1. Projektets titel: IFS-Unge voksne og idrætten en ressource i rehabilitering af unge voksne med sindslidelser.

Transkript

1 PROJEKTBESKRIVELSE 1. Projektets titel: IFS-Unge voksne og idrætten en ressource i rehabilitering af unge voksne med sindslidelser. 2. Projektperioden: Udviklingsprojektet afvikles med løbende dokumentation i perioden Projektets baggrund Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har siden 1996 beskæftiget sig med at sikre idrætstilbud for sindslidende og har opbygget en høj grad af viden på området og gjort værdifulde erfaringer. Udbygning og forbedring af tilbuddene til sindslidende i Danmark har i en årrække for alvor været sat på dagsordenen, og der er generel enighed om, at der skal være et udbud af aktiviteter i hverdagen for de vanskeligt stillede sindslidende, hvor indhold, kvalitet og struktur i hverdagen er af stor betydning. Der bør i lokalmiljøet tilstræbes en udbudsvifte af de aktivitets- og samværstilbud, der er behov for. Idrætten udfylder i den forbindelse en væsentlig rolle med et tilbud uden sidestykke i dagens Danmark. Udviklingsprojektet skal sammen med den allerede gennemførte evaluering af perioden udgøre et afgørende afsæt for at overbevise beslutningstagerne om nødvendigheden af at have en central indsats, der i årene fremover kan sikre udvikling og fastholdelse af idrætstilbud til sindslidende. DAI har den nødvendige ekspertise og en organisation, der kan håndtere dette arbejde også i årene fremover men indsatsen kræver tilført økonomi fra staten. Tilskudsmidlerne fra Satspuljen (i form af overgangsstøtte) udløber i 2013, og der skal ansøges om nye midler; enten i form af Satspuljemidler eller tilskud direkte fra Finansloven. Projektet skal samtidigt bruges som en understregning af nødvendigheden af, at kommunerne til trods for en anstrengt økonomi ikke foretager nedskæringer på området; dette eksempelvis i medarbejdertimer hos idrætskoordinatorer, der er nødvendige for foreningernes opretholdelse. Baggrundsafsnittet indeholder en samlet status for IFS ud fra evaluering af det tidligere projekt Idræt også for sindslidende. Efterfølgende gives en kort introduktion til socialpsykiatri og rehabilitering og målgruppen af de unge voksne med sindslidelser. Projekt Idræt også for sindslidende Udviklingsprojektet IFS-Unge voksne og idrætten en ressource i rehabilitering af unge voksne med sindslidelser er en opfølgning på evalueringen af Dansk Arbejder Idrætsforbunds projekt Idræt også for sindslidende (IFS), som er afviklet i i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og med økonomisk støtte fra Socialministeriets satspuljemidler. 1 Udviklingsprojektet gennemføres af Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) i samarbejde med Center for Handicap og Bevægelsesfremme (CHB), Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. CHB følger op med et forskningsprojekt i tæt relation til udviklingsprojektet. 1

2 Projekt Idræt også for sindslidende har givet Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) mulighed for at udvikle en langsigtet strategi om udbredelse og forankring af idræt for sindslidende (IFS). Projektets primære mål omhandlede sikring af foreningsbaserede idrætstilbud til sindslidende, oprettelse af IFS-foreninger, øget antal idrætsaktive sindslidende, sikring af høj faglighed og kvalitet i idrætstilbuddene samt øget samarbejde og netværk mellem frontmedarbejdere i idrætten og relevante aktører i kommunerne med særlig fokus på forankring af idrætstilbuddene. Målgruppen i projekt Idræt også for sindslidende var primært i alderen år, sekundært aldersgruppen år. Projektets samarbejdspartnere var hovedsagelig IFSforeninger samt medarbejdere og ledere i socialpsykiatrien i kommunerne. Derudover har IFS øget samarbejdet med øvrige aktører som ildsjæle i den frivillige sektor, uddannelsesinstitutioner, enkelte specialforbund i DIF og sociale organisationer. IFS har styrket den ledelsesmæssige og politiske profil ved at udbygge den oprindelige styregruppe med en administrativ, en politisk og en operationel styregruppe. Projektets metoder byggede på information og uddannelse gennem en udviklet kursusvirksomhed for frontmedarbejdere og sindslidende samt afvikling af lokale eller landsdækkende idrætsarrangementer, der synliggør idræt for sindslidende og øger samarbejdet mellem forskellige aktører i den civile, den frivillige og den offentlige sektor. Projektet blev evalueret i oktober kvartal 2011, og følgende er et udpluk af projektets resultater: Der er dannet 14 nye idrætsforeninger, og skabt et grundlag for seks nye idrætsforeninger i Der er 39 idrætsforeninger og 71 ekstraordinære medlemmer 2 i IFS i Idrætsforeningerne fordeler sig jævnt landet over med flest foreninger i region Hovedstaden og færrest i region Nordjylland. Der er flest foreninger i forhold til antal kommuner i region Nordjylland og færrest i region Syddanmark. Medio 2012 er der IFS-foreninger i 43 ud af 98 kommuner, hvilket svarer til 42 % af kommunerne. Det er en fremgang på 19 kommuner svarende til en stigning på 17 % i forhold til IFS s medlemstal er steget fra ca til ca foreningsmedlemmer. Der er kommet flere ældre (60+) medlemmer i foreningerne, men til gengæld er antallet af unge medlemmer (0-24 år) faldet og udgør nu blot 6 % af samtlige medlemmer i idrætsforeningerne. Der er sket en udligning i idrætsdeltagelse blandt mænd og kvinder til 49 % kvinder og 51 % mænd. Udligningen er sket ud fra, at der er kommet en større andel af kvindelige medlemmer. IFS har en veletableret kursus- og uddannelsesvirksomhed med stor deltagelse (242 forskellige kursister) af frivillige, medlemmer og medarbejdere fra den kommunale socialpsykiatri. Samlet er omkring forskellige mennesker gennem medlemskab, kursus- og efteruddannelse, deltagelse i idrætsstævner og festival mm. blevet motiveret, uddannet 2 Ekstraordinære medlemmer udgør f.eks. samværs- og aktivitetssteder, herberger, bocentre og sociale kommunale projekter som ikke er organiseret som frivillige foreninger. 2

3 Antal medlemmer og hjulpet med idræt. Derudover kommer et stort antal sindslidende, frivillige og medarbejdere, der har fået kendskab til projektets indsats og virke. Medlemsregistrering fordelt på alder og køn i IFS-foreninger Medlemmer total uden passive Medlemmer 0-24 år Medlemmer år Medlemmer > 60 år Medlemmer Kvinder Medlemmer Mænd Fremgang Data er hentet fra evalueringsrapporten Idræt også for sindslidende. Alle data som indgår i evalueringsrapporten er indsamlet fra IFS-foreningerne i oktober-november Derfor kan data variere i forhold til den officielle medlemsindberetning til DIF marts For yderligere informationer henvises til evalueringsrapporten. Medlemsudvikling i IfS Total Kvinder Mænd 0-24 år > Årstal Kurvediagram over medlemsudviklingen i IFS Data fra 2011 er indhentet gennem evalueringsrapporten i november Det er evalueringsrapportens konklusion, at projektet har indfriet de kvantitative succeskriterier 3 for nye idrætsforeninger, medlemstal og motivering, uddannelse og deltagelse af medarbejdere, ledere og idrætsaktive. Dertil kommer, at IFS-foreninger nu er relativt godt præsenteret i Danmark, og at IFS i flere kommuner er blevet en integreret del af tilbud for 3 Succeskriterierne i projekt Idræt også for sindslidende var dannelse af idrætsforeninger og, at mellem personer skulle motiveres, uddannes og deltage i Idrætsfestival og stævner. 3

4 sindslidende. Men samtidig har projektet ikke formået at øge antallet af unge sindslidende idrætsaktive, ligesom der stadig er kommuner med mindre fremgang eller ingen involvering i idræt for sindslidende. Projektet har ligeledes indfriet de kvalitative succeskriterier med udvikling af en administrativ og varieret kursus- og uddannelsesvirksomhed med stor brugertilfredshed og relativ stor deltagelse. I evalueringsrapporten har det dog ikke været muligt at undersøge hvorvidt idrætsfaglighed og kvalitet i idrætsforeninger og - projekter heraf er styrket. DAI forventer dog, at der er en vis sammenhæng mellem uddannelse af et stigende antal frontmedarbejdere og sindslidende og fagligheden og kvaliteten i idrætstilbuddene. Endvidere er der etableret hensigtsmæssige netværk og samarbejde mellem frontmedarbejdere indbyrdes, ligesom der er igangsat nye initiativer og partnerskaber mellem den frivillige og den offentlige sektor, som på længere sigt kan støtte strukturen og det idrætspolitiske program for IFS i DAI og DIF. På den anden side konkluderer evalueringsrapporten, at projekt Idræt også for sindslidende i konstruktion med det fundamentale økonomiske samarbejde mellem kommunerne og den frivillige foreningsorganisering stadig er et sårbart system. Ildsjæle, tilknyttede koordinatorer og instruktører kan ikke give den kontinuitet og stabilitet over tid, som er en nødvendig forudsætning for sindslidendes idrætsdeltagelse. Desuden byder samarbejdet mellem IFS og den øvrige frivillige foreningsidræt på en del udfordringer. Særligt i samarbejdet mellem lokale IFS-foreninger og ordinære idrætsforeninger med henblik på øget inklusion for sindslidende og nedbrydning af fordomme, som samfundet måtte have om sindslidende og idrætsdeltagelse. Selv efter mange års struktureret og oplysende arbejde er der stadig modstridende holdninger til idræt for sindslidende, som f.eks. berettigelse af foreninger vs. idræt som kommunale dagtilbud og berettigelse af IFS-foreninger som særlig tilpassede tilbud vs. ordinære idrætsforeninger. Paradokset er, at trods fremgang i idrætsdeltagere og idrætsforeninger samt større offentligt mediedækkede idrætsarrangementer lider IFS stadig under ikke at være synlig nok til at få den nødvendige opbakning og støtte fra samarbejdspartnere, både inden for idrætten og i kommunerne. Evalueringsrapporten ser en stor udfordring i IFS s organisering, der bygger på frivillige foreninger med brugerinddragelse, og som samtidig er mere afhængige af lønnede idrætsmedarbejdere, projekt- og fondsmidler og kommunal støtte og opmærksomhed. I en tid med stadig mere økonomisk trange vilkår for kommunerne er det en udfordring for IFS at tilpasse organisering og struktur til disse vilkår. Evalueringsprojektet peger på en udviklingsmulighed, hvor IFS etablerer vejledende retningslinjer i samarbejdet med kommunerne med forskellige foreningsmodeller i forhold til f.eks. udbytte og udgifter for kommuner og for sindslidende. Evalueringsrapporten peger desuden på en udfordring i de stigende krav og forventninger til dokumentation af sindslidendes udbytte af idræt i foreningsregi. Det kan være dokumentation af f.eks. fysisk sundhed, sociale kompetencer, livskvalitet, recovery og samfundsdeltagelse. Der foreligger ganske vist megen viden og erfaring, men ikke i en form der gælder som dokumentation for indsatsen. En mere struktureret og koordinerende dokumentation kan med 4

5 fordel synliggøre idrættens virke for sindslidende og kommunernes udbytte i partnerskaber med IFS. Endelig er det meget vigtigt, at DAI og IFS udvikler et tættere samarbejde med DIF og specialforbund for at sikre bedre vilkår for sindslidendes idrætsdeltagelse. Evalueringsrapporten har dermed peget på resultater og udfordringer, der kan støtte DAI og IFS s næste fase i udvikling af idræt for sindslidende. Men samtidigt er det vigtigt at få forbundet disse udviklingsinitiativer med, hvad der rører sig i kommunerne i forhold til mennesker med sindslidelser. Socialpsykiatri og rehabilitering Dét at blive ramt af en sindslidelse har store omkostninger for den enkelte og for dennes familie og netværk. De senere år er der sket en stor stigning i antallet af mennesker med sindslidelser. En undersøgelse fra Dansk Sundhedsinstitut 4 viser, at i årene fra 2000 til 2008 er antallet af psykiatriske patienter i behandling steget med godt 40 %, og mange af disse er ramt af angst og depression. For tiden er der 20 % af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse, og arbejdsløsheden blandt unge er stigende. I begge grupper er der en stor overpræsentation af sindslidende, som med den rette støtte, hjælp og behandling ville kunne deltage i samfundet. Sindslidelser er i dag årsag til mere end hver anden af nye tilkendelser af førtidspension. Blandt de årige står sindslidelser for 8 ud af 10 nye tilfælde af førtidspension. Samlet set skønnes unge voksne i Danmark at lide af én eller anden grad af sindslidelse. Regeringen vil derfor nu styrke indsatsen for at undgå, at mennesker med sindslidelser bliver parkeret resten af livet på en passiv ydelse 6, og udviklingsprojektet tager således fat i en højaktuel problemstilling. I DAI anvendes betegnelsen sindslidelse, som i andre sammenhænge omtales som psykisk lidelse, psykisk sygdom, psykisk sårbarhed eller psykiske vanskeligheder. Men i alle tilfælde er der tale om en bred og varieret gruppe af sindslidelser. I den ene ende ses unge, som i kortere tid pådrager sig en sindslidelse. Det kan f.eks. dreje sig om lette til moderate depressioner, angstlidelser, tvangstanker og - handlinger, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og ADHD (opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitetslidelse). Disse sygdomme udgør langt den største del af de sindslidelser, som rammer unge voksne, men mange af dem kan blive raske igen efter behandling og opfølgning i socialpsykiatrien og dermed undgå førtidspension. I den anden ende findes unge, der lider af sygdomme som er så omfattende og kroniske, at de får begrænset deres livsudfoldelse på mange områder. Disse sygdomme er f.eks. skizofreni, sværere depressioner, manier og angst- og tvangsneuroser. Unge voksne med kroniske sygdomme oplever flere og langvarige hospitalsindlæggelser, social isolering og tilbagetrækning fra samfund, uddannelse og arbejdsmarked. 4 Dansk Sundhedsinstitut, Behandling af mennesker med depression og angst, Landsforeningen SIND vurderer, at ca. 20 % af unge voksne mellem år har en sindslidelse. 6 Udmelding fra Beskæftigelsesministeriet, Jyllandsposten d.18.februar

6 Idrætsdeltagelse i IFS er et frirum uden visitation, dvs. at det enkelte menneske kan deltage uden registrering af sygdom, og derfor foreligger der ikke en egentlig registrering af grupper af sindslidelser. Men IFS vurderer, at medlemmerne i IFS-foreningerne rekrutteres fra en blanding af de lettere og de sværere grupper af sindslidelser. Medlemmerne er sårbare i en grad så de har behov og brug for særlige tilpassede idrætstilbud og samtidig være i stand til at deltage i idræt. Der er ingen samlet opgørelse af de enkelte sindslidelser fordelt på unge voksne i alderen år, men i den danske befolkning vurderes der at være mennesker med forskelligt omfang af sindslidelse. Tal fra Psykiatrifonden viser at bl.a. omkring danskere lider af depression, af moderat-svær depression, omkring af angstlidelser og omkring af svære psykoser 7. Tal fra WHO viser at 75 % af dem, der rammes af sindslidelser er syge inden deres 25. år. Dermed debuterer en stor andel unge voksne med sindslidelser som f.eks. angst, depression og skizofreni i alderen år 8. Kommunernes Landsforening (KL) er fornylig kommet med et udspil til indsatsområder, der skal støtte og løfte den kommunale socialpsykiatri. Dette er udmøntet i fem strategiske pejlemærker og anbefalinger på området, hvor støtten ydes efter principper om recovery, rehabilitering, inklusion og nærhed i såvel de sociale tilbud som på beskæftigelses- og uddannelsesområderne 9. Sammenhæng, koordination og tidlig indsats skal sikre en helhed i indsatsen for borgerne med sindslidelser og deres pårørende. Desuden anbefaler KL, at der bl.a. skal ske en styrket indsats til unge med sindslidelser, herunder en styrket sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. Det er veldokumenteret, at der eksisterer social ulighed i sundhed i Danmark. En meget stor andel af mennesker med sindslidelser har en usund livsstil med storrygning, mangelfuld kost, vægtøgning og fysisk inaktivitet. Desuden lever en del mennesker med sindslidelse med risiko for udvikling af et misbrug (stof- og alkoholmisbrug). Ved siden af disse forhold mangler der i psykiatrisk behandlingsregi et fokus på fysisk sundhed. Disse forhold fører - sammen med ringere adgang til sundhedsydelser og øget forekomst af selvmord - til en stor overdødelighed blandt mennesker med sindslidelser. Ny forskning 10 viser, at psykiatriske patienter har større dødelighed end den generelle befolkning. Mænd med sindslidelser lever gennemsnitlig 20 år kortere og kvinder med sindslidelse lever gennemsnitlig 15 år kortere end den generelle befolkning. Idrætten kan bidrage til at rette op på de dystre udsigter ved at skabe rummelighed for et mere fysisk aktivt og sundere liv for sindslidende, og samtidig øge deres muligheder for deltagelse i socialt liv i lokalsamfundet og derved øge muligheden for at opbygge og fastholde sociale relationer og netværk. 7 Psykiatrifonden; Ud over de nævnte værdier indgår også omkring med OCDtvangstilstande, omkring med personlighedsforstyrrelser og omkring af skizofreni og skizotypi. 8 Kommunernes Landsforening, samt Psykiatrifonden. 9 Kommunernes Landsforening, Strategiske pejlemærker for den kommende socialpsykiatri, Kristian Wahlbeck, Jeanette Westman, Merete Nordentoft, Mika Gissler & Thomas Munk Laursen: Outcomes of Nordic Mental Health Systems: Life expectancy of patients with mental disorders. I: The British Journal of Psychiatry, 2011 s

7 KL efterspørger imidlertid også en praksisnær forskning og kompetenceudvikling i socialfaglige metoder og dokumentation 11, således det bliver klarere, hvad der virker af indsatser, og hvad der derfor skal prioriteres. Fremtidens psykiatriindsats skal bygges på en recovery-tilgang, der sætter fokus på den enkelte og dennes mulighed for at få et meningsfuldt liv med job, familie, egen bolig og netværk. Rehabilitering og recovery-tilgange skal fastholdes og udvikles, selvom de udfordrer mere traditionelle opfattelser af omsorg og tildeling af kompenserende hjælp. Recovery- og rehabiliteringsindsatsen har skabt øget fokus på områder som borgerinddragelse, inklusion og dét at sindslidelse langt fra nødvendigvis er en kronisk lidelse uden helbredelsespotentiale. Undersøgelser viser, at lidelser som angst og depression kan helbredes (hel recovery) i op til % af tilfældene, mens % af personer med lidelser som skizofreni, som typisk regnes for en kronisk og svær lidelse, kan blive helt eller delvist raske over tid 12. Således bevæger psykiatrien sig mod at opfatte sindslidelser i et mere dynamisk og recoveryorienteret perspektiv. Mennesker med sindslidelser og deres nære netværk inden for f.eks. idrætten bliver her mere aktive medspillere omkring tilrettelæggelse af en relevant professionel indsats. En recovery-orientering betyder også, at de mennesker som aldrig kommer sig helt, til stadighed tilbydes et relevant og kvalificeret aktivitets- og samværstilbud med fokus på retten til inklusion i samfundet, herunder den frivillige sektor. Recovery kan betragtes som en personlig udviklingsproces som kan være livslang med perioder med svingende fremgang. Det enkelte menneske har et medansvar for sin egen situation, men det er ofte særlige omstændigheder og livsvilkår, der ligger til grund for at et menneske ikke magter at komme videre i sit liv. Hvis et menneske ikke er bevidst om egne muligheder og eget potentiale er det derfor en professionel opgave at yde en indsats for at optimere livsvilkår samt at understøtte den enkeltes udvikling af bevidsthed om muligheder. Der arbejdes med to niveauer af recovery; dels at komme sig helt og dels at komme sig socialt. Når et menneske kommer sig socialt kan vedkommende stadig opleve tegn på sindslidelser, men disse symptomer forhindrer ikke vedkommende i at deltage i det sociale liv, f.eks. uddannelse, arbejde, sociale netværk og idrætsaktiviteter. At komme sig helt indebærer et totalt fravær af symptomer og at bedringen er af en vis varighed og ikke er knyttet til nogen form for vedvarende behandling af medicin. Vigtige faktorer for recovery er social inklusion, sociale netværk og engagement, materielle ressourcer, kompetencer, mening og håb. Udviklingsprojektet vil arbejde med en styrkelse af recovery i den psykosociale rehabiliteringsproces, hvor rehabilitering defineres som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baserer sig på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 13 Rehabilitering betyder, at borgerne i videst muligt omfang støttes i at leve et liv, som for dem er meningsfuldt, f.eks. med egen bolig, fritidsliv, uddannelse og beskæftigelse. Et vigtigt aspekt 11 Kommunernes Landsforening, Den nære psykiatri en styrket kommunal indsats, Kommunernes Landsforening, Strategiske pejlemærker for den kommende socialpsykiatri, MarselisborgCentret, Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet,

8 i arbejdet med rehabilitering er at understøtte borgerens evne til at skabe og fastholde sociale relationer. Det kræves, at der vedvarende fokuseres på at udvikle indsatser, som bidrager til udvikling af netværk. Derfor kan lokalsamfundet og foreningslivet inddrages som led i psykosociale rehabiliteringsforløb for unge voksne med sindslidelser. Kommunerne er meget optagede af at få den tværgående ungeindsats til at fungere, så alle arbejder sammen om at skabe de bedste muligheder for de unge. Efter alt at dømme vil den frivillige idræt kunne spille en betydelig rolle i et tværgående samarbejde med socialpsykiatrien i kommunerne. Lokale erfaringer med dette samarbejde eller partnerskab peger på, at idrætten kan være med til at bygge bro mellem de forskellige aktører til gavn for det enkelte unge menneske. Det er en grundlæggende antagelse i projektet, at frivillig idrætsaktivitet og foreningsdeltagelse både er et nødvendigt supplement og et alternativ til en diagnose- og problemorienteret behandlingsindsats. I idræt er det ikke så meget et spørgsmål om hvad den enkelte fejler, men mere om hvad den enkelte kan og vil bidrage med indenfor de rammer, som idrætten tilbyder. Det er den opmærksomhed, som deltagelse i idræt og foreningsliv kræver, der kan opleves som en befrielse fra de problemer, som ellers tynger sindet. Der er dog for lidt viden og dokumentation om, hvad der nærmere bestemt skal til, for at idrætten kan vise sin værdi i en psykosocial rehabiliteringsindsats med vægt på recovery og muligheden for at komme tilbage i uddannelse eller arbejde. Idrætten i forbindelse med sceneskiftet fra behandlingstilbud til frivillige idrætsforeningstilbud og samfundsdeltagelse trænger således til at blive udviklet og udforsket systematisk, således at idrætten kan demonstrere sine værdier og kvaliteter i forhold til social inklusion og sammenhængskraft i samfundet noget der også vægtlægges i både EU's sportspolitik 14 og FNs Handicapkonvention 15. Internationale perspektiver på idræt, sindslidende og rehabilitering I den internationale sportsbevægelse er sindslidende ikke inkluderet som en særlig målgruppe til forskel fra andre handicapgrupper i Deaflympics, Paralympics og Special Olympics. Dette vidner om de ganske særlige udfordringer, der er forbundet med at involvere og fastholde mennesker med sindslidelser i idrætslivet. Heller ikke inden for fagfeltet Adapted Physical Activity har frivilligt idrætsarbejde med sindslidende i rehabiliteringsøjemed været i focus. I dag er der ganske vist evidens for gavnlige effekter af målrettet fysisk træning i behandling af angst, depression og skizofreni, 16 ligesom idræts- og fysisk aktivitetsdeltagelse givetvis også spiller en betydelig rolle i forebyggelse af sindslidelser. Men når det gælder idrættens rolle i recovery og rehabilitering og dermed vejen tilbage til samfundsdeltagelse trænger der i højeste grad til et systematisk og vedholdende udviklings- og forskningsarbejde både på aktivitets- og foreningsplan. I andre lande og især i Norden findes der enkeltstående idrætsarrangementer for sindslidende, men ellers er det bemærkelsesværdigt, at man i norsk idræt tilstræber inklusion af mennesker 14 Hvidbog om idræt. Kommissionen for de europæiske fællesskaber, 2007; All for Sport for All. Perspectives for Sport for People with a Disability in Europe De Forenede Nationer: Konvention om rettigheder for personer med handicap. Kbh.: Det Centrale Handicapråd, Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen,

9 med funktionshæmning i de respektive specialforbund, hvorimod man i finsk idræt fæster mere lid til kommunale konsulenter i idrætsarbejdet på området. I de seks delprojekter skeles der til de nordiske erfaringer med organisering og inkludering af mennesker med sindslidende i idræts- og foreningsliv. 4. Målgruppe Målgruppen i udviklingsprojektet er afgrænset til unge voksne med sindslidelser i alderen år, som er udskrevet efter psykiatrisk hospitalsindlæggelse og tilknyttet socialpsykiatrien. I ét af delprojekterne vil der desuden være et fokus på unge med ADHD i alderen år, som er tilknyttet børn- og ungeindsatser i kommunen. Projektet vil ikke fokusere på specifikke psykiatriske diagnoser og har heller ikke et behandlingsfokus på disse. Mange unge debuterer med sindslidelser i en sen alder dvs. i begyndelsen af tyverne, hvorfor man i socialpsykiatrisk regi og i IFS benævner aldersgruppen år som unge voksne. 5. Projektets formål Udviklingsprojektet har fire hovedformål: - For det første at rekruttere flere unge voksne med sindslidelser som medlemmer af idrætsforeninger og fastholde deres deltagelse både som udøvere og som ledere eller instruktører. - For det andet at fremme idrætten som en ressource i rehabilitering af unge voksne med sindslidelser. - For det tredje at synliggøre og profilere idrættens potentiale på det sociale område og sundhedsmæssige område. - For det fjerde at komme med kvalificerede bud på, hvad der skal til for kunne inkludere årige med ADHD i idrætsforeninger. For at opnå de fire hovedformål er udviklingsprojektet opdelt i en fælles indsats centralt placeret i DAI og IFS samt seks lokale delprojekter med hver deres indhold og opbygning. Den fælles indsats Udviklingsprojektets fælles indsatser omfatter: Afvikling af en behovsundersøgelse om idrætsinteresse og -deltagelse blandt unge voksne med sindslidelser i de fem deltagende kommuner. Afholdelse af en konference for interessenter i projektet. Temaet er Idrætten som ressource i rehabilitering af unge voksne med sindslidelser. Konferencen afholdes d.10. september 2012 på Syddansk Universitet. Afholdelse af et arbejdsseminar med samarbejdspartnere fra de fem delprojekter: Deltagere repræsenterer IFS-foreninger, ordinære idrætsforeninger og kommunale socialpsykiatriske medarbejdere. Arbejdsseminaret afholdes i forlængelse af konferencen d.11. september 2012 på Syddansk Universitet. Afholdelse af fem lokale opkvalificeringskurser om idræt i et recovery- og rehabiliteringsperspektiv for alle involverede i delprojekterne. 9

10 Udvikling af modeller for partnerskab mellem DAI s idrætsindsats for sindslidende og den kommunale socialpsykiatri for rekruttering af unge voksne med sindslidelse til idrætsdeltagelse. Udvikling af en ungdomslederuddannelse for unge voksne med sindslidelse i relation til DIF s ungdomslederuddannelse. Uddannelsen udvikles i efterår Første lederuddannelse afholdes i forår 2013 lokalt i de fem delprojekter om unge voksne. Udvikling og integration af idrætsaktiviteter som er tiltrækkende for unge voksne i de lokale IFS-foreninger i de fem delprojekter om unge voksne. Afholdelse af en afsluttende konference for alle interessenter i udviklingsprojektet. På konferencen fremlægges resultater og evalueringer af de seks delprojekter. Den afsluttende konference afholdes i oktober Delprojekterne Delprojekt 1: Idræt og sindslidende i Københavns kommune Samarbejdspartnere: Jan Svensson, vicecenterleder i socialcenter Center City, Anne Nygaard, fuldmægtig, Drifts- og Udviklingskontoret for Udsatte og Psykiatri og Mette Axelsen, foreningskoordinator i IFS-foreningen IF Kæmperne af Kort beskrivelse: IFS-foreningen IF Kæmperne af 1998 er landets største idrætsforening for sindslidende med over 300 medlemmer heraf 47 medlemmer i alderen år. Idrætsforeningen tilbyder mange forskellige idrætsaktiviteter i tidsrummet fra formiddag til aften. Der er en god tradition for at få de unge medlemmer på instruktørkurser og indgå som instruktører, holdledere og i bestyrelsen i foreningen. Delprojektet skal i samarbejde med socialpsykiatrien i Kbh. kommune, IF Kæmperne og SIND Ungdom København iværksætte en afdækning (behovsundersøgelse) af unge voksne sindslidendes behov og interesse for idrætsdeltagelse. Udfaldet af denne behovsundersøgelse skal danne grundlag for udvikling af strategier på området både for socialpsykiatrien og for IF Kæmperne i forhold til, at flere unge voksne med sindslidelser bliver foreningsaktive. Det forventes, at mellem unge voksne fordelt på 5-7 forskellige kommunale og foreningsbaserede tilbud kommer i kontakt med delprojektet. Delprojektet vil herefter undersøge muligheder for fleksible medlemsformer, for mentorordninger og for modeller til inklusion i ordinæridrætten. Delprojekt 2: Idræt og sindslidende i Roskilde kommune Samarbejdspartnere: Henrik Suhr, centerleder, Center for Socialpsykiatri, idrætskoordinator Lars Hansen i socialpsykiatrien og IFS-foreningen SIR 98 - Sindslidende IF i Roskilde. Kort beskrivelse: IFS-foreningen SIR 98 Sindslidende IF i Roskilde har længe ønsket at få foreningen fast forankret i Roskilde kommunes socialpsykiatri, men der har ikke altid været den nødvendige opbakning fra øvrige medarbejdere i socialpsykiatrien til foreningen. Der har længe ikke eksisteret et brugbart samarbejde mellem IFS-foreningen og socialpsykiatriske tilbud i kommunen. Ligeledes har det været problematisk for IFS-foreningen at få idrætsfaciliteter indtil foreningen overgik fra at være en ordinær idrætsforening til at være en handicapidrætsforening. Disse forhold har betydet, at foreningen har været lukningstruet. Men 10

11 på det seneste oplever foreningen medlemsfremgang i idrætsaktiviteter (badminton og fitness). Samtidig er samarbejdet med socialpsykiatriske tilbud blevet forbedret. Roskilde kommune arbejder på en ny sundhedsstrategi indenfor socialpsykiatrien, hvori de unge voksne medregnes som et vigtigt satsningsområde. Delprojektet vil sammen med IFSforeningen og socialpsykiatrien i kommunen have fokus på udviklingen af foreningen både organisatorisk i samarbejdet mellem forening og socialpsykiatrien og på medlemssiden, således at flere unge med sindslidelser får lettere adgang til idrætten. Der er pt. 7-8 medlemmer i alderen år. Delprojekt 3: Idræt og sindslidende i Odense kommune Samarbejdspartnere: Kurt Christensen, leder på Center for Socialpsykiatri Dagtilbud i Odense og medarbejdere i socialpsykiatrien samt IFS Odense. Kort beskrivelse: Odense kommune har sideløbende med IFS-foreningen IFS Odense kørt et kommunalt idrætsprojekt Idræt på Tværs udenom foreningsregi. Oprindeligt var IFS Odense tænkt ind i det kommunale projekt, men dette er ikke sket. IFS Odense er i dag reduceret til et bowlinghold, og der er ingen medlemmer under 30 år. Delprojektet skal for det første søge at afdække de unge voksnes interesse og deltagelse i idræt (behovsundersøgelse) med henblik på at tilrettelægge socialpsykiatriens indsatser for unge, sundhed og idræt. Dernæst skal det undersøges hvorvidt der kan etableres et samarbejde mellem socialpsykiatrien og IFS-foreningen omkring nye idrætsaktiviteter for unge voksne med sindslidelser og involvering af unge voksne i foreningens arbejde. Delprojekt 4: Idræt og sindslidende i Varde kommune Samarbejdspartnere: Margit Vest Thomsen, leder af Center for Sundhedsfremme, Connie Grøn, idrætskonsulent i socialpsykiatrien og IFS-foreningen IFS Vestjyderne. Kort beskrivelse: IFS-foreningen IFS Vestjyderne har i en længere periode haft fokus på dels rekruttering af unge voksne og dels på øvrige samarbejdspartnere som ordinæridrætten. Dette sker med henblik på at få flere unge idrætsaktive, at sikre foreningens fremtid med flow af nye yngre medlemmer, at få inspiration og frivillighed fra ordinæridrætten og at udvikle muligheder for inklusion af nuværende i ordinæridrætten. For at rekruttere unge til foreningen har man valgt at søsætte et idrætsprojekt med mountainbike, som med fart og naturoplevelser forventes at tiltrække en yngre målgruppe. Der er etableret et samarbejde mellem IFS-foreningen og en frivillig instruktør fra en ordinær idrætsforening (Varde Cykelklub). Delprojektet indgår med støtte og opbakning til IFS-foreningens idrætsprojekt om flere unge i foreningen. Der er pt. 11 medlemmer i alderen år. Delprojektet vil desuden have fokus på udvikling af modeller for samarbejde mellem IFSforeninger og ordinæridrætten her specielt på ordningen med inddragelse af frivillige instruktører fra ordinæridrætten. Delprojekt 5: Idræt og sindslidende i Frederikshavn kommune Samarbejdspartnere: Birgitte Kvist, afdelingsleder af Sundhedsfremme og forebyggelse, Britta Glargaard, afdelingsleder for socialt udsatte og socialpsykiatri, Søren Vestergaard Petersen, idrætskoordinator i socialpsykiatrien og IFS-foreningen IF Mob din krop. 11

12 Kort beskrivelse: I IFS-foreningen IF Mob din krop og i socialpsykiatrien har man stillet spørgsmål om, hvor det stigende antal af unge med sindslidelser befinder sig og, hvorfor de ikke deltager i idræt i IFS-foreningen. Gennemsnitsalderen i foreningen er 45 år, og der er 4 medlemmer i alderen år. Derfor har man i foreningen valgt at afvikle et særligt ungetilbud benævnt IF Mob din krop ung. Initiativet bakkes op af de yngre medlemmer, der selv ønsker at få flere unge med i foreningen. Foreningen oplever en vis interesse fra nye unge, men de kigger kun forbi en enkelt gang. Foreningen spørger om der tilbydes de forkerte idrætsaktiviteter eller, om de unge ikke ønsker at deltage sammen med foreningens ældre medlemmer. Man har også fokus på, om tilbuddene er for ufleksible i forhold til de unge voksne. Socialpsykiatrien i Frederikshavn kommune ønsker at indgå i et samarbejde med IfSforeningen om rekruttering af unge til idrætten. Delprojektet vil støtte op om ungetilbuddet med udvikling af støtteordninger, hvor ældre medlemmer hjælper yngre medlemmer ind i foreningen og introducerer til frivilligt foreningsarbejde. Delprojektet vil støtte forening og socialpsykiatri i arbejdet med inklusion af de unge voksne og ungeafdelingen i foreningen, således at der ikke opstår to separate foreninger. Der vil i delprojektet være fokus på at udruste de unge med instruktør- og ungdomslederudannelse afholdt lokalt i kommunen. I ønsket om at udvikle idrætsaktiviteter som er attraktive for de unge etableres et samarbejde med ordinæridrætten. Her tænkes specifikt på en lokal klatreklub, som i forvejen har mange unge medlemmer. Desuden skal der være lettere adgang til ordinæridrætten for de unge, der føler sig klar til dette. Delprojekt 6: Unge med ADHD og idræt i Odense kommune Samarbejdspartnere: Niels Nielsen, konsulent i DBU-Fyn og lokal fodboldklub. Kort beskrivelse: I delprojektet indgår et udviklingsarbejde omkring inklusion af unge årige med ADHD i idrætsforeninger. Dette forventes at ske i et samarbejde mellem socialpsykiatrien, DBU-Fyn og en lokal ordinær fodboldklub. Idrætsfestival Festivalen er en årlig tilbagevendende begivenhed for mange sindslidende og et af de få højdepunkter på året, hvor idrætten træder i karakter og er med til at udligne patient - og medarbejder rollerne. I idrættens sprogbrug bliver titlerne omdøbt til atleter og holdledere. Festivalen er for mange foreninger og nystartede idrætsprojekter et arrangement, hvor man finder inspirationen til nye idrætter og metoder for afvikling, som foreningerne efterfølgende kan tage med hjem og kopier lokalt, i form af mini-idrætsdage eller mere omfattende idrætsog kulturfestivaler. Festivalen afvikles i 2012 for 17. gang og har siden opstartsfasen været et fællesanliggende mellem DAI og DIF. Festivalen er i praksis løftet i et samarbejde mellem en gruppe på 30 personer af frivillige ildsjæle fra uddannelsesinstitutioner eller med tilknytning til den frivillige idræt og med konsulentbistand fra DAI. Den organisatoriske festivalkomite på 13 personer er sammensat af ledere og medarbejdere indenfor den kommunale socialpsykiatri, frivillige fra idrætsverdenen og interesserede fra civilsamfundet, der alle løfter opgaven i et frivilligt perspektiv. Hertil er tilknyttet DAI s to konsulenter samt administrative ressourcer fra DAI. 12

13 I 2012 er der nye valg af idrætsdiscipliner, hvor 4 - mands fodbold og trekamp for både mænd og kvinder (100 m. løb, kuglestød og m. løb) indtræder på arenaen. I forbindelse med medlemsregistreringen til DIF i 2011 blev der kigget på de idrætter, IFS-foreninger udbyder i Danmark; herunder prioriteringsniveau og fravalg. Fodboldinitiativet ligger tæt op af DBU s fodbold fitness, og tanken er at styrke samarbejdet med DBU både omkring spillet, afviklingen under festivalen og i tiden, der følger efter. I 2012 har man også valgt at styrke og udvikle det organisatoriske samarbejde med uddannelsesinstitutionerne: Professionshøjskolen METROPOL i København og Pædagogseminariet Peder Sabroe i Aarhus. Formålet er at give kommende ergoterapeuter, fysioterapeuter og pædagoger et indblik i idrættens mangfoldigheder i relation til udsatte gruppers muligheder i et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv. I 2011 lancerede festivalen et sundhedsfremmende initiativ omkring kost og ernæring, herunder smoothies (bærfrugter) og sunde snacks (nødder, gulerødder m.m.). Initiativet blev udviklet i samarbejde med ergoterapeutuddannelsen fra METROPOL i København og tilført frivillige ressourcer fra servicefaget (uddannet kok). Ved festival 2012 udvikles dette idegrundlag i et bredere perspektiv med fokus på sunde spisevaner, lette og nemme anretninger og tilpasset den fysiske aktive deltager. Formålet er at give idrætsdeltagerne en god og sund indsigt i enkle sundhedsfremmende muligheder for at højne det psykiske og fysiske velvære, et initiativ der nemt kan omsættes til lokale initiativer i både IFS-foreninger og kontaktsteder for socialpsykiatrien. I 2013 vil udviklingen omkring festivalen koncentrere sig om at kunne tiltrække flere unge voksne. Konceptet skal tilpasses på såvel det idrætslige som på det sociale indhold. Der er en forventning om, at udviklingsprojektets tilgang til unge voksne fra delprojekterne vil gøre dette muligt og nødvendigt, hvis også denne målgruppe skal have deltagelse i idrætsfestivalen som en gulerod for deltagelse i den daglige idræt og træning. Der er en forventning om, at festivalen med de nye tiltag og mulighed for at holde deltagerbetalingen nede på kr. vil forøge deltagerantallet, så det igen vil komme op på de 220 deltagere, som festivalen rummer plads til. Udviklingsprojektets svagheder, styrker, begrænsninger og muligheder Projektets indsats er afhængig af et tæt samarbejde internt i DAI og mellem IFS i DAI, lokale IFS-foreninger, ordinære idrætsforeninger og den kommunale socialpsykiatri samt målgruppen af unge voksne med sindslidelser. Dette samarbejde omfatter styrker og svagheder både internt i DAI og eksternt i omgivelserne. Projektets usikkerhed og håndtering heraf kan opstilles ud fra et SWOT-matrix 17, som kombinerer faktorerne fra projektets interne styrker og svagheder med muligheder og begrænsninger udefra. Omgivelser er f.eks.1) Medarbejdere, ressourcer og pejlemærker i socialpsykiatri og holdninger til idrætten som ressource i rehabilitering i kommunerne og 2) Frivillige idrætsinstruktører og ledere i lokale IFS-foreninger og ordinære idrætsforeninger samt enkelte specialforbund. SWOT-matrix på udviklingsprojektet: 17 Power i projekter og portefølje, Mette L. Attrup & John R. Olsson, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Samt SWOT-analyse, Wikipedia, den frie encyklopædi. 13

14 Styrker internt i DAI og IFS DAI har mange års erfaringer med IFS. DAI tilbyder økonomiske og idrætsfaglige ressourcer. DAI har udviklet en brugbar kursus - og uddannelsesvirksomhed. DAI samarbejder med flere specialforbund. Muligheder i omgivelserne Der er mange ordinære idrætsforeninger i kommunerne med ungdomsafdelinger og varieret tilbud af idrætter. Der er mange samværs- og aktivitetstilbud for unge voksne i socialpsykiatrien med fokus på rehabilitering, udviklingsopgaver og aktiviteter. I KL og i mange kommuner er der forstærket fokus på socialpsykiatrien med recovery- og rehabiliteringsorienteret tilgang til målgruppen. Svagheder internt i DAI og IFS DAI endnu ikke har været gode til at rekruttere unge voksne med sindslidelser til IfS-aktiviteter og idrætsforeninger. Udviklingsprojektet har en kort afviklingsperiode på 21 måneder. IFS er et sårbart system, der er bygget op omkring få ildsjæle. Begrænsende faktorer i omgivelserne Omgivelser ser idræt som en kan opgave og ikke en skal opgave. Socialpsykiatrien er presset økonomisk og personalemæssigt. Fordomme og forbehold over for foreninger med særlig tilrettelagt idræt i forhold til ordinær idrætsdeltagelse. Usikkerhed og fordomme i ordinæridrætten overfor sindslidende. Idrætsforeningers karakteristika - de synlige og de uskrevne kodekser - kan begrænse sindslidendes deltagelse. Målgruppens sårbarhed og risiko for tilbagefald og genindlæggelse med betydning for deltagelse i projektet. Mangel på fleksibel åbning i IFS-foreninger. 18 års grænsen i socialpsykiatrien og heraf adskillelse ml. børne- og ungepsykiatrien og voksenpsykiatrien. Justering på målsætninger undervejs i projektet Projektet vil udnytte styrker og ressourcer til opfyldelse af projektets fire hovedformål. Analysen viser, at der er svagheder og begrænsninger i projektet, som vil nødvendiggøre justeringer på målsætninger undervejs i projektet: Målgruppen i sig selv er sårbar, hvorfor det kan blive nødvendigt at justere på målsætninger om antal deltagere, hvis der sker et større frafald blandt deltagerne. Projektet søger derfor kontakt med en bred målgruppe på unge voksne i hvert delprojekt. 14

15 Alle delprojekter omfatter i én eller anden grad de tre første hovedformål (og det fjerde hovedformål behandles særskilt i ét af delprojekterne), men i hvert delprojekt vil der indgå forskelligt fokus og indhold. Det vil være en styrke for projektet i forhold til at udnytte lokale ressourcer og muligheder, samt håndtere de begrænsninger, der kan opstå lokalt i projekterne. Projektet vurderer, at det er en fordel at tilpasse delprojekterne de lokale interesser og ressourcer og etablere samarbejde med eksisterende indsatser for unge voksne sindslidende. De lokale IFS-foreninger er afhængige af kommunale økonomiske støtteressourcer både mht. aktivitetsmidler og medarbejdertimer. Disse ressourcer har i de sidste par år været svingende, hvorfor det kan blive nødvendigt at ændre på projektets målsætninger såfremt ressourcerne reduceres undervejs i projektet. Projektet imødekommer denne usikkerhed ved at inddrage forskellige samarbejdspartnere i hvert delprojekt, således at projektet ikke falder fra hinanden, hvis en samarbejdspartner falder fra. IFS s organisering er et sårbart system, der oftest er bygget op omkring få ildsjæle. Skulle der ske ændringer i deltagelsen af ildsjælene, kan projektet være nødt til at tage stilling til det enkelte delprojekts gennemførelse, hvis ikke nye kræfter/personer deltager. Dette imødekommer projektet ved løbende at samle de lokale involverede aktører samt at inddrage og informere nye mulige aktører gennem synliggørelse af delprojektet lokalt. Projektets handlings- og tidsplan De væsentligste indsatser og leverancer er opsat i en tidsramme. Handlingsplanen er sat med forbehold for ændringer og skal justeres løbende i samråd med styregruppe og arbejdsgruppe. I handlings- og tidsplanen er medtænkt, at størstedelen af IFS-foreninger og aktiviteter i socialpsykiatrien har sommerlukket omkring juli måned. Periode Indsats og leverance Milepæl Apr.-juni 2012 Udvikling af delprojekterne (indhold/tid) Juni 2012 Juni 2012 Gennemførelse af behovsundersøgelse Juni 2012 Juni 2012 Afvikling af Idrætsfestival i Vejle Juni 2012 Juni sept Delprojekterne forløber - Sept Afvikling af konference Sep Sept Afvikling af arbejdsseminar med delprojekter Sep Sept.-dec 2012 Udvikling af ungdomslederuddannelse i IFS og DAI Dec Opkvalificeringskurser i rehabilitering/recovery - Aug.-sept 2012 Første artikler i lokale dagblade, fagblade, medlemsblade og landsdækkende medier - Januar 2013 Udvikling af ungefokus på Idrætsfestival i Vejle Mar Jan-feb 2013 Rekruttering af unge til ungdomslederuddannelse Mar Feb-juni 2013 Rekruttering af unge til Idrætsfestival Juni 2013 Marts-maj 2013 Afholdelse af ungdomslederuddannelse lokalt Maj 2013 Juni 2013 Afvikling af Idrætsfestival i Vejle Juni 2012 Aug.-okt Forberedelse af afsluttende konference Okt Aug.-okt Indledende evaluering Okt Okt Publikation af videnskabelig artikel - Løbende 2013 Resterende artikler i lokale dagblade, fagblade, Medlemsblade og landsdækkende medier Dec Okt Afvikling af afsluttende konference Okt Nov.-dec 2013 Afsluttende evaluering Dec

16 6. Projektets målsætninger De leverancer og mål som skal sikre en gennemførelse af udviklingsprojektet er blevet beskrevet. Men for at udviklingsprojektet bliver succesfuldt ønskes følgende målsætninger opfyldt: Målsætninger på deltagerniveau: At andelen af unge voksne med sindslidelse i de fem udvalgte IFS-foreninger er øget med minimum 25 % til 50 % (afhængig af de enkelte foreninger) fra samlet 68 nuværende medlemmer til mellem medlemmer i alderen år. Dvs. mellem 4-9 nye unge medlemmer pr. forening. At der i hvert delprojekt er kontakt til 18 og samarbejde med mellem unge voksne fra idrætsforeninger og socialpsykiatri. At minimum 25 % af de nye unge voksne medlemmer, gennemfører en ungdomslederuddannelse i DAI s regi. Dette svarer samlet set til minimum 4-9 unge voksne. At minimum 25 % af de nye unge voksne medlemmer, gennemfører en instruktøruddannelse i DAI s regi. Dette svarer samlet set til minimum 4-9 unge voksne. At der arbejdes frem mod at en eller flere unge voksne fortsætter i en ordinær idrætsforening, med der er ikke en målsætning om specifikt deltagerantal. Målsætninger på samarbejde og organisering: At der er udviklet og afprøvet samarbejdsmodeller for rekruttering og for samarbejdsforløb i de udvalgte kommuner. Samarbejdsmetoderne skal være beskrevet. At samarbejdsmodellerne bliver præsenteret for andre kommuner. At unge voksne med sindslidelse tilbydes idræt og motion i foreningsregi som en fast del af deres kontakt og behandlingsaftale med det offentlige system. At der i mindst to af IFS-foreningerne i delprojekterne udvikles en ungdomsafdeling for unge med sindslidelse op til 30 år. Målsætning på synliggørelse og dokumentation: At udviklingsprojektets erfaringer og resultater løbende synliggøres gennem mindst 3 artikler i fagblade og medlemsblade som Socialpsykiatrien, Idrætsliv, SIND-bladet og omtale i mindst 1 artikel i 5 forskellige lokale dagblade og aviser og landsdækkende medier. At udviklingsprojektet synliggøres og resultater dokumenteres i samarbejde med Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri. At der publiceres 1 videnskabelig artikel (peer review) om udviklingsprojektets proces, metoder og resultater. 7. Projektets succeskriterier 18 Kontakt til og samarbejde med betyder at de unge f.eks. deltager i behovsundersøgelsen, i informationsmøder, i idrætsaktiviteter, - tilbud og arrangementer som afholdes i forbindelse med udviklingsprojektet. Det omfatter også deltagelse i IFS-foreningen, instruktør- og ungdomslederuddannelse samt Idrætsfestival for Sindslidende i Vejle. 16

17 Projektet har til formål at øge andelen af unge voksne medlemmer i alderen år i IFSforeningerne. Projektet forventer en fremgang, således at de unge voksne udgør 10 % af samtlige medlemmer, hvilket svarer til en fremgang på 70 unge medlemmer på landsbasis. I de fem deltagende foreninger forventes en medlemsfremgang på mellem % alt afhængig af rekrutteringsmateriale og ressourcer og muligheder i de enkelte delprojekter. Den forventede fremgang svarer til at medlemsandelen stiger fra nuværende 68 medlemmer til mellem medlemmer i alderen år. Projektet ser det som en succes såfremt, der kommer mindst ét kvalificeret bud på, hvad der skal til for kunne inkludere årige med ADHD i idrætsforeninger. Projektet ser det som en succes såfremt, der kommer mindst to modeller for, hvordan idrætten kan indgå som en ressource i rehabilitering og recovery af unge voksne med sindslidelser. Denne model skal udvikles i samarbejde med den lokale socialpsykiatri. Udover de fastsatte målsætninger er der ikke yderligere succeskriterier tilknyttet projektet. 8. Projektets evaluering Målemetoder for udviklingsprojektet IFS s medlemsregistrering ud fra indberetninger til DIF 2012 og 2013 i de deltagende IfSforeninger i aldersgrupperne: 0-18 og år. Derudover indhentes dokumentation på de fem deltagende IFS-foreningers andel af unge voksne i alderen år. Deltagerregistrering og tilfredshedsundersøgelse på DAI s kursus- og uddannelsesvirksomhed. Dette omfatter ungdomslederuddannelsen og instruktøruddannelsen. Fokusgruppeinterviews med aktører i de lokale arbejdsgrupper. Opfølgning af 25 unge voksne i projektet, fordelt på fem unge voksne i hvert delprojekt. Opfølgningen foregår ved deltagerregistrering, samtaler og observation. Skriftlig dokumentation og beskrivelse af fem modeller for partnerskaber mellem DAI s IFS, den lokale kommunale socialpsykiatri og det lokale foreningsliv. Skriftlig dokumentation og beskrivelse af to modeller for, hvordan idrætten kan indgå som en ressource i rehabilitering og recovery af unge voksne med sindslidelser. Målemetoderne foretages af ph.d.-studerende i samarbejde med projektleder, IFS-konsulenter og administrativt personale i DAI. Dokumentation på udviklingsprojektet Projektets synliggøres og dokumenteres gennem oplæg på konferencer og arbejdsseminar, artikler i fagblade, medlemsblade, tidskrifter, lokale dagblade og landsdækkende medier og pressemeddelelser i samarbejde med DIF. Fagblade, medlemsblade og tidskrifter omfatter f.eks. Socialpsykiatrien, Idrætsliv og SIND-bladet. 17

18 Derud over følger Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri udviklingsprojektet og vil formidle projektets erfaringer, resultater og evaluering på centrets hjemmeside. Udviklingsprojektets metoder og resultater vil blive publiceret i en videnskabelig (peer review) artikel. Dokumentation og evaluering foretages af videnskabelig assistent/ph.d.-studerende i samarbejde med Center for Handicap og Bevægelsesfremme, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. 9. Oversigt over interessenter i projektet Styregruppe Der nedsættes en styregruppe med repræsentation fra DAI og DIF. Arbejdsgruppe Der nedsættes en arbejdsgruppe beståede af to idrætskonsulenter i Idræt for Sindslidende (DAI), lektor og centerleder (Center for Handicap og Bevægelsesfremme, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet) og phd.-studerende (Center for Handicap og Bevægelsesfremme, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet). Følgegruppe Der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra fagområder indenfor idrætten, andre frivillige organisationer, behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Formålet med følgegruppen er dels at skabe fokus på projektet og synliggøre og formidle erfaringer og resultater og dels, at faggrupperne kan bidrage med forslag og inspirere arbejdsgruppen til videreudvikling. Følgegruppen har ikke beslutningskompetence. Følgegruppen består af repræsentanter fra: Behandlingspsykiatrien (professor i psykiatri overlæge Merete Nordentoft). Kommunal socialpsykiatri (ph.d. Jan Svensson, vicecenterchef i Center City, Kbh. Kommune). Videnscenter for Handicap, hjælpemidler og Socialpsykiatri (Jane Gullacksen) Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg (Søren P. Rasmussen, borgmester). Landsforeningen SIND (Helle Johansson, næstformand i SIND). Dansk Arbejder Idrætsforbund (Mogens Damgaard, medlem af forbundsledelsen) Danmarks Idræts-Forbund (Morten Mølholm Hansen, udviklingschef) Lokale arbejdsgrupper Der etableres arbejdsgrupper lokalt i hvert delprojekt med aktører fra IFS-foreninger, ordinære idrætsforeninger og den kommunale socialpsykiatri (med medarbejdere tilknyttet IFS-foreningen samt medarbejdere fra ungetilbud (f.eks. sundheds- og idrætsmedarbejdere, hjemmevejledere og sagsbehandlere)). 10. Oversigt over adgang til professionelle ressourcer i projektet Professionelle ressourcer indenfor DAI og SDU: Projektet kræver professionelle ressourcer i form af 20 % af arbejdstid fra begge IFS s idrætskonsulenters samt en heltidsmedarbejder med henblik på dokumentation og evaluering i 18

19 hele projektperioden. Denne heltidsmedarbejder tilknyttes projektet gennem Center for Handicap og Bevægelsesfremme, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, som videnskabelig assistent i 5 mdr. og ph.d.-studerende i 16 mdr. i hele udviklingsprojektets periode. Projektet kræver desuden sekretær- og bogholderibistand samt supervision af DAI s forbundssekretær. Denne ressource er ikke en del af budgettet. Personalemæssige ressourcer af anden aktør: Derudover bidrager Centerleder fra (Center for Handicap og Bevægelsesfremme, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet) med 20 % af sin arbejdstid i udviklingsprojektets periode. Denne ressource er ikke en del af budgettet. Projektet vil kræve personalemæssig indsats fra medarbejdere i socialpsykiatrien samt indsats fra konsulenter fra specialforbund. Denne ressource er ikke en del af budgettet. 11. Forankring af projektet Som det fremgår af beskrivelsen af baggrunden for projektet, har DAI siden 1996 beskæftiget sig med at sikre idrætstilbud for sindslidende og har opbygget en høj grad af viden på området og gjort værdifulde erfaringer. Der er udviklet mange nye initiativer og aktiviteter på området gennem årene, og DAI har forankret en stor del af disse i det daglige arbejde med målgruppen, og vil ligeledes kunne forankre erfaringerne fra dette udviklingsprojekt i det fremtidige arbejde. DAI vil således være klar til at overtage modellen og søge forankring af modellen internt samt med andre specialidrætsforbund i DIF, hvor dette skønnes hensigtsmæssigt. Partnerskabsorganisering af modelindsatser i projektet vil blive præsenteres for kommunerne og kan indgå i fremtidige samarbejdsaftaler. Nye uddannelsestilbud vil blive benyttet overfor socialpsykiatrien, IFS-foreninger og ordinære idrætsforeninger. 19