Kommentarerne har givet anledning til en enkelt præcisering i indstillingen, se til sidst i nærværende notat.

Transkript

1 Notat Side 1 af 5 Til Til Kopi til Aarhus Byråd Orientering Bemærkninger til høringssvar til Byrådsindstilling om Energiledelse i Aarhus Kommune Udkast til byrådsindstilling har været i høring blandt magistratsafdelingerne i perioden 20. september 12. oktober Økonomien i byrådsindstillingen er blevet justeret efterfølgende, hvilket er blevet drøftet og taget til efterretning i Bygningskoordineringsgruppen og Økonomistyregruppen hhv. marts og april Der er modtaget rettidige høringssvar fra Kultur og Borgerservice (MKB), Borgmesterens Afdeling (BA) samt Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB). Der er efterfølgende fremsendt høringssvar fra Børn og Unge (MBU) (modtaget den 18/10) og Sundhed og Omsorg (MSO) (modtaget den 31/10). Høringssvarene er kommenteret emnevis nedenfor. Kommentarer er vist med kursiv. Kommentarerne har givet anledning til en enkelt præcisering i indstillingen, se til sidst i nærværende notat. TEKNIK OG MILJØ Administration og Ejendomme Aarhus Kommune Bygninger Projekt og Drift afd A Grøndalsvej Viby J Direkte telefon: admejd@aarhus.dk Direkte kmads@aarhus.dk Sag: Sagsbehandler: Karen Margrethe Høj Madsen Generelt positive tilkendegivelser Alle høringssvar indeholder positive tilkendegivelser i forhold til etablering af energiledelse, og alle magistratsafdelinger bakker således op om indstillingen. Som MSB henviser til, har emnet været bearbejdet i samarbejde med alle magistratsafdelinger via Bygningskoordineringsgruppen i en årrække. Derfor har MSB ingen bemærkninger til indstillingen. BA henviser til at det er positivt at Aarhus Kommune kan effektivisere driften og samtidigt kan nå tættere på opfyldelsen af kommunens klimamål. BA foreslår at der også kommunikeres i samarbejde med de virksomheder, som leverer løsninger til Aarhus Kommune, hvilket MTM støtter op om. Der er herudover stillet flere afklarende spørgsmål, som besvares i det efterfølgende.

2 Organisering MKB har overført alle centrale funktioner til MTM, til den fælles bygningsfunktion i Center for Administration og Ejendomme (CAE), herunder centrale datarettede funktioner. Disse funktioner løses derfor fremover af CAE. Side 2 af 5 MKB opfordrer til at undgå dobbeltfunktioner, MTM er helt enig heri, og vil lægge en stor indsats heri, gennem dialog i Bygningskoordineringsgruppen. MSO lægger vægt på at Bygningskoordineringsgruppen er styregruppe for energiledelse, for at sikre en god tværgående koordinering. Økonomi MKB ønsker at MTM bistår med at udvikle en model til fordeling af udgifter til energiledelse mellem bygningerne, så der opleves retfærdighed i forhold til indsatsen decentralt. Det vil MTM gerne bistå med. MBU bakker op om overflytningen af budgetposter vedr. energiledelse fra Aa+ til energiledelse. MBU ønsker at overdrage administratorrollen til MTM, hvilket MTM tager imod. MBU forudsætter at fordelingsnøglen for fordeling af udgifter mellem magistratsafdelingerne ændres, såfremt energiledelse vedtages, for at tage hensyn til sparekravet på 2,3 mio. kr. i forbindelse med etableringen af byggetekniske fællesskaber mellem skoler og dagtilbud. MTM kan ikke se at de anførte besparelser på MBU området har en direkte forbindelse til energiledelse, men ser det dog som glædeligt at energiledelse kan være med til at afbøde effekten af denne besparelse. MTM ser derfor ikke umiddelbar grund til at anmode Økonomistyregruppen om en ændring af fordelingsnøglen allerede før energiledelse er kommet i gang. Økonomistyregruppen er projektejer for energiledelsesopgaven. MBU anbefaler etablering af en efterreguleringsmekanisme for at kompensere en afdeling, hvis de forventede besparelser udebliver. Grundprincippet bag energiledelse er, at bygningsbrugere kontinuerligt vil få informationer omkring deres energiforbrug og forklaringer og forslag til handlinger. Denne synliggørelse af energiforbruget, er bl.a. det, der motiverer til at spare energi og dermed penge. Hvis der oprettes en pulje, som kan kompensere de bygninger, som ikke har besparelser, fjerner man en vigtig del af incitamentet i projektet. MBU forudsætter at fordelingsnøglen ændres og efterreguleringsmekanismen er på plads inden der ansættes nye medarbejdere. MTM kan ikke iværksætte et eneste initiativ uden tilførsel af arbejdskraft, da alle ressourcer

3 i forvejen er disponeret til andre aktiviteter, hvorfor MBUs ønske ikke kan imødekommes. Side 3 af 5 MSO ønsker at fordelingsnøglen revideres efter et til tre år, hvis forudsætningerne har ændret sig væsentligt i forhold til businesscasen. Det begrundes i udfordringerne med at skabe en retfærdig fordeling af udgifter og energibesparelser mellem bygninger. MTM støtter dette. MKB har et tilsvarende forslag (se under Besparelsespotentiale ). BA hæfter sig ved at tidsperspektivet er fraværende i beregningen af forrentning mv. i businesscasen. Energiledelse indeholder kun i meget begrænset omfang anlægsarbejder, og i så fald handler det primært at stoppe opståede skader eller andre akutte forhold. De ideer og fund, der kommer til at opstå som ideer som konsekvens af energiledelse, besluttes af og finansieres af magistratsafdelingerne som modernisering. BA pointerer i sammenhæng hermed, at de automatisk aflæste måleres levetid ikke er uendelig, og at der må antages udgifter til drift og genopretning. Udgifter til drift er medregnet i businesscasen, mens udgifter til genopretning afholdes af genopretningspuljen i lighed med alle øvrige tekniske installationer i bygningerne. BA har spurgt ind til effekten af bortskaffelse af PSO afgiften for businesscasen for energiledelse. Effekten kan mærkes, men vil ikke gøre projektet urentabelt. Den samlede effekt ses i dette skema: Samlet opgørelse Uden PSO Oprindelig Nuværende udgifter Fællesudgifter: Øvrige Magistratsafdelingens udgifter Gevinster Nettobesparelse/år Årlig forrentning 79% 88% Ejerskab MKB påpeger, at en række ejendomme huser selvejende institutioner som f.eks. spejderhytter mv. som administreres efter armslængdeprincippet. MKB afholder en væsentlig del af udgifterne til el, vand og varme, men har således ikke direkte indflydelse på brugernes adfærd. Der er tilsvarende udfordringer forbundet med erhvervslejemål i MKB. BA henviser også til at denne problemstilling kræver særlig opmærksomhed. MTM støtter fuldt op om et tæt samarbejde med MKB og de øvrige afdelinger om håndtering af denne problemstilling, bl.a. i forbindelse med fordeling af udgifter til energiledelse. Det gælder også vurderingen af hvorvidt hver

4 enkelt institution bør være omfattet af aktiviteterne eller ej, set i relation til mulighederne for at påvirke brugeradfærden i forhold til den relative omkostning forbundet hermed. Der er henvist til denne problemstilling i indstillingen (hvilket MKB også henviser til). Side 4 af 5 Risikominimering BA bemærker at der er en stor omskiftelighed i kommunens brug af administrationsbygninger, hvilket giver en risiko forbundet med store, langsigtede investeringer. Dette forhold gælder også andre bygningskategorier. I energiledelse regnes der ikke med store, langsigtede gevinster og investeringer (som der f.eks. gøres i Aa+ programmet), hvorfor dette ikke er en stor udfordring for energiledelse. Gennem løbende dialog med de forskellige bygningsejere i kommunen forsøger holdet bag målerprojektet at undgå at etablere automatisk aflæste målere på de bygninger, der fraflyttes, sælges mm., men det er svært helt at undgå, da der samtidigt ligger et stort ønske om at få automatisk aflæste målere på samtlige ejendomme, kommunen agerer i. Dette forhold tilsvarer dog fuldt alle andre aktiviteter, kommunen har i bygningsporteføljen, som f.eks. vedligehold, ombygninger mv., og som repræsenterer væsentligt større udgifter. Besparelsespotentiale MKB, MBU og MSO har forholdt sig til det estimerede besparelsespotentiale på 5%. MSO finder estimatet realistisk. MKB har gjort meget for at spare på energiforbruget i en årrække. Sammenholdt med armslængdeprincippet i forhold til selvejende institutioner, er MKB derfor bekymrede for hvorvidt besparelsesprocenten på 5% er realistisk at opnå på hele MKB s bygningsportefølje. MKB foreslår derfor at hele businesscasen revideres efter tre år. MTM støtter op om en revision af hele businesscasen efter tre år, under forudsætning af at evalueringen tager hensyn til omfanget af den implementerede energiledelse. MKB har tidligere foreslået en gradvis implementering, hvilket MTM har lyttet til og indpasset udkast til implementeringsplan efter. Planen er drøftet i Bygningskoordineringsgruppen i flere omgange. En gradvis implementering betyder at en række bygninger først indrulles i energiledelsesaktiviteter år to og tre efter vedtagelsen af energiledelse. Dette påvirker naturligvis den samlede businesscase, idet den fulde besparelse godt kan vente et år eller to på at vise sig. Hvis energiledelse ikke medfører en større besparelse end de estimerede 5%, vil MBU have ret til ikke at være en del af den fælles energiledelsesindsats, men i stedet etablere egen energiledelsesindsats. Den del af indsatsen, der vedfører drift af automatisk aflæste målere samt Aa+, skal være fælles, for at opfylde formålet med aktiviteterne. Det medfø-

5 rer at MBU kun kan tilbagetrække de to fællesudgiftsposter energiledelsesperson til bygninger ud over Aa+ samt Kommunikation. Dette vil kun i meget begrænset omfang medføre en budgetreduktion, og hertil er der en risiko for en uensartet ledelse af projektet. MBU opfordres til i stedet at afvente revision af businesscasen, jf. ovenstående. Hvis det viser sig at den samlede ramme om energiledelse ikke hænger økonomisk sammen, bør indsatsen naturligvis afsluttes. Side 5 af 5 MSO påpeger at det i indstillingen kan forstås, at to væsentlige ikkeobligatoriske opgaver (kompetenceudvikling og brugeradfærdskampagner) er medregnet i businesscasen. Det er ikke tilfældet, eftersom Bygningskoordineringsgruppen ikke ønsker opgaverne som en del af den forpligtende energiledelsesindsats. Bygningskoordineringsgruppen forbeholdte sig ret til efterfølgende at godkende aktiviteterne såfremt gruppen vurderer at behovet er stort nok. Det er vurderet, at aktiviteterne vil medføre en øget energibesparelsesprocent, hvorfor den årlige forrentning ikke vil falde som anført af MSO. Indstillingen er præciseret i punkt 5. Ydelser.