Tværsektoriel Udredningsenhed (TUE)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværsektoriel Udredningsenhed (TUE)"

Transkript

1 Tværsektoriel Udredningsenhed (TUE) et samarbejdsprojekt mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune & Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Pixi-udgave August 2015

2 Udgivere Afdeling for Sammenhængende Patientforløb Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bispebjerg Bakke København NV Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Sjællandsgade København N Forfattere Anette Ekmann, sygeplejerske, cand.scient.san.publ., ph.d., Afdeling for Sammenhængende Patientforløb, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Thilde Lydiksen, cand.scient.san.publ., Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune Anne Kathrine Helnæs, cand.scient.san.publ., Afdeling for Sammenhængende Patientforløb, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Carsten Hendriksen, overlæge, dr.med., Afdeling for Sammenhængende Patientforløb, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Spørgsmål til rapporten kan rettes til Carsten Hendriksen: ISBN(elektronisk): Pixi-udgaven kan downloades fra eller

3 Forord Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Københavns Kommune har i tæt samarbejde med almen praksis fra 2012 til 2014 afprøvet og implementeret en samarbejdsmodel for integreret opgaveløsning med samdrift af ressourcer og kompetencer på tværs af hospital og kommune. Samarbejdsmodellen, Tværsektoriel Udredningsenhed (TUE) har haft som overordnet formål at skabe et hurtigt sammenhængende patient-/borgerforløb for den ældre medicinske patient/borger, der har behov for at blive set af en speciallæge, men ikke har behov for en indlæggelse. For at imødegå dette, har vi i fællesskab udviklet og afprøvet en ny organisationsform bestående af speciallæger ansat i en medicinsk afdeling, som har stået for udredning og behandling og kommunale sygeplejersker, der har stået for pleje og omsorg. Fysisk ligger TUE på Bispebjerg Hospital matriklen. Der er udarbejdet et ambitiøst evalueringsdesign for samarbejdsmodellen med det overordnede formål, at klarlægge om den nye måde at organisere samarbejdet mellem kommune, hospital og almen praksis giver et effektivt og sammenhængende tilbud til ældre medicinske patienter/borgere, samt hvilke økonomiske konsekvenser, det indebærer. En erfaring, vi tager med os fra dette projekt er, at nye organisationsformer tager tid at implementere. Først efter dataindsamlingens ophør, overstiger antallet af borgere/dag i TUE det oprindeligt fastlagte mål. Denne udgave er et sammendrag af en mere uddybende evalueringsrapport om projektet og tiltænkt alle, der arbejder med integrerede indsatser i sundhedsvæsenet, planlæggere og beslutningstagere, som ønsker et hurtigt indblik i de opnåede resultater og erfaringer. Vi håber hermed at kunne inspirere andre aktører i sundhedsvæsenet til at fremme det sammenhængende sundhedsvæsen. Pixi-udgaven fokuserer på de resultater og erfaringer, der er opnået i driftsfasen efter en længere opstartsfase. For yderligere om etablering og opstartsfasen se rapporten for den samlede evaluering på eller Vi ønsker alle en god læselyst. Janne Elsborg Hospitalsdirektør, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Katja Kayser Direktør for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune

4 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND, FORMÅL OG MÅLGRUPPE BAGGRUND PROJEKTETS FORMÅL MÅLGRUPPE OPRETTELSE OG ORGANISERING AF TUE ORGANISERING LØBENDE TILTAG OG JUSTERINGER BORGERENS FORLØB I TUE EVALUERINGSDESIGN, METODE OG ANALYSE KLINISK DATABASE BORGERE OG SUNDHEDSPROFESSIONELLES ERFARINGER SUNDHEDSØKONOMISK BESKRIVELSE RESULTATER KLINISK DATABASE BORGERE OG SUNDHEDSPROFESSIONELLES ERFARINGER SUNDHEDSØKONOMISK BESKRIVELSE KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE...18

5 1 Baggrund, formål og målgruppe 1.1 Baggrund Projektet udsprang af Sundhedsaftalen for Region Hovedstaden , hvori tillægsaftalen mellem Københavns Kommune (KK) og Region Hovedstaden beskrev en række initiativer under overskriften Tidlig indsats. Etableringen af TUE baserede sig ligeledes på en viden om særlige udfordringer for gruppen af ældre medicinske patienter (2010 tal): +65-årige i Region Hovedstaden står for omkring 1/3 af alle indlæggelser. Heraf er omkring 18 % relateret til de såkaldt forebyggelige indlæggelser 1 KK har erfaring med, at omkring halvdelen af indlagte borgere har kontakt med kommunen forud for indlæggelse enten via hjemmepleje eller plejehjem Mere end 1/3 af de ældre medicinske patienter er kun indlagt én dag En prospektiv undersøgelse på Bispebjerg Hospital (BBH) af 470 konsekutive akutte indlæggelser over tre uger viste, at indlæggelserne oftest var fagligt relevante, dvs. med behov for udredning og behandling, men også at 14 % var forebyggelige, og at disse kunne have været håndteret i et subakut forløb, evt. i en tværsektoriel udredningsenhed uden indlæggelse i seng (Jepsen, 2013). 1.2 Projektets formål Projektets formål var at sikre et bedre tværsektorielt samarbejde om den ældre medicinske patient samt at undgå indlæggelser af borgere fra KK gennem oprettelse af en ny samarbejdsmodel mellem KK og BBH; en tværsektoriel udredningsenhed. Følgende mål blev opstillet af styregruppen: Dækningsgrad: 95 % af pladserne i den tværsektorielle udredningsenhed er belagt Rette målgruppe: 80 % af de borgere, som henvises til den tværsektorielle udredningsenhed kan sendes hjem uden indlæggelse, dvs. til egen bolig (herunder plejehjem) eller til en midlertidig døgnplads i kommunen Effekt på indlæggelser: 80 % af de borgere, der har gennemgået et forløb i TUE er ikke blevet indlagt inden for 30 dage efter hjemkomst 1.3 Målgruppe Målgruppen defineredes som +65-årige sårbare ældre med behov for akut udredning, vurdering og behandling af somatisk sygdom uden for hjemmet. Som udgangspunkt er der ikke behov for indlæggelse, og 1 Nedre luftvejssygdomme, blærebetændelse, fald/ faldtruet m.fl. 1

6 det forventes at borgeren kan hjemsendes til egen bolig eller evt. midlertidig døgnplads i kommunen i løbet af få timer. 2

7 2 Oprettelse og organisering af TUE Direktionerne fra BBH og KK mødtes første gang for at tale om TUE-projektet i september Fra 2010 til projektets start i september 2012 udarbejdedes projektbeskrivelse og evalueringsdesign. Det besluttedes, at projektorganisationen blev opbygget med parallel repræsentation (Figur 1). Desuden blev hospitalets praksiskoordinator inddraget i planlægningen af TUE. Figur 1 Organisering af projektet. Bispebjerg Hospital Københavns Kommune Styregruppe Evalueringsgruppe Ledergruppe Projektledergruppe Daglig drift Lægefaglig ledelse Sygeplejefaglig ledelse 2.1 Organisering TUE er fysisk placeret på BBH, først i forlængelse af en kirurgisk sengeafdeling og sidenhen flyttet til Medicinsk Modtageafsnit (MMA). Hospitalet stiller specialekompetente læger, diagnostik og behandling til rådighed med henblik på hurtig udredning, vurdering, igangsætning af behandling og hjemsendelse. KK leverer sygepleje, omsorg og mobilisering. Den tværsektorielle organisering medførte udfordringer ift. dokumentation og dataindsamling. Således dokumenterer lægerne i BBH s IT-system OPUS, og sygeplejerskerne dokumenterer i KK s IT-system KOS. På baggrund af den førnævnte undersøgelse (Jepsen 2013) estimeredes det daglige borgerindtag til ca. fire borgere/dag. Det besluttedes, at TUE skulle være åben i dag- og aftentimerne (kl. 9 22) alle ugens syv dage 3

8 inkl. helligdage og modtage borgere fra BBH s optageområde (lokalområderne Nørrebro/Bispebjerg, Indre By/Østerbro samt Brønshøj/Husum). Hvis borgerne ikke kunne færdigbehandles inden kl. 22, blev de indlagt på MMA. Seks kommunale sygeplejersker blev ansat til at varetage funktionen. Varetagelsen af den daglige ledelse foregik i et samarbejde mellem en kommunal sygeplejefaglig leder, en hospitalssygeplejefaglig leder og en overlæge fra Endokrinologisk-Gastromedicinsk Afdeling på BBH (Figur 1). Det var centralt for styregruppen, at indretningen af TUE skulle signalere ro og hjemlige rammer og således adskille sig fra en traditionel hospitalsramme. TUE blev indrettet med moderne klinikstole, og borgeren skulle ikke iføres hospitalstøj. 2.2 Løbende tiltag og justeringer Der blev afsat to år til implementering og udvikling af samarbejdsmodellen (17. september september 2014). Siden projektets start blev der kontinuerligt arbejdet på at justere projektet, særligt ift. fysisk placering, borgerindtag, kommunikation med samarbejdspartnere og åbningstider. Oprindeligt var hensigten, at TUE skulle placeres i forlængelse af MMA. Ved projektets åbning var dette ikke muligt og først medio september 2013, flyttede TUE til lokaler i umiddelbar forlængelse af MMA. Et tæt samarbejde mellem TUE og MMA var derfor først muligt fra dette tidspunkt, hvorefter borgerindtaget steg betydeligt. For yderligere at øge indtaget af borgere besluttedes, at borgere under 65 år ligeledes kunne udredes og behandles i TUE fra 1. maj De praktiserende læger og vagtlæger blev kontinuerligt kontaktet ved brev, mails og lægelaugsmøder med henblik på at gøre opmærksom på TUE og ændrede procedurer. Åbningstiderne har løbende været diskuteret og blev, på baggrund af et lavere borgerindtag end forventet i weekenderne, besluttet begrænset til hverdage. 4

9 3 Borgerens forløb i TUE Forløbet kan opdeles i tre faser henvisning, udredning og opfølgning (Figur 2). Figur 2 Forløbsbeskrivelse TUE. AMA er den nuværende MMA. Henvisning: Henvisning kan ske fra egen læge eller vagtlæge via Centralvisitationen (CVI), Akutmodtagelsen (skadestuen) (AKM) eller MMA. Udredning: Borgeren modtages af sygeplejersken, som gennemfører modtagelsessamtale og foretager en sygeplejefaglig vurdering, inkl. funktionsniveau, baseret på klinisk observation og undersøgelse samt indsamling af data fra kommunens omsorgssystem og hospitalets journal. Specialekompetent læge udreder, behandler og laver medicinstatus. Den lægefaglige udredning skulle påbegyndes inden for ½ time efter ankomsten til TUE. Der blev truffet aftaler med Klinisk Biokemisk Afdeling, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og Røntgenafdelingen om at prioritere TUE-borgere. Under opholdet er sygeplejersken tovholder og koordinator for forløbet. Hun vurderer funktionsniveau, mobiliserer, afdækker sociale netværk, inddrager evt. pårørende og tilbyder mad og drikke. Sygeplejersken kan hurtigt danne sig et mere nuanceret overblik over borgerens situation ved hurtig og direkte adgang til KOS. Ved hjemsendelse samarbejder læge og sygeplejerske om planen for det videre forløb. Sygeplejerskerne anvender det kommunale ydelseskatalog og sammensætter en borgerspecifik omsorgsplan for de første døgn efter opholdet på TUE. Det er muligt at henvise til ambulant behandling på hospitalet. Lægen udarbejder en epikrise, som sendes til praktiserende læge og gives borgeren med hjem. Sygeplejersken gennemfører en afsluttende samtale med borgeren og evt. pårørende, således at der er klarhed over alle aftaler. Der arrangeres transport, oftest i form af taxa. 5

10 Såfremt der er behov for yderligere akut udredning eller behandling, indlægges borgeren på MMA eller direkte på relevant afdeling. Opfølgning: Ved behov tilser den kommunale sygepleje borgere ved hjemkomst, samt udarbejder videre forløbsplan. På APE tilbydes borgerne et midlertidigt døgnophold i en afdeling med sygeplejersker med særlige sygeplejefaglige kompetencer døgnet rundt. Ved hjemsendelse til plejebolig vurderer den ansvarlige teamleder/sygeplejerske på plejehjemmet borgeren, følger op på borgerens situation og udarbejder en plan for det videre forløb (Figur 3). Figur 3 Forløbsbeskrivelse efter hjemsendelse. ved behov. 6

11 4 Evalueringsdesign, metode og analyse Evalueringen af TUE er i denne pixi-udgave alene baseret på data fra driftsfasen (1. oktober juni 2014). For en mere omfattende beskrivelse henvises til den fulde evalueringsrapport. Evalueringsdesignet bestod dels af kvantitative analyser af data fra en klinisk database, oprettet ved projektets start, og dels af kvalitative undersøgelser af borgeres, TUE-personales og samarbejdspartneres erfaringer med TUE. Dertil blev udarbejdet en sundhedsøkonomisk beskrivelse. 4.1 Klinisk database Den kliniske database indeholder oplysninger om de enkelte borgerforløb i TUE suppleret med oplysninger fra OPUS. I driftsfasen blev 637 borgere udredt på TUE, hvoraf 44 ikke ønskede at deltage i evalueringen. Resultaterne fra den kliniske database baserer sig således på 593 borgere. Beregningerne baseres på, at TUE i driftsfasen har været åben for indtag af borgere i 259 dage (182 hverdag og 177 weekender og helligdage, ni måneder og 38 uger). Enkelte måleparametre præsenteres og vurderes i seriediagrammer. For læsevejledning se den samlede evalueringsrapport. 4.2 Borgere og sundhedsprofessionelles erfaringer Evaluering af borgernes oplevelse i TUE er gennemført ved semistrukturerede telefoninterview med seks mænd og otte kvinder samt to pårørende i alderen år. Evalueringen er foretaget eksternt af Enheden for Evaluering og Brugerinddragelse. Personalet på TUE, hospitalslæger og kommunale sygeplejersker er gennem spørgeskemaer med åbne spørgsmål blevet spurgt til deres erfaringer med den nye samarbejdsmodel og samarbejdet med øvrige samarbejdspartnere. Samarbejdspartnerne i TUE består af almen praksis, kommunale visitatorer og sygeplejersker. Disse aktørers erfaring med TUE er undersøgt gennem spørgeskemaer (almen praksis) og ét fokusgruppeinterview (kommunale visitatorer og sygeplejersker). Spørgeskemaet er sendt til 138 praktiserende læger, hvoraf 84 (61 %) har besvaret og returneret skemaet. 4.3 Sundhedsøkonomisk beskrivelse Den sundhedsøkonomiske analyse er udført i et samarbejde mellem Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST), Syddansk Universitet, Afdeling for Data og Analyse, KK og Økonomiafdelingen, BBH. Data til analyserne er indhentet fra den kliniske database, KK s omsorgssystem og BBH s interne registre. Der er gennemført en samlet opgørelse af de konterede udgifter ved TUE ift. etablering af enheden, løbende driftsudgifter i projektperioden og udgifter i forbindelse med gennemførelse og evaluering af projektet. Desuden er der gennemført en analyse af ressourceforbrug og omkostninger ved borgerforløb i TUE og en analyse, som fokuserer på de kasseøkonomiske aspekter af TUE for henholdsvis BBH og KK. 7

12 dækningsgrad % 5 Resultater 5.1 Klinisk database Her præsenteres målopfyldelse og karakteristika for borgere i TUE Opfyldelse af mål Dækningsgrad: Dækningsgraden i TUE beregnes ud fra antallet af borgere på de dage, TUE har haft åbent ift. fuld belægning (defineret som 4,2 borgere pr. dag). Dækningsgraden har været stigende med et gennemsnit på 54 % (Tabel 1, Figur 4) svarede til 2,3 borgere pr. dag. Målet (95 % dækning) er således ikke nået. Figur 4 Seriediagram: Dækningsgrad dækningsgrad pr.uge median uger 2013/14 Rette målgruppe: 60 % af borgerne i TUE hjemsendes (eget hjem, plejebolig eller APE) efter udredning. Målet (80 %) er ikke opnået. Effekt på indlæggelser: 82 % af borgere der hjemsendes fra TUE bliver ikke indlagt inden for 30 dage efter ophold i TUE. Målet (80 %) er derfor opnået. Tabel 1 Mål og opnåede resultater. Dækningsgrad Mål Antal borgere pr. måned 65,9 Antal borgere pr. dag 2,3 Dækningsgrad 54 % 95 % Rette målgruppe Hjemsendes efter udredning 60 % 80 % Effekt på indlæggelser Ikke indlagt inden for 30 dage 82 % 80 % 8

13 antal borgere Borgerkarakteristika Indledningsvist præsenteres data relateret til antal, ankomsttid og funktionsniveau. Herefter præsenteres data relateret til henvisning, udredning og opfølgning for borgere i TUE. Antal borgere, ankomsttid og funktionsniveau 94 % af borgerne er udredt på hverdage, hvilket svarer til gennemsnitlig 3,1 borgere. Der er i perioden udredt op til ni borgere på samme dag og på 40 % af hverdagene, bliver der udredt fire eller flere borgere i TUE. Figur 5 viser, at 3/4 af borgerne ankommer til TUE mellem kl. 10 og kl. 15. Figur 5 Fordeling af borgernes ankomsttidspunkt til TUE % 17% % 12% 11% 100 9% 7% 6% % 3% 0,3% timeintervaller Tabel 2 viser funktionsniveauet målt som behov for hjælp til Almindelig Daglig Levevis (ADL). Størstedelen af borgerne har et godt funktionsniveau, mens ca. 1/3 har behov for mere eller mindre hjælp til ADL. Tabel 2 Funktionsniveau. I alt Antal (%) <65 år Antal (%) >= 65 år Antal (%) Ingen hjælp til ADL 419 (71 %) 66 (92 %) 353 (68 %) Lidt hjælp til ADL 139 (23 %) 6 (8 %) 133 (26 %) Meget hjælp til ADL 34 (6 %) 0 34 (7 %) Missing=1. Henvisning Tabel 3 viser hvorfra borgerne er henvist. MMA henviser halvdelen af de borgere, der er udredt, behandlet og plejet i TUE. Meget få borgere henvises fra vagtlæger og AKM. 9

14 Antal henviste borgere Tabel 3 Henvisningskilde. Henvist fra: Antal (%) MMA 299 (50 %) Almen praksis 232 (39 %) Andre 39 (7 %) AKM (Skadestuen) 18 (3 %) Vagtlæge/ (1 %) Af Figur 6 fremgår det, at der i perioden har været et stabilt niveau af henvisninger fra almen praksis, mens antallet af henvisninger fra MMA stiger markant. Sidst i perioden er antallet af henvisninger fra MMA således væsentlig højere end antallet af henvisninger fra almen praksis. Figur 6 Seriediagram: antal henvisninger fra almen praksis og MMA (pr. uge) uger 2013/14 henvist fra MMA henvist fra almen praksis median MMA median almen praksis Udredning Fra borgeren ankommer til TUE, til lægen tilser borgeren, går der gennemsnitligt én time og fire minutter. Tabel 4 viser, at næsten alle borgere får taget mindst én blodprøve, og 1/3 får foretaget røntgenundersøgelse i forbindelse med udredningen. Omkring halvdelen af borgerne startes i medicinsk behandling under opholdet på TUE. 10

15 Tabel 4 Udredning og behandling på TUE. Udredning og behandling Antal (%) Mindst én blodprøve 554 (93 %) Røntgen 204 (34 %) Ultralyd 14 (2 %) CT 10 (2 %) Medicinsk behandling 267 (45 %) Antibiotisk behandling 90 (15 %) IV-væskebehandling 84 (14 %) Blodtransfusion 67 (11 %) Tabel 5 viser fordelingen af henvisnings- og afslutningsdiagnoser. 24 % af borgerne henvises med infektioner, hvilket således udgør den største gruppe af henvisningsdiagnoser. Infektioner udgør ligeledes den største andel af afslutningsdiagnoser efterfulgt af anæmi % af borgerne afsluttes med anden diagnose (KOL (Kronisk Obstruktiv Lungelidelse) i exacerbation, astma, bronkitis og lungeemboli, høj INR (International Normaliserede Ratio), medicinbivirkninger m.fl). For 52 % af borgerne er der overensstemmelse mellem henvisnings- og afslutningsdiagnose. Tabel 5 Henvisnings- og afslutningsdiagnose. Henvisningsdiagnose Antal (%), N=591 Afslutningsdiagnose Antal (%), N=568 Infektion 143 (24 %) 159 (27 %) Anæmi 111 (19 %) 99 (17 %) MB.Cordis 33 (6 %) 48 (9 %) Dehydrering 60 (10 %) 20 (4 %) Fald 20 (3 %) 14 (3 %) Elektrolytforstyrrelser 21 (3 %) 19 (3 %) Diabetes 18 (3 %) 18 (3 %) Smerter i ben og ryg 19 (3 %) 16 (3 %) Obstipation 11 (2 %) 13 (2 %) Svimmel 25 (4 %) 13 (2 %) Demens 1 (0 %) 4 (1 %) Dyb venetrombose (DVT) 5 (1 %) 1 (0 %) Andet 124 (21 %) 144 (25 %) Gennemsnitligt opholder borgerne sig i TUE i fire timer og otte minutter. Størstedelen af borgerne har en opholdstid i TUE på 3 4 timer (24,6 %) (Figur 7). 2 Dækker over alle former for anæmi og inkluderer således ernæringsbetinget anæmi samt sygdomsrelateret anæmi. 11

16 antal borgere Figur 7 Opholdstid i timer (%-angivelser over søjlerne) ,6% 20,2% 17,7% 12,4% 8,6% 6,8% 4,6% 1,5% 2,5% 1,4% 0,2% 0,2% timeintervaller Afslutning og opfølgning Tabel 6 viser hvortil borgerne bliver afsluttet efter ophold på TUE. 60 % af borgerne på TUE bliver hjemsendt (hjem, plejehjem, APE) efter udredning, behandling og pleje. Sammenholdes ankomsttidspunktet til TUE med afslutningsstedet ses, at der er signifikant større risiko for at blive indlagt, hvis ankomsten til TUE er efter kl. 15 end før kl. 15 (p<0,0001). Tabel 6 Afslutningssted. Afsluttet til Antal (%) Hjem 326 (55 %) Plejebolig 21 (4 %) APE 9 (1 %) MMA 183 (31 %) Relevant afdeling 54 (9 %) Af de 326 borgere, der går til eget hjem efter ophold på TUE, bliver 51 % henvist til hospitalsambulatorium (Tabel 7). Den kommunale hjemmepleje følger op på 166 (51 %) af de 326 borgere. Heraf bliver der ved 50 af opfølgningerne både etableret opfølgning ved sygeplejerske og visitator. Tabel 7 Opfølgning efter udredning i TUE. Opfølgning Antal (%), N=326 Henvisning til hospitals ambulatorie 167 (51 %) Kommunal sygeplejerske 121 (37 %) Kommunal visitator 95 (29 %) *procenterne er beregnet som andelen af de borgere der går til eget hjem fra TUE (ikke plejehjem eller APE). 5.2 Borgere og sundhedsprofessionelles erfaringer Borgerperspektiv Samtlige interviewede borgere tilkendegiver deres tilfredshed med TUE. De giver udtryk for, at personalet er 12

17 imødekommende og venlige, og de oplever at føle sig ventet og velkommen. Centralt for borgernes oplevelse er desuden, at ventetiden er kort, dels fordi der kontinuerligt er kontakt til personalet, og dels fordi undersøgelser bliver igangsat sideløbende, hvilket sikrer fremdrift. En borger anvender udtrykket en velsmurt maskine. Indretningen af TUE opleves generelt som rolig og mindre hospitalsagtig. Borgerne fortæller, at de, ved hjemsendelse, er velinformerede og klare til at blive sendt hjem fra TUE TUE-personale Der er bred enighed i personalegruppen i TUE om, at organiseringen med kombination af kommunalt- og hospitalsansatte fremmer oplevelsen af overblik over og samarbejde om borgerens samlede situation. Det giver større forståelse for og indsigt i andre faggruppers arbejdsgange og fremmer oplevelsen af at levere pleje, behandling og ikke mindst afslutninger af høj kvalitet, hvor borgeren og hele forløbet er i centrum. Sygeplejerskerne i TUE oplever, at de yder god sygepleje. Samstemmende vurderes, at det kræver brede sygeplejefaglige og medicinske kompetencer. Samarbejdsmodellen giver dog udfordringer ift. at holde sig opdateret i to organisationer og ift. at dokumentere både i hospitalets og kommunens systemer. Lægerne på TUE angiver ligeledes, at de lægefaglige opgaver kræver bred intern medicinsk erfaring og indsigt også i andre specialer, som fx kirurgi, neurologi, onkologi m.fl Samarbejdspartnere (almen praksis, kommunale visitatorer og ledende sygeplejersker) 98 % af de praktiserende læger angiver at kende TUE, og 81 % har henvist til TUE. De praktiserende læger beskriver TUE overvejende positivt hurtig opsamling, udredning og visitering. Ud over at mange praktiserende læger beskriver TUE med ordet hurtig, gentages begreber som tilfredsstillende, fin service, nemt, bekvemt og venlig. En enkelt praktiserende læge har haft dårlige oplevelser med TUE. Flere praktiserende læger angiver, at TUE dækker et lille behov og en begrænset målgruppe, og at de derfor kan glemme TUE i henvisningssituationen. Kvaliteten af det kliniske arbejde på TUE beskrives med ord som velundersøgt, kompetent, klinisk god hjælp og godt samarbejde med hjemmeplejen. Få praktiserende læger angiver dog, at de har oplevet fejldiagnosticering, manglende svar på prøver og manglende plan for opfølgning. Sygeplejersker og visitatorer i kommunen giver udtryk for, at de tiltag der iværksættes fra TUE opleves som overvejende relevante, mulige at imødekomme og af høj kvalitet. Som TUE er organiseret nu, kommunikeres der fra TUE og ud i kommunen, men der er et ønske om, at der i lige så høj grad kommunikeres fra kommunen og ind i TUE. Det kan være sparring på pleje eller sygepleje, men også henvisning af borgere til medicinsk udredning inden beslutning om plejested. 13

18 5.3 Sundhedsøkonomisk beskrivelse Direkte udgifter i TUE Ud fra projektets regnskabsoplysninger er de samlede udgifter for TUE i hele projektperioden, fra september 2012 til juni 2014, opgjort til 8,7 mio. kr. Udgifterne i driftsfasen ( ) udgør 3,3 mio. kr., hvoraf 28 % afholdtes af BBH og 72 % af KK. Langt de fleste driftsomkostninger vedrører personale (henholdsvis læger og sekretærer ansat af BBH og sygeplejersker ansat af KK). I opgørelsen af driftsomkostningerne indgår også omkostninger til diagnostiske tests, som ikke direkte konteres i regnskaberne, men er opgjort ud fra den prospektive dataindsamling med anvendelse af BBH s enhedspriser for diagnostiske tests. I opgørelsen indgår ikke BBH s udgifter til medicin, lokaleomkostninger eller overhead. De gennemsnitlige månedlige driftsomkostninger kan således beregnes til kr. i driftsperioden. Mens de gennemsnitlige driftsudgifter beregnes til kr. pr. borger (=3,3 mio. kr./637 borgere) Prospektiv opgørelse af omkostninger ved TUE-forløb I forbindelse med de enkelte borgerforløb i TUE er der sket en prospektiv registrering af kontakttiden (i minutter) for den enkelte borger med en sygeplejerske og en læge. Herudover er der registreringer af hvilke typer diagnostiske test, der har været igangsat for de enkelte borgerforløb. Ud fra disse registreringer er de samlede omkostninger pr. borgerforløb i TUE opgjort til kr. i driftsperioden, hvilket svarer til gennemsnitlige omkostninger pr. borger på kr. Der er stor diskrepans mellem denne omkostningsopgørelse og den regnskabsmæssige udgiftsopgørelse for TUE. En væsentlig del af forskellen ligger i hvor mange personaleomkostninger, der indregnes. I den prospektive analyse medregnes alene den tid, hvor personalet har direkte kontakt med borgerne og forudsætter således, at når personalet ikke er optaget af TUE-borgere, så anvender de arbejdstiden til andre formål, som således også skal bære personaleomkostningerne Kasseøkonomiske forhold Til at gennemføre projektet har BBH modtaget en bevilling fra Region Hovedstaden på 2,350 mio. kr. De øvrige udgifter for BBH har været afholdt af BBH selv (dvs. omkring 0,5 mio. kr). KK s udgifter (5,880 mio. kr.) har været afholdt af KK. Den samlede potentielle besparelse ved undgåede indlæggelser er beregnet til kr. i driftsperioden. De sparede omkostninger som følge af færre sengedage modsvarer mere end BBH s regnskabsførte driftsomkostninger. 14

19 KK har i driftsperioden afholdt udgifter til driften af TUE svarende til 2,9 mio. kr. Disse udgifter skal modsvares af potentielle besparelser i udgifter til hjemmepleje og døgnpladser, samt besparelser i den kommunale medfinansiering, fordi en del borgere færdigbehandles i TUE fremfor under indlæggelse. Det skønnes, at besparelsen i udgifter til hjemmehjælp og døgnpladser er i størrelsesordenen kr. i alt, dvs. en ret begrænset besparelse. De anvendte forudsætninger medfører, at den kommunale medfinansiering uden TUE fordobles fra 2,5 mio. kr. til 5,0 mio. kr. TUE har altså medført en potentiel besparelse i den kommunale medfinansiering på godt 2,5 mio. kr. Med en sådan besparelse bliver KK s udgifter til TUE i driftsperioden reduceret til omkring kr. KK har således ikke opnået besparelse i den samlede medfinansiering. Hvis kapaciteten i TUE havde været udnyttet bedre (dvs. der var kommet flere borgere i TUE eller at sygeplejerskerne havde varetaget flere funktioner), så havde besparelserne ift. både BBH og KK været større. Hvis flere borgere var blevet hjemsendt (fx hvis målsætningen om at 80 % ville blive hjemsendt ift. det faktiske antal på 60 %, som blev hjemsendt efter ophold i TUE), så ville både BBH s og KK s udgifter til TUE have været mindre. Samarbejdsmodellen har således besparelsespotentiale både for kommune (sparet medfinansiering) og for hospital (reduceret antal senge og reduceret plejenorm). I projektperioden har det dog ikke været muligt at realisere disse besparelser pga. øget aktivitet på BBH. 15

20 6 Konklusion TUE er det først kendte eksempel på et integreret samarbejde, hvor kommunalt ansatte sygeplejersker modtager, plejer, koordinerer ophold og følger op på borgerforløb i tæt samarbejde med hospitalets læger, som foretager udredning, behandling og visitation af sårbare ældre medicinsk akut syge borgere. Overordnet kan det konkluderes, at det er muligt at integrere kommunens og hospitalets fast track indsats i et velfungerende tværsektorielt forløb. På TUE modtager borgerne en velkvalificeret lægefaglig udredning og behandling, samtidig med at kommunen varetager pleje og omsorg. De borgere der hjemsendes, går hjem efter ca. fire timer med en plan for det videre forløb og opfølgning ved hjemmeplejen, hvis der er behov herfor. Evalueringen beskriver, at den faglige indsats har en kvalitet som ved traditionel indlæggelse. Etablering og implementering af en integreret organisation tager tid og kræver omfattende forarbejde. Det har taget lidt over et år og et tæt samarbejde med MMA og praktiserende læger før borger-flowet gennem TUE har nået et antal, der kan retfærdiggøre organiseringen og udgifterne. Målopfyldelsen på fire borgere dagligt gennem TUE er først opnået i driftsfasens sidste del. Borgerne oplever indsatsen i TUE som kvalificeret, nærværende og tryg. Desuden opleves personalet at have et stort overblik over den samlede situation, og at handlinger og beslutninger foretages med borgeren i centrum. Almen praksis er generelt tilfreds med samarbejdet og kvaliteten af de lægelige udredninger, men efterlyser mere tværfaglighed og en mindre omstændig henvisningsprocedure. Personalet på TUE oplever muligheden for at yde kvalificeret sygepleje, hvor helhedstankegangen gavner forløbet. Organisatorisk skaber TUE således forudsætning for et hurtigt forløb og et tættere tværsektorielt samarbejde mellem kommune og hospital omkring det enkelte borgerforløb både ved indlæggelse og udskrivelse. Den organisatoriske ændring får betydning for både kommunens og hospitalets udgifter og medfinansiering. Konklusionen afhænger af, om opgørelse er foretaget over direkte udgifter i TUE, registrering af personalets direkte kontakttid til borgerne eller ved en kasseøkonomisk opgørelse. Der er således behov for at udvikle de overordnede økonomiske incitamenter mellem kommuner og hospitaler. Samlet konkluderes det, at TUE er et kvalificeret og egnet alternativ til indlæggelse af sårbare ældre, men den ideelle organisering kan ikke udsiges på baggrund af nærværende projekt. 16

21 7 Perspektivering TUE har taget udgangspunkt i et mangeårigt tværsektorielt samarbejde mellem BBH og SUF. Organiseringen kan ikke direkte overføres til andre hospitaler, der har samarbejde med flere kommuner, men de differentierede tilbud og tæt tværsektorielt samarbejde er et helt centralt område at udvikle i det sammenhængende sundhedsvæsen uanset ansættelse af kommunale sygeplejersker i hospitalet eller ej. Væsentlige dele af TUE-samarbejdet er videreført i drift med modtagelse af borgere i dagtiden på hverdage. Færre kommunalt ansatte sygeplejersker er tilknyttet. TUE er nu tæt knyttet organisatorisk og ledelsesmæssigt til MMA i samarbejde med KK. I de første måneder af 2015 blev fem borgere dagligt henvist til TUE, hvorved den oprindelige målsætning er opnået. BBH og KK er enige om fremtidigt at benytte erfaringerne fra TUE til at udvikle differentierede og integrerede tilbud til akutte medicinske patienter bl.a. i forbindelse med triagering. En mindre ændring af organisering vil kunne medføre, at en del akut henviste patienter kan visiteres til en TUE-lignende indsats. TUE giver samtidig anledning til at vurdere det samlede tværsektorielle og tværfaglige samarbejde herunder andre tværsektorielle initiativer (følge hjem og ringe hjem ordninger, udskrivningskoordinatorer m.m.) ved henvisning og afslutning fra hospital. Den organisatoriske ændring har som beskrevet betydning for medfinansieringen og indtægter. Det er nødvendigt fremover at udvikle de overordnede økonomiske incitamenter mellem kommuner og hospitaler. 17

22 8 Litteraturliste Anhøj J. Kompendium i kvalitetsforbedring. Rammer og redskaber. Munksgaard Jepsen HK, Hendriksen C, Nielsen H, Nybo B, Perrild H. Hver syvende akutte medicinske indlæggelse kan forebygges. Ugeskrift for Læger 2013;175(22):1551. Statistikbanken.dk (tværgående ældreområdet andet variabel AED20). Analyseret for København

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Hvad er TUE? TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Organiseret i fysisk enhed på Bispebjerg Hospital,

Læs mere

Tværsektoriel Udredningsenhed (TUE)

Tværsektoriel Udredningsenhed (TUE) Tværsektoriel Udredningsenhed (TUE) et samarbejdsprojekt mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune & Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Evalueringsrapport 2012 2014 August 2015 Udgivere

Læs mere

Tværsektoriel Udrednings- og Udskrivningsenhed (TUE)

Tværsektoriel Udrednings- og Udskrivningsenhed (TUE) Tværsektoriel Udrednings- og Udskrivningsenhed (TUE) - et effektivt og sammenhængende tilbud til ældre medicinske patienter/borgere SAMARBEJDSKONFERENCE 2016 5. december 2016 Oplæg ved Hanne Nygaard -

Læs mere

Tidlig Indsats på Tværs

Tidlig Indsats på Tværs F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Koordinering af patientforløb på tværs af sektorer

Koordinering af patientforløb på tværs af sektorer Koordinering af patientforløb på tværs af sektorer Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Indhold Side Indledning... 3 Alternativer til akut indlæggelse... 5 Sammenhængende

Læs mere

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser. Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner

Læs mere

Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team

Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater

Læs mere

Specialiserede aflastningspladser i Faxe Kommune

Specialiserede aflastningspladser i Faxe Kommune Formål Formålet med at etablere specialiserede aflastningspladser er At forebygge og reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser At sikre, at der stilles en aflastningsplads til

Læs mere

Det tværsektorielle samarbejde -når samarbejdet lykkes på trods

Det tværsektorielle samarbejde -når samarbejdet lykkes på trods Det tværsektorielle samarbejde -når samarbejdet lykkes på trods Praksispakker November 2016 Larry Højgaard Kristiansen Ledende overlæge Margrethe Smidth Postdoc 3 kommuner - Silkeborg, Skive, Viborg 111

Læs mere

Tværsektoriel forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i planlægningsområde Nord

Tværsektoriel forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i planlægningsområde Nord Tværsektoriel forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i planlægningsområde Nord Halsnæs, Frederikssund, Allerød, Hillerød og Gribskov Kommuner Hillerød og Frederikssund Hospitaler c Hvorfor? Hvorfor?

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017 NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Projektbeskrivelse Tværsektoriel Udredningsenhed

Projektbeskrivelse Tværsektoriel Udredningsenhed Projektbeskrivelse Tværsektoriel Udredningsenhed Samarbejde mellem Københavns Kommune og Version: 17.01.2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål 2 Baggrund 2 Projektmål 3 Målgruppe 3 Succeskriterier

Læs mere

Projekt akutberedskab evaluering af funktionsmåde i praksis og resultater

Projekt akutberedskab evaluering af funktionsmåde i praksis og resultater Projekt akutberedskab 2013 2015 evaluering af funktionsmåde i praksis og resultater Opsummering Byrådet besluttede som led i budgetaftalen 2013-2014 at afsætte 1,6 mio. kr. i 2 år til etablering af 2 akutstuer.

Læs mere

1 Ansøger Hvidovre Hospital (HvH)

1 Ansøger Hvidovre Hospital (HvH) Enheden for Tværsektorsamarbejde, Amager Hospital, Hvidovre Hospital Kettegård Allé 30 2650 Hvidovre Opgang P5 Afsnit P503 Telefon 3862 3862 Direkte 3862 1684 Web www.hvidovrehospital.dk 1 Ansøger Hvidovre

Læs mere

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen 12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse:

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse: Thomas Gjørup & Jan Værnet DEN GODE AFDELING 985 Lægelig visitation Tættere samarbejde imellem praktiserende læger og hospital om akutte medicinske patienter I Medicinsk Center, H:S Amager Hospital, er

Læs mere

Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland

Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland (Godkendt Sundhedsstyregruppen,

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr Notat vedr. assisteret p-dialyse i borgers eget hjem. Dokumentnr.

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr Notat vedr. assisteret p-dialyse i borgers eget hjem. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Notat vedr. assisteret p-dialyse i borgers eget hjem Fra juni 2013 til december 2015 gennemførte

Læs mere

Møde i: Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Dato: 4. december 2014 Kl.: 14-16 Sted: Bispebjerg Hospital

Møde i: Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Dato: 4. december 2014 Kl.: 14-16 Sted: Bispebjerg Hospital Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Direktion Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV Møde i: Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Dato: 4. december 2014 Kl.: 14-16 Sted:

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Baggrundsmateriale vedr. FAM

Baggrundsmateriale vedr. FAM Maj 2011 Baggrundsmateriale vedr. FAM Klinisk lektor/adjunkt på FAM, Svendborg Sygehus og University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 2 1. Den nye Fælles Akutmodtagelse FAM Svendborg

Læs mere

Definition af akutfunktioner

Definition af akutfunktioner Definition af akutfunktioner KKR-Hovedstaden 2016 KKR HOVEDSTADEN Hvad er en akutfunktion? Alle kommuner i hovedstadsregionen kan inden udgangen af 2017 tilbyde relevante borgere adgang til en akutfuntion.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer. Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser Formål, opgaver og personalekompetencer. Der er tale om 4 akutpladser i tilknytning til de 16 midlertidige pladser, der er beliggende på områdecentret Kristianslyst.

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune

Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune 1. AKUTFUNKTIONEN OG DET GODE AKUTFORLØB FOR PATIENTEN... 2 2. MÅLGRUPPE FOR AKUTOMRÅDET... 2 3. TILBUD OG INDSATSER TIL MÅLGRUPPEN... 3 3.1 DØGNTILBUD

Læs mere

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Program Diagnostisk Center, HE Midt hvad er det? Hvorfor er det svært at måle

Læs mere

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale. Beskrivelse af uddannelsessted: Akut Modtagelsen Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 STYRINGSGRUNDLAG... 4 Dokumentation..4 METODE...4 BORGEREN - KARAKTERISTIKA...5 HENVISNINGER...6 HENVISNINGSÅRSAGER...7

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

REVIDERET REFERAT. Revideret referat fra møde i Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler den 8. marts 2012

REVIDERET REFERAT. Revideret referat fra møde i Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler den 8. marts 2012 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Direktionen REVIDERET REFERAT Telefon Direkte Fax Mail Web 3531 3531 3531 6749 mchr0085@bbh.regionh.dk www.regionh.dk Dato: 17. april 2012 Revideret referat fra

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Hurtig diagnostik på Holbæk Sygehus. Søren W Rasmussen. Ledende overlæge Akutafdelingen

Hurtig diagnostik på Holbæk Sygehus. Søren W Rasmussen. Ledende overlæge Akutafdelingen Hurtig diagnostik på Holbæk Sygehus Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Sygehusplanen Nyt koncept for modtagelse af akutte patienter Holbæk, Slagelse, Køge og Nykøbing Falster blev de 4 akutsygehuse

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Oprettet den 8. oktober Projektets titel Projektbeskrivelse - akutteam

Projektbeskrivelse. Oprettet den 8. oktober Projektets titel Projektbeskrivelse - akutteam Projektbeskrivelse Oprettet den 8. oktober 2012 1. Projektets titel Projektbeskrivelse - akutteam 2. Projektets baggrund Her beskrives den aktuelle baggrund for, at projektet igangsættes netop nu. 3. Formål

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Onkologisk afdeling Herlev Hospital

Onkologisk afdeling Herlev Hospital Onkologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 246 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 57 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B Telefon 3866 6000 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige

Læs mere

Akutkonceptet set fra sygehuset

Akutkonceptet set fra sygehuset Akutkonceptet set fra sygehuset Den organisatoriske, faglige og oplevede kvalitet hvad er status? Hvad er udfordringen? Hvad kan gå galt? Hvor kan kvaliteten svigte i håndteringen af den akutte patient?

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

Syddanmark. Sydvestjysk Sygehus På Sydvestjysk Sygehus er screenings- og forløbsvejledningen imple- Region

Syddanmark. Sydvestjysk Sygehus På Sydvestjysk Sygehus er screenings- og forløbsvejledningen imple- Region Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. dec. 2015

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Nyt om ACCESS Projektet starter 4. november Underskrevet 2-aftale Godkendelser i hus Hvilke patienter skal inkluderes? De 4 trin for almen praksis

Læs mere

Tæt på indbyggere Geografisk omkring 40 km nord/syd øst/vest

Tæt på indbyggere Geografisk omkring 40 km nord/syd øst/vest Hovedpunkter Præsentation Silkeborg Kommune => Nære Sundhedstilbud En hurtig rejse gennem dele af de aktuelle samarbejdsprojekter i sundhedsaftalesamarbejdet Vægt på principper, værdier og ideer næsten

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Henvisninger og epikriser er essentielle i almen praksis. De er centrale for sammenhængende patientforløb. I den tidligere PKO ordning i Region Hovedstaden

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Ansøgning til frikommuneforsøg 2016-2019

Ansøgning til frikommuneforsøg 2016-2019 Ansøgning til frikommuneforsøg 2016-2019 Temaet for ansøgningen er at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende opgaveløsning med borgeren i fokus Deltagende kommuner i ansøgning om frikommunenetværket

Læs mere

Ældre medicinske patienters værdighed

Ældre medicinske patienters værdighed Ældre medicinske patienters værdighed Værdighed hvad er det? Danske Ældreråd Konference 25. april 2017 Nyborg Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen

Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen www.integratedcare.dk www.integratedcare.dk 1. En vision om et nyt og mere sammenhængende sundhedsvæsen Der er i regi af sundhedsaftalerne igangsat mange gode

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Analyse af det akutte og ambulante område

Analyse af det akutte og ambulante område Analyse af det akutte og ambulante område 19. Januar 2017 Jeanette Jensen, jej@medcom.dk Kirsten Ravn Christiansen, krc@medcom.dk Indhold Kort om baggrund for analysen Præsentation af analysens indhold

Læs mere