Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011"

Transkript

1 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Dansk Socialrådgiverforening, november

2 Forord af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening Det ville være rart, hvis der var uanede midler/ressourcer... men det må vi konstatere, at der ikke er. Det handler derfor om at få enderne til at nå sammen på en socialfaglig måde, hvor der også tages hensyn til økonomien. En sådan situation giver muligheden for at tænke alternative løsninger/muligheder, som kan være ligeså gode, som de løsninger vi nærmest vælger pr. automatik. Sådan skriver en af de socialrådgivere, som har deltaget i denne undersøgelse. Citatet viser, at socialrådgiverne tilsyneladende er ved at vænne sig til, at vi også skal forholde os til økonomien og anerkende, at det nødvendigvis må betyde, at vi skal arbejde på en anden måde. Spørgsmålet er jo så, om det understøtter Servicelovens formål om at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, for at sikre, at udsatte børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Det er tredje gang, vi spørger socialrådgiverne om, hvordan de økonomiske vilkår påvirker socialfagligheden. Og Ligesom de to forrige gange er der nogle alarmerende tendenser til, at socialfaglige vurderinger og barnets tarv må vige for økonomiske betragtninger. Det er dybt problematisk, og det kalder på handling i de kommuner, hvor socialrådgiverne f.eks. oplever at nødvendige anbringelser forhales, at bevilling af efterværn er en by i Rusland eller, at der lægges loft over, hvor mange kontaktpersonstøttetimer, der kan bevilges - hvilket i øvrigt er ulovligt, da man ikke må sætte skøn under regel! Det er ikke i orden - heller ikke med henvisning til dårlig økonomi. Det mest overraskende ved denne undersøgelse er dog, at væsentligt flere socialrådgivere end tidligere mener, at fokus på økonomi har kvalificeret den socialfaglige indsats i konkrete børnesager. I 2010 var det 36 pct. af socialrådgiverne, som kunne få øje på sådan et kvalitetsløft. I 2011 er det hele 64 pct. som vurderer, at det skærpede krav til at trække økonomien ind i overvejelserne medfører styrket socialfaglighed, skarpere formulerede krav til leverandørerne af ydelserne, større kreativitet i valg af foranstaltninger og bedre opfølgning i forhold til om mål og delmål i handleplanerne opfyldes, så der måske skal ske et skift i foranstaltning. De påpegede kvalitetsløft viser, at det kan lade sig gøre at bevare den socialfaglige kvalitet, selv om der er økonomisk smalhals. En interessant konklusion, som viser, at vi kan få gevinst ved at arbejde bevidst med økonomien i børnesagerne. Men man skal være klar over, at grundighed i udredning og visitation og tæt opfølgning kræver timer i den daglige sagsbehandling. Ordentlig tid er en forudsætning, hvis et skærpet økonomisk fokus skal føre til løsninger, der både er billigere og fagligt holdbare. Eller sagt på anden måde: investering i sagsbehandlingen betaler sig, hvis det også giver mulighed for et grundigere arbejde med økonomien i sagerne. 2

3 Undersøgelsens konklusioner Dansk Socialrådgiverforening har gennemført undersøgelsen Økonomi og faglighed i børnesager. 111 kommunalt ansatte socialrådgivere på børne- og børnehandicapområdet har deltaget i undersøgelsen ved at besvare et elektronisk spørgeskema. I alt er 47 forskellige kommuner repræsenteret i besvarelserne. En tilsvarende undersøgelse blev foretaget i april De to undersøgelsers resultater vil således blive sammenlignet i denne rapport. Konklusionerne i undersøgelsen er: Der er et stadigt stigende fokus på økonomi i de kommunale børne- og ungeforvaltninger. 8 ud af 10 socialrådgivere (82 %) oplever, at der er kommet mere fokus på økonomien i dag end for to år siden. Tendensen er den samme som i 2010, hvor 81 % oplevede, at der var kommet mere fokus på økonomi end for dengang to år siden. Det øgede fokus på økonomi påvirker beslutningsgrundlaget i anbringelsessager. Lidt over halvdelen af de adspurgte socialrådgivere (55 %) oplever, at økonomiske hensyn spiller en større rolle end socialfaglige vurderinger, når skal træffes beslutninger om anbringelser. Tendensen er den samme som i 2010, hvor 56 % af de adspurgte socialrådgivere oplevede, at økonomiske hensyn spillede en større rolle end socialfaglige vurderinger i anbringelsessager. I forlængelse heraf oplever stort set halvdelen af de adspurgte socialrådgivere (47 %), at økonomiske hensyn sætter loft over, hvor meget støtte hvert enkelt barn eller unge kan få. Det er samme tendens som i 2010, hvor 48 % oplevede det samme. Dog er der flere i 2011 end i 2010, der mener, at økonomien ikke sætter et loft over den støtte, barnet eller den unge kan få (50 % i 2011 mod 43 % i 2010). De økonomiske hensyn præger i høj grad de daglige arbejdsgange i de kommunale børne- og ungeforvaltninger. 8 ud af 10 af de adspurgte socialrådgivere (81 %) mener, at økonomien spiller en fremtrædende rolle på gruppemøder/teammøder, når løsninger af sociale problemer i udsatte børnefamilier diskuteres. Det er en stigning på 5 procentpoint siden 2010, hvor 76 % af de adspurgte socialrådgivere mente det samme. 3

4 Der er delte meninger om, hvorvidt det øgede fokus på økonomi er med til at forringe kvaliteten af indsatsen. Lidt under halvdelen (44 %) af de adspurgte socialrådgivere mener, at fokus på økonomi har forringet mulighederne for at varetage barnets tarv, mens lidt over halvdelen (53 %) mener det modsatte. Tendensen er blevet lidt mindre siden 2010, hvor halvdelen (48 %) mente, at økonomien forringede mulighederne for at varetage barnets tarv. I forlængelse heraf oplever lidt over halvdelen af de adspurgte socialrådgivere (53 %), at fokus på økonomi forsinker iværksættelsen af foranstaltninger. Det er en af de negative konsekvenser ved det øgede økonomifokus. Tendensen er blevet en smule mindre siden 2010, hvor 56 % af de adspurgte socialrådgivere oplevede, at økonomien forsinkede iværksættelsen af foranstaltninger. Det øgede fokus på økonomi er i høj grad med til at kvalificere den socialfaglige indsats, mener et stigende antal socialrådgivere. Mere end halvdelen (64 %) af de adspurgte socialrådgivere oplever, at fokus på økonomi kvalificerer den socialfaglige indsats i konkrete børnesager. Det er en stigning på 28 procentpoint siden 2010, hvor kun omkring 1/3 (36 %) af de adspurgte mente, at økonomi kvalificerede den socialfaglige indsats. I forlængelse heraf vurderer lidt over halvdelen af de adspurgte socialrådgivere, at fokus på økonomi medfører en bedre kvalitet i kommunens egne tilbud til udsatte børnefamilier. Dette er ligeledes en stigning siden 2010, hvor kun 35 % vurderede det samme. Herudover mener næsten 9 ud af 10 socialrådgivere (88 %), at økonomien medfører større opmærksomhed på forløbet og opfølgningen i sagerne. Det mente kun 7 ud af 10 socialrådgivere (73 %) i

5 Økonomihensynets negative og positive konsekvenser I undersøgelsen kommer socialrådgiverne med eksempler på, hvordan deres faglighed og børn og unges tarv kommer under pres af hensyn til økonomien. Det drejer sig bl.a. om: Kommunens egne tilbud skal benyttes for at holde opgaven indenfor kommunens rammer. Dette er til tider til trods for, at tilbuddet ikke altid har det rette speciale i forhold til barnets problemstillinger. De økonomiske hensyn medfører, at sagsbehandlingstiden trækkes i langdrag. Ofte skal der fremlægges flere alternative og billigere tilbud, før den endelige beslutning træffes. Det er med til at forsinke iværksættelsen af foranstaltninger. Der accepteres stadig værre tilstande hos børnene og de unge, før der gribes ind med socialfaglige tiltag. Først når problemerne i familien bliver så markante, at barnet er anbringelsestruet, gribes der ind. Forebyggende eller aflastende foranstaltninger bliver ikke brugt i samme grad. Særligt kontaktpersontimer skæres gevaldigt ned. Der er et større fokus på afslutning af anbringelsessager. Der sker en hurtigere afslutning af efterværn og udslusning af plejefamilier for at spare penge. I det hele taget bevilges der mindre efterværn, da det er sjældent, at anbringelsen får lov til at løbe udover det 18. år. Unge tæt på 18 år bliver ikke anbragt. Deres sager bliver trukket i langdrag indtil de bliver 18 år, hvor de overgår til voksenafdelingen og dermed deres budget. Der bliver ikke bevilget de foranstaltninger, der fagligt er vurderet nødvendige. Der bliver i højere grad bevilget mindre indgribende, forebyggende foranstaltninger, såsom dagbehandlingstilbud, hvor en døgnanbringelse ellers var socialfagligt vurderet. Det øgede fokus på økonomi medfører, at der skal investeres flere timer i at kvalificere sagsbehandlingen. Sagsbehandlerne skal præsentere flere alternative forslag til foranstaltninger, hvilket giver mere arbejde for den enkelte, samt bruge tid på at finde de rette tilbud til den rette pris. Det har både positive og negative konsekvenser. På den ene side medfører det en faglig grundighed, på den anden side kan det skabe et tidspres, hvis de nødvendige timer til dette ekstra arbejde ikke følger med. 5

6 I undersøgelsen kommer socialrådgiverne også med eksempler på, hvordan de økonomiske hensyn har kvalificeret den socialfaglige indsats: Det øgede fokus på økonomi skaber en større pris- og kvalitetsbevidsthed hos sagsbehandlerne. Der stilles større krav til foranstaltningernes kvalitet og at prisen stemmer overens hermed. Der er et større fokus på de ressourcer og relationer, der eksisterer i barnets netværk, og hvordan disse kan udnyttes alternativt til anbringelse af barnet. Der er et stigende behov for, at der findes alternative måder at løse problemerne på. Det gør sagsbehandlerne mere kreative i deres valg af foranstaltninger, hvilket udfordrer og dermed styrker fagligheden. Det er ikke blot standardløsningen, der vælges, hvilket medfører, at flere løsninger kommer i spil. Der er større fokus på opfølgning i sagerne, da bevillingerne er kortere. Det medfører, at der kontinuerligt holdes øje med barnets udvikling, foranstaltningens kvalitet og om den valgte foranstaltning er god nok til formålet. Der bliver stillet større krav til de anvendte foranstaltninger. Der opstilles klare mål for barnets udvikling i bevillingsperioden, hvilket er grundlaget for en kontinuerlig vurdering af foranstaltningernes indhold og kvalitet. Der investeres mere tid i 50 undersøgelser og handleplaner, så der er et bedre grundlag at træffe beslutninger ud fra. Socialrådgiverne bliver bedre til at argumentere for, at barnet har brug for en bestemt foranstaltning. 6

7 Undersøgelsens resultater i tal Nedenstående er besvarelserne i undersøgelsen gengivet i tal. De er sammenlignet med resultaterne fra den tilsvarende undersøgelse foretaget i april Det er på baggrund af disse tal, at undersøgelsens hovedkonklusioner er opridset i starten af denne rapport. Er du: Sagsbehandler på børneområdet 69 % Sagsbehandler på børnehandicapområdet 24 % Leder på børneområdet 6 % Leder på børnehandicapområdet 1 % Er der kommet mere fokus på økonomi i dag end for to år siden? Ja 81 % 82 % Nej 5 % 11 % Ved ikke 14 % 7 % Spiller økonomien en fremtrædende rolle på gruppemøder/teammøder, når man diskuterer løsninger af sociale problemer i udsatte børnefamilier? I høj grad 32 % 33 % I nogen grad 44 % 48 % Kun i ringe grad 18 % 18 % Slet ikke 3 % 1 % Ved ikke 2 % 0 % Oplever du, at økonomiske hensyn spiller en større rolle end socialfaglige vurderinger, når der skal træffes beslutninger om anbringelser? I høj grad 16 % 15 % I nogen grad 40 % 40 % Kun i ringe grad 27 % 25 % Slet ikke 15 % 18 % Ved ikke 2 % 2 % Oplever du, at fokus på økonomien forsinker iværksættelsen af foranstaltninger? I høj grad 22 % 21 % I nogen grad 34 % 32 % Kun i ringe grad 23 % 26 % Slet ikke 17 % 19 % Ved ikke 4 % 2 % 7

8 Har du oplevet, at der ikke er råd til foranstaltninger, herunder anbringelser? Ja 26 % 23 % Nej 61 % 65 % Ved ikke 13 % 12 % Har du oplevet, at du må hjemtage et barn, før du må anbringe et nyt barn? Ofte 1 % 1 % En gang i mellem 2 % 4 % Meget få gange 2 % 2 % Aldrig 86 % 86 % Ved ikke 9 % 7 % Sætter økonomiske hensyn loft over, hvor meget støtte hvert enkelt barn eller unge kan få? I høj grad 14 % 16 % I nogen grad 34 % 32 % Kun i ringe grad 22 % 26 % Slet ikke 21 % 24 % Ved ikke 9 % 2 % Er det praksis på din arbejdsplads, at man skal fremlægge et billigere og alternativt forslag til anbringelse? Ja 40 % 39 % Nej 44 % 49 % Ved ikke 16 % 12 % Har fokus på økonomi forringet dine muligheder for at varetage barnets tarv? I høj grad 16 % 9 % I nogen grad 32 % 35 % Kun i ringe grad 27 % 31 % Slet ikke 18 % 22 % Ved ikke 6 % 3 % Oplever du, at fokus på økonomi har kvalificeret den socialfaglige indsats i konkrete børnesager? I høj grad 5 % 9 % I nogen grad 31 % 55 % Kun i ringe grad 26 % 19 % Slet ikke 21 % 10 % Ved ikke 17 % 7 % 8

9 Vurderer du, at fokus på økonomien medfører en bedre kvalitet i kommunens egne tilbud til udsatte børnefamilier? I høj grad 5 % 10 % I nogen grad 30 % 42 % Kun i ringe grad 28 % 25 % Slet ikke 23 % 16 % Ved ikke 13 % 7 % Medfører fokus på økonomien større opmærksomhed på forløbet og opfølgningen i sagerne? I høj grad 28 % 43 % I nogen grad 45 % 35 % Kun i ringe grad 15 % 12 % Slet ikke 7 % 7 % Ved ikke 5 % 3 % Undersøgelsens kvalitative kommentarer Tre steder i spørgeskemaet har de adspurgte socialrådgivere haft mulighed for at komme med kvalitative kommentarer til undersøgelsen. Dels eksempler på børnesager, hvor fokus på økonomien har forringet socialrådgivernes muligheder for at varetage barnets tarv. Dels eksempler på børnesager, hvor fokus på økonomi har kvalificeret den socialfaglige indsats. Og endeligt generelle kommentarer til undersøgelsen. Der er i alt kommet 35 kommentarer om de negative konsekvenser af kommunernes øgede fokus på økonomi, 41 kommentarer om de positive konsekvenser af kommunernes øgede fokus på økonomi og 11 generelle kommentarer. I det følgende er der valgt nogle eksempler på kommentarer, der bredt repræsenterer den opsamling på kommentarerne, der var tidligere i denne rapport. Socialrådgivernes eksempler på børnesager, hvor fokus på økonomi har forringet muligheden for at varetage barnets tarv Vi skal bruge egne tilbud selvom det er nyopstartede tilbud, som ikke er gearet til opgaven, for at holde opgaven indenfor kommunens rammer. Eksempelvis skal vi bruge et nyopstartet mor/barn hjem, hvor pædagogerne kommer fra nedlagte institutioner med f.eks. ældre børn, så kun få eller ingen af pædagogerne har erfaring med nyfødte/småbørn. Der er lange sagsgange i forhold til en beslutning om anbringelse for at udsætte beslutningen. 9

10 Jeg har haft en sag med en 17-årig retarderet dreng, hvor ledelsen ønskede at vi skulle sylte den, så den overgik til voksenhandicap og deres budget og en anden sag hvor der blev iværksæt udslusning i mod alle faglige vurderinger, fordi det var billigere end at vedligeholde anbringelsen. Vi anvender kun i begrænset omfang eksterne skolebehandlingstilbud, da vi har interne. Da disse er fyldt op, giver det lange ventetider for børn, der er vurderet til at være behandlingskrævende. Ofte er barnet i dårlig trivsel og udvikling, som forværres af den lange ventetid. Der har været et par sager, hvor der ikke er bevilget de foranstaltninger, der fagligt er vurderet nødvendige, men i stedet bevilget mindre indgribende, forebyggende foranstaltninger. Eksempelvis en ung, der havde brug for misbrugsbehandling, men da der som udgangspunkt ikke kan bevilges anbringelse af unge i kommunen, blev der tilbudt en mindre, forebyggende foranstaltning. Flytning fra en institution til en anden udelukkende på grund af, at den anden var billigere. Den unge havde meget svært ved dette skift. Afslutning af kontaktpersoner før tid. Vi accepterer meget før anbringelse. Det er sjældent, at foranstaltninger får lov at løber ud over det 18. år, hvorfor mange anbragte ikke får efterværn og hvis de gør, bliver det i en meget kort periode på 3 måneder. Under en sparerunde skulle jeg halvere alle mine plejefamiliers løn uden at have samtaler med dem og uden der var sket ændringer i barnets udvikling det var udelukkende nedskæringer. Hurtigere afslutning af efterværn og udslusning af plejefamilier. Foranstaltninger af forebyggende karakter gives sjældent. Den unge skal være anbringelsestruet, før der gribes ind. Skidt for den unge og skidt for økonomien på sigt, da disse unge ofte fortsætter i det sociale system. 10

11 Socialrådgivernes eksempler på børnesager, hvor fokus på økonomi har kvalificeret den socialfaglige indsats Fokus på økonomi kræver, at vi tænker mere kreativt, mere bredt og mere innovativt. Det kræver, at vi som socialrådgivere skal være opmærksomme på barnets relationer, netværk og ressourcer. Det betyder, at vi som rådgivere har skullet finde alternative måder at løse problemerne på, og på den led har måttet kvalificere vores faglighed og hermed styrket den hjælp, vi kan give familierne. Priser og kvalitet sammenlignes på tilbud og vi er opmærksomme på, hvor vi får mest kvalitet også for pengene og bruger så primært disse steder. Man er tvunget til at undersøge flere foranstaltningsmuligheder og nogen gange finder man et tilbud, der er bedre. Derudover er socialrådgiverne tvunget til at lave virkelig solide undersøgelser, handleplaner og indstillinger, så man bliver bedre til at argumentere for, hvorfor barnet har brug for en bestemt foranstaltning. Idet vi har fokus på økonomi, bliver vi automatisk holdt op på, at få fulgt op på anbringelserne. Vi er endvidere blevet mere opmærksomme på foranstaltningernes indhold og hvad eksempelvis et opholdssted kan tilbyde børnene. Vi indhenter gerne flere tilbud og vurderer herefter, hvor barnet eller den unge bedst muligt støttes. Når man ikke bare kan vælge det første og nemmeste tilbud, eller det man plejer, så bliver der virkelig sorteret i tilbuddenes indhold. Dette medfører ofte skærpede krav til f.eks. opholdsstederne i forhold til forventninger, delmål, mål og kvalitet. Opfølgning i sagerne er sat i system og der er ledelsesmæssigt fokus på, at de bliver udført. Jeg er blevet mere præcis i forhold til at bestille den præcise ydelse, og til at forhandle den rette pris. Jeg synes, at det har givet mulighed for at finde på alternative foranstaltninger i forhold til tidligere. Større krav til kvaliteten af tilbuddet og tættere opfølgning sikrer, at ydelsen hele tiden er optimal, så barnet kan profitere af tilbuddet. 11

12 Generelle kommentarer til undersøgelsen Tidspresset og arbejdsmiljøet gør, at det er svært at give en ordentlig sagsbehandling hele vejen rundt både i forhold til barnet/den unge, forældrene, øvrige netværk og ikke mindst samarbejdspartnerne. Økonomi kan have været medvirkende til, at kravet om 50 og handleplaner overholdes. Jeg oplever, at det ikke så meget er økonomien, som der kæmpes med. Det handler mere om, at vi skal løbe stærkere eller løbe anderledes for at kunne nå at arbejde socialfagligt forsvarligt og juridisk korrekt. Jeg har flere sager, end DS anbefaler. Var der den tid, der skulle være, så kunne vi nå meget længere ude i familierne og sikre bedre kvalitet i sagsbehandlingen. Min umiddelbare vurdering er ikke, at de børn der virkelig har brug for støtte af den ene eller anden karakter kommer i klemme i økonomien. Jeg tænker, at der i lige så høj grad er kommet fokus på, hvem det er der skal have hjælp, og der er måske børn, hvor det før blev vurderet, at der var behov for en indsats, hvor det nu vurderes, at de kan klare sig uden støtte. Den økonomiske krise har også været god, fordi sagsbehandlerne tidligere anbragte børn uden at være økonomiske ansvarlige, hvor man i dag sørger for at få udbytte af investeringen i anbringelsen ved at stille krav så man får noget for pengene. Det er vigtigt at have fokus på økonomi. Men de økonomiske hensyn må aldrig overstige de socialfaglige vurderinger, hvilket tendensen har været igennem det sidste halvandet år. Det er vigtigt, at der bliver taget politisk og ledelsesmæssigt ansvar for forringelserne, så man ikke som socialrådgiver føler sig klemt. Det ville være rart, hvis der var uanede midler/ressourcer...men det må vi konstatere, at der ikke er. Det handler derfor om at få enderne til at nå sammen på en socialfaglig måde, hvor der også tages hensyn til økonomien. En sådan situation giver muligheden for at tænke alternative løsninger/muligheder, som kan være ligeså gode, som de løsninger vil nærmest vælger pr. automatik. 12

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

Undersøgelse af økonomi og faglighed i børnesager 2014

Undersøgelse af økonomi og faglighed i børnesager 2014 Undersøgelse af økonomi og faglighed i børnesager 2014 Dansk Socialrådgiverforening, november 2014 1 Økonomien presser fortsat Forord af Niels Christian Barkholt, næstformand, Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre

Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre Oktober 2011 Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre Dansk Socialrådgiverforening har i samarbejde med Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) undersøgt, om kommunernes økonomiske hensyn påvirker

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Ankestyrelsens undersøgelse af Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Sammenfatning af hovedresultater December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Kompetenceplan for børn og unge

Kompetenceplan for børn og unge plan for børn og unge 11(Familievejlederorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien) Familievejlederorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien Rådgiver - ved bevilling

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1.

Læs mere

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Den sociale diplomuddannelse børn og unge, modul 4, Hold 10 8. maj 2014 Phd. studerende på CBS / Det Samfundsfaglige og

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter:

Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter: Svendborg kommune Familieafdelingen 19. april 2010 Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter: Udgangspunkt: Familieafdelingens budget for 2010 udgør

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Kvalitetsstandard Område Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 120.

Læs mere

4. Kommentér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner omkring indgåelse af rammeaftale for 2010:

4. Kommentér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner omkring indgåelse af rammeaftale for 2010: 1. Indtast kommunenummer og oplysning om kontaktperson: Hanne Deichmann 48495060. Kommunenummer: 233 2. Kun for kommuner, der af ministeriet er pålagt at indgå i forpligtende samarbejder: vurdér kommunens

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

Til Folketingets Ombudsmand

Til Folketingets Ombudsmand Til Folketingets Ombudsmand I henhold til 17, stk. 1 i ombudsmandsloven anmoder vi Folketingets Ombudsmand om at iværksætte en undersøgelse af den spareplan på området for udsatte børn og unge, som et

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

anette holm tlf

anette holm tlf 0% 1% 100% 1 af 67. Skabelon for Børn- og ungeområde (Alle -henvisninger er til Serviceloven, Lovbekendtgørelse nr 1117 af 26/09/2007): Ét svar i hver linje Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte

Læs mere

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel] Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København Lige Muligheder Formål: At udsatte børn og unge på lige fod med

Læs mere

Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Principper for det specialiserede børneområde

Principper for det specialiserede børneområde Principper for det specialiserede børneområde 1. Indledning Med afsæt i tidligere temadrøftelser i Undervisnings- og Børneudvalget vedrørende det specialiserede område, herunder myndighedsområdet for børn

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard Myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet

Kvalitetsstandard Myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen, 2013 Kvalitetsstandard Myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 10.12.13 Acadre 13/18509 Indledning

Læs mere

Velkomst ved konference om indsatsen overfor socialt udsatte børn og familier den 30. januar 2009

Velkomst ved konference om indsatsen overfor socialt udsatte børn og familier den 30. januar 2009 Retsudvalget L 105 - Bilag 3 Offentligt Bettina Post, formand Dansk Socialrådgiverforening: Velkomst ved konference om indsatsen overfor socialt udsatte børn og familier den 30. januar 2009 Jeg har glædet

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Center for Børn- og Ungerådgivning (CBU)

Center for Børn- og Ungerådgivning (CBU) Center for Børn- og Ungerådgivning (CBU) Tilsyn, rådgivning, børnefaglige undersøgelser og hjælpeforanstaltninger Mål, opgaver og organisering Børn- og Familieafdelingen 1/13 Forord Center for Børn- og

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Vis udskrift: "Børn 2009" https://app01.defgosoftware.net/defgo/surveyservlet?dummy=12651894683574748383&id=1223730&target=showpopup&jsbf=showa...

Vis udskrift: Børn 2009 https://app01.defgosoftware.net/defgo/surveyservlet?dummy=12651894683574748383&id=1223730&target=showpopup&jsbf=showa... Side 1 af 35 0% 0% 100% 1 af 55. Skabelon for Børn- og ungeområdet (Alle -henvisninger er til Serviceloven, senest bekendtgjort ved Lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009): På flere spørgsmål er

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

Familieplejeundersøgelse

Familieplejeundersøgelse Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard mellem BUR og Sundhed og Handicap

Kvalitetsstandard mellem BUR og Sundhed og Handicap Kvalitetsstandard mellem BUR og Sundhed og Handicap Udarbejdet af: Sten Dokkedahl og Jørgen Kyed Dato: 27.2.2014 Sagsid.: Version nr.: Revideret oktober 2015 Rikke Louise Nielsen, Mette Wulff og Mikael

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

Indtast kommunenummer og oplysning om kontaktperson. Ét svar i hver linje

Indtast kommunenummer og oplysning om kontaktperson. Ét svar i hver linje 0% 0% 100% 1 af 55. Skabelon for Børn- og ungeområdet (Alle -henvisninger er til Serviceloven, senest bekendtgjort ved Lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009): På flere spørgsmål er der supplerende

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Kvalitetsstandard Overskrift Bostøtte/hjemmevejledning Handicap, psykiatri og socialt udsatte Servicelovens 85 Lovgrundlag Servicelovens 85 Se lovtekst sidst i kvalitetsstandarden. Modtagere Formål Borgere

Læs mere

5. Konklusion. Baggrund og formål

5. Konklusion. Baggrund og formål 5. Konklusion Baggrund og formål Aalborg Kommune rettede i februar 2009 henvendelse til BDO Kommunernes Revision A/S med henblik på samarbejde om vurdering og anbefalinger på børne- og familieområdet og

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Familieplejernes samarbejde med kommunerne

Familieplejernes samarbejde med kommunerne Familieplejernes samarbejde med kommunerne Undersøgelse af Familieplejeområdet Spørgeskemaundersøgelse Juni 2013 1 Undersøgelsen er udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND, Fag & socialpolitik ved

Læs mere

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Styring af det specialiserede udsatte område

Styring af det specialiserede udsatte område Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område

Læs mere

Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse

Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Bilag 1 april 2016 Tabeller til gennemgang af anbringelsessager april 2016 Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Årsager Årsudgifter i mio. Gns.pris. i tusind Ant al Børn og unge med vidtgående

Læs mere

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation BILAG 1 Interviewguide til Sagsbehandlerne Præsentation Vi præsenterer kort os selv med navn og uddannelsesbaggrund. Vi vil igennem vores speciale gerne undersøge hvilke overvejelser forskellige fagpersoner

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Revision giver bonus på bundlinjen

Revision giver bonus på bundlinjen Revision giver bonus på bundlinjen Dansk Erhverv har i samarbejde med FSR danske revisorer gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres syn på værdien af revision. Resultaterne

Læs mere

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt. Systematisk kvalitetssikring

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt. Systematisk kvalitetssikring Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt Systematisk kvalitetssikring Projekt Kvalitet i sagsbehandlingen Succeskriterier: Der skal være lovmedholdelige afgørelser, hvor der

Læs mere

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn August 2016 Oplæg BSU 28.11.2016 Rigsrevisionen har afgivet beretning om indsatsen over for anbragte børn. Beretningen omhandler: - Social-

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015 Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015 1. Lovgrundlag Servicelovens 107 2. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen kan jf. Serviceloven

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere