Statikmodulets brugsområde

Transkript

1 Kontinuerlig Bjælke

2 Statikmodulets brugsområde Programmet tilbyder hurtig og enkel beregning af snitkræfter og deformationer for kontinuerlige bjælker og søjler med konstante eller varierende tværsnit. Enkle inddatarutiner i kombination med grafisk korrektur og kontrol fører brugeren hurtigt til målet. Det integrerede betonmodul tillader kun dimensionering af betonbjælker. Dimensioneringen omfatter: Beregning af længde- og forskydningsarmering, revneviddeberegning, tillægsarmering for at begrænse revnevidden til en indtastet max-værdi, samt nedbøjningsberegning af bjælken. For dimensionering af stål- og trækonstruktioner henvises til Statiksystemet Problemløseren. Programmet tilbyder brugeren følgende faciliteter: En profildatabase med alle normerede profiler. En rutine, hvor man kan skabe specialtværsnit f.eks. ved at sammensætte tværsnit med forskellige E-moduler. Mulighed til varierende tværsnitsektion langs bjælken/søjlen. Accepterer alle typer af Vederlag: - Simpel understøttet, fast indspændt, momentfjedre samt træk- og trykfjedre. Beregning af bjælker på elastisk underlag (jord). Fri definition af charnier. Dvs. man kan også beregne Gerberbjælker. Belastning omkring 2 akser: - Bjælken/søjlen kan belastes samtidig med lodrette og vandrette laster samt normalkraft. Belastningen kan sammensættes af punktlaster, punktmomenter, ens fordelte laster, trapezlaster og normalkraft. Alle laster kan desuden angribe excentrisk, og programmet beregner automatisk eventuelle vridningsmomenter. Indtastes en normalkraft beregnes bjælken/søjlen iht. 2. ordens teori samt for de tillægsmomenter, der opstår ved eventuelt excentrisk lastangreb. Kranlaster og vandrende laster. Man kan sammensætte et lasttog af enkeltlaster og lade det køre langs med bjælken. Lasttoget kommer at indgå i lastkombinationen som en variabel last. Resultatet vises grafisk og flytter man musen langs bjælken/søjlen, vises de numeriske værdier for kurverne. Begrænsninger Antal tværsnit segment Vederlag + fjedre Laster 50 st. 50 st. 50 st. 50 st. Hovedmenu I dette afsnit gennemgås alle inddatadialoger i programmet. Inddataværdierne bør registreres i den rækkefølge, som fremgår af menuen og af værktøjsfeltet. Ved valg af ny beregning er vinduet tomt. 1

3 Vi begynder med at forklare ikonerne i værktøjsmenuen. Derefter beskrives rutinerne i menulisten. Ikonerne i Hovedmenuen Værktøjsfeltet indeholder ikoner, som er genveje til inddatarutinerne. Skal geometri eller belastning ændres for en eksisterende bjælke/søjle, kan man altså vælge mellem at højreklikke på aktuel ikon, eller vælge aktuel inddatarutine Åbne en ny beregning ( sag ). Vælg først mappen, hvor sagen skal gemmes. Indtast derefter et sagsnavn og afslut ved at klikke på knappen Åbne. 2. Åbne en eksisterende beregning (sag ). 3. Gemme aktuel beregning. Programmet gemmer ikke automatisk en sag. Vi anbefaler at man gemmer sagsdata løbende. Skulle der ske noget, er det ærgerligt at miste inddata. 4. Udskrift af inddata og resultat. Programmet åbner en afkrydsningsmenu, hvor man markerer de poster, der skal udskrives. 2

4 5. Forhåndsgranske. Man kan kontrollere udskriften på printeren inden man sender udskriften af sted til sin printer. 6. Formindske. Ved at klikke med musen på dette ikon formindskes billedet til normal størrelse. 7. Forstørre. Klik først med musen på dette ikon, træk derefter med musen en rektangulær ramme omkring området man vil forstørre. 8. Tværsnit og bjælkegeometri. Ved at klikke på dette ikon, åbnes inddatarutinen til bjælkegeometri (tværsnit, segmentlængder og vederlag ). 9. Lastrutine. Ved at klikke på dette ikon åbnes inddatarutinen bjælkelaster. 10. Ballasttal. Ved at klikke på dette ikon åbnes inddatarutinen til ballasttal for bjælke på jord (elastisk underlag). 11. Starte beregningen. Programmet viser resultatet i form af snitkræfter og deformationer. Programmet regner iht. Elasticitetsteorien. 12. Betondimensionering 13. Ståldimensionering (ikke koblet) 14. Trædimensionering (ikke koblet) 15. Direkte tilgang til håndbogen. 16. X-koordinat (m). viser musens x-koordinat relativt skærmens nedre venstre hjørne. 17. Y-koordinat (m). viser musens y-koordinat relativt skærmens nedre venstre hjørne. 3

5 Ikonerne i Tværsnitsmenuen I nedenstående beskrivelse af ikonerne modsvarer ikonens nummer af punkt. Nr. 1. Hente gemt tværsnit Programmet åbner et lokalt register, hvor alle tværsnit, som tilhører den aktuelle bjælke er sparet. Klikke på ønsket tværsnit, som derefter vises på skærmen. Man kan nu ændre eller slette dette. 2. Gemme aktuelt tværsnit. Hvert tværsnit skal spares med et navn i det lokale register. Består bjælken af flere forskellige tværsnit gør man følgende: Indtast tværsnit nr. 1, gem tværsnittet, fjern tværsnittet fra skærmen (højreklikke på tværsnittet og vælg slette). Derefter samme rutine for tværsnit nr. 2 osv. 3. Slette. Markere tværsnittet ved at klikke på aktuelt tværsnit med musen. Klik derefter på krydsikonet. 4. Rotere med urviser. Markere tværsnittet ved at klikke på aktuelt tværsnit med musen. Klik derefter på ikonet med pilen med urviser. Tværsnittet roteres nu dfi grader med urviser. 5. Rotere mod urviser. Markere tværsnittet ved at klikke på aktuelt tværsnit med musen. Klik derefter på ikonet med pilen mod urviser. Tværsnittet roteres nu dfi grader mod urviser. 6. Flytte punkter. Ved at klikke på dette ikon tændes alle tværsnittets punkter. Ved at tage tag i et punkt med musen, kan man flytte aktuelt punkt. Man kan altså ændre et tværsnits form på denne måde. 7. Selektere alle tværsnitsdele. Ønsker man at flytte eller rotere alle dele i et sammensat tværsnit, klikker man først på ikonet. Derefter kan man flytte tværsnitsgruppen med musen. 8. Formindske. For hvert klik med musen på ikonet formindskes tværsnittet en vis procentdel. 9. Forstørre. For hvert klik med musen på ikonet forstørres tværsnittet en vis procentdel. 10. Åbne tværsnitsrutine. Ved at klikke på ikonet H-profil åbnes inddatarutinerne for tværsnit. Man vælger derefter mellem standardprofiler af stål og Egne profiler af valgfrit materiale. I et sammensat tværsnit er det tilladt at blande standardprofiler og egne tværsnit. F.eks. en rektangulær træbjælke som forstærkes med to U-profiler. 11. Beregne tværsnitkonstanterne for aktuelt tværsnit ved at klikke på ikonet Lommeregner 12. Rotationsvinkel dfi (grader). Kan ændres af brugeren efter behov. 13. X-koordinat (mm). I dette felt vises musens x-koordinat relativt skærmens nedre venstre hjørne. 14. Y-koordinat (mm). I dette felt vises musens y-koordinat relativt skærmens nedre venstre hjørne. Placeres musen over et ikon, vises en hjælpetekst. Inddata af bjælken i kompakt form Begynd med at klikke på Arkiv eller ikonen Ny beregning. Vælg den mappe, hvor sagen skal gemmes og indtast sagsnavn/sagsnummer. NB! Gem ikke data i programmappen! Ikonerne aktiveres og inddata kan begynde! Ved at pege med musen på et ikon vises en hjælpetekst. En bjælke beskrives ved hjælp af 3 komponenttyper: - tværsnit, segment og vederlag. Ved beregning af bjælker på elastisk underlag, indtastes ballasttallene langs bjælken i stedet for vederlag. I dette program kan en bjælke sammensættes af et eller flere segment. Et segment defineres som en bjælkedel med konstant tvær- 4

6 snit eller lineart varierende tværsnit. Er bjælkens tværsnit konstant, modsvares segmentlængden af hele bjælkens længde. Er bjælkens tværsnit ikke konstant, skal brugeren definere et bjælkesegment for hver del, der bjælken enten har konstant tværsnit eller lineart varierende tværsnit. Først gennem placeringen af vederlagene, bestemmes fagenes længder. Betonbjælke med konstant tværsnit INDDATA TVÆRSNIT Beregning af betonbjælke med samme rektangulære tværsnit langs hele bjælkens længde. I hovedmenuens ikonliste klikker man på Tværsnitsikonet og skærmbilledet for indtastning af bjælkegeometri åbnes. I dette skærmbillede klikker man på det lokale Tværsnitsikon og vælger Specialtværsnit. Endnu et nyt skærmbillede åbnes. Øverst til venstre vælger man Materiale og øverst til højre vælger man Tværsnitsform. I dette tilfælde skal vi beregne en betonbjælke med rektangulært tværsnit. Så vi behøver ikke at foretage nogen valg. Vi indtaster nu bjælken højde og bredde. Øvrige hvide tomme felter skal ikke besvares. Eventuelt skal man ændre E- og G-modulerne for betonen. E- og G-modulerne benyttes i den elastiske deformationsberegning. Vi afslutter inddata af bjælkedimensionerne ved at klikke på knappen Ny og tværsnittet vises på skærmen. Inden vi går videre skal tværsnittet gemmes i det lokale tværsnitsregister. Klikke derfor på ikonet Diskette og under feltet Gemme som tværsnit indtaster vi et navn for tværsnittet. F.x. R650x300 og bekræfter ved at klikke på knappen OK. SEGMENTDATA Næste skridt er inddata af segmentdata (den grønne del ). Da bjælken har konstant tværsnit vælger vi samme tværsnit i venstre og højre ende samt indtaster bjælkens totale længde. Dette bekræfter vi ved at klikke på knappen Ny. VEDERLAG Derefter følger inddata af vederlag (den gule del). Vi forudsætter at bjælken er simpel understøttet. Vi klikker først på ikonen Simpel understøttet og kontrollerer de tilbudte låste rørelsesretninger. Vi bekræfter ved at klikke på knappen OK. Inddata af vederlagene omfatter i dette tilfælde kun x-koordinaterne for vederlagene beregnet fra venstre bjælkeende. Er bjælken uden udkragninger indtaster vi 0.0 for første vederlag og bekræfter ved at klikke på knappen NY. Derefter indtaster vi x-koordinaten for næste vederlag og bekræfter igen ved at klikke på knappen NY. På samme måde for efterfølgende vederlag. Når alle vederlag er indtastet afslutter vi ved at klikke på knappen OK og bjælken vises på skærmen. Nu er det bare tilbage at indtaste lasterne. Som beskrives senere i et fælles afsnit. Betonbjælke med varierende tværsnit Vi viser i dette afsnit nødvendig inddata for en betonbjælke med rektangulært varierende tværsnit med bredden b = 300mm. Princippet er det samme som for en stålbjælke med udfligninger eller forstærkninger af over- eller underflanger. Vi forudsætter samme højde over vederlagene (800 mm) og samme bjælkehøjde i fagene (600 mm) og er tvungen til at inddele bjælken i 6 segment. TVÆRSNITSINDDATA I hovedmenuens ikonliste klikker man på Tværsnitsikonet. Nu åbnes skærmbilledet for indtastning af bjælkegeometri. I dette skærmbillede klikker man på det lokale Tværsnitsikon og vælger Specialtværsnit. Endnu et nyt skærmbillede åbnes. Øverst til venstre vælger man Materiale og øverst til højre vælger man Tværsnitsform. I dette tilfælde er begge tværsnit som skal registreres rektangulære. Så vi behøver ikke at foretage nogen valg. 5

7 Vi indtaster nu højde og bredde for det første tværsnit (800mm og 300mm). Øvrige hvide tomme felter skal ikke besvares. Eventuelt skal man ændre E- og G-modulerne for betonen. E- og G-modulerne benyttes i den elastiske deformationsberegning. Vi afslutter inddata af første tværsnit ved at klikke på knappen Ny og tværsnittet vises på skærmen. Inden vi går videre til næste tværsnit, skal tværsnittet gemmes i det lokale tværsnitsregister og fjernes fra skærmen. Klik derfor på ikonet Diskette og under feltet Gemme som tværsnit indtaster vi et navn for tværsnittet. F.eks. R800x300 og bekræfter ved at klikke på knappen OK. Inden vi kan indtaste næste tværsnit, skal det første tværsnit fjernes fra skærmen. Det gør man ved at højreklikke på tværsnittet og klikke på knappen Slette. Man klikker igen på Tværsnitsikonet og vælger Specialtværsnit. Da næste tværsnit også er rektangulært, behøver vi ikke at foretage noget valg. Vi indtaster nu højde og bredde for tværsnit nr. 2 (600mm og 300mm). Øvrige hvide tomme felter skal ikke besvares. Eventuelt skal man ændre E- og G-modulerne for betonen. E- og G-modulerne benyttes i den elastiske deformationsberegning. Vi afslutter inddata af det andre tværsnit ved at klikke på knappen Ny og tværsnittet vises på skærmen. Inden vi går videre skal tværsnittet gemmes i det lokale tværsnitsregister. Klikke derfor på ikonet Diskette og under feltet Gemme som tværsnit indtaster vi et navn for tværsnittet. F.x. R600x300 som bekræftes ved at klikke på knappen OK. SEGMENTDATA Næste skridt er inddata af segmentdata (den grønne del ). Da bjælken har varierende tværsnit er vi tvunget til at inddele bjælken i 6 segment. Inddata af segmenterne begynder fra venstre. For første segment varierer tværsnitshøjden lineart fra 800mm til 600mm og segmentlængden er 3m. Vi vælger tværsnit venstre = R800x300 og tværsnit højre = R600x300 og indtaster segmentlængden = 3m. Dette bekræftes ved at klikke på knappen Ny. Segment nr. 2 har konstant tværsnit = R600x300 med længden 6m.Vi vælger tværsnit venstre = R600x300 og tværsnit højre = R600x300 og indtaster segmentlængden = 6m. Dette bekræfter vi ved at klikke på knappen Ny. Segment nr. 3 er lineart varierende. Vi vælger tværsnit venstre = R600x300 og tværsnit højre = R800x300. Dette bekræftes ved at klikke på knappen Ny. Segment nr. 4 er lineart varierende. Vi vælger tværsnit venstre = R800x300 og tværsnit højre = R600x300. Dette bekræftes ved at klikke på knappen Ny. Segment nr. 5 har konstant tværsnit. Vi vælger tværsnit venstre = R600x300 og tværsnit højre = R600x300. Dette bekræftes ved at klikke på knappen Ny. Segment nr. 6 er lineart varierende. Vi vælger tværsnit venstre = R600x300 og tværsnit højre = R800x300. Dette bekræftes ved at klikke på knappen Ny. VEDERLAG Derefter følger inddata af vederlag (den gule del). Vi forudsætter at bjælken er simpel understøttet på de to første vederlag og at bjælkens højre ende er fast indspændt. Inddata af første vederlag sker ved at klikke på ikonen Simpel understøttet, kontrollere de låste rørelsesretninger og bekræfte ved at klikke på knappen OK. Derefter indtastes x-koordinaten = 0.0m for det første vederlag. Dette bekræftes ved at klikke på knappen NY. Derefter fortsætter vi med vederlag nr. 2. Da valget af vederlag ikke ændres, indtaster vi kun x-koordinaten = 12m og bekræfter igen ved at klikke på knappen NY. Da bjælkens højre ende er fast indspændt, klikker vi først på ikonen Fast indspændt og indtaster derefter x- koordinaten = 24m. Dette bekræftes ved at klikke på knappen NY. Når alle vederlag er indtastet, afslutter vi ved at klikke på knappen OK og bjælken vises på skærmen. 6

8 Nu er det bare tilbage at indtaste lasterne. Som beskrives senere i et fælles afsnit. Bjælke med sammensat tværsnit Vi gennemgår i dette afsnit nødvendig inddata av en træbjælke 400x200mm over et fag, som skal forstærkes med 2 stk. UPE-400 profiler. Princippet er naturligvis det samme for alle bjælker med sammensatte tværsnit. Vi skal indtaste et rektangulært trætværsnit og eftersom vi ikke kan kopiere tværsnit, er vi nød til at indtaste 2 UNP-profiler. TVÆRSNITSINDDATA I hovedmenuens ikonliste klikker man på Tværsnitsikonet. Nu åbnes skærmbilledet for indtastning af bjælkegeometri. I det nys åbnede skærmbillede klikker man på Tværsnitsikonet og vælger Specialtværsnit. Endnu et nyt skærmbillede åbnes. For trætværsnittet vælger man øverst til venstre Materiale og øverst til højre Tværsnitsform (rektangulært). Derefter indtastes bjælkens højde og bredde. Desuden ændres E- og G-modulerne til respektive 700. Inddata bekræftes ved at klikke på knappen Ny. Da alle tværsnit vises centralt placeret på skærmen, flytter vi tværsnittet til venstre side af skærmen ved at pege på tværsnittet med musen, holde museknappen nedtrykt og trække tværsnittet med musen. Næste tværsnit er en UPE 400. Vi klikker igen på tværsnitikonen men vælger denne gang Standardprofiler. I drop down menuen, som giver en lang liste finder vi UPE 400 og markerer denne profil og bekræfter valget ved at klikke på knappen Nyt. Vi griber tag i profilen med musen og flytter den til højre side af trætværsnittet. Inden vi henter UPE 400 nr. 2 hæfter vi tværsnittene sammen ved at klikke på rektanglen i ikonlisten. Vi kan nu flytte alle tværsnitsdele samlet og flytter det til højre side af skærmen. Tredje tværsnit er igen en UPE 400. Vi klikker på tværsnitikonen og vælger igen Standardprofiler. I drop down menuen, som giver en lang liste finder vi UPE 400 og markerer denne profil og markerer valget ved at klikke på knappen Nyt. Denne gang vender UPE-profilen forkert og vi er nød til at rotere tværsnittet. Det gør vi ved at pege på profilen med musen og klikke på en af rotationspilerne i ikonlisten. Hver gang vi klikker på en rotationspil roteres det markerede tværsnit dfi grader. Defaultværdien for dfi er 5 grader. Da vi ved at vi skal rotere profilen 180 grader, kan vi ændre dfi til 90 grader. Så behøver vi kun at klikke 2 gange. Vi griber nu tag i profilen med musen og flytter den til venstre side af trætværsnittet. Det sammensatte tværsnit skal nu gemmes i det lokale tværsnitregister. Klik på disketten i ikonlisten og indtaste et navn for tværsnittet. SEGMENTDATA Næste skridt er inddata af segmentdata (den grønne del ). Da bjælken har konstant tværsnit vælger vi samme tværsnit i venstre og højre ende samt indtaster bjælkens totale længde. Dette bekræftes ved at klikke på knappen Ny. VEDERLAGSDATA Derefter følger inddata af vederlag (den gule del). Vi forudsætter at bjælken er simpel understøttet. Vi klikker først på ikonet Simpel understøttet og kontrollerer de låste bevægelsesretninger. Vi bekræfter ved at klikke på knappen OK. Inddata af vederlagen omfatter i dette tilfælde kun x-koordinaterne for vederlagen beregnet fra venstre bjælkeende. Er bjælken uden udkragninger indtaster vi 0.0 for første vederlag og bekræfter ved at klikke på knappen NY. Derefter indtaster vi x-koordinaten for højre ende, bekræfter ved at klikke på knappen NY. Når begge vederlag er indtastet afslutter vi ved at klikke på knappen OK og bjælken vises på skærmen. Nu er det bare tilbage at indtaste lasterne. Som beskrives senere i et fælles afsnit. 7

9 Arkiv Klikker man på Arkiv åbnes nedenstående rullegardinsmenu. Rutinerne i denne beskrives i de efterfølgende afsnit: Ny For at åbne et nyt projekt klikker man på Ny, vælger mappe og indtaster projektnavn. Åbne For at åbne et eksisterende projekt klikker man på Åbne, vælger den mappe, hvor det aktuelle projektet ligger og dobbeltklikker på den aktuelle fil. Gemme For at gemme et eksisterende projekt klikker man på Gemme og vælger den mappe, hvor det aktuelle projektet skal gemmes. Husk at gemme kontinuerligt under inddata og korrektur af inddata, eftersom programmet ikke gemmer inddata automatisk. Gemme som For at gemme et eksisterende projekt under et andet navn klikker man på Gemme som og vælger den mappe, hvor det aktuelle projektet skal gemmes. Sagsinformation Ved at klikke på Projektinformation åbnes et vindue, hvor man kan indtaste information vedrørende det aktuelle projekt. Denne information udskrives i forbindelse med resultatudskrifterne. Printerindstilling I denne rutine kan man ændre valget af printer. F.eks. hvis man ønsker at printe ud til en PDF-fil. Forhåndsgranske Ved hjælp af denne rutine kan man kontrollere udskriften inden man sender den til printeren. Udskrift Klikker man på Udskrift, åbnes et vindue, hvor man kan markere hvilke resultatgrupper, som skal printes ud. Seneste projekt Klikker man på denne rutine, vises de seneste beregninger. 8

10 Afslutte Klikker man på Afslutte, lukkes programmet. Er inddata ændret, får man spørgsmålet, om man vil gemme inden programmet lukkes. Vise Klikker man på Vise åbnes en rullegardinsmenu, hvor man vælger mellem visning i xz-planet og xy-planet. Benyttes normalt kun, hvis bjælken er belastet i to retninger. Inddata Statik Klikker man på Inddata åbnes en rullegardinsmenu, hvor man finder følgende numeriske inddatarutiner: Af disse tre rutiner er den første Tværsnit/Geometri langt den mest omfattende. Dels er der ikke mange begrænsninger for tværsnittens form og sammensætning, dels kan også bjælkens rand- og vederlagsbetingelser gestaltes på mange forskellige måder. Det er således vigtigt, at man lærer sig denne rutine, så at man kan udnytte programmets mange muligheder! 9

11 Tværsnit/Geometri I denne tredelte inddatarutine specificerer man først bjælkens tværsnitssektioner. Derefter indtaster man længden for hvert segment med konstant eller linear tværsnitsektion. For en bjælke/søjle med konstant tværsnit vælger/indtaster man naturligvis kun en tværsnitssektion og en segmentlængde = bjælkens/søjlens længde. Til slut indtaster man x-koordinaterne for vederlagenes placeringer. Ved at klikke på tværsnitskonet i vinduets øvre del aktiveres tværsnitsrutinen, hvor man vælger/indtaster bjælkeværsnittene, navngiver og gemmer dem. Den nedre del af vinduet er opdelt i to vertikale dele: 1. I den venstre inddatadel vælges først tværsnitsektion for venstre og højre segmenttender, derefter indtastes segmentets længde. Hvert nyt segment bekræftes ved at klikke på knappen Ny. Hvis det er en ændring, som er udført, bekræfter man ændringen ved at klikke på knappen Ændre. 2. I den højre inddatadel indtastes koordinaterne (afstandene) fra bjælkens venstre ende til vederlagenes placering, randbetingelser, fjedre m.m. Hver nyt vederlag eller ny randbetingelse bekræftes ved at klikke på knappen Ny. Hvis det er en ændring, som er udført bekræfter man ændringen ved at klikke på knappen Ændre. 10

12 Valg af tværsnit Ved at klikke på ikon nr. 8 (H-profilet) åbnes nedenstående menu, hvor man vælger mellem profilregister eller specialtværsnit. Det er tilladt at sammensætte tværsnit af standardprofiler og specialtværsnit. Fx hvis man ønsker at forstærke overflangen på et HEA-profil, vælges først HEA-profilet i profilregisteret og derefter den rektangulære stålplade i rutinen Specialtværsnit. Man vælger: Profilregisteret, hvis man ønsker en standardprofil i stål Specialtværsnit, hvis tværsnittet ikke er et standardprofil af stål eller hvis det gælder beton- eller trætværsnit. VALG AF STANDARDPROFILER Klikker man på Standardprofiler åbnes profilregisteret, hvor man vælger ønsket profil (kun stål) Vælg aktuelt standardprofil og klikke på Nyt, Det valgte profil vises derefter på skærmen. Knapperne Ændre og Slette har ingen funktion i dette skærmbillede, eftersom brugeren ikke tillades at ændre eller slette i profilregisteret. Klik derefter på ikonen Gemme (disketten) for at gemme tværsnittet. Rutinen spørger under hvilket navn, tværsnittet skal gemmes og man vælger fx HEM 280. Vær opmærksom på at tværsnittet som vælges placeres centralt på skærmen. Skal man fx sammensætte et tværsnit af flere enkelttværsnit, placeres de oven på hinanden svære at se. Vi anbefaler derfor at man flytter det første tværsnit til højre eller venstre på skærmen inden man vælger næste osv. Når det sammensatte tværsnit er klart, skal det gemmes som et tværsnit under et navn. 11

13 Man roterer et tværsnit ved at klikke på ikonerne 2 eller 3. Man ændrer rotationsskridtet ved at ændre i boksen dfi (grader). Har man flere forskellige tværsnit efter hinanden i en bjælke er arbejdsgangen følgende: Vælg tværsnit, klikke på knappen Nyt, gem tværsnittet ved at klikke på ikonen Diskette, fjern tværsnittet fra skærmen (klikke først på tværsnittet og derefter på knappen Slette. Derefter fortsætter man med næste tværsnit. VALG OG INDDATA AF SPECIALTVÆRSNIT Behøver man at beregne bjælker/søjler med andre tværsnit end de som findes i profilregisteret vælges rutinen Specialtværsnit. I denne kan man vælge blandt nedenstående tværsnitsformer Er heller ikke dette nok for at beskrive ønsket tværsnit, vælger man Generelt tværsnit og beskriver tværsnittet med en lukket polylinie gennem at indtaste x- og y-koordinaterne for polyliniens knækpunkter (tværsnittets hjørner). Polylinier som beskrives mod urviser adderer arealer og med urviser subtraherer arealer. Man kan altså beskrive tværsnit med et eller flere huller. Programrutinen behøver også antal polypunkter som inddata. Her gælder, at har man 15 polypunkter, skal det indtastes 16 punkter for at lukke polygonen. Ved udfligninger og andre typer af lineart varierende tværsnit behøver man at indtaste to tværsnit, et hvor udfligningen starter og et hvor den slutter. I rutinen Segmentdata vælger man begyndelsestværsnittet i venstre ende og sluttværsnittet i højre ende samt indtaster segmentlængden. Bemærk at materiales E-modulet indgår. Dette betyder, at man kan bygge sammensatte tværsnit af forskellige materialer. Fx hvis man ønsker at forstærke en træbjælke med to U-profiler av stål. Efter valg at tværsnittype og inddata af tværsnittets dimensioner, bekræfter man ved at klikke på knappen Ny og tværsnittet vises nu på skærmen. Et tværsnit skal gemmes i det lokale tværsnitsregister og skærmen skal renses, inden man begynder at bygge eller vælge næste tværsnit. Ændre et eksisterende tværsnit? Åbne først det lokale tværsnitsregister ved at klikke på ikon nr. 1, vælg derefter aktuelt tværsnit. Tværsnittet vises nu på skærmen. Ændre nu tværsnitstype og/eller data i inddatafelter. Tryk derefter på knappen Ændre for at bekræfte ændringerne og klikke på ikonet Diskette for at gemme ændringen i tværsnitsregistret. Slette et tværsnit? Vælg først aktuelt tværsnit i tværsnitsregistret (klik på ikon nr. 1). Tryk derefter på knappen Slette og tværsnittet fjernes fra listen. Derefter nummereres alle efterfølgende tværsnit om. Slette altså aldrig et tværsnit i en eksisterende beregning, da der er stor risiko for efterfølgende kaos i ens inddataværdier. 12

14 Inddata af Segment Et segment er et afsnit av bjælken med konstant eller med lineært varierende tværsnit. Ved registrering af segmenterne benyttes tværsnittene, som er gemt i det lokale tværsnitsregister. Bemærk, at man skal vælge tværsnit både for venstre og højre ende af segmentet. Ved at vælge forskellige tværsnit i segmentets ender, får man et segment med lineært varierende tværsnit. Skal man beregne en bjælke med konstant tværsnit, har man altså kun et segment, som er = bjælkens længde. Som tidligere nævnt er segmentgrænser uafhængige av vederlagenes placeringer. Man indtaster eller tilføjer segment på følgende måde: 1. Vælg tværsnit for segmentets venstre ende 2. Vælg tværsnit for segmentets højre ende 3. Indtaste segmentlængden 4. Klikke på knappen Ny i den nedre del. Tilføjer man et segment til en eksisterende bjælke, kan man vælge at placere dette først, sidst eller før segment Nr. Læg sidst: Ved at trykke på knappen Læg sidst, placeres segmentet længst til højre på bjælken, dvs. segmentet placeres sidst i segmentlisten. Tilføj før Har man glemt et segment eller ønsker man at indføre udfligninger i et fag? Så er det muligt at tilføje et segment på valgfri plads. Det nye segmentet placeres foran det segmentnummer, som vælges i segmentlisten. Alle segment efter det indsatte segmentet nummereres om. Man kan også vælge automatisk opdatering af placeringerne for de laster og vederlag, som berøres af omflytningen. Man ændrer segmentdata på følgende måde: 1. Højreklikke på det segment som skal ændres, eller vælg segmentet i feltet Eksisterende segment. 2. Vælg tværsnit venstre ende 3. Vælg tværsnit højre ende 4. Ændre segmentlængden 5. Klik på knappen Ændre 13

15 Inddata af Vederlag For at kunne simulere alle mulige typer af understøtningsbetingelser, kan man kombinere flere vederlagstyper i samme punkt ved at indtaste samme x-koordinat for flere forskellige vederlagsbetingelser, fx kan et simpel understøttet vederlag kombineres med en vridningsfjeder. Begynde med at vælge vederlagstype, ved at klikke på en af de 5 mulige vederlagsbetingelser. Ved valg af vederlagsbetingelserne simpel understøttet og fjedre skal yderligere inddata besvares. Indtaste derefter afstanden (x-koordinaten) fra venstre bjælkeende til den aktuelle vederlagsbetingelse. Bekræfte inddata af et nyt vederlag ved at klikke på knappen Ny. Bekræfte ændring av vederlagsinddata ved at klikke på knappen Ændre. SIMPEL UNDERSTØTTET. Klikker man på den første knap fra venstre, åbnes nedenstående vindue, hvor man markerer de bevægelsesretninger som skal gælde for det aktuelle vederlag. 14

16 FAST INDSPÆNDT Klikker man på knap nr. 2 fra venstre modsvarer dette fast indspænding av vederlaget. Dette giver kun mening for bjælkens ender. VEDERLAG MED MOMENTFJEDRE Klikker man på tredje knappen fra venstre åbnes nedenstående vindue, hvor man markerer om hvilke akser eventuelle momentfjedre skal virke. Ved registrering af momentfjedre kan man benytte hjælpekalkulatoren for at beregne fjederstivhederne. Tryk på knappen ved siden af inddatafeltet for momentfjederens størrelse (Cm) i MNm/rad og følgende dialog åbnes. I dialogen kan man tilslutte indtil 3 søjler. Indtaster man søjletværsnittets bredde og højde beregnes inertimomentet af programmet. Alternativt kan man indtaste I-værdien direkte. Derefter indtastes søjlens længde og E- modul. Fjederkonstanten beregnes og vises i inddatafeltet i dialogen. Søjlens fjerneste ende kan være tilsluttet i et charnier eller være indspændt. Indspændingsforholdet bestemmes ved at klikke på J (indspændt) eller N (charnier). Ved ændring beregnes momentfjederens størrelse på ny. Forekommer flere Søjler summeres fjederkonstanterne. Inddataværdierne i denne dialog gemmes ikke. Kun momentfjederens totale størrelse gemmes i Tværsnit/Geometridialogen. 15

17 FJEDRENDE VEDERLAG Har man i stedet for et fast vederlag et fjedrende vederlag, markerer man først fjederens arbejdsretninger og bekræfter ved at klikke på OK. Derefter indtastes aktuel fjederkonstant i kn/m. CHARNIER Forekommer charnier langs med bjælken, behandles disse inddatamæssigt som vederlag. Man indfører et Charnier ved at klikke den sidste ikon og indtaste charniet afstand fra venstre bjælkeende. Inddata af Laster Klikker man lastikonet åbnes nedenstående vindue, hvor lastdata registreres. Indtast lasterne med karakteristiske værdier. Lastrutinen har følgende unikke faciliteter: 1. Laster kan angribe både i z-retning (bjælkens vertikalplan) og i y-retning (bjælkens horisontalplan) samt langs bjælkens akse (træk- eller trykkraft). 2. Laster kan angribe excentrisk og medfører i så tilfælde vridningsmomenter, som beregnes af programmet. 3. Bjælken kan belastes med en normalkraft (træk eller tryk). Angriber normalkraften ikke i tværsnittets tyngdepunkt, indtastes tilhørende excentricitet. Denne regnes positiv nedadrettet, da z-aksen er positiv nedadrettet. Forekommer normalkraft beregnes snitkræfterne i bjælken automatisk iht. anden ordens teori. Angriber en normalkraft excentrisk, beregner programmet automatisk bøjningsmomenterne pga. lastexcentriciteterne. I inddatagrafikken vises kun at en normalkraft angriber, ikke den nøjagtige placering!!!! 4. For hver enkel last indtastes partialkoefficienter for anvendelsesgrænsetilstand, brudgrænsetilstand samt faktorer for langtidsandel og korttidsandel. 16

18 EKSISTERENDE LASTER I feltet eksisterende laster gemmes lasterne efterhånden, som de indtastes. Feltet fungerer altså som et lastregister. Ønsker man at ændre en last, kan man enten vælge lasten i denne oversigt eller højreklikke på lasten i det grafiske skærmbillede. Uanset metode vises lasten nu på skærmen og man kan nu ændre eller slette denne. Inddata af stanglaster Man indtaster stanglasterne i valgfri rækkefølge iht. nedenstående: Vælg lasttype i oversigten ovenfor. Vælg retning (z- eller y-retning) Indtast intensitet venstre. For punktlast, punktmoment og normalkraft er det lastens størrelse. For ens fordelt last er det lastens størrelse i kn/m. For trapezlast er det venstre lastordinat. Indtast intensitet højre. For trapezlast er det højre lastordinat. (Indtastes kun for trapezlast) Indtast afstand fra venstre bjælkeende. Skal indtastes for alle laster. 17

19 Indtast udbredelse. Indtastes kun for ens fordelt last og trapezlast. Indtast lastens excentricitet relativt bjælkens tyngdepunktslinie. Indtastes en værdi <> 0, beregner programmet automatisk vridningsmomentet pga. lastens excentricitet. INDDATA AF LASTKOMBINATION Ved at vælge om en last er permanent eller variabel, styrer man beregningen af bjælkens max- og min snitstørrelser. Først beregnes bjælken for summen af alle permanente laster * lastkoefficient, derefter beregnes bjælken en gang for hver variabel last * Lastkoefficient. Beregningsresultaterne sammenstilles og vises grafisk i form af max og min kurver for hver snitstørrelse. Forekommer også trafiklast, beregnes max og min kurverne for denne separat, derefter summeres de to max og min kurver til en global max/min kurve. Vælg lastform o P Permanent o V Variabel o T Trafiklast/Lasttog med frie laster. Fordele lasten pr. fag. Ved at krysse i dette felt, markerer man for programmet, at den del som ligger indenfor et fag, er at betragte som en separat variabel last ved beregning af max. og min snitkræfter. Denne funktion har kun mening for variable laster og kun for ens fordelte laster og trapezlaster og kun hvis lastens udbredelse strækker sig længere end det fag, hvor lasten starter. Markerer man ikke i boksen, kommer en ens fordelt last, som strækker sig over flere felt, at anses som en sammenhængende variabel last. Lastkoefficienter for den aktuelle stanglast indtastes. Lastkoefficienterne for brudgrænse og anvendelsesgrænse fremgår af DS. Lastkoefficienterne for langtidslaster og korttidslaster benyttes kun i nedbøjningsberegningen. En last er enten langtidslast og multipliceres med lastkoefficienten for langtidslast eller korttidslast og multipliceres med koefficienten for korttidslast. Nedbøjningen beregnes for langtidslaster og langtidslaster + korttidslaster. Koefficient for udmatning er ikke koblet endnu. Tryk derefter på knappen Ny i inddatadialogen for at gemme lasten med tilhørende partialkoefficienter. Den nye last får et løbende nummer og placeres altid sidst i lastlisten. Ønsker man at ændre lastdata, vælger man aktuel last i lastlisten (Eksisterende laster i inddatadialogen for laster) eller højreklikke på aktuel last i grafikken og dialogrutinen med inddata for den aktuelle last åbnes. Efter ændringen klikker man på knappen Ændre. I grafikken vises ændringen ikke før man forlader lastdialogen. Skal en last slettes? Vælg aktuel last i lastlisten (Eksisterende laster i inddatadialogen for laster) eller højreklikke på aktuel last i grafikken. Klik derefter på knappen <Slette>. Når lastdialogen forlades, fjernes valgt last og eventuelle efterfølgende laster nummereres om. BESKRIVELSE AF LASTTOG Et lasttog kan sammensættes af flere enkelte laster. Alle laster, som markeres med T indgår i lasttoget. Alle typer af stanglaster kan indgå i et lasttog. Stanglasternes placering indtastes fra bjælkens venstre ende. Skridtlængden for et lasttog er altid bjælkens længde/50. Indtastes negativ afstand til en last, medfører dette at Lasttoget starter udenfor bjælkens venstre ende. Banelængde. Skal lasttoget passere bjælkens højre ende, sættes banens længde = bjælkens længde + togets længde. 18

20 FARVESÆTNING I GRAFIKKEN Farvesætning i grafikken - Permanente laster Variable laster Blå Røde Trafiklaster Brune I grafikken kan man tage fat i lasten (klikke på lasten og holde museknappen nedtrykt) og flytte den langs bjælken. Samtidig vises et informationsvindue med informationer om lasten, hvor bl.a. afstandsforandringen vises. Ved registreringen gemmes lasterne i lastlisten med lasttypenavn og et løbende nummer. Alle stanglaster med undtagelse af punktmomentet kan angribe excentrisk, hvilket medfører tillægsmoment i form af vridnings- eller bøjningsmoment. Højreklikker man på lasten i grafikken, åbnes inddatadialogen med det aktuelle lastnummer i lastlisten. Grafiske ændringer Eventuelle ændringer udføres enkelt ved at højreklikke på den grafiske figur. Man kommer på denne måde direkte til aktuelt segment, vederlag eller last i respektive. dialog. Går man den traditionelle vej via inddatamenuen, er man nød til at huske det segment-, vederlags- eller lastnummer, som skal ændres. Segment Højreklikke på aktuelt segment på bjælken. Inddatadialogen åbnes nu med aktuelt segmentnummer. Udfør eventuelle ændringer og klikke på knappen Ændre i segmentdelen af dialogen. Marker desuden, hvis man ønsker automatisk opdatering af laster og vederlag. Vederlag Ved grafisk ændring af vederlag højreklikker man på vederlagspilen og vederlaget til venstre for punktet, hvor man klikker vises i inddatadialogen. For at få frem inddata for det sidste vederlag, højreklikker man til højre for vederlaget, dvs. udenfor bjælken. Inddatadialogen åbnes og vederlagsnummeret til venstre for klikpunktet vises i dialogrutinen. Efter udførte ændringer skal man klikke på knappen Ændre inden inddata aktualiseres. Laster Højreklikke på aktuel last og inddata dialogen åbnes. Fordelen ved at benytte højreklik er at inddatarutinen for laster med data for den aktuelle last åbnes. Man behøver således ikke at bladre i lastrutinens data for at finde aktuel last. 19

21 Resultat / Statik Tryk på knappen for at starte beregningen. Resultatet taler for sig selv. Vi har tidligere omtalt mulighederne for varierende tværsnit, lasttog og normalkraft. Totalresultat Programmet viser resultatet af en lastkombination inkl. eventuelt lasttog I diagrammerne vises max/min kurverne for alle tværsnitkræfter. Ved at flytte musen over diagrammet vises de numeriske resultater i fagene til venstre for diagrammerne. Aktuelt afstand fra bjælkens venstre ende indtastes øverst til venstre. 20

22 Udskrift I ovenstående skærmbillede markeres de afsnit, som skal indgå i resultatudskriften. Til hver resultatudskrift kan man tilføje beregningsinformation. Dialogen nedenfor nås via Arkiv og Information i menuen. Denne tekst udprintes på en separat side. 21

23 Betonmodulets brugsområde Statikprogrammet A260win beregner og overfører dimensionerende snitkræfter til betonmodulet. I betonmodulet beregnes derefter nødvendig længde- og forskydningsarmering. Nedenfor beskrives en del af betonmodulets mange faciliteter: Brugeren kan frit vælge mellem elastisk og plastisk beregning af dimensionerende snitkræfter. En plastisk beregning af en kontinuerlig bjælke opfatter man normalt som en beregning, hvor brugeren vælger momentet over vederlaget og sænker momentet i faget tilsvarende. Det er imidlertid vigtigt at huske på, at det er momentkurven for det lasttilfælde, som giver maks momentet over vederlaget som skal sænkes. En beregning af en kontinuerlig bjælke med nyttelast giver to momentkurver: En som modsvarer fuld belastning af hvert andet fag og en som modsvarer fuld belastning af to indtil liggende fag. Dvs. så længe man ikke sænker momentkurven for maks momentet over vederlaget under den momentkurve som tilhører maks moment i faget, skal armeringen i faget ikke øges. Dette fremgår klart af de viste momentkurver og giver brugeren mulighed at optimere armeringsbehovet. Nødvendig længdearmering afkortes automatisk efter jernmomentkurven og vises grafisk. Ved at klikke på grafikken over længdearmeringen åbnes en tabel med længdearmeringens fordeling. Denne tabel kan ved behov justeres af brugeren. F.eks. ved at ændre antallet gennemgående stænger, eller mindske antallet afkortninger. Nødvendig bøjlearmering vises grafisk og ved at klikke på grafikken over bøjlearmeringen vises en tabel med bøjlearmeringens fordeling. Denne tabel kan ved behov justeres af brugeren. Separat beregning af eventuel tillægsarmering ved revneviddekontrol med grafisk visning af områder hvor tillægsarmering er indlagt. Revneviddekontrollen kan desuden begrænses til enten over- eller undersiden af bjælken eller pladen. Revneviddernes størrelse langs bjælken/pladen vises grafisk. Nedbøjningsberegning for valgt længdearmering. Grafisk visning af bæreevne for valgt armering. 22

24 Spændingsberegning i valgfrit snit. Værktøjslisten De forskellige ikoner i værktøjslisten har følgende betydning: Ved at klikke på ikon nr. : 1. sendes resultatet af dimensioneringen til printer. Resultatdelen omfatter kun de rutiner eller kontroller man har udført. Denne den af resultatudskriften indeholder ikke snitkraftsberegningen. 2. vises en forhåndsgranskning af resultatudskriften på skærmen. 3. formindsker man billedet på skærmen. 4. forstørrer man billedet på skærmen. 5. åbnes inddatarutinen for materialeparametre. 6. udføres en elasticitetsteoretisk dimensionering af længde- og forskydningsarmering. 7. udføres en plasticitetsteoretisk dimensionering af længde- og forskydningsarmering efter man har valgt støttemomenterne. 8. beregnes revnevidder og eventuel tillægsarmering for at begrænse revnevidder. 9. beregnes nedbøjningen for aktuel armering. 10. beregnes momentbæreevnen for aktuel armering. 11. beregnes spændingerne i valgfrit snit i bjælken. 12. ikon nr. 12 viser maks og min forskydningskræfter, der hvor musen placeres 13. ikon nr. 13 viser maks og min moment, der hvor musen placeres. 14. ikon nr. 14 viser x- og y-koordinaterne. 23

25 Inddata materiale I dette afsnit gennemgår vi alle inddata af materialeværdier. For enkelthedens skyld, har vi valgt at indtaste nødvendige inddataværdier til det efterfølgende beregningseksempel. Forudsætninger Miljøklasse: Defaultværdi er moderat miljøklasse både for OK og UK bjælke. Defaultværdierne for størrelsen på dæklag samt horisontale og vertikale stangafstande modsvarer moderat miljøklasse. Ændrer man miljøklasse ændres ikke dæklagene automatisk. Indtaster man 0.0 for dæklag og afstand, tilpasser programmet automatisk dæklag og afstand til den valgte miljøklasse når man forlader rutinen. Sikkerhedsklasse: 1, 2 og 3 modsvarer sikkerhedsklasserne lav, normal og høj Kontrolklasse: 1, 2 og 3 modsvarer kontrolklasserne skærpet, normal og lempet. Min armering: Klikker man i feltet Ja beregnes mindste armering iht. DS (3) Tillæg pga. revne: Klikker man i feltet Ja beregnes nødvendig tillægsarmering for at begrænse revnevidderne til valgt miljøklasse eller indtastet max revnevidde. OBS! Dette udføres i en separat rutine efter beregning av nødvendig længdearmering. Afr. Armeringslængde: Programmet klipper automatisk længdearmeringen efter jernmomentkurven. Ønsker man disse længder afrundet til f.eks nærmeste 100 mm indtaster man 100. Beton Betonklasse: Man kan dels vælge betonklasse fra og med 12 iht. DS 411, eller indtaste egne værdier ved at klikke på ikonet til højre for betonklasse. Materialekoefficient: Defaultværdi er den nye norm med Ønsker man at beregne iht. den gamle norm indtaster man

26 Krybetal langtidslast og langtids- + korttidslast: Disse værdier er vigtige for nedbøjningsberegningen idet E-modulet, som benyttes i nedbøjningsberegningen divideres med termen (1+krybtal). Maks stenstørrelse: Betegner tilslagets nominelle, maximale størrelse. Sættes default til 32 mm og kan ændres af brugeren. Dæklag OK/UK: De værdier, som vises i inddatafelterne, tilhører default miljøklasse. Ændrer man miljøklasse, sætter man dæklagene = 0.0, så opdaterer programmet værdierne iht. til valgt miljøklasse.. Den rutine, som opdaterer dæklagene, opdaterer kun hvis man ændrer til 0.0 ellers beholder programmet de dæklag som vises i inddatafelterne. Dæklag side: Her gælder samme betingelser som ovenfor. Min h-afstand OK/UK: Mindste horisontale afstand for jern i samme lag. Også her gælder samme betingelser som ovenfor. Min vertikal afstand OK/UK: Mindste vertikale afstand mellem to armeringslag. Også her gælder samme betingelser som ovenfor. Armering Materialekoefficient: Defaultværdi er den nye norm med Ønsker man at beregne iht. Den gamle norm indtaster man Armeringstype: Bogstavet K står for tentorstål, P for profileret stål og G for glat stål. Trækstyrke: Defaultværdi er 550 Mpa og kan ændres af brugeren. Armeringsdiameter: Programmet accepterer alle diametre. Det findes altså ingen kontrol af om indtastede diametre findes eller lagerføres. Gennemgående stænger: I disse inddatafelter indtaster man antal gennemgående stænger og antal bøjleben. Da programmet klipper længdearmeringen så snart dette er muligt iht. Jernmomentkurven, kan man ved at indtaste antal gennemgående jern modvirke for mange afkortninger. Man har også mulighed at ændre i afkortningerne efter dimensioneringen. Se den efterfølgende beskrivelse af armeringsvisningen. Bøjlevinkel: Denne vinkel er sat til 90 grader vertikale bøjler men kan ændres af brugeren. Trykhældning: Defautværdi er sat til 21.8 grader, hvilket giver cot theta =

27 Dimensionering (elastisk beregning af snitkræfter) Klikker man på ikon Nr. 6 udføres en elasticitetsteoretisk dimensionering og nødvendig længde- og forskydningsarmering beregnes. Observere! Ved den første beregning av længdearmering (ikon nr. 6 eller nr. 7) indgår ingen tillægsarmering på grund af eventuelle krav til revneviddernes størrelse. Først når man klikker på ikonen Revnevidde, kompletteres billedet med eventuel tillægsarmering. Den øvre del af billedet viser forskydningsarmeringen. Klikker man på de røde felter, åbnes en tabel, hvor forskydningsarmeringen vises numerisk. Den beregnede inddeling kan ændres af brugeren. Den nedre del af billedet viser nødvendig længdearmering. Klikker man på billedet, vises armeringens placering i tværsnittet og en tabel, hvor stanglængder og forankringslængder vises. 26

28 Tabel forskydningsarmering Klikker man på øvre del af billedet åbnes nedenstående dialogboks. Værdierne i tabellen kan editeres og ændres. Foretager man en omdimensionering, ændres tilbage til startværdierne. Deling: afstand mellem bøjlerne Start:: Afstand fra venstre bjælkeende til der, hvor den viste deling begynder. Slut: Afstand fra venstre bjælkeende til der, hvor den viste deling afsluttes. 27

29 Tabel længdearmering Klikker man på nedre del af billedet åbnes nedenstående dialogboks. Informationen i boksen afhænger af, om man klikker over eller under bjælken. Programmet klipper længdearmeringen efter jernmomentkurven. Dog maksimalt 3 gange (Afkort.1, Afkort. 2 og Afkort. 3). I kolonnen Antal/s vises antal stænger ved bjælker og s stangafstand ved pladestrimler. Start refererer til bjælkens venstre ende. Slut refererer til bjælkens venstre ende. Lbw: forankringslængde venstre ende. Lbh forankringslængde højre ende. Afkort 1 er den første afkortning og den korteste stanglængde. Vil man mindske antallet klipninger af stængerne? Indtaster man antal stænger = 0 og øger efterfølgende Afkort med tilsvarende antal stænger. Derefter markerer man Tilpasse længder og klikker på OK for at omregne forankringslængderne. Gennemgående stænger: Viser hvor mange stænger, som man har valgt som gennemgående. Rense: Klikker man på rense, fjernes alle stænger og man må dimensionere på ny. Desuden vises: Bæreevne i begge retninger. Bæreevnen for Mz vises kun, hvis man har last i begge retninger. Udnyttelsesgraden for tværsnittet. Slutresultat for dimensioneringen, så at man kan kontrollere resultatet manuelt. 28

30 Dimensionering (plastisk beregning af snitkræfter) Klikker man på ikon Nr. 7 udføres en plasticitetsteoretisk dimensionering og nødvendig længde- og forskydningsarmering beregnes. Først åbnes nedenstående tabel, hvor man kan ændre vederlagsmomenterne. Enten ved at indtaste %-tuel ændring eller ønsket vederlagsmoment. Husk! Sænkes vederlagsmomentet skal momentkurven for det aktuelle lasttilfælde i fagene sænkes tilsvarende. Vælger man i dette tilfælde et vederlagsmoment = -243 knm, sammenfalder momentkurverne i fagene og ingen tillægsarmering er nødvendig. Vælger man f.eks. vederlagsmomentet = -200, øges armeringen i fagene. Dvs. den mest økonomiske armering er at vælge vederlagsmomenterne så, at momentkurverne sammenfalder. De efterfølgende skærmbilleder er identiske med de for den elastiske beregning. 29

31 Revneviddeberegning af bjælken (ikon nr. 8) Klikker man ikon Nr. 8 vises beregningen af revnevidderne. De røde vandrette linier, viser den tilladte revnevidde. Overskrider revnevidderne den røde linie tillægsarmeres. Når man lukker dette billede, vises eventuel tillægsarmeringen i armeringsoversigten. Når man dimensionerer bjælken indgår kun nødvendig længdearmering eventuel kompletteret med min armering. Først når man har gennemgået revneviddeberegningen indeholder længdearmeringen også eventuel tillægsarmering. 30

32 Nedbøjningsberegning (ikon nr. 9) Programmet beregner nedbøjningen for langtidslast og langtidslast + kortidslast. Partialkoefficienterne for respektive last er indtastet i lastrutinen i statikdelen. Det øverste billede viser momentforløbet i anvendelsesgrænsetilstanden. De røde felter er revnede områder. Revnemomentets størrelse vises til venstre. Områder i bjælken, hvor momentet er større end det viste revnemoment, er altså revnede. Vi beregner Revnemomentet med følgende formel. M = ; W σ hvor σ = 2.0* f ctd Dette giver revne W * 2.0* f ctd; M =, hvor W er bjælkens modstandsmoment. Det nederste billede viser nedbøjningens størrelse langs bjælken. 31

33 Bæreevneberegning (ikon nr. 10) I nedenstående billede vises bjælkens bæreevne (kapacitet). De røde områder er momentets størrelse og de grønne bæreevnens størrelse.. 32

34 Spændingsberegning (ikon nr. 11) Ønsker man at beregne spændingerne i et giver snit i bjælken, klikker man først på ikon nr. 11 og derefter på bjælken, hvor man ønsker at vide spændingerne. 33