dahl) - pluralismekritik - neopluralisme - alternative tilgange - Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (2003): "Magtbegrebet i teori og praksis", pp i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.): På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. (kompendium). - Jørgen Goul Andersen (2003): "Magtanalyse af politiske processer: Who Governs, What Governs, How Governance?", pp i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.): På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag (kompendium). - Jacob Torfing (2004). Det stille sporskifte i velfærdsstaten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. pp ; (kompendium). - Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.): På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag Steven Lukes: Power. A Radical View. Houndsmills: Macmillan. - Christian Albrekt Larsen & Jørgen Goul Andersen: Magten på Borgen. Århus: Aarhus Universitetsforlag Lektion 10: Tirsdag den 19. februar kl i Aud. A v/ Jørgen Goul Andersen Marxistisk politik- og statsteori 19

22 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester Neomarxismen havde sin storhedstid i 1970'erne og ind i 1980'erne som reaktion på en politologi, der underprioriterede historien, koblingen mellem samfund og politik, strukturer og institutioner. Den marxistiske kritik har haft stor betydning for nyere politologi, hvor både nyinstitutionalisme og diskursanalyse i høj grad har oprindelse eller har hentet inspiration i marxistisk og post-marxistisk teori. - videnskabsteoretisk grundlag - klassisk marxisme - neomarxisme: - strukturalistisk politikteori (Poulantzas) - nyere marxistisk statsteori (Jessop m.fl.) - den marxistiske arv i politologien - D. Marsh & G. Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, chap. 7, pp J. P. Frølund Thomsen (1997): Moderne politikbegreber. Introduktion til systemanalyse, marxisme, diskursanalyse, Systime, kap. 3, pp (Kompendium). - G. Taylor (1995): Marxism, chap. 13, pp i D.Marsh & G. Stoker: Theory and Methods in Political Science, MacMillan. (Kompendium). - D. Marsh & G. Stoker (eds.) (2002): Theory and Methods in Political Science, chap. 1 - J. Andersen(1998): Nicos Poulantzas: Klasser, stat og magt - i A.Berg- Sørensen og M. Freiberg Greve (red.): Staten, det er - -. Stat og politik - historisk, politologisk og sociologisk, Roskilde Universitetsforlag. - B. Jessop (1998): Nye udviklinger i statsteori - tilgange, stridspunkter og dagsordener - i A. Berg-Sørensen og M. Freiberg Greve (red.): Staten, det er - -. Stat og politik - historisk, politologisk og sociologisk, Roskilde Universitetsforlag. Lektion 11: Torsdag den 21. februar kl i Aud. A v/ Jørgen Goul Andersen Policynetværk og netværksstyring: Policynetværks- og governance -tilgange udgør (sammen med diskursteori og nyinstitutionalisme, som de i et vist omfang trækker på) nogle af de nyere tilgange i studiet af politikdannelse og politisk styring. Policynetværkstilgangen er udviklet og præsenteres i lektionen som alternativ til pluralistiske og korporatistiske forståelser af den måde, politikdannelsen foregår på i forbindelse med den velfærdsstatslige udvikling op gennem det 20. århundrede. I forlængelse heraf behandles governance eller netværksstyring som en tilgang, der videreudvikler policynetværksindsigterne til en ny forståelse af den politiske styring en tilgang, der gør op med traditionelle, statscentrerede og government - orienterede forståelser af politisk styring. 20

23 BA Politik & Administration og Samfundsfag - policynetværk - mellem pluralisme og korporatisme - netværksstyring ( governance ) 4. semester - J. Blom-Hansen og C. Daugbjerg (1999): Staten og de organiserede interesser: En teoretisk introduktion, pp i J.Blom Hansen og C. Daugbjerg (red.): Magtens organisering. Stat og interesseorganisationer i Danmark, Systime. (Kompendium). - R. A. W. Rhodes (1997): Understanding Governance. Policy Network, Governance, Reflexivity and Accountability. Open University Press, Part II, pp (Kompendium). - D. Marsh (ed.) (1998): Comparing Policy Networks, Open University Press. - G. Stoker (1998): Governance as Theory: five propositions - i International Social Science Journal, March J. Pierre (ed.) (1999): Debating Governance, Oxford University Press. - J. Pierre & B. Guy Peters (2000): Governance, Politics and the State, MacMillan. - J. R. Grote & B. Gbikpi (eds.) (2002): Paricipatory Governance. Political and Societal Implications, Leske + Budrich, Opladon - Politica nr. 2, 2004: Temanummer I Netværkenes spiral. - E. Sørensen og J. Torfing: Netværksstyring - fra government til governance, Roskilde Universitetsforlag, 2005 Blok II Politisk teori og EU: For 20 år siden beskæftigede europæiseringsforskerne sig først og fremmest med, om EU ville udvikle sig til en føderalstat eller begrænse sig til mellemstatsligt samarbejde, samt med hvem og hvad der drev udviklingen i den ene eller anden retning. I dag omfatter EU samarbejdet næsten alle politiske områder, og dets politiske processer fletter sig sammen med nationale og transnationale processer. Derfor er det ikke længere muligt at sætte EU-forskningen på én formel. Forskerne beskæftiger sig med stort set alle aspekter af europæiseringen, og der trækkes både på klassiske integrationsteorier og hele arsenalet af teorier fra den politologiske, sociologiske og økonomiske værktøjskasse for at forstå europæiseringen og dens konsekvenser for medlemsregeringer, borgere og omverden. Dette forløb bygger på en allround grundbog, som præsenterer fakta om historie og institutioner, introducerer forskellige teoretiske tilgange til EU og giver indsigt i konkrete politikker og problemstillinger. Den historiske udvikling og den institutionelle arkitektur skal tilegnes gennem selvstudier med mulighed for at stille spørgsmål til stoffet i anden del af første kursusgang. 21

24 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester De resterende kursusgange introducerer til forskellige teoretiske tilgange til EU, medborgerskab, ØMU en, den sociale dimension og til fleksibiliteternes Europa og de danske forbehold. Grundbogen: - Cini, Michelle (ed.)(2007). European Union Politics, Oxford University Press kan købes i Centerboghandlen. Lektion 1: Fredag den 22. februar kl i Aud. A v. Anette Borchorst Introduktion samt EU s historie og institutionelle arkitektur EU er en foranderlig størrelse karakteren af samarbejdet, er genstand for politisk og teoretisk uenighed. I første del af kurset introduceres forskellige forestillinger om EU som overstatsligt fænomen, mellemstatsligt samarbejde, politisk system og multi level governance struktur samt forskellige integrationsbegreber. I sidste del af denne kursusgang besvares spørgsmål om EU s historie og institutionelle arkitektur på baggrund af selvlæsning. - Cini, Michelle (ed.)(2007). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 1, 9, 10, 11 og 12. Lektion 2: Fredag den 22. februar kl i Aud. A v/ Anette Borchorst Klassiske integrationsteorier Sideløbende med EU s tidlige udvikling blev der udviklet meget forskellige bud på hvem og hvad, der bestemmer integrationsprocessens retning og karakter. Disse teorier var præget af markante uenigheder om, hvad EF var og burde udvikle sig til. Debatten og dialogen mellem dem disse positioner har været helt central i europaforskningen. De klassiske integrationsteorier har imidlertid ikke levet op til deres egen ambition om universelle teorier og har heller ikke mulighed for at gøre det. Ikke desto mindre spiller de fortsat en nøglerolle som afsæt for analyser af tempo og retning i EU s udvikling. Forelæsningen introducerer centrale integrationsbegreber og præsenterer neofunktionalismen og den liberale intergovernmentalisme som de centrale integrationsteorier med fokus på deres styrker og svagheder og indbyrdes nøgledebatter. - Cini, Michelle (ed.)(2007). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 5, 6 og 7. 22

25 BA Politik & Administration og Samfundsfag - Eilstrup-Sangiovanni, Mette (ed.) (2006). Debates on European Integration, Palgrave Macmillan, part II, III. 4. semester Lektion 3: Mandag den 25. februar kl i Aud. A v/ Anette Borchorst Nyere politisk teoretiske tilgange til EU I takt med at EU har udviklet sig til et mere og mere forpligtende samarbejde og har fået karakter af et politisk system, har det vist sig, at værktøjer fra politisk teori kan indgå frugtbart som del af det teoretiske afsæt til at forstå EU s politiske processer og institutioner. Disse teorier er udviklet med afsæt i en nationalstatslig kontekst, og de udfordres i mødet med EU og må justeres, hvis de skal forklare EU s unikke karakter. Forelæsningen præsenterer forskellige nyinstitutionelle retninger, multi level governance, netværksteori og social konstruktivisme og giver eksempler på brugen af dem i europaforskningen. - Cini, Michelle (ed.)(2007). European Union Politics, Oxford University Press, kap Wiener, Antje & Thomas Diez (2004). European Integration Theory, Oxford University Press, kap. 5, 6, 7, 8, 9, 10. Lektion 4: Mandag d. 25. februar kl i Aud. A v/ Birte Siim EU, citizenship og menneskerettigheder EU medborgerskab har udviklet sig både som en ny overnational retslig institution med egne regler og normer og det har ligeledes fået betydning som en ny social praksis. EU medborgerskabet har givet borgerne nye rettigheder ved siden af og ovenover deres nationale rettigheder og pligter. Formålet med forelæsningen er at give et overblik over udviklingen af EU medborgerskab som en retlig institution og som en del af EU's politiske system (?Europolity?). Hvad har bragt medborgerskab på EU's politiske dagsorden, hvordan har det udviklet sig og hvilken betydning har det for EU landenes borgere? Den anden del af forelæsningen diskuterer EU-medborgerskab fra et dansk perspektiv. Hvilken betydning har det, at EU-medborgerskab er et af de fire danske forbehold? Hvordan forholder EU medborgerskab sig til det de nationalstaterne og til menneskerettighedssystemet? - Cini, Michelle (ed.)(2007). Citizenship i Michelle Cini, European Union Politics, Oxford University Press, kap. 25 (Kapitlet er optrykt i kompendiet, da det ikke er med i den seneste udgave af grundbogen). 23

26 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - Wind, Malene (2002). Det europæiske medborgerskab, i Thomas Pedersen (red.) (2002)., Europa for Folket. EU og det danske demokrati, Århus: Århus Universitetsforlag, pp Lektion 5: Tirsdag d. 26. februar kl i Aud. A v/ Henrik Plaschke Det indre marked og ØMU en - to tilgange til forståelsen af økonomisk integration Det indre marked og ØMU en er de to største økonomisk politiske projekter, EU har gennemført i henholdsvis 1980erne og 1990erne og frem til i dag. Begge projekter er uafsluttede processer med en ubestemt start og ingen endelig afslutning. Fortolket økonomisk er der tale om ret banale og letforståelige projekter med et vist (diskutabelt) økonomisk rationale. Fortolket i en bredere politisk og politisk-økonomisk ramme bliver det en smule mere indviklet men også mere relevant. - Cini, Michelle (ed.) (2007). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 16 og Klik på FAQ og Texts og Notes on political economy and European Economic Integration. De øvrige links på siden er også relevante. - Madsen, Poul Thøis (2001), Grænser for det indre marked, Forlaget Systime. - Madsen, Poul Thøis & Henrik Plaschke (1998), Den forbudte debat om ØMU en, Forlaget Systime. Lektion 6: Tirsdag d. 26. februar kl i Aud. A v. Hennning Jørgensen Den sociale dimension: Lissabonstrategien og den åbne koordinationsmetode Jacques Delors projekt for en social dimension af det indre marked har fra midten af 1980 erne åbnet for udvikling af en "Europæisk Socialmodel", som er blevet styrket med Den Europæiske Beskæftigelsesstrategi fra 1998 og ikke mindst Lissabon-strategien fra år Med mere horisontale styringsmåder som Den Åbne Koordinationsmetode og Social Dialog forsøger EU at få forpligtet medlemsstaterne på nye måder til at gennemføre "social- og arbejdsmarkedspolitik" og afbalancere økonomiske og sociale hensyn. Politikker herfor og indbyggede spændinger heri gennemgås og diskuteres. - Cini, Michelle (ed.)(2007). European Union Politics, Oxford University Press, kap

27 BA Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester - Adnett, N. and Hardy, S. (2005). The European Social Model - Modernisation or Evolution?, Edward Elgar, Cheltenham, kap.1 og 9 - Daly, Mary (2006): "EU Social Policy after Lisbon", i Journal of Common Market Studies, vol. 44, no. 3, pp Lektion 7: Onsdag d. 27. februar kl i Aud. A v. Martin Marcussen Fleksibiliteternes Europa og de danske forbehold Meget af den officielle retorik omkring den Europæiske Union er præget af et såkaldt Union vision, d.v.s. en antagelse om, at den Europæiske Union er ét homogent hele og at europæiske politikere og embedsmænd som et minimum bør tilstræbe at genskabe denne helhed. I denne forelæsning vil der blive argumenteret for at et Onion vision eller et Europa i koncentriske cirkler - mere præcist beskriver EU s institutionelle udvikling. På forskellige sagområder deltager forskellige lande i stadig stigende grad med forskellig intensitet. Det er blevet et særligt kendetegn ved EU s institutionelle udvikling. På den måde er de danske EU-forbehold ikke spor specielle. Når dette er slået fast, vil forelæsningen bruge en del tid på at diskutere, hvordan danske embedsmænd og politikere har kompenseret for forbeholdene i deres daglige EU-arbejde. Det viser sig, at det er meget problematisk at beskrive et forbeholdsland som Danmark som enten et A medlem eller et B medlem. - Cini, Michelle (ed.)(2007). European Union Politics, Oxford University Press, kap Marcussen, Martin (2007), Handling Euro-outsiderness Working Paper 2007:6, Roskilde: Center for demokratisk netværkssyring, 07_6.pdf Blok III Politisk sociologi og kommunikation: Formålet med blok III er at præsentere og udfolde teoretiske positioner og empiriske problemstillinger inden for den del af politologien og den politiske sociologi, som omhandler politiske identiteter, politisk kommunikation og globalisering med fokus på transnationalt demokrati. Blok III relateres til de øvrige blokke på 4. semester. Ud over nyere politik-sociologiske problemområder fokuseres der på fagområdet Politisk kommunikation og betydningen heraf for studiet af politiske processer og det politiske system. 25

28 BA Politik & Administration og Samfundsfag Litteraturen er samlet i et kompendium, som kan købes i Centerboghandlen, Fib semester Lektion 1: Fredag den 29. febr. kl i Aud. A v. Johannes Andersen Identitet og politisk kommunikation Et centralt fundament for udøvelse og formulering af politik er idéer, værdier og forestillinger om samfundet. Dvs. de mangfoldige identiteter og politiske kulturer, der kan lokaliseres i befolkningen. I det moderne samfund er det identiteter, der i stor udstrækning er præget af den moderne politiske kommunikation, hvor massemedier i forskellige udgaver spiller centrale roller. Formålet med denne lektion er dels at fokusere på sammenhængen mellem identitet og kommunikation, herunder spørgsmål om socialisering, og dels at introducere grundlæggende teoretiske paradigmer for samspillet mellem politisk kommunikation og identitetsdannelse. - A. Heywood. Politics. Palgrave, Hampshire 2002, kap. 10, p (kompendium) - A. B. Lund. Domesticating the Simpsons. Four Types of Citizenship in Monitorial Democracy. i Tidsskriftet Politik, nummer , p (kompendium) - S. Hjarvard. Det selskabelige samfund. Samfundslitteratur, København 2005, p og p (kompendium) Lektion 2: Mandag den 3. marts kl i Aud. A v. Johannes Andersen Medier og Politik Massemedier udgør en meget central formidlingskanal for politik. Både når det drejer sig om diskussion og forfølgelse af politiske interesser, og når det drejer sig om at informere om nye tiltag. Samtidig er medier meget afhængige af nyheder fra det politiske system. Det centrale spørgsmål i den forbindelse er, hvordan dette samspil udfoldes. Og hvad det betyder, at eksempelvis medierne i stigende udstrækning præges af globale sammenhænge. Målet med denne lektion er at afdække centrale sammenhænge i dette samspil mellem politik og medier. I den forbindelse vil der blive fokuseret på globale udviklingstendenser i kommunikationen, på politikkens medialisering og på den moderne politiske kommunikations samspil med borgere. Herunder på de diskurser, der produceres i det politiske. - D. C. Hallin et. al. Americanization, globalization and Secularization. i F. Esser & B. Pfetsch (ed.). Comparing Political Communication. Theories, Cases, and Challenges. Cambridge University Press, Cambridge 2004, p (kompendium) 26