Erhvervsuddannelserne. fakta og muligheder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsuddannelserne. fakta og muligheder"

Transkript

1 Erhvervsuddannelserne fakta og muligheder Undervisningsministeriet

2

3 Erhvervsuddannelserne fakta og muligheder Undervisningsministeriet 2011

4 Erhvervsuddannelserne fakta og muligheder Redaktion: Christina Hartmann Nielsen og Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for Erhvervsrettede Uddannelser Redaktion, korrektur og produktion: Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationssekretariatet Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Keep Your Darlings Fotos: Lars Skaaning 1. udgave, 1. oplag, august 2011: stk. ISBN: ISBN: (WWW) Internetadresse: Udgivet af Undervisningsministeriet, 2011 Bestilles (ISBN ) hos: Rosendahls Schultz Distribution Telefon: , eller Telefontid: Mandag-torsdag , fredag eller hos boghandlere Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Trykt med vegetabilske trykfarver på ubestrøget miljøcertificeret papir Printed in Denmark 2011 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationssekretariatet i Undervisningsministeriet, telefon: eller

5 Indhold Forord 5 1. Indledning 6 2. Hvad er en erhvervsuddannelse? 8 Vekseluddannelser 10 Opbygning 10 Indgange 10 Grundforløb og hovedforløb 11 Plads til alle Et fleksibelt system 16 Realkompetencevurdering og personlig uddannelsesplan 16 En fleksibel skole 17 Grundforløbspakker 17 Praktik eller skole i grundforløbet 17 Eux 18 Inkluderende læringsmiljø 18 Fleksible praktikaftaler 19 Forskellige veje fra grundskole til erhvervsuddannelse 20 Egu 20 Produktionsskole 20 20/20-model 21 Erhvervsuddannelse for voksne 21 EUD+ 21 GVU Et involverende system 22 Undervisningsministeriet 22 REU 22 Faglige udvalg 24 Lokale uddannelsesudvalg Udfordringer for erhvervsuddannelsessystemet 26 Handlingsplaner for øget gennemførelse 26 Styrkelse af omdømme 26 Tilvejebringelse af praktikpladser 27 Mere information 28 3

6 4

7 Forord Erhvervsuddannelserne udgør en betydelig del af de danske ungdomsuddannelser. Godt halvdelen af hver ungdomsårgang forventes at gennemføre en erhvervsuddannelse. De i alt 109 forskellige uddannelser kvalificerer til faglærte job som for eksempel tømrer, social- og sundhedsassistent og gartner. Erhvervsuddannelserne er levende uddannelser. Uddannelsernes indhold, struktur og pædagogik tilpasses løbende i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, virksomheder og skoler. Samarbejdet sker dels i forhold til udviklingen på det faglærte arbejdsmarked, dels i forhold til den meget forskelligartede elevgruppe, der kendetegner dette uddannelsesområde. Erhvervsuddannelserne fakta og muligheder henvender sig til alle, der er interesserede i at få en hurtig introduktion til de uddannelsesmuligheder, som rummes inden for erhvervsuddannelserne. Publikationen vil berøre emner som uddannelsernes struktur, pædagogik og udfordringer. Publikationen giver blandt andet svar på følgende spørgsmål: Hvad er en erhvervsuddannelse? Hvad vil det sige, at uddannelserne er vekseluddannelser? Hvordan er en erhvervsuddannelse opbygget? Hvem tilrettelægger uddannelserne? Hvordan foregår undervisningen? Og hvilke initiativer arbejder man med lige nu for at løse nogle af de udfordringer, erhvervsuddannelsessystemet står over for? Jeg ønsker alle god læselyst. Troels Lund Poulsen Undervisningsminister August

8 1. Indledning Hensigten med denne publikation er at give et indblik i erhvervsuddannelsessystemet i Danmark. Det danske erhvervsuddannelsessystem er kendetegnet ved at være mangfoldigt og dermed også ofte svært at overskue. Denne publikation giver læseren mulighed for at sætte sig ind i, hvordan erhvervsuddannelserne er struktureret, hvilke muligheder der er i erhvervsuddannelsessystemet, hvilke særlige kendetegn uddannelserne har, og hvem de henvender sig til. Publikationen henvender sig til dem, der ønsker at få et grundlæggende kendskab til erhvervsuddannelserne. Til dem, der vil vide mere, er der gennem teksten løbende henvisninger til hjemmesider og andre publikationer, der fortæller mere om de forskellige emner, der omtales i denne publikation. Bagest i publikationen er der en oversigt over relevante henvisninger. Erhvervsuddannelsessystemet er kendetegnet ved at have en differentieret elevgruppe. Det betyder krav om et fleksibelt system, der kan tilbyde uddannelsesmuligheder for den enkelte. I kapitel 3 præsenteres de mange fleksible muligheder, der er i erhvervsuddannelsessystemet. Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved en høj grad af partsinvolvering. De forskellige parter har indflydelse på, hvordan uddannelserne opbygges og tilrettelægges. I kapitel 4 er der fokus på, hvordan de forskellige parter har indflydelse på erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelsessystemet har også udfordringer. Det er især udfordringer som stort frafald og fremskaffelse af praktikpladser. I kapitel 5 er der en kort præsentation af nogle af de politiske initiativer, som er sat i værk for at imødekomme de udfordringer. Publikationen er bygget op i fem kapitler. Efter dette indledende kapitel er der i kapitel 2 en introduktion til, hvad der grundlæggende kendetegner en erhvervsuddannelse. 6

9 7

10 2. Hvad er en erhvervsuddannelse? En erhvervsuddannelse er en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Det betyder, at uddannelsen bygger på forudsætninger opnået i grundskolen. En afsluttet erhvervsuddannelse giver direkte adgang til arbejdsmarkedet som faglært. De overordnede principper i erhvervsuddannelserne er beskrevet i Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser. 1 Der er i dag 109 erhvervsuddannelser, der omfatter for eksempel murer, social- og sundhedsuddannelsen, sikkerhedsvagt, gastronom, mekaniker og gartner. De 109 uddannelser indeholder trin og specialer, som har et jobmodsvar på arbejdsmarkedet. Dette giver et reelt udbud på 301 forskellige uddannelser. De forskellige trin giver eleven mulighed for at tage en kortere uddannelse, hvis eleven ønsker at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet. De forskellige specialer skal målrette uddannelsen bedst muligt i forhold til arbejdsmarkedet. Man kan begynde på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Ligesom de gymnasiale uddannelser kan en erhvervsuddannelse være et skridt på vejen til en videregående uddannelse, enten ved at erhvervsuddannelsen giver direkte adgang til den videregående uddannelse eller ved, at man som udlært på baggrund af suppleringskurser kan få adgang til denne. En erhvervsuddannelse udgør ligeledes et godt fundament for efteruddannelse, eksempelvis gennem voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU). 2 1 Lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. maj 2010 kan findes på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Læs mere om uddannelse for voksne: 8

11 En afsluttet erhvervsuddannelse giver direkte adgang til arbejdsmarkedet som faglært. Arbejdsmarkedet Erhvervsakademiuddannelser Universitetsbacheloruddannelser Kandidatuddannelser Professionsbacheloruddannelser Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Grundskolen 9

12 De erhvervsfaglige uddannelser med en længde på mere end to år er som hovedregel indplaceret på niveau fire i den nationale kvalifikationsramme (NQF), hvilket er samme niveau som de gymnasiale uddannelser. Erhvervsuddannelser med en varighed på under to år, herunder trin, er overvejende indplaceret på niveau 3 i kvalifikationsrammen 3. Vekseluddannelser Erhvervsuddannelserne er opbygget som vekseluddannelser, hvor eleverne veksler mellem at være i praktik i en virksomhed og modtage undervisning på en erhvervsskole. Hovedreglen er, at eleverne tilegner sig de praktiske kompetencer i praktikken og opnår teoretiske og praktiske kompetencer i skoleundervisningen. Den nære tilknytning til arbejdsmarkedet er med til at sikre, at eleverne tilegner sig relevante kompetencer i forhold til fremtidens arbejdsmarked. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at danske unge generelt har en lettere overgang fra uddannelse til arbejde, hvis man sammenligner med unge i andre lande. Opbygning De 109 erhvervsuddannelser er grupperet i 12 indgange alt efter den enkelte uddannelses sigte og slægtskab med andre uddannelser. En erhvervsuddannelse er delt op i et grundforløb og et hovedforløb. Et grundforløb varer typisk 20 uger inden for de tekniske erhvervsuddannelser og social- og sundhedsuddannelserne, mens det varer mellem 38 og 76 uger i de merkantile uddannelser. Grundforløbet kan forlænges eller afkortes i forhold til elevens evner og ønsker. Hovedforløbet inden for de tekniske erhvervsuddannelser varer typisk 3-3 år, men kan vare fra et år og op til fem år. Inden for de merkantile uddannelser varer hovedforløbet typisk to år. Der er mere information om indgangene og uddannelserne på Uddannelsesguiden 4. Indgange Der er 12 indgange i erhvervsuddannelsessystemet 5 : Bil, fly og andre transportmidler. Indgangen har otte uddannelser med 22 specialer og trin. Bygge og anlæg. Indgangen har 15 uddannelser med 38 specialer og trin Mere information om kvalifikationsramme: Det er muligt at se mere om, hvilke uddannelser der findes på de enkelte indgange på Undervisningsministeriets hjemmeside: 10

13 Bygnings- og brugerservice. Indgangen har tre uddannelser med seks specialer og trin. Dyr, planter og natur. Indgangen har ni uddannelser med 31 specialer og trin. Krop og stil. Indgangen har tre uddannelser med fire specialer og trin. Mad til mennesker. Indgangen har 10 uddannelser med 29 specialer og trin. Medieproduktion. Indgangen har syv uddannelser med 10 specialer og trin. Merkantil. Indgangen har syv uddannelser med 25 specialer og trin. Produktion og udvikling. Indgangen har 27 uddannelser med 71 specialer og trin. Strøm, styring og it. Indgangen har ni uddannelser med 27 specialer og trin. Sundhed, omsorg og pædagogik. Indgangen har fire uddannelser med syv specialer og trin. Transport og logistik. Indgangen har syv uddannelser med 31 specialer og trin. Grundforløb og hovedforløb Grundforløbet er den indledende del af en erhvervsuddannelse. Grundforløbet er normalt hovedsageligt tilrettelagt som skoleundervisning og består af grundfag, fælles kompetencemål og særlige kompetencemål. Det betyder, at der er fag og kompetencemål, som er fælles for hele indgangen, og at der er fag og kompetencemål, som er specifikke for den enkelte uddannelse. Grundforløbet giver en bred indføring i de kompetencer, eleven skal opnå i indgangens uddannelser, samtidig med at eleven opnår kompetencer rettet specifikt mod den enkelte uddannelse. Et grundforløb afsluttes med en prøve, hvor det vurderes, om eleven har opnået de kompetencemål, som kræves for at begynde i hovedforløbet. Grundforløbet består som en hovedregel af skoleophold, men der findes forskellige muligheder for at tilrettelægge grundforløbet, så det passer til den enkelte elev. Disse muligheder er beskrevet i kapitel 3. Hovedforløbet i erhvervsuddannelserne veksler mellem praktikperioder i en virksomhed og skoleophold på en erhvervsskole. Praktikperioderne foregår i en virksomhed, som har indgået en uddannelsesaftale med eleven. I de tilfælde hvor det ikke er muligt at skaffe det tilstrækkelige antal uddannelsesaftaler, er det i en række uddannelser muligt at gennemføre praktikperioderne som skolepraktik. Uddannelsen afsluttes med en prøve, der gennemføres i samarbejde med det faglige udvalg for uddannelsen. 11

14 Erhvervsuddannelsernes struktur og opbygning Grundforløb Hovedforløb Afsluttende prøve Skole Praktik 12

15 For at blive optaget til en erhvervsuddannelses grundforløb skal eleven have opfyldt undervisningspligten, svarende til niveauet i grundskolens 9. klasse. Plads til alle Der er frit optag til erhvervsuddannelserne. For at blive optaget til en erhvervsuddannelses grundforløb skal eleven have opfyldt undervisningspligten, svarende til niveauet i grundskolens 9. klasse. Derudover skal eleven enten have en uddannelsesaftale med en virksomhed eller være erklæret uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning 6 eller den konkrete erhvervsskole. Er eleven over 18 år, skal hun eller han ikke erklæres uddannelsesparat, men kan blot begynde i et grundforløb. Nogle uddannelser er dog mere populære end andre, og derfor har det været nødvendigt at indføre adgangsbegrænsning til visse modeuddannelser, dels af beskæftigelsesmæssige årsager, dels for at undgå, at elever begynder i en uddannelse, som de senere har svært ved at få eller slet ikke kan få praktikplads inden for. I adgangsbegrænsede uddannelser skal elever have en uddannelsesaftale for at kunne begynde i uddannelsens grundforløb eller optages inden for en kvote. Der er uddannelsesgaranti i erhvervsuddannelserne. Det betyder, at alle elever, som gennemfører et grundforløb i en bestemt indgang, har mulighed for at afslutte et hovedforløb inden for samme indgang. Som udgangspunkt skal eleven indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed. Kan eleven ikke finde en praktikplads og få en uddannelsesaftale inden for den uddannelse, som han eller hun gerne vil have, skal eleven søge og acceptere praktikplads og uddannelsesaftale inden for en anden uddannelse i samme indgang. Hvis eleven ikke kan tilbydes en praktikplads, tilbydes eleven i stedet at gennemføre en uddannelse i et skolepraktikforløb eller eventuelt at fortsætte i en af de relativt få uddannelser, der ikke har praktik 7. Elever i skolepraktik skal opfylde egnethedsbetingelserne, de såkaldte EMMA-kriterier. Det betyder, at eleverne skal være Egnede, geografisk Mobile, fagligt Mobile og Aktivt praktikpladssøgende. I praksis betyder det, at elever i skolepraktik løbende skal søge ordinære praktikpladser, at de skal være villige til at søge praktikpladser uden for deres lokalområde, og at de skal være villige til at tage en praktikplads inden for en anden uddannelse end den primært ønskede. 6 Læs mere om uddannelsesparathed i publikationen Klar, parat, uddannelse inspiration om uddannelsesparathed 7 Det drejer sig om tre uddannelser: Byggemontagetekniker, sundhedsservicesekretær og web-integrator 13

16 Nyttige tal om erhvervsuddannelserne Elever i gang med en ungdomsuddannelse, Heraf var 50 procent i gang med en erhvervsuddannelse. Gennemsnitlig alder ved start i grundforløb 1 Gennemsnitlig alder ved start i hovedforløb Gennemsnitlig alder ved afslutning af erhvervsuddannelse 21 år 26 år 27 år Fuldførelsesprocent, 2009 Fuldførelsesprocent elever med anden etnisk herkomst end dansk, procent 44 procent Praktik Indgåede aftaler i Praktikpladssøgende ultimo Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved en stor aldersspredning. Der er elever, som begynder umiddelbart efter 9. klasse, men der er også mange, som begynder på en erhvervsuddannelse efter nogle år på enten arbejdsmarkedet eller i en anden ungdomsuddannelse. 14

17 15

18 3. Et fleksibelt system Erhvervsuddannelsessystemet er kendetegnet ved at være fleksibelt, så elevernes forskellige forudsætninger og ambitioner tilgodeses bedst muligt. Det fleksible system betyder, at en bred og differentieret elevgruppe kan gøre brug af erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelsessystemets fleksibilitet afspejles både i strukturen og i den daglige differentiering af undervisning på skolerne. Realkompetencevurdering og personlig uddannelsesplan Når den unge begynder i en erhvervsuddannelse, tages der højde for de kompetencer og forudsætninger, eleven har med sig. På den måde undgår eleven at modtage undervisning, som fører til kompetencer, eleven allerede har. Der kan også tages højde for kompetencer, som eleven eventuelt måtte mangle, og som er en forudsætning for at gennemføre uddannelsen. Derfor skal alle elever realkompetencevurderes, inden de begynder i et grundforløb. Realkompetencevurderingen tager udgangspunkt i de forudsætninger, den enkelte elev har, og giver derved mulighed for, at skolen kan tilrettelægge individuelle forløb for eleven. Det kan for eksempel betyde, at eleven har mulighed for enten at afkorte eller forlænge sit grundforløb, hvis det vurderes, at eleven har behov for dette. På baggrund af realkompetencevurderingen udarbejder eleven sammen med skolen en personlig uddannelsesplan, som indeholder kompetencemål for, hvad eleven skal opnå i løbet af sin uddannelse. Den individuelle vurdering betyder også, at der er mulighed for at give merit (godskrivning) for relevant erhvervserfaring og eventuel tidligere gennemført erhvervsuddannelse. Med en sådan merit er det muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse på kortere tid end normalt. Hvis en elev ønsker at begynde i et nyt grundforløb, er det på samme måde muligt at få merit for dele af det nye grundforløb på baggrund af opnåede kompetencer i det tidligere grundfor- 16

19 løb. Erhvervsuddannelsessystemet er altså indrettet til, at alle elever skal have mulighed for at gennemføre en uddannelse. En fleksibel skole Skoleopholdene i erhvervsuddannelserne kan tilrettelægges på mange forskellige måder, så den differentierede elevgruppe med forskellige uddannelsesbehov bliver tilgodeset. Grundforløbspakker Siden januar 2008 har erhvervsuddannelserne skullet tilbyde grundforløbspakker til elever i grundforløbene. Grundforløbspakker er særligt strukturerede grundforløb, som skal indeholde de obligatoriske elementer og kompetencemål for grundforløbet i de enkelte indgange og valgfrie elementer, der varierer alt efter elevernes behov. De valgfrie elementer kan variere fra vejledning med henblik på afklaring til undervisningstilbud, som enten giver eleven mulighed for at erhverve sig kompetencer ud over de obligatoriske eller forbereder eleven mod videre uddannelse. Grundforløbspakker kan henvende sig til enten uafklarede elever, elever med svage uddannelsesforudsætninger eller elever, der ønsker at opnå højere faglige niveauer. Formålet med grundforløbspakkerne er at tilbyde eleverne et grundforløb, der i høj grad tilgodeser elevernes forskellige forudsætninger og behov, såvel fagligt som socialt. Grundforløbspakkerne giver mulighed for at tilbyde mere strukturerede forløb til de elever, som har svært ved at overskue forløb med flere valgmuligheder og løsere struktur. Praktik eller skole i grundforløbet Der er forskellige veje ind i en erhvervsuddannelse. Der er skolevejen, hvor eleven begynder i et grundforløb og herefter fortsætter i hovedforløbet efter at have fået en praktikplads. En anden mulighed er praktikadgangsvejen, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed fra begyndelsen af uddannelsen. Eleven skal stadig tage hele grundforløbet som skoleundervisning, men har mulighed for at dele skoleopholdet op og være i praktik mellem skoleopholdene. Eleven forlænger ikke sin samlede uddannelsestid, da praktiktiden i hovedforløbet bliver afkortet svarende til omfanget af den praktik, eleven har gennemført i grundforløbet. En tredje mulighed er at gennemføre grundforløbet som praktik i en virksomhed. Denne mulighed kaldes ny mesterlære. Her indgår eleven en uddannelsesaftale med en virksomhed og tilegner sig de nødvendige kompetencer fra grundforløbet i det første år af sin uddannelse via praktisk oplæring i virksomheden eventuelt suppleret med kortere skoleophold. Elev og virksomhed tilknyttes en fast kontaktlærer fra erhvervsskolen. Sammen med virksomheden arbejder kontaktlæreren for, at eleven opnår de forudsætninger, der er nødvendige, for at eleven kan gennemføre hovedforløbet. For alle tre muligheder gælder, at eleven efter afsluttet grundforløb 17

20 Skolevejen Grundforløb (skole) Hovedforløb Praktikadgangsvejen Praktik Grundforløb Praktik Grundforløb Praktik Hovedforløb Ny mesterlære Praktik Hovedforløb erhvervs- og studiekompetence. Typisk vil erhvervsuddannelsen blive forlænget, idet uddannelsen i en række almene fag vil indeholde undervisning på et højere niveau end i en almindelig erhvervsuddannelse. De konkrete uddannelsesmodeller er beskrevet af de enkelte faglige udvalg og godkendt af Undervisningsministeriet. Euxbegynder i et hovedforløb, der veksler mellem praktik i en virksomhed eller skolepraktik og skoleophold. Eux Siden 2010 har det været muligt at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen på hf-niveau, hvorved eleven opnår både modellen findes ikke i alle erhvervsuddannelser 8. Inkluderende læringsmiljø Erhvervsskolerne er kendetegnet ved et inkluderende læringsmiljø, der tager højde for elevens faglige, sociale og personlige forudsætninger. 8 Der sker løbende udvikling af eux-forløb. Der er p.t. eux-forløb i gang eller under opstart inden for indgangene Bygge og anlæg, Dyr, planter og natur, Produktion og udvikling samt Strøm, styring og it. Der er desuden flere, der er i gang med at planlægge eux-forløb, for eksempel det merkantile område og SOSU-området. Det er op til de faglige udvalg at beskrive en eux-model for en given uddannelse. 18

21 Der er mange muligheder for at tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser alle elever. Der er mange muligheder for at tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser alle elever. Skolerne er gennem de centralt fastsatte rammer tilskyndet til at differentiere undervisningen og til at udbyde almene grundfag og erhvervsrettede fag på forskellige niveauer. Skolerne har også mulighed for at tage hensyn til de praksisorienterede elever og eksempelvis tilrettelægge korte praktikophold i en virksomhed i løbet af grundforløbet. Eller skolen kan tilbyde eleven virksomhedsforlagt undervisning, hvor eleven lærer teori i forbindelse med et kortere eller længere ophold i en virksomhed. Der er også mulighed for at tilgodese elevernes sociale og personlige behov, for eksempel gennem forskellige mentor- eller kontaktlærerordninger og gennem samarbejde med psykologer og vejledere, så eleverne kan få støtte og hjælp, hvis de har brug for det. Endelig sætter skolerne fokus på skolens miljø i form af muligheder for fritidsaktiviteter, fester mv. Fleksible praktikaftaler For at gøre det muligt for så mange virksomheder og elever som muligt at indgå den rette praktikaftale, er der en række forskellige former for uddannelsesaftaler: omfatter minimum hovedforløbet af uddannelsen, og eleven er i virksomheden i alle uddannelsens praktikperioder. De første tre måneder er prøvetid, hvor aftalen kan opsiges af arbejdsgiver eller elev. Herefter er aftalen uopsigelig for begge parter. tidligere afsnit om praktik eller skole i grundforløbet. indeholde mindst ét skoleophold og én praktikperiode i hovedforløbet. Den korte uddannelsesaftale er god for virksomheder, der enten er meget specialiserede og derfor ikke kan tage eleven under hele uddannelsen, eller for virksomheder, som ikke ønsker at påtage sig et helt uddannelsesforløb. Aftalen kan forlænges eller ændres, så den samlet set omfatter hele uddannelsen. aftaler med to eller flere virksomheder. Tilsammen skal delaftalerne omfatte hele uddannelsen. Eleven kan enten tilbringe praktiktiden på skift i virksomhederne, én praktikperiode ad gangen, eller i et forløb, hvor virksomhederne afløser hinanden i et fortløbende praktikforløb. Derudover er det muligt for elever i skolepraktik at indgå en delaftale med en virksomhed. 9 9 Få mere information om de forskellige praktikaftaler i pjecen: Sådan indgår du en uddannelsesaftale 19

22 Arbejdsgiverne har det uddannelsesmæssige ansvar for de elever, de har indgået en uddannelsesaftale med. Det er således arbejdsgivernes opgave at sørge for, at eleverne tilegner sig de krævede kompetencer. Virksomheder, som påtager sig et uddannelsesansvar ved at indgå en uddannelsesaftale med en elev, kompenseres for en del af lønudgifterne under elevens skoleophold igennem AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion). Forskellige veje fra grundskole til erhvervsuddannelse Nogle unge har brug for lidt længere tid til at lære eller har behov for særlige måder at tilegne sig kompetencer på. Det kan være elever, som ikke er så bogligt orienterede, eller elever, der for eksempel af sociale eller psykologiske årsager ikke er blevet vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning. For disse elever er der forskellige muligheder for at tilegne sig de nødvendige kompetencer. Egu En erhvervsgrunduddannelse (egu) kan være en vej til job eller til en erhvervsuddannelse. Egu er en kompetencegivende, individuel uddannelse, der er erhvervsrettet og samtidig rettet mod fortsat uddannelse. Kommunerne har pligt til at give til alle unge i uddannelsens målgruppe tilbud om egu. Den enkelte kommune kan overlade produktionsskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse at tilrettelægge egu på dens vegne. Målgruppen er unge under 30 år, som bor i kommunen, ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse og ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsen varer normalt to år og består af praktik i offentlig eller privat virksomhed kombineret med relevante elementer af eksisterende uddannelser. Højst 40 uger må være skoleundervisning. 10 Produktionsskole Et ophold på en produktionsskole kan ligeledes være et springbræt til en erhvervsuddannelse. Produktionsskoler tilbyder individuelle undervisningsforløb, som er baseret på praktisk arbejde og produktion. Undervisningen knytter værkstedsundervisningen og den tilhørende teori sammen. Et produktionsskoleforløb er for unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Et ophold på en produktionsskole kan normalt vare op til et år. Undervisningen skal bidrage til udvikling af den unges personlige, sociale og faglige kompetencer for 10 Læs mere om egu: 20

23 at styrke mulighederne for fortsat uddannelse eller overgang til varig beskæftigelse /20-model En tredje mulighed er, at den unge kan kombinere 20 ugers ophold i en 10.-klasse med et grundforløb på 20 uger på en erhvervsskole og dermed lette overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det sker gennem den såkaldte 20/20-model, som forudsætter et samarbejde mellem grundskolens 10. klasse og erhvervsskolerne. 12 Erhvervsuddannelse for voksne For voksne uden relevant erhvervserfaring er der altid mulighed for at påbegynde en ordinær erhvervsuddannelse. I den forbindelse har den voksne de samme muligheder som alle andre, jævnfør ovenstående be- skrivelse af de forskellige muligheder i erhvervsuddannelserne. Derudover giver erhvervsuddannelsessystemet voksne med relevant erhvervserfaring forskellige muligheder for at tage en erhvervsuddannelse. Disse muligheder beskrives i det følgende. EUD+ Elever under 25 år, som har gennemført et trin af en uddannelse og efterfølgende været i en lønnet, relevant beskæftigelse i mindst seks måneder, kan tage en EUD+. I en EUD+ anerkendes elevens teoretiske og praktiske kompetencer, og eleven kan derfor gennemføre trin 2 i en erhvervsuddannelse hurtigere end normalt. Eleven skal naturligvis opnå de samme mål og niveauer som i en almindelig EUD og afslutte med at bestå de samme prøver. Det særlige ved EUD+ er, at forløbet foregår uden uddannelsesaftale, og eleven skal derfor ikke finde en praktikplads. GVU Gennem grunduddannelse for voksne (også kaldet grundlæggende voksenuddannelse GVU) har kortuddannede voksne over 25 år med meget praktisk erfaring mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse, der tager højde for erhvervserfaring og tidligere erhvervsuddannelse. GVU giver den voksne mulighed for at beholde sit arbejde, mens vedkommende er under uddannelse. Der er tale om præcis den samme uddannelse som en almindelig erhvervsuddannelse med samme krav og samme afsluttende prøve. GVU er blot et mere fleksibelt forløb, hvor der tages højde for den praktiske erfaring, idet praktikdelen af uddannelsen bliver godskrevet. For at praktikdelen af uddannelsen kan godskrives, skal den voksne have en del relevant erhvervserfaring. 11 Læs mere om produktionsskoleforløb: 12 Læs mere om brobygning og introduktionskurser i Bekendtgørelse om brobygning og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

24 4. Et involverende system Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved betydelig partsinvolvering. Det betyder, at parterne har en høj grad af selvbestemmelse og medindflydelse. Parternes inddragelse er med til at sikre, at uddannelserne hele tiden lever op til de krav, der stilles til de enkelte erhverv eller brancher, og den udvikling, der sker i erhvervslivet. Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet har ansvaret for uddannelsespolitikken og for, at de enkelte erhvervsuddannelser lever op til de overordnede love og regler, som de er fastlagt af Folketinget. Det er Undervisningsministeriet, der sætter de overordnede rammer, som interessenterne arbejder inden for. Undervisningsministeriet fører tilsyn med erhvervsuddannelserne og institutionerne for erhvervsrettet uddannelse herunder kvaliteten i erhvervsuddannelsessystemet. REU Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) er nedsat i henhold til Lov om erhvervsuddannelser. REU rådgiver Undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på Undervisningsministeriets område. Det er fastsat i Lov om erhvervsuddannelser, hvornår REU skal høres, men rådet kan desuden på eget initiativ drøfte og afgive udtalelser om spørgsmål, der efter rådets vurdering har betydning for uddannelserne. REU afgiver indstillinger til ministeriet, for eksempel om regler om erhvervsuddannelserne i almindelighed, blandt andet med hensyn til struktur, mål og bedømmelse, oprettelse af nye uddannelser, tilpasning og udvikling af eksisterende uddannelser og eventuel nedlæggelse af uddannelser, udbud af uddannelser, forsøg med uddannelser, adgangsbegrænsning til uddannelser og skolepraktik. 22

25 23

26 REU består af en formand og 31 medlemmer. Derudover består rådet af et antal tilforordnede. Hovedparten af disse repræsenterer arbejdsmarkedets parter, det vil sige arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer. Erhvervsskolerne er repræsenteret igennem repræsentanter fra ledelserne og lærerne. Eleverne er også repræsenteret i REU. Faglige udvalg De faglige udvalg fastlægger de konkrete mål for erhvervsuddannelserne og rammerne for undervisningens indhold. De faglige udvalg tager således stilling til for eksempel uddannelsernes længde, mål, bedømmelse, indgangsplacering og godkendelse af praktikvirksomheder. Derudover skal de faglige udvalg arbejde for at tilvejebringe det fornødne antal praktikpladser. Arbejdsgivere og arbejdstagere er ligeligt repræsenteret i de faglige udvalg. De faglige udvalg har hver især ansvar for en eller flere erhvervsuddannelser. Hvert år indsender de faglige udvalg en udviklingsredegørelse for hver af deres respektive erhvervsuddannelser. I udviklingsredegørelserne beskriver de faglige udvalg den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for deres område og tilgrænsende områder. Desuden redegør de enkelte faglige udvalg for, om der er behov for nyetablering, omlægning eller nedlæggelse af uddannelser. 13 Lokale uddannelsesudvalg De enkelte skoler nedsætter for hver af deres erhvervsuddannelser lokale uddannelsesudvalg, som rådgiver skolen i spørgsmål om og planlægning af skolens uddannelser og har ansvaret for at styrke kontakten mellem skolen og de lokale virksomheder. Arbejdsgivere og arbejdstagere er ligeligt (paritetisk) repræsenteret i de lokale uddannelsesudvalg, og medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som skolen dækker. 13 Det er muligt at se udviklingsredegørelserne på de faglige udvalgs hjemmeside: 24

27 Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved betydelig partsinvolvering. Oversigt over involverede parter Beslutningstagere Produkter Rådgivere Folketinget Loven Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Undervisningsministeriet Generelle bekendtgørelser Arbejdsmarkedets parter Faglige udvalg Indgangsbekendtgørelser Uddannelsesordninger Decentralt niveau Skolens bestyrelse og ledelse Lærere og elever Lokal undervisningsplan Læringsaktiviteter Lokale uddannelsesudvalg 25

28 5. Udfordringer for erhvervsuddannelsessystemet Tre store udfordringer for erhvervsuddannelsessystemet er frafald, omdømme og tilvejebringelse af praktikpladser. I det følgende gives en kort beskrivelse af nogle af de politiske initiativer, der er sat i værk med henblik på at imødekomme disse udfordringer. at beslutte, hvilke indsatser der lokalt iværksættes for at opnå den bedste effekt. Handlingsplanerne bidrager til, at skolerne får større fokus på frafald og årsager hertil. Samtidig kan handlingsplanerne hjælpe skolerne med at systematisere de indsatser, der er sat i gang. 14 Handlingsplaner for øget gennemførelse Siden 2008 har alle institutioner med erhvervsuddannelser skullet udarbejde handlingsplaner for at bidrage til, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. I handlingsplanen fastsætter skolen præcise mål og strategier for, hvor meget den forventer at nedbringe frafaldet det kommende år. For at nå sin målsætning iværksætter skolen forskellige indsatser, som beskrives i handlingsplanen. Det er op til den enkelte skole Styrkelse af omdømme Hensigten med dette politiske initiativ er at igangsætte konkrete aktiviteter og initiativer, der kan forbedre erhvervsuddannelsernes omdømme, understøtte skolernes arbejde med kvaliteten i undervisningen og kaste mere lys på skolernes mangfoldige pædagogiske praksis. Som led i indsatsen for at styrke omdømmet er der oprettet en kvalitetspatrulje, som i løbet af en toårig periode ( ) besøger samtlige erhvervsskoler i landet. Kvalitetspatruljen går i dialog med skolerne om deres arbejde med at styrke 14 Læs mere om handlingsplanerne: erhvervsuddannelserne/fokusomraader/gennemfoerelse/handlingsplaner.aspx 26

29 Tre store udfordringer for erhvervsuddannelsessystemet er frafald, omdømme og tilvejebringelse af praktikpladser. dels kvaliteten, fleksibiliteten og den pædagogiske tilrettelæggelse af uddannelserne og undervisningen, dels erhvervsuddannelsernes omdømme i lokalområdet og fastholdelsen af eleverne i uddannelse. Kvalitetspatruljen formidler den gode praksis fra skolerne og hjælper skolerne med at forbedre kvaliteten ved at skabe mulighed for at dele viden, ideer og erfaringer på tværs i erhvervsuddannelserne. 15 Tilvejebringelse af praktikpladser En af de store udfordringer i et vekseluddannelsessystem er at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser til eleverne. Denne udfordring bliver især tydelig i perioder med vigende konjunkturer, hvor det ofte vil være sværere for virksomheder at ansætte elever. Tilvejebringelsen af et tilstrækkeligt antal praktikpladser er afgørende for, at vekseluddannelsessystemet kan bestå. 16 Virksomhederne har et stort ansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft og spiller derfor en essentiel rolle i forbindelse med tilvejebringelse af praktikpladser. Siden 1977 har der eksisteret en støtteordning, hvor virksomheder, som ansætter en elev, kan få refunderet dele af lønudgifterne. Denne ordning kaldes Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Alle offentlige og private arbejdsgivere betaler til AER. 17 Som led i globaliseringsaftalerne i 2009 og 2010 har den danske regering indgået fire praktikpladsaftaler med det formål at skabe flere praktikpladser og øge skolepraktikkapaciteten. Den seneste aftale blev indgået i november 2010, hvor der blev afsat 2,4 milliarder kroner til en praktikpladspakke med den hensigt at skabe flere praktikpladser set i forhold til I forbindelse med aftalerne blev det blandt andet muligt for virksomheder at opnå bonus, når de indgår en uddannelsesaftale med en elev. 18 Både skoler og faglige udvalg er aktive i det praktikpladsopsøgende arbejde, som skal lede til, at elev og virksomhed indgår en uddannelsesaftale. Fra 2011 skal udviklingsredegørelserne indeholde en handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser. Heri skal de faglige udvalg beskrive, hvad de hver især gør for, at der er praktikpladser nok. 15 Læs mere om Kvalitetspatruljen: 16 Læs mere om, hvad der gøres for at tilvejebringe praktikpladser til alle, på Undervisningsministeriets hjemmeside: 17 Læs mere om AER på deres hjemmeside: 18 Læs mere om praktikpladsaftalerne og bonusordning: 27

30 Mere information Generelt: erhvervsuddannelserne: bekendtgørelser på erhvervsuddannelsesområdet. Her er der også mulighed for at komme videre til Retsinformations hjemmeside, hvor de enkelte love og bekendtgørelser kan læses: Om uddannelser: meget mere: uddannelser de udbyder, og hvilke fag der er i de enkelte uddannelser. Om praktik ledige praktikpladser. Om parterne: grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser: Erhvervsuddannelser/Om%20erhvervsuddannelserne/Raad/REU.aspx udviklingsredegørelser og læse mere om Central analyse- og prognosevirksomhed Publikationer: publikationer inden for erhvervsuddannelsesområdet: Publikationer/Erhvervsuddannelser.aspx publikationer, der beskæftiger sig med uddannelse på tværs af områder. Her kan man for eksempel finde en publikation om vurdering af uddannelsesparathed: 28

31

32 Erhvervsuddannelserne er en mangfoldig blanding af uddannelser, fra tjener til glarmester og fra dyrepasser til frisør. De over 100 uddannelser er meget forskellige, men har også fællestræk. Denne publikation sætter fokus på at beskrive det, der er fælles for erhvervsuddannelserne i Danmark. Erhvervsuddannelserne fakta og muligheder giver et overblik over erhvervsuddannelsessystemet og en introduktionen til opbygning, struktur og nogle af de udfordringer, som kendetegner disse uddannelser.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Sådan indgår du en uddannelsesaftale Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV

FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV Velfærdsaftalen: Uddannelse til alle 95% af en ungdomsårgang gennemfører ungdomsuddannelse i 2015 Kommunernes ansvar Erhvervsuddannelserne skal fornys: o Rummelighed o

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B.

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B. Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSES- BEKENDTGØRELSEN OG -ORDNINGEN De faglige udvalg er i fuld gang med at udarbejde uddannelsesordninger og uddannelsesbekendtgørelser

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. 18/00097 Vejledning til erhvervsskoler, faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Ansæt flere elever det lønner sig

Ansæt flere elever det lønner sig Ansæt flere elever det lønner sig inspiration til skoler, uddannelsesinstitutioner og styrelser på Undervisningsministeriets område Forord Som led i den politiske aftale om fremtidens velstand og velfærd

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017

Udviklingsredegørelse for 2017 Udviklingsredegørelse for 2017 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Aftale om flere praktikpladser i 2011

Aftale om flere praktikpladser i 2011 Aftale om flere praktikpladser i 2011 I 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en række praktikpladspakker om særlige indsatser på praktikpladsområdet med henblik

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet

Nyt fra Undervisningsministeriet Nyt fra Undervisningsministeriet FUETS konference 2010 Jørgen Brock jb@uvm.dk 3395 5685 Claus Søe Claus.soe@uvm.dk 33955307 Side 1 Program Baggrund Unges og kommuners pligter Ungedatabasen E-vejledning

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker Redegørelsens

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet Indhold Afsæt for reformen, mål og overordnede initiativer Nedslagspunkter: Optagelse

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2017

Udviklingsredegørelser for 2017 Udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse 2017 for Handelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser, bestående af en

Læs mere

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Side 1 Struktur: Vekseluddannelse. Gennemføres helt eller delvist på en produktionsskole. Gennemføres

Læs mere

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 NOTAT Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne Den 26. februar 2014 Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 Indhold Orientering om aftale om reform af erhvervsuddannelserne... 1 Aftalens

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

INFORMATION TIL PRAKTIKPLADSGODKENDTE VIRKSOMHEDER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

INFORMATION TIL PRAKTIKPLADSGODKENDTE VIRKSOMHEDER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne INFORMATION TIL PRAKTIKPLADSGODKENDTE VIRKSOMHEDER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser Denne folder har til formål at oplyse virksomheder

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Erhvervsuddannelse for voksne - euv

Erhvervsuddannelse for voksne - euv Erhvervsuddannelse for voksne - euv Elevplanskonferencen 22. og 23. september 2014 Jakob Overgaard Jørgensen Fuldmægtig Undervisningsministeriet Side 1 Disposition Udfordringer for de voksne Formål med

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Trin og niveaudeling Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme April/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. IMPLEMENTERING AF TRIN

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger Elever i staten et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler Meriteres inden for indgangen. Meriteres inden for indgangen. Meriteres

Læs mere

Nærmere adgangsregler for uddannelsen

Nærmere adgangsregler for uddannelsen Børne- og Undervisningsudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143, FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Læs mere

SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE

SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser I Danmark har vi en lang tradition for erhvervsuddannelser, der består af en kombination af skoleuddannelse og oplæring

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Sådan indgår du en uddannelsesaftale med en elev. Sådan indgår du en uddannelsesaftale med en elev 1

Sådan indgår du en uddannelsesaftale med en elev. Sådan indgår du en uddannelsesaftale med en elev 1 Sådan indgår du en uddannelsesaftale med en elev Sådan indgår du en uddannelsesaftale med en elev 1 2 Sådan indgår du en uddannelsesaftale med en elev Indhold Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 87 Offentligt dp MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNING Råd og udvalg for erhvervsuddannelserne DA's og LO's medlemsorganisationer Foreninger, organisationer

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Social- og Sundhedsskolerne i Region Syddanmark samt Region Syddanmark og kommuner i Region Syddanmark har med interesse modtaget

Læs mere

Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads

Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads INDHOLD 6 4 Gode råd til dig i jagten på en praktikplads Bygge og anlæg 8 Fra jord til bord 10 Håndværk og teknik 12 Teknologi og kommunikation

Læs mere

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Talenter i erhvervsuddannelserne

Talenter i erhvervsuddannelserne Talenter i erhvervsuddannelserne Rammer og muligheder Gert Nielsen Oplæg på Talentvejskonference, marts 2015 Side 1 4 klare mål 1. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

Læs mere

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse Om uddannelsesmuligheder og vejledning 10. klasse Aug 2013 Program Uddannelsessystemet et overblik Erhvervsuddannelserne EUX 2 uddannelser i én De gymnasiale uddannelser Adgangskrav Uddannelsesparathed

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1. Bilag 3. Forstærket indsats for flere praktikpladser I maj 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om en praktikpladspakke, som blandt andet indeholdt en

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

Lønrefusion fra AUB. Fakta om lønrefusion. Voksenelever. Målgrupper for tilskuddet. Løntilskud og støtteperiodens længde

Lønrefusion fra AUB. Fakta om lønrefusion. Voksenelever. Målgrupper for tilskuddet. Løntilskud og støtteperiodens længde Klar til elever Fakta om lønrefusion Lønrefusion fra AUB For at være berettiget til at modtage støtte fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til en elev skal arbejdsgiveren betale til ATP. Virksomheder

Læs mere

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

HAR DU OVERBLIK OG TEKNISK SANS?

HAR DU OVERBLIK OG TEKNISK SANS? GRAFISK TEKNIKERUDDANNELSEN HAR DU OVERBLIK OG TEKNISK SANS? SÅ VIS DET SOM Du får det til at ske Som grafisk tekniker står du for produktionen af alle former for trykte og printede produkter. Det er dig,

Læs mere

Betydningen af erhvervsuddannelsesreformen: Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Betydningen af erhvervsuddannelsesreformen: Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Betydningen af erhvervsuddannelsesreformen: Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Endelig er erhvervsuddannelsesreformudspillet blevet offentliggjort. Der er mange spændende

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere