KRITISKE ANALYSER hjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjkl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRITISKE ANALYSER hjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjkl"

Transkript

1 Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwe 1 rtyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfg KRITISKE ANALYSER hjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjkl Af økonom og velfærdsforsker - cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund herloevlund@mail.dk æøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøz Minirapport xcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb FRA DANSK nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq ARBEJDSMARKEDSMODEL wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert TIL TYSK HARTZ - 4 yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio MODEL? påasdfghjklæøzxcvbnmqw//ertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf - Venstre vil have tyske lønninger og tyske arbejds- ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjkl markedsreformer - æøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøz ISBN: Småskrift nr. 48, Forlaget Alternativ xcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrt

2 2 Copyright: Henrik Herløv Lund. Analysen kan kopieres mod udtrykkelig kildeangivelse. Udgives som e publikation og som trykt rapport. 1. Udgave, juni 2013 ISBN Analysen er udgivet i serien: Småskrifter fra Forlaget Alternativ som Småskrift nr. 48 Tak til min hustru, Annelise og mine børn, Mathias og Astrid, for opbakning til og tålmodighed under skriveprocessen. Bogen udgives som e-publikation, der kan downloades gratis fra forfatterens hjemmeside. Analysen udgives af forlaget Alternativ i serien Småskrifter : EAN Engelstedsgade Kbh. Ø Tlf.: Mail: herloevlund@mail.dk

3 3 Indhold RESUME:... 4 Konklusion:... 4 Sammenfatning: HARTZ REFORMERNE I TYSKLAND Baggrunden De 4 Hartz reformer Hovedelementer i reformerne Andre tiltag Hartz reformerne udtryk for workfarepolitik REFORMERNES EFFEKT Den økonomiske effekt Et todelt arbejdsmarked Voksende lavtlønssektor REFORMERNES OMKOSTNINGER FOR TYSKE LØNMODTAGERE Løndumping og reduceret ansættelsestryghed Fagbevægelsen svækket En politisk katastrofe for det tyske socialdemokrati DANSKE ARBEJDSMARKEDSREFORMER Workfarepolitik Fællestræk i tysk og dansk arbejdsmarkedspolitik SRSF fortsat i samme spor HARTZ REFORMER I DANMARK? Næppe dansk arbejdsgiverbehov for midlertidige ansættelser Lavtlønnede servicejobs/indslusningsløn DA: De sociale ydelser skal ned Kritik af lavtlønsreformer i Danmark

4 4 RESUME: Konklusion: Det efter opinionsmålingerne at dømme kommende statsministerparti, Venstre, har ved den centralt placerede tidligere beskæftigelsesminister og finansminister Claus Hjort Frederiksen sat indførelse af svenske skatte og tyske lønninger i Danmark på dagsordenen. I forbindelse med det sidste har han peget på de tyske Hartz reformer som en inspirationskilde. Ved Hartz reformerne i blev rådigheds og aktiveringspligt strammet og dagpengeperioden forkortet til måneder. Noget tilsvarende er som bekendt også gennemført i Danmark. Men herudover blev indført minijobs med fast indkomstgrænse på 400 euro = ca kr, hvor den ansatte er fritaget for at betale skat og socialforsikringsbidrag og Midijobs, støttede jobs til en månedsløn på euro, hvor arbejdsgiverne har reduceret betaling af skat og sociale bidrag. Ofte opsuppleres lønnen i minijobs med bistandshjælp for at nå op på de kroner. Indførelsen heraf har for det første betydet en omfattende løndumpning, idet væksten i beskæftigelsen primært skete i de nye typer lavtlønsjobs, ja tilmed på bekostning af normallønnede, fuldtidsbeskæftigede og faste jobs i Tyskland især i servicesektoren, hvor de har fået størst udbredelse. Ikke overraskende er reallønnen i Tyskland stagneret siden indførelsen af reformerne Og samtidig har reformerne for det andet reduceret ansættelsestrygheden. Takket være Hartz reformerne har Tyskland således fået et nyt lavtlønsproletariat eller såkaldte working poor, som på trods af, at de har arbejde men netop i kraft af reformernes lave lønninger - de facto er fattige Der, hvor Hartz lignende reformer derimod kan blive særdeles mulige, handler om indførelse af lavtlønnede hel eller deltidsjob, navnlig i servicesektoren, hvilket borgerlige politikere og økonomer og arbejdsgiverorganisationer har støttet. Forslagene om indførelse af lavtlønnede hel eller deltids servicejobs motiveres for det første med, at herigennem kan der skabes mulighed for igen at få langt flere servicejobs som der ellers var i tidligere tider. Ligeledes er lavere lønnede jobs til fx, 70 kr. i timen for det andet også foreslået som indslusningsløn for f.eks. unge, kontanthjælpsmodtagere, langtidsledige og indvandrere. Der er således i den borgerlige lejr allerede overvejelser I gang, der peger i retning af indførelse af minijobs i Danmark. Sker dette vil konsekvensen for lønmodtagerne som i Tyskland blive omfattende løndumpning, at reallønnen trykkes og at der opstår en underklasse af lavtlønnede servicejobs.

5 5 Sammenfatning: 1. Hartzreformerne gennemførte den daværende tyske socialdemokratiske regering under Kansler Gerhard Schrøder en omfattende liberalisering af det tyske arbejdsmarked. Schrøder bad personaledirektør Peter Hartz fra folkevognsfabrikken VW om at stå i spidsen for en kommission med repræsentanter for erhvervsliv, fagforeninger, politik og forskning og kommissionen fremlagde rapporten: Moderne tjenesteydelser på arbejdsmarkedet. Efter Hartz egen opfattelse ville rapportens forslag skabe 2 millioner nye jobs. Hartz reformerne bestod af 4 love med følgende hovedindhold: - Skærpede krav til ledige om rådighed og om accept af jobtilbud - Udvidet adgang for arbejdsgiverne til midlertidige ansættelser - Udvidelse for arbejdsgiverne af mulighed for at oprette minijobs med fast indkomstgrænse på 400 euro = ca kr, hvor den ansatte er fritaget for at betale skat og socialforsikringsbidrag - Oprettelse af Midijobs, støttede jobs til en månedsløn på euro, hvor arbejdsgiverne har reduceret betaling af skat og sociale bidrag - Reduktion af dagpengeperiode fra hidtil max 32 måneder, således at den for årige forkortes til 18 måneder og for under 54 årige forkortes til 12 måneder - Administrativ sammenlægning af langtidsledige og bistandsklienter, idet det hidtidige mellemtrin for langtidsledige mellem dagpengesatsen og kontanthjælpsydelsen afskaffes, således at langtidsledige overgår til kontanthjælpslignende ydelser - Indførelse af halv bistandsydelse for hjemmeboende unge under 25 år Skærpelsen af rådigheds -, arbejds og aktiveringspligt og forringelse af indkomstsikringen under ledighed blev samtidig ledsaget af en forringelse af en række velfærdsydelser. 2. Omdiskuteret økonomisk effekt. For Schrøder var formålet at foregribe markedskræfterne dvs. at gennemføre liberaliseringer, der imødekom erhvervslivets krav. Navnlig skulle erhvervslivets omkostninger ned. Og det indebar besparelser på velfærdsydelserne, da den tyske arbejdsmarkedsbaserede velfærdsmodel indebærer, at velfærdsydelserne finansieres via sociale bidrag, som både arbejdsgivere og lønmodtagere betaler til. Samtidig skulle arbejdsgiverne have udvidet adgang til arbejdskraft og til lavere lønninger for at øge produktivitet og konkurrenceevne. Efter Schrøders opfattelse havde reformerne æren for, at ledigheden faldt i Tyskland arbejdsløsheden fra 2005 og frem efter. Det er imidlertid omdiskuteret, hvorvidt den stigende økonomiske vækst og faldende ledighed fra anden halvdel af00 erne og frem skyldes reformerne. Det er i den forbindelse blevet peget på, at Tysklands økonomiske comeback gik forud for Hartz reformerne, i det den tyske eksport allerede begyndte at tage fart i 2000 altså flere år forud for Hartz reformerne. Og grunden til den tyske beskæftigelsesfremgang

6 6 fra 2005 var nok så høj grad det internationale økonomiske opsving som fra USA bredte sig til resten af den globale økonomi i denne periode. En anden også til den høje tyske beskæftigelse var efter 2009 og finanskrisen, at fagbevægelse og erhvervsliv blev enige om, at tilpasse beskæftigelsen gennem tilpasning af arbejdstiden (og lønnen) i modsætning til fx i Danmark, hvor tilpasningen skete gennem afskedigelser. Arbejdstiden reduceres midlertidigt, men lønmodtagerne sikredes deres job mod en tilsvarende midlertidig reduktion i den udbetalte løn. Det skabte en større tryghed blandt tyske lønmodtagerne trods krisen og har hermed også betydet, at forbrug og efterspørgsel i Tyskland ikke er blevet ramt af det samme hårde nedsving som i Danmark. 3. Et todelt arbejdsmarked. En anden, nok så sikker effekt af reformerne var imidlertid, at der i stigende grad blev tale om et todelt arbejdsmarked i Tyskland. Efter reformerne skete den decideret tilbagegang i normalbeskæftigelse med fast ansættelse og fuld arbejdstid. I 1991 havde godt 80 % af de beskæftigede fast arbejde med over 20 timer om ugen og arbejdsløshedsforsikring. I 2011 var det faldet til 2/3. Derimod steg omfanget af atypiske ansættelsesformer dvs. støtte beskæftigelse, deltidsbeskæftigelse og midlertidig beskæftigelse. Af 42 mio. erhvervsaktive i 2011 var 8 10 mio. atypisk beskæftiget, hvilket var godt 3,1 mio. flere end i Stigningen i sådanne atypiske ansættelsesformer var ikke mindst en stigning i lavtlønjobs. Stigningen er især sket indenfor de ovennævnte mini- og midijobs med en maksimal månedlig indtægt på 400 næsten skattefri euro om måneden. I dag er op mod 7 millioner tyskere ansatte i sådanne jobs. De 3000 kr er som anført ofte ikke engang lønnen i jobsene, idet det offentlige ofte supplerer op med bistandshjælp (såkaldt Hartz IV ydelse). Af de godt 6 millioner tyskere som i 2012 modtog sådan Hartz IV ydelse var godt 4½ million i arbejde, men tjente altså så lav løn i selve jobbet, at de var berettiget til bistandshjælp. 4. Skadevirkninger for tyske lønmodtagere og tysk arbejderbevægelse. Det må nok anerkendes, at Hartz - reformerne havde en vis effekt for den tyske økonomiske vækst og beskæftigelse efter Men det må i samme åndedrag fremholdes, at væksten i beskæftigelsen primært skete i de nye typer lavtlønsjobs, ja tilmed på bekostning af normallønnede, fuldtidsbeskæftigede og faste jobs i Tyskland især i servicesektoren, hvor de har fået størst udbredelse. Hartz reformerne har altså ført til løndumpning, således som den tyske fagbevægelse også frygtede ved reformers iværksættelse. Og samtidig har reformerne for det andet reduceret ansættelsestrygheden. Før reformerne var ansatte i virksomheder med mere end fem ansatte i vidt omfang beskyttet mod fyring. Efter reformen er beskyttelsen reduceret nu gælder det kun virksomheder med under 10 ansatte. Og vigtigst: Beskyttelsen mod afskedigelser gælder ikke de nye atypiske jobs, som Hartz reformerne har åbnet op for, at arbejdsgiverne kan oprette. Takket være Hartz reformerne har

7 7 Tyskland således fået et nyt lavtlønsproletariat eller såkaldte working poor, som på trods af, at de har arbejde men netop i kraft af reformernes lave lønninger - de facto er fattige. Det siger sig selv, at opkomsten af et sådant lavtlønsproletariat også har været en svækkelse af den tyske fagbevægelse. For det første på grund af, at organiseringen af tyske lønmodtagere i fagforeningerne naturligvis svækkes, fordi de nye lavtlønnede i deres fattigdomssituation må spare, hvor de kan og derfor ofte vælger at spare på fagforeningskontingentet. Hertil kommer, at disse atypiske arbejdsforhold jo netop falder udenfor de normale overenskomstdækkede ansættelsesforhold hverken har de fastansattes ansættelsestryghed og lønforhold. Med udbredelsen af midlertidige arbejdskontrakter og deltidsansættelser har Hartz reformerne herigennem svækket overenskomstdækningen af tyske arbejdspladser, som er faldet til under 50 %. For det tyske socialdemokrati, hvis daværende leder Gerhard Schröder jo gennemførte reformerne, har konsekvenserne været en politisk katastrofe. Det socialdemokratiske parti mistede befolkningens tillid til, at det både kan sikre gode, vellønnede job og sociale resultater og SPD s image som den lille mands parti blev undermineret. Og partiet mistede kanslerposten og havde stor tilbagegang ved efterfølgende rigsdags og EU parlamentsvalg. 5. Perspektiver for Danmark? Udviklingen på det tyske arbejdsmarked siden minder om udviklingen af den danske arbejdsmarkedsmodel, dog over et lidt længere stræk. På samme måde som i Tyskland under Hartz reformerne er der i Danmark sket en skærpelse af rådigheds -, arbejds og aktiveringspligt. Og også i Danmark har vi set dagpengeperioden blive forkortet, hvorefter der sker overgang til bistandshjælp. Spørgsmålet er nu, om andre elementer af Hartz reformerne kan blive sat på dagsordenen i Danmark, først og fremmest indførelsen af mere fleksible ansættelsesformer og indførelse af lavtlønsjobs (i servicesektoren)? Hvad angår hele den opblødning af normalarbejdsbegrebet, som er sket i Tyskland med indførelse af de forskellige former for kontraktansættelser kan man næppe forestille det indført i Danmark. Der er indlysende grunde hertil. I Tyskland skulle indførslen af udvidet adgang til vikariater og tidsbegrænsede ansættelser bløde op på den stærke beskyttelse af de fastansatte arbejdere i form af lange opsigelsesvarsler mm. Men det danske arbejdsmarked er i forvejen kendetegnet ved en lav grad af beskyttelse i ansættelsen eller stor fleksibilitet om man vil i og med, at arbejdsgiverne har vide muligheder for at afskedige medarbejdere. Når alle lønmodtagere i Danmark i forvejen er mere eller mindre korttidsansat, vil danske arbejdsgivere derfor næppe føle behov for indførelse af særlige kortfristede kontraktformer o.l. Der, hvor Hartz lignende reformer derimod kan blive særdeles mulige, handler om indførelse af lavtlønnede hel eller deltidsjob, navnlig i servicesektoren, hvilket borgerlige politikere og økonomer og arbejdsgiverorganisationer har støttet. Forslagene om indførelse af lavtlønnede hel

8 8 eller deltids servicejobs motiveres for det første med, at herigennem kan der skabes mulighed for igen at få langt flere servicejobs som der ellers var i tidligere tider. Ligeledes er lavere lønnede jobs til fx, 70 kr. i timen for det andet også foreslået som indslusningsløn, hvorved personer, der umiddelbart ikke er så produktive, skulle få adgang til arbejdsmarkedet og hermed få mulighed for at erhverve nogle kvalifikationer. Forslaget om særlig indslusningsløn er blandt andet stillet af Velfærdskommissionen. Som kandidater til sådanne lavtlønsjob er foreslået: Unge (fordi de ikke har arbejdsmarkedserfaring), kontanthjælpsmodtagere (fordi de ikke er så produktive), langtidsledige (fordi de har mistet fodfæstet på arbejdsmarkedet) og indvandrere (fordi de mangler kvalifikationer). Der er således i den borgerlige lejr allerede overvejelser I gang, der peger i retning af de tyske minijobs. Ikke mindst har den fremtrædende venstrepolitiker og tidligere beskæftigelsesminister og finansminister, Claus Hjort Frederiksen, direkte peget på Hartz reformerne som inspirationskilde for en kommende borgerlige regerings økonomiske politik og arbejdsmarkedspolitik. Hjort Frederiksen har direkte peget på Hartz reformer og de i den forbindelse indførte minijobs som middel til at få indført tyske lønninger i Danmark altså en sænkning på 20 % af lønniveauet i Danmark for at forbedre konkurrenceevnen og øge produktiviteten. Sker dette vil konsekvensen for lønmodtagerne som i Tyskland blive omfattende løndumpning, at reallønnen trykkes og at der opstår underklasse af lavtlønnede servicejobs.

9 9 INDLEDNING Selvom det bemærkelsesværdigt nok ikke har vakt den store debat er Danmarks største borgerlige parti og det formentlige kommende statsministerparti Venstre det seneste halve år kommet med en række markante udmeldinger for den politik, som man vil føre, hvis man efter næste folketingsvalg danner regering en politik, som tegner billedet af et opgør med velfærdsstaten og fagbevægelsen. Tidligere beskæftigelsesminister og finansminister Claus Hjorth Frederiksen har overordnet formuleret det som mål, at Danmark skal have svenske skatter og tyske lønninger 1. Som et led i det første mål vil Venstre for at lette skattetrykket med 65 mia. kr. - gennemføre nulvækst for det offentlige forbrug frem til 2020, udlicitere store del af den offentlige opgaveløsning 2 og senest har man åbnet for indførelse af brugerbetaling i den offentlige sektor. 3 Også på arbejdsmarkedsområdet skal der bruges krasse midler: For at få sænket lønniveauet i Danmark til tyske forhold (i gennemsnit omkring 20 %) har Claus Hjort Frederiksen peget på de tyske såkaldte Hartz- reformer som inspirationskilde for danske arbejdsmarkedsreformer. 4 Det er også bemærkelsesværdigt, at de tyske arbejdsmarkedsreformer af EU kommissionen er fremhævet som et forbillede for bestræbelserne i EU landene på at bekæmpe gældskrisen bl.a. gennem at sænke lønninger og øge produktivitet ved hjælp af arbejdsmarkeds og ydelsesreformer. I det følgende vil vi derfor i det følgende i del I - 3 se på, hvad disse Hartz reformer indebar, hvilke effekter de havde i Tyskland samt diskutere, hvorledes de skal vurderes.? Dernæst vil vi i del 4 5 se på den danske arbejdsmarkedsmodel i relation til Hartz reformerne og perspektiverne i sådanne reformer for den danske model og fag og arbejderbevægelse? 1 ) Winther, Bent, Carl Emil Arnfred og Jesper Thobo-Carlsen: Venstre vil sænke danskernes lønniveau. Berlingske ) Brandstrup, Mads og Peter Søndergaard: Løkke vil have private i spil til alle opgaver. Børsen ) Quass, Lisbet: Venstre åbner for brugerbetaling på hospitaler. Berlingske Politiko, ) Sahl, Jonas: Claus Hjort vil lære af barske tyske reformer. Avisen dk

10 10 1. HARTZ REFORMERNE I TYSKLAND Baggrunden. Efter genforeningen af Vest og Østtyskland i 1990 kæmpede tysk økonomi og det tyske erhvervsliv med store vanskeligheder. Landet havde nulvækst, svigtende skatteindtægter og en offentlig gældsætning, der var højere end tilladt af EU. 5 I modsætning til Danmark, hvor det fra midt i 90 erne lykkede at reducere ledigheden, sted den i Tyskland fra ca. 7 pct. ved genforening helt frem til 2005 til ca. 12 pct. Ledighed i Tyskland og Danmark. 6 Den daværende tyske socialdemokratiske regering under Kansler Gerhard Schrøders svar på krisen var, at iværksætte en liberalisering af det tyske arbejdsmarked: Enten moderniserer vi eller vi bliver moderniseret af markedets ubremsede kræfter, erklærede Schrøder. 7 5 ) Jf. Weper, Torben: Barske reformer skal redde tysk økonomi, Ugebrev A 4 nr og jf. Stampe, Mads: Working poor et fælleseuropæisk problem ) Kilde: Isaksen, Jacob; Uffe Mikkelsen og Peter Beck Nellemann: Arbejdsmarkedsreformer i Danmark og Tyskland, Kvartalsoversigt fra Nationalbanken, 3. kv del 1, s. 72.

11 11 Schrøder bad personaledirektør Peter Hartz 8 fra folkevognsfabrikken VW om at stå i spidsen for en kommission med repræsentanter for erhvervsliv, fagforeninger, politik og forskning og kommissionen fremlagde rapporten: Moderne tjenesteydelser på arbejdsmarkedet. Efter Hartz egen opfattelse ville rapportens forslag skabe 2 millioner nye jobs De 4 Hartz reformer. 9 Hartz reformerne bestod af 4 love med følgende hovedindhold: Hartz I. Skærpede krav til ledige om rådighed og om accept af jobtilbud Reglerne for vikararbejde liberaliseres, herunder bortfald og genansættelsesforbud og af loft for ansættelseslængde Betingelserne for midlertidige ansættelser dereguleres bl.a. ved at afskaffe begrænsninger for forlængelser af midlertidige kontrakter og afskaffe begrænsninger på længden af midlertidige ansættelser Hartz II. Udvidelse for arbejdsgiverne af mulighed for at oprette minijobs med fast indkomstgrænse på 400 euro = ca kr, hvor den ansatte er fritaget for at betale skat og socialforsikringsbidrag Oprettelse af Midijobs, støttede jobs til en månedsløn på euro, hvor arbejdsgiverne har reduceret betaling af skat og sociale bidrag Hartz III. Omlægning af tysk arbejdsformidling til kommunal jobcenterstruktur Åbning for jobformidling via private jobformidlingsselskaber 7) Jf. Weper, Torben: Barske reformer skal redde tysk økonomi, Ugebrev A 4 nr ) Peter Hartz er en omstridt person, der i 2005 som medlem af ledelsen i VolksWagen tilstod bestikkelse, underslæb og bedrageri og derfor måtte fratræde sin ledelsespost. 9 ) Jf. Isaksen, Jacob; Uffe Mikkelsen og Peter Beck Nellemann: Arbejdsmarkedsreformer i Danmark og Tyskland, Kvartalsoversigt fra Nationalbanken, 3. kv del 1, s og Weper, Torben: Barske reformer skal redde tysk økonomi, Ugebrev A 4 nr , s. 2.

12 12 Hartz IV Reduktion af dagpengeperiode fra hidtil max 32 måneder, således at den for årige forkortes til 18 måneder og for under 54 årige forkortes til 12 måneder Administrativ sammenlægning af langtidsledige og bistandsklienter, idet det hidtidige mellemtrin for langtidsledige mellem dagpengesatsen og kontanthjælpsydelsen afskaffes, således at langtidsledige overgår til kontanthjælpslignende ydelser Indførelse af halv bistandsydelse for hjemmeboende unge under 25 år 1.3. Hovedelementer i reformerne. Et første hovedelement i reformerne var som fremgået for de ledige skærpet pligt til rådighed, jobsøgning og aktivering (såkaldt aktiv arbejdsmarkedspolitik). 10 Herudover var et andet centralt punkt i reformfilosofien, at de lediges tilskyndelse til at søge arbejde skulle øges ved forkortelse af dagpengeperioden og reduktion af ydelsen for langtidsledige til kontanthjælpsniveau samt yderligere reduktion af ydelsen for unge under 25 år. Her er vel at mærke tale om en lavere ydelse end i Danmark. Hvor kontanthjælpssatsen for personer over 25 år uden forsørgerpligt i 2007 var ca kr. om måneden, var grundsatsen for kontanthjælp i Tyskland for enlige uden børn ca kr. om måneden plus udgifter til en passende bolig og varme. 11 Endelig var et tredje kerneelement i reformerne, at arbejdsgiverne fik udvidet adgang til vikariater og tidsbegrænsede ansættelser og til oprettelse af deltidsjobs. Det blev lettere at benytte tidsbegrænsede kontrakter og begrænsninger for forlængelser af midlertidige kontrakter og på længden af midlertidige kontrakter blev afskaffet. Og adgangen blev udvidet til at oprette minijobs og midijobs med reduceret betaling af skat og socialsikring samtidig med, at lønnen suppleres op gennem modtagelse af bistandshjælp, så den svarer til bistandsniveauet i Tyskland på 400 euro (3.000 kr.). 12 Endelig blev for det fjerde mulighederne for som arbejdsløs at gå på førtidspension begrænset stærkt ) Jf. Isaksen, Jacob; Uffe Mikkelsen og Peter Beck Nellemann, for anførte værk, s. 75 ff. 11 ) Ibid. 12 ) Jf. Stampe, Mads: Working poor et fælleseuropæisk problem. Notat ) Oven anførte værk, s. 81-

13 Andre tiltag. Samtidig med Hartz - reformerne vedtog den tyske regering i 2000 en vidtgående skattereform, der reducerede skatte for både virksomheder og lønmodtagere. Reformen blev gennemført gradvist fra 2001 til I 2005 var den højeste marginalskat reduceret med 9 pct. point til 42 pct. sammenlignet med 2000 og den laveste marginalskat reduceret med knap 8 pct. point. til 15 pct. Desuden var personfradraget øget med ca kr. til kr. 14 Størstedelen af skattelettelserne skete i 2004 og 2005 samtidig med gennemførelsen af Hartz 4. Herudover lagde regeringen endelig loft over pensionsudgifter og indførte øget brugerbetaling på sundhedsområdet, alts sammen for at reducere de sociale bidrag hertil, som arbejdsgiverne betaler til på lige fod med lønmodtagerne. Og det statslige tilskud til arbejdsløshedsforsikringen blev nedsat. Skærpelsen af rådigheds -, arbejds og aktiveringspligt og forringelse af indkomstsikringen blev altså ledsaget af en mere generel forringelse af velfærden Hartz reformerne udtryk for workfarepolitik. 15 Hermed var Hartz reformerne i Tyskland et udtryk for et skifte i arbejdsmarkeds og socialpolitikken, som fra 80 erne/90 erne er sket der i USA og sidenhed i Europa fra at lægge vægt på forsørgelse, indkomstsikring og ret til beskæftigelse til i stedet i stigende grad at lægge vægt på aktivering, arbejdspligt og øget arbejdsudbud. Hermed er også fulgt en ændret tilgang til ydelserne i de arbejdsmarkeds og socialpolitiske ordninger. Fra at lægge vægt på at sikre rimelig indkomst og rimelig levevilkår (forsørgelse) forskydes vægten mod at skabe incitament til at finde og fastholde arbejde gennem reduktion af ydelser og stramning af adgang til og vilkår for ydelserne. Baggrunden for dette skifte må søges i det forudgående skifte, som i 70 erne og navnlig 80 erne sker i økonomisk teori og politik, hvor neoliberalismen trænger frem på bekostning af keynesianismen. Væsentligt for udbredelsen af workfaretilgangen i arbejdsmarkeds og socialpolitikken er imidlertid, at denne neoliberalistiske ideologi vandt indpas i og overtages af (social)demokraterne. I Storbritannien blev den neoliberalistiske tilgang overtaget og udbygget af Tony Blairs New 14 ) DA: Arbejdsmarkedsrapport 2012, kapitel 3, afsnit 4, s ) Dette afsnit trækker på Lund, Henrik Herløv: Fra welfare til workfare.

14 14 Labour, hvorfra den spredte sig i de europæiske socialdemokratier i form af vidstrakt accept af og inkorporering af markedstænkningen, kaldet Den tredje vej. Socialdemokraterne overtagelse af neoliberalismen sker ikke mindst gennem en omformulering og omprioritering af socialdemokraternes historiske slogan om ret og pligt.

15 15 2. REFORMERNES EFFEKT Den økonomiske effekt. For Kansler Schrøder var formålet som angivet at foregribe markedskræfterne dvs. at gennemføre liberaliseringer, der imødekom erhvervslivets krav. Navnlig skulle erhvervslivets omkostninger ned. Og det indebar besparelser på velfærdsydelserne, da den tyske arbejdsmarkedsbaserede velfærdsmodel indebærer, at velfærdsydelserne finansieres via sociale bidrag, som både arbejdsgivere og lønmodtagere betaler til. Samtidig skulle arbejdsgiverne have udvidet adgang til arbejdskraft og til lavere lønninger for at øge produktivitet og konkurrenceevne. Efter Schrøders opfattelse var reformerne en sejr for Tyskland, idet de af ham tilskrives æren for, at ledigheden faldt i Tyskland arbejdsløsheden fra 2005 og frem efter noget som den i øvrigt også gjorde i Danmark. 16 Langtidsledighed i Tyskland og Danmark ) Jf. Bischoff, Joachim og Bernhard Müller; Hartz IV en sejr - men for hvem? Kritisk Debat , 17 ) Jf. Isaksen, Jacob; Uffe Mikkelsen og Peter Beck Nellemann, for anførte værk, s. 79-

16 16 Det er imidlertid omdiskuteret, hvorvidt den stigende økonomiske vækst og faldende ledighed fra anden halvdel af00 erne og frem skyldes reformerne. Det er i den forbindelse blevet peget på, at Tysklands økonomiske comeback gik forud for Hartz reformerne, i det den tyske eksport allerede begyndte at tage fart i 2000 altså flere år forud for Hartz reformerne. 18 Det tyder på, at der bag opsvinget nok så meget lå stigende produktivitet som følge af øgede investeringer. Eksportvækst i Tyskland Procentvis realvækst i vareeksport (2000 = 100) Som anført foran var det ikke blot i Tyskland, men også i Danmark, at væksten steg og ledigheden faldt i anden halvdel af 00 erne i hvert fald frem til finanskrisen i Ja, jævnfør nedenstående figur faldt ledigheden i samme periode i eurozonen såvel som hele EU, hvilket den også gjorde i USA. Grunden til den tyske beskæftigelsesfremgang var derfor i nok så høj grad det internationale økonomiske opsving som fra USA bredte sig til resten af den globale økonomi i denne periode. I modsætning til resten af EU og USA blev Tyskland næsten ikke ramt af finanskrisen rent beskæftigelsesmæssigt (men derimod nok vækstmæssigt). Tilhængerne af Hartz reformerne har også her villet tilskrive øget produktivitet, lønsomhed og konkurrenceevne i erhvervslivet som følge af reformerne æren herfor. Men her ligger årsagen i endnu højere grad i andre forhold. Den gunstige udvikling i beskæftigelsen i Tyskland hang nemlig nøje sammen med, at fagbevægelse og erhvervsliv blev enige om, at tilpasse beskæftigelsen gennem tilpasning af arbejdstiden (og lønnen) i modsætning til fx i Danmark, hvor tilpasningen skete gennem afskedigelser. Arbejdstiden reduceres midlertidigt, men lønmodtagerne sikredes deres job mod en tilsvarende midlertidig reduktion i den udbetalte løn ) Jf. Sten, Jens Jonatan: Det falske tyske mirakel. Berlingske (CEVEA) 19 ) Nielsen, Anders P. og Frederik I. Pedersen (AE rådet): Dansk eksport har klaret sig relativt godt ) Jf. Halkjær, Jon Lystlund og Mads Peter Kindt: Den tyske model. Weekendavisen,

17 17 Det skabte en større tryghed blandt tyske lønmodtagerne trods krisen og har hermed også betydet, at forbrug og efterspørgsel i Tyskland ikke er blevet ramt af det samme hårde nedsving som i Danmark. I Tyskland faldt den indenlandske efterspørgsel fra 2007 til 2010 med 2,9 pct., mens den i Danmark i samme periode faldt med hele 4,8 pct. 21 Det er således ikke takket være Hartz reformerne, men i nok så høj grad takket være denne måde at håndtere krisen, at Tyskland således ikke alene er kommet hurtigere, men også langt mildere gennem krisen. Ledighedsprocent Tyskland Eurozonen EU - 27 USA Jf. næste afsnit betød Hartz reformerne, at arbejdsgiverne i stigende grad kunne oprette lavtlønsjobs, hvilket naturligvis øgede lønsomheden i virksomhederne og dermed det tyske erhvervslivs konkurrenceevne, men jf. næste afsnit med store sociale omkostninger. Hartz reformerne har derfor nok haft en vis betydning for den tyske økonomiske fremgang, men andre faktorer har i nok så høj også spillet ind, herunder ikke mindst, at Tyskland red med på det internationale økonomiske opsving, som med udgangspunkt i USA også bragte økonomisk fremgang i andre EU lande og vestlige lande fra 2005 og frem. Det er således et spørgsmål, hvorvidt Hartz reformerne kan tilskrives æren for det tyske økonomiske opsving efter 2005? 2.2. Et todelt arbejdsmarked. En anden, nok så sikker effekt af reformerne var imidlertid, at der i stigende grad blev tale om et todelt arbejdsmarked i Tyskland. 21 ) Ibid.

18 18 På den ene side har tyske ordinært ansatte lønmodtagere traditionelt haft langt større ansættelsestryghed gennem længere opsigelsesvarsler end danske lønmodtagere en ansættelsestryghed som oven i købet blev øget med Hartz - reformerne. Men samtidig blev som anført adgangen til at oprette vikariater og midlertidige ansættelser udvidet stærkt for arbejdsgiverne og ansættelsestrygheden i sådan ansættelse blev som følge af Hartz reformerne tilmed stærkt begrænset, jf. nedenstående figur. Grad af beskyttelse i ansættelsen for ordinært respektive midlertidigt ansatte. 22 Som den faldende ledighed jf. ovenfor afspejler steg beskæftigelsen som helhed i Tyskland fra og med anden halvdel af 00 erne. (Om det så skyldes reformen eller andet vender vi tilbage til lidt længere fremme). Men samtidig hermed skete der en tilbagegang i normalbeskæftigelse med fast ansættelse og fuld arbejdstid. I 1991 havde godt 80 % af de beskæftigede fast arbejde med over 20 timer om ugen og arbejdsløshedsforsikring. I 2011 var det faldet til 2/3. 23 Stigningen i beskæftigelsen var således primært en stigning i atypiske ansættelsesformer dvs. støtte beskæftigelse, deltidsbeskæftigelse og midlertidig beskæftigelse. Af 42 mio. erhvervsaktive i 2011 var 8 10 mio. atypisk beskæftiget, hvilket var godt 3,1 mio. flere end i ) Jf. Isaksen, Jacob; Uffe Mikkelsen og Peter Beck Nellemann, for anførte værk, s ) Jf. Bischoff, Joachim og Bernhard Müller: Foran anførte værk, s ) Jf. Bischoff, Joachim og Bernhard Müller: Foran anførte værk, s. 2 og jf. Boesen, Anne Marie: Tyskland er europamester i løndumping. Modkraft

19 19 Dette var samtidig en stigning i deltidsbeskæftigelse. Hvor i godt 80 % af de beskæftigede i 1991 havde mere end 20 ugentlige timer var det i 2011 godt 67 %. 25 Normalarbejdsbegrebet er således i stigende grad blevet opløst gennem Øget omfang af støttet beskæftigelse Stigende deltidsbeskæftigelse Stigende omfang af midlertidig beskæftigelse. Dette er som anført især sket i den tyske servicesektor Voksende lavtlønssektor. Stigningen i sådanne atypiske ansættelsesformer var ikke mindst en stigning i lavtlønjobs. Stigningen er især sket indenfor de ovennævnte mini- og midijobs med en maksimal månedlig indtægt på 400 næsten skattefri euro om måneden. I dag er op mod 7 millioner tyskere ansatte i sådanne jobs. 26 De 3000 kr er som anført ofte ikke engang lønnen i jobsene, idet det offentlige ofte supplerer op med bistandshjælp (såkaldt Hartz IV ydelse). Af de godt 6 millioner tyskere som i 2012 modtog sådan Hartz IV ydelse var godt 4½ million i arbejde, men tjente altså så lav løn i selve jobbet, at de var berettiget til bistandshjælp ) Jf. Bischoff, Joachim og Bernhard Müller: Foran anførte værk, s ) Jf. Esman, Jakob: Venstres tyske tilstande er intet paradis. Pioposten ) Jf. EU fagligt : Tyskland efter 10 år med Hartz IV.

20 20 3. REFORMERNES OMKOSTNINGER FOR TYSKE LØNMODTAGERE Løndumping og reduceret ansættelsestryghed. Det må jf. foran anerkendes, at Hartz - reformerne havde en vis effekt for den tyske økonomiske vækst og beskæftigelse efter Men det må i samme åndedrag fremholdes, at væksten i beskæftigelsen primært skete i de nye lavtlønsjobs, ja tilmed på bekostning af normallønnede, fuldtidsbeskæftigede og faste jobs i Tyskland især i servicesektoren, hvor de har fået størst udbredelse. Hartz reformerne har altså ført til løndumpning, således som den tyske fagbevægelse også frygtede ved reformers iværksættelse. 28 Truslen fra de mange lavtlønsjobs har fået den tyske fagbevægelse til at kræve en lovfæstet mindsteløn på 8,50 euro i timen (godt 65 kr.), men hidtil uden held. 29 Når løndumpingen har kunnet finde sted skyldes det for det første, at Hartz reformerne som anført også har reduceret perioden med arbejdsløshedsunderstøttelse mærkbart til måneder, hvorefter de langtidsledige ryger på en bistandshjælp, der som anført er betydeligt lavere end i Danmark. De ledige presses derfor til at acceptere dårligere jobs for at undgå dette. Og samtidig har reformerne for det andet reduceret ansættelsestrygheden. Før reformerne var ansatte i virksomheder med mere end fem ansatte i vidt omfang beskyttet mod fyring. Efter reformen er beskyttelsen reduceret nu gælder det kun virksomheder med under 10 ansatte. Og vigtigst: Beskyttelsen mod afskedigelser gælder ikke de nye atypiske jobs, som Hartz reformerne har åbnet op for, at arbejdsgiverne kan oprette. Takket være Hartz reformerne har Tyskland således fået et nyt lavtlønsproletariat eller såkaldte working poor 30, som på trods af, at de har arbejde men netop i kraft af reformernes lave lønninger - de facto er fattige. Statsorganiseret fattigdom kunne man også kalde systemet, fordi mange af de jobs, som er oprettet takket være Hartz- reformerne er så dårligt betalt, at det offentlige er tvunget til at supplere lønnen med bistandshjælp ) Jf. Weper, Torben: Barske reformer skal redde tysk økonomi, Ugebrev A 4 nr ) Jf. EU fagligt : Tyskland efter 10 år med Hartz IV. 30 ) Jf. Stampe, Mads: Working poor et fælleseuropæisk problem. Notat og jf. Weper, Torben: Oven anførte værk.

21 Fagbevægelsen svækket. Det siger sig selv, at opkomsten af et sådant lavtlønsproletariat også har været en svækkelse af den tyske fagbevægelse. For det første på grund af, at organiseringen af tyske lønmodtagere i fagforeningerne naturligvis svækkes, fordi de nye lavtlønnede i deres fattigdomssituation må spare, hvor de kan og derfor ofte vælger at spare på fagforeningskontingentet. Hertil kommer, at disse atypiske arbejdsforhold jo netop falder udenfor de normale overenskomstdækkede ansættelsesforhold hverken har de fastansattes ansættelsestryghed og lønforhold. Med udbredelsen af midlertidige arbejdskontrakter og deltidsansættelser har Hartz reformerne herigennem svækket overenskomstdækningen af tyske arbejdspladser, som er faldet til under 50 %. 32 Og har dermed selvsagt svækket den tyske fagbevægelses evne til at gennemsætte gode løn og arbejdsforhold. Som et resultat blandt andet heraf faldt reallønnen i Tyskland efter Hartzreformerne 3 4 procent og selvom den har rettet sig noget siden, ligger reallønnen i Tyskland i 2012 stadig 1 % under niveauet for Reallønsudvikling i Tyskland (2000 = 100) Realløn 31 ) Jf. EU fagligt: Oven anførte værk. 32 ) Jf. Boesen, Anne-Marie: Tyskland er europamester i løndumping. Modkraft ) Kilde: Michael Schlecht, MdB Chefvolkswirt Bundestagsfraktion Die Linke. Juni 2013

22 En politisk katastrofe for det tyske socialdemokrati For det tyske socialdemokrati, hvis daværende leder Gerhard Schröder jo gennemførte reformerne, har konsekvenserne været en politisk katastrofe. For det første satte reformerne en kile ind i partiets traditionelle vælgerkorps. Minijobs er som anført især blevet oprettet i den hjemlige serviceindustri, mens normalarbejdsforholdene i højere grad har kunnet holde skansen i de vareproducerende tyske eksporterhverv. De lave lønninger i serviceerhvervene har givet det tyske erhvervsliv en produktivitetsstigning. Den gevinst er i nogen grad blevet indkasseret af faglærte arbejdere i eksportindustrien Men for det andet og nok så væsentligt - mistede det socialdemokratiske parti befolkningens tillid til, at det både kan sikre gode, vellønnede job og sociale resultater. 34 SPD s image som den lille mands parti blev undermineret. Ved valget til Europaparlamentet juni 2004 manifesteredes utilfredsheden blandt kernevælgerne. SPD gik fra godt 31 pct. af stemmerne til 21, 5 en tilbagegang på næsten 10 procentpoint og det dårligste resultat nogensinde. I foråret 2005 forlod partiets venstrefløj under Oscar Lafontaine SPD og dannede senere sammen med kommunistpartiet PDS et nyt venstrefløjsparti: Die Linke Ved det efterfølgende rigsdagsvalg i 2005 tabte Gerhard Schröder regeringsmagten og måtte trække sig som kansler. Posten tilfaldt som bekendt Angela Merkel om end i en stor koalition med SPD. Siden har både EU parlamentsvalg og rigsdagsvalg i 2009 markeret nye lavpunkter for SPD med henholdsvis 20,8 % og 23 % af stemmerne milevidt fra de % partiet på sit højdepunkt høstede under Willy Brandt sidst i 60 erne og først i 70 erne. 34) Jf. Madsen, Kristian: Tyske socialdemokrater har mistet tilliden. Politiken

23 23 SPD s valgresultater til den tyske rigsdag. Det tyske socialdemokrati har betalt dyrt for at ville være på forkant med markedsliberalismen. Har man først sat kernevælgernes tillid over styr, er den svær at vinde tilbage.

24 24 4. DANSKE ARBEJDSMARKEDSREFORMER Workfarepolitik. Udviklingen på det tyske arbejdsmarked siden minder om udviklingen af den danske arbejdsmarkedsmodel, dog over et lidt længere stræk. Jf. foran må de tyske Hartz reformer ses som udtryk for en workfare-strategi i arbejdsmarkeds og socialpolitikken og i sidste ende som udtryk for en neoliberalistisk ideologi. Også i Danmark har workfare-strategien vundet indpas i arbejdsmarkeds og socialpolitikken. Denne udvikling begyndte allerede under Nyrup regeringerne og videreførtes af VK regeringerne fra 2001 og er senest udbygget under SRSF regeringen: Forskydning i reformmålene fra vægt på forsørgelse til fokus på aktivering, arbejdspligt og arbejdsudbud, Forskydning i reformvirkemidlerne fra indkomstsikring til i stedet at bruge økonomiske incitamenter til at arbejde (mere) gennem lavere ydelser og strammere adgang og vilkår for overførselsindkomster. Forskydning i henseende til reformeffekt fra at sikre ret til arbejde til at sikre stor reservearme og dermed lavere lønudvikling Fællestræk i tysk og dansk arbejdsmarkedspolitik. På samme måde som i Tyskland under Hartz reformerne er i Danmark sket en skærpelse af rådigheds -, arbejds og aktiveringspligt. Og også i Danmark har vi set dagpengeperioden blive forkortet, hvorefter der sker overgang til bistandshjælp. 36 Det sker navnlig med Arbejdsmarkedsreformen i , der blev starten på flere på hinanden følgende forkortelse af dagpengeperioden fra 9 til 7 år (1994)). Samtidig fjernede 35 ) Også dette afsnit trækker på Lund, Henrik Herløv: Fra welfare til workfare. 36 ) Jf. Jf. Isaksen, Jacob; Uffe Mikkelsen og Peter Beck Nellemann, for anførte værk, s. 75 ff. 37 ) Jf. oven anførte værk, s. 16.

25 25 Arbejdsmarkedsreformen retten til at optjene dagpengeret under aktivering. 38 Med Aktivloven i 1998 strammedes arbejdsmarkedspolitikken igen: Dagpengeperioden sænkedes nu til 4 år, dagpengesatserne reduceres og der indførtes skærpede krav om aktivering. 39. Denne stadigt stærkere workfarepolitik videreførtes som den borgerlige politik, der i grunden var tale om, uden besvær af VK regeringerne under Fogh fra Som et bogstaveligt udtryk for skiftet fra ret til arbejde til pligt til beskæftigelse omdøbtes Arbejdsministeriet således i 2001 til Beskæftigelsesministeriet. Og ganske sigende for workfarepolitikkens stigende gennemslag ind i socialpolitikkens område flyttedes ansvaret for de arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere fra socialministeriet over i Beskæftigelsesministeriet. 40 Efterfølgende gennemførte VK- regeringen i 2004 hele matchsystemet med inddeling af kontanthjælpsmodtagere efter arbejdsmarkedsparathed og skærpede sanktioner for sådanne arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Samtidig med at refusionssystemet til kommunerne i forbindelse med kontanthjælp blev omlagt, således at der indførtes lavere refusion for passiv forsørgelse af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og højere for aktivering heraf. Endvidere reduceres kontanthjælpsydelserne med henblik på ikke at mindst at øge arbejdsincitamentet for ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gennem starthjælp, kontanthjælpsloft og de øvrige såkaldte fattigdomsydelser. Og kronet på værket kommer i Her gennemfører VK først i 2011 sammen med DF som led i Genopretningspolitikken en dagpengereform, hvor dagpengeperioden halveres fra 4 til 2 år og genoptjeningsperioden øges fra 26 til 52 uger over 3 år. 41 Og i 2011 gennemføres sammen med DF og de Radikale Tilbagetrækningsreformen, hvorefter efterlønsalder og pensionsalder begyndende fra 2014 gradvist forhøjes Thorfing, Jacob: Den stille revolution i velfærdsstaten, s. 244 i Madsen, Per Kongshøj og Lisbet Pedersen (red): Drivkræfter i arbejdsmarkedspolitikken ) Lind, Jens og Iver Hornemann Møller: Arbejdsmarkedspolitikken og aktivering af arbejdsløse, s. 17. I Tidsskrift for arbejdsliv, nr. 1, og jf. Thorfing, Jacob: Den stille revolution i velfærdsstaten, s. 244 i Madsen, Per Kongshøj og Lisbet Pedersen (red): Drivkræfter i arbejdsmarkedspolitikken ) Frederiksen, Erling: Eksemplet Danmark (Landsforeningen af arbejdsledige, 2002) 41 ) Jf. VK - regeringen: Aftale om genopretning af dansk økonomi og jf. Lund, Henrik Herløv: Genopretningsaftalen 42 ) Jf VK- regeringen: Aftale om tilbagetrækningsreform og jf. Lund, Henrik Herløv: Tilbagetrækningsreformen.

26 SRSF fortsat i samme spor. De reformer, som SRSF regeringen overtog fra VK regeringen (dagpengereformen og tilbagetrækningsreformen) såvel som de yderligere reformer, som SRSF har gennemført (reform af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreform og skattereform) bærer alle workfarepolitikkens tydelige stempel: 1) Det overordnede mål er et øget udbud af arbejdskraft (kaldet beskæftigelse) og aktivering/arbejdspligt. 2) Ydelserne forringes mærkbart for at skabe øget incitament til at arbejde (mere). Spørgsmålet er nu, om andre elementer af Hartz reformerne kan blive sat på dagsordenen i Danmark, først og fremmest indførelsen af mere fleksible ansættelsesformer og indførelse af lavtlønsjobs (i servicesektoren)?

27 27 5. HARTZ REFORMER I DANMARK? Men selv om der er allerede er vigtige fællestræk mellem arbejdsmarkedsreformerne i Danmark og så Hartz reformerne er der forskelle. Det gælder hele den opblødning af normalarbejdsbegrebet, som er sket i Tyskland med indførelse af de forskellige former for kontraktansættelser. Lignende er ikke indført i Danmark og man kan næppe forestille sig det ske Næppe dansk arbejdsgiverbehov for midlertidige ansættelser. Der er indlysende grunde hertil. I Tyskland skulle indførslen af udvidet adgang til vikariater og tidsbegrænsede ansættelser bløde op på den stærke beskyttelse af de fastansatte arbejdere i form af lange opsigelsesvarsler mm. Men det danske arbejdsmarked er i forvejen kendetegnet ved en lav grad af beskyttelse i ansættelsen eller stor fleksibilitet om man vil i og med, at arbejdsgiverne har vide muligheder for at afskedige medarbejdere. Når alle lønmodtagere i Danmark i forvejen er mere eller mindre korttidsansat, vil danske arbejdsgivere derfor næppe føle behov for indførelse af særlige kortfristede kontraktformer o.l Lavtlønnede servicejobs/indslusningsløn. Der, hvor Hartz lignende reformer derimod kan blive særdeles mulige, handler om indførelse af lavtlønnede hel eller deltidsjob, navnlig i servicesektoren. Både borgerlige partier, erhvervsledere og borgerlige, neoliberalistiske økonomer har talt herfor. A. P. Møller topchefen, Niels Smedegaard, har ligefrem talt om nødvendigheden af, at i forvejen lavtlønnede danskere skal gå mere ned i løn. 43 Forslagene om indførelse af lavtlønnede hel eller deltids servicejobs motiveres med, at herigennem kan der skabes mulighed for igen at få langt flere servicejobs som der ellers var i tidligere tider. 43 ) Jf. Børsen,

28 28 Ligeledes er lavere lønnede jobs til fx, 70 kr. i timen også foreslået som indslusningsløn, hvorved personer, der umiddelbart ikke er så produktive, skulle få adgang til arbejdsmarkedet og hermed få mulighed for at erhverve nogle kvalifikationer. 44 Forslaget om særlig indslusningsløn er blandt andet stillet af Velfærdskommissionen. Som kandidater til sådanne lavtlønsjob er foreslået: unge (fordi de ikke har arbejdsmarkedserfaring) kontanthjælpsmodtagere (fordi de ikke er så produktive) langtidsledige (fordi de har mistet fodfæstet på arbejdsmarkedet) og indvandrere (fordi de mangler kvalifikationer). 45 Som i Tyskland markedsføres disse tanker med, at det vil give større muligheder for at få jobs og nedbringe ungdomsarbejdsløshed, langtidsledighed, socialt betinget arbejdsløshed og indvandrerarbejdsløshed. Der er således i den borgerlige lejr allerede overvejelser I gang, der peger i retning af de tyske minijobs. Som anført i indledningen har den fremtrædende venstrepolitiker og tidligere beskæftigelsesminister og finansminister, Claus Hjort Frederiksen, direkte peget på Hartz reformerne som inspirationskilde for en kommende borgerlige regerings økonomiske politik og arbejdsmarkedspolitik. I Hjorts øjne var det netop Hartz reformerne, der gør, at tyskerne i dag står langt bedre i konkurrencen end Danmark og eksempelvis kan konkurrere med Kina. 46 Og indførelsen af lavtlønsjob var netop som fremgået et kerneelement i Hartz reformerne. Det er ikke fremgået, om danske arbejdsgivere og politikere og økonomer forestiller sig indført den tyske model med, at det offentlige opsupplerer den arbejdsgiverbetalte løn til fx bistandshjælpsniveau. 44 ) Jf. Damgaard, Signe og Laura Juul: CEPOS foreslår indslusningsløn til kontanthjælpsmodtagere. Berlingske ) Jf. Claus Hjort Frederiksen i Berlingske Business : Indslusningsløn som socialt ansvar. 46 ) Sahl, Jonas: Claus Hjort vil lære af barske tyske reformer. Avisen.dk

29 DA: De sociale ydelser skal ned. Men i forbindelse med spørgsmålet om at få øget beskæftigelsen har ikke mindst arbejdsgiverne i hvert fald slået på tromme for, at de sociale ydelser må ned for at presse lønningerne ned. Det er ifølge DA nødvendigt, fordi høje sociale ydelser i Danmark fører til høje mindstelønninger og det skader danske erhvervs konkurrenceevne og dermed beskæftigelsen. Ifølge DA er mindstelønnen for en medarbejder i fremstilling er 107 kr. pr. time i Danmark. I Holland er mindstelønnen 63 kr. pr. time og i Tyskland 73 kr. pr. time. Da anfører i den forbindelse, at Der er en klar sammenhæng mellem ydelsesniveauerne for kontanthjælp og dagpenge og så de lønninger, det er nødvendigt at betale. I Tyskland er mindstelønningerne lavere end i Danmark, fordi de offentlige ydelser er lavere. 47 Ideen om lavere sociale ydelser er også en tankegang, som har tilhængere især blandt borgerlige politikere og økonomer Kritik af lavtlønsreformer i Danmark. Tanken om i Danmark at indføre statsautoriserede minijobs for at presse modtagere af overførselsindkomster ind i lavtlønnede servicejobs er således på ingen måde fremmede for danske arbejdsgivere, borgerlige politikere og borgerlige økonomer. Om radikale, S - top og SF ledelse på dette som på andre punkter kunne finde på at følge i de tyske socialdemokraters spor og overtage også disse borgerligt, neoliberalistiske ideer kan man kun gisne om. Der er således betydelig risiko for, at der senest efter næste folketingsvalg kommer til indførelse af lavtlønsjobs i Danmark. Afhængig af udformningen vil vi hermed i Danmark for det første få samme underklasse af lavtlønnende servicearbejdere som allerede findes i Tyskland og i øvrigt også i Storbritannien, USA m.v. Mennesker, som trods at have arbejde, befinder sig i en eller anden grad af fattigdom. Samtidig vil det selvsagt naturligvis få samme løndumpende effekt, som tilfældet har været i Tyskland, navnlig i servicesektoren, hvor arbejdsgivernes muligheder for at ansætte medarbejdere på denne billige måde har fungeret som et pres på de øvrige medarbejdere til at holde igen med lønkrav. 47 ) Jf. DA: Arbejdsmarkedsrapport 2012, s. 24

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Tyske erfaringer: Job til lav løn bliver permanent

Tyske erfaringer: Job til lav løn bliver permanent Tyske erfaringer: Job til lav løn bliver permanent Ideen bag en indslusningsløn er, at personer gradvist stiger i løn, således at de i løbet af en kortere årrække kan deltage på det ordinære arbejdsmarked.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende

Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Nye tal viser at den lave tyske arbejdsløshed skyldes tiltagende deltidsarbejde og atypiske beskæftigelsesforhold. Antallet af jobs på nedsat tid er således steget

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00

LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00 LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00 Del: En indslusningsløn på 70 kroner i timen skal hjælpe flygtninge

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK?

Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK? 1 Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK? 2 Introduktion: Efter regeringsdannelsen var det pludselig slut med det politiske alternativ til VK. Ligesom i sin første tid som S-

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund,   NOTAT 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26 Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk BØR ET VENSTREFLØJSPARTI I GIVET TILFÆLDE VÆLTE EN SOCIALDEMOKRATISK

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige

Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige er blandt de allermest velfungerende i Europa. Vi er blandt de lande, hvor flest står til rådighed for arbejdsmarkedet, og vi er blandt de absolut

Læs mere

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

TYSKLAND Forfatter: Barske tyske reformer skaber både frygt og dynamik Af Jonathan Tybjerg Onsdag den 14. september 2016, 05:00

TYSKLAND Forfatter: Barske tyske reformer skaber både frygt og dynamik Af Jonathan Tybjerg Onsdag den 14. september 2016, 05:00 TYSKLAND Forfatter: Barske tyske reformer skaber både frygt og dynamik Af Jonathan Tybjerg Onsdag den 14. september 2016, 05:00 Del: INTERVIEW. Mens Danmark har reformeret arbejdsmarked og velfærdsstat

Læs mere

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN.

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. 1 Debatindlæg, 3. rev. udgave: IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. Nogen skal jo sige det: Frustrationen hos Enhedslisten over S + SF s reaktionære reformer er forståelig og berettiget

Læs mere

Historisk vælgerlussing til S: S (OG SF) PÅ KATASTROFEKURS?

Historisk vælgerlussing til S: S (OG SF) PÅ KATASTROFEKURS? 1 - Notat 1 - Historisk vælgerlussing til S: S (OG SF) PÅ KATASTROFEKURS? 2. rev. udgave marts 2012. 1 ) Dette notat er en opdatering og udbygning af notatet: S + SF fortsætter opgivelse af mærkesager.

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat. FORHØJELSE AF KOMMUNALT ANLÆGSLOFT: Et skridt frem og to skridt tilbage.

KRITISKE ANALYSER. Notat. FORHØJELSE AF KOMMUNALT ANLÆGSLOFT: Et skridt frem og to skridt tilbage. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Figur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.

Figur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct. Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: ER METTE FREDERIKSEN I GANG MED

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske. Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland

Læs mere

Forfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag

Forfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag Forfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag Opsvinget i dansk økonomi har været et af de mest træge i historisk perspektiv. Først fire år efter BNP ramte bunden begyndte beskæftigelsen

Læs mere

Af Erik Bjørsted Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Af Erik Bjørsted Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ANALYSE 17 millioner grunde til ikke at åbne døren mere for udenlandsk arbejdskraft Onsdag den 29. august 2018 Det skal være nemmere at få udenlandsk arbejdskraft hertil fra lande uden for EU, argumenterer

Læs mere

CEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé

CEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Notat Danskernes arbejdsvillighed Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Man diskuterer meget, om der er for svage incitamenter til at tage et job i tilfælde af arbejdsløshed, blandt andet som følge af et dagpengesystem

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Figur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019

Figur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019 Rød Blok foreslår 1) højere børnecheck (63 pct.) for personer berørt af kontanthjælpsloft og integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse (dvs. ophævelsen af den vedtagne reduktion i integrationsydelse

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partitilknyttet medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk MED S OG SF I REGERING HAR DEN BORGERLIGE

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Finanslovsaftalen for 13 på beskæftigelsesområdet Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel i september 1 Internationalt Stigende amerikansk beskæftigelse

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Udgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobreform

Udgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobreform Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt T A L E 23. april 2018 Samrådstale om fattige børn og kontanthjælpsloft og 225-timersregel 2. maj 2018 J.nr. Center

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens analyse Ugens tema Regeringen: Det går fremad for dansk økonomi Danmark ud af krisen regningen betalt 8 nye initiativer til bekæmpelse af langtidsledigheden

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2010

Status på udvalgte nøgletal december 2010 Status på udvalgte nøgletal december 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Lille stigning i bruttoledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 personer, således at der i oktober var

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere