Årsberetning 2014 Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Regnskab 2014

2 Indholdsfortegnelse 1 Kommuneoplysninger Direktionens Redegørelse Kommunens årsberetning Økonomiudvalget Teknisk Udvalg Plan- og Miljøudvalget Socialudvalget Institutions- og Skoleudvalget Fritids- og Kulturudvalget Ældre- og Sundhedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Kommunens årsregnskab Anvendt regnskabspraksis Regnskabsopgørelsen Balancen Noter Note 1: Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Note 2: Rente mv. samt swap- og terminsforretninger Note 3 Anlægsregnskaber Note 4: Ubrugte bevillinger og rådighedsbeløb, der er overført mellem årene Note 5: Anlægsoversigt Note 6: Ejerandele Note 7: Langfristede tilgodehavender Note 8: Finansieringsoversigt Note 9: Udvikling i egenkapitalen Note 10: Hensatte forpligtelser Note 11: Langfristet gæld Note 12: Kautions- og garantiforpligtelser ultimo Note 13: Opgaver udført i samarbejde med og for andre myndigheder Note 14: Personaleoversigt Påtegninger Ledelsens påtegning Revisionspåtegning

3 1 Kommuneoplysninger Kommune Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2630 Taastrup Telefon: Hjemmeside: Hjemsted: Høje-Taastrup by Regnskabsår: 1. januar 31. december 2014 Byrådet Michael Ziegler, borgmester (C) Lars Prier (O) Thomas Bak (A) Omer Ayub (C) Merete Scheelsbech (C) John Bilenberg (C) Kurt Scheelbech (C) Jesper Kirkegaard (C) Laurids Christensen (C) Bjarne Kogsbøll (C) Jeanette Ingemann (C) Flemming Hansen (V) Flemming Andersen (O) Sabah Abid (A) Anne Mette Bak (A) Ekrem Günbulut (A) Hugo Hammel (A) Svend-Erik Hermansen (A) Sami Gökdemir (A) Conny Trøjborg Krogh (F) Ole Hyldahl (Ø) 2

4 Direktion Lars Holte, Kommunaldirektør Charlotte Markussen, Social, Sundhed, Arbejdsmarked og HR Jørgen Lerhard, By og kulturdirektør Per Aalbæk Nielsen, Økonomi, Borgerservice og Børne- og Ungeområdet Revision Ernst og Young P/S Osvald Helmuths Vej Frederiksberg 3

5 2 Direktionens Redegørelse Høje-Taastrup Kommune har de foregående år arbejdet med at styre og genoprette økonomien. I 2014 har det i højere grad været muligt at se fremad og tage langsigtede og udviklingsorienterede beslutninger. For også fremover at sikre det nødvendige råderum til gennemførelse af Byrådets udviklingsinitiativer er det nødvendigt at fastholde den omstilling og udvikling, der er påbegyndt. Det handler om, at følge den styringsmæssige kurs med fokus på at sikre budgetoverholdelse gennem tæt opfølgning og om at gennemføre konkrete handleinitiativer, hvor det er nødvendigt. Herudover handler det om innovation og effektivisering af opgaveløsningen inden for alle opgaveområder. Udvikling og Omstilling Udviklingsstrategi Vækst, Uddannelse og Aktivt liv Høje-Taastrup Kommunes udviklingsstrategi skal være med til at fremtidssikre og udvikle Høje- Taastrup Kommune, så kommunen også i fremtiden vil være et attraktivt sted at bo og drive virksomhed. Kommunen har i 2014 haft fokus på de overordnede indsatser i Udviklingsstrategien : Vækst - en forudsætning for at kommunen også i de kommende år er en attraktiv kommune med en velfungerende service Uddannelse - en vigtig forudsætning for at få arbejde og tage ansvar for eget liv Et aktivt liv - engagement, netværk og mangfoldighed skal være kodeord for livet i kommunen Strategien er i 2014 blandt andet udmøntet igennem arbejdet med: Vækst Der er inden for vækstdagsorden arbejdet med enstrenget erhvervsservice, der indebærer en tættere dialog med erhvervslivet og kun én indgang til kommunen for virksomhederne. Kommunens samarbejde med erhvervslivet er blevet stadig tættere i 2014 og kommunen er blevet flot placeret i top 10 i DI s undersøgelse af kommunernes erhvervsservice. Der er etableret et Vækstforum, og der er fokus på Gazellevirksomheder og på at tiltrække nye arbejdspladser. Bosætning er også en vigtig del af vækstindsatsen. Her er der i 2014 særligt arbejdet videre med projekterne Hedehusene, NærHeden, Taastrup Bycenter. Klimaarbejdet har ligeledes været på dagsorden med realisering af kommunens klimaplan. Uddannelse Folkeskolereformen er trådt i kraft, implementeringen pågår, og der er fortsat fokus på at løfte det samlede 0-18 års område med projektet Morgendagens børne- og ungeliv. Trivsel og fysiske rammer skole- og institutionsbygninger herunder lærerarbejdspladser. Der er arbejdet med handleplanen for Udannelse Til Alle (UTA) og igangsat projekter for UTA, der skal understøtte, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og gerne videre uddannelse. Blandt andet har unge bidraget med at identificere tiltag, som understøtter at flere unge fastholdes i og gennemfører uddannelse. Der er sat fokus på tidlig indsats med eksempelvis forældrekurser, klar-til-barn kurser og indsatsen i Familiens Hus. Et aktivt liv I relation til Udviklingsstrategiens tema Aktivt liv er der blandt andet sket en bred indsats for forebyggelse, rehabilitering og mestring af eget liv. Formålet er at flytte indsats fra passiv pleje til aktiv deltagelse. 4

6 Der er arbejdet med en fornyet tilgang til borgerservicekultur, som indtil nu har givet en positiv oplevelse for såvel borgere som medarbejdere. Sundhed er for alvor kommet på dagsordenen med innovationsprojektet Lighed i Sundhed ligesom erfaringer fra projektet om sundhed i Gadehavegård bringes i spil. Der er etableret partnerskaber om job til mennesker med handicap. Og der er arbejdet med nye boformer, handicapboliger, hjemløseboliger, og Plejecenter Birkehøj er ibrugtaget. Styring og udvikling I Høje-Taastrup Kommune er der i 2014 taget vigtige skridt for at kunne imødekomme fremtidens servicebehov. Alle kommunens områder har haft fokus på kvalitet og effektivisering. Et stort antal ledere og konsulenter er uddannet til at arbejde med innovation, og der er sat fokus på sammenhængskraft på tværs i organisationen med ledernetværk, taskforces og større tværgående indsatser. Målrettet indsats Høje-Taastrup Kommune har mange dygtige og engagerede ledere og medarbejdere, der arbejder målrettet med, at kommunen bliver blandt de bedste på alle områder. Der arbejdes med en høj faglighed og administrationen bliver hver dag bedre til tværgående samarbejde og koordinering med fokus på borgere og virksomheders behov. Tværgående ledelsessamarbejde Direktionen har i 2014 haft et særligt fokus på at styrke tværgående samarbejde i organisationen gennem tværgående ledelse. Hvis de store udfordringer skal løses kræver det samstemt ledelse, hvor organisationen ledes i fællesskab. Chefforum har haft fokus på tværgående ledelse, herunder tværgående mål i aftalestyringen. Strategisk lederforum er relanceret i en mindre og mere strategisk arbejdende form. Og der er etableret tværgående, obligatoriske ledernetværk. Netværkene drøfter god ledelse på tværs og afprøver og udvikler emner og løsninger. En midtvejsstatus viser, at netværkene fungerer og er en succes. Netværkene har i 2014 blandt andet givet inputs til Direktionens strategibrev for Opfølgning Kommunens styringsværktøjer blev i 2013 revideret. Flere af vores ledere havde den oplevelse, at kommunens styring havde udviklet sig til en skov af værktøjer, hvor overblik og sammenhæng glippede. I 2014 blev de nye og forenklede værktøjer implementeret. Der har været fokus på at kommunens ledere skal opleve gennemsigtighed, råderum og direkte adgang til oplysninger. Der er færre forpligtigende rammer for arbejdet med projektarbejde, aftalestyring og kvalitetsudvikling. Til gengæld har der været et styrket fokus på mål og resultater. Den enkelte leder har, i samarbejde med egen leder, arbejdet med mål og opfølgning blandt andet i aftalestyringen. Formålet er, at kommunens styring skal være præget af få og tydelige mål, enkel økonomistyring og god ledelse. Til understøttelse af tættere dialog og god økonomisk styring blev Høje-Taastrup Kommunes ledelsesinformationssystem (HTKLIS) udrullet i HTKLIS skal gøre ledelsesinformation lettere tilgængelig og ensartet. HTKLIS skal understøtte den økonomiske styring ved at være det værktøj kommunens ledere på en tilgængelig og nem måde skal benytte sig af. Kvalitetsudvikling og effektivisering Det har i 2014 været et særskilt fokus, at alle skal arbejde systematisk med kvalitetsudvikling. Det skal på hvert område være helt klart, hvilken kvalitet, der skal leveres, og hvordan der arbejdes med kvalitetsudvikling. Effektivisering er en del af kvalitetsopgaven og det er væsentligt at gøre løbende effektiviseringer til en integreret del af den daglige ledelse og opgaveløsning. Derfor har kommunens områder igen i 2014 været optaget af, hvor der kan arbejdes smartere, for at bruge hver en krone bedst muligt. Eksempelvis er der gennemført LEAN analyser på en række områder, fx borgerservice og teknik- og miljøområdet. 5

7 Borgerne God borgerservice Direktionen har gennem de sidste par år sat særlig fokus på god borgerservice bl.a. omtalt som indsatsområdet Fremtidens borgerservice. Under denne overskrift er der iværksat en række projekter og indsatser, herunder kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere og indsatser med fokus på at sikre helhed i borgerforløb og koordineret service. Én indgang til erhverv og Ungeenheden er eksempler herpå. Indsatserne har været mangeartede, men de har alle haft fokus på at forbedre borgernes og virksomhedernes oplevelse af mødet med kommunen og på bevægelsen fra kontrol- og myndighedskultur til servicekultur. På baggrund af de erfaringer, som er gjort i 2014 omkring fremtidens borgerservice, vil det blive afklaret, hvilke initiativer der skal iværksættes i I 2014 gik Direktionen yderligere i gang med at få belyst, hvordan kommunen organiserer borgerservicefunktionen bedst muligt, så der kan leveres hurtig, effektiv og helhedsorienteret service til borgerne. Borgernes ressourcer - Lokalt medansvar Borgernes egne ressourcer er vigtige. Organisationen skal i endnu højere grad anvende borgernes ressourcer og ikke mindst skabe rum for, at borgernes ressourcer kommer aktivt i spil. Det er vigtigt at være i dialog med forældre, pårørende og lokalsamfund. Medansvaret skal give et større engagement og følelsen af at være en del af et fællesskab med både rettigheder og pligter. Kommunen skal tilbyde indsigt og inddragelse i det politiske arbejde og tilbyde borgeren dialog om udviklingen af kommunens mål og strategier. Det sker blandt andet i projekter som Uddannelse Til Alle, projektet DK2050 (om fremtidens fokus på klima) samt i innovationsprojektet Lighed i Sundhed. Selv- og medbetjening Borgerne betjener sig selv i meget høj grad. Andelen af digital selvbetjening ved fx flytninger og sundhedskort er over 80 pct. Samtidig ydes der hjælp via medbetjening, så borgerne i endnu højere grad kan betjene sig selv fremover. Derved frigøres ressourcer til andre formål. I 2014 blev digital selvbetjening obligatorisk for endnu flere ydelser herunder bl.a. Digital Post og udbredelsen af digital selvbetjening vil fortsætte fremover. Erhverv Høje-Taastrup Kommune har med afsæt i en ambitiøs Vækstpolitik igangsat en række målrettede initiativer, som skal løfte kommunens erhvervsservice og herved løfte væksten i kommunen. Bl.a. er der gennemført erhvervsservicekursus for 70 medarbejdere med virksomhedskontakt, nedsat taskforce, som sikrer sammenhængende sagsbehandling for virksomheder. Derudover er der i 2014 arbejdet med: Én indgang for erhvervslivet, etablering af Vækstråd bestående af de største og førende virksomheder i kommunen, afholdelse af dialogmøde og nytårskur for erhvervslivet, løft af iværksættervejledning samt løbende virksomhedsbesøg med borgmester, kommunaldirektør og erhvervsservicechef. Høje-Taastrup Kommune blev i 2014 rangeret som 10. bedste erhvervskommune på landsplan i DI s analyse og den bedste i Hovedstadsområdet. Herved blev målsætningen i Vækstpolitikken om placering i top-10 nået og skal nu fastholdes. Kommunen blev i Dansk Byggeris analyse af kommunernes erhvervsvenlighed placeret på en 29. plads som er en lille forbedring fra

8 Personale- og bygningsressourcer Personale Ledelsesudvikling God service overfor borgerne forudsætter medarbejdere, der trives i og med deres job. Den enkeltfaktor, der har størst betydning for medarbejdernes trivsel, er god ledelse. Det er derfor afgørende for kommunens levering af god service til borgerne, at der til stadighed er fokus på god ledelse. Et andet element af god ledelse er, at lederne er i stand til at sikre en effektiv ressourceudnyttelse, så borgerne får mest muligt for pengene. I Høje-Taastrup Kommune evalueres ledernes ledelsesarbejde hvert år, men hvert tredje år gennemføres en større ledelsesevaluering. Den seneste evaluering blev igangsat i 2013 og afsluttet i sommeren Resultatet har udmøntet sig i kompetenceudviklingsplaner for den enkelte leder og opsamling af erfaringer i to evalueringsrapporter. APV- og trivselsundersøgelse Kommuner skal hvert tredje år gennemføre en trivselsundersøgelse blandt personalet. I Høje- Taastrup Kommune sker det samtidig med APV-undersøgelsen, som blev gennemført i Hvor kortlægningen tidligere alene har været gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, har den i 2014 indeholdt fire forskellige metoder, som tilsammen har bidraget til at skabe overblik over, hvilke handleplaner, der skulle igangsættes for at forbedre arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel. De fire metoder har været: Observationer foretaget af arbejdsmiljøgruppen omkring fx indeklima, sikkerhed og anvendelsen af hjælpemidler. Refleksioner over eksisterende data som fx ulykkesstatistik, sygefraværstal og reaktioner fra Arbejdstilsynet. Spørgeskemaundersøgelse til afdækning af det psykiske arbejdsmiljø, som bl.a. har fokuseret på elementerne i Social Kapital : Tillid, retfærdighed og samarbejde. Dialog, hvor arbejdspladsen i fællesskab får overblik over, hvilke relevante indsatsområder, der skal igangsættes forbedringstiltag indenfor. Undersøgelsen blev gennemført i efteråret Resultatet var overordnet meget positivt og viste, at 91 pct. af medarbejderne i overvejende grad trives på deres arbejde. Det er en forbedring siden undersøgelsen i 2010/11. Det positive resultat skal ses i forhold til en svarprocent på 69. HR-strategi I 2014 vedtog Direktionen en HR-strategi, som i perioden skal danne grundlag for de ledelsesmæssige initiativer på HR-området. Strategien er et værktøj til alle ledere på alle niveauer. Med denne som afsæt og en vurdering af udfordringerne på den enkelte arbejdsplads, skal lederne lokalt tage stilling til, hvilke initiativer, der bør iværksættes. Strategien skal understøtte, at kommunen kan levere kerneopgaver af høj kvalitet og i overensstemmelse med de politiske målsætninger og gældende rammevilkår. Den skal sikre, at der igangsættes de rette HR-indsatser, så organisationen står stærkt i forhold til løsningen og udviklingen af kerneopgaverne. Det kræver en velfungerende organisation, der konkurrencemæssigt er i front, og hvor medarbejdere og ledere har de nødvendige forudsætninger for at løse opgaverne så kvalificeret som muligt nu og i fremtiden. Med HR-strategien tydeliggøres den strategiske sammenhæng mellem de HR-indsatser, der igangsættes og den nødvendige og ønskede udvikling af organisationen, medarbejderne og ledelsen. HR-strategien peger på tre fokusområder og en række HR-indsatser, som i de kommende år skal understøtte, at organisationen når sine mål og er på forkant, så de nødvendige indsatser igangsættes. De tre fokusområder er: Kompetente medarbejdere og ledere God ledelse Kvalitet i og effektiv anvendelse af personaleressourcerne 7

9 I 2015 vil der med udgangspunkt i HR-strategien og Nøgletal om Personale blive igangsat analyser af udviklingsbehovene indenfor de forskellige sektorer. Sygefraværsindsatsen I forbindelse med besluttede Byrådet overordnet at sygefraværet i de kommende år skal reduceres, herunder måltal herfor. Måltallene medførte for 2014, at sygefraværet skulle reduceres fra et gennemsnit på 13,4 årlige sygefraværsdage pr. medarbejder i kommunen til 12,9 dage. Administrationen har efterfølgende fastsat måltal for de enkelte centre og sektorer. Disse måltal er beregnet ud fra, hvordan sygefraværet har været på landsplan inden for de forskellige overenskomstgrupper. Det er lykkedes at reducere sygefraværet fra 2013 til 2014, men måltallet er ikke nået i kommunen som helhed. Det skyldes særligt, at sygefraværet på lærerområdet modsat alle andre områder er steget fra 2013 til Inden for følgende sektorer, er sygefraværet i 2014 under måltallet: Administrationen Rengøring/kantine Dagpasning Social- og Handicapområdet Plejecentre Hjemmeplejen Tandplejen Sygefraværet er fortsat for højt inden for følgende sektorer: Skoleområdet Klubområdet Teknisk Service Børne- og Ungerådgivningsområdet Driftsbyen Kulturområdet Der vil fortsat i 2015 blive arbejdet med at reducere sygefraværet på disse områder. Bygninger Høje-Taastrup Kommune råder over en samlet ejendomsmasse på m 2 fordelt på 154 lokationer, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1: Oversigt over kommunens ejendomsmasse Område Antal lokationer Areal m 2 Skoler Børneinstitutioner Social og Handicap Ældre Administration Fritid og kultur Andre Total Byrådet vedtog i 2011 en ejendomsstrategi Kloge m 2, der skal omdanne kommunens ejendomsmasse til Kloge m 2. Det vil sige, at ejendommene: skal understøtte kommunens politikker og strategier skal være attraktive og fremtidssikrede skal være bedst og billigst at drifte - færre men bedre ejendomme der udnyttes af flere brugere Desuden skal strategien bidrage til at sikre og øge aktivernes værdi. 8

10 3 Kommunens årsberetning Udvalgsstrukturen Høje-Taastrup Kommune havde i regnskabsåret 2014 otte stående udvalg hver med et antal politikområder under sig, jf. figur 3.1. Figur 3.1: Udvalgsstrukturen (driftsforbrug i mio. kr. netto) Byråd (3.107 mio. kr. ) Økonomiudvalget (524,8 mio. kr.) Teknisk Udvalg (108,1 mio. kr.) Plan- og Miljøudvalget (3,7 mio. kr.) Socialudvalget (309,9 mio. kr.) Institutions- og Skoleudvalget (1.002 mio. kr.) Fritids- og Kulturudvalget (75,2 mio. kr.) Ældre- og Sundhedsudvalget (496,4 mio. kr.) Arbejdsmarkedsudvalget (587,4 mio. kr.) Uddannelse Til Alle-udvalg Byrådet besluttede i januar 2014 at etablere et særligt Uddannelse Til Alle-udvalg. Fordi udvalget er etableret efter styrelseslovens 17 stk. 4 er der mulighed for at sammensætte udvalget med både politikere og ikke-folkevalgte medlemmer. Udannelse Til Alle-udvalget består således både af politikere samt repræsentanter fra erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og fagbevægelse. Det nye udvalg under Byrådet i Høje-Taastrup Kommune skal løfte andelen af unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse. På nuværende tidspunkt har kun 62 pct. af kommunens 24- årige gennemført en ungdomsuddannelse (teknisk skole, gymnasium m.v.), hvilket er langt fra den nationale målsætning om at komme op på 95 pct. Den vedtagne handleplan for udvalgets arbejde indeholder bl.a. en analyse af de væsentligste udfordringer, som kommunen står over for, i bestræbelserne på at hæve uddannelsesniveauet i kommunen. Med handleplanen er der vedtaget en række resultatmål for ungeindsatsen. Udvalget har til formål at sikre gennemførelsen af og gøre status på implementeringen af handleplanen. Det skal bl.a. ske ved, at udvalget afsøger forskellige ideer og muligheder, og videreudvikler de indsatser, som kan være med til at indfri handleplanens målsætninger. Udvalget skal således på baggrund af inspiration fra f.eks. andre kommuner, fra forskningsinstitutioner, fra 9

11 erhvervslivet og de unge selv komme med forslag til, hvilke konkrete indsatser, der kan iværksættes for at nå handleplanens målsætninger. Stående udvalg Kommunens øvrige udvalg dækker de kommunale opgaveområder i De stående udvalg beskrives i separate afsnit. Kommunens samlede regnskab Høje-Taastrup Kommune har med en ansvarlig økonomisk styring sikret en robust økonomi ved udgangen af I 2014 har den økonomiske styring bl.a. handlet om at sikre budgetoverholdelse gennem tæt opfølgning på servicerammen og anlægsrammen. Årets regnskabsresultat viser et samlet mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på drift og anlæg på -31,9 mio. kr., fordelt med -30,0 mio. kr. på driftsudgifterne svarende til 1,0 pct. og -2,0 mio. kr. på anlægsudgifterne svarende til 0,9 pct., jf. tabel 3.1. I forbindelse med 1. budgetopfølgning 2014 blev det konstateret, at Høje-Taastrup Kommune havde en udfordring i forhold til servicerammen. Byrådet gennemførte derfor i forbindelse med 2. budgetopfølgning en forsigtig opbremsning med henblik på at forebygge en overskridelse af servicerammen i Den forsigtige opbremsning havde den ønskede virkning, og Høje-Taastrup Kommune har i 2014 overholdt servicerammen for Årets driftsresultat Byrådet vedtog i oktober 2013 et oprindeligt nettodriftsbudget for 2014 på mio. kr. Det oprindelige budget er reduceret med 2,6 mio. kr. siden budgetvedtagelsen i oktober 2013 og det korrigerede budget udgør mio. kr. Budgetændringerne omfatter både positive og negative tillægsbevillinger, hvoraf de væsentligste er beskrevet under udvalgenes bemærkninger. Det oprindelige budget vedrørende servicerammen er øget med 34,7 mio. kr. i løbet af året, jf. tabel 3.1, hvilket primært skyldes tillægsbevillinger til det specialiserede voksenområde. Området har i løbet af året fået tilført tillægsbevilling på samlet 55,3 mio. kr. Heraf vedrører 21,8 mio. kr. overførsel af Økonomiudvalgets pulje til det specialiserede socialområde, som var afsat ved budgetvedtagelsen i Som følge af en forventet overskridelse af servicerammen besluttede Byrådet i juni 2014 en forsigtig opbremsning for at reducere forbruget. Herved blev budgettet reduceret med -7,4 mio. kr. på servicerammen. Opbremsningen gav resultat og det samlede regnskabsresultat viser, at Høje- Taastrup kommune har overholdt den udmeldte serviceramme. Samtidig er budgettet vedrørende overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige reduceret med i alt 31,6 mio. kr. i løbet af 2014, jf. tabel 3.2. Budgettet er nedjusteret som konsekvens af et fald i antallet af personer på forsørgelsesydelser, herunder særligt forsikrede ledige og førtidspensionister. Kommunens regnskab viser, at de samlede nettodriftsudgifter udgjorde mio. kr. inkl. takstindtægter og statsrefusion. Kommunens samlede driftsresultat udviser dermed et mindreforbrug på -30,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Heraf udgør mindreforbruget vedr. serviceudgifter -33,9 mio. kr., svarende til 1,5 pct. I forhold til det oprindelige budget for serviceudgifter er der et merforbrug på 0,8 mio. kr. svarende til 0,03 pct. Af det samlede mindreforbrug på driften søges 16,1 mio. kr. overført til Det resterende mindreforbrug udgør 13,9 mio. kr. og tilgår kassen. I regnskabsåret 2013 forbrugte kommunen mio. kr. på drift, og forbruget i 2014 indebærer således en stigning i løbende priser på 1,9 pct. 10

12 Tabel 3.1: Udvalgs- og finansieringsoversigt Oprindeligt budget Tillægsbevillinger og omplacering Korrigeret budget Regnskab 2014 Afvigelse i forhold til opr. budget 1) Afvigelse i forhold til korr. budget 1) (1) (2) (3) = 2+1 (4) (5) = 4-1 (5) = 4-3 (Netto kr.) Drift Økonomiudvalget Teknisk Udvalg Plan- og Miljøudvalget Socialudvalget Institutions- og Skoleudvalget Fritids- og Kulturudvalget Ældre- og Sundhedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget A. Drift i alt Heraf serviceudgifter Anlæg Økonomiudvalget Teknisk Udvalg B. Anlæg i alt C. Renter D. Balanceforskydninger E. Afdrag på lån Heraf vedr. ældreboliger Finansieringsbehov i alt Finansiering Skatter Tilskud/udligning Momsudligning Lånoptagelse F. Finansiering i alt Afvigelse mellem finansieringsbehov og finansiering Likviditetsoverskud (+) Likviditetsunderskud (-) ) Anm.: Afrundingsdifferencer kan forekomme 1) Negativt fortegn svarer til mindreforbrug eller merindtægt 2) Ændringen i likvide aktiver afviger fra den likvide beholdning på balancen og i finansieringsoversigten som følge af værdireguleringer på -4,9 mio. kr. jf. tabel 4.3 (Balancen) og note 8 (Finansieringsoversigt). De væsentligste afvigelser på driftsregnskabet Årets regnskabsresultat giver anledning til relativt små afvigelser i forhold til det korrigerede budget. Afvigelserne omfatter både mer- og mindreforbrug. Budgettet er ved budgetvedtagelsen fordelt på politikområder og mindre forbrug inden for et politikområde skal således finansiere eventuelle merforbrug. De væsentligste mindre- og merforbrug fordeler sig på følgende områder. 11

13 Økonomiudvalget Politikområde: Borgerservice og Administration Administrativ organisation I forbindelse med kommunens administrative organisation har der været et samlet mindre forbrug på -2,2 mio. kr. Mindreforbruget kan henføres til området for arbejdsskader, sekretariat og forvaltning samt pulje til investeringer. Modsat har der været et merforbrug på det specialiserede børneområde, som følge af oprustning af sagsbehandlere, IT-området, samt forsikringsområdet. Løn- og barselspuljer Mindreforbruget på -2,4 mio. kr. vedr. løn- og barselspuljer skyldes dels, at der er kommet yderligere indtægter fra de selvejende institutioner vedr. barsel dels, forbrugstilbageholdenhed vedr. lønpuljer i forhold til sikring af overholdelse af servicerammen. Demografi I 2014 har aktiviteten på ældreområdet været højere end forudset, hvilket har givet anledning til et merforbrug på 2,9 mio. kr. på Økonomiudvalgets område. Merforbruget skal dog ses i forhold til mindreforbrug vedrørende kapacitetstilpasningspulje på -1,3 mio. kr. på Ældre- og Sundhedsudvalgets område. Politikområde: Bygninger og Arealer Energiområdet En mild vinter, energibesparende tiltag og fornuftig adfærd har medført et mindreforbrug på -3,1 mio. kr. Vedligeholdelse og tekniske installationer Som følge af større reparationer end planlagt har der været et merforbrug på 1,7 mio. kr. i 2014 vedr. vedligeholdelse og tekniske installationer. Teknisk Udvalg Politikområde: Trafik og grønne områder Transport og infrastruktur Der er i løbet af året ikke blevet indkøbt nævneværdigt nyt materiel. Samtidig har vinteren været mild og refusion vedr. medarbejdernes barsel og sygefravær har været højere på området end forventet. Regnskabet for området viser et samlet mindreforbrug på -2,1 mio. kr. Politikområde: Forsyningsvirksomheder Dagrenovation Kommunens gæld på dagrenovationsområdet er nedbragt med 7,6 mio. kr. mere end planlagt, hvilket skyldes, at genbrugspladsen i løbet af 2014 har haft større mængder storskrald og haveaffald, flere opgrab af haveaffald og mere brandbart affald til Vestforbrændingen end ventet. Dertil kommer, at salg af genanvendeligt materiale har givet en væsentlig mindreindtægt, ligesom den lave rente har medført færre renteindtægter vedrørende områdets tilgodehavende hos kommunen. Merforbruget vedrører det brugerfinansierede område, og påvirker således ikke serviceudgifterne. 12

14 Institutions- og Skoleudvalget Politikområde: Børn og unge med særlige behov Anbringelser Anbringelsesområdet udviser et samlet mindreforbrug på -3,0 mio. kr., som imidlertid indeholder et merforbrug vedrørende anbringelser som følge af flere akutanbringelser end ventet efter meget få anbringelser i året før. Mindreforbruget på området skyldes flere ekstraordinære mindreudgifter/merindtægter bl.a. som følge af uenigheder med en række leverandører om fakturaens størrelse, berigtigelse af særligt dyre enkeltsager fra tidligere år og vundne sager i Ankestyrelsen i forhold til betaling til andre kommuner. Mindreudgifterne som følge af uenigheder er optaget i regnskabet som en eventualforpligtelse. Socialpædagogiske tilbud Folkeskolereformen har medført en længere skoledag og dermed kortere åbningstid i bl.a. særlige dag- og klubtilbud. De økonomiske konsekvenser i forhold til køb af tilbud i andre kommuner var usikre ved budgetvedtagelsen. Regnskabet viser, at den kortere åbningstid har medført et billigere dag- og klubtilbud. Hertil kommer et lavere antal børn i tilbuddene samt salg af flere pladser til andre kommuner en forventet. Modsat trækker merudgifter i forbindelse med PPR. Regnskabet for området viser et samlet mindreforbrug på -3,8 mio. kr. Forebyggende foranstaltninger Der er et merforbrug på 6,2 mio. kr. vedrørende forebyggende foranstaltninger, som kan henføres til den langsigtede strategi om at sikre en tidlig og mindst muligt indgribende indsats for det enkelte barn/familie. Samtidig har der været flere familier end ventet, som har været til familieobservation i længere perioder, og der har været en stigning i forældrekompetenceundersøgelser og misbrugsbehandlinger. Disse foranstaltninger er alle dyre og bidrager til det samlede merforbrug på området. Politikområde: Undervisning På undervisningsområdet er der et samlet mindreforbrug på -6,0 mio. kr. Undervisningsområdet har mindreforbrug på områderne: Lovbundne områder Mindreforbruget på -2,9 mio. kr. kan primært henføres til frit skole- og SFOvalg som følge af flere solgte pladser end ventet. Ledelse og administration Mindreforbruget på -1,5 mio. kr. vedr. personaleforhold, som delvist skal ses i forhold til merforbrug under Økonomiudvalget. Kompetenceudvikling Mindreforbruget på -1,4 mio. kr. skyldes dels, at der har været udvist tilbageholdenhed i forhold til at sende lærerne på efteruddannelse samtidig med implementeringen af skolereformen, dels forskydninger mellem regnskabsår som følge af at kompetenceudviklingsforløb følger skoleåret. Vidtgående specialundervisning Der har i 2014 været et mindreforbrug på -2,4 mio. kr. inden for vidtgående specialundervisning. Mindreforbruget kan primært henføres til særlige tilbud i SFO og klubber i relation til enkeltintegrations elever. Folkeskolereformen har betydet billigere tilbud som følge af den kortere åbningstid, ligesom der har været færre elever. Samtidig har undervisningsområdet haft merforbrug vedrørende: 13

15 Skoler og SFO er Merforbruget på 1,9 mio. kr. på skoler og SFO er vedrører primært personalemæssige forhold. Dertil kommer et igangværende knallertbaneprojekt, som er blevet dyrere end forventet. Ældre- og Sundhedsudvalget Politikområde: Ældreudgifter Mindreforbruget vedrørende Ældreudgifter på -9,9 mio. kr. skyldes flere forhold. Plejecentre Mindreforbruget vedr. plejecentrene udgør tilsammen -4,4 mio. kr. og skyldes dels senere ibrugtagning af Birkehøj Plejecenter, besparelse ved udbud af madservice på det nye plejecenter og at dele af plejecentrets drifts- og vedligeholdelse er indgået i byggeøkonomien. Dels økonomisk tilbageholdenhed samt reservering af midler til etablering af rehabiliteringspladser på andre plejecentre. Puljer Puljerne til løft af ældreområdet og bedre ældrepleje bidrager også til mindreforbruget med -3,6 mio. kr. som følge af udskudte aktiviteter ligesom regnskabet for følgeomkostninger vedr. Birkehøj Plejecenter viser et mindreforbrug på -2,3 mio. kr. Dertil kommer mindreforbrug vedrørende: Træningsområdet Private leverandører Sundhedselevområdet Ikke fordelt kapacitetspulje Hjemmeplejen og sygeplejen Hjemmeplejen og sygeplejen har et samlet merforbrug på 1,6 mio. kr. Med ibrugtagning af Birkehøj Plejecenter forventede administrationen en nedgang i hjemmeplejens aktiviteter. Som følge heraf udelod administrationen fastansættelser til fordel for et højt vikarforbrug, hvilket har bidraget til merforbrug på området. Udskydelsen af ibrugtagning af Birkehøj Plejecenter medførte et højere aktivitetsniveau end forventet i hjemmeplejen. Idet hjemmeplejens budget løbende aktivitetstilpasses, har den udskudte ibrugtagning ikke givet anledning til en afvigelse i hjemmeplejens regnskabsresultat. Et fortsat højt aktivitetsniveau på sygeplejeydelser har også bidraget til det samlede merforbrug. Mellemkommunalt køb og salg af plejehjemspladser Merforbrug på 2,8 mio. kr. skyldes primært et lavere antal solgte pladser på Birkehøj Plejecenter en ventet. Politikområde: Aktivitetsbestemt medfinansiering Den aktivitetsbestemte medfinansiering udviser et samlet merforbrug på 3,5 mio. kr., primært som følge af indførslen af 1813-ordningen. Der er indgået en aftale med regeringen om at kommunerne i Region Hovedstaden kompenseres for denne merudgift ved næste års midtvejsregulering. Merforbruget påvirker ikke serviceudgifterne. Politikområde: Kommunale ældreboliger Mindreforbruget vedrørende Kommunale Plejeboliger på -6,4 mio. kr. undersøges nærmere, og området afdækkes endeligt, når DAB fremsender de revisorgodkendte regnskaber i maj Af det samlede mindreforbrug kan -4,0 henføres til servicerammen, mens -2,5 mio. kr. kan henføres til udgifter vedr. ældreboliger. 14

16 Arbejdsmarkedsudvalget Der er et samlet mindreforbrug på arbejdsmarkedsområdet på -3,3 mio. kr., som kan henføres til lidt færre personer på arbejdsmarkedsydelse end forventet, færre fuldtidspersoner på aktivering men herunder også en række modsat rettede effekter samt udskudt projekt start vedr. Uddannelse Til Alle. Mindreforbruget kan henføres til overførselsudgifter. Anlæg Kommunens anlægsudgifter udgør 216,1 mio. kr. i 2014, hvilket giver et mindreforbrug på -2,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, jf. tabel 3.1. Det oprindelige anlægsbudget er forøget med 102,7 mio. kr. i 2014 og det korrigerede budget udgør 218,1 mio. kr. Dette dækker over væsentlige ændringer, der både reducerer og forøger anlægsbudgetterne. Der er i løbet af året givet en tillægsbevilling til overtagelse af Nordea Ejendomme A/S på 86,0 mio. kr. Dertil kommer, at periodeforskydninger (overførsler) i anlægsbudgetterne fra 2013 til 2014 har bidraget med en netto forøgelse på 35,3 mio. kr., som er sammensat af en indtægt på -14,2 mio. kr. og udgifter, der øger anlægsbudgetterne med 49,4 mio. kr. Foreløbige periodeforskydninger (overførsler) fra 2014 til 2015 har modsat reduceret anlægsbudgetterne i 2014 med 30,0 mio. kr. Mindreforbrug på netto -6,7 mio. kr. søges overført til budget Beløbet er fordelt med indtægter på -11,7 mio. kr. og udgifter på 18,4 mio. kr. Merforbrug på 4,8 mio. kr. finansieres fra kassebeholdningen. Forskydninger i gennemførelsen af de enkelte anlægsprojekter bør undgås, men er ikke usædvanlige, idet der i arbejdet med de enkelte projekter kan forekomme situationer, der forsinker den planlagte gennemførelse. Renter, afdrag på lån og finansforskydninger Renteudgifterne er på 4,1 mio. kr. i 2014 og dermed viser regnskabet en nettomindreudgift på kommunens samlede renteudgifter på -1,0 mio. kr., jf. tabel 3.1 og note 2. Mindreudgiften skal ses i lyset af de lave renter samt kursgevinst på værdipapirhandel og renteindtægter på garantiprovision. Afdrag Afdrag på lån er på 47,6 mio. kr. i Heraf udgør afdrag vedrørende ældreboliger 9,3 mio. kr. Afdragene på kommunens lån har stort set været på niveau med det forventede. Øvrige finansforskydninger Øvrige finansforskydninger dækker over forskydninger i balanceposter såsom forskydninger i kort og langsigtet gæld samt forskydninger i kort- og langfristede tilgodehavender. I forhold til det korrigerede budget er der vedrørende øvrige finansforskydninger en nettoforskydning på 30,1 mio. kr., som indebærer et likviditetstræk. Forskydningerne kan primært henføres til: Nettoforskydninger i betalinger mellem årene (fakturaer modtaget i andet regnskabsår end det regnskabsår, hvor de er betalt) udgør en nettoforskydning på +7,1 mio. kr. Ligeledes er der for regnskabsåret opgjort en forskydning vedrørende forskydninger i tilgodehavender hos staten på +24,9 mio. kr. Heraf udgør forskydninger fra foreløbig restafregning af sociale refusioner og integration +8,9 mio. kr. for Forskydningen skyldes, at tilgodehavender vedr. restafregning og berigtigelser er ændret fra en gæld på 2,4 mio. kr. primo 2014 til et tilgodehavende på 6,5 mio. kr. ultimo Dertil kommer 15

17 momstilgodehavende, som er øget med +16,0 mio. kr. fra 42,9 mio. kr. primo 2014 til 58,9 mio. kr. ultimo Finansiering af udgifterne Skatter, tilskud og udligning Kommunens samlede udgifter udgør mio. kr., som dækkes via indtægter fra skatter, tilskud og udligning samt lånoptagelse. I 2014 havde kommunen et finansieringsoverskud på 3,2 mio. kr., jf. tabel 3.1. Kommunens indtægter kommer primært fra skatter på mio. kr. samt tilskud og udligning (inkl. momsudligning) på mio. kr. Når kommunen lægger budget for det kommende år kan der vælges mellem to alternative budgetlægningsmetoder for budgettering af indtægterne: Kommunen kan vælge at basere indtægterne på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og de hertil knyttede tilskuds- og udligningsbeløb (statsgaranti). Statens beregninger er baseret på udviklingen i hele landet under ét. Kommunen kan vælge at basere skatter, tilskud og udligning på baggrund af kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlag, afgiftspligtige grundværdier og folketal og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering). For 2014 valgte Høje-Taastrup Kommune at basere budgettet på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag (statsgaranti). Vælger kommunen statsgaranti er både skatteindtægter og tilskuds- og udligningsbeløb således givet ud fra statens udmeldinger i juli måned året før budgetåret, og der foretages efterfølgende ikke nogen efterregulering af beløbene. Efterreguleringen ved valg af selvbudgettering afregnes med kommunerne 3 år efter budgetåret. I 2011 valgte Høje-Taastrup Kommune statsgaranti og der sker således ingen efterregulering i Regnskabet for 2014 viser at Høje-Taastrup har en merindtægt vedr. skatter, tilskud og udligning på -4,2 mio. kr., som primært kan henføres til ejendomsskatter. Mindreforbrug vedrørende ejendomsskatter skyldes merindtægter fra grundskyld og dækningsbidrag. I modsat retning trækker fejl i ejendomsskattesystemet samt tilbagebetalinger og reguleringer. Lånoptagelse I regnskabsåret 2014 er der optaget lån på -31,9 mio. kr. udskudt fra 2013 til finansiering af indefrosne ejendomsskatter samt energibesparende foranstaltninger. Desuden har kommunen optaget lån på -96,0 mio. kr., dels til indfrielse af byggekredit på 30,1 mio. kr. dels til den videre finansiering af Birkehøj Plejecenter. Modsat har kommunen indfriet en valutaswap på 5,8 mio. kr., og den samlede lånoptagelse udgør herefter -122,0 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er lånoptagelsen 3,6 mio. kr. lavere end forventet, hvilket skyldes at opførelse af Birkehøj Plejecenter først afsluttes i Kommunens samlede låneramme udgjorde 17,6 mio. kr. i 2014, men kommunen har valgt at udskyde optagelsen af lån til Lånerammen for 2014 vedrører lån til indefrysning af ejendomsskatter og energibesparende foranstaltninger. 16

18 Den likvide beholdning De likvide aktiver er styrket med 3,2 mio. kr. i Oprindeligt var der budgetteret med en ændring i kassebeholdningen på 34,8 mio. kr. Som følge af tillægsbevillinger i året udgjorde det korrigerede budget vedr. kassebeholdningen et forventet træk på kassen på -0,9 mio. kr. I løbet af året er overskuddet blevet større med 4,1 mio. kr. som følge af: Netto mindreforbrug vedrørende drift på -30,0 mio. kr. Netto mindreforbrug vedrørende anlæg på -2,0 mio. kr. Netto mindreudgifter vedrørende renter og afdrag på -1,8 mio. kr. Netto merudgift på øvrige finansforskydninger på 30,1 mio. kr. Netto merindtægter vedrørende skatter og udligning (inkl. momsudligning) på -4,0 mio. kr. Netto mindreindtægter vedrørende lånoptagelse på 3,6 mio. kr. Overførsler Overførsler af driftsmidler på 20,5 mio. kr. fra 2013 til 2014 påvirker ikke den budgetterede likviditet i Overførsler af anlægsmidler fra 2013 til 2014 påvirker likviditeten. Overførslen foregår teknisk ved, at der gives en tillægsbevilling i det nye budgetår. Tillægsbevillingen er ufinansieret og vil ved forbrug betyde et likviditetsforbrug. Fra 2013 til 2014 har Byrådet godkendt anlægsoverførsler, som indebærer et likviditetstræk på 35,3 mio. kr. i Udgiftstyper På serviceudgifterne er der et merforbrug på 0,8 mio. kr., svarende til 0,03 pct. i forhold til det oprindelige budget, jf. tabel 3.2. Resultatet er opnået gennem tæt opfølgning på servicerammen og en forsigtig opbremsning med henblik på at forebygge en overskridelse. I løbet af året er der foretaget korrektioner i forhold til pris- og lønforudsætninger samt effekten af lov- og cirkulæreprogram på 0,4 mio. kr. Det oprindelige budget vedr. serviceudgifter korrigeret for pris og lønændringer og DUT udgør 2.297,2 mio. kr. og merforbruget opgjort i forhold hertil udgør herefter 0,4 mio. kr. Det er endnu ikke opgjort, om den samlede ramme for landets kommuner overholdes, men det forventes at være tilfældet. Høje-Taastrup Kommune forventes dermed ikke at blive underlagt økonomiske sanktioner fra staten. På det brugerfinansierede område, der hovedsageligt omfatter renovation, er der et merforbrug på 6,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige. Merudgifterne skyldes hovedsageligt afregning af større mængder storskrald og flere opgrab af haveaffald end forventet. Merforbruget betyder, at der i 2014 er afdraget 11 mio. kr. på mellemværendet mellem kommunen og forbrugerne. Høje-Taastrup Kommune skyldte ultimo 2013 forbrugerne 34,3 mio. kr., og dette er nu reduceret til 23,5 kr. ultimo I forhold til overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige er budgettet i 2014 reduceret med i alt 31,6 mio. kr. Budgettet er nedjusteret som konsekvens af et fald i antallet af personer på forsørgelsesydelse, herunder særligt forsikrede ledige og førtidspensionister. 17

19 Tabel: 3.2 Driftsudgifter fordelt på udgiftstyper (1.000 kr.) Oprindeligt Korrigeret Regnskab 2014 Afvigelse i forhold til opr. Budget 2014 Afvigelse i forhold til opr. Budget 2014 Brugerfinansieret område Overførselsudgifter Udgifter til forsikrede ledige Refusion af særligt dyre enkeltsager Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Serviceudgifter I alt Anm: Budget- og forbrugstal vedr. det brugerfinansierede område i tabel 3.2 afviger fra budget- og forbrugstal i tabel 4.2 Regnskabsopgørelsen vedr. det takstfinansierede område, idet udgifter til tjenestemandspensioner på hovedkonto 6 er inkluderet i opgørelsen af det brugerfinansierede område i tabel 3.2. Anm.: Afrundingsdifferencer kan forekomme 1) Negativt fortegn svarer til et mindreforbrug Udvalgenes regnskabsbemærkninger I de efterfølgende afsnit beskrives udvalgenes regnskabsresultater efter følgende struktur: Udvalget: Udvalgets ansvarsområde Økonomisk oversigt Politikområde: Årets gang Regnskabsresultat De væsentligste afvigelser Mængdeforudsætninger Opfølgning på mål for Regnskab 2014 fordelt på funktionsniveau Udvalgsbemærkningerne for 2014 følger op på de mål, der blev besluttet i forbindelse med budgetvedtagelsen for året. Målene er for flere udvalg formuleret i generelle vendinger og derfor bliver opfølgningerne tilsvarene generelle. I de tilfælde hvor det har været muligt, er det beskrevet, hvilken effekt arbejdet med målene i løbet af året har haft. Flere mål og tiltag kan have tværgående karakter, og der arbejdes således helhedsorienteret på tværs af politikområder og udvalg. Administrationen har igangsat et arbejde med effekt- og resultatvurdering, sådan at administrationen bliver bedre til at arbejde med mål og opfølgning på forskellige områder og fagligheder. I 2015 arbejdes der videre med pilotprojekter på fire store velfærdsområder. 18

20 3.1 Økonomiudvalget Udvalgets ansvarsområder Økonomiudvalget beskæftiger sig primært med styring af kommunens økonomi, personale samt administration og planlægning af Høje-Taastrup Kommunes samlede virksomhed. Økonomiudvalget beskæftiger sig også med borgerservice og drift af ejendomme. Derudover hører køb og salg af kommunens jord og bygninger under Økonomiudvalget. Udvalgets overordnede ansvar for de økonomiske forhold betyder, at udvalgets budget også dækker over blandt andet barselsfonden, kapacitetstilpasningspuljen og pulje til arbejdsskader. Det vil sige, at udvalget har en rolle som omfordeler af tværgående fonde og puljer, og at dette er afspejlet i budgettets størrelse, som altid vil være væsentligt større end regnskabet, idet en del af Økonomiudvalgets budget fordeles til andre udvalgsområder i løbet af året. Økonomiudvalgets ansvarsområde omfatter en drifts- og anlægsmæssig del samt en finansiel del. Regnskabsbemærkninger for Økonomiudvalget omfatter udelukkende den drifts- og anlægsmæssig del, hvorimod den finansielle del behandles som note til regnskabet. Den driftsmæssige del er opdelt i 3 politikområder: Borgerservice og Administration Redningsberedskab Bygninger og arealer 19

21 Borgerservice og Administration Området omfatter udgifter til Høje-Taastrup Kommunes administration primært placeret på Høje- Taastrup Kommunes Rådhus. Administrationen udfører sagsbehandling i relation til borgerne og forskellige myndigheds og lovpligtige opgaver. Derudover servicerer administrationen Byrådet, Direktionen og kommunens decentrale institutioner og bidrager til den administrative og ledelsesmæssige styring af Høje-Taastrup Kommune. Endvidere afholdes på området hovedparten af kommunens IT-udgifter. Derudover omfatter området udgifter til Byrådet, udgifter til kommissioner, råd og nævn samt afholdelse af valg. Redningsberedskab Politikområdet omfatter Høje-Taastrup Brandvæsens opgaver indenfor brandslukning med Falck som entreprenør, indsatsledelse, brandtilsyn, beredskabsplanlægning, drift af tjenestevogn m.m. Ud over de operative opgaver med brandslukning o. lign. udfører Høje-Taastrup Brandvæsen et stort stykke forebyggende arbejde, herunder: Gennemfører brandsyn på skoler, institutioner, forsamlingslokaler m.fl. Deltager i den brandmæssige del af kommunens byggesagsbehandling. Varetager administration med de automatiske brandalarmeringsanlæg som forefindes i kommunen. Rådgiver og vejleder kommunens myndigheder og borgere om beredskabsfaglige emner, herunder undervisning af kommunens ansatte og skolebørn. Bygninger og Arealer Området omfatter udgifter til ejendomsdrift samt vedligeholdelse af alle Høje-Taastrup Kommunes ejendomme. Ejendomsdriften omfatter bl.a. rengøring, intern service på skoler og institutioner, energi, bygningsvedligeholdelse, forsikringer samt skatter og afgifter. Derudover servicerer administrationen bygningsbrugeren i forbindelse med ønsker til bygningsændringer, udbedringer og arbejdsmiljøproblemer i forhold til indeklima. På området arbejdes der med ejendomsstrategien kloge m 2. Ejendomsstrategien har til formål, at optimere kommunens ejendomsmasse. Økonomisk oversigt Regnskabet for Økonomiudvalget udgør 524,8 mio. kr. i 2014, og udvalget har et mindreforbrug på -6,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, jf. tabel 3.3. Afvigelserne beskrives nærmere i efterfølgende afsnit. Hovedparten af udgifterne under Økonomiudvalgets område ligger indenfor servicerammen, hvor der er mindreudgifter for -7,3 mio. kr. Derudover kan 8,5 mio. kr. henføres til overførselsudgifter, hvor der er merudgifter for 0,5 mio. kr. Tabel 3.3: Resultat for økonomiudvalget Politikområde Oprindeligt Korrigeret Regnskab 2014 Afv. i fht. korrigeret budget 1) (Netto kr.) Borgerservice og administration Redningsberedskab Bygninger og arealer I alt Heraf - Serviceudgifter Overførsler

22 Tabel 3.3: Resultat for økonomiudvalget Politikområde Oprindeligt Korrigeret Regnskab 2014 Afv. i fht. korrigeret budget 1) (Netto kr.) -Tjenestemandspensioner, forsyning Anm. Afrundingsdifferencer kan forekomme 1) Negativt fortegn svarer til mindreforbrug eller merindtægt Økonomiudvalget havde i 2014 et oprindeligt budget på 583,7 mio. kr. og et korrigeret budget på 531,4 mio. kr., jf. tabel 3.3. Det korrigerede budget er reduceret med i alt -52,3 mio. kr. heraf udgør tilførsel fra allerede afsat pulje til det specialiserede socialområde (Børn og Voksne) -31 mio. kr. og fordeling af pulje til overførsel fra 2013 til 2014 på -16 mio. kr. til øvrige udvalg. 21

23 Politikområde Borgerservice og administration Årets gang Nyt Byråd Den 1. januar 2014 tiltrådte et nyt Byråd. Det nye Byråd er i 2014 blevet indført i kommunens organisering og opgaveløsning og opgavefordelingen mellem Byråd, Økonomiudvalg, fagudvalg. Dette er sket dels via Kattegatkurser under KL samt Høje-Taastrup Kommunes egen Byrådshøjskole. Økonomisk styring I økonomiaftalen for 2014 havde regeringen og KL indarbejdet en række målsætninger for god økonomistyring i kommunerne og Høje-Taastrup Kommune har i 2014 arbejdet på videreudvikling af den igangværende økonomiske styring. Ny langsigtet økonomisk politik Byrådet godkendte den 19. august en ny langsigtet økonomisk politik for Høje-Taastrup Kommune. Den nye langsigtet økonomiske politik indeholder målsætninger på følgende områder: 1. Det skattefinansierede driftsresultat 2. Anlægsudgifter 3. Indtægter 4. Kassebeholdningen 5. Den langfristede gæld 6. Formue- og gældspleje 7. Økonomistyring og effektivisering. Den langsigtet økonomiske politik tager afsæt i, at kommunen dels skal kunne realisere udviklingsstrategiens målsætning om vækst og byudvikling, og dels skal kunne økonomistyre indenfor budgetlovgivningens rammer. Dermed skal den langsigtede økonomiske politik bidrage til en proaktiv økonomisk styring, der imødegår kommende års udfordringer, således at økonomiske stop and go-løsninger undgås. Økonomisk styring I 2014 har den økonomiske styring bl.a. handlet om at sikre budgetoverholdelse i 2014 gennem tæt opfølgning på servicerammen og anlægsrammen. I forbindelse med 1. budgetopfølgning blev det konstateret, at Høje-Taastrup Kommune havde en udfordring i forhold til servicerammen. Byrådet gennemførte derfor i forbindelse med 2. budgetopfølgning en forsigtig opbremsning med henblik på at forebygge en overskridelse af servicerammen i Den forsigtige opbremsning har givet resultatet, og Høje-Taastrup Kommune har i 2014 overholdt servicerammen for Digitaliseringsstrategi Byrådet har den 16. september 2014 vedtaget en digitaliseringsstrategi for perioden Den nye digitaliseringsstrategi markerer et sporskifte i digitaliseringen, hvor Høje-Taastrup Kommune bevæger sig fra en situation med en smal strategi med primær relevans på borgerserviceområdet, til en mere omfavnende og visionær strategi, som er ambitiøs på hele kommunens vegne. Samtidig lægges der op til at strategien finansieres via effektiviseringer (omlægning af arbejdsgange) i hele organisationen. 22