Organisering af specialordninger

Transkript

1 - 1 - Skolestrukturdebat 2007 Holstebro Kommune Kommissorium: Fælles kommissorium for arbejdsgrupperne Arbejdsgruppens medlemmer: Kirsten Trier Nielsen, forældrerepræsentant i skolebestyrelsen ved Vemb Skole Dorit Bylov, forældrerepræsentant for spec.klasser i skolebestyrelsen ved Ulfborg Skole Gunvor Munch Hansen, skolebestyrelsesformand ved Nørrelandsskolen, Holstebro Laila Nørgaard, forældrerepræsentant i skolebestyrelsen ved Vinderup Kommuneskole Tove P. Nørgaard, forældrerepræsentant i skolebestyrelsen ved Skave Skole Charlotte Christensen, medarbejderrepræsentant i skolebestyrelsen ved Rolf Krake Skolen, Holstebro Ragnhild Jensen, lærer, Ejsing Skole, udpeget af Holstebroegnens Lærerkreds Mødeledere og sekretærer: Bomann Jørgensen, skoleleder Storåskolen, Holstebro Inge Wittrup, skoleleder Sct. Jørgens Skole, Holstebro Marts 2007

2 - 2 - Indholdsfortegnelse Forord...2 Kort beskrivelse af eksisterende specialordninger i Holstebro Kommune...3 Vurdering af centralisering contra decentralisering...4 Besvarelse af spørgsmål fra dialogmøderne...5 Spørgsmål vedr. centralisering / decentralisering af specialklasser...5 Spørgsmål vedr. administration af specialordninger...7 Spørgsmål vedr. yderligere initiativer...8 Spørgsmål fra Holstebroegnens Lærerkreds...8 Spørgsmål fra Udvalget for Børn og Unge...9 Forord Opgaven De børn, der undervises i de eksisterende specialordninger i Holstebro Kommune, er en meget bred og blandet gruppe såvel handicapmæssigt som aldersmæssigt. Vi er derfor i arbejdsgruppen nået frem til, at det er vanskeligt at diskutere organiseringen overordnet, idet vi gang på gang har måttet konstatere, at man nødvendigvis må tage udgangspunkt i det enkelte barn. Det har derfor i forbindelse med gruppens arbejde fremstået meget klart, at man i forbindelse med organiseringen af specialordningerne er nødt til at have nogle helt klare retningslinier (afgrænsninger) i visitationen, således det enkelte barn placeres i et tilbud, der er kvalificeret og specialiseret til at håndtere det konkrete barns vanskeligheder. Arbejdsprocessen Alle deltagere i arbejdsgruppen har på forskellig vis tilknytning til, kendskab til eller erfaring med en af de kommunale specialordninger eller specialundervisning. Arbejdsgruppen har afholdt 3 møder, samt korresponderet flittigt via mail, hvor de eksisterende specialordninger blev gennemgået og drøftet. Samtidig er spørgsmålene fra dialogmøderne søgt besvaret i henhold til kommissoriet. Såfremt enkelte spørgere ikke kan genfinde egne spørgsmål i oversigten, kan det skyldes, at der var et stort antal spørgsmål med samme indhold. Svarene herpå vil således fremgå andetsteds.

3 - 3 - Kort beskrivelse af eksisterende specialordninger i Holstebro Kommune I Holstebro Kommune findes flg. Specialordninger: 1. Holstebro, specialklasserække v. Sct. Jørgens Skole (19 kl., 118 elever) for elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte primært elever med generelle indlæringsvanskeligheder, samt elever med AKT-problemer. Desuden en Udviklingsklasse (1. kl.trin) for elever, som har vist potentiale til normalklasse, men som har behov for et år i en lille gruppe med fast struktur og intensiv undervisning. Formålet er således at ruste eleverne til at kunne begå sig i en 1. eller 2. normalklasse året efter. Der er max. 6 elever i klassen. Vinderup, specialklasser v. Vinderup Skole (3 kl., 12 elever, samt 1 bh.kl. med 3 elever) for elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte primært elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt en gruppe af elever med AKT-problemer. Ulfborg, specialklasser v. Ulfborg Skole (4 kl., 35 elever) for elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte primært elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt en gruppe af elever med AKT-problemer. 2. Storåskolen er en folkeskole for elever med (svære) generelle indlæringsvanskeligheder ( klasse). Alle elever på skolen kræver særlig hensyntagen og støtte. Der er på skolen en gruppe af multihandicappede elever, ligesom svagt fungerende autister også er en del af målgruppen. Storåskolen har sin egen SFO, der benyttes af ca. 40 elever. Der er pt. 52 elever på skolen. Undervisningen er i dette kalenderår takstfinansieret. Omkring 2/3 af skolens elever kommer fra andre kommuner end Holstebro. 3. Storåskolens afd. på Måbjergskolen er for elever med større adfærdsmæssige problemer AKT. Det er udadreagerende og sårbare elever, der bliver undervist på afdelingen på Måbjerg Skole. Eleverne på afdelingen på Måbjerg bruger Storåskolens SFO, dog således at aktiviteten er henlagt til Måbjergskolen. 6 7 elever benytter fritidstilbuddet. Der er pt.13 elever på skolen. Undervisningen er i dette kalenderår takstfinansieret. Omkring 2/3 af skolens elever kommer fra andre kommuner end Holstebro. 4. Observationsklasser v. Birkelundskolen (3 kl., 10 elever) for elever med adfærdsmæssige problemer, herunder AKT. (se nærmere beskrivelse s. 9-10) Birken, heldagstilbud v. Birkelundskolen (9 elever) for elever med større adfærdsmæssige problemer, herunder AKT. (se nærmere beskrivelse s. 9-10) 5. Læsekursus, Rolf Krake Skolen Elever med specifikke læseproblemer.

4 - 4 - Læseklassen modtager hvert semester 5 elever fra skoler i Holstebro Kommune. Eleverne går typisk 6., 7. eller 8. klasse og er visiteret fra PPR. Eleverne begynder på læsekurset den første dag efter henholdsvis sommer- og juleferie, og de slutter en uge inden den følgende ferie, hvor de er tilbage i deres oprindelige klasser for at genskabe kontakten inden ferien. 6. Motorikhold v. Birkelundskolen (22 elever) Elever med motoriske problemer. Vurdering af centralisering contra decentralisering af specialklasser i Holstebro, Ulfborg og Vinderup Hovedparten af spørgsmålene fra dialogmøderne vedr. organisering af specialordninger koncentrerede sig om centralisering contra decentralisering af specialklasserne. Arbejdsgruppen vurderer: - at der er følgende fordele ved at etablere specialklasserne på én skole (Sct. Jørgens Skole): eleverne undervises sammen med et større antal jævnaldrende og ligesindede, så følelsen af at være anderledes formindskes muligheder for at differentiere, såvel fagligt som socialt flere undervisere med ekspertise og erfaring, herunder kendskab til og erfaring i de mindre handicapområder stordriftsfordele (større hold, materialesamling m.v.) en større skole vil have bedre muligheder for efter-/videreuddannelse af personale til varetagelse af specialområdet (diplomuddannelse o.l.) - at der er følgende fordele ved at bibeholde specialklasser/ -grupper på Ulfborg Skole, Vinderup Skole og Sct. Jørgens Skole: eleverne fra Ulfborg og Vinderup undgår skoleskift og undervises i deres nærmiljø og evt. sammen med deres kammerater eleverne skal ikke befordres så langt med bus det vil være muligt at enkeltintegrere specialklasseeleverne i enkelte fag i normalklasser på hjemskolen i Ulfborg og Vinderup børnene fra Ulfborg og Vinderup vil være i nærmiljøet, hvilket kan skabe tryghed for i forvejen udsatte børn man kan undgå anlægsudgifter og udgifter til opkvalificering af personale på Sct. Jørgens Skole som følge af øget tilgang fra skolerne i Ulfborg og Vinderup skoler flere specialklasser/ grupper kunne give mulighed for skoleskift og dermed en mulig positiv ændring af situationen for det barn, der af en eller anden grund mistrives flere specialklasser/ grupper giver valgmulighed for forældre en del af de nævnte fordele vedrører kun elever fra Ulfborg og Vinderup skolers distrikt. For elever fra andre skoler i kommunen vil der altid være tale om et skoleskift, hvis der sker overflytning til en specialklasse/-gruppe

5 - 5 - Besvarelse af spørgsmål fra dialogmøderne Spørgsmål vedr. centralisering / decentralisering af specialklasser Skal specialklasserne samles på et sted, eller skal nærmiljøets betydning veje i vurderingen? Skal der være mulighed for, at en gruppe børn med særlige behov kan blive på den lokale skole og få støtten der? Specialklassernes placering i forhold til nærmiljøet? Sammenhængen mellem skole- og fritidstilbud i specialklasserne og sammenhængen med skolens øvrige tilbud? Muligheden for specialklasseelevers integrering i enkeltfag i skolen? Er de sociale relationer i nærområderne vigtige for børnene? Hvordan kan specialtilbud integreres i den normale klasse? Hvad er fordele / ulemper ved at placere skæve børn på distriktsskoler? Skal de samles eller skal der arbejdes med inkluderende normalmiljøer? Hvis man vil rummelighed, hvorfor så specialordninger? På baggrund af en individuel vurdering af det enkelte barns særlige behov vil en integration af et specialtilbud i en normalklasse kunne være løsningen, hvis de fornødne personaleressourcer er til stede, herunder personalets uddannelsesmæssige kvalifikationer i relation til det enkelte barns specifikke vanskeligheder. Se ovenfor d.s. Spørgsmålet om inklusion / segregering kan ikke besvares generelt, men vil altid skulle afgøres ud fra en vurdering af det enkelte barns vanskeligheder og situation. Rummelighed og specialordninger er ikke modsætninger. Børn med specielle behov tilgodeses undertiden bedst i specialordninger. Et specialtilbud til et barn med særlige behov vil netop kunne bevirke, at et barn kan forblive i folkeskolen.

6 - 6 - Vurdere centraliseringen af specialfunktionerne? Hvad er fordelene ved 3 centre? (Ulfborg, Holstebro, Vinderup?) Hvad er ulemperne ved et center? (Eksempel: Holstebro) Er det hensigtsmæssigt at samle børn med specielle behov på de store byskoler Kunne man give disse børn et bedre tilbud på de små skoler i landsbyerne? Kan der tilbydes / udbydes specialtilbud på de små skoler? Kan den lille skole bedre rumme utilpassede elever? Transporttidens betydning for specialklassernes skoleog fritidsliv? Så lidt kørsel som muligt for børnene! På den anden side vil normalområdet i mange tilfælde være det bedste tilbud for børn med mindre vanskeligheder. I alle tilfælde vil en individuel vurdering af det enkelte barns behov være nødvendig En omfattende støtteforanstaltning spredt på mange kasser/skoler er ressourcekrævende. Se i øvrigt ovenfor. og s. 5 En lille skole har den fordel, at alle kender alle, så den utilpassede kan formodes at blive vist det nødvendige hensyn. På den store skole vil det utilpassede barn i mindre grad være en outsider, idet den store skole har en større mangfoldighed af børn. Personalet må formodes i højere grad at have ekspertise på flere forskellige områder af utilpassethed. Konklusion: Der kræves en individuel vurdering i hvert tilfælde. Generelt må så lidt transporttid som muligt være målet. Modsat opleves transporttid i skolebus ikke som absolut negativt for børnene. Der opstår et kammeratskab og en særlig buskultur, som er positiv. Transporttid fra en specialordning kan forhindre deltagelse i de fritidsaktiviteter i lokalområdet, der foregår umiddelbart efter skoletid. Modsat kan der være mulighed for deltagelse i fritidsaktiviteter i tilknytning til specialskolen, hvis dette koordineres med transporten. Se ovenfor

7 - 7 - Spørgsmål vedr. administration af specialordninger Hvilke visitationsregler skal der være? Hvor længe skal der gå, fra et barn bliver vurderet egnet til støtte og til, at barnet får støtte? Hvor lange må ventelisterne være til specialtilbuddene? Klassekvotienterne i specialklasserne? Hvordan sikrer skolevæsenet sig den bedst mulige udnyttelse af kommunens specialordningstilbud (f.eks. afgrænsning Storåskolen / specialklasser)? En elev henvises til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i henhold til Lov om folkeskolen 20 og Bek. om specialpædagogisk bistand af 15. dec Beslutning træffes af skolens leder efter samråd med forældrene og efter rådgivning af PPR, og evt. i samarbejde med konsulent på området. For øjeblikket hersker der forskellige kulturer m.h.t. den rent praktiske udførelse af visitationen. Det er gruppens vurdering, at en harmonisering vil være hensigtsmæssig. En tidlig iværksættelse af støtte til det enkelte barn med særlige behov vil måske kunne forebygge en mere omfattende foranstaltning på et senere tidspunkt. En for tidlig udskillelse af barnet vil kunne have en stigmatiserende virkning. Det modsatte en for sen udskillelse vil også kunne have en stigmatiserende virkning med fare for, at barnets vanskeligheder vokser p.g.a. manglende ekspertise hos undervisningspersonalet. Læseklassen og motorikholdet opererer for øjeblikket med ventelister. Lang ventetid vil kunne forøge det enkelte barns behov for specialforanstaltning. En forøget tilgang af børn fra tidligere Vinderup og Ulfborg- Vemb Kommuner til læseklassen og motorikholdet vil være sandsynlig. Selvom der ikke opereres med ventelister til øvrige specialforanstaltninger, er det gruppens opfattelse, at der er en uacceptabel lang ventetid fra henvisning til visitation/optagelse på visse specialforanstaltninger. Erfaring viser, at børn med særlige behov profiterer af den lille gruppe. Klassekvotienten vil være afhængig af de behov, børnene i den aktuelle klasse har. En fast norm vil således ikke være hensigtsmæssig. En velkvalificeret visitation kombineret med en eksakt beskrivelse af den enkelte specialordning, samt fleksibilitet i de enkelte ordninger vil sikre optimal udnyttelse.

8 - 8 - Spørgsmål vedr. yderligere initiativer Giver strukturdebatten anledning til at man i Holstebro Kommune vil iværksætte undervisning af elevgrupper, man hidtil har betalt sig fra? Hvorledes tænkes den 3- årige ungdomsuddannelse gennemført i Holstebro Kommune? Ses der muligheder i et udvidet samarbejde med de omkringliggende kommuner? Særligt Struer og Lemvig? Har vi de specialordninger, som vi har brug for? Skal der være flere specialtilbud til elever med specielle behov? Fagligt dygtige elever? Hvorfor bliver der ikke oprettet flere læseklasser på Rolf Krake? Holstebro Kommune har ikke et specialtilbud til børn med Autismespektrum forstyrrelser, men har hidtil betjent sig af amtstilbud. Et tilbud i Holstebro Kommune vil kunne give denne (voksende) gruppe af børn et undervisningstilbud tættere på hjemmet. Dette vil medføre et behov for opbygning og udvikling af ekspertviden hos personale på området. Samtidig skal der være mulighed for at rekvirere konsulentbistand. Den 3-årige ungdomsuddannelse er endnu ikke færdigbehandlet i folketinget. Ved oprettelse af et eventuelt autismetilbud i Holstebro Kommune, vurderer arbejdsgruppen det som en absolut fordel at etablere et samarbejde med Lemvig og Struer kommuner. Et samarbejde mellem de tre nordlige kommuner vil have den fordel, at det samlede elevgrundlag vil kunne skabe et øget grundlag for et kvalificeret tilbud. Ligeledes kan arbejdsgruppen se en fordel i et samarbejde mellem de tre kommuner i forbindelse med AKT- området. Se ovenfor d.s. Se ovenfor (vedr. ventelister og vedr. autismetilbud) Der er ikke i Holstebro Kommune et særligt tilbud til fagligt dygtige elever. Eleverne rummes i klasserne, hvor den differentierede undervisning forsøger at tage højde for elevernes forskellighed. Der har hidtil været en mindre venteliste. Se ovenfor vedr. ventelister. Spørgsmål fra Holstebroegnens Lærerkreds Arbejdsgruppen vurderer, at besvarelse af nedenstående spørgsmål ( 1 5 ) ikke bør indgå i nærværende redegørelse. 1 Hvordan sikres efter / videreuddannelsen af lærerne? 2 Hvordan har man tænkt økonomi på dette område? (spec.undervisng)

9 - 9-3 Skal flere specialklasseelever rummes i den alm. undervisning fordi det er økonomisk rentabelt? 4 Skal lærerne tildeles flere ressourcer i takt med øget rummelighed? 5 Skal man fastholde elever i kommunen, bare fordi det er økonomisk rentabelt, selvom det måske ikke er den bedste løsning? 6 Hvordan bevarer man ekspertisen i specialtilbuddene, der kommer fra amtet, amtsskolerne? En ekspertise er den samlede sum af specialviden, der findes i det pædagogiske miljø på eksempelvis de tidligere amtslige specialskoler. Ekspertisen er således i mindre grad et udtryk for, hvad hvert enkelt personale besidder af viden end udtryk for, hvad man magter tilsammen alle skolens faggrupper: lærere, pædagoger, fysioterapeut og ergoterapeut. En spredning af personalet vil medføre en udvanding af ekspertisen. Spørgsmål fra Udvalget for Børn og Unge Hvordan bliver Storåskolen en integreret del af skolevæsenet? Hvordan integreres Måbjergskolen i det samlede skolevæsen? Som nævnt i indledningen er der brug for helt klare retningslinier (afgrænsninger) i visitationen, således det enkelte barn placeres i et tilbud, der er kvalificeret og specialiseret til at håndtere barnets vanskeligheder. Hvis sådanne retningslinier bliver udformet, vil Storåskolen finde sin naturlige og nødvendige plads i det kommunale specialsystem. Se nedenfor. Hvor placeres specialklasserne? Hvad skal Birkens rolle være? Observationsklasser og Birken: (uddrag fra: Redegørelse udarbejdet af underarbejdsgruppe vedr. nuværende støtteforanstaltninger.) Indsatsen omkring de elever, der beskrives som værende inden for AKT området (adfærd, kontakt og trivsel), kan

10 deles i tre hovedområder: - et AKT team. Dette team er tillagt, hvad der svarer til ca. 1,3 lærerstilling. Teamet er nystartet i august Dets formål er, at øge indsatsen indenfor området ude på de enkelte skoler Det er ambitionen, at teamet igennem en opbygget ekspertise og en aktiv indsats kan være med til at løse problemerne. Det er ligeledes en ambition, at en tidligere indsats kan være med til at stoppe det øgede pres, der er på skolevæsenets specialtilbud. Her konkret de to andre tilbud på Birkelundskolen. - Observationsholdene på Birkelundskolen. Her kan eleverne undervises på små hold, sjældent mere end tre elever pr. lærer. Udover at observere eleverne, er det målet, at eleverne under deres ophold her skal erhverve sig tilstrækkelige socialkompetencer, således at de kan rummes inden for normalundervisningsområdet. Skønnes de efter en periode alligevel at være for dårligt fungerende, henvises eleverne til andet specialpædagogisk undervisningstilbud (Birken, amtets [det tidligere] vidtgående specialundervisningstilbud) eller et egentlig behandlingstilbud). - Birken ved Birkelundskolen. Birken er et heldagstilbud, hvor eleverne tilbydes både undervisning og et fritidstilbud i meget overskuelige rammer. Den enkelte elevs undervisningsforløb på Birken er typisk tænkt som værende længerevarende. Oftest flere år. Mulige konsekvenser i forbindelse med kommunesammenlægningen: En model kan være, at der oprettes AKT - tilbud i Ulfborg og Vinderup henvendt til elever, der er bosiddende i de oprindelige kommuner. Elevgrundlaget vil dog formentlig blive så spinkelt i de pågældende steder, at det kan være vanskeligt at få den nødvendige spændvidde. En anden model kunne være, at Måbjergskolen..lægges sammen med tilbudet på Birken som en selvstændig institution. Således at forstå, at Måbjergskolen stadigt tager sig af de elever, der har et behov for vidtgående specialundervisning, mens Birken tager sig af den øvrige gruppe. På den måde sikrer kommunen sig, at det nødvendige flow er til stede, samt at den nødvendige ekspertise ligeledes findes. Hvordan organiseres specialklasserne?