Atlantis og ISS foran Solen et utroligt syn
|
|
- Ivar Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Atlantis og ISS foran Solen et utroligt syn NR ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2006
2 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: Næstformand: Martin Krabbe Sillasen Peter Svinths Vej 96, 7442 Engesvang, tlf: Kasserer: Ole Skov Hansen Lyngvej 36, Kølvrå, 7470 Karup, tlf Sekretær: Jean Laursen Søbjergvej 58, 7430 Ikast, tlf: Medlem: Hans Kjeldsen Karupvej 1, 7442 Engesvang, tlf: Medlem: Mogens Nielsen-Ferreira Lyngvej 34, Kølvrå, 7470 Karup, tlf: Medlem: Lars Zielke Bonnestrupparken 60, 7500 Holstebro, tlf ************************************************************************** Medlemsbladet Kometen udkommer 6 gange årligt i starten af de lige måneder. Deadline er d. 20. i ulige måneder. Alt stof sendes via eller brev til Bent Tvermose. Alle opfordres til at komme med indlæg, spørgsmål, tegninger, vitser, links m.m., så bladet kan blive så varieret som muligt. Kometens redaktør: Bent Tvermose Remmevej 7, 7430 Ikast, tlf vebt@iks.dk ************************************************************************** HUSK OGSÅ FORENINGENS HJEMMESIDE: 2
3 FRA BESTYRELSEN Ved Tonni Thorsager Cassiopeia-projektet Skydetagsobservatoriet er nu økonomisk sikret. Vi søgte støtte fra fire fonde og fik fra tre af dem. Tuborgs Grønne Fond, Friluftsrådet og BG-bank Fonden Vestergade Silkeborg har tilsammen ydet støtte på kr. og det dækker ret præcist det vi har brug for. De tre fonde har tidligere støttet os, så vi kan kun opfordre medlemmerne til at gøre gengæld. Selve arbejdet på Cassiopeia skrider også fremad. Det er mest blevet til et arbejde for pensionister, så tempoet er ikke så stort. Det skyldes nu mest at vi mangler en bygningskyndig, så vi bruger meget tid på at snakke mulighederne igennem. Det passer os fint at mødes om formiddagen og så arbejde i den udstrækning vi kan for andre gøremål. Vi er færdige med at lave bundrammen og sokkel og søjle til teleskopet er støbt og isat holder til teleskopet. Holderen er lavet i rustfrit stål, så det er kram. Næste etape bliver gulv og vægge. Det kan vi forhåbentlig blive færdige med omkring okt. ******************************************************************************** PROGRAM Sted: konfirmandstuen, Karupvej 1, Engesvang, hvis ikke andet er angivet. Medlemsmøder: Tirsdag 3. oktober: Første møde i Teleskop og Teknikgruppen Onsdag 11. okt. Martin Sillasen: "Teorier om Universet - historisk set, del 1" Torsdag 16. nov. Stormøde på Silkeborg Seminarium. Ib Lundgaard Rasmussen: Solsystemets udforskning Onsdag 13. dec. Teleskopmøde Grundkursus: Kursusleder Hans Kjeldsen Onsdag 4. okt. Onsdag 8. nov. Læs mere om de enkelte arrangementer på hjemmesiden Observationsaftener: Disse møder begynder i konfirmandstuen, hvor vi laver en kort gennemgang af den aktuelle himmel. Er det klart, fortsætter vi på Cassiopeia. Er det overskyet, tager vi en tekniksnak inden døre. Tag gerne dit eget teleskop med. Mandag den 30. okt. kl Mandag den 20. nov. kl Onsdag den 6. dec. kl
4 Exoplaneter planeter omkring andre stjerner: Foredrag ved Hans Kjeldsen d Hans indledte foredraget med at slå fast, at der til dato er fundet 202 såkaldte exoplaneter (planeter omkring andre stjerner end vores egen sol) samt at man kun har set de indirekte spor af disse planeter. 20 af disse solsystemer har mere end én planet. Følgende 6 metoder kan anvendes, når man leder efter exoplaneter ( tallene angiver det antal exoplaneter man har opdaget med metoden) Metode: Exoplaneter: a) Direkte lys fra planeten 0 b) Radialhastigheden 194 c) Positionsbestemmelse 0 d) Varmestråling 0 e) Transit/passage metoden 4 f) Gravitationslinser 4 Beskrivelse af metoderne: a) Metoden med at observere det direkte lys fra planeten har ikke kunnet anvendes. Stjernen lyser for kraftigt, hvorved teleskopet bliver blændet pga. lysspredningen. (Voyager 2 har dog taget billeder af planeterne og vores eget solsystem - dog i en afstand af kun 7 mia. km). b) Som det ses ovenfor er de fleste exoplaneter fundet vha. metoden med bestemmelse af radialhastigheden. Hans illustrerede metoden ved at sammenligne med Hammerkaster-modellen. Når hammerkasteren svinger hammeren, bevæger han sig selv i en cirkel. På samme måde bevæger stjernen sig i en cirkel, når stjerne og planet kredser om deres fælles tyngdepunkt. Store planeter giver relativt store cirkler. Stjernens bevægelse og dermed planetens periode kan bestemmes vha. rød- og blåforskydningen af lyset fra stjernen. De schweiziske astronomer Michel Mayor og Didier Queloz benyttede denne metode, da de fandt den første exoplanet omkring stjernen 51 Pegasi. Fundet blev publiceret i tidskriftet NATURE d. 23 november Exoplaneten, som de fandt, har ca. ½ Jupitermasse og går i en bane ret tæt på stjernen med en periode på 4,23 døgn. Ifølge Hans ser det ud til, at der findes flest små planeter og relativt få af Jupiter-størrelse. Med metoden kan også registrere multiplanet-systemer ud fra udsving på radialhastighedskurverne. Senest har man fundet et solsystem med 3 planeter af Neptun-størrelse. c) Positionsbestemmelse af stjernen kan bruges, hvis stjernen kan ses ovenfra. Ved brug af denne metode troede hollænderen Peter van der Kamp, at han var den første, som havde fundet en exoplanet (omkring Barnard stjernen). Dette er dog siden blevet afkræftet. Det europæiske rumprojekt GAIA - som er planlagt til 2014, skal måle positioner på ca. 1 mia. relativt nære stjerner. Et lignende amerikansk projekt SIM er aflyst indtil videre. d) I det europæiske rumprojekt DARWIN er det planen, at man vha. 6-7 teleskoper i rummet skal forsøge at forstærke strålingen fra exoplaneterne og samtidig slukke lyset fra stjernen ved at bringe det ud af fase. Dette muliggør, at exoplaneterne bliver synlige. DARWIN projektet er planlagt til Spektrene fra exoplaneterne skal så bruges til at lede efter tegn på liv (ilt etc.). 4
5 Et tilsvarende NASA-projekt TPF (Terrestial Planet Finder) er aflyst indtil videre. På længere sigt har NASA dog store planer om opsendelse og kobling af mange rumteleskoper, så der kan tændes for planeterne og slukkes for stjernerne. Projektet går under navnet Terrestial Planet Imager (TPI). e) Transit/passage metoden kan bruges, hvis planeten passerer ind foran stjernen, som ved en Merkur- eller Venuspassage. Ændringer i lysstyrken fra stjernen under en sådan passage kan være med til at afsløre tilstedeværelsen af planeter. Det franske rumprojekt COROT samt det amerikanske KEPLER projekt skal bl.a. benytte sig af denne metode. Århus Universitet deltager i begge projekter ( se også Hans Kjeldsens artikel i Kometen nr. 3, 2006 ). 4 planeter er indtil nu opdaget ved brug af denne metode. f) Som forudsagt af Einstein har det vist sig, at lyset kan afbøjes af tyngdekraften. Dette udnyttes i metoden med gravitationslinser. Tyngdekraften fra stjernerne kan på samme måde som glasset i en almindelig linse bruges til at forstærke lyset fra en planet. I januar 2006 blev fundet af en exoplanet 5½ gange jordens størrelse offentliggjort i NATURE. Fundet havde dansk islæt, idet Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Instituttet havde bidraget til dette fund ved observationen fra den danske 1½ meter teleskop i Chile. Der er til dato fundet 4 exoplaneter med denne metode. Jean Laursen 5
6 FIRST LIGHT FRA TELESKOP- OG TEKNIKGRUPPEN Den 3. oktober gik teleskop og teknikgruppen i luften. Der var denne første aften mødt 14 interesserede mødt frem. Mere omkring denne aften og fremtidige møder - se på MAF hjemmeside. ******************************************************************************** 6
7 VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Henrik Andersen Hans Bødker Hyldgårdsparken 32 Plougslundvej Ikast 7190 Billund Henning Elving Hansen og Martin Qvist Olesen Elsebeth Voxen Trehusevej 1 Kvolsvej 1 Frederiks 8831 Løgstrup 7470 Karup J ******************************************************************************** M31 fotograferet i september i år af Jesper Grønne med en 500 mm tele og Canon 20D (DSLR) monteret på en HE Q5 pro montering 7
8 NASA s nye rumskib kommer til at hedde Orion Af Ole S. Hansen I Kometen nr i Nu skal vi til Månen sidste nyt omtalte jeg arbejdet med CEV en (Crew Exploration Vechicle) som skal være klar om 5 år. Kan det nu holde? For ved navngivningen af det nye rumskib tales der om at det er planlagt til senest i 2014 at gennemføre sin første flyvning til ISS Den Internationale Rumstation. Men først! Den 22. august 2006 har NASA navngivet sin nye type rumskibe. De får navnet Orion efter det meget klare stjernebillede på vinterhimlen. Orion skal udover at flyve til ISS også med tiden bruges til flyvninger til Månen. I planerne nævnes det også, som det fartøj der med tiden skal sende mennesker til Mars! Personlig tvivler jeg dog på dette, når man tænker på de mange udtalelser om helbred og strålingsfare. Apollo (øverst) og Orion (nederst) kommer til at ligne hinanden meget, men Orion er både større og mere moderne - illustration: NASA Det er Ares V til venstre og Ares I til højre illustration: NASA. Ligesom Apollo blev opsendt med en Saturn V raket, får Orion også sin egen raket. Den får navnet Ares opkaldt efter den græske krigsgud (svarende til Mars som den romerske krigsgud). Der bliver 2 modeller. Ares I til rumstationen og Ares V til opsendelser af tungt materiel til Månen. Orion vil til rumstationen kunne medbringe både fragt og 6 astronauter, medens der til Månen kun vil bliver plads til 4 astronauter. 8
9 Som det fremgår af billederne ligner Orion og den gamle Apollo-kapsel hinanden temmelig meget. Blot er Orion en del større. At NASA er vendt tilbage til denne kegleform, skyldes at den egner sig bedst til mødet med Jordens atmosfære, når den efter rejser til månen vender tilbage til Jorden med stor hastighed. Hvad skal der så ske med de gamle rumfærger? Det er lige nu NASA s plan at de skal på pension senest i 2010! Herefter skal Orion tage over hurtigst muligt og senest i 2014 at foretage sin første flyvning til ISS. Den bliver NASA's primære rumfartøj både når det gælder bemandede flyvninger til ISS i 2014, og Månen i 2018 og senere til Mars. Så tiden vil vise om planerne holder. Der var store forsinkelser med både den gamle rumfærge og med rumstationen og her tænker jeg ikke på de uheld der er opstået. Links til dansk og engelsksprogede artikler Tycho Brahe Planetariet: NASA navngiver rumskib NASA Names New Crew Exploration Vehicle Orion Mockup Glimse of New Exploration Vehicle ******************************************************************************************************* 9
10 Den var SMART til det sidste! Af Ole S. Hansen Den europæiske rumsonde SMART-1 har afsluttet sin mission med ære den 4. september 2006, kl. 07:42 dansk tid (1 min. senere end planlagt). Som planlagt styrtede den ned på den sydvestlige del af Månens forside og (jf. ESA) efterlod et krater på 10 m i diameter og 1 m i dybden. Dens hastighed var ved sammenstødet med månens overflade 2 km./sek. (ca km./t). Lysglimtet fra nedslaget blev fanget af et teleskop på Hawaii (se link nederst på siden, hvor i kan læse mere). De 2 billeder herunder viser området før og efter nedslaget. Credit line: "Canada-France-Hawaii Telescope / 2006" ~15s before impact SMART-1 data: Credit line: "Canada-France-Hawaii Telescope / 2006" Impact! SMART: Small Missions for Advanced Research in Technology. Vægt: 366 kg. Levetid: 35 mdr. og 24 dage. Opsendt: 27. september 2003 fra Europe s Spaceport in Kourou, French Guiana med en Ariane 5 raket. Primært for missionen var afprøvning af ny rumteknologi til brug for fremtidige rummissioner samt udforskning af Månen: Ion-motor Laser-kommunikationssystem Navigation Kameraer Test af små instrumenter SMART-1 er Europas første rumsonde der benytter ion-motor. På hele sin færd ca. 100 mill. km. - har den kun brugt 50 liter brændstof (Xenon). 10
11 Sammen med ion-motoren har den benyttet sig Jorden og Månens tyngdekraft for at nå sit mål at komme i kredsløb om Månen. Til kommunikation med Jorden har ESA for første gang benyttet sig af laser-kommunikation til en rumsonde. Kravet for at det kunne lade sig gøre, var at sonden kunne navigere og have en meget præcis orientering i rummet. Her har de danske stjernekameraer (udviklet af professor i rumfartsteknologi John Leif Jørgensen og kolleger fra DTU) vist deres værd. De af os der deltog på turen til Tenerife og var med oppe på observatoriet (Observatorio del Teide), fik set det teleskop man benytter til test af laser-kommunikation. Laser-kommunkation mellem SMART-1 og The OGS (Optical Ground Station) teleskopet (Tenerife). Teleskopet til højre. Foto fra MAF tur til Observatorio del Teide, Izaña, i en højde på 2400 m. Vi var nødt til at bruge varmt tøj. (foto af Roy Blüthgen) The OGS (Optical Ground Station) Laser-kommunikation tænkes brugt ved længerevarende missioner i fremtiden. Inden nedstyrtningen blev stjernekameraerne brugt til at tage billeder af månens overflade, kun belyst af jordskin (sollys reflekteret fra Jorden). 11
12 Billede fra de danske stjernekameraer viser her månen i jordskin. Især de yngre kratere reflekterer lyset, så de fremstår meget klare. Billedet er taget fra 600 km. højde den 1. september Billedet indgår i en animation, se link sidst i artiklen. Credits: ESA Billede fra SMART-1 taget med de danske stjernekameraer fra 600 km. højde den 1. september Billedet indgår i en animation, se link sidst i artiklen. Credits: ESA Et andet kamera ombord er Advanced Moon Micro-Imager Experiment (AMIE). Yderligere var der instrumenter til måling af kemiske sammensætninger og geologi på månens overflade, ændringer eller rettere forstyrrelser i solvinden skabt af Månen samt Månens rokken (polernes hældning mod Jorden). Det bliver spændende at se hvorledes kommende rummissioner gør brug de indhøstede erfaringer. OGS TELESCOPE (OPTICAL GROUND STATION) ESA Portal: Pressemeddelelser under missionen (vær opmærksom på <..Pr_p_EN> ESA: SMART-1 star tracker views the Moon in earthshine (animation) Observation of the Impact of Smart
13 Solen påbegynder ny aktivitetscyklus Af Ole S. Hansen Observationer foretaget af NSO (National Solar Observatory) Kitt Peak, Arizona, USA har den 16. august 2006 afsløret at Solen er påbegyndt en ny aktivitetscyklus. På dette magnetogram billede af Solen fra ækvator mod syd den 23. juli 2006 ses de magnetiske felter som lyse og mørke pletter. De lyse områder viser hvor polarisering rejser sig op fra Solens overflade og de mørke polariseringen trænger ind i overfladen. Det nye udbrud ses nederst på billedet (new cycle) hvor de lyse og mørke områder er modsat af udbruddet øverst i billedet (current cycle) fra nuværende cyklus. Links til NSO sidst i artiklen. (Credit: NSO/AURA/NSF) Hvad er det der sker? Der sker det at Solens magnetfelt med ca. 11 års mellemrum vender rundt, altså at nord- og syd-pol bytter plads. Når solens magnetfelt trænger igennem overfladen opstår der solpletter. At pletterne ser mørkere ud end resten af soloverfladen, skyldes at temperaturen er omkring 1500 C lavere end resten af soloverfladen, som er ca C grader. Kort fortalt kan man sige, at når Solen har sine udbrud er det et resultat af dens indviklede magnetfelt. Da Solen ikke er en fast kugle, men en kugle af gas, roterer dens dele ikke lige hurtigt. Hvorved magnetfeltet bliver snoet som en elastik. Når elastikken bliver snoet for stramt springer den og udløser den ophobede energi som gigantiske eksplosioner. Den frigjorte energi sendes ud i rummet som skyer af elektrisk ladede partikler. Med ca. 11 års mellemrum er aktiviteten på sit højeste og de kraftige udbrud giver os øget mulighed for at nyde synet de fantastiske nordlys her i Danmark. Men hvad der 13
14 er smukt for nogen er en pestilens for andre! For det er ikke nemt at kigge på stjerner når gardiner af lys farer hen over himlen. Udbruddene kan undertiden være så kraftige af de ødelægger satellitter endda skubber dem ud af deres bane. Radiokommunikation og elforsyninger her på Jorden kan og blive forstyrret. Elforsyninger er gennem de sidste årtier flere gange blevet afbrudt og store områder lagt i mørke! NSO hjemmeside (engelsk): NSO: Onset of Next Solar Activity Cycle Observed (engelsk): Tycho Brahe Planetariet: På hjemmesiden Space Enviroment Center - Space Weather Now kan man blandt andet følge solvinden hastighed: Tycho Brahe Planetariet, faneblad Himlen netop nu kan der også findes oplysninger om Solen netop nu: ******************************************************************************************************* Du store Måne! Har du problemer med at sove ved fuldmåne? Nogen siger de har! Hvorfor? Af Ole S. Hansen Når vi påstår at Månen nogle gange ser større ud. Så kan der være lidt rigtigt i påstanden. For som Anthony Ayiomanitis fra Athen, Grækenland her viser med sine 2 billeder at når Månen er nærmest Jorden (Perigee), så kan den være km tættere på end når den er længst væk (Apogee). Anthony angiver en forskel i størrelsen på omkring 12 %! Det er jo en del. 14
15 Lysende Natskyer på Mars! Af Ole S. Hansen På nuværende tidspunkt (starten af september) har jeg ikke en færdig oversigt, men kan fortælle at sæsonen for Lysende Natskyer har været god ikke kun i Danmark. I mellemtiden kan jeg foreslå en tur til Mars for at observere Lysende Natskyer der! (for Lysende Natskyer herefter forkortelsen: NLC - som står for Noctilucent Clouds) På henholdsvis Tycho Brahe Planetariets og ESAs hjemmesider kan man læse om høje tynde skyer på Mars, som befinder sig i nogenlunde samme højde som NLC her på Jorden. Opdagelsen af disse tynde skyer på Mars er gjort ud fra målinger med den europæiske rumsonde Mars Express. Målinger der passer godt sammen med nedenstående billede fra NASAs Mars Pathfinder. Dette billede i sande farver (her i gråtoner) er taget af NASA's Pathfinder rover i august 1997 og viser skyer på Mars østlige himmel 30 over horisonten før solopgang. Observationer af Mars' atmosfære med SPICAM spektrometret ombord på ESAs Mars Express rumsonde har for første gang afsløret eksistensen af kuldioxid skyer i de meget høje lag af Mars' atmosfære; mellem 80 og 100 km. over overfladen. Credits: NASA Pathfinder Ligesom NLC på Jorden ses disse skyer på Mars først når Solen befinder sig et stykke under horisonten. NLC her på Jorden befinder sig i en højde på mellem 80 og 90 km og på Mars mellem 80 og 100 km. Men da Mars atmosfæren er en hel del tyndere end Jordens svarer en højde på 80 km. på Mars til ca. 35 km. hos os. Så skyerne på Mars forekommer i en meget tyndere atmosfære end NLC her på Jorden. Dannelsen af skyerne formodes at ske på samme måde som på Jorden, nemlig ved at is dannes på fine støvkorn. På Mars antages det at være kuldioxid medens det på Jorden er vandis. Vil I læse mere kan I prøve disse links: Tycho Brahe Planetariet: ESA: NASA: Mars Pathfinder: &Display=ReadMore 15
16 STATUSRAPPORT FOR VOYAGER 1 OG 2 PR. 14. JULI BRÆNDSTOF/ENERGI FORBRUG STATUSRAPORT Forbrug pr. Beholdning af Sendestyrke Spillerum/margen Rumsonde: uge (Gram) brændstof (Kg) (Watt) (Watt) 1 6,18 28,27 290, ,63 30,07 291,5 39 AFSTANDE, HASTIGHEDER OG REJSEN MÅLT I "LYSTID". Voyager 1 Voyager 2 Afstand fra Solen (Km) Afstand fra Jorden (Km)* Total afstand rejst siden start (Km) Hastighed relativ til Solen (Km/sek.) Hastighed relativ til Jorden (Km/sek.)* Rejsetid med Lyshastighed (tt:mm:ss) 27:27:12 21:58:08 *) Afstand og hastighed relativ til Jorden varierer på grund af Jordens placering i sin bane omkring Solen på det givne tidspunkt. Link til Weekly report ******************************************************************************** 16
December / Januar 2008 / 09
6 kilo til kassen NR. 5. 11. ÅRGANG December / Januar 2008 / 09 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:
Læs mereSå fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren
Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren NR. 3. 10. ÅRGANG JUNI/JULI 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk
Læs mereVidenskabskronik: Jagten på jordlignende planeter
https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet
Læs mereSolformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne
Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:
Læs mereFoto: Jesper Grønne. En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen...
Foto: Jesper Grønne En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen... NR. 2. 12. ÅRGANG April/Maj 2009 Midtjysk Astronomiforening Formand: Lars Zielke Bannestrupparken 60, 7500 Holstebro, tlf. 9740 4715
Læs mereExoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt
Læs mereExoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.
Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk
Læs mereMidtjysk Astronomiforening
NR. 2. 9. ÅRGANG APRIL / MAJ 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand: Martin Krabbe Sillasen Peter
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er der nu igen pletter på vej? Juni 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:
Læs mereDrømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.
Læs mereMidtjysk Astronomiforening
Perigee Moon Foto: Jesper Grønne NR. 1. 12. ÅRGANG Februar / Marts 2009 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk
Læs mereEr Solens magnetfelt svækket?
Er Solens magnetfelt svækket? NR. 4. 11. ÅRGANG Oktober / November 2008 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk
Læs mereTitel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereExoplaneter fundet med Kepler og CoRoT
Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan
Læs mereSolen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Læs mere1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser
1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!
Læs mereVenus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup
Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup NR. 2 15. ÅRGANG Juli/August 2012 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk
Læs mereKomet Støv nøglen til livets oprindelse?
Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
Læs mereDECEMBER/JANUAR 2006/07
Ib Lundgaard Rasmussen begaves efter stormødet NR. 6. 9. ÅRGANG DECEMBER/JANUAR 2006/07 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:
Læs mereNR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI
COROT-satellitten NR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand: Martin
Læs mereFra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Læs mere26 TEMA // 2015-målene
Af: Hans Kjeldsen Vand i Universet Vand findes i rigelige mængder mange steder uden for Jorden. Vi finder vand i gasskyerne mellem stjernerne, på overfladen og i det indre af månerne, kometerne og planeterne
Læs mereNattehimlen januar 2018
Nattehimlen januar 2018 Fuldmåne (Credit: Luc Viatour/Wikipedia) Godt nytår! 2018 bliver en travl måned med stjernekiggeri. Januar bringer adskillige klare planeter tilbage på himlen, især i det årle morgengry.
Læs mereTonni takker Torben Arentoft for foredraget
Tonni takker Torben Arentoft for foredraget NR. 2. 9. ÅRGANG APRIL/MAJ 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: thorsag@post8.tele.dk
Læs mereCOROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT-satellitten skal fra december 2006 både se ind i stjernerne og samtidigt finde planeter
Læs mereNattehimlen juli 2018
Nattehimlen juli 2018 Mars fanget af Damian Peach juni 2018. Endnu en måned til at betragte planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Mars med det blotte øje. Og mens Jupiter og Saturn forbliver store,
Læs mereVores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.
Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består
Læs mereOrion kigger på lysforurening over Silkeborg.
Orion kigger på lysforurening over Silkeborg. Foto: Jesper Grønne NR. 1. 10. ÅRGANG FEBRUAR/MARTS 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereAstronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver
Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet
Læs mereDECEMBER/JANUAR 2005/06
Foto: Ole Skov Hansen NR. 6. 9. ÅRGANG DECEMBER/JANUAR 2005/06 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: thorsag@post8.tele.dk Næstformand:
Læs mereAf Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar
Læs mereSOLOBSERVATION Version
SOLOBSERVATION Version 3-2012 Jørgen Valentin Enkelund JVE januar 2012 1 SOLOBSERVATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Solen Vores nærmeste stjerne 2. Elektromagnetisk emission fra brint 3. Egne observationer
Læs mereMerkur fotograferet af MESSENGER i februar det første besøg siden 75
Merkur fotograferet af MESSENGER i februar det første besøg siden 75 NR. 2. 11. ÅRGANG APRIL / MAJ 2008 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf:
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereHan er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at
Han er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at komme op på ISS Et samarbejde mellem 21 lande Pris: 700
Læs mereHar du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.
Læs mereSolstorme Af Ove Fuglsang Jensen
Solstorme 2012 Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, hvad der er sket i det forløbne år og i det hele taget situationen på solen for tiden. Til sidst en spændende
Læs mereD. 4. oktober kunne den lille Sputnik fejre 50 års jubilæum
D. 4. oktober kunne den lille Sputnik fejre 50 års jubilæum NR. 5. 10. årgang Oktober/November 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars
Læs mereStjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet
Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner Hans Kjeldsen Aarhus Universitet - 200 milliarder stjerner - 10% af massen består af gas og støv - 100.000 lysår i diameter - Solen befinder sig 25.000
Læs mereLærervejledning til Kampen om solsystemet
Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om
Læs mereTYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER y satellit skal aflure universets begyndelse Maj 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereSærtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA
Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes
Læs mereSolvind og brevduer. Af Ove Fuglsang Jensen
Solvind og brevduer Af Ove Fuglsang Jensen Hvad har solvind med brevduer at gøre? Hvad er solvind? Der findes sikkert en lang og indviklet forklaring, men vi tager den ultrakorte, der kort og enkelt forklarer
Læs mereOle Eggers Bjælde holdt foredrag om Det Accelererende Univers
Ole Eggers Bjælde holdt foredrag om Det Accelererende Univers NR. 1 15. ÅRGANG Marts/April 2012 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk
Læs mereIntroduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion. Fremtidsperspektiver
Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion Matcher udbud og efterspørgsel? Interesse for samarbejde? Fremtidsperspektiver Harestua
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000
Læs mereFoto: Jesper Grønne. Komet Holmes 17P her sammenlignet med Solen. December/Januar 2007/08
Foto: Jesper Grønne Komet Holmes 17P her sammenlignet med Solen NR. 6. 10. ÅRGANG December/Januar 2007/08 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf:
Læs mereOpgave 1 - Grønlands størrelse
Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png
Læs mereNattehimlen september 2016
Nattehimlen september 2016 Zodiacal lys set fra La Silla, Chile (credit ESO). Jupiter forsvinder ud af syne i denne måned, men i vest efter solnedgang dukker den strålende Venus op. I begyndelsen af måneden
Læs mereOven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm
Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.
Læs mereTværfagligt undervisningsprojekt om nordlys
Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys Carsten Skovgård Andersen, Bellahøj Skole, Børn af Galileo, ca.bel@ci.kk.dk Jeg har skrevet projektet som en eksamensopgave på et fjernstudie i nordlys på Universitetet
Læs mereHorsens Astronomiske Forening
Mødeplan 2004-2005 : Vi vil tilstræbe, at der afholdes en observationsaften i hver af månederne fra september til marts. De månedlige medlemsmøder: Alle møder afholdes på søndage. Hver mødeaften vil være
Læs mereNattehimlen april 2015
Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder
Læs mereTag med på en udforskende rejse i rummet
Tag med på en udforskende rejse i rummet En lille historie med spørgsmål, mulige svar og små eksperimenter du eller dine elever selv kan lave. Og som bringer verdensrummet helt ind i klasseværelset. Bente
Læs mereNattehimlen april 2018
Nattehimlen april 2018 Forårsstjerner En ny måned, endnu en fin samling af objekter at betragte på nattehimlen. De strålende stjernebilleder Tyren, Orion og Store Hund går mod vest efter solnedgang og
Læs mereKristian Pedersen til Stormødet
Kristian Pedersen til Stormødet NR. 2. 13. ÅRGANG April/Maj 2010 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Lars Zielke Bannestrupparken 60, 7500 Holstebro, tlf. 9740 4715 Næstformand: Nicolaj Haarup Komosevej
Læs mereOpgaver til Det lille Fagbibliotek
Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.
Læs mere5. Kometer, asteroider og meteorer
5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereSå lykkedes det endelig for Tonni at få Anja til Silkeborg
Så lykkedes det endelig for Tonni at få Anja til Silkeborg NR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER The STScI Digitized Sky Survey NGC7006 Delfinen Billedet herover viser kuglehoben NGC 7006 i stjernebilledet Delfinen (Delphinus). Delfinen er
Læs mereUniverset udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.
Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra
Læs mereFornemt besøg hos NASA
Fornemt besøg hos NASA NR. 3 / 4 13. ÅRGANG November / December 2010 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Nicolaj Haarup Komosevej 8, 8620 Kjellerup, tlf. 8686 7309 Kasserer: Ole Skov Hansen Lyngvej 36,
Læs mereSONG Stellar Observations Network Group
SONG Stellar Observations Network Group Frank Grundahl, IFA, 23. Januar - 2009 SONG gruppen: Jørgen Christensen Dalsgaard (PI), IFA Per Kjærgaard Rasmussen (PM), NBI Frank Grundahl (PS), IFA Hans Kjeldsen,
Læs mereMånen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Merkur - månedens objekt. Tidligere foto fra Mariner 10 http://www.astronomi2009.dk/nyhedsbrev/nyhedsbreve/nyhedsbrev Maj 2008 ØSTJYSKE AMATØR
Læs mereNæste medlemsmøde: Exoplaneter
Næste medlemsmøde: Exoplaneter NR. 4. 9. ÅRGANG AUGUST/SEPTEMBER 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:
Læs merePROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 28. MARTS 2014
PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 28. MARTS 2014 9.30 Kaffe/te og rundstykker (foran Fysisk Auditorium, 3. etage) Fysisk Auditorium: 10.00 Velkomst v/ Hans Kjeldsen 10.10 Støv blandt gasskyer, stjerner
Læs mereNattehimlen marts 2015
Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Jagthundene (Canes Venatici) Kender du stjernebilledet Jagthundene? Hvis ikke er du gået glip af nogle rigtigt flotte deepsky objekter. Jagthundene
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereNattehimlen februar 2017
Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica
Læs mereMidtjysk Astronomiforening
NR. 1. 10. ÅRGANG FEBRUAR/MARTS 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand: Martin Krabbe Sillasen
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang
Læs mereEt temanummer om astronomi og astronomiundervisning
NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar 2011 være fremme først på aftenen. Midt i februar går Jupiter ned i Vest kl.20. I Galileoscopet vil man ved
Læs mereFugt, skydække og solvind
Fugt, skydække og solvind Analyse af 26. maj 2007 Af Ove Fuglsang Jensen Flyvningerne den 26. maj 2007, blev en blandet oplevelse for mange. Der vil i denne artikel, blive givet et rids af den generelle
Læs mereMånen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens
Læs meredigital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori
digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg, filmer
Læs mereCuriosity på vej mod Mars
Curiosity på vej mod Mars NR. 3 14. ÅRGANG August - December 2011 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk Næstformand:
Læs mereModul 1-2: Astronauten Andreas
Modul 1-2 Modul 1-2: Astronauten Andreas Forestil dig at komme ud i rummet og bo på et hotel, der hele tiden drejer rundt om Jorden. Sådan bliver det for Andreas Mogensen, når han den 1. september 2015
Læs mereVort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige
Læs mereTotal solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard
Total solformørkelse i Australien 14. November 2012 Viktors Farmor Astro-guide Mikael Svalgaard Mikael Svalgaard - presentation Total solformørkelse - Dag bliver til nat - Planeter synlige - Kold luft
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. Astronomiske Foredrag
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Astronomiske Foredrag i æteren eller på nettet. Anja C. Andersen får Rosenkjær prisen Det er jo ikke den store nyhed for det skete i december 2006.
Læs mereSolen på slingrekurs
8 Solen på slingrekurs Solens magnetfelt varierer i styrke næsten som et urværk med en cyklus på 11 år. Men lige nu er urværket ude af takt, idet magnetfeltet er stærkt svækket på et tidspunkt, hvor det
Læs mereDET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Læs mere