Dagslysseminar Opsamlingsmateriale

Transkript

1 1 Dagslysseminar Opsamlingsmateriale

2 HVAD MED DAGSLYS? Dette materiale er en opsamling på det seminar om dagslys, som blev afholdt d. 26. august 2013 på Dansk Arkitektur Center. Det indeholder pointer fra den fælles diskussion, input til arbejdet med det urbane mikroklima, overblik over mulighederne i SKI-aftaler samt fotos og kontaktliste for deltagerne. Derudover er slides fra to præsentationer udleveret. Vi håber, at dette opsamlingsmateriale vil inspirere til yderligere arbejde med klimatiske designparametre som sol, skygge og dagslys, og at I vil dele den nye viden med jeres kollegaer. God fornøjelse! 2

3 FRA FORSKNING TIL PRAKSIS Hvad med dagslys? er blevet til i et udviklingsprojekt, hvor Henning Larsen Architects har samarbejdet med PhD-studerende Peter Andreas Sattrup, Kunstakademiets Arkitektskole, og arkitekt Charlotte Algreen, Algreen Arkitekter. Projektet har modtaget støtte fra Realdania. Projektet har resulteret i en publikation, som kan læses i sin fulde længde på og købes i boghand-len, samt en pixibog med hovedpointer fra manualen og to dagslysseminarer i hhv. og Aarhus. INDHOLD Fælles moodboard Et altanstudie Urbant mikroklima SKI-aftaler Ekstern rådgivning Projekteksempler Fotos Deltagerliste

4 4 Kunne dagslysrenovering være en forudsætning for uddeling af by- og områdefornyelsesmidler? Deltager i Dagslysseminaret i Vi bliver nødt til at tænke på tværs af matrikler. Ellers kommer vi ikke i mål med vores planer. Deltager i Dagslysseminaret i Vi får ofte klimaplaner galt i halsen i landkommunerne, fordi vi har helt andre udfordringer end de større byer. Deltager i Dagslysseminaret i Aarhus Byggelovens paragraf 6d er ofte udgangspunkt for vores arbejde med byggesager - men paragrafferne er for vage til reelt at vurdere kvalitet. Deltager i Dagslysseminaret i Aarhus Hvordan kan vi sikre kontinuitet i arbejdet med bæredygtighed på tværs af valgperioder og kommuneplaner? Det gad jeg godt vide. Deltager i Dagslysseminaret i Aarhus INDHOLD På næste side finder I det moodboard, som er resultatet af de fælles præsentationer og den efterfølgende diskussion. Det er jeres pointer, som er blevet rettet til og underbygget med viden fra Hvad med dagslys? og Henning Larsen Architects bæredygtighedsafdeling.

5 Case 1 Boligforening + altaner Case 2 Developer + infill Case 3 Politikere + klimaplan Drøm Det konkrete tilfælde bestemmer mulighederne for altaner. Fokus skal ligge både på de enkelte lejligheder og deres underboer Drøm Der er en balance mellem mange mennesker i byen og gode boliger. Nye projekter giver merværdi til gård og karré og der tænkes på tværs af matrikler Drøm Klimaplaner skal ikke kun omhandle reduktion i ressourceforbrug, men også være en driver for, at merværdi kan tilføjes Anbefaling Dybden af altanen skal diskuteres for den enkelte lejlighed og bygningskonfiguration Der kan med fordel arbejdes med forskydninger, så der er min. to etager til den næste altan Variation i altandybde med aftrapning Uhullede gavle kan bruges til etablering af altaner Der kan arbejdes med lys undersider eller andre diffuse reflektorer På skrå flader kan der arbejdes med Velux folde-ud - altansystem, Velux Cabrio - med tiden kan folde-udaltaner måske også findes til facader? Man kunne overveje en løsningsmodel med franske altaner til den enkelte lejlighed og så en fælles tagterrasse i forbindelse med tagrenovering Mellemzoneløsninger : Altan med begrænset dybde, men med niveaufri adgang reducerer kun dagslyset meget lidt og giver mulighed for at etablere et uderum halvt inde, halvt ude Vinduesstørrelser øges Max. dybde på altaner afhængig af bystruktur Krav Dokumentation i form af skygge-, sol- og dagslysanalyser bør ledsage ansøgninger Åbningsgrader af klimaskærmen bør styres Proces Byggeloven som udgangspunkt forsvarer ikke æstetikken - kan der mon laves en standard eller eksempelsamling? Anbefaling Facadelinjen bør bibeholdes i kvarterer, hvor denne struktur er fremherskende Portadgangen bør bibeholdes for at sikre flowet gennem karréen Altaner fordeles på både gård- og gadefacade for at lette koncentrationen af altankonstruktioner Forskudte etager hhv. skærmer og eksponerer facader og rum for solen Der arbejdes med reflekterende facadematerialer Krav Lyset i gade samt i gård skal beskyttes Gården bør indgå i helhedsmæssige betragtninger, så kvalitet sikres for alle beboere i karréen Fælles kvaliteter må ikke privatiseres - lige fra grønne områder til sol, lys og luft Aflevering af skygge-, dagslys- og solanalyser i forbindelser med den nye bygning Proces Hvordan kan vi genbruge byens eksisterende strukturer og opgradere funktion, æstetik og kvalitet af disse? Der er brug for en eksempelsamling eller værktøjskasse! Er der en kvalitet i det tomme rum? Er reduktionen i kvaliteten for de eksisterende bygninger for stor en pris at betale for en ny bygning i et i forvejen tæt boligområde med meget få grønne områder til beboerne? Etablering af projektlokalplan Inddragelse af politikere i enkeltprojekter for på den måde at skabe opmærksomhed omkring planlægningsproblematikker. Flere kommuner har haft gode erfaringer med byvandringer, hvor politikere får syn for sagen og mulighed for at træffe borgerne Tæt dialog med developer for at sikre god udnyttelsesgrad uden at give køb på kvaliteten af gården og de øvrige ejendomme Anbefaling Radikale tiltag som nedrivning eller tilføjelse af kvadratmeter bør diskuteres Krav Der opsættes krav til sol på opholdsarealer - både i gård, gade og på tag Krav til boligers dagslys, fx i form af krav til gennemlysning Performancekrav til virksomheder - fx reduktion af CO 2 -udledning for hhv. produktion og drift Input: Krav kan være bundet op på at dyrke kvalitet frem for kun at handle om geometri - på den måde bliver diskussionen drejet over på performance og hvordan byen fungerer som organisme Proces Den kompakte by er bæredygtig - men det skal også dokumenteres, HVOR bæredygtig den kompakte by er. Forskellige strukturer performer forskelligt Der bør tages hensyn til byrummets normer - en kortlægning af nuværende funktioner og fremtidige potentialer er nødvendig Der er behov til værktøjskasse til konkrete tiltag, der bruger klimatiske designparametre som sol, skygge, vand, vind og dagslys Klimaplanerne tager ofte udgangspunkt i øgede regnmængder og ønsker og CO 2 -reduktioner; der mangler diskussioner om øget kvalitet Krav kickstarter kreativitet for arkitekter og projekterende. Det skal kommunerne ikke være bange for Der skal sikres kontinuitet på tværs af kommuneplaner og valgperioder for at sikre effektiviteten af klimatiltag - hvordan? 5

6 Et altanstudie Altaner kan halvere dagslyset i boligen. Især i tætte byområder vil altaner have en stor indvirkning på det tilgængelige dagslys. Modstående bebyggelse vil afskære dagslyset nær horisonten. En altan vil afskære dagslyset nærmere zenit, hvor himmelluminansen er størst (CIE-overskyet himmel). Tilsammen giver det en reduktion i dagslys med dertil øget behov for kunstig belysning og opvarmning. Contour Range: %DF In Steps of: 1.0 %DF Analysis Grid ECOTECT v5 RAD Daylight Factors Contour Range: %DF In Steps of: 1.0 %DF ECOTECT v5 Snit i rum med altan. Figurerne viser, at den gennemsnitlige dagslysfaktor falder fra 2% til 1% ved etablering af en altan på 1,5m. Dertil viser figurerne, at reduktionen af dagslyset er størst nær vinduet, hvor altanen afskærer udsigt til himmelhvælvingen nær zenit. Rummene er alle simuleret for 3.sal med en afskæringsvinkel på 25. 5,0 m 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Dagslysfaktor avg. DF = 2,0 % avg. DF = 1,6 % 0,5 m 5,0 m 8,0 avg. DF = 1,3 % Zenit 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 Illustration af himmelgrænseplanet. Himmelgrænseplanet angiver grænsen mellem områder i rummet, som modtager direkte dagslys, og områder der ikke gør. Området bag himmelgrænseplanet vil ofte virke dunkelt og have utilstrækkeligt dagslys. Analysis Grid RAD Daylight Factors Contour Range: %DF In Steps of: 1.0 %DF ECOTECT v5 Horisont 1,0 m 5,0 m 2,0 1,0 0,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 avg. DF = 1,0 % %DF ,5 m 5,0 m 6

7 Urbant mikroklima URBANT MIKROKLIMA VIND, LYS OG VAND I BYEN Klimatiske designparametre er en overordnet samlebeskrivelse for faktorer som sol, vind, vand, dagslys, skygge og fugt hele den klimabetingede pallette, som er med til at definere komfort i byrummet. Jan Gehl var en af de første, der med sin kanoniske bog Livet mellem husene fra 1971 var med til at sætte urbane kvalitetsparametre på dagsordenen. I bogen indgår også klimatiske parametre som sol, vind, lys og vand. Selvom de fleste har en intuitiv fornemmelse af klimaets betydning for byrummenes kvalitet, er der endnu ikke udarbejdet en officiel national eller international standard til at validere byrummenes kvalitet. En ny erhvervs-phd i samarbejde mellem DTU og Henning Larsen Architects har som formål at danne tilstrækkeligt materiale, så der efterfølgende kan udarbejdes en officiel standard. Indtil da er det eneste tilsvarende dokument den hollandske vindkomfortstandard, NEN 8100, som består af et sæt kriterier, en datasamling og en best practise guideline. Standarden kan købes på men er ikke oversat til engelsk. 7

8 8 SKI-aftaler KONTAKT Signe Kongebro Arkitekt maa, ass. partner e sik@henninglarsen.com RAMMEAFTALER OM ARKITEKTYDELSER Jakob Strømann-Andersen PhD, Msc. civilingeniør e jstr@henninglarsen.com En dialog med eksterne rådgivere kan være en fordel, når ansøgninger, projekter og lokalplaner skal behandles. Særligt i forbindelse med tvivlsspørgsmål om konsekvenserne for sol, skygge, dagslys og vind kan sparring med eksperter være hensigtsmæssig. Det kunne også være i forbindelse med at få udarbejdet en eksempelsamling, som der blev efterspurgt på seminaret. Kommunerne kan benytte sig af eksisterende SKI-aftaler, hvor den offentlige og halvoffentlige sektor etablerer rammeaftaler på en række vare- og tjenesteydelsesområder. Henning Larsen Architects er tilknyttet SKI med en rammeaftale, der gælder for Ydelsesområde 3 - Administration og Kultur. Dette ydelsesområde vedrører arkitektydelser i forbindelse med byggeri, som kan omfatte nybyggeri, udvidelse, tilbygning, ombygning og/eller renovering - herunder energirenovering. Aftalen omfatter byggerier, der anvendes til administrations-, forvaltnings- eller kulturformål samt retsvæsenet, fængsler, politi- og redningsvæsen, butikker, parkeringshuse, borgeranvendte servicefunktioner og kommunikations- og medieaktiviteter. Ved energirenovering i forbindelse med udvidelse, tilbygning, ombygning og/eller renovering forstås fx udskiftning af facader, tag, tekniske installationer mv. Kontakt gerne Signe Kongebro eller Jakob Strømann-Andersen, hvis det har interesse.

9 Ekstern rådgivning Ud over SKI-aftaler er kommunerne velkomne til at kontakte Henning Larsen Architects direkte med henblik på rådgivning, der ikke er omfattet af SKI-aftaler. Ved at bruge rådgivning fra de tidligste faser af et projekt sikres det, at viden om klimatiske designparametre som sol, lys, vind og vand integreres fra starten. På den måde sikres kvaliteten af både det specifikke projekt og den generelle udvikling i jeres kommune. Vi kan yde rådgivning under tærskelværdierne, så offentlige udbud kan undgås og gøre processen så smidig som muligt. Helhedsplaner med henblik på revitalisering af byområder Udarbejdelse eller validering af lokalplan Solar mapping af byområder for at kortlægge potentialer i forhold til energiproduktion eller ganske enkelt kvalitet i byrummet Programskrivning af konkurrencer 9

10 10 Projekteksempler TOTALVÆRDIMODELLEN Totalværdimodellen er et værktøj, som en bygherre kan anvende i renoveringsprojektets indledende faser, hvor bygherren tager en række strategiske og afgørende beslutninger, fra muligheden for en energirenovering opstår til projektet er klart med hovedlinjer og hovedbevilling. Det er målet, at bygherren med modellen som hjælpeværktøj kan tage kvalificerede beslutninger på et dokumenteret grundlag. Totalværdimodellen er udviklet i projektet Plan C af partnerne AI, Albertslund Kommune, BO-VEST, BRF-Kredit, COWI, Henning Larsen Architects, s Kommune og NCC. ALBERTSLUND BYCENTER OG PLEJECENTER Som bygherrerådgiver har Henning Larsen Architects samarbejdet med Albertslund Kommune i forbindelse med udformningen og opførelsen af et nyt plejecenter med ældreboliger, sundhedshus og dagligvarebutik i centrum af byen. Vi har bidraget til konkurrencens målsætninger for bæredygtighed, energi, dagslys, hovedgeomterier og facadeåbninger. Brugernes sundhed og livskvalitet er helt centrale elementer i udviklingen af det nye hus, og der er særligt fokus på at opnå optimale lysforhold i centret og boligerne. Projektet er et godt eksempel på, at det er muligt at skabe et plejebyggeri, der både tilbyder høj arkitektonisk kvalitet, lavt energiforbrug og et godt indeklima og samtidig trygge, værdige og inspirerende rammer for brugerne. Noget, der ofte er defineret i konkurrenceprogrammet og samlet set indgår i Albertslunds kommunale klimastrategi. PLAN C: BÆREDYGTIG RENOVERING Plan C er en bred partnerkreds, som repræsenterer hele værdikæden af aktører i energirenoveringen og kommer fra forskningsverdenen, den private sektor, den kommunale sektor og den almene sektor. Det er et projekt under Gate21, som ønsker at bidrage til et nyt mindset i byggeriet et mindset der handler om at tænke i helhedsløsninger. I juni 2013 udkom det nyeste katalog Bæredygtig Renovering - Idéer og Metoder, som viser de modeller, værktøjer og forsøgsprojekter, som Plan C har arbejdet med i perioden Alle værktøjer tager udgangspunkt i den almene og kommunale bygningsmasse som en anledning til at udvikle nye metoder til energirigtig renovering. Signe Kongebro er en af initiativtagerne til Plan C og har fra starten siddet i Gate21 s bestyrelse.

11 Dagslysseminar 11

12 Deltagerliste Deltager Agnieszka Szwarczewska Ane Ebbeskov Aneta Fronczek Anne Bay Anne Wegener Annegitte Hjort Astridur Birna Arnadottir Bent Møller Rasmussen Birgit Gerlach Birgitte Vig Skoven Brian Møinichen Wendin Camilla Handberg Charlotte Kristensen David Engel Jessen Dijana Lubarda Dorte Harbo Andersen Eva Ekbrant Frank Tyrsted Larsen Gregers Geppel Hanne Holst Hans Jesper Langebæk Helle Bay Io Maria Schönherr Isaac Abella Appelquist Kommune Velux Elkiær+Ebbeskov DTU Dansk Center for Lys Egedal Ballerup Velux Brøndby Velux Arkitekt maa Rudersdal COBE Slagelse Odense Velux Frederiksberg Gribskov COBE 12

13 Jakob Matzen Javier Corvalán Tårnby Jens Nielsen - Jette Nyrop Odense Jytte Toft Jørn Ambs Willerslev Frederiksberg Karin Pagh Bakhti Lars Petersen Lasse Grønnerup Johannesen COBE Lene Rahbech Frederiksberg Lone Feifer Velux Lotte Elkiær Elkiær+Ebbeskov Lotte Linnet Lotte Olsen Louise Overgaard Ploug Mads Johan Gudmand-Høyer Malene Munch Malene Munch Marianne Tonin Nielsen Odense Marie Køster Martin Thue Jacobsen Michael Ottosen Odense Michala Nystrøm Brøndby Morten Kristoffersen Faxe Nils Lund Ole Thun Gentofte Poul Hvidberg-Hansen Odsherred Per Boesgaard Gate21 Pernille Birk Morgen Frederiksberg Rasmus Hjortshøj COBE 13

14 14 René Lund Petersen Holbæk Sissel Amundsen - Sissel Mørk Gribskov Sofie Holm Christensen Stine Olund Hammer Cand. Design Stine Stensby Hansen Roskilde Sune Porse Carlsen Roskilde Susanne Toft Hansen Rudersdal Sylwia Litwa Thomas Chapelle Thomas Tang Henning Larsen Architects Tina Romose Gribskov Tøger Nis Thomsen Viktor Forchhammer Mortensen Henning Larsen Architects A/S Vesterbrogade V Danmark Tel