Grenaa Forbrænding A/S

Transkript

1 Grenaa Forbrænding A/S Konvertering af Grenaa Forbrænding til flisfyret biomasseværk. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Februar 2014 Revideret 9. april 2014

2 Projektansvarlig Grenaa Varmeværk A.m.b.a. er ansvarlig for projektet. Grenaa Varmeværk A.m.b.a. v/ Direktør Søren Gertsen Energivej Grenaa Mobil: sg@grenaavarme.dk Projektet vedrør ombygning af Grenaa Forbrænding A/S. Grenaa Forbrænding A/S Kalorievej Grenaa Kontaktperson driftsleder Ehlers Brodersen eb@grenaavarme.dk I planlægningsfasen bistås Grenaa Varmeværk A.m.b.a. af DFP A.m.b.a. v/ Direktør Per Hougaard Nærværende projektforslag er udarbejdet af DFP A.m.b.a. v/ civilingeniør Christian Pedersen DFP A.m.b.a. Merkurvej Kolding Telefon: Mobil: christian.pedersen@dfp.dk 2

3 Indholdsfortegnelse 1 REDEGØRELSE FOR PROJEKTET Indledning Baggrund Strategisk energiplanlægning i Norddjurs Kommune Formål Sammenfatning og konklusion Organisation Indstilling og det videre forløb REDEGØRELSE FOR PROJEKTFORSLAGET Kort beskrivelse af projektet Forhold til lovgivning Arealafståelser og servitutpålæg Miljøforhold Varmeværket VURDERING AF PROJEKTFORSLAGET Beregningsforudsætninger Selskabsøkonomi Samfundsøkonomi Miljø Følsomhedsanalyse KONKLUSION Bilag: 1. Situationsplan, tegning Diagram, tegning Plan og 3D bygning, tegning Anlægsbudget 5. Selskabsøkonomi 6. Samfundsøkonomisk brændsels-, drifts- og investeringsudgift 7. Beregning af emissioner 8. Beregning af afgiftsprovenu 3

4 1 Redegørelse for projektet 1.1 Indledning Nærværende projektforslaget omfatter konvertering af Grenaa Forbrænding A/S fra affaldsforbrænding til flisfyret biomasseværk. Eksisterende 7 MW kedelanlæg bibeholdes og ombygges, så anlægget indrettes til fyring med træflis. Hvor det er muligt, genbruges så meget af den eksisterende affaldsforbrændingslinje til biomasseværket, herunder bygninger, kran, lager og dele af røgrensesystemet. Der skal etableres ny røggasvasker til rensning af våd røggas på biomasseværket. Med fokus på den globale opvarmning ønsker Grenaa Varmeværk A.m.b.a. at sikre en bæredygtig energiforsyning ved, at en del af varmeproduktionen baseres på vedvarende energi VE. I den forbindelse ansøger Grenaa Varmeværk om godkendelse af et projektforslag for konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk. Dette er i harmoni med regeringens ønske om generelt at nedsætte CO 2 udledning i Danmark. Foto Grenaa Forbrænding A/S 4

5 1.2 Baggrund Varmen i Grenaa produceres i dag på Grenaa Forbrænding A/S, Grenaa Kraftvarmeværk A/S og en mindre del på egne oliekedler. Varmen fra affaldsforbrændingen har 1. prioritet. Grenaa Varmeværk A.m.b.a. modtager varme fra: Grenaa Kraftvarme A/S ca MWh Grenaa Forbrænding A/S ca MWh Egne kedler ca MWh Tabel 1.1 Varmeproduktionsfordeling 2012 Inden for de kommende år forventes det, at der skal ske ændringer i varmeproduktionen i Grenaa. Grenaa Varmeværk A.m.b.a. har således behov for et anlæg, der kan reguleres efter varmebehovet og ikke en affaldsmængde. I 2015 forventer Grenaa Varmeværk A.m.b.a. at modtage varme fra: Grenaa Kraftvarme A/S ca MWh Grenaa Forbrænding A/S ca MWh Solvarme ca MWh Egne kedler ca MWh Tabel 1.2 viser forventet varmeproduktion i 2015 Grenaa Forbrænding A/S konverteres til biomasseværk Medio 2015 udløber kontrakten med Reno Djurs I/S om levering af affald til Grenaa Forbrænding A/S. Miljøgodkendelsen på Grenaa Forbrænding A/S skal ligeledes revideres, hvis anlægget skal fortsætte driften fremover. Der skal foretages nogle investeringer i anlægget, for at anlægget kan leve op til de nye skærpede krav der vil komme i en revideret miljøgodkendelse, herunder etablering af et DeNOx-anlæg til reducering NOx udledningen. Miljøstyrelsen arbejder i øjeblikket på en reformering af affaldssektoren. Dette vil sandsynligvis medføre en liberalisering af hele affaldsmængden. I dag er det kun erhvervsaffald er en handelsvare, men fremover vil også husholdningsaffald være en handelsvare. Der er således stor en usikkerhed om, at Grenaa Forbrænding A/S fremover kan få en tilstrækkelig affaldsmængde til en konkurrencedygtig pris. EA Energianalyse har på vegne af KL, Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme lavet en model for, hvorledes kapacitet på affaldsforbrændinger fremadrettet kan tilpasses. Modellen peger i retning af, at affaldet skal afbrændes på store centrale affaldsforbrændingsanlæg. Solvarme I 2013/2014 har Grenaa Varmeværk A.m.b.a. etableret et m 2 solvarmeanlæg. Solvarmeanlægget er idriftsat i Solvarmeanlægget vil have 1. prioritet af varmeproduktion, anlægget producerer ca MWh. Solvarmeanlægget vil således fortrænge anden varmeproduktion. Der er gode muligheder for at udvide andelen af solvarmeproduktion i Grenaa. 5

6 Grenaa Kraftvarmeværk A/S Grenaa Varmeværk A.m.b.a. modtager i dag varme fra Grenaa Kraftvarmeværk A/S. El og varme produceres på kul og halm. Kontrakt om varmeleverance udløber i Grenaa Kraftvarmeværk A/S leverer ligeledes procesdamp til Lallemand. Aftalen med Lallemand udløber ligeledes i Hveiti Hveiti forventer at etablere et bioraffinaderi i Grenaa sommer Bioraffinaderiet har behov for køling og kan derfor levere ca MWh overskudsvarme, som kan indgå i varmeforsyningen i Grenaa. Bioraffinaderiet har et stort energibehov, større end den nuværende kapacitet i området kan levere. Der kan være behov for en ny energicentral, der kan levere energibehovet. Grenaa Biogas/Djurs Bioenergi Grenaa Biogas/Djurs Bioenergi arbejder i øjeblikket med at etablere et anlæg i Grenaa på ca MWh. Gas/el/varmeproduktion skal udnyttes mest hensigtsmæssigt i et fremtidigt energisystem. Overskudsvarme Overskudsvarme fra eksisterende og fremtidig industri skal udnyttes mest hensigtsmæssigt i et fremtidigt energisystem. Grenaa Varmeværk A.m.b.a. vil på baggrund af ovenstående konvertere Grenaa Forbrænding A/S fra affaldsforbrænding til biomasseværk. 1.3 Strategisk energiplanlægning i Norddjurs Kommune Grenaa Varmeværk A.m.b.a. er partner i det kommunalt funderede projekt om strategisk energiplanlægning i Grenaa by. Tidsplanen i dette projekt er i midlertidig ikke forenelig med den virkelighed, at aftalen omkring levering af affald til Affaldsforbrændingsanlægget ophører i maj måned Konvertering fra affaldsforbrænding til afbrænding af flis er et skridt i den rigtige retning, og projektet er således helt i tråd med kommunens egen handleplan for bæredygtig energi. Handleplanen udspringer af at Kommunalbestyrelsen den 13. marts 2012, besluttede at underskrive EU s Borgmesterpagt, og på den måde forpligtede Norddjurs Kommune, til at arbejde for at nedbringe udledningen af CO 2 i kommunen. Konvertering af Forbrændingsanlægget til en biomassefyret produktion på flis, vil således have en markant betydning for Norddjurs Kommunes forpligtelse om at nedbringe udledningen af CO 2. Selskabsøkonomisk har projektet stor betydning, og det betyder at Grenaa Varmeværk kan leve op til selskabets formåls paragraf, hvor der står at selskabet skal producer billigst mulig med stort hensyn til forsyningssikkerheden. 6

7 1.4 Formål Projektforslaget har til formål, at belyse de økonomiske og juridiske forhold omkring konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk. Projektforslaget danner grundlag for myndighedernes behandling og godkendelse af projektet iht.: Bekendtgørelse af Lov om Varmeforsyning, LBK nr af 14. december 2011 (Varmeforsyningsloven). Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og byggeloven, LOV nr. 577 af 18. juni Projektforslaget er udarbejdet iht. retningslinjerne i Bekendtgørelse om godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 374 af 15. april 2013 (Projektbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr af 15. november Projektforslaget fremsendes til Norddjurs Kommune med henblik på afgørelse efter 4 i Varmeforsyningsloven samt 6 i samme lov. Med henvisning til Projektbekendtgørelsen 17 har Kommunalbestyrelsen mulighed for at godkende dette projektforslag grundet den samfundsøkonomisk mere fordelagtige produktionsmetode. Med baggrund i ovennævnte har Grenaa Varmeværk A.m.b.a. ladet udarbejde et projektforslag for konvertering af Grenaa Forbrænding til flisfyret biomasseværk. 1.5 Sammenfatning og konklusion Grenaa Varmeværk ansøger herved Norddjurs Kommune om godkendelse af vedlagte projektforslag vedrørende konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk. Anlægget ombygges således, at det kan anvende træflis som brændsel. Anlægget nedklassificeret til biomasseværk i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt G201 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW 7

8 1.6 Organisation Grenaa Varmeværk A.m.b.a. er bygherre for projektet. I projekteringsfasen bistås bygherre af DFP A.m.b.a. 1.7 Indstilling og det videre forløb Der regnes med følgende rammetidsplan, i forbindelse med den politiske behandling af projektforslaget: Projektforslaget udarbejdes i januar 2014 Projektforslag sendes til godkendelse i Norddjurs Kommune februar 2014 Revideret projektforslag sendes 9. april 2014 Projektet sendes i 4 ugers høring ved berørte parter Behandling i Miljø- og Teknikudvalget 29. april 2014 Behandling i Økonomiudvalg, 13. maj 2014 Behandling i Kommunalbestyrelsen, 26. maj 2014 Efter behandling og godkendelse i kommunalbestyrelsen, er der 4 ugers klagefrist hvor projektforslaget er til høring hos berørte parter. Endelig godkendelse forventes at foreligge i juni Den egentlige ombygning af Grenaa Forbrænding A/S vil foregå medio 2015, efter affaldsleverancen med Reno Djurs I/S ophører. Anlægget forventes i drift til fyringssæsonen

9 2 Redegørelse for projektforslaget 2.1 Kort beskrivelse af projektet Projektet omfatter konvertering at affaldsforbrændingen til biomasseværk. Ingeniørfirmaet WH Rådgivende ingeniører har vurderet, at affaldsforbrændingen kan ombygges til fyring med vådt skovflis og bibeholde den samme kedeleffekt, som ved fyring med affald. Størstedelen af anlæggets udstyr kan umiddelbart anvendes til fyring med flis, medens der skal foretages ombygning af askeanlægget, varmegenvindingen og røgbehandlingsanlægget. Medsendt 3 D tegning nr. 210 viser princippet i ombygningen (bilag 3) Udvendigt Udefra vil bygninger fremstå uændret. Nuværende røgkanaler, skorsten, kalksilo og køleanlæg fjernes. I stedet monteres ny lavere skorsten med placering ved kalksiloen. Køreveje for flis, bundaske, flyvaske og slam vil være som i dag. Indvendigt Silo for affald anvendes til flislager. Lageret indeholder flis til ca. 5 7 døgns forbrug ved fuld last, hvilket er normalt for flisfyrede kedelanlæg. Traverskran og polygrab forudsættes genanvendt uden ombygning. I kedlen ændres indfyrings murbuen, så åbningen mod indfyringen bliver mindre. Trapperist renoveres for at undgå gennemfald og aske/slaggeanlægget ombygges, så kedlen bliver mere tæt mod falsk luftinsugning. Kedlen og konvektionstårnet anvendes uden ombygninger. Kuglerensning bibeholdes. Udmuringen fjernes delvist ved kedlen, så røgen afkøles bedre inden kondenseringsanlægget. Køleanlæg, befugtertårn, aktiv kulanlæg, kalkanlæg, posefilter, bigbags, aske og slaggeanlæg demonteres. I stedet monteres multicyklon, ny røgsuger, nye røgkanaler og kondensatoranlæg med varmeveksler. Til rensning af kondensatvandet for tungmetaller monteres filteranlæg. Bundaske, flyvaske og slam ledes til containere med trugsnegle og rørsnegle. Den gennemsnitlige flisfugtighed er på årsbasis ca. 43 %. Her kan forventes en kedelydelse på ca. 6 MW og ca. 1,3 MW kondensatydelse. Forbruget af flis vil være på ca kg/h ved en samlet ydelse på 7,3 MW. Dette svarer ca. til 9,6 m 3 /h. Diagram er vist på bilag 2. Ingeniørfirmaet WH Rådgivende ingeniører har vurderet, at anlægget kan ombygges for ca. 6,5 mio. kr. Grenaa Varmeværk A.m.b.a. har ligeledes kontaktet Vølund vedrørende ombygning af affaldsforbrændingen til træflis. Vølund vurderer, at anlægget kan ombygges for 14. mio. kr. Heri er indregnet, at der etableres ny vibrationsrist med bedre varmeydelse. Det er dog sandsynligt, at eksisterende rist kan modificeres. Der vil blive beregnet følsomhed på anlægsinvesteringerne. 9

10 2.2 Forhold til lovgivning Området er omfattet af kommuneplanramme 3E4 Norddjurs kommune. Området er omfattet af lokalplan nr. 88 Grenaa Kommune. Kraftvarmeværket og affaldsforbrændingen. Norddjurs Kommune har pr. mail af 18. december 2013 bekræftet, at den eksisterende lokalplan omfatter, at affaldsforbrændingen kan konverteres til flisfyret biomasseværk. Citat fra Norddjurs Kommune: Område II må ifølge lokalplan 88 punkt 3.2 anvendes til halm- og affaldsforbrændingsanlæg, varmeproduktion, aktiviteter i forbindelse hermed. Det er vores vurdering, at fyring med træflis er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelse. Biomasseværket er omfattet af listepunkt G201 i godkendelsesbekendtgørelsen. Anlægget skal fremover miljøgodkendes efter dette listepunkt og med de standardvilkår der hører til listepunkt G201. Jævnfør Varmeforsyningsloven, fremmes den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til varmeforsyning, samt samproduktion af varme og elektricitet mest muligt. 2.3 Arealafståelser og servitutpålæg Grenaa Varmeværk A.m.b.a. ejer Grenaa Forbrænding A/S. Der forventes ikke der skal pålægges servitutter, som følge af konvertering til biomasse. 10

11 2.4 Miljøforhold Der skal anvendes CO 2 neutral træflis som brændsel på biomasseværket. Røgrenseanlægget på biomasseværket etableres efter BAT princippet, hvor man opnår en effektiv røgrensning og en god udnyttelse af energien i røggassen. Under henvisning til EA Energianalyses rapport forventes det, at affaldet fra Reno Djurs A/S transporteres til en central affaldsforbrænding, hvor affaldet anvendes til kraftvarmeproduktion. Konsekvensen heraf er ikke indregnet i projektforslaget, men forventes at have en miljømæssig, selskabs og samfundsøkonomisk positiv indflydelse. Grenaa Forbrænding A/S skal nedklassificeres til biomasseværk under listepunkt G201 i godkendelsesbekendtgørelsen. 2.5 Varmeværket Grenaa Varmeværk A.m.b.a. har et varmebehov på ca MWh. Varmen produceres på kraftvarmeværket, affaldsforbrændingen og på egne oliekedler. Det resterende varmebehov produceres på egne oliekedler, primært på Varmecentral Violskrænten. Til marts 2014 idriftsætter Grenaa Varmeværke A.m.b.a. et nyt m 2 solvarmeanlæg. Solvarmeanlægget forventes at producere ca MWh. Solvarmeanlægget vil fortrænge varmeproduktion på affaldsforbrændingen. De kontraktmæssige forhold vedrørende levering af affald til Grenaa Forbrænding A/S ophører i maj De kontraktmæssige forhold vedrørende levering af varme fra Grenaa Kraftvarmeværk A/S udløber med udgangen af Det forventes, at biomasseværket skal levere ca MWh, idet varme produceret på solvarmeanlægget får højere prioritet end affaldsforbrændingen. I projektet regnes der med substitution af MWh varme. 11

12 3 Vurdering af projektforslaget 3.1 Beregningsforudsætninger Der er udført beregninger på de selskabsøkonomiske, samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser ved de fire scenarier. De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget over en 20-årig betragtningsperiode i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Der er valgt en betragtningsperiode fra I de selskabsøkonomiske beregninger er der valgt en 10-årig betragtningsperiode fra Der er foretaget en såkaldt marginalbetragtning, hvor der fokuseres på de forhold, der ændres som følge af den planlagte udvidelse af produktionsanlægget. Det vil sige, at der alene fokuseres på varmeproduktionen. Forhold, der ikke påvirkes som følge af projektet så som drift af ledningsnet, administration og renter/afdrag på eksisterende lån indgår ikke i beregningerne. Resultaterne kan kun anvendes til sammenligning af økonomiske og miljømæssige forhold i de fire scenarier og ikke til prisfastsættelse efter Varmeforsyningsloven eller til budgettering af værkets likviditet. Der er ikke indregnet forsyningssikkerhedsafgift på biomasse. Der er foretaget følsomhedsberegning på forsyningssikkerhedsafgiften i samfundsøkonomien. Et argument for at indregne forsyningssikkerhedsafgiften på biomasse er, for at sidestille biomassebrændsel med den allerede forhøjede energiafgift på fossile brændsler. Pga. skatteforvridningen vil indregningen af forsyningssikkerhedsafgiften på biomasse alt andet lige gøre etableringen af biomassekedlen/biomasse KV mere samfundsøkonomisk fordelagtigt. Til vurdering af projektforslaget er der set på fem relevante scenarier. Referencescenariet benævnt reference, med fortsat drift på affaldsforbrændingen og projektscenariet benævnt projekt med konvertering af affaldsforbrændingen til biomasseværk. Herudover er der set på et biomassekraftvarmescenarie benævnt Biomasse KV1, hvor der etableres et nyt biomassekraftvarmeværk på 7 MW varme og 2,25 MW el. Biomasse KV2 med ombygning af Grenaa Kraftvarmeværk A/S til flisfyret biomassekraftvarmeværk. Til sidst er der set på et scenarie, hvor varmen produceres på en af oliekedelcentralerne benævnt Egne kedler. Det er forudsat, at varmeproduktionen fra Grenaa Forbrænding A/S på MWh for at scenarierne er sammenlignelige, erstattes med varme på et af alternativerne. Det er ikke sandsynligt, at scenarierne biomasse KV og Egne kedler vil få så stor varmeproduktion, idet den marginale varmeproduktionspris på disse anlæg er noget højere. Anlægsinvesteringerne i de fem scenarier er afskrevet over 20 år svarende til den forventede tekniske levetid på anlæggene. 12

13 Generelt for kraftvarme I henhold til projektbekendtgørelsens 10 skal der ske en teknisk og økonomisk vurdering af, hvorvidt et alternativ med biomasse kraftvarme er realistisk under hensyntagen til bl.a. den resulterende varmeproduktionspris for fjernvarmeværket. En sådan vurdering er foretaget, og viser entydigt, at det ikke vil være rentabelt for Grenaa Varmeværk A.m.b.a. at investere i et sådant anlæg med de nuværende præmisser for elafregning. Hvis der investeres i biomassekraftvarme, afregnes den producerede el med markedsprisen plus 15 øre/kwh. Efter Energistyrelsens egne tal som forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger fremgår det, at el-afregningsprisen kun kan forventes at være ca. 35 øre/kwh i 2015 og derefter svagt stigende til øre/mwh. Anlægsprisen for et biomassekraftvarmeværk på 2,25 MW el og 7 MW varme bygget i Grenaa på kendt og afprøvet teknologi ville på nuværende tidspunkt koste omkring 100 mio. kr. i anlægsudgifter til sammenligning med 7,5 mio. kr. ved konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyredt biomasseværk. Grenaa Varmeværk A.m.b.a. skal konkurrere på elprisen på lige vilkår med de centrale biomassefyrede kraftvarmeanlæg, der ligeledes afregnes markedsprisen + 15 øre/kwh. Med en øget anlægsinvestering på over 92,5 mio. ekstra er dette ikke realistisk. Grenaa Varmeværk A.m.b.a. ønsker således ikke at investere i et biomassefyret kraftvarmeværk med de nuværende vilkår for el-afregning. Kraftvarmealternativer er medtaget i den samfundsøkonomiske analyse som scenarie Biomase KV1 og Biomasse KV2. Resultaterne af den samfundsøkonomiske analyse er vist under punkt 3.3. Reference Grenaa Forbrænding A/S er etableret i Hvis Grenaa Forbrænding A/S fremover skal fortsætte som affaldsforbrænding, skal der foretages en del investeringer/reinvesteringer i forbrændingsanlægget. I år 2000 blev anlægget levetidsforlænget til at holde 15 år. Reinvesteringen i år 2000 var på 33 mio. kr. (år 2000 prisniveau). I den samfundsøkonomiske analyse er betragtningsperioden 20 år. Omregnes investeringerne/reinvesteringerne fra 15 år til 20 år samt beløbet fremskrives fra 2000 prisniveau til 2015 prisniveau i henhold til tabel 1 i forudsætningsskrivelsen, skal der investeres ca. 62,5 mio. kr. i affaldsforbrændingsanlægget. For at imødekomme nye skærpede miljøkrav skal der blandt andet investeres i nyt NO X reduktionsanlæg og røgvaskeranlæg. Der skal foretages renovering af kedelanlæg, skorsten, svovlrensningsanlæg, posefilter, røgkanaler, miljømåleinstrumenter, styring og overvågningsudstyr mm. I referencen er det således vurderet, at der skal investeres ca. 62,5 mio. kr. for af anlægget kan levetidsforlænges og overholde nye skærpede miljøkrav. 13

14 Drifts- og vedligeholdes omkostningerne opgjort til 8,4 mio. kr. årligt, svarende til 179 kr./mwh produceret varme, tabel 3.1 Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Vedligeholdelse kr./år kr./år Miljømåleinstrument kr./5 år kr./år Kemi til røggas kr./år kr./år Slagge bortskaffelse kr./år kr./år SO 2 rens kr./år kr./år Drift (løn mm) kr./år kr./år Samlet D&V kr./år Tabel 3.1 Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, reference. Anlægsinvesteringer, drifts- og vedligeholdelses omkostninger er oplyst af Driftsleder Ehlers Brodersen Grenaa Forbrænding A/S. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne, afgifter og varmeproduktionspris er fremskrevet med 2 % årligt, svarende til en forventet inflation i selskabsøkonomien. Anlægget har en virkningsgrad på ca. 96 %. Herudover er det usikkert, om Grenaa Forbrænding A/S kan erhverve tilstrækkeligt affald til en konkurrencedygtig. I henhold til EA energianalyses rapport Kapacitetstilpasning af affaldsforbrændingsanlæg, vil størstedelen af affaldet fremover blive brændt på de store centrale affaldsforbrændinger. I fyringssæsonen 2013/2014 er Grenaa Forbrænding A/S nødt til at supplere affaldsmængden med biomasse i december, januar og februar måned på grund af manglende affald. Grenaa Forbrænding A/S modtager i dag 189 kr./ton affald svarende til ca. 80 kr./mwh, plus godtgørelse af afgifter. Ved liberalisering af hele affaldsmarkedet, vil tilskuddet blive reduceret væsentligt, falde bort eller forbrændingsanlæggene skal til at betale for affaldet. Afgifterne på affaldsvarme er på 212 kr./mwh, hvor Grenaa Varmeværk A.m.b.a. betaler 70 kr./mwh og affaldssiden betaler den resterende del 142 kr./mwh. I selskabsøkonomien er der regnet med at afgifterne på varmesiden udgør 70 kr./mwh. I den samfundsøkonomiske analyse er de samlede afgifter på affald indregnet 212 kr./mwh. Ved en liberalisering af hele affaldsmarkedet, er det Dansk Fjernvarmes vurdering, at brændselsprisen på affald vil ligge på et niveau svarende til affaldsvarmeprisloftet minus afgifter og drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Prisloftet for affaldsvarme ved nye kontrakter er på 106 kr./gj i år 2015, hvilket giver en affaldspris på ca. 92 kr./mwh med de nuværende afgifter og drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Affaldsprisloftet indekseres på samme måde som afgifterne. Der er dog stor usikkerhed omkring affaldsprisen. I referencen er der regnet med, at affaldet erhverves til en pris svarende til 0 kr. 14

15 Varmeproduktionsprisen på Grenaa Forbrænding A/S inklusiv afgifter, er vist i tabel 3.2. Tabellen viser, at varmeproduktionsprisen forventes at stige fra 279 kr./mwh til op mod 359 kr./mwh (prisniveau 2015). Varmeproduktionspris på affaldsforbrændingen (2015 niveau) Scenarie Brændselspris Afgifter Investering D&V Varmeproduktionspris kr./mwh kr./mwh kr./mwh kr./mwh kr./mwh Tilskud 80 kr./mwh Affaldspris 0 kr Affaldspris = halmpris 11, Tabel 3.2 Varmeproduktionspris på affaldsforbrændingen. Som det ses, er der stor usikkerhed omkring udviklingen i affaldsvarmeprisen, hvis affaldsmarkedet bliver helt liberaliseret. Den samfundsøkonomiske fordel ved, at affaldet fremover kan anvendes på et centralt affaldsforbrændingsanlæg, er ikke indregnet i projektet. Projekt Projektet omfatter konvertering at affaldsforbrændingen til biomasseværk. Beskrivelsen af ombygningen er beskrevet under punkt 2.1. Ingeniørfirmaet WH Rådgivende ingeniører har indhentet underhåndsbud på de enkelte entrepriser. Den samlede anlægssum for konvertering af affaldsforbrændingen til biomasseværk udgør 7,5 mio. kr. inklusiv rådgiverhonorarer. Budget er vist på bilag 4. Der er regnet følsomhed på en anlægsinvestering på 14 mio. kr. i samfundsøkonomien. Biomassekedelanlægget får en totalvirkningsgrad på ca. 108 % og en samlet varmeproduktion på 7,3 MW. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne på et biomasseværk udgør ca. 50 kr./mwh. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne, afgifter og varmeproduktionspris er fremskrevet med 2 % årligt, svarende til en forventet inflation i selskabsøkonomien. Brændselsprisen på træflis er 174,65 kr./mwh i henhold til Dansk Fjernvarme brændselsprisstatistik 3. kvartal 2013, prisen er inklusiv afgifter. Scenarie Biomasse KV1 I scenarie Biomasse KV1 etableres der et nyt biomassekraftvarmeværk med en effekt på 7 MW varme og 2,25 MW el. Varmevirkningsgraden er på 78 % og en elvirkningsgrad er på 25 %, en totalvirkningsgrad på 103 %. Anlægsinvesteringen udgør ca. 100 mio. kr. Drifts- og vedligeholdes omkostningerne udgør 3,5 % af anlægsinvesteringen, svarende til 3,5 mio. kr. årligt. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne, afgifter og varmeproduktionspris er fremskrevet med 2 % årligt, svarende til en forventet inflation i selskabsøkonomien. Værdier og priser i henhold til gældende Teknologikatalog januar

16 I biomassekraftvarmescenariet er der ikke vurderet, hvad der skal ske med affaldsforbrændingen og hvor det nye værk skal ligge. Brændselsprisen på træflis er 241,80 kr./mwh varme omregnet til leveret biomassekraftvarme, jævnfør Dansk Fjernvarme brændselsprisstatistik 3. kvartal 2013, prisen er inklusiv afgifter. I el-indtægt er der regnet med en gennemsnitlig elpris på 29,1 øre./kwh (elspotpris 2013) og et tillæg på 15 øre/kwh i henhold til lov om fremme af vedvarende energi. Scenarie Biomasse KV2 Ombygning af Grenaa Kraftvarmeværk A/S til biomassefyret kraftvarmeværk. Grenaa Kraftvarmeværk A/S har i et oplæg til Grenaa Varmeværk A.m.b.a. oplyst, at kraftvarmeværket kan ombygges til fyring med træflis for 130 mio. kr., forudsat Grenaa Kraftvarmeværk A/S skal levere hele varmeproduktionen på MWh årligt til Grenaa by i en kontraktperiode på 20 år. Varmen leveres til 422 kr./mwh an net. Med de forventede planer fra Grenaa Biogas/Djurs Bioenergi, Hveiti og Grenaa Varmeværk A.m.b.a.s nyetablerede solvarmeanlæg og mulighed for udvidelse af anlægget, forventes det ikke, at Grenaa Kraftvarmeværk A/S kommer til at levere hele varmebehovet til Grenaa by. I beregningerne regnes der således med en anlægsinvestering på 56,4 mio. kr. svarende til 60 kr./mwh over en 20 årig periode. Brændselspris og virkningsgrader er antaget som i scenariet Biomasse KV1. Brændselspris 241,8 kr./mwh. Varmepris på 422 kr./mwh investering på 60 kr./mwh brændsel 241,8 kr./mwh giver ca. 120 kr./mwh til drifts- og vedligeholdelse af biomasse kraftvarmeanlægget. 120 kr./mwh svarer til 5,64 mio. kr. årligt. Varmekøbsprisen er fremskrevet med 2 % årligt, svarende til en forventet inflation i selskabsøkonomien. Scenarie egne kedler I scenarie Egne kedler forudsættes det, at varmen produceres på en oliekedel på en af de eksisterende varmecentraler i Grenaa. Oliekedlerne på de eksisterende varmecentraler er af ældre dato. Oliekedlerne anvendes kun til spids og reservelast. Hvis varmen skal produceres på oliekedler, skal der investeres i en ny 7 MW oliekedel. En oliekedel på 7 MW kan etableres for ca. 3,5 mio. kr. Oliekedlen har en varmevirkningsgrad 96 %. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne på et egne kedler udgør ca. 10 kr./mwh. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne, afgifter og varmeproduktionspris er fremskrevet med 2 % årligt, svarende til en forventet inflation i selskabsøkonomien. 16

17 I oliekedelscenariet er der ikke vurderet, hvad der skal ske med affaldsforbrændingen. Brændselsprisen på fyringsolie er 855,99 kr./mwh i henhold til Dansk Fjernvarme brændselsprisstatistik 3. kvartal 2013 prisen er inklusiv afgifter. 3.2 Selskabsøkonomi Selskabsøkonomien er beregnet over en 10-årig periode fra På bilag 5 er vist beregningen af de årlige omkostninger for de fem scenarier. I tabel 3.3 er vist de årlige omkostninger. Beregningen viser, at der er en selskabsøkonomisk gevinst, ved at vælge projektet, frem for de øvrige fire scenarier. Samlede varmeudgifter over 10 år Reference kr Projekt kr Scenarie Biomasse KV1 kr Scenarie Biomasse KV2 kr Scanarie Egne kedler kr Alle priser er ekskl. moms. Tabel 3.3 Samlede årlige omkostninger over 10 år. Tabel 3.4 viser besparelsen i forhold til referencen og alternativscenarierne. Projektet viser en selskabsøkonomisk besparelse på 46 mio. kr. over 10 år. Scenarie Biomasse KV1, Biomasse KV2 og vil øge varmeprisen. Besparelse over 10 år Reference kr. 0 Projekt kr Scenarie Biomasse KV1 kr Scenarie Biomasse KV2 kr Scanarie Egne kedler kr Tabel 3.4 Besparelse over 10 år. Tabel 3.5 viser den samlede varmeproduktionspris for de fem scenarier i henholdsvis år 2015 og Varmeproduktionsprisen inklusiv afskrivning af anlægsinvesteringer er beregnet til: 2015 niveau 2024 niveau Reference 359 kr./mwh 303 kr./mwh Projekt 246 kr./mwh 288 kr./mwh Scenarie Biomasse KV1 503 kr./mwh 533 kr./mwh Scenarie Biomasse KV2 422 kr./mwh 504 kr./mwh Scanarie Egne kedler 894 kr./mwh kr./mwh Tabel 3.5 Varmeproduktionspris. Med en anlægsinvestering på 14 mio. kr. i projektet, bliver varmeproduktionsprisen på 258 kr./mwh inklusiv afskrivning af anlægsinvestering Jo lavere den samlede varmeproduktionspris er, jo lavere varmepris vil forbrugerne tilsluttet Grenaa Varmeværk A.m.b.a. skulle betale. 17

18 3.3 Samfundsøkonomi Der er udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse på baggrund af de fem scenarier der er beskrevet under punkt 3.1. Beregningerne er baseret på en varmeproduktion på MWh. Der er således ikke taget hensyn til, at den marginale varmeproduktionspris er forskellig på de enkelte anlæg, hvilket betyder, at anlæggene kører når der er behov for varmen og at varmen ikke produceres på en af Grenaa Varmeværk A.m.b.a.s andre varmeproduktionsenheder. I referencen er der regnet med en samfundsøkonomisk brændselspris på affald på 0 kr. Der er foretaget følsomhedsvurdering på brændselsprisen. I scenarierne Biomasse KV1 og Biomasse KV2 biomassekraftvarme alternativerne er der regnet med, at el afregnes til den uvægtede NordPool pris med et pristillæg på 150 kr./mwh i henhold til lov om fremme af vedvarende energi. Det er dog usikkert, om elproduktionstilskuddet til biomassekraftvarme bibeholdes i hele beregningsperioden. Der er ikke indregnet emissioner ved fortrængt elproduktion. Som det fremgår af bilag 6-8 viser den samfundsøkonomiske analyse at de fem scenarier ud fra Energistyrelsens forudsætninger, at projektet udviser det mest positive resultat. Resultatet af de samfundsøkonomiske analyser er vist i tabel 3.6. Brændsel Investering og D og V Refrence [kr.] Projekt [kr.] Biomasse KV1 [kr.] Emissioner Afgiftsprovenu Biomasse KV2 [kr.] Egne kedler [kr.] Resultatet fremkommer ved summen af brændsels, invest-, D og V og emissioner minus 20 % af afgiftsprovenuet. Under brændsel er modregnet indtægter fra el og elproduktionstilskud. Alle priser er eksklusiv moms Tabel 3.6 Samfundsøkonomisk analyse I alt 3.4 Miljø Tabel 3.7 viser de skadevirkende emissioner af de fem scenarier ud fra energistyrelsens forudsætningsskrivelse. Emissioner for de fem scenarier CO2 [tons] CH4 [kg] N2O [kg] SO2 [kg] NOx [kg] PM2,5 [kg] Reference [kr./år] Projekt [kr./år] Biomasse KV1 [kr./år] Biomasse KV2 [kr./år] Egne kedler [kr./år] Emissioner for de fem scenarier. Produktionsandel for de forskellige produktionsenher er multipliceret med emissionskoefficienter. Bemærk: Der er ikke modregnet emissioner ved fortrængt elproduktion i biomasse KV scenarierne. Tabel 3.7 Skadesvirkninger ved emissioner 18

19 3.5 Følsomhedsanalyse I en vurdering af den samfundsøkonomiske omkostning ved et projekt skal indgå en følsomhedsanalyse, der viser projektets følsomhed overfor ændringer i de givne forudsætninger. I de efterfølgende tabeller er vist projektets følsomhed ved udvalgte scenarier i forhold til referencen. Følsomhed ved ændring i brændselspris -10% 0 10% Refrence [kr.] Projekt [kr.] Biomasse KV1 [kr.] Biomasse KV2 [kr.] Egne kedler [kr.] Tabel 3.8 Følsomhedsanalyse på ændring i brændselspris. Følsomheden tabel 3.8 viser, at projektet er robust over for ændring i brændselsprisen. Følsomhed ved ændring i varmebehov -10% 0 10% Refrence [kr.] Projekt [kr.] Biomasse KV1 [kr.] Biomasse KV2 [kr.] Egne kedler [kr.] Tabel 3.9 Følsomhedsanalyse på ændring i brændselspris. Følsomheden tabel 3.9 viser, at projektet er robust over for ændring i varmebehovet. Brændsel Investering og D og V Refrence [kr.] Projekt [kr.] Biomasse KV1 [kr.] Emissioner Afgiftsprovenu Biomasse KV2 [kr.] Egne kedler [kr.] Tabel Følsomhedsanalyse ved forsyningssikkerhedsafgift på biomasse 2015 niveau jf. tidligere fremlagt lovforslag. Følsomheden tabel 3.10 med forsyningssikkerhedsafgift på biomasse. I alt Følsomhed ved ændring i invest, D og V -10% 0 10% Refrence [kr.] Projekt [kr.] Biomasse KV1 [kr.] Biomasse KV2 [kr.] Egne kedler [kr.] Tabel 3.11 Følsomhedsanalyse på ændring i invest, D & V. Følsomheden tabel 3.11 viser, at projektet er robust over for ændring i investering, Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. 19

20 Med en anlægsinvestering på 14. mio. kr. i projektet er den samfundsøkonomiske omkostning kr., ca. 1,8 mio. kr. billigere end referencen. Stiger anlægsinvesteringen til 15,6 mio. kr. er referencen og projektet ligelig. Samlet set er projektet robust over for ændringer i forudsætningerne. 20

21 4 Konklusion er både en selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk gevinst. Under selskabsøkonomi bilag 5 er vist udviklingen i Varmeværkværkets omkostninger for de fem scenarier. Referencen med fortsat affaldsforbrænding, projekt med konvertering til flisfyret biomasseværk, scenarierne Biomasse KV1 og Biomasse KV2 biomassekraftvarme alternativerne og scenarie Egne kedler med varmeproduktion på oliekedel. Projektet udviser en selskabsøkonomisk fordel i forhold til referencen og de tre alternative scenarier. Den selskabsøkonomiske fordel ved projektet er på 46 mio. kr. i forhold til referencen over 10 år. Den største gevinst ved ombygningen til biomasseværk er, at Grenaa Varmeværk får en fleksibel og billig varmeproduktionskilde. En samfundsøkonomisk analyse af de opstillede scenarier, viser at der er en fordel på ca. 9 mio. kr. over en 20årig periode i forhold til referencen med fortsat drift på affaldsforbrændingen. I forhold til scenarierne Biomasse KV1 og Biomasse KV2 biomasse kraftvarmealternativer er der en samfundsøkonomisk fordel på ca mio. kr. Hvis elproduktionstilskuddet til el produceret på biomasse bortfalder, er den samfundsøkonomiske fordel ved projektet større i forhold til biomasse KV scenarierne. I forhold til gasolie scenarie Egne kedler er fordelen 225 mio. kr. Følsomhedsanalysen viser, at projektet er robust i forhold til ændringer i forudsætningerne. De største usikkerheder er i referencen, kan Grenaa Forbrænding A/S erhverve tilstrækkeligt med affald og til hvilken pris. Grenaa Forbrænding A/S nedklassificeres fra affaldsforbrænding til biomasseværk under listepunkt G201 i godkendelsesbekendtgørelsen. Anlægget er fremover omfattet af standardvilkår vedrørende listepunkt G

22 Bilag 1

23 Bilag 2

24 Bilag 3 Container Varmeveksler Multicyklon Plan 1:500 Skrubber Ventilator Container Container BYGHERRE: Skorsten PROJEKT: Ombygning til flisfyring TEGNING: Plan og 3D DATO: SIGN.: 1: CSA/BM Plan 1:250 SAG NR.: TEGN. NR.: 210 Danmarksvej Skanderborg Tlf Fax Mail: Homepage: wh@wh.dk

25 Bilag 4

26 Bilag 4

27 Selskabsøkonomi Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Selskabsøkonomi Reference Reinvestering/investering af anlæg Afskrivning over 20 år Gæld Forrentning 3,5 % (kr.) Driftsudgifter* Afgifterfgifter* Varmeproduktion MWh Årlige udgifter Projekt Investering Afskrivning over 20 år Gæld Forrentning 3,5 % (kr.) Driftsudgifter 50 kr./mwh* Varmeproduktionspris inkl. afgifter* 181,71 185,34 189,05 192,83 196,68 200,62 204,63 208,72 212,90 217,16 Varmeproduktion MWh Årlige udgifter Scenarie Biomasse KV1 Investering Afskrivning over 20 år Gæld Forrentning 3,5 % (kr.) Driftsudgifter 3,5 % af invest* Varmeproduktionspris inkl. afgifter* 251,57 256,60 261,73 266,97 272,31 277,75 283,31 288,97 294,75 300,65 Varmeproduktion MWh Årlige udgifter Scenarie Biomasse KV2 Varmekøb Grenaa Kraftvarmeværk A/S* 422,00 430,44 439,05 447,83 456,79 465,92 475,24 484,75 494,44 504,33 Varmekøb MWh Årlige udgifter Scanarie Egne kedler Investering Afskrivning over 20 år Gæld Forrentning 3,5 % (kr.) Driftsudgifter 10 kr./mwh* Varmeproduktionspris inkl. afgifter* 890,57 908,38 926,55 945,08 963,98 983, , , , ,32 Varmeproduktion MWh Årlige udgifter Alle priser er ekskl. moms * Driftsudgifter, afgifter, varmeproduktionspris og varmekøbspris er fremskrevet med 2 % årligt svarende til en forventet inflation. ** Den variable varmeproduktionspris inkl. afgifter er fremskrevet med 2 % årligt grundet inflation og afgiftsstigninger. Samlede varmeudgifter over 10 år Reference kr Reference Projekt kr Projekt Scenarie Biomasse KV1 kr Scenarie Biomasse KV1 Scenarie Biomasse KV2 kr Scenarie Biomasse KV2 Scanarie Egne kedler kr Scanarie Egne kedler Alle priser er ekskl. moms. Den samlede selskabsøkonomiske afvigelse ift. reference 0,0% 26,9% 42,1% 26,9% 168,8% Besparelse over 10 år Varmeproduktionsprisen inklusiv afskrivning af anlægsinvesteringer er beregnet til: Reference kr niveau 2024 niveau Projekt kr Reference 359 kr./mwh 303 kr./mwh Scenarie Biomasse KV1 kr Projekt 246 kr./mwh 288 kr./mwh Scenarie Biomasse KV2 kr Scenarie Biomasse KV1 503 kr./mwh 533 kr./mwh Scanarie Egne kedler kr Scenarie Biomasse KV2 422 kr./mwh 504 kr./mwh Scanarie Egne kedler 894 kr./mwh kr./mwh DFP Selskabsøkonomi Bilag 5

28 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Samfundsøkonomisk brændsels-, investerings- og driftsudgifter Beregningsforudsætninger Generelle forudsætninger Scenarie Virkningsgrad Virkningsgrad Energibehov Elproduktion Varmeproduktion [MWh] varme % el % GJ MWh Varmeproduktion [GJ] Reference Kakulationsrente [-] 4,0% Projekt Nettoafgiftsfaktor [-] 1,17 Biomasse KV Nettoprisindeks [-] 2% Biomasse KV Egne kedler Samfundsøkonomiske brændselspriser an værk i 2011 prisniveau Året Affald [kr./gj] 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Træflis [kr./gj] 48,9 49,5 50,1 50,6 51,2 51,8 52,4 53,0 53,7 54,3 54,9 55,6 56,3 56,9 57,6 58,3 59,0 59,7 60,4 61,2 Gasolie [kr./gj] 130,3 130,5 130,8 130,9 132,3 133,6 134,6 135,6 136,6 137,6 138,6 139,3 140,1 140,8 141,5 142,3 142,8 143,4 143,9 144,5 El Nord Pool forbrugsvægtet [kr./mwh el] 345,8 333,0 350,7 340,3 356,5 366,4 323,2 344,3 364,2 304,4 324,0 351,0 365,9 384,1 403,3 414,6 429,5 466,7 467,4 504,7 El pristillæg biomasse, [kr./mwh el] 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 Inflation [-] 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 Samfundsøkonomiske brændelspriser an værk for et decentralt kraftvarmeværk. Den samfundsøkonomiske affaldspris er prissat til halm an værk. El pristillæg for biomasse er beregnet iht. LOV nr. 576 af 18. juni 2012 med ændringer. Samfundsøkonomiske brændselspris i 2015 prisniveau for de fire scenarier (multipliceret med nettoafgiftsfaktoren) Året Reference [kr./år] Projekt [kr./år] Biomasse KV1 [kr./år] Biomasse KV2 [kr./år] Egne kedler [kr./år] Samfundsøkonomisk brændselspris for de fem scenarier. Produktion på produktionsenhed er multipliceret med de samfundsøkonomiske brændselspriser an værk, inflationen samt nettoafgiftsfaktoren. Elslag er fratrykket i beregningerne. Investerings- og driftsudgifter i 2015 prisniveau Året Investerings/reinvestering - Reference [kr./år] Investerings/reinvestering - Projekt [kr./år] Investerings/reinvestering - Biomasse KV1 [kr./år] Investerings/reinvestering - Biomasse KV2 [kr./år] Investerings/reinvestering - Egne kedler [kr./år] D og V Reference [kr./år] D og V Projekt [kr./kr./år] D og V Biomasse KV1 [kr./år] D og V Biomasse KV2 [kr./år] D og V Egne kedler [kr./år] Investeringsudgifter for de fem scenarier og driftsudgifter for de forskellige produktionsenheder. Investerings- og driftsudgift i 2015 prisniveau for de fire scenarier (multipliceret med nettoafgiftsfaktoren) Året Reference [kr./år] Projekt [kr./år] Biomasse KV1 [kr./år] Biomasse KV2 [kr./år] Egne kedler [kr./år] Investerings- og driftsudgift for de fem scenarier. Driftsudgifter er multipliceret med produktionsfordeling på varme og el alt efter type produktionsenhed. Investeringsudgifter er adderet til driftsudgifterne. Hele udtrykket er multipliceret med nettoafgiftsfaktoren. Nutidsværdi af brændsels-, investerings- og driftsudgifter over en 20 årig betragtningsperiode udfra Energistyrelsens forudsætninger Brændsel Investering og D&V I alt Reference (kr.) Projekt (kr.) Biomasse KV1 (kr.) Biomasse KV2 (kr.) Egne kedler (kr.) Nutidsværdi af brændsels-, investerings- og driftsudgifter. Kalkulationsrenten er 4%, jf. Finansministeriets seneste udmeldte kalkulationsrente. Beregningen bygger på tal fra Energistyrelsen: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2011 med tillæg samt tabelværdier dateret oktober 2012 Bilag 6 Samfundsøkonomisk brændsels-, investerings- og driftsudgift