En praktisk guide til BIM i bygge- og anlægsprojekter. Peter Bo Olsen, Louise Kærgaard Khammar, Ole Mikkelsen Breiner og Ditte Wedell Pape

Transkript

1 En praktisk guide til BIM i bygge- og anlægsprojekter Peter Bo Olsen, Louise Kærgaard Khammar, Ole Mikkelsen Breiner og Ditte Wedell Pape

2 MT Højgaards erfaringer med at anvende BIM viser, at vi opnår de bedste resultater, når BIM tænkes ind i hele den kontekst, som projektet indgår i. Derfor finder vi det naturligt at betragte BIM-samarbejdet vedrørende byggeri og anlæg i en sammenhæng, hvor der ikke kun tænkes i byggeog anlægsprocesser, men også indregnes flest mulige fremtidige brugsscenarier. Denne bog skal læses som en guide til et effektivt samarbejde omkring et projekts BIM. Bogen har en helhedsorienteret beskrivelse af samarbejdet med fokus på både byggeri og anlæg. Bogen giver input til den tidlige rammesætning for det effektive digitale samarbejde mellem alle parter i og omkring et projekt, hvilket er forudsætningen for at tænke konteksten for bygge- eller anlægsprojektet ind i modellen. Bogen kan også benyttes som et opslagsværk om praktisk anvendelse af BIM på bygge- og anlægsprojekter samt i faglige BIM-miljøer omkring BIM-koordinatorer og studerende.

3 Vejen til en mere produktiv byggebranche At øge produktiviteten i bygge- og anlægsbranchen kræver øget samarbejde og bedre udnyttelse af de teknologiske værktøjer. Samarbejdet skal begynde på et meget tidligt tidspunkt i processen, og et godt sted at starte er med en virtuel opbygning af projektet med kobling til projektets tidsplan og økonomi for både udførelses- og driftsfasen. At gennemføre projektet virtuelt, inden den første spade stikkes i jorden, medfører store og åbenlyse fordele for både bygherrer, leverandører, arkitekter, rådgivere og entreprenører. En veludført virtuel model kan allerede i idéfasen synliggøre valgmuligheder for bygherren, og det kan have stor indflydelse på æstetik, udnyttelsesmuligheder, fleksibilitet, fremtidigt energiforbrug og ikke mindst totaløkonomi. Når vi som entreprenører kobler planlægning og økonomi på de udførlige modeller, sikrer vi en strømlinet byggeproces. Vi løfter produktiviteten i alle led i kæden også for vores bygherrer. Forudsætningerne for at realisere denne fremtid er BIM Building Information Modeling og VDC Virtual Design and Construction. MT Højgaard har taget teknologien i brug, men vi opnår først den fulde gevinst, når alle branchens aktører arbejder sammen. Derfor håber vi, at både nuværende og kommende aktører i branchen vil få glæde af denne bog, hvor vi deler nogle af vores erfaringer med BIM i praksis. Torben Biilmann Adm. koncerndirektør i MT Højgaard EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 3

4

5 Indhold Forord 6 1. BIM som produktivitetsfremmende indsats 11 Mål og strategi for BIM til effektive projekter 13 Handlingsplan for BIM i praksis gennem standardprocesser 13 Nødvendige ressourcer og kompetencer Entreprenøren og den effektive produktion med BIM 17 Bedre fokus på bygherren 19 Bedre overblik, styring og kvalitet 19 Værdifuld information til drift og vedligehold 20 Overordnet ramme for BIM-samarbejdet 20 Projektforløbet BIM for de enkelte parter 29 BIM for bygherren 32 BIM for underentreprenører og leverandører 36 BIM for de projekterende 40 BIM for BIM-koordinatoren Bilag: praktiske eksempler 49 1: Bygningsdelkatalog og plan for modelindhold 50 2: Koordinering af BIM Vejledning 53 3: Effektivt digitalt samarbejde baseret på white papers 63 4: Datagrundlag for effektiv udførelse af anlægsprojekter 69 5: DesignQA 73 6: Oversigt over relevante organisa tioner, standarder og udvalgte referencer 75 Indeks 80 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 5

6 Forord Den digitale udvikling sætter en ny dagsorden i byggebranchen med ændrede krav til og muligheder for effektivitet og produktivitet. Derfor er der behov for at ændre den måde, vi arbejder sammen på i branchen. Samarbejde og standardmetoder er nøgleord, hvis byggebranchen skal realisere målet om en højere produktivitet, og katalysatorerne er Building Information Modeling (BIM) og Virtual Design and Construction (VDC). BIM og VDC giver et bedre grundlag for et konstruktivt samarbejde mellem projektets parter og muligheder for allerede i idéudviklingsfasen at finde effektive løsningsmuligheder. Det kan desuden bruges til at styrke kommunikationen omkring projektet og bidrage med blandt andet visualisering, teknisk præcision, indkøb og leverancer (rette mængder på rette sted og på rette tidspunkt), tilrettelæggelse og koordinering af de mange involverede processer, samt løbende kontrol med, at realiseringen følger planerne teknisk og økonomisk. BIM og VDC bidrager til, at entreprenøren bliver et samlende punkt i bygge- og anlægsprocessen, fordi entreprenøren har den naturlige kontakt til alle parter fra kunde over leverandør til slutbruger. Det giver entreprenøren mulighed for at samle data fra de relevante fagmodeller som omdrejningspunkt for både design, produktion og drift. Erfaringerne viser, at det fremmer produktiviteten og tydelig kommunikation på projektet, se Bilag 4: Datagrundlag for effektiv udførelse af anlægsprojekter. Fra entydig klassifikation til effektivt samarbejde For at sikre en mere entydig og klar kommunikation mellem projektets parter er det en fordel at anvende et alment kendt klassifikationssystem. I Danmark findes der flere klassifikationssystemer, som kan anvendes i forhold til både projektering og udførelse, fx SfB. I 1950 erne blev der i Sverige taget initiativ til en entydig klassifikation af bygningsdele i form af SfB-systemet (SfB = Samarbetskomitén för Byggnadsfrågor). Systemet blev i starten af 1970 erne internationalt anerkendt af CIB (Commission Internationale du Batiment) i Rotterdam og anvendes i dag i praksis på hovedparten af alle projekter med BIM i Danmark. Dette skyldes bl.a., at SfB-systemet er et reelt klassifikationssystem, som bidrager til en mere entydig og effektiv kommunikation mellem projektets parter og samtidig enkelt kan indgå i det digitale samarbejde omkring håndteringen af byggeriets data om projektet, se Bilag 6: Oversigt over relevante organisationer, standarder og udvalgte referencer. I 2006 kom Dansk Bygge Klassifikation (DBK) som afløser til SfB som et nyt fælles system til klassificering af information om byggeri og bygningen. DBK var det første bud på et sammenhængende klassifikationssystem for byggeriet i Danmark baseret på internationale standarder. I perioden udviklede cuneco center for produktivitet i byggeriet CCS, som skulle erstatte DBK. CCS er et nationalt system, der kan anvendes til klassi fikation og identifikation af bygningsdele og rum, samt til at beskrive relationerne mellem bygningsdele og rum. I juni 2015 publicerede MT Højgaard white paperet Addressing classification in the Danish AEC industry for at bidrage til industrien med datadreven indsigt i den aktuelle brug af klassifikation. MT Højgaard analyserede mere end 3,1 millioner BIM-objekter fra 196 disciplin specifikke 6 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

7 BIM-modeller og undersøgte brugen af klassifikation i den danske byggeindustri. Analysen leverer resultater, der afslører brugen af specifikke danske klassifikationssystemer, samtidig med at identificere, at IKT-bekendtgørelserne i det danske byggeri har en betydelig indflydelse på brugen af klassifikation. MT Højgaard kan konkludere, at SfB i Danmark er den mest anvendte klassifikationssystem og indeholdt i 48% af BIM-modellerne, mens 37% slet ikke anvender klassifikation, se Bilag 3: Effektivt digitalt samarbejde baseret på white papers. BIM7AA er en modernisering af SfB. Metoden struktur og sammenhæng mellem objekter til byder lister, beskrivelser og mængdeudtræk samt definerer grænseflader mellem fag. bl.a., klassifikationer, ejendomme og andre relevante parametre. White paperet Adressering klassificering i den danske AEC industri, Juni 2015 konkluderer, at BIM7AA har den højeste procentdel af genstande klassificeret baseret på et enkelt relativt lille projekt består af objekter sammenlignet med et samlet gennemsnit på objekter pr. projekt. Læs mere om BIM7aa på En tidlig involvering af entreprenøren giver mulighed for en tidlig indsamling af data om de relevante bygningsdele, og det er med til at berige projektets BIM med flere informationer. Med den berigede BIM kan entreprenøren visualisere og simulere både processen og det færdige byggeri eller anlæg ud fra de valgte løsninger og dermed give bygherren et godt beslutningsgrundlag med henblik på totaløkonomi og den efterfølgende drift og vedligehold. Effektivt samarbejde med BIM Denne bog skal læses som en guide til et effektivt samarbejde omkring projektets BIM. Bogen giver en tidlig rammesætning for det effektive digitale samarbejde mellem alle parter i og omkring et projekt. De sidste 10 år har den danske regering stillet overordnede krav til en rammesætning for Det Digitale Byggeri. Kravene defineres og reguleres gennem de danske IKT-bekendtgørelser 118 og 119, som stiller krav til anvendelsen af informations og kommunikationsteknologi i offentlige og almene byggeopgaver over bestemte beløbsgrænser. Det er med til at skabe rammerne for samarbejde mellem de involverede parter på projektet og bidrager til at give bygherren et bedre byggeri, se Bilag 2: Koordinering af BIM Vejledning. Bogen kan også anvendes som et opslagsværk med overvejelser om praktisk anvendelse af BIM på bygge- og anlægsprojekter i faglige BIM-miljøer omkring BIM-koordinatorer og studerende. Bogen indeholder referencer til en række brancheorganisationer samt nationale og internationale BIM-standarder fx buildingsmart, se Bilag 6: Oversigt over relevante organisationer, standarder og udvalgte referencer, og enkelte steder i bogen vil der være henvisning til værktøjer, paradigmer og standarder fra disse organisationer. Vores rejse med VDC i MT Højgaard har åbnet mulighederne for et bredere projektfokus med plads til nye tilgangsvinkler og en mere helhedsorienteret tilgang. Derfor betragter vi i denne bog projekter som en helhed bestående af både byggeri og anlæg. På den måde kan vi også tilgå projekterne ud fra deres kontekst og bruge viden og erfaringer fra andre projekter til at give kunden et langt bedre beslutningsgrundlag allerede fra den tidlige designfase og gennem hele byggeriet og anlæggets levetid. Bogen er skrevet af Louise Kærgaard Khammar, Ole Mikkelsen Breiner, Peter Bo Olsen og Ditte Wedell Pape, som har en bred erfaring med BIM på både bygge- og anlægsprojekter og i dag også arbejder med Urban VDC i projektets tidlige faser. EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 7

8 Læsevejledning Denne bog er en opdateret 2. udgave af bogen: En praktisk guide til BIM i bygge- og anlægsprojekter fra Bogen indeholder endnu mere viden og praktiske erfaringer samt de nyeste analyser af værdien af BIM i samarbejdet mellem bygherre og entreprenør ved brug af BIM-værktøjer. Bogen er opbygget i 4 dele: 1. BIM som produktivitetsfremmende indsats 2. Entreprenøren og den effektive produktion med BIM 3. BIM for de enkelte parter 4. Praktiske eksempler som del af bogens bilag I første del introducerer vi en række af fordelene ved at bruge BIM, samt hvordan BIM kan bruges mest optimalt på det enkelte projekt. Bogens anden del giver et indblik i, hvordan entreprenøren anvender BIM på projekter, og hvordan dette understøtter en effektiv produktion. Endelig beskriver bogens tredje del de fordele, vi ser for de enkelte parter på projektet. De enkelte parter har forskellige perspektiver på brugen af BIM, fordi de har forskellige fokusområder. Bygherrens fordel ved at bruge BIM er fx, at BIM kan understøtte byggeprocessen, mens driftsherrens fordel er, at BIM bl.a. kan understøtte den efterfølgende drift og vedligehold. Rådgiverens fordele er tilsvarende anderledes end entreprenørens og BIM-koordinatorens. Bogens tredje del vil derfor gentage elementer fra de øvrige dele af bogen, men perspektiveret til den enkelte part. Bogens bilag bidrager med god praksis til at skabe en effektiv gennemførelse af projekter. Bilag 1: Bygningsdelkatalog og plan for modelindhold beskriver, hvordan MT Højgaards Bygningsdelkatalog kan bruges til at understøtte det digitale samarbejde på bygge- og anlægsprojekter Bilag 2: Koordinering af BIM Vejledning beskriver, hvordan BIM-koordineringen samt brugen af de rette værktøjer er en forudsætning for et godt data flow og effektivt samarbejde på projektet Bilag 3: Effektivt digitalt samarbejde baseret på white papers giver en kort introduktion til en række af MT Højgaards white papers, der har til formål at afklare, hvordan man kan øge produktivitet ved brug af BIM som en integreret del af produktionen og det digitale samarbejde Bilag 4: Datagrundlag for effektiv udførelse af anlægsprojekter beskriver samarbejdet omkring projektets BIM og uddyber, hvordan tidlig involvering af entreprenøren sikrer et datagrundlag, der med BIM kan genbruges gennem hele projektet Bilag 5: DesignQA beskriver overordnet, hvordan systematisk modtagekontrol og kvalitetsvurdering på de projekterendes leverancer understøtter effektive bygge- og anlægsprojekter Bilag 6: Oversigt over relevante organisationer, standarder og udvalgte referencer beskriver kort en række elevante standarder og beskrivelser af best practice i forhold til BIM på bygge- og anlægsprojekter. 8 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

9 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 9

10

11 1. BIM som produktivitetsfremmende indsats

12 1. BIM som produktivitetsfremmende indsats BIM giver et bedre overblik og beslutningsgrundlag for alle projektets parter og styrker bygge- og anlægsprocessen med bedre styring, kvalitet og kommunikation. BIM bidrager med en intelligent geometri for byggeri og anlæg, som både viser den rumlige placering i 3D af den enkelte bygningsdel og sammenhængen mellem alle bygningsdele i projektet. Den enkelte bygningsdel er konkretiseret med eksakte dimensioner og egenskaber (fx beton og stål). Derved realiserer projektets BIM ønsket om fysisk rumlighed i form af en virtuel model af byggeri og anlæg. BIM kan anvendes til simulering, analyse og realisering i forhold til indkøb, planlægning og produktion samt som datagrundlag for den efterfølgende drift. BIM skaber rammen for et mere effektivt samarbejde omkring projektet og er med til at sikre en højere kvalitet i designet af byggeri og anlæg og den efterfølgende udførelse og drift: Åben, fælles ramme for det digitale samarbejde, som alle parter arbejder ud fra Korrekt geometri i projektets design- og arbejdsgrundlag (BIM og tegninger) Rettidig aflevering af det aftalte design- og arbejdsgrundlag (3D-BIM og tegninger) Vi har identificeret en række fordele ved BIM gennem flere års praksis. Figur 1.1 nedenfor illustrerer disse fordele, hvor hvert enkelt element understøtter dele af en stærkere byggeproces. Bedre grundlag for beslutninger Bedre total cost of ownership Overblik over ændringer Fordele ved BIM Bedre drift og vedligehold Hurtigere byggetid Figur 1.1 Fordele ved at bruge BIM Realisering af det forventede byggeri Nul fejl og mangler 12 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

13 Mål og strategi for BIM til effektive projekter For at samarbejdet omkring projektets BIM kan give parterne i projektet størst mulig værdi, er det nødvendigt at definere målet for BIM på projektet. Det skal sikre en fælles indsats og forventningsafstemning om fælles mål, som understøtter bygherrens mål, samt sikre de enkelte parters mål. Figur 1.1 viser en række fordele ved at bruge BIM, som også må være dele af bygherrens mål for at kunne omsætte ønsker og behov til førsteklasses projekter med fokus på kvalitet og total økonomi. Et effektivt samarbejde omkring projektets BIM er en forudsætning for, at bygherrens mål effektivt kan indfries. Det anbefales derfor, at bygherren først lægger en strategi for brugen af BIM i projektet og formulerer, hvordan det overordnede mål og delmål kan nås, samt hvilke kompetencer, der skal sættes i spil på projektet. Det kræver i første omgang en afklaring af, hvad målet er, fx: Effektiv drift på baggrund af tidlig afklaring af den efterfølgende drift og vedligehold med inddragelse af driftsorganisationen Effektiv byggeproces med fokus på reduktion af omarbejder og ventetid med inddragelse af de udførende Handlingsplan for BIM i praksis gennem standardprocesser For at kunne opfylde mål og strategi for BIM på projektet er det nødvendigt at arbejde efter fastlagte processer. Der bør derfor udarbejdes en strategi for brugen af BIM på projektet, som beskriver, hvilke standardprocesser der skal sættes i spil for at optimere processer og genbrug af de informationer om projektet, der ligger i projektets BIM. Eksempler på standardprocesser: Kollisionskontrol bidrager til et korrekt arbejds- og produktionsgrundlag for alle parter på projektet gennem en systematisk sammenstilling af de projekterendes design og koordinering af nødvendige ændringer, se Bilag 5: DesignQA Mængdeudtræk bidrager til en mere effektiv proces for udbuddet både for bygherren og de bydende baseret på præcise mængder trukket ud fra projektets BIM Digital aflevering af as-built model, kan fx bruges til drift og vedligehold, og hvis der skal bygges om eller renoveres EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 13

14 Nødvendige ressourcer og kompetencer De valgte standardprocesser medfører desuden krav til nødvendige ressourcer og kompetencer, fx: IKT-aftalen som ramme for samarbejdet Designkvalitet BIM-koordinering og IKT-ledelse Det er vigtigt at sikre fælles aftaler om roller og ansvar, fordi det skaber de rette rammer for at optimere samarbejdet på projektet, se Bilag 4: Datagrundlag for effektiv udførelse af anlægsprojekter. Designet skal omsættes til konkrete indkøb, bygningsdele og arbejdsprocesser, og derfor skal alle parter: Levere den rigtige information på det rigtige tidspunkt til den rigtige person Planlægge den enkeltes bidrag i fællesskab gennem metoder fra trimmet byggeri og lokationsbaseret planlægning Kende de gensidige forventninger gennem entydige krav Desuden anbefales det, at bygherren udveksler erfaringer med andre bygherrer for at få indsigt i, hvordan de håndterer entydighed, rettidighed og mulighed for læring. Brugen af BIM tilfører projektet værdi fra idéfasen. Gennem visualisering og afklaring med BIM anvendes bygherrens krav til IKT og BIM som grundlag for, at vi sammen kan analysere og simulere konsekvenserne af de valg, der træffes i forhold til designet af byggeri og anlæg, samt den efterfølgende udførelse. Dermed kan vi i samarbejdet optimere løsningsvalg, som fx kan øge kvaliteten eller medføre en tidligere aflevering. 14 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

15 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 15

16

17 2. Entreprenøren og den effektive produktion med BIM

18 2. Entreprenøren og den effektive produktion med BIM Entreprenøren kan med en systematisk brug af BIM sikre en mere effektiv produktion på bygge- og anlægsprojekter. Når BIM bruges til at granske designmaterialet og projektets bygbarhed samt udføre kollisionskontrol, er det med til at sikre en højere kvalitet i design og dermed bedre grundlag for løsningsvalg og udførelse. Ved at bruge BIM til at visualisere bygge- og anlægsprocessen samt strukturere og dele information og viden skaber entreprenøren et overblik over projektet allerede før det første spadestik, se Bilag 4: Datagrundlag for effektiv udførelse af anlægsprojekter. Ved efterfølgende at bruge modellen til at planlægge og styre processen reduceres en række risici i tidsplanen. Det er med til at skabe en bedre proces og et mere sikkert arbejdsmiljø for alle parter. En effektiv produktion kræver dels et effektivt design, en effektiv bygge- og anlægsproces og et effektivt samarbejde: Effektivt design Bedre koordinering Kvalitetssikring af design Afklaring af bygbarhed Bedre løsningsvalg og produktionsplaner Effektiv byggeog anlægsproces Bedre koordinering Rettidig afklaring Færre omarbejder Bedre kvalitet Effektivt samarbejde Bedre koordinering Bedre samarbejde Bedre arbejdsmiljø Bedre kommunikation Gennem design og kontrahering med kvalitetssikring og et bedre BIM-datagrundlag skabes bedre grundlag for beslutninger. Projektets parter samarbejder om brugen af BIM og udfører egen kollisionskontrol. Det sikrer bl.a., at fagmodeller koordineres, og at kollisionsfejl rettes allerede i designfasen og ikke på byggepladsen. Det giver en optimeret projekteringsproces og en mere effektiv byggeproces, samt sikrer at de projekterende leverer et kvalitets sikret, konsistent og bygbart projektmateriale til de udførende, som får et optimalt grundlag for planlægning og udførelse, se Bilag 3: Effektivt digitalt samarbejde baseret på white papers. Produktionen bliver mere effektiv, når projektets BIM bidrager til en hurtigere afklaring. Bygherren kan få visualiseret byggepladsen og derved større indsigt i projektet og byggeprocessen, samt en garanti for, at entreprenøren tager højde for en optimeret byggeproces og et godt arbejdsmiljø. Bygherren får byggerier og anlæg af høj kvalitet, blandt andet fordi et godt projektmateriale baseret på BIM giver færre omarbejder. Det sikrer sammen med en systematisk håndtering af kvalitetskontrollen på projektet en høj kvalitet i afleveringen. BIM-samarbejdet på projektet giver værdi for alle parter, når leverancer og ydelser, der er aftalt og beskrevet i kontrakter, leveres rettidigt og som aftalt. Derfor er det alle parters ansvar at beskytte og overholde rammen, der er sat for BIM-samarbejdet. 18 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

19 IKT-aftalen og BIM-koordineringen er centrale i realiseringen af en effektiv produktion. IKT-aftalen sætter rammen for BIM-sam arbejdet på projektet. BIM-koordinering skal sikre, at brugen af BIM og IKT koordineres mellem projektets parter. Parterne omkring BIM-samarbejdet aftaler en række leverancer i eksempelvis projekteringstidsplanen som en del af rammen for det gensidige samarbejde. BIM-koordinatoren bistår desuden projekt- og projekteringsledelsen i brugen af BIM og sikrer, at alle parter projekterer i henhold til projektets IKT-aftale, så det kan indgå som grundlag for det videre BIM-samarbejde, se Bilag 3: Effektivt digitalt samarbejde baseret på white papers. En digital granskning skaber desuden stor indsigt i projektet ved hjælp af BIM-værktøjer som fx Autodesk Design Review, Navisworks, Solibri Model Viewer, Tekla BIMsight. Kollisions- og konsistenskontrol bidrager til et korrekt arbejds- og produktionsgrundlag for alle parter på projektet gennem en systematisk sammenstilling af de projekterendes design og koordinering af nødvendige ændringer. Det er derudover vigtigt, at alle parter laver systematisk modtagekontrol og kvalitetsvurdering på de projekterendes leverancer. Det giver et bedre grundlag for efter følgende mængdeudtræk og mængdeverificering ud fra projektets BIM, der rummer mængder på bygningsdele og bygningsdelstyper afhængig af designets detaljeringsniveau (LOD), se Bilag 1: Bygningsdelkatalog og plan for modelindhold. Mængdeudtræk fra projektets BIM kan skabes ved hjælp af BIM-værktøjer som Solibri eller SimpleBIM. Endelig kan projektets BIM bruges til at give et godt overblik over byggepladsen med en byggepladsmodel, der kombinerer informationer om eksisterende forhold (terræn, offentlige installationer). Byggepladsindretningen kan også danne grundlag for plan for sikkerhed og sundhed og dermed sikre et bedre arbejdsmiljø. Bedre fokus på bygherren Entreprenørens mål bør altid være at sikre bygherren de bedst mulige byggerier og anlæg for pengene. BIM kan bruges til at levere et gennemtænkt bygge- eller anlægsprojekt, fordi det er med til at reducere en række risici og skaber en bedre proces for alle parter, ligesom det giver store fordele for den efterfølgende drift og vedligehold. Samtidig sikrer brugen af BIM, at alle parter hele tiden har overblik over fremdriften på byggepladsen. BIM skaber et godt grundlag for beslutninger gennem hele processen og bringer værdi for drift og vedligehold. Bedre overblik, styring og kvalitet I planlægningen indgår alt fra bygherrens løsningsvalg til sekvensen for opførelsen af byggerier og anlæg. Bygherren oplever en hurtigere håndtering af projektændringer og en realistisk prissætning i forhold til ændringer, fordi entreprenøren og de projekterende med BIM kan visualisere, simulere og analysere de ønskede ændringer. Bygherren får leveret byggerier og anlæg af høj kvalitet før tid, fordi entreprenøren typisk ved brug af lokationsbaserede, modelbaserede og afprøvede metoder og standardløsninger kan optimere tiden til udførelsen. EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 19

20 Alle ændringer undervejs kan med det samme ses i projektets BIM, og bygge- og anlægsprocessen kan derfor hurtigere fortsætte med ændringerne implementeret. Det giver fleksibilitet og et godt fundament for en systematisk kvalitetskontrol af design- og arbejdsgrundlag. Herudover gør BIM det muligt at udføre simuleringer, som giver bygherren et bedre beslutningsgrundlag blandt andet i forhold til lys- og jordbalancer og logistik af maskinpark og trafik. Projektets BIM rummer med andre ord al den vejledning og information om byggeriet fra plejning af fuger til reparationer af asfalt, som bygherren og senere driftsherren har brug for. Dermed bliver både den daglige drift og vedligeholdelsen af større driftsanlæg mere enkel. Værdifuld information til drift og vedligehold Projektets BIM samler alle informationer om byggeriet og anlægget og skaber dermed et godt grundlag for efterfølgende drift og vedligehold. På den måde kan byg- eller driftsherren bruge den viden og information, der er samlet i løbet af projektet. Det er derfor essentielt, at byg herren involverer sig i processen og stiller krav og ønsker til, hvad BIM-modellen skal bruges til, når byggeri og anlæg er taget i brug. På den måde kan projektets BIM i sidste ende komme til at indeholde alle de nødvendige informationer og oplysninger. BIM giver besparelser i driftsfasen. Bygherren skal allerede ved projektets start finde interne eller eksterne BIM-kompetencer, som sikrer brug af BIM gennem bygge- eller anlægsprocessen og i den efterfølgende drift og vedligehold. Overordnet ramme for BIM-samarbejdet Interne og eksterne erfaringer viser, at der kan spares tid og penge ved at bruge projektets BIM, blandt andet fordi det giver entreprenøren et bedre og mere afklaret arbejdsgrundlag. Den helt store værdi med BIM opnås, når BIM tænkes ind fra starten og bruges gennem hele projektforløbet fra idé frem til afleveringen med alle parter. Der skal derfor altid lægges en strategi for brugen af BIM på projektet og tilknyttes en BIM-koordinator, som sikrer brugen af BIM gennem hele projektforløbet ud fra den fastlagte plan for BIM-samarbejdet. Plan for BIM-samarbejdet på projektet På alle bygge- og anlægsprojekter bør der lægges en plan for brugen af BIM og dermed en handlingsplan, som fungerer som styringsredskab gennem projektet. Planen for BIMsam arbejdet sikrer, at der er en samlet oversigt over den BIM-indsats, der skal udføres på projektet. Denne oversigt er et vigtigt værktøj for både BIM-koordinatoren og projektledelsen. TrimByg og BIM Lean Construction opstod som begreb i 1990 erne inspireret af japansk produktionstænkning hos Toyota. I Danmark blev de første skridt taget til trimmet byggeri i slutningen af 1990 erne og fulgt op af bl.a. MT Højgaard primært som et værktøj for byggestyring, men flere rådgivere og arkitekter har vist interesse for og brugt Lean Construction-principperne i projekteringsarbejdet. Flere danske entreprenører har de seneste 15 år arbejdet på at trimme måden at arbejde på fra projektering til aflevering af de færdige byggerier og anlæg. Inspireret af Lean Construction er der udviklet en række spilleregler og værktøjer, der optimerer og effektiviserer byggeprocessen. MT Højgaard kalder sin version af Lean Construction for TrimByg. Målet med 20 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

21 TrimByg er at skabe den mest effektive byggeproces. Et bygge- eller anlægsprojekt er en stor logistikopgave, og med TrimByg trimmes projektets foranderlige og komplicerede processer. Procesledelsen i TrimByg styrkes med BIM Et koordineret arbejdsgrundlag i form af den BIM som rummer designet af byggeri og anlæg skaber den mest effektive projekterings- og udførelsesproces ud fra de givne forhold. Processen styrkes af TrimBygs procedurer og spilleregler, og BIM giver rammen for det digitale samarbejde på projektet. Og det ændrer måden at samarbejde på for alle involverede parter i alle projektets faser. Roller og ansvar Implementering af BIM kræver, at alle parter har tilknyttet BIM-ressourcer, eksempelvis en BIM-koordinator, og at projektdeltagerne har fokus på at bruge BIM på projektet. Den overordnede projektledelse træffer de overordnede beslutninger på projektet ud fra bygherrens ønsker og assisteres blandt andet af en BIM-ressource, der koordinerer brugen af BIM på projektet. Under den overordnede projektledelse sidder projektledelsen for de forskellige parter, som indgår i projektet, fx arkitekt, rådgiver og underentreprenør. Disse projektledere bør assisteres af egne BIM-ressourcer for at sikre en fælles forståelse af projektet og brugen af BIM. Projektforløbet Allerede i den tidlige fase af projektet kan BIM-modellen bruges til at give bygherren og de øvrige parter et godt indblik i byggeriers og anlægs samlede urbane udtryk og kan, hvis den kobles med informationer om de enkelte dele af byggerierne og anlæg, bruges til at simulere og analysere en driftssituation. På alle projekter vurderes mulighederne for at bruge BIM bl.a. ud fra en vurdering og kvalitetssikring af designmaterialets kvalitet. Der tilknyttes en BIM-koordinator, som sammen med projektledelsen lægger en strategi for brugen af BIM på projektet, så det understøtter en effektiv proces og genbrug af informationer. Entreprenøren kan desuden bruge projektets BIM til at visualisere og simulere projektet for bygherre, lejer og investor. På den måde ændres omdrejningspunktet for forventningsafstemning fra tegninger og udpluk af illustrationer til den samlede bygning og anlæg. Designkvalitet Designkvalitet sikres gennem en standardproces, hvor udbudsmaterialet og det efterfølgende projektmateriale (BIM-modeller, tegninger, beskrivelser mm.) til tilbudsgivning og udførelse gennemgås og vurderes i forhold til almene krav til kvaliteten af designinformation, herunder blandt andet simple regler for god BIM-modelleringsskik samt krav til projektets design, se Bilag 1: Bygningsdelkatalog og plan for modelindhold. Kvaliteten af designmaterialet skal kunne understøtte udførelsen af byggerier og anlæg og bidrage til produktiviteten i den sammenhæng. EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 21

22 For at kunne udføre, planlægge og økonomistyre et bygge- eller anlægs projekt bedst muligt er der tolv simple regler for god BIM-modelleringsskik, som skal anvendes som minimumskrav i forhold til BIM i bygge- og anlægsprojekter: 1. Modellen består af objekter 2. Ens koordinatsystem, modulnet og referencepunkter i alle modeller 3. Objekter skal bruges til deres formål 4. Ingen overlap i objekter 5. Ikke flere objekttyper til samme formål 6. Objektnavngivning skal være konsistent 7. Tegninger er udtræk fra modellen 8. Modeller har egenskaber 9. Modellen er inddelt til produktion 10. Objekter er forbundet til den rigtige etage 11. Modellen har rumobjekter med informationer 12. Objekter har en klassifikationskode Kollisionskontrol er et effektivt redskab til at planlægge og koordinere mellem fagene. Det giver overblik og dokumentation for kvaliteten i projektets BIM og sparer tid på fejlretninger på byggepladsen. Kollisionskontrollen skal aftales og udføres mellem de forskellige parter og på tværs Figur 2.1 Kvalitetssikret design er vigtigt for en effektiv produktion 22 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

23 af fag, og processen skal planlægges og ledes gennem hele forløbet. Det er afgørende, at der afsættes tid til kollisionskontroller både gennem projekteringsforløbet og ved aflevering af designet. Projektets rammesætning for det digitale samarbejde skal altid fremgå af IKT-aftalen, fx hvor ofte der skal udføres kollisionskontrol, hvem der skal udføre dem, og hvor lang tid der må gå, før kollisioner skal være rettet. Et kvalitetssikret design er vigtigt for en effektiv produktion, se figur 2.1. På et opstartsmøde på projektet aftales processen, så alle kender den og kender deres roller. Det enkelte fagområde har ansvar for, at interne kollisioner i faget er løst inden kollisionskontrollen. Herefter samles fagmodellerne, og kollisionsresultater formidles til de ansvarlige for BIM-modellen og øvrige parter. Kollisionskontrol kan udføres med fx BIM-værktøjer som Navisworks eller Solibri. Projektets ramme for det digitale samarbejde, IKT-aftalen På alle projekter skal der foreligge en IKT-aftale, som beskriver, hvad der digitalt skal udveksles på projektet, og hvem der er ansvarlig for det. Projektets aftalegrundlag, mellem parterne på projektet, skal beskrive de projekterendes digitale ydelser og de tekniske og praktiske forhold i det digitale samarbejde mellem projektets parter. Fordelingen af ansvar og tilhørende ydelser kan enten beskrives direkte i projektets i IKT-aftale eller med anvendelse af eksisterende dele af projektets aftalegrundlag, fx ydelses beskrivelsen med de projekterende parter. Dette kan bl.a. konkretiseres for alle parter med beskrivelser i en form, som bidrager til et effektivt samarbejde, se Bilag 4: Datagrundlag for effektiv udførelse af anlægsprojekter. Den enkelte virksomhed kan med fordel have udarbejdet aftaleparadigmet på baggrund af egen praksis for en effektiv anvendelse af BIM i et projektforløb. På det enkelte projekt kan der så skabes en fælles ramme for samarbejdet omkring projektets digitale samarbejde og BIM gennem en koordinering af de enkelte parters behov og krav i forhold til det digitale samarbejde med udgangspunkt i de respektive paradigmer. Dette gøres ved bl.a. at kræve, at projektets BIM-koordinator altid sørger for at udarbejde og vedligeholde projektets IKT-aftale, som afspejler BIM-målene for projektet. BIM-koordinering På alle byggeprojekter har entreprenøren en central koordinerende rolle. Kontakten og udveksling af informationer mellem de projekterende og underentreprenører går gennem entreprenørens projektstyring, og det er derfor naturligt at opsamle informationen her. Entreprenøren er linket mellem den planlagte model og virkeligheden og mellem kontakt til underentreprenører og leverandører. Derfor kan entreprenøren sikre en koordinering af BIM-anvendelsen mellem alle parter i hele processen. Det giver en bedre proces for alle parter, og bygherren får et bedre produkt i den sidste ende. Nationale rammesætninger for BIM-samarbejdet, se Bilag 6: Oversigt over relevante organisationer, standarder og udvalgte referencer, på projekter angiver typisk, at bygherren EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 23

24 skal udpege en IKT-ledelse på projektet, og at ledelsen af det digitale samarbejde og BIM forestår den samlede BIM-koordinering på tværs af parterne. Der fastsættes rammer for BIM-anvendelsen på projektet i IKT-aftalen, og koordineringen kan praktiseres gennem projektets BIM-koordinatorer, se Bilag 2: Koordinering af BIM Vejledning. Digital projektgennemgang og bygbarhedsvurdering Med en BIM-viewer er det nemt at vise og forklare bygherre eller underentreprenører, hvad der bygges. Parterne i projektet kan desuden bruge BIM-vieweren til at granske og kommentere. Byggepladsmodel i tilbudsfasen sikrer overblik og arbejdsmiljø En byggepladsmodel giver et overblik over byggepladsindretning og den løbende tilpasning gennem projektet. Byggepladsmodellen kan bruges til at visualisere projektets fremdrift over for bygherre og illustrere montagerækkefølge samt områder med risikable arbejder over for de udførende. Byggepladsmodellen skal anvendes allerede fra starten af projektet, og den projektansvarlige bør derfor sørge for, at den opbygges allerede i tilbudsfasen, og at den løbende vedligeholdes gennem projektet. Ved at tilføje egenskaber på de forskellige byggepladsobjekter kommer modellen til at rumme flere oplysninger, som kan være relevante fx i forhold til sikkerhed og sundhed. Entreprenøren kan i en film vise den planlagte byggepladsindretning og illustrere over for bygherren, hvordan entreprenøren tager sine forholdsregler ved kritiske situationer, og hvordan logistikken omkring byggepladsen håndteres, herunder også hvordan der tages hensyn til eventuel eksisterende trafik i området, se figur 2.2. Figur 2.2 Byggepladsmodel med digitale byggepladsobjekter 24 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

25 Genbrug af informationer i maskiner ud fra 3D-modellen 3D-maskinstyring kan bruges til at kontrollere og fastsætte mængder i projekteringsfasen samt effektivisere produktionen og kvaliteten af det udførte arbejde. I udførelsen kan data fra projektets BIM bruges i maskinernes maskinstyring til at fjerne tids krævende, manuelle indmålinger. Det stiller en række krav til, at BIM-modellen skal ligge i det korrekte koordinatsystem og renses for overflødige data, se Bilag 4: Datagrundlag for effektiv udførelse af anlægsprojekter. Dernæst skal BIM-modellerne granskes, kvalitetssikres og konverteres til en punktfil og en terrænmodel. Ved at bruge en borerobot kan entreprenøren sikre en hurtig og præcis montage og en bedre arbejdsstilling for den enkelte håndværker. Ud fra 3D-modellen kan entreprenøren udtrækkeinformationer om fæstepunkter til eksempelvis el-bakker, vandrør, ventilation mm. som skal fæstes til betondækket. Ved at konvertere informationer i modellen til koordinater bliver der skabt et grundlag for borerobotten, der kan bore huller i betondækket med stor præcision, se figur 2.3. Digital opmåling 3D-laserscans kan bruges til opmåling af geometrien af byggerier og anlæg og giver på den måde et præcist øjebliksbillede af bygge- eller anlægsprojektet. Figur 2.3 Borerobot, der kan bore huller i betondækket ud fra informationer i 3D-modellen EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 25

26 En 3D-laserscan kan vælges som et værktøj til at bestemme den korrekte pris og forudse skjulte problemstillinger og udgifter senere i projektet, fx manglende tegninger, bygningsdele med varierende mål, eller generelt registrere ændringer i forhold til fx tegningsmaterialet. Ved at udføre kollisions- og konsistenskontrol mellem eksisterende forhold (3D-laserscan) og BIM-modellen fås et godt redskab til den efterfølgende kommunikation med de projekterende og bygherre. 4D Produktionsplanlægning med 3D Designet giver produktionsgrundlaget for de udførende, men for at realisere udførelsen er det nødvendigt at nedbryde designet i en bygbar sekvens. Ved at nedbryde BIM-modellen i lokationer, fx rum og etager, kan disse kobles med tidsplanen og dermed visualisere de forskellige sekvenser i byggetakten. Denne 4D-produktionsplanlægning øger effektiviteten på projektet og reducerer udførelsestiden med op til flere uger, hvilket giver en større sikkerhed for, at projektet kan afleveres til bygherren før eller til tiden. 4D-produktionsplanlægning giver de udførende et øget fokus på, hvem der arbejder i et givent område, og det giver en mere optimal ramme for en effektiv produktion uden forstyrrelser og ventetid. En 4D-produktionsplanlægning bidrager desuden til et bedre arbejdsmiljø, fordi det giver alle parter et bedre overblik over arbejdsopgavernes fordeling over tid, samt information om hvilke områder og rum, der kan eller ikke kan arbejdes i på det pågældende tidspunkt. Proces Entreprenøren arbejder i dag i stigende grad ud fra velafprøvede processer for at sikre en effektiv udførelse. De velafprøvede processer bliver standardprocesser og er dermed et element i at opnå en højere produktivitet på projektet. Disse standardprocesser beskrives, så de kan formidles til de parter, som entreprenøren skal arbejde sammen med. Det skal tydeligt fremgå, hvordan processen forløber, og hvem der har hvilke roller og ansvarsområder. En måde at beskrive dem på er som Information Delivery Manuals (IDM), se Bilag 6: Oversigt over relevante organisationer, standarder og udvalgte referencer, som beskriver processen og har til formål at sikre, at leverancer er klare og eksplicitte for parterne i det digitale samarbejde på projekterne. Når den enkeltes informationsbehov specificeres yderligere, kan parterne i fællesskab afklare, hvilke informationer og værktøjer mv. der skal bruges til at løse opgaven, se Bilag 4: Datagrundlag for effektiv udførelse af anlægsprojekter. En metode til at afdække informationsbehov og leverancer på et projekt og sikre en mere effektiv projekteringsproces for både projekteringslederne og de eksterne samarbejdsparter er Trimmet projektering. Gennem et integreret projektsamarbejde identificeres de enkelte aktørers informationsbehov i projekteringen. Formålet er at sikre målrettede informationsleverancer, så modtageren har de nødvendige informationer for at kunne udføre sin del af arbejdet. På baggrund heraf opbygges en projekteringsplan, som afspejler projekteringsforløbet i sammenhæng med produktionen og udførelsen. 26 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

27 Afklaringen af informationsleverancerne understøtter en mere effektiv proces og dermed målet med anvendelse af digitale værktøjer og BIM, se Bilag 1: Bygningsdelkatalog og plan for modelindhold. En forudsætning for det effektive samarbejde er altså, at alle parter er enige om et fælles mål med brugen af BIM på projektet. Hvis ikke der er enighed om det fælles mål, er der risiko for, at hver part arbejder i hver sin retning, og at det bliver vanskeligt at koordinere. Derfor er det afgørende, at der er en aftale mellem parterne om, hvornår den enkelte part fx leverer en specifik fagmodel i et aftalt format. Enhver udveksling af fagmodeller skal rumme både IFC- og originalformat, som indeholder aftalte informationer til den næste part, som vist i figur 2.4 nedenfor. Aflevering Inden afleveringen sikrer entreprenøren bl.a. gennem en systematisk mangelhåndtering, at bygherren overtager byggerier og anlæg af høj kvalitet og dokumentation for kvalitets sikringen. Ved aflevering af en kvalitetssikret BIM sikrer entreprenøren, at modellerne er konsistente og stemmer overens med de opførte byggerier og anlæg, samt indeholder den aftalte information, så modellen kan indgå i bygherrens drift og vedligehold, se Bilag 1: Bygningsdelkatalog og plan for modelindhold. Bygherren får byggerier og anlæg af høj kvalitet, bl.a. fordi et godt projektmateriale baseret på BIM, der anvendes i produktionen, giver færre omarbejder. En samtidig systematisk håndtering af kvalitetskontrollen på projektet sikrer en høj kvalitet i afleveringen og en dokumentation, som også kan bruges ved 1- og 5 års gennemgangen. Driften starter bedre med et godt BIM- og datagrundlag. Afklares behovet for drift og vedligehold tidligt, vil det kunne bruges til at simulere konsekvenser af bygherrens valg af design og materialer både tidligt i projektforløbet og i den efterfølgende drift. Bygherren vil modtage en BIM til drift og vedligehold af byggeri og anlæg med informationer om konstruktioner, materialevalg og tekniske installationer. Fremover vil bygherren kunne vælge også at få en BIM-model til drift og vedligehold, der indeholder de ønskede digitale informationer, struktureret så de kan overføres direkte til driftsherrens system til drift og vedligehold, eksempelvis med anvendelsen af COBie-standarden, se Bilag 6: Oversigt over relevante organisationer, standarder og udvalgte referencer. Input Output Figur 2.4 Basis for godt digitalt samarbejde: Input, metode, roller og ansvar samt output EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 27

28

29 3. BIM for de enkelte parter

30 BIM-koordinatoren på byggepladsen 30 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

31 3. BIM for de enkelte parter Flere års arbejde med BIM og BIM-samarbejde har vist, at det er væsentligt, at de enkelte parter har en forståelse for hinanden. De forrige sider har beskrevet BIM-samarbejdet ud fra et entreprenørfokus. Flere parter har i dag officielle aftaleparadigmer vedr. det digitale samarbejde under og aflevering efter projektforløbet, som er tilgængelige på deres hjemmeside. MT Højgaard har udarbejdet et Bygningsdelkatalog, som skal bidrage til en god klar dialog og forståelse af krav, forventninger og leverancer af BIM på projekterne. Bygningsdelkataloget er beskrevet i Bilag 1: Bygningsdelkatalog og plan for modelindhold. De efterfølgende sider beskriver BIM-samarbejdet med fokus på den enkelte part i projektet, først BIM for bygherren, derefter BIM for underentreprenører og leverandører. Dernæst gennemgås BIM for de projekterende og afrundes med projektets BIM-koordinering. BIM for projektets parter BIM for bygherren BIM for leverandører og underentreprenører BIM for de projekterende BIM for BIM-koordinatoren EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 31

32 BIM for bygherren Den moderne drift af byggerier og anlæg kræver en forandring, fordi bygningen eller anlægget i dag vedligeholdes ved hjælp af systemer og automatik. Derfor er det nødvendigt at have en dialog med bygherren og driftsherren allerede tidligt i projektet for at afklare, hvilken sammenhæng der skal være mellem projektets BIM og den efterfølgende drift og vedligehold. Projektets BIM er et design af byggerier og anlæg med alle rum og bygningsdele og deres indbyrdes geometriske sammenhænge. Når alle relevante data i forhold til drift og vedligehold kobles til de specifikke dele af projektets BIM, bliver det til værdifulde informationer i fremtidig drift og anvendelse af byggeriet eller anlægget, se Bilag 1: Bygningsdelkatalog og plan for modelindhold. BIM giver bygherren mulighed for at designe sit byggeri eller anlæg og gå på oplevelse i det allerede inden første spadestik. Det giver en god fornemmelse af det færdige byggeri og anlæg og et godt grundlag for at træffe de nødvendige beslutninger om bl.a. løsningsvalg i god tid. Det muliggør en hurtigere projektering og et bedre designgrundlag for den efterfølgende produktion og udførelse, se Bilag 3: Effektivt digitalt samarbejde baseret på white papers. At bygherren kan indtage sit virtuelle byggeri og anlæg allerede i designfasen betyder, at det bliver nemmere at foretage løsningsvalg. Det medfører færre ændringer i løbet af bygge- og anlægsprocessen og dermed færre forsinkelser og uoverensstemmelser om fejl og forkerte beslutninger. Allerede i projekteringsfasen skal det derfor afklares, hvilke informationer der skal bruges i den efterfølgende drift og vedligehold, hvordan de skal bruges, i hvilket format og hvilke muligheder der er for automatisering. Derfor skal bygningsdriften og driftsmæssige konsekvenser afklares inden projektets start. For at kunne afklare behovet for data til drift og vedligehold er det nødvendigt, at de rette kompetencer er involveret, fx projektleder og Facility Manager. Effektivt samarbejde Bygherren oplever effektivt samarbejde, effektiv bygge- og anlægsproces og effektiv drift på projekterne, fordi der bygges ud fra solide kompetencer, afprøvede metoder og standardløsninger, og der er en løbende erfaringsopsamling, som sikrer effektiv brug af BIM på projekterne. Bygherren oplever et bedre samarbejde, hvor alle parter kan leve op til de stillede krav og strategi for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og BIM, se Bilag 2: Koordinering af BIM Vejledning. Det giver en optimeret projekterings proces og en mere effektiv byggeproces. Bygherrens krav til informations- og kommunikationsteknologi og BIM giver netop grundlaget for, at parterne sammen kan analysere og simulere konse kvenserne af de valg, der tages i forhold til design og udførelse, se Bilag 5: DesignQA. Internationalt ses standardprotokollen COBie (Construction-Operations Building Information Exchange), som vejen frem for at skabe grundlaget for effektive løsningsvalg baseret på totaløkonomi (TCO) og BIM i et tæt samspil med bygherrens drift og vedligehold, se Bilag 6: Oversigt over relevante organisationer, standarder og udvalgte referencer. 32 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

33 Ny psykiatrisk afdeling i Vejle OPP projekt med driftsansvar MT Højgaard opfører den Ny Psykiatriske Afdeling i Vejle på m 2 i OPP, hvor PKA, Sampension og PensionDanmark er kapitalindskydere, DEAS er ansvarlig for drift og vedligehold de næste 25 år med Region Syddanmark som fremtidig bruger. Projektets særlige udformning og løsninger understøtter transparens i hospitalets afsnit kombineret med en teknikpakke, som sikrer god kommunikation mellem hospitalets ansatte. Bygningen udføres efter lavenergiklasse 2015, hvilket sikrer et lavt energiniveau til drift i fremtiden. Gennem projekterings- og udførelsesfasen er der anvendt BIM til at sikre en effektiv udveksling af informationer for projektets parter. Mængdeudtræk til leverandører Grundet kompleksiteten i byggeriet særligt på vindues- og glaspartisiden har behovet for information været stadig stigende efterhånden, som projektet er skredet frem. Dette er løst gennem berigelse af informationen behæftet objekterne i Revit, som efterfølgende er overdraget i listeform til leverandøren, der gav pris. Alle elementer var desuden påført en BIM-kode både i modellen og på det fysiske element, og det har sparet tid på byggepladsen. On-Site brug af ipad Brugen af ipads på pladsen har bevirket, at entrepriselederne hurtigt kunne håndtere situationer med underentreprenørerne fx afklare en særlig detaljeløsning. Muligheden for at anvende Bluebeam offline på byggepladsen har desuden gjort det muligt at arbejde ud fra den gældende model ude på byggepladsen. Kontrol af elementmontagen med indbyrdes afstande og manglende gennemføringer er hurtigere blevet opdaget ved at sammenholde 3D modellen på stedet med de opsatte elementer. Granskning af modeller Solibri Model Viewer Introduktion til Solibri Model Viewer på pladsen til entrepriselederne har betydet en øget interesse for selv at efterse opdateringer i BIM modellerne og ikke kun tegningsmaterialet. BIM-koordinatoren har derfor hver uge samlet fagmodellerne til en fællesmodel og uploadet på projektweb, så alle har haft mulighed for at granske materialet og bedre forstå byggeriet. EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 33

34 34 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

35 Ny psykiatrisk afdeling i Vejle EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 35

36 BIM for underentreprenører og leverandører Underentreprenøren vil gennem bygge- og anlægsprocessen kunne bruge BIM som et afsæt for en langt mere detaljeret gennemgang af udbudsmaterialet. Det giver mulighed for en mere nøjagtig beregning af mængder, prissætning og planlægning. En analyse fra bl.a. Dansk Byggeri viser, at der findes et stort produktivitetspotentiale i digitalisering af de udførendes tilbudsproces. Det kræver fx: Levering af udbudsmængder og bygningsmodeller i 3D i udbudsmaterialet Levering af tilbudslister og andet udbudsmateriale i redigerbare, digitale formater, hvormed de udførende kan viderebehandle materialet digitalt Analysen konkluderer, at bygherrerne gennem yderligere standardisering og digitalisering af udbudsmaterialet kan initiere de udførende virksomheder til at frigive det uindfriede potentiale. De udførende kan bidrage til at specificere, hvordan den digitale tilbudsproces kan understøttes af bygherren og dennes rådgiver samt udbudsportaler og kalkulationssystemer. Analysen kan findes på Bygningsstyrelsens hjemmeside. Leverandørens leverance er traditionelt omfattet af konkrete bygningsdele og tilhørende ydelser i form af montage og efterfølgende garanti, samt i forbindelse med nogle leverancer en decideret projektering og dermed design af leverancen, se Bilag 1: Bygningsdelkatalog og plan for modelindhold. Dette design kan med fordel indgå i: Koordinering i forhold til rammen for egen leverance og fælles koordinering af det samlede design, se Bilag 2: Koordinering af BIM Vejledning Grundlag for den fremtidige drift og vedligehold fx ved at berige med links til relevant information og mulige serviceydelser og -tilbud vedr. drift og vedligehold Leverandørens design kan indgå i en rettidig afklaring af, i hvilket omfang der kan være en problemstilling ved montage og dermed både produktiviteten og kvaliteten af ind bygningen af den enkelte leverance eller bygningsdel. Dog skal nogle forudsætninger være på plads, før denne koordinering mellem leverandørens design og resten af designet kan lykkes, fx skal IKT-aftalen være en del af projektets aftalegrundlag. Uanset hvilken tilgang, der vælges i forhold til, hvilken værdi leverancens design og dermed BIM har for projektet, er det væsentligt at sikre, at roller og ansvar i denne sammenhæng er defineret og respekteres af de projekterende parter på projektet. Det betyder, at den enkelte part har en reel mulighed for at sikre, at den enkelte leverance kan indgå effektivt med det øvrige design. Inden leverandøren arbejder med værdien af det digitale design, er det væsentligt at forholde sig til værdien af et korrekt produktionsgrundlag. Hvis entreprenøren kan bekræfte, at produktionsgrundlaget er 100% i orden, har det værdi for hele projektet og alle involverede parter, se Bilag 3: Effektivt digitalt samarbejde baseret på white papers. Tillid og en klar rammesætning er centralt for, at leverandøren kan optimere tiden til detailprojektering og produktion af arbejdstegninger samt den efterfølgende produktion, se Bilag 4: Datagrundlag for effektiv udførelse af anlægsprojekter. Ud fra entreprenørens vurdering af designgrundlaget kan leverandøren tilgå projektet på forskellige måder. Fx ved enten at opkvalificere sine medarbejdere til at arbejde med BIM eller at have en ekstern aftale med en professionel part med ansvar for designet af leverandørens leverance samt koordinering i forhold til de eksterne parter, se Bilag 5: DesignQA. 36 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

37 56 jernbanebroer for Banedanmark MT Højgaard skal udskifte og renovere 56 jernbanebroer mellem Ringsted og Rødby for Banedanmark. Projektet omfatter overvejende broer, der skal føre jernbanen over veje og vandløb, men også 16 broer, der fører veje over jernbanen. I alt 26 broer skal nyopføres, mens resten skal udvides eller renoveres. Broerne skal være færdige i midten af Bygherre stiller krav til BIM Banedanmark stiller krav til brugen af IKT og BIM, og det giver os mulighed for at bringe vores kompetencer i spil, så vi sammen med de øvrige parter kan sikre et effektivt samarbejde på projektet. Med en tidlig rammesætning fra både bygherre og os selv kan vi lægge strategi og handlingsplan for, hvordan vi vil bruge BIM til at sikre en effektiv planlægning og udførelse af projektet. Bedre overblik, styring og kvalitet Brugen af BIM på projektet vil give alle parter et bedre overblik over projektet og dermed bedre muligheder for at styre og sikre en høj kvalitet i renoveringen og opførelsen af de 56 broer. Allerede inden projektet er startet, har vi haft skarpt fokus på at få afsat de rette kompetencer for at sikre et godt projektforløb og en solid koordinering ikke mindst i forhold til BIM. Udvikling af branchestandard For at understøtte en digital informationsudveksling mellem parterne på projektet, har vi ladet os inspirere af de gældende branchestandarder for byggeri. bips a104 bruges derfor som afsæt til en mappestruktur på vores projektweb, hvor filer udveksles mellem projektets parter. De gevinster, det giver at arbejde ud fra standardiserede metoder, forventes at komme til at præge kommende projekter i MT Højgaard og derigennem branchen som helhed. Byggepladsmodellering sikrer god og sikker byggepladslogistik Med en BIM over vores byggeplads får vi et godt overblik over pladsen og kan designe forskellige scenarier for at finde den rette opstilling. På den måde kan vi fx finde den mest optimale løsning til en brorenovering, hvor den eksisterende trafik skal kunne passere, mens vi udfører vores anlægsarbejde. EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 37

38

39 56 nye jernbanebroer for Banedanmark

40 BIM for de projekterende Den projekterende sikrer kvalitet af designgrundlaget på projektet ved at efterleve krav fra bygherren og entreprenøren samt følge bedste praksis. Det giver mulighed for en bedre planlægning og styring af tid og økonomi på projektet og en præcisering af, hvilke informationer den enkelte skal levere, se desuden Bilag 2: Koordinering af BIM Vejledning. Designgrundlag bør altid kvalitetssikres af entreprenøren, som dermed sikrer kvalitet og koordinering af grundlaget for planlægning og udførelse, se Bilag 5: DesignQA. Effektivt samarbejde Den projekterende får hurtigere indsigt i projektet ved at bruge BIM. Det giver bl.a. mulighed for at tilknytte digitale objektegenskaber og søge i modellen samt opnå bedre digital opmåling. 3D-projektering understøtter samarbejdet, hvor entreprenøren har de nødvendige oplysninger til at arbejde videre med projektgrundlaget. 3D-granskning af design giver bedre grundlag for den projekterende til tjek af designgrundlag og koordinering af de forskellige fagmodeller. De projekterende parter følger den plan og IKT-aftale, der er lavet for projektet. Den projekterende samarbejder med bygherren og entreprenøren om brugen af BIM og udfører egen kollisionskontrol. Det sikrer bl.a., at de forskellige fagmodeller koordineres, og at kollisionsfejl rettes allerede i designfasen og ikke på byggepladsen. Det giver en bedre proces for alle parter og er med til at indfri bygherrens krav til BIM. Alt projektmateriale og relevant information udveksles mellem projektets parter via projektweb. Den projekterende udveksler projektets designgrundlag på baggrund af bygherrens krav til, hvad der skal udveksles hvornår og hvordan. Dette er beskrevet i IKT-aftalen, som sammen med projektets tidsplan og ydelsesbeskrivelse sikrer, at alle parter er klar over roller og ansvar. Brugen af BIM og klare aftaler om detaljeringsbehov giver en mere smidig proces og mindre projektopfølgning, se Bilag 1: Bygningsdelkatalog og plan for modelindhold. Konsistent materiale giver konsistent pris og et godt sammenligningsgrundlag for en effektiv vurdering af de indkomne priser fra entreprenøren, fordi mængderne er korrekte i henhold til kalkulationen. Dertil kommer, at kommunikationen med entreprenøren bliver lettere gennem en BIM-model, og det giver et bedre samarbejde og færre fejl. 40 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

41 MT Højgaard opfører nyt domicil Multiflex Office MT Højgaard opfører sit eget nye domicil, som er DGNB sølv certificeret blandt andet på grund af optimal udnyttelse af dagslys, lavt energiforbrug, behagelige akustik forhold, et godt indeklima og gode transportforhold. Byggeprocessen er i høj grad baseret på en praktisk anvendelse af BIM og VDC efter ønske fra bygherren, og det er med til at fremme produktiviteten både i udførelsen og den efterfølgende drift. Tidlig afklaring af problemstillinger med BIM Med BIM kan vi løse problemer og udfordringer meget tidligt i projektet, så vi ikke står med dem på byggepladsen. Allerede i forbindelse med projekteringen kan vi samle de forskellige fagmodeller til en fællesmodel, og det giver et bedre overblik og en langt bedre koordinering. I et samarbejde omkring projektets BIM kan vi derfor designe bedre og billigere løsninger mere effektivt. Eksempelvis giver et bedre overblik mulighed for en bedre planlægning og logistik i forbindelse med montage af betonelementer, og tilsvarende har simuleringer i forhold til brand optimeret samarbejdet omkring myndighedsbehandling og løsningsvalg. Digital aflevering med BIM giver mere effektiv drift Når nøglen afleveres til MT Højgaards driftsorganisation overleveres ikke kun en opdateret BIM, men også de tilhørende digitale informationer der skal understøtte den efterfølgende drift og vedligehold, og det giver en lang række fordele. Den digitale aflevering giver et langt bedre overblik over bygningen og dens performance og grundlag for en optimeret planlægning af drift og vedligehold. Det bliver meget nemmere at finde nødvendige informationer og administrere driften og blandt andet på den måde optimere og nedbringe omkostningerne. Det skal i sidste ende skabe de mest optimale rammer for MT Højgaards medarbejdere og bliver på den måde også et led i at fremme produktiviteten. EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 41

42 MT Højgaard Multiflex Office, Søborg 42 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

43 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 43

44 BIM for BIM-koordinatoren Projektets BIM-koordinator har ansvar for at koordinere brugen af BIM og sikre, at de BIM-processer, der indgår i BIM-strategien for projektet, udføres. Rammen for, hvordan BIM-processerne skal udføres, er beskrevet i IKT-aftalen og de øvrige specifikationer i IKT-paradigmet for BIM. Alle processer er beskrevne og standardiserede og en del af BIM-koordinatorens værktøjskasse på projektet. Der er otte basale BIM-processer, som BIM-koordinatoren som minimum skal have i spil på projektet: Håndtering af IKT-aftalen, der sætter rammen for BIM-sam arbejdet på projektet. En IKT-aftale består af flere dokumenter og kan grundlæggende deles op i IKT-ydelsesspecifikationen og en teknisk del bestående af IKT-teknisk kommunikationsspecifikation, IKT-teknisk CAD-specifikation og IKT-teknisk afleveringsspecifikation samt eventuelt en IKT-teknisk udbudsspecifikation fra bygherren IKT-koordinering er rollen, som sikrer koordinering af BIM og IKT mellem projektets parter samt bistår bl.a. projekt- og projekteringsledelsen i forhold til BIM. Er den danske IKTbekendtgørelse 118 eller 119 gældende for projektet, skal bygherren ifølge 3 sikre, at der gennem hele bygge sagen sker en koordinering af den samlede IKT anvendelse mellem alle involverede parter, se desuden Bilag 2: Koordinering af BIM vejledning og Bilag 3: Effektivt digitalt samarbejde baseret på white papers 3D-projektering og BIM-modellering sikrer, at alle parters projektering sker i henhold til projektets IKT-aftale og i størst mulig grad sker som BIM-modellering, som dermed kan indgå som grundlag for BIM-samarbejdet, se Bilag 1: Bygningsdelkatalog og plan for modelindhold Digital granskning skaber større indsigt i projektet ved hjælp af BIM-værktøjer, fx Autodesk Design Review, Navisworks, Solibri Model Viewer, Tekla BIMsight Kollisions-og konsistenskontrol bidrager til et korrekt arbejds- og produktionsgrundlag for alle parter på projektet gennem en systematisk sammenstilling af de projekterendes design og koordinering af nødvendige ændringer DesignQA får gennemført en systematisk modtagekontrol og kvalitetsvurdering på de projekterendes leverancer, se Bilag 5: DesignQA Mængdeudtræk fra projektets BIM, som rummer mængder på alle bygningsdele og bygningsdeltyper afhængig af designets detaljeringsniveau (LOD). Mængdeudtræk fra projektets BIM kan skabes ved hjælp af BIM-værktøjer som Solibri, se Bilag 1: Bygningsdelkatalog og plan for modelindhold Byggepladsindretning og arbejdsmiljø anvend BIM til byggepladsindretning og få et godt overblik over selve byggepladsen, men også mulighed for at kombinere informationer om eksisterende forhold (terræn, offentlige installationer, omkringliggende bygninger mv.). Byggepladsindretningen kan også danne grundlag for plan for sikkerhed og sundhed, se Bilag 4: Datagrundlag for effektiv udførelse af anlægsprojekter 44 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

45 Nyt Aalborg Universitetshospital, Nordjyllands nye supersygehus BIM på m 2 råhus I Aalborg opføres Nordjyllands nye super sygehus Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU). MT Højgaard står for at opføre de ca m² råhus i primært pladsstøbt beton med elementsøjler og -trapper samt fundamentsjording, jord, kloak og stål projekt. Det hele udføres i næsten 100% egenproduktion. På NAU-projektet er model og tegninger blevet sidestillet, hvilket har frembragt muligheder i forbindelse med produktionen. Digital tegningshåndtering forbedrer byggeprocessen Den store tegningsmængde, som forekommer på et projekt af NAU s størrelse, er løst ved at skifte til en digital tegningshåndtering. Alle stødbajser (teamledere) har fået udleveret ipad s, hvor de kan tilgå tegning erne på en intuitiv måde. Alle tegninger er linket sammen, så der kan klikkes direkte på fx detaljehenvisninger på plantegninger, og man føres derved til de pågældende tegninger. Ligeledes er der fra ipad en adgang til arbejdsmiljødokumenter, ugeplan og montagetegninger så alt materiale er samlet et sted. Dette er bl.a. med til at øge produktiviteten, samt undgå fejl i udførelsen. Cyklogramplanlægning skaber en bedre tidsplanlægning For at optimere arbejdsgangen for de ca. 75 håndværkere på pladsen er tidsplanen udarbejdet som cyklogramplanlægning, hvor aktiviteten kobles op med tid og sted. På denne måde belyses mulige fremtidige udfordringer tydeligere end traditionel planlægning, og dette har været medvirkende til at forbedre tidsplanen og skabe et bedre byggeflow. Produktionen møder VDC i det mobile VDC-lab Da alle håndværkere ikke kan rende rundt med en computer på sig, er der på NAU-projektet indrettet et mobilt VDClab, som fungerer som bindeledet mellem VDC-indsatsen og produktionen. Her mødes funktionærer og timelønnede og har mulighed for at diskutere problemstillinger i 3D på en stor skærm, lave planlægning vha. 3D-byggepladsmodel samt diskutere komplicerede problemstillinger i et forum hvor der er digitale værktøjer til hjælp. Det mobile VDC-lab er indrettet i en letvægtscontainer, som kan flyttes rundt med byggepladskranerne for at lab et har en god placering ift. at understøtte produktionen. Mængdeudtræk som hjælp i det daglige arbejde Gode 3D-modeller gør det muligt at lave pålidelige mængdeudtræk. Dette benyttes i stor grad i det daglige arbejde, fx i forbindelse med afkaldelse af beton og bestilling af materialer, men også i akkordopmålinger og i forbindelse med mængdeverificeringer. EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 45

46 46 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

47 Nyt Aalborg Universitetshospital EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 47

48

49 4. Bilag: praktiske eksempler

50 Bilag 1: Bygningsdelkatalog og plan for modelindhold Baggrund De udførende parter på projektet arbejder i dag digitalt, og BIM er omdrejningspunkt i planlægningen og koordineringen af projektet. En af de mest betydelige fordele ved at arbejde med BIM er muligheden for at løse en bred vifte af aspekter tidligere i projektet, hvor omkostningerne forbundet med ændringer er meget lavere og samtidig skabe et effektivt grundlag for opmåling, maskinstyring og kvalitetskontrol. Disse muligheder kan kun realiseres, hvis projektets BIM indeholder tilfredsstillende informa tion, og hvis informationer udveksles og anvendes i tide af projektets parter. BIM kræver, at mere information produceres tidligere i projektet, og at aktører som entreprenøren og underlever andører, som traditionelt set først involveres senere, bliver engageret tidligere for at sikre en ordentlig BIM til produktionen. Information management via BIM bliver mere og mere værdifuldt, ikke kun for entreprenøren, men for hele projektet. For at gøre information management lettere på projektet har MT Højgaard udviklet Bygningsdelkataloget med en specifikation for forskellige informationsniveauer. Figur 4.1 MT Højgaards Bygningsdelkatalog illustrerer de stigende informationsniveauer og tilhørende krav til geometri og egenskaber 50 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

51 Bygningsdelkataloget MT Højgaards Bygningsdelkatalog beskriver indholdet og anvendeligheden af BIM-modeller på forskellige faser i projektet med henblik på at etablere en fælles forståelse af BIM-modellerne. Bygningsdelkataloget muliggør, at designeren af en BIM-model klart kan angive, hvad man kan forvente, at BIM-modellen kan anvendes til, og hvilke begrænsninger der må forventes, udtrykt med en alment accepteret notation. Det gøres ved at beskrive udviklingen af den pågældende bygningsdel i forhold til både geometri og egenskaber. Hensigten med Bygningsdelkataloget er at: Hjælpe projektdeltagere på projektet med at definere indholdet af en BIM-leverance og afstemme forventningerne til indholdet af leverancen Hjælpe designere og BIM-koordinatorer med at kommunikere de krav, der er til informationer indeholdt i BIM-modellen på at givent tidspunkt i projektet Være en reference til kontrakter og projekternes IKT-aftale Motivationen for Bygningsdelkataloget stammer fra den udfordring, det er at bruge BIMmodeller korrekt, fordi det ofte er uklart, hvilke oplysninger der skal udveksles mellem parterne på et givent tidspunkt. Bygningsdelkataloget har fundet inspiration i Level of Development (LOD), som er udviklet af det The American Institute of Architects (AIA). Bygningsdelkataloget bruger fem informationsniveauer til at beskrive, hvordan en bygningsdel udvikler sig i forhold til geometri (LOD) og egenskaber (LOI). Figur 4.1 beskriver udviklingen og berigelsen af en vej og de mulige anvendelser, der er forbundet med det specifikke informationsniveau. Bygningsdelkataloget findes på dansk, engelsk, norsk, tysk og islandsk og opdateres løbende på baggrund af videns- og erfaringsdeling om den praktiske anvendelse af BIM-modellerne på tværs af fagligheder og parter. Den seneste version er således i et samarbejde mellem projekterende og udførende parter både med henblik på brug af BIM-modellerne gennem hele projektet og i driften. Bygningsdelkataloget har medført en dialog med studerende, arkitekter og bygherrer. At angive et informationsniveau er ikke tilstrækkeligt i sig selv, eftersom det skal opnås på det korrekte tidspunkt i projektet for at kunne understøtte fx mængdeudtræk eller omkostnings-estimater. Ved at anvende Bygningsdelkataloget har MT Højgaard erfaret, at informationsniveauet for geometri og egenskaber kan være forskellige i nogle faser af projekterne. Geo metrien stiger ofte fra informationsniveau 100 og op gennem projektet, mens informations niveauet for egenskaber kan afhænge af bygningsdelen og samarbejdet i projektgruppen. Med udgangspunkt i disse erfaringer har MT Højgaard udviklet en plan for modelindhold Model Progression Specification (MPS) med krav til informationsniveauer for både geometri og egenskaber for udvalgte bygnings dele til bestemte tidspunkter i projektet. EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 51

52 Plan for modelindhold MPS en angiver hvilken disciplin, der er ansvarlig for kravene om at nå informationsniveauet for en bestemt bygningsdel, både for geometri og egenskaber, på bestemte tidspunkter i projektet. Dermed understøtter MPS en den nødvendige koordinering af informationsudvekslingen i mellem projektets parter. MPS en bruger notationen for informationsniveauer fra Bygningsdelskataloget, men er projektspecifik og understøtter de behov, der eksisterer på projektet, hvorfor informationsniveauerne i tabel 4.1 kun er et forslag. Som vist er det ikke ualmindeligt at reducere informationsniveauerne for bygningsdelenes geometri hen imod afleveringen af en as-built model for at optimere software-performance. Kravene til informationsniveauerne for egenskaber er projektafhængige og derfor angivet i den projektspecifikke MPS. Det er årsagen til, at de er angivet til nul i tabel 4.1. MPS en er et redskab til at sikre, at udvekslingen af informationer varetages korrekt og i tide på projektet for at sikre et effektivt digitalt samarbejde. FAG BYGNINGSDELSTYPE PROJEKT- FORSLAGSFASE HOVEDPROJEKT LEVERANDØR- MODEL AS BUILT OG DRIFTSFASE GEOMETRI EGENSKABER GEOMETRI EGENSKABER GEOMETRI EGENSKABER GEOMETRI EGENSKABER LOD LOD LOD LOD LOD LOD LOD LOD Anlæg Terræn * * Anlæg Planeringer/gradings * * Anlæg Udgravning til fundament * * Anlæg Udgravning til ledninger * * Anlæg Vej og jernbane * * Anlæg Vej og baneudstyr * * Anlæg Dæmning * * Anlæg Eksisterende ledninger i terræn * * Anlæg Afvanding i jord * * * Aftales med bygherren ved projektets opstart Tabel 4.1 MPS en viser informationsniveauer for både geometri og egenskaber for forskellige bygningsdelstyper, som skal være opnået til et bestemt tidspunkt i projektet 52 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

53 Bilag 2: Koordinering af BIM Vejledning Indledning I dag bliver der i de fleste rådgiver- og entreprenørfirmaer arbejdet med BIM, og niveauet af BIM-modellerne er efterhånden ganske højt. Desværre er der stadig parter, der halter bagefter med BIM-koordineringen, og det kan bl.a. betyde, at BIM-modellerne kolliderer med hinanden, at der mistes data under konverteringer, at BIM-modellerne er placeret i forkerte koordinat systemer samt at der bliver arbejdet ud fra forældede BIM-modeller. For at få det maksimale ud af BIM-modellerne er det derfor vigtigt også at have fokus på BIM-koordineringen. De fleste BIM-koordineringspunkter kan løses med en god og gennemarbejdet rammesætning for BIM-samarbejdet. Rammesætningen for BIM-samarbejdet på projektet bør have form af en kontrakt, der indeholder krav til udveksling, kommunikation og CAD modelleringsteknik. Rammesætningen kan også indeholde en beskrivelse af sam arbejdsprocesser, der skal sikre et effektivt samarbejde på projekterne. Ved at arbejde ud fra samme processer kan der opnås synergieffekter, samt: Større overblik over projektet Mere præcise BIM-modeller Færre fejl i designgrundlaget Standardiserede processer, så alle ikke arbejder med BIM på hver deres måde Figur 4.2 Effektivt data flow EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 53

54 Dette bilag tager udgangspunkt i brug af digitale data flows omkring BIM på anlægsprojekter, hvor et mindre broprojekt bruges som eksempel. I bilaget vil der bl.a. være henvisninger til internationale standarder. Bilaget indeholder tjeklister, der kan benyttes på anlægsprojekter. I MT Højgaard har vi på baggrund af opsamlet viden og erfaringer dannet en samarbejdsproces, vi kalder for Det effektive data flow. Processen er en arbejdsform, der forsøger at få de forskellige softwares/programmer til at arbejde sammen på den mest effektive måde med mindst mulig spild af data. Denne proces bliver nærmere beskrevet i afsnittet Det effektive data flow. Effektivt data Flow Det effektive data flow i figur 4.2 beskriver processerne for, hvordan data effektivt kan udveksles imellem diverse værktøjer gennem anlægsprocessen. Værktøjerne i dette bilag beskrives overordnet, da processerne både kan udføres med Autodesk og Bentley-produkter. Det effektive data flow understøtter et effektivt BIM-samarbejde på projektet, hvis de rette værktøjer og kompetencer er til stede, og kan benyttes til alle typer af anlægsprojekter, såsom veje, jernbaner, broer, tunneller og byggemodninger. Det effektive data flow er med til at sikre, at data bliver genbrugt fra proces til proces. Genbrug af data mindsker både fejl og ekstra arbejde. Øverst i figur 4.2 er angivet to typer af modelleringsværktøjer, et (1) projektforslagsværktøj og (2) et designværktøj, og nederst i figur 4.2 er angivet muligheder for viderebearbejdelse af BIM-modellerne i andre værktøjer (3-6). Pilene mellem værktøjerne indikerer retningen af data flowet. Et aktiv samspil imellem værktøjerne i alle faser af projektet giver stor værdi, da værktøjerne indeholder vidt forskellige muligheder for design og analyse, og informationer/ data nemt kan overføres imellem disse. Nedenfor er de forskellige typer af værktøjer og processer beskrevet nærmere. Værtøjer 1. Projektforslagsværktøj Projektforslagsværktøjet benyttes til konceptuelle designs af diverse løsninger samt præsentation af processer og løsninger. Værktøjet skal støtte design- og visualiseringsprocesserne hos designværktøjet (2), så data nemt og uden tab kan overføres mellem disse to værktøjer. Værktøjet skal kunne importere en række filformater, så det konceptuelle design kan samles her. Ligeledes skal værktøjet kunne importere eksisterende data som terræn, bygninger, veje og ledninger. I værktøjet skal det ligeledes være muligt at lave analyser af BIM-modeller såsom kørebanekurver, udsynsanalyser fra biler, profiloptimering og skyggeforhold. I værktøjet kan der også være mulighed for at skabe konceptuelle designs af broer, veje og afvandingssystemer, der kan detailbehandles i tilhørende designværktøjer (2). 54 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

55 Som eksempel på et værktøj til projektforslag kan nævnes Autodesk InfraWorks 360, der kan importere de fleste filformater, lave analyser, og hvor tre designmoduler kan tilkøbes road, bridge og drainage. 2. Designværktøj I designværktøjet skal man detaljeret kunne designe og optimere linjeføringer, profiler, vej opbygninger, udgravninger, planeringer mv. Værktøjet skal automatisk kunne udtrække mængder, tværsnit, plan og profilbilleder, så produkter som mængder og tegningsproduktion ikke skal laves manuelt som tidligere. Autodesk AutoCAD Civil 3D er godt eksempel på et designværktøj til jord- og vejprojekter, samt Revit og Tekla til beton- og stålprojekter. 3. Produktionsplanlægning Produktionsplanlægning er en bredere vifte af BIM-tiltag til planlægningen af projekter og processer, fx: Byggepladsmodel Visualisering af kritiske processer og bygningsdele Materiale og logistik optimering Ved at planlægge byggeriet og processerne fra start til slut allerede i designfasen bliver der taget højde for de fleste udfordringer inden udførelsen af anlægget. Dette vil bl.a. minimere uforudsete omkostninger, produktionsstop, reducering af brændstof og CO2-udledning og i sidste ende forkorte byggetiden. Produktionsplanlægningsværktøjerne InfraWorks, DynaRoads og Navisworks bruges generelt på anlægsprojekter. 4. BIM detailprojektering BIM detailprojektering foregår i designværktøjerne (2). 5. Jordoptimering Til jordoptimering benyttes et lokationsbaseret projektstyringsværktøj, der kan håndtere jordmængder. Dynaroad er et eksempel på et state-of-the-art program til planlægning og styring af større lineære anlægsprojekter, fx veje eller jernbaner. EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 55

56 6. Maskinstyring/landmåling Maskinstyring og landmåling bliver i dag de fleste steder udført med BIM-modeller. BIM-modeller fra designværktøjerne (2) kan indsættes i tabletten/controlleren, hvorefter der afsættes og graves direkte ud fra de designede BIM-modeller. Ligeledes kan det udførte arbejde opmåles automatisk til kontrol og as-built dokumentation. Leicas icon system er eksempel på værktøj til både maskinstyring og landmåling. Data flows a. Fra designværktøj (2) til projektforslagsværktøj (1) og vice versa Udvekslingen imellem designværktøj (2) og projektforslagsværktøj (1) er et helt centralt og fundamentalt punkt i Det effektive data flow. Det er også helt fundamentalt, at de to værktøjer snakker så godt sammen, at der ikke mistes data i udvekslingen. Et eksempel på en arbejdsgang imellem disse to værktøjer kunne være: I projektopstartsfasen bliver de eksisterende forhold importeret ind i projektforslagsværktøjet, hvorefter der bliver lavet et konceptuelt design. Det konceptuelle design kan fx bestå af en bro, se figur 4.3A. Det konceptuelle designs medfølgende eksisterende forhold bliver nu eksporteret til designværktøjet, hvor en detaljering af designet bliver udført, se figur 4.3B. Undervejs eller efter endt design kan projektet nu samles i projektforslagsværktøjet, hvor en visualisering af det designede byggeri kan fremvises, se figur 4.3C. A B C Figur 4.3 Arbejdsgang imellem designforslagsværktøj og designværktøj 56 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

57 b. Fra designværktøj (2) og projektforslagsværktøj (1) til produktionsplanlægning (3) Produktionsplanlægning er et vidt begreb, når der tales om værktøjer og processer. I dette dokument tages der udgangspunkt i planlægning med byggepladsmodel, visualisering af kritiske processer og bygningsdele og materiale samt logistik optimering. b1. Byggepladsmodel Byggepladsmodeller opbygges med byggepladsobjekter (fx kraner, container og skilte) i BIMmodeller opbygget i designværktøj (2) eller projektforslagsværktøj (1). Med byggepladsmodellen skabes et overblik over byggeperioden, der bl.a. kan medføre, at pladsproblemer opdages i designfasen, og at der skabes færrest flytninger af funktioner på byggepladsen, da alt er tænkt ind fra starten. Byggepladsmodellen skal opdateres i takt med projektets fremdrift. Figur 4.4 viser et eksempel på en opdatering af en byggepladsmodel. Her er indsat kran, skurby, parkeringsplads, materialelager og interimsvej. Når halvdelen af broen er bygget, flyttes byggepladsen over på den anden side af motorvejen. b2. Visualisering af kritiske processer/bygningsdele Visualisering af kritiske processer foregår i projektforslagsværktøjet (2), fx kranløft, afspærringer, interimsforanstaltninger, arbejdsmiljø og stilladser. Det kan også give værdi at visualisere køre veje mv., hvis pladsen omkring byggepladsen er trang. Visualiseringerne medfører, at den kritiske proces og bygningsdel bliver gennemtænkt, og der bliver fundet en brugbar og afprøvet løsning. b3. Materiale og logistikoptimering Optimeringen af materialer og logistik foregår i et lokationsbaseret projektstyringsværktøj (5), læs mere om dette i det efterfølgende afsnit d. Figur 4.4 Byggepladsmodel, fase 1 og 2 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 57

58 c. Fra designværktøj (2) og projektforslagsværktøj (1) til BIM detailprojektering (4) Projektforslagene i projektforslagsværktøjet (1) eksporteres til designværktøjet (2), hvor detailplanlægningen foregår. Der arbejdes på den samme BIM-model både i projektforslagsfasen og detailplanlægningen. Herved sikres, at der bliver arbejdet ud fra samme geometri og et velkoordineret design. I figur 4.5 er vist to eksempler på detailprojektering af et broelement. Elementet kommer fra projektforslagsværktøjet (1) til designværktøjet (2), hvor geometrien opdateres, og der modelleres 3D-armering. Figur 4.5 BIM detailprojektering af broelement 58 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

59 d. Fra designværktøj (2) til lokationsbaseret planlægningsværktøj (5) og vice versa Jordmængder fra designværktøjet (2) importeres i det lokationsbaserede planlægningsværktøj (5) fra et regneark. Mængderne i et regneark er genereret ud fra designværktøjet (2), hvori de er analyseret og segmenteret efter anvendelsesklasser. Det lokationsbaserede planlægningsværktøj (5) beregner ud fra disse flytteafstande og synliggør herved områder, hvor der med fordel kan foretages vertikale ændringer på linjeføringen eller andre designmæssige ændringer. Hvis muligt justeres designet i designværktøjet (2) ud fra beregningerne i det lokationsbaserede planlægningsværktøj (5), hvorefter mængderne genkalkuleres og på ny importeres i det lokations baserede planlægningsværktøj (5). Processen køres iterativt til den optimale løsning er fundet. e. Fra designværktøj (2) til maskinstyring/landmåling (6) og vice versa Designfilen importeres i maskinstyrings- og landmålingsværktøjerne (6), hvorfra der genereres en terrænmodel, en linjefil og en fil indeholdende informationer om projektets koordinat system. Filerne kan både benyttes til maskinstyring og i en totalstation, se figur 4.6. System erne kan ligeledes måle punkter ind under det udførte arbejde til kontrol og as-built dokumentation. Disse punkter eksporteres til designværktøjet (2), hvor der laves et tjek af det udførte arbejde. f. Handover Afleveringen kan bestå af mængder, produktionstegninger, visualiseringer, styklister, præsentationsmodel, tidsplan, as-built mv. Figur 4.6 Visning af controller ved totalstation og i maskinhuset EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 59

60 Eksempel på flow på et projekt Design arbejdet med 3 fag Vejmodellen modelleres i designværktøj ud fra bygherres linjeføring og fritrumsprofil til bro. Samtidig begynder de andre faggrupper at designe henholdsvis bromodel og afvandingsmodel ud fra samme oplysninger fra bygherre. Processen indeholder fire separate trin for KS for BIM-modellerne: 1. Egenkontrol Egenkontrol er kontrol af eget arbejde. Der medfølger en tjekliste, se figur 4.7, der kan bruges som vejviser for egenkontrollen. 2. BIM-model teknisk kvalitetssikring (KS) BIM-model teknisk KS laves af BIM-koordinator eller anden designer, BIM-koordinatoren har dog ansvaret for, at dette arbejde bliver udført. BIM-model teknisk KS tager udgangspunkt i et tjekskema, se figur 4.8. KS en skal sikre, at alle elementer er til stede i BIM-modellen og bruges som en kollisions- og konsistenskontrol i forhold til andre BIM-modeller på projektet. 3. Design-Ingeniør KS Ved KS af ikke BIM-modeltekniske punkter skal design-ingeniøren tjekke geometri, samlinger mv. Disse KS kan laves på to måder: Som en traditionel KS af 2D-tegninger KS af BIM-model i 3D-viewer program, med mulighed for at opmåle, dreje rundt, kommentere og lave snit i modellen 4. Godkendelse af projekteringsleder Tjekliste BIM-modellen indeholder referencepunkter Modelskiltet er udfyldt Der er brugt korrekt lagstruktur Objekterne er navngivet korrekt Brudlinjer og overflader hænger sammen Er der konsistens i BIM-modellen? Er der kollisioner i BIM-modellen? Objekterne ligger i de rigtige koordinater (koordinatsystem) Figur 4.7 Eksempel på skema til egenkontrol 60 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

61 Kvalitetsvurdering for: Dato: Initialer: 1.0 Filer 1.1 Filformat Modellen er modtaget i det originale filformat Modellen er modtaget som LandXML Modellen er modtaget som en viewerfil 1.2 Den modtagede model er i det aftalte format 1.3 Der er overholdt en filnavngivningsstruktur (IKT aftale) Ja, perfekt Ja, men ikke 100% Nej, mangler Ikke relevant Kommentarer 2.0 Koordinering 2.1 Der er brugt fælles referencepunkter (IKT-teknisk CAD-specifikation) 2.2 Der er brugt et fælles koordinatsystem ((IKT-teknisk CAD-specifikation) 2.3 Modelskiltet er udfyldt Objekterne er navngivet efter projektets BIM-manual Lagstrukturen er korrekt? 3.0 Modelleringsteknik 3.1 De tiltænkte objekttyper er benyttet 3.2 Brudlinjer og overflader hænger sammen 3.3 Er referencesystemerne benyttet projektets BIM-manual 3.4 Er der konsistens i modellen 3.5 Objekter ligger ikke oven i hinanden 3.6 Der mangler ikke objekter 3.7 Der er ikke overlap i objekter 4.0 Indhold 4.1 Modellen indeholder de forventlige objekter 4.2 Modellen virker komplet og fyldestgørende 5.0 Kollisionskontrol 5.1 Der er ingen kollisioner i modellen 5.2 Der er ingen kollisioner med afvandingsmodellen 5.3 Der er ingen kollisioner med konstruktionsmodellen 5.4 Der er ingen kollisioner med udgravningsmodellen 5.5 Der er ingen kollisioner med vej/bane modellen 5.6 Der er ingen kollisioner med færdigt terræn 6.0 Udtræk 6.1 2D-tegninger er et udtræk fra modellen jf. projektets IKT-aftale? 6.2 Er mængder et udtræk fra modellen jf. projektets IKT-aftale? 7.0 Kan modellen bruges til Granskning og design review 7.2 Kollisionskontrol 7.3 Mængdeudtræk 7.4 Visualisering af byggeprogram 7.5 Visualisering af byggeriet og bygningsdele 7.6 Produktionsplanlægning ved kobling af tidsplan med 3D-model 7.7 Økonomiplanlægning ved kobling af tidsplan og økonomi med 3D-model (5D) Ja Kræver mindre indsats Langtfra Nej Figur 4.8 Tjekskema for BIM-model teknisk kvalitetssikring (KS) EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 61

62 Når BIM-modellerne er blevet godkendt i KS processen, bliver de lagt op på et projektweb, alle har adgang til. Når BIM-modellen ligger på projektweb, kan de andre fag grupper hente BIM-modellen ned og benytte den som grundlag for eget design. Samtidig bliver BIM-modellerne uploaded til arkivmappen. I arkiv mappen vil navnene på BIM-modellerne blive efterfulgt af version- og revisions nummer, og her vil alle versioner og revisioner på BIM-modellerne kunne findes. Når bro- og afvandingsmodellerne også er blevet uploadet, kan disse hentes ned som bilag til vejmodellen. Vejmodellen får nu tilrettet geometrien i forhold til bro og afvanding. Hvis der er udfordringer med at få tilpasset BIM-modellerne, opsættes et møde, hvor de involverede faggrupper deltager og finder en løsning på udfordringerne. Den tilrettede vejmodel gennemgår nu fuldstændig de samme kvalitets- og godkendelsesprocesser. Når vejmodellen er godkendt, uploades en ny version på projektweb. Ved upload af anden version af vejmodellen til projektweb bliver der ligeledes placeret en version af vejmodellen i arkivdelen af projektwebmappen med et opdateret versionsnummer. Når vejmodellen er tilpasset bro- og afvandingsmodel, skal vejmodellen igennem kvalitetsog godkendelsesprocessen: 1. BIM-model teknisk KS 2. Godkendelse Når vejmodellen er godkendt i processen udsendes BIM-modellen til bygherren. Samtidig placeres BIM-modellen i arkivdelen af projektwebmapperne med et nyt revisionsnummer. En del af en større bevægelse BIM-data udveksles gennem fælles filformater, der gør det muligt for alle parter at åbne og kombinere modellerne. De fælles udviklede filformater i dag er: IFC dannet til bygningsmodeller LandXML dannet til anlægsmodeller COBie dannet til drift og vedligehold 62 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

63 Bilag 3: Effektivt digitalt samarbejde baseret på white papers Vores industri er under forandring med f.eks. en kommende europæisk ramme for anvendelse af BIM og digitalt samarbejde på byggeprojekter. I den forbindelse kan det være relevant at vurdere, om den aktuelle danske praksis med det digitale samarbejde kan give inspiration til BIM praksis i andre lande. White paper et The strength of the local BIM efforts in a larger perspective, maj 2016, afdækker, hvad der er vigtigt for bygherren og entreprenøren, når de bruger BIM på projekter i lyset af de nationale krav om anvendelse af BIM på offentlige byggeprojekter i Danmark. White paper et ser også på, i hvilket omfang kan benyttes den danske tilgang til brugen af BIM i offentlige byggeprojekter i andre lande til at forbedre produktiviteten gennem øget brug af BIM. Dette omfatter en vurdering af, om de danske erfaringer kan anvendes i en anden og bredere sammenhæng med Canada som et eksempel. Klare krav giver et effektivt digital samarbejde med BIM I de seneste fem år har MT Højgaard fulgt anvendelse af BIM på vores projekter med den danske BIM-ramme i form af den danske IKT-Bekendtgørelse 118 for digitalt samarbejde ved hjælp af BIM, se den engelske version i Appendix A, ICT Regulation 118 i white paper et The strength of the local BIM efforts in a larger perspective, maj Denne ramme for digitalt samarbejde ved hjælp af BIM på offentlige byggeprojekter i Danmark trådte i kraft i april 2013, og den definerer med klare krav, at bygningsmodeller skal være tilgængelige i Industry Foundation Classes (IFC) filformat, under hele byggeriet, fra idé til den efterfølgende drift og vedlige holdelse. Dette krav gives med en klar angivelse hvorledes der leves op til, og IKT-Bekendtgørelse 118 foreskriver, at bygherren, ejeren af projektet, skal sørge for koordineringen af anvendelsen af IKT mellem alle deltagende virksomheder. EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 63

64 BIM indsatser, der giver entreprenøren den største værdi White paper et Value drivers in the Danish national ICT regulations, december 2014, viste blandt andet, at et klart krav om hvad der skal bidrager positivt til byggeprojekternes produktivitet, ved at sørge for koordineringen af anvendelsen af BIM mellem alle de deltagende virksomheder på byggeprojekterne. Analysen undersøger, hvilke krav har givet mest værdi til entreprenøren under byggeprocessen på grundlag af de projekter, som MT Højgaard arbejder på under IKT-Bekendtgørelse 118, og undersøger kravene i IKT-Bekendtgørelse 118. Dernæst ser analysen på bygherrens vurdering af værdien af brugen af BIM, og de BIM indsatser, der giver den største værdi på byggeprojektet. Analysen af værdiskabelsen med BIM indsatserne i IKT-Bekendtgørelse 118 viser, i 2016, hvilke BIM indsatser der kan give entreprenøren med den største værdi under udførelsen, se figur 4.9, på en skala fra 0-5 (med fem som den højeste værditilvækst): Håndtering Aftale om IKT Anvendelse IKT koordinering af digitale af digitale mængdefortegnelser bygningsmodeller (IFC, kollisonskontrol ) Håndteringen af design ændringer Figur 4.9 De 5 BIM indsatser der giver entreprenøren den største værdi i EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

65 De 5 BIM-indsatser, som giver bygherren den største værdi Bygningsstyrelsen i Danmark indførte i 2015 en systematisk analyse af de digitale leverancer på styrelsens byggeprojekter ( 13. september 2016). Den dansk IKT-Bekendtgørelse 118 er beskrevet på Bygningsstyrelsens hjemmeside på dansk og på engelsk i white paper et The strength of the local BIM efforts in a larger perspective, maj 2016, i Appendix A, ICT Regulation 118. Meta-analysen i white paper et er delvis baseret på det materiale som Bygningsstyrelsen i februar 2016 offentliggjorde vedrørende konceptet for systematisk analyse af de digitale leverancer på byggeprojekter, som omfatter projekter, der gennemføres i henhold til IKT-Bekendtgørelse 118. Den systematiske analyse af de digitale BIM leverancer på byggeprojekter er af Bygningsstyrelsen beskrevet som: Den systematiske analyse måler på kvaliteten af de digitale leverancer i forhold til bekendtgørelsens krav. Hver leverance er vægtet med den værdi, den vurderes at have for Bygningsstyrelsens projektgennemførelse og efterfølgende drift. På dette grundlag, tegner analysen et klart billede af prioriteringen, på et bygge- og anlægsprojekt, af de vigtigste initiativer i et samarbejde med BIM, som giver den største værdi for både entreprenøren og bygherren. Dette understøttes af de enkelte krav om hvad der skal gøres og er forbundet med rammerne for digitale samarbejde med BIM i form af IKT-Bekendtgørelse 118. Det effektive BIM samarbejde kan skabes, når begge parter prioriterer at processerne i BIM samarbejdet på et bygge- og anlægsprojekt er sammenkoblet se figur Betydning for bygherren 0 Håndtering Digital leverance af digitale ved byggeriets mængdefortegnelser afslutning Aftale om IKT Anvendelse af digitale bygningsmodeller IKT koordinering (IFC, kollisonskontrol ) Håndteringen af design ændringer Betydning for entreprenøren Figur 4.10 Alignment af BIM-initiativer i en fælles proces under IKT-bekendtgørelse 118 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 65

66 Herved har vi et billede af prioriteringen af de vigtigste initiativer i samarbejdet med BIM på et bygge- og anlægsprojekt. Det er i Appendix B, The framework for BIM collaboration i white paper et The strength of the local BIM efforts in a larger perspective, maj 2016, støttes af de enkelte krav i forhold til hvad der skal gøres, og er forbundet med ordlyden i de lovgivningsmæssige rammer for det digitale samarbejde med BIM i form af IKT-Bekendtgørelse 118. Klare mål for samarbejdet MT Højgaard har i 2015 analyseret objekter fra 196 BIM fagmodeller og afdækket anvendelsen af klassifikationssystemer i den danske bygge- og anlægsindustri. White paper et Addressing the classification in the Danish AEC Industry, juni 2015, viser, at industrien besidder en egen energi og parathed til forandring: Selv om 64% af projekterne ikke udtrykkeligt kræver klassifikationssystemer, kan det konstateres, at 63% af de fagmodeller indeholder klassificerede objekter til en vis grad. Resultaterne er vist i Figur 4.11, og viser, at bygherrens krav har en betydelig indvirkning på hvad der leveres af de projekterende parter og i hvilken grad projektet får et reelt grundlag for en øget produktivitet gennem digitalt samarbejde på projektet. Bygherren kan drage fordel af at en klar ramme som IKT-Bekendtgørelsen foreskriver anvendelsen af klassifikationen i hele projektet, og derved opnås en ændring fra 12% til 81%, som vist i Figur Dette vil omfatte understøtte vigtige projektaktiviteter, såsom hurtigere iterationer i tilbudsfasen, modelbaseret indkøb og efterfølgende drift med BIM til Facility Management (FM). % INSTALLATION 90 ARKITEKT KONSTRUKTION % 81% 74% % 20% 12% Uden IKT-bekendtgørelsen Med IKT-bekendtgørelsen Figur 4.11 Figuren viser procentdelen af objekter med klassifikationen for hvert fag, som bidrager til et projekt enten reguleret af eller ikke reguleret af IKT-Bekendtgørelse 118. ( Addressing the classification in the Danish AEC Industry, juni 2015, side 5) 66 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

67 Bygherren kan sikre, at projektet er baseret på produktivitetsfremmende data, der er baseret på samarbejde og dialog. Det er ofte set at BIM-handlingsplaner og IKT-aftaler ikke sikre ikke giver de nødvendige data til de udførende parter på projektet, såfremt entreprenørerne ikke er involveret fra starten. Disse projekter pålægger de udførende unødige omkostninger i form af den manglende produktivitet. Disse omkostninger ender i den sidste ende hos bygherren i form af højere tilbud og højere enhedspriser. Tidlig involvering af entreprenøren og de øvrige parter på projektet er den primære forandring som bygherren skal forholde sig til og praktisere. Det vil sammen med den rigtige ramme for det digitale samarbejde give mulig for at potentialet i det digitale samarbejde kan realiseres på bygherrens projekt. Det effektive samarbejde på bygge- og anlægsprojekter Det effektive samarbejde omkring projektets BIM kan, som vist i analysen, skabes mellem bygherre og entreprenør på et bygge- og anlægsprojekt. Men som vist af analysen i white paper et Closing the gap with VDC and early involvement, marts 2016, der specificerer essensen af IKT-Bekendtgørelse 118, er det bygherren som må sætte krav og mål for samarbejdet. For at opnå det effektive digitale samarbejde skal bygherren kræve at: I. De overordnede rammer for digitalt samarbejde skal kræve, at alle parter skal sikre, at deres digitale produktion kan bruges af og sammen med andre interessenter i projektet II. Samarbejdet skal som minimum finde sted omkring en åben industri standard som IFC (Industry Foundation Classes). Målet skal være at anvendelsen af projektets BIM skal give bygherren et godt beslutningsgrundlag i forhold til udførelsestiden, totaløkonomi (TCO) og den efterfølgende drift og vedligeholdelse af byggeriet III. Entreprenøren skal involveres så tidligt som muligt for at realisere projektet. Det første fokus skal være på valg af løsninger og 4D produktionsplanlægning, der forbedrer projektets effektivitet og reducerer gennemførelsestid med op til flere uger.. Den tidlige inddragelse af entreprenøren vil også bidrage til en mere effektiv produktion og bygherren vil få høj kvalitet bygninger og infrastruktur anlæg, blandt andet fordi projektdokumenter baseret på BIM fører til mindre omarbejde Bygherren skal omsætte disse anbefalinger til krav, der er indeholdt I projektets BIM-handlingsplan og IKT-aftale, som vil bidrage til en ramme for samarbejdet hvor projektets lønsomhed er stigende, og interessenternes eksponering i forhold til risici og konflikter mindskes. Kilde: Closing the gap with VDC and early involvment, marts Realiseringen af en ramme for et effektivt BIM samarbejde Vores analyser i løbet af de seneste år afspejler praksis i branchen og viser en klar sammenhæng mellem bygherrens valg af projektform og produktiviteten og kvaliteten af projektet. Et effektivt samarbejde med projektets BIM er en forudsætning for effektivt at nå bygherrens mål. EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 67

68 Analyserne viser, at det vigtigste er, at bygherren først skaber en strategi for brugen af BIM og VDC på projektet. Følgende elementer kan med fordel inkorporeres i bygherrens tidlige udformning af projektet og det digitale samarbejde: a. Tidlig involvering af entreprenøren b. Entreprenøren og de projekterende parter skal bruge BIM til visualisering, simulering og analyse af de ønskede ændringer c. Anvendelse af BIM i den indledende koncept fase d. Brug af projektets BIM bidrager til en hurtigere afklaringsproces e. Sikre en fælles indsats og alignment af forventninger om fælles mål, der understøtter bygherrens mål f. Benchmark af det digitale samarbejde En første anbefaling for en tilgang til effektivt samarbejde med BIM kunne være en tilgang svarende til følgende: I. Kopier det danske BIM-rammeværk for det digitale samarbejde på projekter i form af IKT-Bekendtgørelse 118, se appendiks B i white paper et The strength of the local BIM efforts in a larger perspective, maj 2016 II. Inddrag de danske erfaringer i udviklingen af nogle få velvalgte initiativer vedrørende BIM III. Kopier de danske indsigter om, hvordan IFC fungerer i praksis og giver et bedre design og dermed et produktion grundlag for entreprenøren, der har en højere kvalitet, og kan bidrage til at reducere usikkerhed og risiko på projektet og det digitale samarbejde Når deltagerne på bygge- og anlægsprojekterne begynder at samle og formidle erfaringer og indsigter i praksis med BIM, kan vi i fællesskab skabe et bedre samarbejde og byggerier med en meget højere produktivitet. Ved international standardisering kan vi skabe et bedre grundlag for deling af erfaringer vedrørende implementeringen og anvendelsen af BIM, hvilket eksempelvis kan ses i forhold til en åben industristandard som IFC. Vi kan øge værdien af vores respektive initiativer, når resultater og erfaringer deles på tværs af vores industri, og få værdien af en bedre fælles praksis med BIM. 68 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

69 Bilag 4: Datagrundlag for effektiv udførelse af anlægsprojekter Anlægsarbejde er som regel forbundet med kompleksitet og et stort forbrug af omkostningstungt materiel. Logistikmæssige udfordringer forbundet til jordaktiviteter har tidligere gjort planlægning og styring heraf kompleks og til tider uigennemskuelig. Afhængigheden mellem det omkostningstunge materiel, som forekommer ved anlægsarbejde, fremtvinger en høj tidsmæssig og økonomisk risikofaktor. Jorden skal afgraves, før den transporteres hen, hvor den skal indbygges eller deponeres. Afhængigheden gør, at manglende koordinering, produktionsstop eller forsinkelser påvirker de efterfølgende aktiviteter. Fejl og manglende transparens i projektmateriale har været en af hovedårsagerne til produktionsstop og forsinkelser. I forhold til anlægsarbejde har der været en tendens til ikke at udarbejde 3D-/BIM-modeller af det anlægsarbejde, som er tilknyttet byggerier, herunder boliger, erhverv etc. Komplekse 2D-tegninger, der indeholder store mængder af information og en relativ høj fejlfrekvens har skabt en nødvendighed for anvendelsen af BIM på dette område. En effektiv produktion Et korrekt datagrundlag skaber en effektiv produktion gennem øget transparens og afklaring. BIM-modeller, der indeholder data om både nye og eksisterende forhold, gør det muligt at kalkulere og analysere mængder og lave en detaljeret planlægning af udførelsen, hvori der er taget højde for risici og forsinkelser for at sikre en rettidig aflevering. Projektets BIM-modeller indeholder data, som understøtter produktionens behov og er konsistente med praksis. Erfaringerne viser, at et datagrundlag, der indeholder disse faktorer, er produktivitetsfremmende for produktionen. Når projektets BIM-modeller anvendes i produktionen, er datagrundlaget tilgængeligt og operationelt on-site og minimerer derved spildtid. Alene på maskinstyring og landmåling kan et sådant datagrundlag nedsætte produktionstiden med en tredjedel. Et produktivitetsfremmende datagrundlag er baseret på samarbejde og dialog. Det opleves ofte, at IKT-aftaler og kontrakter ikke tilgodeser det datagrundlag, der er nødvendigt for entreprenørerne, på de projekter hvor entreprenørerne ikke indgår fra starten. Disse projekter pålægger entreprenøren en unødig omkostning i kraft af manglende produktivitet. Denne omkostning havner i sidste ende hos bygherren gennem højere tilbuds- og enhedspriser. Samarbejde med og tidlig involvering af entreprenøren sikrer et korrekt datagrundlag, som understøtter samtlige af projektets processer, idet BIM-modellerne fra starten beriges med relevante data for produktionen, og konsistens mellem teori og praksis verificeres løbende. Anlægsarbejdet er det første, der udføres, hvorfor store ændringer og produktionsstop vil forsinke de øvrige aktiviteter på projektet. I modsætning til rådgivere og arkitekter er det nødvendigt for entreprenøren. Hertil kommer eksisterende forhold, fx hvor de eksisterende rør og ledninger er placeret. Eksisterende rør og ledninger, som først opdages under produktionen, tilfører kun projektet ekstra omkostninger i form af omprojektering og produktionsstop. EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 69

70 Design af udgravninger for rør, ledninger og konstruktioner er som regel noget, entreprenøren tilfører projektets BIM-modeller i udførelsesfasen. Disse design fremmer ikke kun produktiviteten gennem maskinstyring og landmåling, men synliggør også udgravningernes påvirkning af fx bygbarhed, sikkerhed, logistik og statik. Ved at synliggøre disse, skabes der et gennemskueligt projekt, hvor negative påvirkninger kan bringes til et minimalt niveau og derved reducere ekstra omkostninger. BIM-modeller understøtter produktionen For at skabe et produktivitetsfremmende datagrundlag for produktionen skal BIM-modellerne målrettes og tilpasses herefter. BIM-modellerne målrettes, så der er konsistens mellem design og faktiske metoder og tilpasses, så BIM-modellerne ikke indeholder unødvendige data, som kan skabe tvivl og derved forårsage fejl i produktionen. Herudover skal design- og modelleringsarbejdet underlægges krav og standarder, som både understøtter bygherrens ønsker og entreprenørens arbejde. Projektets BIM-modeller genereres i samarbejde mellem entreprenører og rådgivere for herigennem at skabe designløsninger, som tager højde for udførelsens økonomiske og tidsmæssige påvirkning af det samlede projekt. Hertil kommer data om, hvordan projektet skal udføres, herunder interimskonstruktioner, logistik, sikkerhed, udgravninger etc. Alle data konsolideres løbende af entreprenøren, som skaber forskellige løsningsscenarier herfra. Det hele sker i en iterativ samarbejdsproces, der gennem analyse og simuleringer sikrer det bedst mulige grundlag for at træffe de rette beslutninger. Resultatet af et godt samarbejde mellem projektets parter understøttet af krav og standarder for design- og modelleringsarbejdet er et produktivitetsfremmende datagrundlag, som ikke tilfører projekteringen yderligere omkostninger. Datagrundlag for landmåling og maskinstyring BIM-modeller inden for bygge- og anlægsprojekter kan inddeles i to typer, objektbaserede BIM-modeller og modeller opbygget af overflader, punkter og linjer. Objektbaserede BIMmodeller anvendes hovedsageligt til modellering af bygninger, og BIM-modeller opbygget af overflader, punkter og linjer anvendes hovedsagligt til modellering af terræn i anlægsprojekter. Begge typer af BIM-modeller anvendes til at generere produktionsdata, dog på hver deres måde. Objektbaserede BIM-modeller kan kun anvendes til at generere punkter til GPS rover og totalstationer, hvorimod modeller opbygget af overflader, punkter og linjer herudover kan generere linjer og overflader, som også kan anvendes til 3D-maskinstyring. Afsætningsdata i form af punkter fra objektbaserede bygningsmodeller genereres i anvendte BIM-software via et API. Punkter udvælges i BIM-modellen og eksporteres til controller for GPS rover og totalstation, hvorfra afsætning og efterfølgende kontrolmålinger udføres. Kontrolmålinger importeres i BIM-softwaren, hvori tolerancer kontrolleres og as-built opdateres. 70 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

71 Afsætningsdata fra modeller opbygget af overflader, punkter og linjer eksporteres direkte fra den anvendte BIM-software til controller for GPS rover og totalstation. I modsætning til eksporten fra de objektbaserede BIM-modeller kan der med denne metode eksporteres overflader, punkter og linjer. Metoden gør anvendelsen mere fleksibel, da afsætningen kan udføres ud fra hele linjer og overflader, og er derfor ikke afhængig af et enkelt punkts præcise placering. Kontrolmålinger importeres ligeledes i BIM-softwaren, hvor mængdeopmålinger, kontrol af tolerancer og as-built udføres. Linjer og overflader kan også anvendes i 3D-maskinstyring. De kan dog ikke eksporteres direkte, men skal igennem den pågældende maskinstyringsproducents eget software, hvor producentspecifikke filformater genereres. Maskinførerne udfører gravearbejdet uafhængig af landmålere direkte ud fra den konverterede BIM-model opbygget af overflader, punkter og linjer. Undervejs kan maskinføreren udføre kontrolmålinger med skovlen, som logges i en punktfil. Kontrolmålingerne renses for unødige data i producentens software, hvorefter den eksporteres til den anvendte BIM-software. Her danner den grundlag for mængdeberegninger, dokumentation og as-built. Logistik Logistikmæssige udfordringer og uigennemskuelige optimeringsmuligheder er en del af produktionen i større bygge- og anlægsprojekter. Anvendelsen af datagrundlaget fra enten objektbaserede BIM-modeller eller modeller opbygget af overflader, punkter og linjer kan gennem analyser og simuleringer minimere omfanget af disse udfordringer, og ligeledes skabe transparens og forståelse for optimeringsmuligheder via den geometriske repræsentation samt mængde- og materialeanalyserne. Byggepladsindretning og logistik er et godt eksempel på, hvordan datagrundlaget kombineret med et godt samarbejde skaber en effektiv produktion. Grundlaget herfor er en komplet BIM-model, som indeholder data om eksisterende forhold, midlertidige konstruktioner, udgravninger og nye konstruktioner. Alle disse data indgår i en visuel granskning og analyse af de involverede parter i det pågældende projektets. Rettidig opmærksomhed på udgravninger, interimskonstruktioner og eksisterende ledningers negative påvirkning eller direkte kollision med kraner, skurvogne, køreveje, logistik etc. har ofte tidligere været uigennemskuelige i forbindelse med større byggepladsindretninger. BIM-modellernes tredimensionelle grafiske repræsentation kombineret med kollisionskontrol og analyser gør det muligt at synliggøre evt. negative påvirkninger og kollisioner før de forårsager stop eller forsinkelser i produktionen. Hertil kommer en anden vigtig faktor omkring sikkerhed, der erfaringsmæssigt forbedres ved at indarbejde den i samme gransknings- og analyseproces. Logistikoptimering er en fast del af formandsmøderne. Her anvendes interaktive smartboards til detailplanlægning af periodens arbejde. BIM-modellen vises og navigeres af projektets BIM-koordinator, hvor dens tredimensionelle repræsentation af projektet skaber forståelse og transparens hos alle parter. BIM-softwaren og de interaktive smartboards er programmeret så sjak, maskinel og materialer kan flyttes interaktivt i BIM-modellerne af alle deltagere ved blot at trykke på skærmen. Metoden skaber først og fremmest en valid logistikplan, og at alle har et ejerskab til det aftalte. EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 71

72 Interoperabilitet Anlægsarbejde i forbindelse med byggeprojekter er typisk afhængig af flere forskellige filformater og er derfor afhængig af interoperabiliteten mellem objektbaserede bygningsmodeller og modeller opbygget af overflader, punkter og linjer samt anvendte landmålingsløsninger og 3D-maskinstyring. For at skabe et effektivt datagrundlag skal der tages udgangspunkt i de løsninger, som entreprenøren anvender i sin produktion, samt de krav til informationer og filformater, der stilles hertil. Hvis ikke datagrundlaget indeholder de rette informationer og filformater, pålægger det entreprenøren unødigt ekstra arbejde og kan i værste tilfælde forsage produktionsstop, som ved rette planlægning kunne være undgået. Interoperabilitet kræver derfor et øget fokus på anlægsprojekter, hvorfor samarbejde og dialog mellem de projekterende og entreprenøren er en nødvendighed for at sætte rette krav og ramme i IKT-aftalen for et produktivitetsfremmende datagrundlag. Dataopsamling Et effektivt datagrundlag skaber værdi hos alle involverede parter i et bygge- eller anlægsprojekt. Omdrejningspunktet for et effektivt datagrundlag er et samarbejde med og tidlig involvering af entreprenøren. BIM-modeller skal udarbejdes, så de er konsistente med entre prenørens metoder baseret på erfaring og indeholde midlertidige foranstaltninger, som skal sikre en sikker og effektiv udførelse. Et effektivt datagrundlag tager udgangspunkt i produk tionen, hvorfra den er tilpasset entreprenørens løsninger for effektiv udførelse. 72 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

73 Bilag 5: DesignQA DesignQA er en funktion med ansvar for at gennemgå alt designmateriale på igangværende og fremtidige projekter for at kontrollere kvaliteten af det samlede design materiale, og dokumentere og formidle eventuelle problemstillinger i designmaterialet til alle interessenter. Kvalitetskontrollen har til formål at identificere alle potentielle problem stillinger i designmaterialet, som kan påvirke produktiviteten fremadrettet i projektet. Software, teknologier og processer giver mulighed for at etablere denne kvalitetskontrol. DesignQA afrapporterer identificerede problemstillinger i designmaterialet til projekt- og projekteringsledelsen, så de er kendte af alle, og ledelsen kan korrigere eller på anden måde tage højde for dem i projektet. Derudover gennemfører projekt- og projekteringsledelsen også deres egen granskning af designmaterialet, som kan være mere målrettet efter DesignQAs granskning. Dårlig kvalitet af designmateriale har en række konsekvenser, herunder et utilstrækkelig grundlag for kalkulationer, planlægning og indkøb og påvirker ikke kun entreprenøren, men alle parter i projektet. Figur 4.12 Figuren illustrerer, hvordan projekter der anvender IFC under IKT bekendtgørelsen oplever højere kvalitet af designmaterialet end projekter uden IFC. Hvert projekt er plottet med den gennemsnitlige designkvalitet af alle discipliners BIM-modeller på projektet ud af x-aksen og hele projektets designkvalitet ud af y-aksen EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 73

74 Udover DesignQAs afrapportering til projektet opsamler MT Højgaard data struktureret omkring mangler i kvaliteten af designmaterialet. Denne opsamling giver ledelsen mulighed for at have indblik i kvaliteten af designmaterialet på det enkelte projekt og giver samtidig mulighed for analyser på tværs af projekterne. Dette giver MT Højgaard en unik mulighed for at undersøge, hvilke parametre, der har indflydelse på kvaliteten af designmaterialet og formidle det til industrien i form af bl.a. white papers. IFC og IKT-bekendtgørelsen i Danmark giver 45% bedre kvalitet På baggrund af den systematiske og strukturerede data opsamling fra DesignQA har MT Højgaard analyseret en stor mængde projekter og konstateret, at projekter, der anvender IFC-formatet til åben data udveksling samt den rammesætning indeholdt i IKT-bekendtgørelsen, oplever 45% bedre designkvalitet end andre projekter. Læs mere om dette i Bilag 3: Effektivt digitalt samarbejde baseret på white papers. 74 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

75 Bilag 6: Oversigt over relevante organisationer, standarder og udvalgte referencer Et effektivt digitalt samarbejde på et bygge- og anlægsprojekt kan med fordel tage udgangspunkt i følgende internationale og nationale standarder og beskrivelser af best practise i forhold til BIM. Internationale Industry Foundation Classes, IFC Den første buildingsmart IFC tilgang til Infrastruktur projekter vil fungere som grundlag for yderligere projekter, såsom IFC-Bridge og IFC-Road, og giver datamodellen for 3D og 2D tilpasset information om rumlig placering af infrastrukturaktiver. De vigtigste mål for IFC for infrastruktur udvidelsesprojekter er: Mulighed for at udveksle informationer fra planlægning til design, konstruktion, og endelig til driften Evnen til at koble informationer til andre projektinformationer som tværsnit samt fuld 3D-geometri byggeelementer (erfaringer fra projekter under IFC-broen og IFC-vej) Mulighed for at efterspørge informationer, som skaber data såsom lineær reference til positionering Mulighed for at give åben adgang til data og information fra drift-databaser Mulighed for at kortlægge IFC tilpasning modeller til InfraGML (udviklet af OGC), og LandXML Link: BuildingSMART har udviklet en metode til at specificere udveksling af digital information i byg- geriets processer. Denne metode kaldes buildingsmart Proces eller IDM (Information Delivery Manual) og skal sikre en afklaring og fælles forståelse af de digitale leverancer i et projekt er afklarede, så hver enkelt aktør ved, hvad der skal modtages og afleveres med de forskellige leverancer gennem projektet. IDM kan anvendes både som metode til at specificere udvekslingen, som grundlag for implementering i software og som bilag til en IKT-aftale. Link: COBie Omkring 2007 fik en række store bygherrer og organisationen buildingsmart udviklet en standardprotokol, som skal sikre, at byg- og driftsherrens system for drift og vedligehold kan være opdateret med de korrekte data og informationer om byggeriets bygningsdele og deres placering i byggeriet. Denne protokol fik navnet Construction-Operations Building information exchange (COBie). COBie-protokolen er efterfølgende blevet implementeret i alle BIM-design- EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 75

76 værktøjer, samt i BIM-værktøjer som Solibri, og i internationale systemer til håndtering af byggeriets drift og vedligehold. COBie er i dag et centralt element i det engelske BIM-initiativ, hvor målet er, at anvendelsen af COBie gennem hele byggeriet vil give en væsentlig gevinst for både byg- og driftsherren. Link: og LandXML LandXML er et åbent internationalt format udviklet til udveksling af anlæg, opmåling og infrastrukturdata. Formatet er et tekstformat, der kan åbnes i de fleste softwareprogrammer til anlægsdesign og nu også i Revit vha. add-in et Site designer. LandXML filformatet bliver løbende udviklet. Link: Nationale BIM Task Group (UK) BIM Task Group er en Britisk organisation, der hjælper regeringen med at klæde briterne på til at varetage BIM Level 2 i 2016 og forberede til BIM Level 3 i Link: BIM Task Group har en del partnerorganisationer, der arbejder på at udvikle og standardisere BIM på forskellige områder, fx: Infrastruktur: BIM4Infrastructure. Link: Vandhåndtering: BIM4Water. Link: Landmåling: Survey4BIM. Link: 76 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

77 PAS 1192 (UK) På baggrund af erfaringer udvikles best practice i og omkring BIM. Internationalt er det igangværende standardiserings arbejde i England i form af standarder og værktøjer vedr. PAS 1192 ved at udvikle sig som et grundlag for en fremtidig EU-rammesætning for det digitale samarbejde i byggeriet. Arbejdet understøttes ved at afholde BIM-seminarer og udvikle værktøjer, der understøtter BIM-processerne. Bl.a. har The NBS udviklet procesværktøjet BIM Tool kit, der indeholder roller, opgaver og afleveringer fra PAS 1192 standarderne. Det igangværende standardiseringsarbejde i England har givet følgende: PAS :2013 Specification for information management for the capital/delivery phase of construction projects using building information modelling. Link: PAS Specification for information management for the operational phase of construction projects using building information modelling. Link: BS Collaborative production of information Part 4: Fulfilling employers information exchange requirements using COBie Code of practice. Link: PAS Specification for security-minded building information modelling, digital built emvironments and smart asset management. Link: Det Digitale Anlæg (DK) Det Digitale Anlæg (DDA) er et projektsamarbejde mellem Vejdirektoratet, BaneDanmark, FRI, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Femern A/S og Danske Anlægsentreprenører. DDA ønsker at understøtte brugen af digitale værktøjer og en sømløs informationsdeling blandt alle sektorens interessenter, såvel private som offentlige, for at skabe effektiviseringer i forhold til den samlede anlægsproces. Målet er at opnå en samlet økonomisk gevinst ved gennemførelse af anlægsarbejder. I DDA arbejdes der for at standardisere processerne og navngivning inden for anlægsarbejder i DK. Fx er der arbejdet på lagstruktur, koordinatsystemer og dataindsamling fra entreprenørmaskiner. Link: EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 77

78 Anlægstillæg til bips CAD-manual 2008 (DK) En frivillig gruppe har udarbejdet dette tillæg til bips CAD-manual fra Manualen er opbygget på samme måde som bips CAD-manual 2008 og indeholder informationer omkring grundlag for CAD-produktionen, strukturering og brugen af modeller, dokumentation og udveksling. Link: Udvalgte referencer: 1. Bygningsstyrelsens hjemmeside: september White paper Efficient digital delivery of construction projects with COBie, august White paper The strength of the local BIM efforts in a larger perspective, maj White paper Closing the gap with VDC and early involvement, marts White paper Industrialised BIM using data to drive productivity, oktober White paper Addressing classification in the Danish AEC industry, juni White paper Value drivers in the Danish national ICT regulations, december White paper IFC A driver for design quality in the AEC industry, august White paper Quality of Design in Denmark, april EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

79 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 79

80 Indeks Arbejdsmiljø 18, 19, 24, 26, 44, 45, 57 Arkitekt 3, 20, 21, 51, 66, 69 BIM-koordinator 7, 8, 19, 20, 21, 23, 31, 33, 44, 51, 60, 71 Bygherren 3, 7, 8, 13, 14, 18, 19, 20, 21, 23, 24, 26, 27, 31, 32, 36, 40, 41, 44, 52, 60, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 70 Drift 3, 6, 7, 8, 12, 13, 19, 20, 21, 24, 27, 32, 33, 36, 41, 51, 52, 57, 62, 63, 65, 66, 67, 75, 76 Effektiv 6, 7, 8, 12, 13, 14, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 25, 26, 27, 32, 33, 36, 37, 40, 41, 44, 50, 52, 53, 54, 56, 63, 65, 67, 68, 69, 71, 72, 74, 75, 77 IKT 7, 14, 19, 22, 23, 32, 36, 37, 40, 44, 51, 61, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 72, 73, 74, 75, 78 Kollisionskontrol 13, 18, 22, 23, 26, 40, 61, 71 Koordinering 6, 7, 8, 13, 14, 18, 19, 23, 31, 32, 36, 37, 40, 41, 44, 50, 52, 61, 63, 64, 65, 69, 77 Kvalitet 8, 12, 13, 14, 18, 19, 20, 21, 22, 25, 27, 36, 37, 40, 44, 50, 60, 61, 62, 65, 67, 68, 73, 74 Leverandør 3, 6, 23, 31, 33, 36,50, 52 Løsningsvalg 14, 18, 19, 32, 41 Mængdeudtræk 13, 19, 33, 44, 45, 51, 61 Planlægning 3, 12, 14, 18, 19, 26, 36, 37, 40, 41, 50, 55, 57, 58, 61, 67, 69, 71, 72, 73, 75 Proces 3, 6, 7, 8, 12, 13, 14, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 26, 27, 32, 36, 40, 41, 44, 45, 53, 54, 55, 57, 59, 60, 62, 64, 65, 68, 69, 70, 71, 73, 75, 77 Projekterende 8, 13, 18, 19, 23, 26, 31, 36, 40, 44, 51, 66, 68, 72 Rådgiver 3, 8, 20, 21, 36, 53, 69, 70 Samarbejde 3, 6, 7, 8, 12, 13, 14, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 26, 27, 31, 32, 33, 36, 37, 40, 41, 44, 51, 52, 53, 54, 63, 65, 66, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 74, 75, 77 Tidlig involvering 7, 8, 67, 68, 69, 72 Udførelse 3, 6, 8, 12, 14, 18, 19, 21, 23, 25, 26, 32, 33, 36, 37, 40, 41, 44, 45, 55, 64, 67, 69, 70, 72 Underentreprenør 21, 23, 24, 31, 33, 36 VDC 3, 6, 7, 41, 45, 67, 68, 78 Visualisering 6, 14, 54, 55, 56, 57, 59, 61, 68 Økonomi 3, 6, 7, 13, 22, 32, 40, 61, 67, 69, 70, EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

81 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER 81

82 En praktisk guide til BIM i bygge- og anlægsprojekter Oktober 2016 Udgivet af: MT Højgaard Knud Højgaards Vej Søborg mail@mth.dk mth.dk ISBN: (trykt version) ISBN: (elektronisk version) Design: BGRAPHIC Tryk: PrinfoHHK.dk 82 EN PRAKTISK GUIDE TIL BIM I BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

83

84