Syddanskuniversitet.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Syddanskuniversitet.dk"

Transkript

1 Syddanskuniversitet.dk

2 Indhold Indhold... 2 Gale Thea fortæller... 3 Hvad er lyd?... 4 Dyr høre forskelligt... 6 Lyd kan gå gennem vand... 8 Lyd er vigtigt for dyrene i havet Havet er forurenet med lyd Hvad laver en lydforsker? Hvad kan forskningen bruges til? Spørgsmål til forskerne Hvordan finder de svarene?... 19

3 Gale Thea fortæller Hej! Jeg hedder Gale Tthea, og jeg er ocean-agent! Jeg synes havbiologi er vildt spændende, og jeg bruger meget af min tid på at udforske livet i havet. Faktisk er der mange af mine venner, der mener, at jeg må være bidt af en gal havbiolog. Derfor kalder de mig Gale Thea. Jeg skal med ombord på det danske skib Vædderen, som lige nu sejler Jorden rundt. Det er på en ekspedition kaldet Galathea. Måske har du hørt om den? Vædderen drog af sted fredag d. 11. august 2006 og vender først tilbage til Danmark d. 25. april Skibet er fyldt med forskere fra hele Danmark. De skal opklare nogle af de mange mysterier, der gemmer sig under havets overflade. Jeg skal med ombord på Vædderen sammen med 4 forskergruppe fra Syddansk Universitet. En af grupperne skal arbejde med et projekt, der hedder: Lyd i Oceanerne Jeg er selvfølgelig med ombord for at se, hvad der sker og for at hjælpe forskerne med efterforskningen. Men for at kunne løse nogle af havets mysterier har forskerne og jeg brug for hjælp! Jeg skal bruge nogle assistenter, der ligesom jeg selv, gerne vil vide mere om havets verden. Men enhver Ocean-agent ved, at man skal kende alle fakta om et mysterium, for at kunne løse det. Derfor må du sætte dig grundigt ind i den viden, der ligger bag forskningen. Det kan du gøre ved at læse hæftet her. Jeg har skrevet nogle af de vigtigste ord med rød skrift. Det er vigtigt, at du lærer og forstår dem. Når du har læst hæftet, kan du følge med i udforskningen af Lyde i oceanerne på min hjemmeside: Her kan du også læse om de tre andre spændende projekter fra Syddansk Universitet: Tropiske Havgræsser, Bakterier i Iltfattige Zoner og Fluorescerende Proteiner. Hvis du vil vide mere om hele Galathea ekspeditionen og hvad alle de forskere laver kan du også kigge på: Vi ses på Galathea -Ekspeditionen!

4 Hvad er lyd? Gale Thea fortæller: På Galathea ekspeditionen, skal jeg være med på et projekt der hedder Lyd i Oceanerne. Vi skal optage lyde fra hvaler og andre dyr, der lever i verdens have. Mange af dyrene i verdens have bruger nemlig lyd til at forstå den verden, de lever i. Selvom forskerne allerede ved meget, mangler der stadig en masse viden om hvilke lyde, der er i havet og hvad de betyder. Men før vi skal kigge på dyrene og deres lyde, skal vi først finde ud af hvad lyd egentlig er. Lyd er vibrationer Alle lyde bliver skabt ved, at noget vibrerer. Tænk på en guitarstreng. Når man spiller på den begynder den at svinge fra side til side, og den giver lyd fra sig. Når du klapper i hænderne, kan du derimod ikke se noget der vibrerer, men du kan godt høre den lyd der bliver dannet. Selvom man ikke kan se det, er der alligevel skabt en vibration. Luften er fyldt med små kugler Selvom man ikke kan se det, er der faktisk noget i luften, der vibrerer. Der er bitte, bitte små kugler, der svæver rundt i luften. Dem kalder man for molekyler. Det kan være meget små stykker jord, eller meget små dråber vand. Vi kan ikke se dem, fordi de er så utroligt små, men man kan skubbe til dem og flytte rundt på dem. Fordi molekylerne kan bevæge sig, kan de transportere forskellige signaler gennem luften. Det er faktisk små molekyler, der gør, at du kan lugte aftensmaden helt ude fra køkkenet og ind på dit værelse. Bitte små dråber af aftensmaden svæver gennem luften fra stegepanden til dine næsebor. De transporterer et duftsignal. Luftmolekyler kan også transportere andre signaler. Et af dem er lyd.

5 Lyd spreder sig gennem luften Når noget vibrerer, begynder luften at bevæge sig. Når guitarstrengen bevæger sig frem og tilbage, skubber den til de luftmolekyler, der er rundt omkring den. Luftmolekylerne skubber så videre til de luftmolekyler der er ved siden af dem, og på den måde forplantes lyden gennem luften, som små vibrationer. Det er det, man kalder for lydbølger. Lydbølger opfører sig ikke på samme måde, som bølgerne i havet. Bølgerne i havet bevæger sig op og ned med bølgetoppe og bølgedale ligesom i en rutsjebane. Lydbølger, derimod bevæger sig ved skiftevis at blive presset sammen og strakt ud, som i en spiral. Når en lydbølge skal startes Når man spiller på guitaren, bliver de luftmolekyler der er tæt på strengen skubbet fremad. Luft-molekylerne støder så imod de luftmolekyler, der ligger foran dem. Nu bliver det svært, for de første luftmolekyler bliver faktisk trukket på plads igen af de luftmolekyler, der ligger bag ved dem. Man kan sige, det fungerer som om alle molekylerne er sat sammen med usynlige elastikker. De kan godt bevæge sig væk fra de andre, men de vil altid blive trukket på plads igen. Tænk på, når du sidder på en gynge. Du kan sagtens gynge fremad, men du bliver også hevet tilbage igen. De forreste luftmolekyler, der blev skubbet til, sender vibrationen videre gennem luften til nogle nye luftmolekyler. På den måde bevæger molekyler sig i bølger af sammen-presninger og udstrækninger igennem luften. Der er altså lavet en række af lydbølger, der følger efter hinanden. Når en lydbølge standser Lyd kan altså rejse igennem luften, og lyden bliver transporteret ved at luftmolekylerne støder ind i hinanden. Men hvad sker der, når lyden mister sine kræfter, eller når der ikke er flere luftmolekyler at skubbe til? Så stopper lydbølgerne, eller de bliver kastet tilbage. Når du råber i et stort rum, som for eksempel i en kirke eller en tom hule, kan du nogle gange høre din egen stemme som et ekko, der gentager det du siger. Det er lyden af din stemme, der bliver kastet tilbage fra væggene. Hårde og glatte overflader giver de bedste ekkoer. Bløde overflader derimod, ændrer lyden, nogen gange så meget, at lyden forsvinder. Det er det der sker, hvis du prøver at snakke under dynen dynen sluger lyden.

6 Dyr hører forskelligt Gale Thea fortæller: Nu ved du, at lyd er vibrationer, der bevæger sig gennem luften eller vandet, og at forskellige lyde giver forskellige vibrationer. Når man forsker i lyd, er det godt at kunne skelne de forskellige slags vibrationer fra hinanden. Det er faktisk også det hjernen gør, når vi kan høre forskel på forskellige stemmer og lyde fra fugle, musik, regnen og naboen. Nu skal vi finde ud af hvordan lyden kan bruges af både mennesker og dyr. Det er nemlig sådan, at dyrs hørelse er tilpasset til den måde de lever på. Men hvad er forskellen på menneskers og dyrs hørelse, og hvordan kan man kende forskel på lyde? Når lydbølgerne når vores øre Hos os mennesker er det vores ører der hjælper til med at opfange lyde fra omgivelserne, og sende besked videre til hjernen. Det er faktisk sådan, at det meste af vores øre sidder inde i hovedet. Det yderste af øret leder kun lyden ind til den indre del. Man kan sige vores ydre øre fungerer som en tragt, der opfanger og samler lyden, og den indre del sender besked til hjernen om, at der er en lyd. Det sker når luftmolekylerne rammer en hinde, som man kalder for trommehinden. Trommehinden sidder udspændt som et trommeskind inde i øret og når luftmolekylerne trommer imod den, sender den lyden videre til hjernen. På den måde sendes vibrationen fra guitarstrengen, gennem luftens molekyler, videre til trommehinden og op til hjernen. Din hjerne ved hvor lyden kommer fra Vi mennesker og mange dyr har ikke kun et, men to ører, og det er der en helt speciel grund til. Det er nemlig sådan, at alle lyde altid vil nå det ene øre et kort øjeblik før, de når det andet øre. Hvis lyden kommer lidt mere fra venstre end fra højre side, vil dit venstre øre høre lyden først, og din hjerne ved så at lyden kommer fra venstre side. Det er vigtigt at vide, hvor lyden kommer fra. Tænk bare på når du er ude at cykle og skal passe på bilerne i trafikken. Høje og dybe lyde Man kan kende forskel på lyde, fordi de enten er dybe eller høje. Når man slår på en tromme giver det en dyb lyd, men når man puster i en fløjte, giver det en høj lyd. Forskellen på de to lyde er, hvor hurtigt deres lydbølger følger efter hinanden. Hvis lydbølgerne følger langsomt efter hinanden, bliver lyden dyb. Hvis de derimod følger hurtigt efter hinanden, bliver lyden høj.

7 Farten af lydbølgerne Der er forskel på hvor langt væk, man kan høre de dybe og de høje lyde. Den nemmeste måde at forstå det på, er ved at forestille sig en elefant og en mus, der går ved siden af hinanden. Hvis de tager ti skridt hver, vil musen sakke bagud, fordi dens skridt er meget kortere end elefantens. Det er det samme med lydbølgerne. Ti dybe lydbølger når længere end ti høje lydbølger. Hvis lydene skal nå frem på samme tid, skal de høje lyde have mere fart på ligesom musen. Hvis musen skal nå frem samtidig med elefanten, skal den tage mange flere skridt. Derfor kan du bedst høre bassen, når en bil, der spiller høj musik, kører forbi dig på gaden. Det er fordi de dybe lyde rejser længere end de høje. Ultra-lyd Vi mennesker kan ikke høre alle lyde. De lyde, der er højere, end det vi kan høre, kaldes for ultra-lyd. Nogle dyr kan godt høre ultra-lyd, som for eksempel flagermus, delfiner og hunde. Hvis man vil træne sin hund, kan man bruge noget, der hedder en hundefløjte. Når man blæser i den, kan man ikke selv høre noget, men hunden kan godt. Det er fordi fløjten laver lyde, der er så høje, at det er ultra-lyd. Selvom vi mennesker ikke selv kan høre ultra-lyd, har vi lært at bruge det til forskellige ting. Vi kan blandt andet bruge ultra-lyd til at følge en babys udvikling inde i sin mors mave. Så bruger man noget, der hedder en ultra-lyds scanner, som findes på sygehuset. Lægen kører scanneren hen over morens mave, og der kommer billeder på en skærm. Billederne på skærmen minder om røntgenbilleder. Nogen dyr kan se med deres ører Både flagermus og delfiner bruger ultralyd. På samme måde som, når man scanner en mors mave, for at se babyen inde i maven, kan flagermus og delfiner scanne deres omgivelser. De kan bruge denne scanning til at se, om der er mad, fjender eller venner i nærheden. De kan også se hvordan deres omgivelser ser ud. Det er nemlig sådan, at lydsignalet i delfiners hjerne bliver til et billede i stedet for bare en lyd. Man kan altså sige, at de ser med deres ører. Det kalder man for bio-sonar.

8 Lyd kan gå gennem van Gale Thea fortæller: Nu ved du lidt om hvordan nogle dyr kan se med ørerne og om hvordan lyd bliver transporteret gennem luften. Men delfiner og andre hvaler, der kan bruge ultra-lyd, lever jo under vandet. Livet i havet er meget anderledes end det, der leves på landjorden. En af de ting, der er meget anderledes, er hvordan lyden transporteres gennem vandet. Men for at forstå hvorfor lyde i vand opfører sig anderledes, skal vi lære lidt om, hvad vand er. Vandet i luften Som du lærte tidligere, dannes der svingninger, hvis man slår på en guitarstreng. De vibrationer der skabes, forplanter sig til molekyler i luften omkring strengen, og lydbølgerne bevæger sig gennem molekylerne i alle retninger, væk fra strengen. De molekyler der bringer lyden videre i luften, er blandt andet vandmolekyler. De vandmolekyler, der er i luften, kommer fra havet, fra søer og fra vandløb. Når solen skinner på vandet, er der noget af det, der bliver så varmt, at det fordamper. Det vil sige det bliver til vanddamp. Der er også vand i den luft, som mennesker og dyr udånder. Du kan ikke se vandet i luften, fordi vandmolekylerne er så små og fordi de svæver frit rundt i luften, som vanddamp. Men hvis vanddampen bliver kold, samler vandmolekylerne sig til små vanddråber. Det er det, der sker, når vanddamp stiger så højt til vejrs, at de danner skyer. Når så vanddråberne bliver så store, at luften ikke længere kan bære dem, begynder det at regne. Regn......Skyer.....Vanddamp Foto: Foto: SDU

9 d Livet som vandmolekyle Der er forskel på, hvor tæt på hinanden vandmolekylerne er, i luft, i vand og i is. I luft er der stor afstand mellem molekylerne, så de kan ikke hænge sammen. I væske er der mindre afstand mellem vandmolekylerne. Derfor kan de godt hænge sammen. I is, der jo er en fast ting, er der en meget lille afstand mellem vandmolekylerne. Det gør at molekylerne faktisk bliver låst fast i et helt bestemt mønster. Det er sådan der dannes iskrystaller. Lyde i vand Jo tættere vandmolekylerne er på hinanden, jo lettere kan et lydsignal passere fra det ene molekyle til det andet. Lyde bevæger sig hurtigere gennem vand end gennem luft, men de bevæger sig hurtigst når de går gennem ting, der er faste, som for eksempel is. Grunden til, at det kan gå så hurtigt er, at mellemrummene mellem de vandmolekyler, der bringer lyden videre, er mindre i vand og is end de er i luft. I løbet af 1 sekund bevæger lyde sig faktisk 340 m gennem luft, m gennem vand og m gennem is. Der er kun et sted i verden, hvor der er helt stille. Det er ude i rummet, for der er der lufttomt. Det vil sige, at der ikke er noget luft, og derfor ingen vandmolekyler, der kan sende signaler videre. Lydens hastighed i luft, vand og is: Luft 340 M. Vand M. Is M

10 Lyd er vigtig for dyren Gale Thea fortæller: Nu har du lært, at lyde transporteres meget bedre gennem vandet, end gennem luften. Netop derfor er hørelsen den vigtigste sans hos mange af de dyr, der lever i havet. For at forskerne kan lære om dyrene i havet er det altså vigtigt, at de ved en masse om lyd. Men hvilke havdyr bruger lyde og hvad bruger de dem til? Solen skinner på land Vi mennesker bruger vores øjne rigtig meget. Faktisk er synssansen den af vores sanser, vi bruger mest. Vi bruger også høresansen meget, men ikke nær så meget som synet. Når du hører en lyd, vil du automatisk dreje hovedet for at se, hvor lyden kommer fra, i stedet for bare at lytte. Grunden til at vi bruger synet så meget, er fordi, der er meget sollys her oppe på landjorden. Det gør det nemt at forstå verden omkring os ved hjælp af synet. Under havets overflade er der ikke altid nok lys til, at man kan se alt hvad der sker omkring en. Hvis vandet er meget klart, kan man måske se 50 meter frem i vandet, men hvis det er grumset, kan man næsten ingenting se. Langs kysten er der faktisk tit så grumset, at man slet ikke kan se noget som helst. Derfor er hørelsen den sans, som de fleste dyr i havet bruger for at forstå deres omgivelser. Hvalerne bruger lyde til mange ting Nogle af de dyr der bruger lyde meget, er hvaler. Både store og små hvaler bruger lyde. Delfiner er faktisk også hvaler. Det er nemlig sådan, at man deler hvaler op i noget, der hedder tandhvaler og noget der hedder bardehvaler. Tandhvaler har tænder og bardehvaler har barder. Tandhvaler er hvaler som spækhuggere, delfiner, marsvin og kaskelotter. Bardehvaler er hvaler som blåhvaler og pukkelhvaler. Spækhugger Delfin Foto: Carina Thiesen Foto: Carina Thiesen

11 e i havet Hvalerne bruger lyde til mange ting De forskellige hvaler bruger forskellige lyde. Delfiner bruger gerne meget høje lyde, hvorimod pukkelhvaler bruger meget dybe lyde. Som du lærte tidligere bruger delfinerne deres bio-sonar til at finde noget at spise. De bruger også lyde til at se, hvordan deres omgivelser ser ud, og om der er andre delfiner i nærheden. Hver delfin har sin helt egen lyd et personligt fløjt. Det fungerer lidt ligesom et navn. Når andre delfiner efterligner fløjtet, er det måske fordi de kalder på den delfin, eller fordi de vil fortælle den noget. Hvaler der synger En af de hvaler forskerne vil lytte specielt meget til er pukkelhvaler. Pukkelhval-hanner synger faktisk meget komplicerede sange når de skal parre sig. Enten synger de for at imponere hunnerne eller for at vise sig overfor de andre hanner. Det ved forskerne ikke helt endnu. De sange pukkelhvalerne synger, ændrer sig. De finder hele tiden på nye måder at sætte deres sange sammen på. Måske er der en enkelt han, der finder på noget nyt, og så begynder de andre hanner at efterligne ham. Man kan sige han har lavet en pop-sang, som alle gerne vil kunne synge. Der er også forskel på de sange, der synges i de forskellige flokke af pukkelhvaler. Det kalder man for deres dialekt. Ligesom nogen taler jysk, andre københavnsk eller fynsk, så synger pukkelhvalerne med dialekter. På den måde kan forskerne kende forskel på flokkene og høre hvilke flokke de enkelte hvaler hører til Andre havpattedyr Hvaler er pattedyr, og fordi de lever i havet kalder man dem også for havpattedyr. Der er andre havpattedyr i havet end hvaler. Både sæler, søløver, hvalrosser og søkøer er havpattedyr. De bruger også lyd. Sælhanner og søløvehanner bruger dybe lyde til at imponere hunnerne, og til at skræmme andre hanner væk med. Hvalroshanner bruger også lyde til at imponere hunner med. Hvad søkøerne bruger deres lyd, til ved man ikke helt. Men de lever tit i områder, hvor vandet er meget uklart, og man ved, at deres syn ikke er særlig godt. Så de bruger nok lyd på samme måde som de andre hav-pattedyr - til at finde venner, fjender, noget at spise eller til at finde vej med. Sæl Søløve Foto: Foto: Rikke Maria Nielsen

12 Havet er forurenet me Gale Thea fortæller: Der er mange ting i havet, som laver lyde, så der er aldrig helt stille. Men lydene i havet er ikke alle sammen naturlige. Faktisk laver vi mennesker mange ting, der larmer meget under vandet. Nogen gange så meget, at man kalder det for støjforurening. Et af de spørgsmål, lyd-forskerne gerne vil besvare, ved at komme med på Galathea, er hvor meget støj vi mennesker forurener havet med. Men hvilke lyde laver naturen selv, hvor højt larmer vi mennesker og hvordan kan det genere dyrene? Havet er ikke et stille sted Fordi vandet er bedre til at transportere lyd end luften er, kan lyde under havoverfladen høres over meget større afstande end oppe på landjorden. Der er mange ting, der laver lyde i havet, så der er alt andet end stille. Det kan være lyden af bølgernes skvulpen, regnens pisken mod havoverfladen, eller vulkaners rumlen i det fjerne. Alle de nævnte lyde er naturlige, fordi de ikke er lavet af mennesker, men af ting i naturen. Andre dyr der laver lyde Det er ikke kun havpattedyrene, der laver lyde. Selv rejer og fisk laver lyde. Der findes nogle rejer, der hedder pistolrejer, fordi de laver lyde, der minder om skarpe pistolsmæld. Stimer af sild laver også lyde de prutter faktisk. En gang troede man, at russiske ubåde sejlede langs Sveriges kyster. Men så fandt nogle lyd-forskere ud af, at det bare vare stimer af sild, der pruttede. Sådan nogle lyde kalder man for naturlige lyde fordi alle de nævnte lyde er lavet af dyr, der lever i havet.

13 d lyd Lyde lavet af mennesker Der er mange lyde i havet, der stammer fra ting, vi mennesker laver. Især på den nordlige halvdel af jordkloden. Det kan være fra broer, der bygges, vindmøller der stilles op langs kysten, selskaber der borer efter olie, ubåde der afprøver deres sonar eller containerskibe, der transporterer varer over havet. Ingen af de nævnte lyde er naturlige, og fordi der er så mange af dem, forurener de havet med støj. Spækhuggerne må lære et nyt sprog Forskerne ved ikke hvor mange af de lyde, vi mennesker laver, der forstyrrer dyrene, og hvilke dyr der bliver forstyrret. Men de er ved at finde ud af det. Allerede nu ved forskerne, at en bestemt flok af spækhuggere har ændret de lyde de bruger, når de skal snakke sammen. I et område hvor der sejler mange skibe, begyndte spækhuggerne at bruge højere lyde. Hvis de skal kunne høre hinanden igennem støjen fra skibene, bliver de simpelthen nødt til at bruge nogle andre lyde end dem, de er vant til. Man kan sige, at de ændrer deres sprog fra dybe lyde til høje lyde. Blåhvaler er de største dyr i verden De største dyr i verden bruger også lyde til at snakke sammen nemlig blåhvalerne. Deres lyde er endnu dybere end pukkelhvalernes. De er faktisk så dybe, at vi mennesker har svært ved at høre dem alle sammen. Som du nok kan huske, kan de dybe lyde rejse meget langt. Du har nok prøvet at stå på fortovet, når en bil, der spiller meget høj musik, kører forbi. Det eneste du kan høre er bassen, altså de dybe lyde i musikken. Det er fordi de dybe lyde kan nå længst væk fra bilen. Det er det blåhvalerne udnytter, så de kan snakke med andre hvaler, der er meget langt væk. Sangen fra blåhvalerne kan faktisk nogle gange høres halvvejs rundt om jorden fra Hawaii til Australien. Måske skal blåhvalerne råbe til hinanden Maskinerne i de store containerskibe laver meget dybe lyde, og støjen fra dem kan rejse langt igennem havet. Fordi de rejser så langt, kan de måske forstyrre blåhvalerne, så hvalerne bliver nødt til at tale højere. Lidt ligesom når man er i et rum fyldt med mange mennesker. Hvis man skal snakke sammen, bliver man nødt til at råbe til hinanden. Forskerne håber de kan finde ud af,hvor meget støj der er i havet ved at lave optagelser fra havet undervejs på Galathea. Så kan de måske finde ud af, om blåhvalerne kan høre hinanden, eller om skibene forstyrrer dem.

14 Hvad laver en lydfor Gale Thea fortæller: Lydforskerne vil gerne lære noget mere om de dyr i havet, der bruger lyde. Derfor laver de forskellige lydoptagelser, når de er ombord på Galathea. Man kan ikke bare smide en mikrofon eller båndoptager ud i havet. Der skal noget helt specielt udstyr til, der kan tåle at være i saltvand. Men hvordan ser sådan noget udstyr ud, hvordan virker det og hvilke lyde optager forskerne? Nu skal du høre lidt om, hvordan det er at være lydforsker ombord på Galathea. Undervands-mikrofoner Når lydforskerne skal med på Galathea, vil de gerne lave tre forskellige slags lydoptagelser i havet. De vil optage: 1. Lyde fra forskellige dyr 2. Støjen i havet og 3. Pukkelhvalernes sang. Hydrofon Foto: Malene H. Petersen For at optage lyde under vandet skal de bruge nogle hydrofoner. Hydro betyder vand og fon står for lyd. Så en hydrofon er bare et andet navn for en undervands-mikrofon. Optagere Den lyd, som hydrofonen opfanger, bliver optaget på en slags digital båndoptager, man kalder for en diktafon, og optagelsen flyttes bagefter over på en computer. På computeren kan forskerne se lyden som en figur på skærmen, og de bruger figuren til at forstå, hvordan lydene er sat sammen. Optagelserne kan bestå af både høje og dybe lyde. Foto: Malene H. Petersen Nogle dyr synger i omkvæd og vers, ligesom når vi selv synger sange. Dem kan man genkende, når computeren viser sangen som en figur. Diktafon Dyrenes lyde Forskerne skal optage lyde fra forskellige dyr de møder undervejs på turen, som delfiner, hvaler, sæler, søløver og andre havpattedyr. Når de får øje på dyrene fra det store skib, Vædderen, samler de deres udstyr i en mindre gummibåd, og sejler tættere på. Når de når ud til dyrene, firer de en hydrofon på et kabel ned i vandet, og sætter diktafonen til at optage.

15 sker? Pukkelhvaler rejser meget Der lever havpattedyr over hele verden, men der kan være forskel på, hvornår de er de forskellige steder. For eksempel rejser pukkelhvalerne meget langt to gange om året. De spiser hvor der er meget koldt, altså ved Antarktis eller Arktis. Og så parrer de sig og føder deres unger, hvor der er meget varmt, det vil sige nær ækvator. På Galathea vil lydforskerne gerne optage sange fra to flokke af pukkelhvaler, der lever i det samme område meget højt mod nord om sommeren. Nogle af pukkelhvalerne ved Island vandrer om efteråret sydpå til Kap Verde øerne. Her parrer de sig om vinteren, og hannerne synger. Derfor stiller forskerne noget udstyr op, der kan optage pukkelhvalernes sang. Optagere på havets bund Pukkelhvalerne synger i parringssæsonen fra januar til april på den nordlige halvkugle, men Galathea ekspeditionen kommer allerede forbi Island i august og forbi Cap Verde i september. Derfor stiller forskerne en optager ned på bunden, som kan optage lydene senere. Det de stiller op kaldes for en pop-up. Det er engelsk og betyder at dukke op. Det er fordi popup en selv kan dukke op til overfladen på et bestemt tidspunkt, som den er programmeret til. Forskerne kan også sende et bestemt signal til den, som kun den ene pop-up kender, og på den måde kan forskerne få den til at dukke op før tid hvis det skulle blive nødvendigt. Pop-up en er faktisk bare en computer, der er lukket inde i en gennemsigtig plastikkugle. Uden på den sidder der en gul skal, for at beskytte den. Computeren inde i kuglen er forbundet til en hydrofon, der sidder ude på den gule skal. Så computeren optager lyde fra vandet gennem hydrofonen, og gemmer dem i sin hukommelse, indtil pop-up en samles op af forskerne og informationen på computeren kan ses på en computerskærm i land. Baggrundsstøj Når forskerne laver optagelser af støj i havet bruger de en hydrofon, som sidder i enden af et 150 meter langt kabel. Det er rullet op på en vogn, man normalt bruger til at rulle en haveslange op på. Så det skal rulles ud, og kablet skal fires ned i vandet, så hydrofonen ender ca. 150 meter nede i vandet. Så er forskerne sikre på, at de ikke får optaget de lyde som gummibåden laver i vandoverfladen. Pop-Up Foto: Malene H. Petersen 150 meter kabel til støjoptagelser Foto: Malene H. Petersen

16 Hvad kan forskningen Gale Thea fortæller: Nu ved du hvordan forskerne optager forskellige lyde i havet og hvilke dyr, de gerne vil optage lyde fra. Lydforskerne skal være med ombord på Vædderen det meste af vejen rundt om Jorden. De håber at få mulighed for at optage lyde fra mange forskellige dyr. Optagelserne vil de tage med hjem og arbejde videre med. Men hvad kan forskerne lære af de optagelser de laver? Man ved ikke så meget om havpattedyr Du ved sikkert hvad en hval og en sæl er og hvordan de ser du. Du har måske også en idé om hvordan en delfin lyder, men der er faktisk rigtig mange havpattedyr, man ikke ved særlig meget om. De havpattedyr man ved mest om, lever langs kysterne, men det er ikke alle havets pattedyr, der lever tæt på land. Ved at lytte til havpattedyrene undervejs på turen med Galathea, håber forskerne at de kan lære noget mere om pattedyrene i verdens oceaner. Jo flere optagelser de kan lave af de samme havpattedyr, jo mere kan de lære om lige netop den slags dyr. Ved at optage deres lyde, kan forskerne lære at kende forskel på de forskellige havpattedyr, bare ved at lytte til dem, og de kan lære en masse om, hvordan dyrene kommunikerer sammen. Så er det nemmere at finde ud af hvilke dyr og eventuelt hvor mange, der er i havet. Laver mennesker for meget larm i havet? Undervejs på Galathea vil forskerne også lave optagelser af den støj og larm, der er i havet. Forskerne håber de kan finde ud af, hvor meget larm dyrene er vant til. Når de ved det, kan de nemmere sige hvornår vi mennesker eventuelt larmer for meget, så det kommer til at forstyrre dyrene i havet. På landjorden er der regler for hvor meget støj, man må udsætte andre mennesker for. Men der er ingen regler for hvor meget man må støje under vandet. Hvis forskerne finder ud af hvilke lyde, der kan forstyrre dyrene, kan det være med til at lave regler for støjen i havet.

17 bruges til? Hvordan synger pukkelhvalerne? De pop-up s som forskerne har sat ud på havbunden skal optage sangene fra pukkelhvalerne. Når forskerne lytter til optagelserne kan de sammenligne dem med optagelser af andre pukkelhvaler, der lever andre steder i verden. På den måde kan de lære at kende forskel på dem, og måske finde ud af, hvordan de populære sange opstår, og hvordan hannerne kopierer hinandens sange. Lydforskningen kan hjælpe hvalerne Forskerne har allerede lært, at nogle af de mindste hvaler, nemlig marsvin, ikke kan lide meget kraftige lyde. Derfor er der nogle forskere der har opfundet et høreværn til hvaler. Det består af haveslanger med små huller i. Når flere haveslanger lægges ved siden af hinanden på havbunden, og der pumpes luft ud igennem alle de små huller, vil det virke som en mur af luft. Som du nok kan huske rejser lyd langsommere igennem luft, end det gør igennem vand. Derfor vil muren af luft, eller boblenettet som det kaldes, bremse lyden. Det er det samme musikere gør, når de isolerer deres øvelokale med æggebakker. Det er luften inde i bakken, der lukker lyden inde. Boblenettet er allerede blevet brugt i Kerteminde havn, for at beskytte marsvinene, Eigil, Freja og Sif s hørelse. De bor i havnebassinet på Fjord & Bælt centeret og lige på den anden side skulle havnekajen repareres. Det larmede meget, men boblenettet lukkede næsten al lyden ude, så det ikke generede marsvinene. På den måde kan den viden forskerne får om lyden i verdens oceaner, bruges til at hjælpe havpattedyrene og beskytte deres hørelse. Lyd kan bruges til mange ting Men ud over at lære noget om dyrene i havet, kan forskerne også efterligne dyrene og bruge deres viden til andre ting. Som du har hørt før, kan man bruge ultra-lydsscannere til at undersøge et foster, når det ligger inde i sin mors mave. Det er jo det samme delfinerne gør, når de finder fisk at spise. Og lige præcis den samme teknik kan fiskere bruge, når de vil finde store fiskestimer i havet. Så sender de et lydsignal ud under fiksekutteren. Hvis lyden rammer en fiskestime vil der opstå et ekko, som fiskeren kan se på en skærm inde i kutteren. Det kaldes for ekkolod. Hvilke spørgsmål vil DU gerne have svar på? Hvad synes du og din klasse kunne være spændende at vide om lyden i oceanerne? Kan I komme i tanke om nogle ting man kunne undersøge? Nu er det Jeres tur til at lægge hovedet i blød, og hjælpe Gale Thea og forskerne, så vi kan få opklaret, nogle af havets mysterier.

18 Spørgsmål til forskerne Hvilke spørgsmål kunne du tænke dig at stille forskerne? Du kan skrive dem her.

19 Hvordan finder de svarene? Har du nogle idéer til, hvordan man kunne undersøge dine spørgsmål? Så kan du tegne dem her

20 Biologisk Institut Campusvej Odense M maimurmann@hotmail.com malenehpetersen@yahoo.com carina@nalnet.dk coniels@ofir.dk Koncept: Mai Murmann Jespersen og Malene Hedegaard Petersen Forfatter: Malene Medforfatter: Mai Grafik : Carina Kongsted B. Thiesen Tegner : Niels Christian Konrad Nielsen

Syddanskuniversitet.dk

Syddanskuniversitet.dk Syddanskuniversitet.dk Indhold Indhold... 2 Gale thea fortæller... 3 Hvad er havgræs?... 4 Sådan vokser havgræs... 6 Kampen om fosfor... 8 Der bor mange dyr i havgræsset... 10 Havgræsset er truet... 12

Læs mere

Syddanskuniversitet.dk

Syddanskuniversitet.dk Syddanskuniversitet.dk Indhold Indhold... 2 Gale Thea fortæller... 3 Hvad er et protein egentlig?... 4 Fluorescens er en slags lys... 6 Hvorfor flourescerer nogle dyr?... 8 Koralrevet er fyldt med liv...

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Syddanskuniversitet.dk

Syddanskuniversitet.dk Syddanskuniversitet.dk Indhold Indhold... 2 Gale Thea fortæller... 3 Hvad er en bakterie egentlig?... 4 Cellen er en lille by... 6 Bakterier er en del af et økosystem... 8 Hvorfor har vi brug for ilt?...10

Læs mere

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd Der er lyd overalt De er overalt lydene. Lige meget hvor du vender dit hoved hen ligegyldigt om det er dag eller nat, så vil du altid høre lyde. De kommer bølgende gennem luften og rammer dig overalt på

Læs mere

Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSK- NINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet LYD.

Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSK- NINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet LYD. K AN LYD TÆL L E S? Tæt på lyd Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSK- NINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet LYD. I skal undersøge, hvordan lyd bevæger sig, hvad vi bruger lyde

Læs mere

Spørgsmål 1: Hvor stor er en kaskelothval?

Spørgsmål 1: Hvor stor er en kaskelothval? Spørgsmål 1: Hvor stor er en kaskelothval? Som nyfødt kaskelot er du kun 4 lang og vejer omkring et ton, men du vil vokse op og blive et af verdens største dyr. Her er en top 10 over verdens største dyr.

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Boble-Byen. - Et indre rum af ro og styrke. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Boble-Byen. - Et indre rum af ro og styrke. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Boble-Byen - Et indre rum af ro og styrke Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 Uge 8 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge8_familie.indd 1 06/07/10 11.25 Uge 8 l Familie og arbejde Ved

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11. Kursusmappe Uge 9 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.26 Uge 9 l Nørd Hopp øver sig i at fløjte. Hun spidser munden og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

HER KAN DU SE HVOR I HAVEN OPGAVERNE SKAL LØSES

HER KAN DU SE HVOR I HAVEN OPGAVERNE SKAL LØSES HER KAN DU SE HVOR I HAVEN OPGAVERNE SKAL LØSES RUTSCHEBANEN BÅDE BASIS OG UDVIDET FIRE FANTASTISKE FISK FART I TIVOLI DER VAR ENGANG FORLYSTELSER I TIVOLI Opgaveark 1 Rutschebanen Basis - Fart og matematik

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE

1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE 1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE I SKAL BRUGE: 2 blyanter Se på en blyant, som du holder op foran øjnene Luk ét øje ad gangen, så det ser ud som om blyanten hopper til siden. Hopper blyanten til venstre eller

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

Fangst- og redskabsovervågning

Fangst- og redskabsovervågning Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

GRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.

GRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde. GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 5 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge5_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 11.23 Uge 5 l Verden omkring

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12. Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Se, syng, lyt, læs Se Syng Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Trin 1: Se på billederne. Brug billederne uden tekst. Du kan selvfølgelig også bruge bogen med teksterne, f.eks. hvis man sidder med

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31. HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Gud skabte jorden Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31 Budskabet: Gud skabte alt det smukke, fordi han elsker os. Kan

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

ØRKENENS DRONNING. Beduinerne sejler i ørknen så stor skibet det følger kamelernes spor ombord findes ørknens sjæl

ØRKENENS DRONNING. Beduinerne sejler i ørknen så stor skibet det følger kamelernes spor ombord findes ørknens sjæl ØRKENENS DRONNIN Der er bjerge af sand lige så langt du kan se som bølger på havet men stille som sne måske er du er helt aleene Luften den står stille så dræbende hed men nu ser du mennesker som vandrer

Læs mere

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Stjernemanden Arthur Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Indholdsfortegnelse Stjernemanden Arthur Historie Værksted Fokus spørgsmål Trylledej Dekoration Musik Fokus spørgsmål Arthur skal en

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange.

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. Lektion: 1 ud af 12 Rytmisk vejrtrækning og vandret kropsposition Opvarmning 5 min Valgfri. Varm musklerne op i roligt tempo. Rytmisk vejrtrækning 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. 1. Hold

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

SSQ version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn : Dato : Alder :

SSQ version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn : Dato : Alder : SSQ version 5.6 Gode råd om besvarelsen De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til og oplevelse i forbindelse med at høre og lytte i forskellige situationer. For hvert spørgsmål skal du angive dit

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det Hørelse for livet Om hørelse og høretab Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det 3 Vores hørelse færdigudvikles, mens vi stadig ligger i maven Hørelsen er den

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

3. december Jeg skal i skole

3. december Jeg skal i skole 3. december Jeg skal i skole 3. DECEMBER Her er Sallinge Brugs, hvor min bedste kammerat, Per boede. - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Du finder Olines univers på www.dr.dk/oline Du kan læse mere om Medierådets arbejde på www.medieraadet.dk. Projektet er støttet af TRYG FONDEN

Du finder Olines univers på www.dr.dk/oline Du kan læse mere om Medierådets arbejde på www.medieraadet.dk. Projektet er støttet af TRYG FONDEN Du finder Olines univers på www.dr.dk/oline Du kan læse mere om Medierådets arbejde på www.medieraadet.dk Projektet er støttet af TRYG FONDEN Layout & illustration: venomyum.com Oline har fået en computer,

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7.

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7. NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING 6. november 2004-9. januar 2005 Sansernes Sansernes Labyrint Labyrint Margrete Sørensen og Torben Ebbesen M å lgruppe: 1.-7. klasse S K O L E T J E N E S T E N / N I K O L A

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Jeg forstår meget, men ikke alt!! Mit kommunikationspas. Min hørelse er normal Mit syn er normalt

Jeg forstår meget, men ikke alt!! Mit kommunikationspas. Min hørelse er normal Mit syn er normalt Mit kommunikationspas Jeg forstår meget, men ikke alt!! Min hørelse er normal Mit syn er normalt Jeg hedder Peter Bor ABC vej nr. 7 4000 Roskilde Tlf.: 12 234 578 Vi forstår bedst hinanden, hvis du...

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Kommandoer i klikkertræning

Kommandoer i klikkertræning Kommandoer i klikkertræning Klikkertræning af din hvalp Klikkertræning blev udviklet tilbage i 1940 erne af trænere af havpattedyr, idet de blev klar over, at de kunne kommunikere med delfiner og hvaler

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

NIVEAU M CRAWL LEKTION 1/12. Del Tid Beskrivelse Mål og fokuspunkter

NIVEAU M CRAWL LEKTION 1/12. Del Tid Beskrivelse Mål og fokuspunkter LEKTION 1/12 Dagens Tema: Vejrtrækning og balance Opvarmning 5 Valgfri svømning. Vejrtrækning 5 Skift imellem de to øvelser 2-4 gange. 1. Hold fast i kanten med begge hænder, stræk dig ud og lig i overfladen

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Naja Rosing-Asvid. Aqipi til sommerfest. milik publishing

Naja Rosing-Asvid. Aqipi til sommerfest. milik publishing Naja Rosing-Asvid Aqipi til sommerfest milik publishing Der findes en verden som er usynlig for de fleste åndernes verden. Det er her, den lille hjælpeånd Aqipi holder til. Når Aqipi ikke er i menneskenes

Læs mere

Fortæl om din livret. Hvad er det? Hvordan ser det ud? Hvordan smager det? Hvordan mon man laver det? Fortæl, om en god film du har set.

Fortæl om din livret. Hvad er det? Hvordan ser det ud? Hvordan smager det? Hvordan mon man laver det? Fortæl, om en god film du har set. Fortæl om din livret. Hvad er det? Hvordan ser det ud? Hvordan smager det? Hvordan mon man laver det? 3 1 3 1 Fortæl, om en god film du har set. Hvorfor er den god? Hvem så du den sammen med? Hvad vil

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere