Find din. kandidat. dm privat

Transkript

1 dm privat NR AUGUST 2012 SEKTOREN FOR PRIVATANSATTE Millioner på højkant 3 Camilla Gregersen 4 Frederik Dehlholm 6 Nanna Bruun 8 Øvrige kandidater 10 Nye overenskomster 11 Gratis kurser og branchedage 12 Find din DM holder valg til Hovedbestyrelsen kandidat

2 2 af Carsten Lauge Pedersen STEM! I sommer begyndte unge mennesker at strømme til fagforeningen HK Privat. Det var på en sørgelig, men ikke overraskende baggrund. De dårlige arbejdsforhold på bagerierne Agnes Cupcake og Meyers Bageri havde fået stor eksponering i medierne. De unge ville ikke længere finde sig i det, og det smittede. Netop dette er fagforeningens klassiske virke. At støtte medlemmerne, forbedre arbejds- og lønforhold og kæmpe for ordentlige aftalemæssige forhold. Opgaven hører ikke kun fortiden til. Sidste år kæmpede Prosa for at beholde sin overenskomst, efter at arbejdsgiveren CSC havde lockoutet en del af Prosas medlemmer. Lige nu kæmper 3F på Vejlegården, hvor restauratøren alt for nemt slap ud af en overenskomst med 3F og samtidig væsentligt forringede sine medarbejderes løn- og arbejdstidsregler. Det er nok kun et spørgsmål om tid, før det et eller andet sted på arbejdsmarkedet bliver en akademisk overenskomst, der skal kæmpes for. Derfor er det vigtigt at have en stærk fagforening, der kan matche arbejdsgiverens styrke. DM er din fagforening, hvor vi, det vil sige offentligt ansatte, privatansatte, freelancere, selvstændige og flere andre, i fællesskab bidrager til fagforeningens styrke. Sammen er vi stærke og kan øve indflydelse på såvel arbejdsforhold som på lovgivning. kan komme til orde og føle sig repræsenteret i DM. Derfor har vi et DM Privat, der kan sætte de privatansattes forhold på dagsordenen i DM s hovedbestyrelse og dermed i hele DM. Privatansatte har typisk ganske varierende løn- og ansættelsesforhold sammenlignet med offentligt ansatte. De medlemmer, der stiller op til Hovedbestyrelsen for DM Privat, er privatansatte og kender til de udfordringer, der kan komme af at være privatansat. For eksempel problemer med at vedligeholde sin værdi på arbejdsmarkedet, fordi efteruddannelse ofte er det, der først bliver skåret væk, når der skal spares. Eller mangel på indflydelse på sin egen arbejdssituation, fordi virksomheden ikke tager samarbejdet med medarbejderne seriøst, eller store lønforskelle eller ulige løn eller mangel på aftaler om arbejdsforhold etc. De forskellige kandidater har deres egne mærkesager, der tilsammen udgør, hvad DM Privat står for. DM Privat har via sine listevalgte medlemmer af DM s hovedbestyrelse indflydelse på, hvilken politik DM skal føre, og hvordan dit medlemskontingent, foreningens midler og formue skal bruges. Det drejer sig om rigtig mange millioner kroner. Og det gør en forskel, at det i hovedbestyrelsen er privatansatte, der sætter privatansattes forhold på dagsordenen. Vis, at du bakker op om din fagforening, at den er vedkommende, og at den skal have indflydelse. DM er en fagforening, der samler magistre fra mange faglige områder, arbejdsforhold og ansættelsesområder. Derfor er det også vigtigt, at medlemmerne fra forskellige områder Stem til valget til DM s hovedbestyrelse. Og vil du sikre, at de privatansattes forhold kommer på dagsordenen, så stem på en kandidat fra DM Privatlisten. DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM. Ansvarshavende redaktør: Carsten Lauge Pedersen Redaktionssekretær: Lisbeth Ammitzbøll Næste nummer af DM Privat udkommer den 14. december 2012

3 af Lisbeth Ammitzbøll 3 Millioner på højkant Vil du have indflydelse på 150 millioner kroner? Så brug din stemme, når DM holder valg til Hovedbestyrelsen. DM omsatte sidste år for 148 millioner kroner. Næste år sniger omsætningen sig sandsynligvis over 150 millioner kroner. Vil du være med til at bruge pengene? Så husk at stemme, når DM i dette efterår holder valg til Hovedbestyrelsen. DM s penge bliver fordelt af DM s hovedbestyrelse og repræsentantskab. Ved at bruge din stemmeret får du indflydelse på pengestrømmen. Skal DM være en kamporganisation med røde faner, eller skal DM være et netværk for videbegærlige fagfolk? Skal pengene FLERE DM-MEDLEMMER ER PRIVATANSATTE gå til rådgivning af det enkelte medlem, eller skal der satses på en profil som politisk tænketank? Hvad skal ind, hvad skal ud? Stem og bestem. Måske vil du helst have lidt af hvert. Valget til DM s hovedbestyrelse bliver annonceret i kommende numre af Magisterbladet med masser af info om producere og kronologi og alt det praktiske. I dette nummer af DM Privat kan du møde kandidaterne på Privatansattes Liste og få mere at vide om listens profiler og mærkesager Antallet af privatansatte DM-medlemmer er vokset med 20 procent på bare syv år. LISTENS RESULTATER Privatansattes Liste har formuleret et valgprogram. Du kan se det på dm.dk. Her skriver listen om de seneste to års arbejde: Vi har: skabt og forbedret akademikeroverenskomster, der søger at sikre lønstigninger og gode arbejdsvilkår til alle, selv om det er økonomiske nedgangstider. lobbyet via DM og AC for forbedringer af funktionærloven (for eksempel bedre sikring mod afskedigelser) for at sikre de mange, der er ansat uden overenskomster. lavet temanummer om løntilskudsordning og været blandt de første til at rejse kritik af misbrug af ordningen. været synlige i arbejdskonflikter og støttet berørte medlemmer. været drivkraft i opstart af de nye faglige universer i DM. iværksat forskningsprojekt om selvledelse og lavet vejledning om emnet til medlemmerne på dm.dk udbredt mentorordningen til hele DM. skabt nye platforme til vores medlemmer, hvor de kan netværke, eks. LinkedIn, Nytårskuren, Facebook mv.

4 4 af Lisbeth Ammitzbøll CAMILLA GREGERSEN Camilla Gregersen er spidskandidat på DM Privatansattes Liste til valget til DM s hovedbestyrelse. Stærke faglige universer I DM har vi et enormt potentiale for at bruge hinanden i faglige fællesskaber. Sammen udgør vi en kæmpe vidensbank. Fremover skal vi blive endnu bedre til at dele vores viden med hinanden, så DM bliver et naturligt forum for udvikling og udveksling af viden. Især for privatansatte, der ofte arbejder på små arbejdspladser, kan DM blive et vigtigt sted at mødes om fag og profession. I dag skal en fagforening også opleves som vedkommende, når der ikke er problemer med løn og ansættelse. Derfor skal vi styrke de faglige universer i DM, så det bliver lettere for det enkelte medlem at finde relevant fagligt indhold på tværs af arbejdspladser og jobfunktioner. Et åbent DM sikrer kvalitet Kvaliteten i den faglige udvikling skal sikres på to måder. Det skal være lettere for medlemmerne selv at holde oplæg i DM s lokaler, når der er en aktuel anledning, fordi de har den største specialviden inden for et fagområde. Vi vil i DM Privat kæmpe for, at udviklingen af fagligheden bliver styret af medlemmerne, fordi det giver ejerskab og større engagement. DM skal være et åbent hus. Kvaliteten i den faglige udvikling skal også sikres gennem samarbejde med faglige selskaber. Vi er allerede godt i gang, og DM s initiativ bliver positivt modtaget. Vi skal ikke konkurrere med de faglige selskaber, men vi skal bruge hinanden til at få større volumen, så vi bedre kan imødekomme det enkelte medlems behov for udvikling af faglig identitet og udveksling af ny viden med fagfæller. Kandidater på Privatansattes Liste vil videreudvikle de faglige universer i DM og skabe flere fagligt relevante fyraftensmøder. bekæmpe udnyttelse af ledige medlemmer og skabe bedre vilkår for freelancere og nye selvstændige.

5 5 Mærkesager: Fokus på faglighed i DM og bedre vilkår for ledige. Camilla Gregersen er ansat i it-fagforeningen Prosa, hvor hun arbejder som ledelseskonsulent. I Prosa er Camilla Gregersen tillidsrepræsentant for omkring 20 kolleger, der har akademisk, faglært eller ufaglært baggrund. SYV FAGLIGE UNIVERSER Med to millioner kroner over to år satser DM på at skabe flere tilbud med fagligt indhold. Indsatsen er beskrevet på dm.dk og organiseret i syv universer. Administration, organisation og politik Miljø og kultur Naturvidenskab og teknik It Kommunikation og sprog Kultur og sundhed Uddannelse, didaktik og forskning. SAMARBEJDE MED FAGLIGE SELSKABER Nej til misbrug af ledige Bedre vilkår for freelancere og selvstændige Den høje dimittendledighed er en af de største udfordringer på arbejdsmarkedet. Vi ved, dige eller freelancere, er ekstremt dårlige. Vilkårene for ledige, der vil være selvstæn- at nyuddannede ledige er i fare for at blive permanent ledige, hvilket vil være en katastrofe udgør den en barriere for mennesker, der har Som lovgivningen er skruet sammen i dag, for den enkelte og et stort spild for samfundet. mod på at bruge deres dygtighed og engagement til selv at skabe et arbejdsliv. Som selv- Vi går kraftigt ind for indslusning, private løntilskudsjob, trainee, videnpiloter og lignende stændig kan man for eksempel ikke få dagpenge, selv om enhver ved, at det tager tid at ordninger, hvor arbejdsgivere og ledige kan se hinanden an på generelt rimelige vilkår. Men starte en virksomhed op og gøre den rentabel. Tilsvarende har freelancere brug for et selv en tårnhøj ledighed kan ikke retfærdiggøre misbrug af de lediges arbejdskraft. Derfor er sikkerhedsnet i form af dagpenge i den første tid. I dag er dagpengesystemet for uflek- vi imod offentlige løntilskudsjob, hvor lønnen er på niveau med dagpenge, og hvor vi har en sibelt. A-kassen skal typisk omregne en freelancers indtægt til en meget lav timeløn, der begrundet mistanke om, at løntilskudsjobbene koster faste stillinger. Offentlige løntilskudsjob undergraver det ordinære arbejdsmarked cepterer modregning af timer, men det skal slet ikke svarer til en akademikerløn. Vi ac- og dermed de lediges muligheder for at få et ske på præmisser, som svarer til vilkårene på job på normale vilkår. Derfor vil vi arbejde på arbejdsmarkedet og til en normal akademisk at afskaffe ordningen. timeløn. OFFENTLIGT LØNTILSKUDSJOB FORLÆNGER LEDIGHED Et løntilskudsjob i det offentlige forlænger ledighedsperioden, viser en undersøgelse fra sidste år. I dag er næsten 900 medlemmer af Magistrenes A-kasse i offentligt løntilskudsjob. Det er dobbelt så mange som for fem år siden. DM samarbejder med en række selskaber og foreninger for at skabe flere og bedre tilbud til DM s medlemmer. Her er et udvalg: Biokemisk Forening Dansk Botanisk Forening Dansk Evalueringsselskab Dansk Filosofisk Selskab Dansk Fysisk Selskab af 1972 Dansk Mikrobiologisk Selskab Dansk Projektledelse Det Pædagogiske Selskab af 1820 Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder Modersmål-Selskabet Musikterapeuternes Landsklub Special Interest Group on Computer Human Interaction. KUN HVER TREDJE FÅR JOB Kun en ud af tre ledige medlemmer af Magistrenes A-kasse er selvforsørgende, et år efter at de har afsluttet et løntilskudsjob i det offentlige. I private virksomheder er succesraten lidt højere. Her gælder det hver anden ledige. Det viser tal fra 2010.

6 6 af Lisbeth Ammitzbøll FREDERIK DEHLHOLM Frederik Dehlholm er kandidat nummer to på Privatansattes Liste til valget til DM s hovedbestyrelse. Stærke klubber DM s medlemmer er en succes på det private arbejdsmarked. Det, at vi bliver flere og flere privatansatte, øger vores mulighed for at organisere os lokalt. Vi skal arbejde på at danne klubber på flere arbejdspladser sammen med andre akademikere. Vi kan gennem aftaler med ledelsen opnå bedre kollektive løn- og ansættelsesforhold og dermed styrke den enkeltes position. Med en akademikerklub er man gennem lovgivning sikret en informations- og høringsret i forhold til ledelsens planer for virksomheden. Især i den aktuelle økonomiske krise, hvor offshoring og outsourcing breder sig, er det vigtigt, at man også som akademisk medarbejdergruppe kan beskytte sine løn- og ansættelsesvilkår. Akademikerklubber kan samtidig styrke de faglige og sociale fællesskaber på arbejdspladsen, både blandt akademikere indbyrdes og i forhold til andre faggrupper. Flere kollektive aftaler Vi skal i DM hjælpe medlemmerne til at indgå kollektive aftaler med arbejdsgiverne og på den måde sikre gode løn- og ansættelsesforhold. Aftalerne kan være små og specifikke aftaler, der regulerer medarbejdernes lønforhold eller ferieregler eller noget tredje, men det kan også være en egentlig overenskomst. En overenskomst behøver ikke at være stor og indviklet. Det bestemmer ledelse og medarbejdere selv. En kollektiv aftale er en enkel måde til at sikre en vis retfærdighed og ensartethed i medarbejdernes vilkår, også når der en dag kommer en ny ledelse. Med en overenskomst kan man desuden vælge en tillidsrepræsentant, der kan forhandle med ledelsen i fælles anliggender eller for en kollega. Kandidater på Privatansattes Liste vil arbejde for gode løn- og ansættelsesvilkår via lovgivning, for eksempel funktionærloven. styrke kollektive aftaler på arbejdspladsen og rådgivning af det enkelte DM-medlem.

7 7 Mærkesager: Bedre løn- og ansættelsesforhold gennem lovgivning, kollektive aftaler og individuel rådgivning. Frederik Dehlholm er systemkonsulent på CSC Danmark A/S. Han er specialist i it-systemers brugervenlighed. På CSC Danmark er Frederik Dehlholm tillidsrepræsentant for omkring 200 akademikere, der er samlet i akademikerklubben. DM PÅ ARBEJDSPLADSEN DM er part i 65 overenskomster med private virksomheder. På mange virksomheder er det en DM er, der er tillidsrepræsentant for alle akademiske medarbejdere. Tillidsrepræsentanter er DM s rygrad. De varetager kollegernes interesser på arbejdspladserne i hverdagen, og de forhandler om generelle lønstigninger, arbejdstid, tid til uddannelse og meget mere. De støtter kolleger, hvis der for eksempel opstår problemer med overarbejde, eller en medarbejder er truet af fyring. DANSK FUNKTIONÆRLOV GIVER RINGE BESKYTTELSE Bedre beskyttelse gennem lovgivning Hjælp til den enkelte Funktionærloven er forældet, og vi vil i DM Mange privatansatte DM-medlemmer arbejder i små og mellemstore virksomheder uden Privat arbejde for, at den bliver ændret og forbedret. Mange DM-medlemmer arbejder klubber og kollektive aftaler og står ret alene, på virksomheder, hvor de er den eneste akademiker eller måske arbejder sammen med Derfor er det afgørende, at DM fortsat kan hvis de løber ind i problemer med ledelsen. nogle få akademiske kolleger. De står ofte yde god rådgivning til det enkelte medlem uden beskyttelse fra en kollektiv aftale og i forhold til ansættelse, lønforhandling, arbejdstid, og hvis der er optræk til fyring eller er henvist til, at funktionærloven beskytter dem. Det gør loven ikke i tilstrækkelig grad i andre problemer. Det er en kerneopgave for dag. Det er for eksempel alt for billigt at fyre en fagforening at oplyse det enkelte medlem folk. Vi vil arbejde for, at en revideret funktionærlov giver større tryghed i ansættelsen, 12 råde skal DM fortsat være en stærk og viden- om rettigheder og muligheder, og på det om- ugers øremærket barsel til kvinders partnere de organisation, der om nødvendigt kan og vil og en sikring af ytringsfriheden også for privatansatte. Vi har som samfund brug for, at medlems rettigheder. tage en sag til domstolene for at forsvare et privatansattes ytringsfrihed bliver reel, og at privatansatte får en bedre beskyttelse i loven til at ytre sig om kontroversielle forhold. 4 MILLIONER I ERSTATNING DM måtte sidste år gå i retten i 43 tilfælde på vegne af enkelte medlemmer, der var blevet skidt behandlet af deres arbejdsgiver. De afsluttede sager indbragte 4 millioner kroner til de berørte medlemmer. De modtog mellem og kroner. I Danmark udløser det 0 kroner i erstatning, hvis en funktionær bliver udsat for en usaglig afskedigelse inden for det første år af ansættelsen. Både i Sverige og Norge får arbejdsgiverne store bøder i lignende sager. I Danmark er omkring akademikere ansat i private virksomheder uden at være dækket af en kollektiv overenskomst. I sager om fyring har de kun den beskyttelse, som funktionærloven giver MEDLEMMER FIK HJÆLP Sidste år henvendte medlemmer sig til DM for at få hjælp til arbejdslivet. Tre ud af fire havde brug for råd i forbindelse med deres ansættelse eller løn, mens hvert fjerde medlem havde problemer med afskedigelse, stress eller sygdom eller barsel.

8 8 af Lisbeth Ammitzbøll NANNA BRUUN Nanna Bruun er tredje kandidat på Privatansattes Liste til valget til DM s hovedbestyrelse. Lige løn til mænd og kvinder Forskellen på mænds og kvinders løn er urimelig stor. Der er mange delforklaringer på den ulige løn, for eksempel forskelle i uddannelse, karrierevalg og fordeling af barsel, men det bliver lønforskellen ikke mere retfærdig af. DM Privat vil modvirke diskrimination og arbejde for ligestilling, og som fagforening er det naturligt at se på lønforholdene. Vi kan se af DM s lønstatistik for privatansatte, at der selv inden for hovedområderne er alt for store lønforskelle. For eksempel tjener en kvindelig cand.mag. i gennemsnit 17 procent mindre end en mandlig cand.mag. En væsentlig forklaring på lønforskellen er, at kvinder tager størstedelen af barslen, og at det sætter dem tilbage økonomisk og karrieremæssigt. Derfor ønsker vi en lovændring, så 12 uger af barslen bliver øremærket til kvindens partner. Øremærket barsel Mange mænd vil gerne tage deres del af barslen, men de støder på alt for mange barrierer. En af dem af økonomien. I dag går en familie typisk glip af en højere indtægt, når manden går på barsel. Derfor mener vi i DM Privat, at økonomien skal bringes i orden. Barselsreglerne bør ændres, så 12 ugers barsel bliver øremærket kvindens partner, og de 12 uger bør være med fuld lønkompensation. Tilsvarende bør man hæve loftet for den refusion, som arbejdsgiverne får. En anden barriere er kulturel. I mange virksomheder er det stadig vanskeligt for en mand at tage barsel i længere tid. Med 12 ugers øremærket barsel til manden vil kulturen ændre sig på arbejdspladsen. På længere sigt vil det også bidrage til mindre lønforskelle mellem mænd og kvinder, da det tit er barslerne, der bremser kvinders løn- og karriereudvikling. Kandidater på Privatansattes Liste vil fastholde fokus på ligeløn og ligestilling og gennem lovgivning sikre 12 ugers lønnet barselsorlov til partnere til gravide. sikre balance mellem arbejde og fritid og beskytte stressramte mod fyring.

9 9 ULIGE LØN Mærkesager: Ligestilling og balance mellem arbejde og fritid. Forskellen mellem mænd og kvinders løn er markant, også blandt DM s medlemmer. DM s seneste lønstatistik afslører, at privatansatte mænd i gennemsnit tjener 10 procent mere end privatansatte kvinder med samme kandidatår. Lønforskellen slår også igennem på pensionen. Hen over et arbejdsliv bliver forskellen markant på mænds og kvinders pensionsdepoter. DYR BARSELSORLOV Nanna Bruun er project quality manager på NNE Pharmaplan A/S og arbejder med kvalitetsstyring. På NNE Pharmaplan er Nanna Bruun kontaktperson og fungerer som tillidsrepræsentant og bisidder for mellem 300 og 400 akademikere. Hver anden privatansatte mandlige DM-medlem får kun løn i to uger under barselsorlov. Det viser en undersøgelse fra 2010 blandt DM s privatansatte medlemmer. Virksomheden betaler dermed kun løn i det antal uger, som ifølge loven er øremærket til mænd. Hver anden DM-mand må enten undvære lønnen eller gå på dagpenge, hvis han vil have barselsorlov i mere end to uger. Balance mellem arbejde og fritid Beskyt stressramte Vi vil ikke være med at sætte arbejdstiden Hver femte danske lønmodtager, der bliver op. Akademikere har i forvejen lange arbejdsuger, og mange er ramt af stress. Vi vil i DM get. Det er jo helt urimeligt, at man først ar- ramt af stress, bliver efterfølgende afskedi- Privat kæmpe for, at lovgivere og arbejdsgivere tager stress meget mere alvorligt. Vi sav- bliver fyret. Stress er strukturelt betinget og bejder så hårdt, at man bliver syg, og derefter ner lovgivning, der tager højde for, at stress handler om, hvordan arbejdet er organiseret. er et fundamentalt samfundsmæssigt problem. Stress handler om vilkårene for arbej- personligt problem bør man se på de objek- I stedet for at gøre stress til et individuelt og dets udførelse og om balance mellem arbejde tive forhold bag den voldsomme udvikling i og fritid. I den forbindelse bør man se mere antallet af stresstilfælde. kritisk på arbejdsgivernes høje krav til medarbejdernes fleksibilitet. Vi går ind for fleksible løsninger, men man kan også blive for fleksibel som medarbejder, så man til sidst aldrig har rigtig fri. LANG ARBEJDSUGE Privatansatte DM-medlemmer arbejder mere end 37 timer om ugen. En undersøgelse fra sidste efterår viser, at DM s fuldtidsansatte medlemmer i gennemsnit arbejder over 40 timer om ugen inklusive frokost og overarbejde. DM s mænd arbejder i gennemsnit 40,8 timer, mens kvinderne i gennemsnit arbejder 40,4 timer. STRESS ER STRUKTUREL Stress hænger sammen med dårlig ledelse, viser en CASAundersøgelse fra 2010 blandt DM s privatansatte medlemmer. DM s medlemmer kan sagtens håndtere forandring uden stress, hvis forandringerne handler om skiftende opgaver, skiftende grupper og opgaver, der er nye og ligger uden for fagområdet. Organisatoriske forandringer svækker derimod virksomhedens sociale kapital, fordi medarbejderne undervejs i processen mister tillid til ledelsen, oplever flere uretfærdigheder og får færre muligheder for at samarbejde. Ifølge CASA-undersøgelsen er lav social kapital i en virksomhed forbundet med høj forekomst af stress. Når et DM-medlem bliver syg af stress, peger pilen derfor på virksomhedens ledelse og på ledelsens dårlige håndtering af organisatorisk forandring.

10 10 Øvrige kandidater på Privatansattes Liste Ti kandidater stiller op for Privatansattes Liste på pladserne 4 til 13. De er: 6. Majbrit Søgaard er vejrvært på TV 2 Vejret og STV Production. 9. Camilla Torp Olsen arbejder som programkoordinator hos SOS Børnebyerne. Camilla er TR for en medarbejdergruppe med blandet faglig baggrund. 12. Poul Kattler er udstillingsudvikler på Experimentarium. Han er medlem af sektorbestyrelsen for privatansatte magistre samt tillidsmand og klubformand for AC-klubben på Experimentarium. Foto: Henrik Petit Foto: Henrik Petit Foto: Henrik Petit 4. Katja Sønder Tuxen er ansat som programmedarbejder 7. Jan Bardino er ansat i TDC s it-afdeling. Han er formand 10. Helge Mogensen er faglig leder i 6 specialforbund un- 13. Ann-Britt Kvernrød er projektleder i forebyggelsesaf- i DR Nyheder, hvor hun er forsideredigerende og reporter på dr.dk. Hun er formand for magistergruppen i DR. for akademikerklubben i TDC, TR og medarbejdervalgt medlem af TDC s AS-bestyrelse. der Danmarks Idræts-Forbund. delingen i Kræftens Bekæmpelse. Hun arbejder primært med screening for livmoderhalskræft og brystkræft. Hun er TR for kolleger med forskellig faglig baggrund. 5. Charlotte Kjærholm Pedersen er ledig og arbejder freelance med kommunikation og er medlem af DM s NOVA-netværk. 8. Uffe Stougaard er projektleder i CSC Scandihealth i Aarhus. Han er klubformand og TR for akademikerklub samt medlem af SU i CSC Scandihealth. 11. Pernille Christensen er engelskredaktør på forlaget Alinea, en del af Lindhardt og Ringhof. Hun er DM s kontaktperson på forlaget.

11 11 JA TIL FORNYELSE AF OVERENSKOMST DR Omkring 130 DM-medlemmer i DR har fået fornyet overenskomsten efter hårde forhandlinger mellem DM og DR s ledelse. Resultaterne gælder i to år. Minimum 1,3 % lønstigning årligt. Medarbejdere, som er syge på en feriefridag, har ret til en erstatningsferiefridag. Ved afskedigelser skal TR eller organisationen orienteres, inden høringsskrivelsen afsendes. Ved tilbagevenden efter længere fravær tilbydes medarbejderen en udviklingssamtale. RED BARNET Næsten 60 akademikere i Red Barnet har fået nye vilkår for løn og ansættelse med assistance fra DM. Aftalen afværgede et strejkevarsel, der var udbredt stemning for i organisationens AC-klub. Lønnen stiger 3,5 procent over to år. Ferietillæg stiger med 0,9 procent med virkning fra Hvis lønniveauet i staten afviger fra 3,5 procent, reguleres lønnen i Red Barnet til næste år. Red Barnets brug af tidsbegrænsede stillinger bliver kortlagt og vurderet i forhold til omfang, årsager og hensigtsmæssighed. TDC A/S Forligsmanden måtte på banen, før TDC s ledelse og de akademiske fagforeninger kunne forny overenskomsten for TDC s akademikere. Den nye overenskomst gælder i to år. Garanti for en samlet lønregulering på mindst 1,1 procent i Til sammenligning var der i 2011 aftalt med garanti på 1,85 procent, mens resultatet blev 2,80 procent. Lønudvikling sker ved individuel forhandling og regulering. Regulering af de fleste af overenskomstens satser, dvs. mindsteløn ved ansættelser og efter 3 års ansættelse, hjemmevagtstillæg og udstationeringstillæg. Mere fleksibel forældreorlov for fædre. Højere godtgørelse, hvis en menig medarbejder med mindst 12 års anciennitet siges op uden forudgående varsel. Længere opsigelsesvarsel for tidligere og nuværende tillidsrepræsentanter med mindst 12 års anciennitet. Ubrugte feriefridage kan spares op. POST DANMARK A/S Omkring 350 akademikere ansat i Post Danmark har fået fornyet overenskomsten for to år. Lønnen stiger 2,55 procent. 2,2 procent er generel lønstigning. En pulje penge er reserveret til forbedring af det sidste trin på lønskalaen. Barsels- og forældreorlov bliver mere fleksibel. Afskedigelser i forbindelse med omstrukturering udløser ret til outplacementforløb, hurtigst mulig fritstilling samt udbetaling af eventuel afspadsering. SCHULTZ INFORMATION Forringelser af lønskalaen kan ramme lønnen for nyansatte. Til gengæld er den samlede lønstigning i lønsummen pæn for akademikerne på Schultz Information. Puljen til individuelle lønstigninger stiger 4 procent over to år. En yderligere pulje er sat af til resultatløn. RØDE KORS DM s medlemmer har sammen med andre akademikere i Røde Kors hovedkontor fået fornyet overenskomsten. lønnen stiger 3,5 procent. 1,7 procent af lønstigningen går til generel regulering, og ferietillægget forhøjes med 0,5 procent med virkning fra april i år. Rejsetids- og overarbejdsregler er forbedret. Værdien svarer til 0,5 procent af lønsummen. Der er afsat en pulje på op til 0,8 procent til individuelle tillæg til udbetaling i FAGLIGT INTERNATIONALT CENTER Akademikerne i Fagligt Internationalt Center har med DM s hjælp fået fornyet deres overenskomst med centrets ledelse. De vigtigste resultater: Lønningerne stiger med i alt 6,2 procent over to år. Pensionsprocenten øges med 1 procent.

12 12 Gratis møder, kurser og branchedage for privatansatte KVINDER OG FORHANDLING Lær at bruge dig selv og dine styrker som kvinde, når du forhandler. Lær også at håndtere dine udfordringer, så du opnår et godt resultat. Kurset i forhandling foregår i Aarhus og København i september og oktober. FORHANDLINGSTEKNIK Bliv en bedre forhandler. På DM s kursus i forhandlingsteknik får du indsigt i forskellige typer forhandlinger. Du vil blive mere tryg i rollen som forhandler og opnår bedre resultater. Stikord: Interessebaseret forhandlingsteknik, argumenter, spørgeteknik, troværdighed og tillid. Forløbet er delt op i to moduler. Begge moduler bliver tilbudt i Aarhus og København. I København er 1. modul dog afviklet BRANCHEMØDE: IDRÆTSORGANISATIONER Idrættens verden er fuld af akademikere, men de arbejder spredt over hele landet og er fordelt på forskellige organisationer og specialforbund. Nu er chancen der for at mødes og tale om at være professionel i en frivillighedskultur. Mødet holdes efter arbejde i København den 24. september og i Aarhus den 2. oktober. BRANCHEMØDE: NGO ER MÅ VI FÅ DIN ADRESSE? DM Privat savner adresse på hvert fjerde medlem. Har vi din? På DM.dk kan du tjekke, om vi har din rigtige . Den står på Min Side. Hvis din adresse fungerer, kan du bidrage til årets lønstatistik og til andre undersøgelser. Jo flere informationer DM får, jo bedre service kan foreningen give tilbage. DM får ingen oplysninger fra CPR-registret eller andre registre. Vi ved kun det, du selv fortæller os. HVAD MED DIN PENSION? Kattemad eller kaviar? Hvad skal du leve af, når du bliver gammel? Kom til fyraftensmøde om din pension. Timerne er godt givet ud. Skal du overhovedet have en pensionsordning? Er den, du har, god nok? På mødet vil en privatøkonomisk rådgiver komme og fortælle om forskellige typer pension, og hvordan de spiller sammen med offentlige ydelser som efterløn og folkepension. Mødet hedder Hvad med pension? og bliver holdt i Aarhus den 25. oktober og i København den 29. oktober. Du tilmelder dig på Kom og vær med, når DM tager pulsen på NGO-branchen. Du bliver klogere på din rolle, og du får udvidet dit netværk. Emner på mødet: Fra NGO til minister. Interessevaretagelse i en krisetid. Ildsjæle kan også brænde ud. At være professionel i en frivillighedskultur. Mødet holdes 3. september efter fyraften i København. LØNSTATISTIK PÅ VEJ Forhandler du selv din løn? Så kender du behovet for at få kontant information om lønniveau og brancher. Især når din chef lige inden jeres forhandling forklarer, at du er lønførende eller ligger ganske højt, eller påstår, at lønnen er stagneret i vores branche. Sandt eller falsk? Svaret får du i DM s lønstatistik. Den bygger på DM-medlemmers egne oplysninger. Derfor er den kun så god, som du og andre medlemmer gør den. Du modtager snart en mail med et link til årets lønstatistik. Følg det, og udfyld skemaet. Du hjælper andre privatansatte DM-medlemmer med værdifuld viden.