Centrale fund i speciale om samskabelse i Skanderborg Kommune
|
|
- Stefan Sommer
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Centrale fund i speciale om samskabelse i Skanderborg Kommune Baggrund Gennem det seneste halve år har vi, to statskundskabsstuderende fra Aarhus Universitet, skrevet speciale om samskabelse. Med Kommune. har samskabelse for alvor slået sig fast som den dominerende langsigtede strategi i Skanderborg Kommune, hvorfor Skanderborg har udgjort genstandsfeltet for vores empiriske undersøgelse. Hvis det implementeres korrekt, har samskabelse et stort potentiale. Det kan bl.a. bidrage til øget tillid, mere demokratisk deltagelse, øget effektivitet og mere brugertilfredshed. Spørgsmålet er, hvordan man bedst udnytter dette potentiale? I denne sammenhæng peger litteraturen på, at der er flere forudsætninger, der er afgørende for samskabelsens succes. En af disse forudsætninger er de offentligt ansattes villighed til at inddrage borgerne i opgaveløsningen, selvom det kan medføre mindre faglig autonomi. Men hvad der påvirker de offentligt ansattes villighed til at involvere borgerne er endnu et forholdsvist uudforsket område i litteraturen. Derfor har vi stillet skarpt på frontlinjearbejderne i Skanderborg Kommune for at afdække deres generelle villighed til at samskabe, og hvad der betinger denne villighed. I specialet har vi valgt at undersøge tre udvalgte faktorers betydning for frontlinjearbejdernes villighed til at samskabe. Disse faktorer er: ) frontlinjearbejdernes professionalisme, ) samskabelsens karakter og ) borgernes ressourcer. Specialets problemformulering lyder derfor: Hvordan påvirker professionalisme, samskabelsens karakter og borgernes ressourcer frontlinjearbejdernes villighed til at samskabe? For at besvare problemstillingen har vi foretaget interviews med forskellige faggrupper i Skanderborg Kommune og sendt spørgeskemaundersøgelse ud til ca. frontlinjearbejdere. De faggrupper er: lærere, pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, SOSU-hjælpere og SOSUassistenter. 9 respondenter har svaret på surveyet, hvilket har været tilstrækkeligt til at kunne kortlægge nogle sammenhænge med nogenlunde statistisk sikkerhed. I det følgende har vi opridset specialets centrale resultater. Den generelle villighed til at samskabe Med udgangspunkt i interviewene og den kvantitative undersøgelse, kan vi konstatere, at frontlinjearbejderne i Skanderborg Kommune generelt er bevidste om målsætningerne bag Kommune. og kender til fordelene ved samskabelse. Vi har målt deres generelle villighed til at samskabe ud fra et indeks bestående følgende spørgsmål: ) Hvor villig er du generelt til at inddrage brugerne/forældrene i dit arbejde, selvom det kræver ekstra ressourcer og kan medføre mindre kontrol med opgaven? ) Hvor villig er du generelt til at inddrage frivillige i dit arbejde, selvom det kræver ekstra ressourcer og kan medføre mindre kontrol med opgaven? ) Hvor villig er du til at give brugerne/forældrene medbestemmelse over dine faglige beslutninger? ) Hvor villig er du til at give frivillige medbestemmelse over dine faglige beslutninger? Nedenstående graf viser, hvor villige frontlinjearbejderne er til at samskabe på en skala fra - på
2 hvert af de spørgsmål. Den stiplede linje viser den gennemsnitlige villighed, som er på,. Figur Generel villighed til at samskabe 9 Generel villighed til at samskabe,,9, Gennemsnit, Spørgsmål Sprøgsmål Sprøgsmål Spørgsmål Villighed fordelt på profession Selvom frontlinjearbejderne generelt udtrykker stor imødekommenhed overfor samskabelse, er der betydelig forskel på, hvor villige de forskellige faggrupper er til at involvere borgerne i deres daglige arbejde. Nedenstående graf viser, at lærere og pædagoger er mindst villige til at involvere forældre og frivillige, mens de sundhedsfaglige professioner, dvs. terapeuter, SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter, er mere villige til at samskabe. Figur : Villighed til at samskabe, fordelt på profession. Villighed fordelt på profession Villighed til at samsakbe 9,9,,,, Der findes to mulige forklaringer på ovenstående sammenhæng. For det første kan den lavere villighed blandt lærere og pædagoger forklares med, at begge faggrupper har en høj faglig selvopfattelse,
3 hvorfor de i højere grad værner om deres faglige autonomi. Dette fremgår af flere udtalelser fra de kvalitative interviews. Eksempelvis udtaler en pædagog: Det ville gå udover vores faglige stolthed, hvis man inddrog forældrene i børnepasningen, det må jeg sige. Man sætter jo heller ikke en tømrer til at lave en bil. Det er os, der har kompetencerne til at passe børnene. Ligeledes udtaler en lærer: Jeg tror, at nogle forældre gerne vil blande sig i, hvordan der skal undervises. Det skal de ikke, for det er mig, der er den fagprofessionelle. Det skal de blande sig udenom. Sådan helt kort og kontant. En anden forklaring er, at terapeuter, SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere har mere kontakt med primærbrugeren af serviceydelsen og derfor ser inddragelse af borgeren som en naturlig del af deres arbejde. Modsat er lærere og pædagoger mindre afhængige af forældrene for at få deres arbejdsdag til at lykkes. I vores interviews fandt vi støtte til denne forklaring, eftersom lærere og pædagoger i høj grad føler, at inddragelse reducerer fagligheden, mens de øvrige professioner fremhæver vigtigheden af at få borgerne inddraget i processen. Dette fører os frem til specialets anden faktorer, nemlig karakteren af samskabelse. Samskabelsens karakter I den anden del af specialet har vi belyst, hvilken betydning samskabelsens karakter har for frontlinjearbejdernes villighed til at samskabe. Med samskabelsens karakter forstås, om samskabelsen foregår på et område, hvor frontlinjearbejderne anvender sin faglige viden og ekspertise (kerneopgave), eller om samskabelse foregår på et område, der ikke berører frontlinjearbejdernes faglighed (sekundær opgave). I surveyet præsenterede vi den ene halvdel af frontlinjearbejderne for et scenarie, hvor man havde mulighed for at samskabe med en borger på en kerneopgave, mens del anden halvdel af frontlinjearbejderne blev præsenteret for et samskabelsesscenarie på en sekundær opgave. Herefter bad vi begge grupper angive, hvor villige de ville være til at samskabe i den situation, de blev præsenteret for på en skala fra -. Resultaterne fremgår af figur. Figur Villighed til at samskabe på henholdsvis primære og sekundære arbejdsopgaver Villighed til at samskabe på kerneopgave og sekundær opgave,, Kerneopgave Sekundær opgave Som figuren viser, udtrykker frontlinjearbejderne en meget tydelig forskel i villigheden til at samskabe på henholdsvis primære og sekundære arbejdsopgaver. Gruppen, der har modtaget samskabelsesscenariet ibm. en sekundær opgave, angiver en gennemsnitlig villighed til at samskabe på,, mens
4 gennemsnittet for gruppen, der skulle forholde sig til samskabelse ifm. en primær arbejdsopgave, er,. Denne markante forskel var ligeledes tydelig i interviewene. Her fremhævede frontlinjearbejderne overordnet tre argumenter for, at man er mindre villig til at samskabe på kernefaglige opgaver: ) Den første og vigtigste årsag er, at samskabelse i forbindelse med kernefaglige opgaver, såsom lærerens undervisning, pædagogens børnepasning eller sygeplejerskens medicin-ordinering, udfordrer frontlinjearbejdernes professionalisme og faglige stolthed. En pædagog udtaler eksempelvis: Nej, vi tænker ikke at inddrage forældrene i børnepasningen... For det første, så handler det om vores faglighed. Forældre er ikke uddannet til at passe børnene - det er os, der er det. Ligeledes udtaler en sygeplejerske om samskabelsen med frivillige: Så snart du er inde på krop og sjæl. Det er sygeplejerskerne som har de faglige kompetencer. Det skal de frivillige ikke varetage. Der eksisterer altså en stærk bevidsthed hos frontlinjearbejderne om, at det er dem, der bør tage sig af de opgaver, hvor der er brug for faglig viden, og så må inddragelsen af borgerne foregå på mere perifere områder såsom planlægning af skolefest eller renovering af børnehavens legeplads. ) Den anden hovedårsag er, at samskabelse i visse tilfælde risikerer at bryde med frontlinjearbejdernes tavshedspligt. En SOSU-assistent nævner bl.a., at: Tilstedeværelsen af frivillige kan godt være et problem ift. tavshedspligt. Der er nogle ting, vi ikke må sige til de frivillige ift. fx borgerens diagnoser, som kan gøre inddragelsen af dem vanskelig. ) Endelig nævnes særligt på folkeskoleområdet hensynet til brugeren (børnene), som argument for ikke at inddrage ifm. kerneopgaven. En af de interviewede lærere fremhæver bl.a., at det er forstyrrende og irriterende for børnene, hvis deres forældre pludselig skal stå for undervisningen. Borgernes ressourcer I den tredje og sidste del af specialet har vi undersøgt, hvilken betydning borgernes ressourcer har for frontlinjearbejdernes villighed til at samskabe. I surveyet præsenterede vi den ene halvdel af frontlinjearbejderne for et samskabelsesscenarie med en ressourcestærk person, og den anden halvdel af frontlinjearbejderne præsenterede vi for et samskabelsesscenarie med en ressourcesvag person. Herefter bad vi begge grupper angive, hvor villige de ville være til at samskabe med den person, de blev præsenteret for på en skala fra -. Resultaterne fremgår af figur.
5 Figur : Villighed til at samskabe med forskellige borgertyper Villighed til at samskabe med forskellige borgertyper Villighed til at samskabe 9,, Ressorucesvag borger Ressourcestærk borger Som figuren viser, er villigheden til at samskabe signifikant større hos den gruppe, der har modtaget et samskabelsesscenarie med en ressourcestærk person. På skalaen fra - er den gennemsnitlige villighed til at samskabe for gruppen, der modtog beskrivelsen med den ressourcesvage person,, mens gennemsnittet for gruppen, der modtog beskrivelsen med den ressourcestærke person er,. Dette fund bakkes delvist op af vores interviews. Eksempelvis udtalte en sygeplejerske, at de borgere, som mentalt og kognitivt er velfungerende, og ikke har haft dårlige oplevelser med det offentlige, der fungerer inddragelsen. De spiller lettere med. På sammen måde fremhævede en af de interviewede lærere, at Alle forældre samarbejder jo som udgangspunkt så godt, de kan. Men de ressourcestærke er nemmere at inddrage, og derfor gør vi det mere. Vores undersøgelse viser to hovedårsager til, at frontlinjearbejderne i højere grad ønsker at samskabe med ressourcestærke frem for ressourcesvage borgere. ) For det første kan frontlinjearbejdernes empati og medfølelse for ressourcesvage borgergrupper i visse tilfælde betyde, at de skåner borgerne for involvering i samskabelsesaktiviteter. En sygeplejersker siger eksempelvis: Jeg arbejder meget med demente, og det kræver en helt anden tilgang. Så er det mere den støttende og omsorgsgivende funktion. Man kan jo ikke spørge et barn på tre år, om han vil skifte til stomi. Hvis der er en kognitiv begrænsning, må jeg varetage menneskets basale funktioner. Ligeledes udtaler en lærer: Man er mere påpasselig med at prøve at inddrage en forælder, der har syv forkølede børn derhjemme, som skal hænge lidt ekstra i for at tjene til dagen, og som mangler overskuddet. Der har jeg ikke lyst til at sige: kan du ikke lige tage fri fra arbejde og komme over på skolen og fortælle om et eller andet. På tværs af interviewene er der altså en tendens til, at frontlinjearbejderne nedprioriterer samskabelsen med ressourcesvage borgere, fordi det er i borgernes egen interesse og vurderes som den mest forsvarlige beslutning. ) For det andet italesætter flere af frontlinjearbejderne et højt arbejdspres som årsag til at samskabelsen med ressourcesvage borgere af og til nedprioriteres. Denne tendens var særligt ty-
6 delig hos SOSU er og pædagogerne. Inddragelsen af ressourcesvage borgere opfattes ofte som værende mere tidskrævende, og derfor fravælges det i situationer, hvor frontlinjearbejderne føler sig stressede. Det kommer bl.a. til udtryk i dette citat fra en SOSU-assistent: Nogle gange kan jeg være nødsaget til at sige okay, i dag er det fint, at du selv kan gå de skridt. Sådan er det jo en realitet. Der kan være grænser for, hvor meget tid, vi kan have til det (inddragelse, red.), hvis borgeren fx er syg, træt eller ikke har lyst (SO- SU-assistent). Dette fund bakkes også op af vores survey-undersøgelse. Her viser resultaterne, at forskellen i villigheden til at samskabe med henholdsvis ressourcestærke og ressourcesvage er størst for de frontlinjearbejdere, der oplever et højt arbejdspres. Selvom tendensen i både den kvantitative og kvalitative undersøgelse er, at frontlinjearbejderne prioriterer samskabelse med ressourcesvage frem for ressourcestærke, er der også elementer, der peger i en anden retning. Flere af interviewpersonerne fremhæver, at de forsøger at samskabe med alle typer af borgere, og at de er bevidste om, at også de mest ressourcesvage borgere kan få gavn af at få øget ejerskab over egen velfærd. En pædagog udtaler bl.a.: Inden de starter (i børnehaven, red.) besøger vi dem. Vi har lige været på besøg hos en familie fra Syrien, som ikke fik hjælp nok. De kunne ikke forholde sig til de breve, de fik, men så hjælper vi dem. Det vinder vi så meget på at gøre. Det giver forældrene en følelse af, at vi vil dem, og så vil de gerne os. Selvom inddragelsen af de ressourcesvage borgergrupper kan synes mere vanskelig og forekommer sjældnere end med de mere ressourcestærke borgergrupper, er det altså langt fra ensbetydende med, at frontlinjearbejderne afstår fra at involvere de svageste. Andre interessante fund Selvom vi i specialet har fokuseret på tre ovenstående faktorer, vil vi også fremhæve to andre fund, der kunne være interessant for Skanderborg Kommune, når det kommer til frontlinjearbejdernes villighed til at samskabe. Efteruddannelse og kompetencer til at samskabe Flere af frontlinjearbejderne påpegede i interviewene, at de ikke føler sig i besiddelse af de nødvendige kompetencer til at facilitere samskabelse. Mange af dem nævnte, at det bl.a. skyldes, at de er uddannet og opdraget til at træffe beslutninger for borgerne. Eksempelvis sagde en SOSU-hjælper: Det er virkelig noget med, at vi skal lære at holde hænderne på ryggen. Os, der er i faget, er meget hjælpeorienterede - det er det, vi er oplært i. Så det der med at se, at borgeren kan rigtig meget selv, og at vi skal guide meget mere. Det skal vi lære. Ligeledes fremhævede en sygeplejerske, at hun konkret mangler redskaber til at kunne samskabe, særligt med ressourcesvage borgere: Jeg har manglet en coaching-uddannelse. Jeg har manglet nogle evner. Jeg synes, man burde starte hvert besøg hos borgeren med at stille de gode spørgsmål. Noget kunne tyde på, at det er uddannelsesinstitutionerne, der ikke har været gode nok til at omstille sig til en ny kommunal virkelig, hvor de offentligt ansatte skal kunne varetage den faciliterende rolle. En sygeplejerske siger bl.a.: Jeg synes ikke, at uddannelserne klæder sygeplejersker godt nok på til i højere grad at arbejde med inddragelse af borgerne. Facilitering møder man måske først på de sidste par moduler, og den del af uddannelsen fylder ikke nok. På læreruddannelsen lader det ligeledes til, at det borgerinddragende element er fraværende. En af de interviewede lærere siger bl.a.: Jeg synes, at forældreinddragelsesdelen er en voldsom mangel på uddannelsen. Det er et kæmpe chok at komme ud til det første forældremøde. Man er simpelthen ikke rustet til at have den samtale.
7 På baggrund af dette fund, kunne det derfor være oplagt at fokusere på Skanderborg Kommunes samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og evt. overveje hvilke efteruddannelsestilbud, man fra kommunal side bør tilbyde de offentligt ansatte, der ikke er vant til at tænke i inddragelse. Som nævnt indledningsvist er det ikke lysten til at arbejde med borgerinddragelse, der mangler, men uden de rette kompetencer, kan der være en risiko for, at man hurtigt falder tilbage til den gamle måde at tænke på, hvor velfærden leveres til borgerne, der dermed forblive passive modtagere. Bevidstheden om fordelene ved at samskabe En sidste faktor, der er relevant at fremhæve for vores undersøgelse, er de offentligt ansattes bevidsthed om fordelene ved at samskabe. I samskabelseslitteraturen nævnes den som en afgørende faktor for succesfuld samskabelse, og noget lignende finder vi også i vores resultater. Surveyundersøgelsen viser bl.a., at jo mere bevidste, frontlinjearbejderne er ved de fordele, der er forbundet med samskabelse, jo mere villige er de også til at arbejde med samskabelse. Dette fund må betragtes som positive nyheder for Skanderborg Kommune, idet samtlige interviewpersoner kendte til Kommune. og fordelene herved. Hvis frontlinjearbejderne i fremtiden skal ændre sin arbejdsmetoder i retning af en mere faciliterende rolle, er det et godt udgangspunkt, at de ved, hvorfor de skal gøre det, og hvordan det kan gavne borgerne.
EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereGenerel trivsel på anbringelsesstedet
1 Generel trivsel på anbringelsesstedet Af Trivselsundersøgelsen fremgår det, at der i forhold til flere parametre er en forskel i trivslen blandt børn anbragt på hen vurderer børn, der er anbragt på døgninstitutioner,
Læs mereTabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner
Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016
Læs mereMen hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?
I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereInterviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereDistrikts og lokalpsykiatrien
Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende
Læs mereBilag 8. Interview med Simon
Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereEgenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.
SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...
Læs mereInterviewguide lærere uden erfaring
Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereNOTAT. Spørgeskemaundersøgelse om psykiatri 2016
NOTAT Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den 19. maj 2016 Side 1 Ref.: nbl E-mail: nbl@etf.dk Direkte tlf:
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereForventninger til forandringer i det offentlige
Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement
Læs mereVenner. SFI (2017): Anbragte børn og unges trivsel 2016.
1 Venner Et netværk af nære relationer er afgørende for et barns trivsel. De nære relationer består ikke kun af familie, men generelt af personer der gør en forskel i barnets liv. Anerkendelse gennem de
Læs mereBehandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet
Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive
Læs mereEt psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende
Læs mereFasthold viden +55 år - en stærk og motiverende ressource!
"Seniorer har skabt et vigtigt fundament for en stærk dansk økonomi Fasthold viden +55 år - en stærk og motiverende ressource! Et godt og langt arbejdsliv Alder er et tabu Virksomhederne frygter diskrimination
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereMedlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser
ANALYSENOTAT Medlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser 2015-2017 August 2017 Dette notat er en samleanalyse, hvor data fra flere forskellige medlemsundersøgelser er samlet. Strukturen
Læs mereAfsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune
Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom
Læs mereJuvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber
Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os
Læs mereGlæden driver eliten!
Glæden driver eliten! -En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af frafald og fastholdelse af tidligere og nuværende kvindelige elitefodboldspillere inden for DBUs talentsystem Af Gitte Therkelsen, Dansk
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mere86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.
26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO
Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet
Læs mereFaggruppernes troværdighed 2015
Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
Læs mereTine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes
Læs mereDATAINFORMERET LEDELSE
DATAINFORMERET LEDELSE LEDERTRÆF, SKANDERBORG Simon Calmar Andersen, 7. januar 209 PROGRAM. Hvad er datainformeret ledelse? 2. Hvad siger forskningen i datainformeret ledelse 3. Tre øvelser lige til at
Læs mereEt fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereTværprofessionelt samarbejde. Andy Højholdt Oplæg for Socialstyrelsen Aarhus 2017
Tværprofessionelt samarbejde Andy Højholdt Oplæg for Socialstyrelsen Aarhus 2017 Pædagogen som har eleverne i særligt Læreren: tilrettelagt tilbud: Den største udfordring det er jo i forhold til at Ud
Læs mereStatus på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning
ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække
Læs mereKvalitativ evaluering af pilotfasen for indsatserne - Forløb med koordinerende indsatsplan - RoSa s akutteam
Kvalitativ evaluering af pilotfasen for indsatserne - Forløb med koordinerende indsatsplan - RoSa s akutteam Præsentation anvendt til styregruppemødet den 28/2 2019 Evaluering af forløb med koordinerende
Læs mereOm EBM opgave og om andre oplæg
Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine
Læs mereFaktakort lavet på baggrund af. Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14.
PROJEKT REFLECT UU-VEJLE Faktakort lavet på baggrund af Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14. Med udgangspunkt i en samfundsmæssig interesse i, at få flere unge over i et uddannelsesforløb
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mere2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3
Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereEn sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor
En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med
Læs mereDAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER
Til Fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) Dokumenttype Rapport Dato Maj, 201 -[Valgfri DET 1 - If no optional KOMMUNALE text is needed then remember to delete PERSPEKTIV the fields.] [Tekst - If no optional
Læs mereAnalyse: Forældreinvolvering i trivsel i indskolingen
Analyse: Forældreinvolvering i trivsel i indskolingen Mary Fonden og Red Barnets undersøgelse er foretaget af Analyse Danmark. Den er baseret på svar fra 594 forældre til børn i 0.-3. klasse. Analysen
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereDet siger medlemmerne af FOA om registrering og faglig dokumentation
FOA Kampagne og Analyse 29.04.13 Det siger medlemmerne af FOA om registrering og faglig dokumentation FOA har i perioden 22.03. 2013 08.04. 2013 gennemført en undersøgelse om udviklingen på FOA-faggruppernes
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereTroværdighedsundersøgelsen 2011
Troværdighedsundersøgelsen 2011 Radius Kommunikation Oktober 2011 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv
Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereBEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND
JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning
Læs mereAf Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation
Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereProjektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring September 2016 Baggrund for projektet: Med en betydelig stigning i antallet af ældre i de kommende år, vil det være væsentligt at fokusere på kost og
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE
TRIVSELSUNDERSØGELSE Designskolen Kolding 2018 Forfattere: Malene Skov Dinesen og Lars Dinesen, Ineva ApS Udgivelsesår: 2018 Side 0 af 20 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDENDE BEMÆRKNINGER... 2 ARBEJDSGLÆDE,
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse Faxe Kommunes alkoholpolitik/- retningslinje og samtalen om alkohol Jeg er stolt over at arbejde i en kommune, der sætter så målrettet ind på implementeringen af alkoholpolitikken/retningslinjen.
Læs mereSTATUS PÅ INKLUSION. Opsamling på spørgeskemaer til børn og forældre på 0-6 års området
STATUS PÅ INKLUSION Opsamling på spørgeskemaer til børn og forældre på -6 års området Børn og Pædagogik, august 16 1 Indhold Baggrund og metode...3 Opsamling på spørgeskemaundersøgelse blandt børn...4
Læs mereEvaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017
Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereUndersøgelse af det faglige indgangsniveau
Undersøgelse af det faglige indgangsniveau 74 pct. af undervisere på første studieår på 11 udvalgte uddannelser vurderer, at nye studerende har et tilstrækkeligt indgangsniveau. Over de seneste 20 år er
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereSamskabelse med borgerne
Samskabelse med borgerne Sundhedspolitik i Holstebro Kommune Vibeke Juul Dalengaard Udvikling og Strategi Holstebro Kommune Indledning og baggrund Sundhedspolitik vedtaget 21. marts 2017 af Holstebro Byråd
Læs mereResume, 1900 AM-spørgeskemaundersøgelse om motionsløb og frivillighed blandt motionsmedlemmerne
Resume, 1900 AM-spørgeskemaundersøgelse om motionsløb og frivillighed blandt motionsmedlemmerne Spørgeskemaet blev lanceret 19. december 2016 og sidste svarfristen var 8. januar 2017. To gange undervejs
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereUndersøgelse af fusioner i gymnasiesektoren 2014 Grundlaget for undersøgelsen Hovedkonklusioner Information og indflydelse Lærernes forhold
www.gl.org Undersøgelse af fusioner i gymnasiesektoren 2014 Grundlaget for undersøgelsen GL s fusionsundersøgelse er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til knap 800 medlemmer
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereInterviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mereDet er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende!
Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende! En kvalitativ undersøgelse af den medarbejderoplevede kvalitet i Projekt Sikkert Patientflow på Hospitalsenhed Midt. Projekt
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereHvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse?
Hvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse? Katrine Pram Nielsen Udviklingskonsulent i Frivilligrådets sekretariat E-mail: kp@frivilligraadet.dk Helikopterblikket samskabelse lige nu
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereNOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode
Læs mereBeboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008
Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens
Læs mereBetydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær
Billund 29. mar. 17 Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Jan Lorentzen Fagleder psykisk arbejdsmiljø På vej til arbejde! Efter arbejde! Der er mange myter om fravær!
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs merePakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017
Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereUndersøgelse blandt HK-lægesekretærer om brug af registreringer
23. marts 2016 16/00085-3 Undersøgelse blandt HK-lægesekretærer om brug af registreringer Om undersøgelsen: OAO har i samarbejde med HK-Kommunal undersøgt lægesekretærers forhold til registrering og dokumentation.
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereBilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet
Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereBEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET
NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De
Læs mere