Kapitel 9. Fælles faglige moduler og de enkelte uddannelsesretningers faglige moduler
|
|
- Torben Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 9. Fælles faglige moduler og de enkelte uddannelsesretningers faglige moduler Den pædagogiske diplomuddannelse omfatter en række uddannelsesretninger med tilhørende faglige moduler og en række fælles faglige moduler, hvorfra der kan kombineres. FÆLLES FAGLIGE MODULER En række faglige moduler er formuleret således at de generelt passer ind i alle uddannelsesretninger: Modul a: Pædagogisk udviklingsarbejde Modul b: Skriftlig fremstilling og formidling Modul c: Evaluering i organisationer Modul d: Fagdidaktik og evaluering Modul e: Konflikthåndtering som kulturkompetence Modul f: Konfliktløsning Modul g: Fagdidaktik og klasseledelse Modul h: Kommunikation Modul j: Forældresamarbejde i dagtilbud og skole Modul k: Skoleledelse i et internationalt perspektiv Modul l: Internationalisering komparativ pædagogik Modul m: Internationalisering i skolen Modul a: Pædagogisk udviklingsarbejde Målet er, at den studerende udvikler kompetencer, der gør det muligt for den studerende aktivt at indgå i alle faser i pædagogisk udviklingsarbejde. Har indsigt i forskellige faser, arbejdsprocesser og handlemuligheder i pædagogisk udviklingsarbejde Har kendskab til brugen af dokumentation og formidling i forbindelse med udviklingsarbejde Har kendskab til forskellige tilgange til evaluering Kan analysere og vurdere samspillet imellem de enkelte elementer i konkrete pædagogiske udviklingsarbejder Kan observere og beskrive praksis med henblik på analyse og problematisering af mål og interesser i udviklingsarbejde Kan anvende analytiske og kritiske tilgange til pædagogisk forskning og udviklingsarbejde Kan påtage sig ansvar for pædagogisk udviklingsarbejde som en målrettet og systematisk proces med henblik på at udvikle og forandre praksisformer i pædagogisk arbejde Kan påtage sig ansvar for gennemførelse af empiriske undersøgelser og udviklingsarbejder, knyttet til egen praksis Kan indgå i samarbejde om alle faser i pædagogisk udviklingsarbejde. Analyse og vurdering af behov for ændringer og udviklinger i uddannelse, undervisning, pædagogisk arbejde og læring. Pædagogisk udviklingsarbejde som en målrettet og systematisk proces med at udvikle og forandre praksisformer i arbejdet med pædagogiske opgaver. Formulering af mål, udformning og gennemførelse af handleplaner samt udarbejdelse og gennemførelse af løbende og afsluttende evaluering, med henblik på efterfølgende implementering. Dokumentation, formidling og udbredelse af erfaringer. Pædagogisk udviklingsarbejde som led i skole- og institutionsudvikling. Praktisk arbejde med beskrivelse og vurdering af pædagogisk udviklingsarbejde.
2 Analyse af dynamikker og problematikker i forbindelse med udviklingsarbejders konkrete forankring. Kendskab til forskellige tilgange til evaluering samt konkret anvendelse af evalueringsmetoder i forhold til egne praksis. Samarbejde med personer inden for og uden for eget fagområde. Observeret og beskrevet praksis analyseres og problematiseres i forhold til mål og interesser i udviklingsarbejdet, samt i forhold til begreber, synspunkter, metoder m.v. fra de teoretiske studier i litteratur om pædagogisk udviklingsarbejde. Modul b: Skriftlig faglig formidling 5 ECTS-point I både uddannelsessystem og professionspraksis er det nødvendigt at kunne udtrykke sig klart og effektivt i forhold til den kommunikationssituation man agerer i. Modulet Skriftlig faglig formidling drejer sig om hvordan man skriver en vellykket faglig tekst. Gennem teori, analyse og øvelser arbejdes med hvilke elementer der gør en tekst overbevisende og hensigtsmæssig, samt med de skriveprocesser og værktøjer der kan understøtte ens egen produktion; fx kommunikationsanalyse, genrekarakteristika, struktureringsredskaber og layout. Modulet inddrager deltagernes egne tekster. Modulet henvender sig således til studerende der dels ønsker at tilegne sig teoretisk viden om skriftlig fremstilling og dels ønsker praktisk færdighed i de skriftlige genrer den studerende møder i sin praksis på studie og i profession. Det er målet at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Har viden om kommunikationsteori og retorik i forbindelse med skriftlig kommunikation Har viden om skriveprocesser og skriftlige værktøjer Kan producere målrettet, overbevisende og hensigtsmæssig faglig tekst Kan håndtere komplekse kommunikationsopgaver i skriftlig form. Teori om kommunikation og skriftlige genrers retorik Teori om skriveprocesser Praktiske øvelser. Modul c: Evaluering i organisationer Der udvikles evalueringskulturer i pædagogisk arbejde med krav om dokumentation af pædagogisk arbejde i institutioner, i uddannelsessystemet og i det private erhvervsliv. Evaluering kan karakteriseres som et udviklingsredskab og som et redskab til at kunne dokumentere og legitimere en given aktivitet. Evalueringer anvendes både internt i organisationer og rettet mod omverdenen. Har viden om og indsigt i evaluering i forskellige perspektiver i organisationer med henblik på at udvikle kompetencer til at kunne gennemføre, designe og deltage i evalueringsarbejde i praksis. Kan beskrive, formulere og formidle problemstillinger og handlemuligheder inden for evaluering i organisationer på individ-, organisations- og samfundsniveau Kan indsamle data samt analysere og vurdere problemstillinger inden for evaluering og evalueringspraksis i organisationer
3 Kan dokumentere evalueringspraksis Kan træffe og begrunde beslutninger om evaluering i organisationer. Evalueringsteoretiske paradigmer og traditioner, International og national forskning og evalueringstraditioner, Evalueringskultur, Evalueringsmodeller, Design af evalueringer, Evalueringers betydning for didaktiske overvejelser og rammesætningen af pædagogisk arbejde, Interessenternes betydning i evalueringsprocesser. Modul d: Fagdidaktik og evaluering I uddannelsessystemet anvendes viden om og kompetencer til at gennemføre evaluering af undervisning og læring, og evaluering indgår som en integreret del af den pædagogiske praksis. Interessen for elevpræstationsmålinger alene er flyttet til udvikling af undervisning og læring med anvendelse af evaluering. Fagene har deres særlige almendidaktiske og fagdidaktiske traditioner, der fordrer viden om, indsigt i og udvikling af muligheder for evalueringshandlinger i undervisningen. Modulet henvender sig til studerende, der ønsker at udbygge egne kompetencer til at indgå i og varetage evalueringsopgaver i alle former for pædagogisk virksomhed. Målgruppen er specielt lærere fra alle skoleformer og pædagoger i alle institutionstyper. Kan træffe og begrunde beslutninger vedrørende evaluering på grundlag af en reflekteret viden, om faglig evaluering, evalueringsformer, evalueringsparadigmer samt fagdidaktik, Kan anvende forskellige evalueringsmetoder i fagområderne og fagene Kan analysere, vurdere og dokumentere evalueringens forskellige praksisformer Kan anvende analytiske og kritiske tilgange til forsknings- og udviklingsarbejder, med det formål at udvikle egen evalueringspraksis Kan samarbejde om evalueringspraksis inden for fag og fagområder Kan indgå i udviklingsarbejde til udvikling af evaluering og evalueringskultur kan træffe og begrunde beslutninger om evaluering i inden for fag og fagområder Kan håndtere og indgå i, kvalificerede diskussioner omkring uddannelse, undervisning og læring i praksis, på et begrundet og reflekteret grundlag. Evalueringsteori og evalueringsforskning i det givne fag. Evaluering i og af faglig undervisning, herunder forholdet mellem læreprocesser, undervisning og evaluering. Anvendelse af evaluering af fag og fagområder i praksis. Fagdidaktik og evaluering. Undervisningsdifferentiering. Modul e: Konfliktforståelse, - en kulturkompetence
4 Målet er, at den studerende med afsæt i praksiserfaring og med henblik på professionelle opgaver kan åbne, håndtere og opløse konflikter i professionelle sammenhænge. Modulet henvender sig til studerende, der ønsker at udvikle kompetencer til at håndtere og forstå konflikter i professionelle sammenhænge. Forstår konflikters årsager og dynamik, set i sammenhæng med menneske- og samfundssyn i et samfund indlejret i en globaliseret verden Har indsigt i kommunikations- og samarbejdsformer i konfliktprocesser Kan anvende viden om konflikters årsager og dynamik til at analysere og forstå aktuelle konflikter Mestrer empatisk lytning, ikke-voldelig kommunikation og dialog, med respekt for menneskers forskellighed Har overblik over konfliktmønstre, og kan vurdere og begrunde forskellige tilgange til konflikthåndtering Kan analysere konflikter i egne professionelle sammenhænge; deres opståen og dynamik Kan medvirke til at skabe et sundt, konflikthåndterende miljø på arbejdspladsen Kan påtage sig ansvar i forhold til konfliktarbejde i egen og andres professionelle praksis. Menneske- og samfundssyn i mødet med konflikter. Konfliktforståelse, konfliktanalyse og konflikters dynamik. Kortlægning af forskellige parters roller i en konflikt - herunder rollen som involveret eller som tredjepart. Kommunikation: Konflikters sprog - verbalt og nonverbalt. Aktiv lytning og værdsættende dialog. Konfliktløsningsmetoder - herunder mægling / mediation mellem få parter, i grupper, mellem grupper og i konflikter man selv er en del af. Genoprettende processer, såvel mellem få som mellem mange mennesker, Etiske forholdemåder og dilemmaer i forskellige metoder til konfliktløsning. Modul f: Konflikthåndtering Det er målet, at den studerende med afsæt i praksiserfaringer og med henblik på professionelle opgaver kan arbejde kontaktskabende med egne og andres konflikter og anvende processer og metoder til håndtering og opløsning af konflikter. Modulet henvender sig til studerende, der ønsker at udvikle kompetencer til at håndtere og forstå konflikter i professionelle sammenhænge. Forstår konflikters grundlæggende konfliktfaglige antagelser og begreber; herunder magt, anerkendelse, ikke-vold, behov, forskellighed og asymmetri. Har indsigt i basal konfliktløsning, afklarende samtaler og mægling Kan vurdere og begrunde og anvende forskellige metoder til konflikthåndtering, herunder mægling, afklarende samtaler og gruppeprocesser Kan sætte forskellige metoder i relation til grundlæggende værdier og magtforhold i konflikter Kan agere som vejledende og støttende tredje part med henblik på at håndtere konflikter i professionelle sammenhænge og i større eller mindre grupper Kan indgå i samarbejde om konflikthåndterende projekter på arbejdspladser
5 Kan indgå i et samarbejde på trods af forskellige værdier, normer og traditioner. Konfliktforståelse og konflikthåndtering - værdier, menneskesyn og samfundsopfattelse, Konfliktmønstre, konfliktkultur og psykisk arbejdsmiljø, Konfliktanalyse - metoder og redskaber, Social kompetence og konflikthåndtering, Kommunikation, der fremmer konflikters udviklingsaspekt, Metoder til samarbejde, der understøtter konstruktiv konflikthåndtering, Udvikling af konfliktkulturen i professionssammenhæng på individ-, gruppe- og Organisationsplan, Gruppeprocesser i konfliktperspektiv, Etiske aspekter i arbejdet med konflikthåndtering. Modul g. Fagdidaktik og klasseledelse Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og teoretisk indsigt i klasseledelse, får kompetencer, både alment og i et fagdidaktisk perspektiv, til at arbejde med klasseledelse. Har viden om de faktorer, der ud fra forskellige perspektiver konstituerer undervisningen: o Roller og positioneringer o Skriftlige og mundtlige kommunikationsformer o Fysiske rammer og læremidler o Organisationsformer inden for og omkring klassen Har kendskab til forskellige principper for klasseledelse og erfaringer med deres implementering Har indsigt i samspillet mellem roller, positioneringer, kommunikationsformer, fysiske rammer, læremidler og organisationsformer inden for og omkring klassen Mestrer undervisningstilrettelæggelse, der tager hensyn til forskellige principper for klasseledelse og viden om faktorer, der konstituerer undervisningen Kan etablere og begrunde anvendelse af kommunikationsformer i klasserummet, som understøtter opstillede undervisningsmål Kan anvende analytiske og kritiske tilgange til forskning i fagdidaktik og klasseledelse samt professionsviden herom Kan afprøve og vurdere konkret praksis i relation til klasseledelse og indgå i hensigtsmæssige kommunikationsformer på et fagdidaktisk grundlag Kan udvikle en pædagogisk praksis præget af klar strukturering, indholdsmæssig klarhed og tydelig klasseledelse kan indgå i samarbejde og sparring med kolleger om fagdidaktik og klasseledelse kan håndtere og indgå i, kvalificerede diskussioner omkring uddannelse, undervisning og læring i praksis, på et begrundet og reflekteret grundlag. Klasserummet forstået som rummet for undervisning både set fra en social og relationel såvel som en kulturel og kommunikativ synsvinkel. Skriftlige og mundtlige kommunikationsformer i klasserummet, deres potentialer og begrænsninger i forhold til opfyldelse af undervisningsmål. Et fagdidaktikbegreb der vægter samspillet mellem kommunikationsformer, roller (lærer- og elevroller) og positioneringer i klasserummet. Principper for klasseledelse, både alment og i et fagdidaktisk perspektiv. Struktur og tydelighed i klasserummet.
6 Brug af klasserummets fysiske rammer. Modul h. Kommunikation Mange professionsansatte oplever, at der stilles store krav til kommunikationen i samspillet med borgere og brugere, samarbejdspartnere og kolleger, samt studerende, elever og børn i deres daglige praksis. Modulet henvender sig til studerende der ønsker at reflektere over kommunikative problemstillinger i praksis samt at reflektere over og forbedre egne kommunikative strategier og handlemuligheder. Har viden om kommunikationsteorier og metoder Har indsigt i og forståelse af forskellige kommunikative strategier og handlemuligheder Kan reflektere over kontekstens og relationens betydning for kommunikation. Kan anvende forskellige kommunikationsredskaber, herunder eksempelvis dialog, aktiv lytning og kropssprog Kan anvende teori og metode i relation til kommunikative problemstillinger i egen praksis Kan begrunde og udvælge relevante kommunikative strategier og handlemuligheder i egen praksis i relation til udvalgte målgrupper. Kan vurdere kontekstens og relationers betydning for kommunikationen Kan deltage selvstændigt i udvikling af egen professions kommunikative praksis Kan udvikle kommunikation og samarbejdsrelationer i og uden for eget fagområde Kan forholde sig kritisk reflekterende til egne kommunikative strategier. Kommunikationsteorier. Mundtlige, skriftlig og kropslig positionering. Kommunikation i samarbejdsrelationer. Kommunikationsanalyser. Kommunikation som kontekst-, situations- og relationsafhængig. Planlægning og evaluering af egen professionelle kommunikation. Kulturelle aspekters betydning for kommunikation. Modul j. Forældresamarbejde i dagtilbud og skole 5 ECTS-point Institutioner i globaliserede samfund er karakteriseret ved mangfoldighed, diversitet, rettigheder, respekt, dialog og deltagelse, heri indgår forældresamarbejdet som en aktiv del af børnenes og elevernes udvikling og læringsproces. om, samt kompetencer og færdigheder til at udvikle og inddrage forældrene i samarbejde indgår som en integreret del af den pædagogiske praksis. Den pædagogiske praksis med børn og forældre, fordrer viden om og udvikling af muligheder for samarbejde i alle institutionstyper. Modulet henvender sig til studerende, der ønsker at udvikle kompetencer til at indgå i og varetage samarbejde med forældrene i dagtilbud og skole. Målgruppen er specielt lærere i alle skoleformer og pædagoger i alle former for dagtilbud. Har indsigt i samarbejdets betydning for elevernes udvikling og læring, Har indsigt i interkulturel pædagogik, kommunikation og samarbejdsteorier
7 Kan tilrettelægge, organisere og indgå i forpligtende forældresamarbejde Kan indgå i udviklingsarbejde om professionalisering af forældresamarbejde Kan lede samarbejdsprocesser med forældre med forskellig social og kulturel baggrund, livsmønster og ønsker, Samarbejdskultur, samarbejdets historie og samarbejdets samfundsmæssige betydning Forældresamarbejde i globaliserede samfund og betydningen for samarbejdets præmisser Forældresamarbejde og stat Kommunikationsteori og samarbejdsprocesser Målgruppeviden kompleksiteten i livsformer og forældreroller i det senmoderne samfund Interkulturel pædagogik og didaktik i relation til forældresamarbejde Interkulturel kommunikation. Modul k. Skoleledelse i et internationalt perspektiv 5 ECTS-point Målet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder og udvikler kompetencer til at praktisere skoleledelse med henblik på internationalisering af egen skole i såvel et internt inkluderende som i et globalt perspektiv. Det videnskabelige grundlag er eklektisk og trækker på en flerhed af teorier inden for globalisering, interkulturelle forhold, ledelse og styring samt school og teacher effectiveness. Den studerende arbejder med kulturer og processer set i internationale og interkulturelle perspektiver med fokus på ledelse af skoleudvikling. Modulet henvender sig ledere, der dels ønsker at udbygge egne kompetencer til systematisk at inddrage internationale og interkulturelle erfaringer i egen ledelse. Målgruppen er lærer ledere fra alle skoleformer. Har indsigt i teorier inden for globalisering, interkulturelle forhold Har indsigt i skoleledelsesrelevante teorier om styring og ledelse af School Capacity Building og school og teacher effectiveness Har indsigt i den internationale diskurs om skoleledelse og skoleudvikling Kan forstå og reflektere over rammer og muligheder i internationale skoleprogrammer Kan udvikle og organisere skoleudvikling med internationale og interkulturelle perspektiver Kan praktisere inkluderende ledelse i et globalt perspektiv Kan forstå og reflektere over rammer og muligheder i internationale skoleprogrammer Kan formidle og videndele om erfaringer med international og interkulturelt baseret skoleudvikling Kan lede og styre en internationalt orienteret udvikling i egen organisation Strategisk og organisatorisk skoleudvikling Erfaringer fra internationaliserede skoler Lederens særlige rolle Interkulturel kompetence Rammer og muligheder i internationale skoleprogrammer Formidlingsstrategier og videndeling, herunder brugen af IT. Modul l. Internationalisering komparativ pædagogik
8 Målet er, at den studerende kan udvikle kompetencer om uddannelsesforhold i andre lande og om national og overnational samfundsudvikling og uddannelsespolitik samt om komparativ pædagogik og antropologi med henblik på at kunne iværksætte læringsaktiviteter, der fremmer elevers udvikling af interkulturelle kompetencer. Det videnskabelige grundlag er pædagogisk sociologi og pædagogisk antropologi. Den studerende arbejder med sammenhænge mellem generel samfundsudvikling og uddannelsespolitik og iagttager og gennemfører analyser af pædagogisk praksis og skoleforhold i et andet land med henblik på at sammenligne med eget praksisfelt. Modulet henvender sig studerende, der ønsker at udbygge egne kompetencer til at inddrage internationale og interkulturelle erfaringer i sin egen undervisning og pædagogiske praksis. Målgruppen er lærere og ledere fra alle skoleformer og pædagoger og ledere i alle institutionstyper. Har indsigt i globaliseringsteorier, generel samfundsudvikling og uddannelsespolitiske prioriteringer Har indsigt i udfoldelsen af eget praksisfelt i et andet land Har kendskab til antropologisk teori og metode Kan forstå og reflektere over sammenhænge mellem generel samfundsudvikling, uddannelsespolitiske prioriteringer og konkret undervisning/pædagogik Kan iagttage og beskrive eget praksisfelt som det praktiseres i et andet land Kan analysere og foretage sammenligninger mellem dansk og udenlandsk praksis inden for eget praksisfelt Kan begrunde valg af interkulturelle læringsaktiviteter Kan indgå i internationale og interkulturelle samarbejdsprojekter inden for eget praksisfelt Kan tilrettelægge og gennemføre interkulturelle læringsaktiviteter inden for eget praksisfelt Globaliseringsteorier og generel samfundsudvikling Introduktion til uddannelsespolitik og skolesyn i Danmark, i Norden, i EU og OECD Motiver til internationalisering, herunder fremgang, fornyelse og tryghed Prioriteringer, midler og effekt af internationalisering og interkulturel læring Introduktion til antropologisk teori og metode, herunder organisationskulturanalyse, værdigrundlag Studietur i udlandet. Modul m. Internationalisering i skolen Målet er, at den studerende kan udvikle kompetencer i arbejdet med internationale skoleprogrammer, partnerfinding og formidling af erfaringer med internationalisering af egen skole og internationale skolesamarbejdsprojekter. Den studerende har indsigt i relevante teorier om den udviklende organisation. Det videnskabelige grundlag er pædagogisk institutions- og organisationsteori. Den studerende arbejder med kulturer og processer set i internationale og interkulturelle perspektiverer med hovedvægt inden for eget praksisfelt samt organisationsudvikling. Modulet henvender sig studerende, der ønsker at udbygge egne kompetencer til at inddrage internationale og interkulturelle erfaringer i sin egen organisation og pædagogiske praksis. Målgruppen er lærere, internationale koordinatorer og ledere fra alle skoleformer og pædagoger og ledere i alle institutionstyper. Det er målet, at den studerende gennem integrering af praksiserfaring og udviklingsorientering Har indsigt i teorier om udvikling af interkulturelle kompetencer Kan forstå og reflektere over rammer og muligheder i internationale skoleprogrammer
9 Har indsigt i relevante organisationsteorier om styring og udvikling School Capacity Building Kan udvikle og organisere læseplansarbejde med internationale og interkulturelle perspektiver Kan gennemføre partnerfinding Kan formidle og videndele om erfaringer med international og interkulturelt baseret skoleudvikling Kan virke som interkulturel forandringsagent i egen organisation Kan virke som vejleder og innovator i skolen internationale udvalg Strategisk og organisatorisk skoleudvikling Erfaringer fra internationaliserede skoler Forandringsagentens rolle Partnerfinding Interkulturel kompetence Rammer og muligheder i internationale skoleprogrammer Formidlingsstrategier og videndeling, herunder brugen af IT.
STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse
for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. juli 2011 Almen Pædagogik Studieordningens historik 01-07-2011(gældende) 4. udgave i hh. til ny rammebekendtgørelse for diplomuddannelser (undtaget modulerne 18.1
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereSTUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse
for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2015 Dansk som Andetsprog Studieordningens historik 01-08-2015 gældende 9. udgave med 11 nye, 6 reviderede moduler, tilretninger af alle skolerettede uddannelsesretninger
Læs mereSTUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse
for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. august 2012 UNGE OG VOKSNES LÆREPROCESSER Studieordningens historik 01-08-2012 gældende 7. udgave med anden del af revisionen af de skolerettede uddannelsesretninger
Læs mereSTUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse
for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. august 2013 Studieordningens historik 01-08-2013 gældende 8. udgave med fire nye indholdsområder og prøveallonge. 3 nye moduler (17.12, 19.7.9, 19.24.12 samt rev.
Læs mereSTUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse
for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. august 2012 LOGOPÆDI Studieordningens historik 01-08-2012 gældende 7. udgave med anden del af revisionen af de skolerettede uddannelsesretninger og revideret modul
Læs mereSTUDIEORDNING Den pædagogiske diplomuddannelse Fagligt fællesudvalg for det pædagogiske område
STUDIEORDNING Den pædagogiske diplomuddannelse Fagligt fællesudvalg for det pædagogiske område DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE STUDIEORDNING Udgave 10-02-2011 Forsøgsordning med ændringer i forhold til
Læs mereSTUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse
for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. august 2012 Studieordningens historik 01-08-2012 gældende 7. udgave med anden del af revisionen af de skolerettede uddannelsesretninger og revideret modul om neuropædagogik
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Projektledelse og organisationsudvikling STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010
DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Projektledelse og organisationsudvikling STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes
Læs mereSTUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse
for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. juli 2011 Idræt Studieordningens historik 01-07-2011(gældende) 4. udgave i hh. til ny rammebekendtgørelse for diplomuddannelser (undtaget modulerne 18.1 og 18.2
Læs mereSTUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse
for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. juli 2011 Frie skolers tradition og pædagogik Studieordningens historik 01-07-2011(gældende) 4. udgave i hh. til ny rammebekendtgørelse for diplomuddannelser (undtaget
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Frie skolers tradition og pædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010
DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Frie skolers tradition og pædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes
Læs mereModultitel: Evaluering i organisationer
Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Pædagogisk arbejde STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010
DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Pædagogisk arbejde STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes af UC-rk/ UU og
Læs mereSTUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse
for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. juli 2011 Studieordningens historik 01-07-2011(gældende) 4. udgave i hh. til ny rammebekendtgørelse for diplomuddannelser (undtaget modulerne 18.1 og 18.2 og uddannelsesretningen
Læs mereSTUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse
for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5 og 19.15.10) samt ny uddannelsesretning
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Almen Pædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010
DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Almen Pædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes af UC-rk/ UU og sendes
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Voksenlæring STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010
DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Voksenlæring STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes af UC-rk/ UU og sendes
Læs mereSTUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse
for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. august 2013 Studieordningens historik 01-08-2013 gældende 8. udgave med fire nye indholdsområder og prøveallonge. 3 nye moduler (17.12, 19.7.9, 19.24.12 samt rev.
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Socialpædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010
DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Socialpædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes af UC-rk/ UU og sendes
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Dansk STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010
DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Dansk STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes af UC-rk/ UU og sendes til undervisningsministeriet
Læs mereSTUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse
for 1. august 2013 Studieordningens historik 01-08-2013 gældende 8. udgave med fire nye indholdsområder og prøveallonge. 3 nye moduler (17.12, 19.7.9, 19.24.12 samt rev. obligatoriske moduler og hel uddannelsesretning
Læs mereområde, der vurderer kvalitet, relevans og behov i relation til eksisterende studieordning, herunder læringsmål på tilsvarende moduler og retninger.
FFU 30. november 2018 Procedure for godkendelse af valgfrie og retningsspecifikke moduler samt nye uddannelsesretninger på diplomuddannelserne inden for det pædagogiske område i hh. til BEK nr 1012 af
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Specialpædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010
DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Specialpædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes af UC-rk/ UU og sendes
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Medier og kommunikation STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010
DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Medier og kommunikation STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes af UC-rk/
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs merePædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig
Læs mereSTUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse
for 1. august 2012 Studieordningens historik 01-08-2012 gældende 7. udgave med anden del af revisionen af de skolerettede uddannelsesretninger og revideret modul om neuropædagogik i PD i Psykologi. 01-04-2012
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereSTUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse PÆDAGOGISK OG SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE
for den pædagogiske diplomuddannelse PÆDAGOGISK OG SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE 1. august 2016 Studieordningens historik 01-08-2016 gældende 7. udgave med første del af ny opsætning af læringsmål og nedlæggelser
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereSTUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse PROJEKTLEDELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING
for den pædagogiske diplomuddannelse PROJEKTLEDELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING 1. august 2016 Studieordningens historik 01-08-2016 gældende 7. udgave med første del af ny opsætning af læringsmål og nedlæggelser
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereHøringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Ref.: SBL sbl@uc-dk.dk +45 31 32 62 13 20. november 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Center for Uddannelsespolitik Bredgade 43 1260 København K Att. Carsten Aabo Høringssvar: Høring over afdækning
Læs mereFagdidaktik og klasseledelse
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fagdidaktik og klasseledelse Fredericia Periode 5 Et fælles valgfrit modul fra Pædagogisk diplomuddannelse (PD) Maj 2015-1
Læs mereSTUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse. Projektledelse og organisationsudvikling
for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2017 Projektledelse og organisationsudvikling Studieordningens historik 01-08-2017 gældende 7. udgave med tredje del af opsætning af læringsmål og nye uddannelsesretninger
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereVejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud
Vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud Et fagligt valgmodul fra PD i Børns sprog Foråret 2019 1 Et diplomforløb for sprogvejledere med fokus
Læs mereM e n t o r. Diplomuddannelsen
M e n t o r N e t v æ r k - u d d a n n e l s e Diplomuddannelsen Diplom uddannelse tonet til Mentordiplom uddannelse Målgruppen for en mentordiplomuddannelse er: Alle der har interesse i at kvalificere
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereSTUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse BØRNS SPROG
for den pædagogiske diplomuddannelse BØRNS SPROG 1. august 2016 Studieordningens historik 01-08-2016 gældende 7. udgave med første del af ny opsætning af læringsmål og nedlæggelser af moduler 01-08-2015
Læs mereSTUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse. Interkulturel pædagogik
for den pædagogiske diplomuddannelse 1. januar 2017 Interkulturel pædagogik Studieordningens historik 01-01-2017 gældende 7. udgave med anden del af ny opsætning af læringsmål samt modultitler 01-08-2016
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereSTUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse MATEMATIKVEJLEDER
for den pædagogiske diplomuddannelse MATEMATIKVEJLEDER 1. august 2016 Studieordningens historik 01-08-2016 gældende 7. udgave med første del af ny opsætning af læringsmål og nedlæggelser af moduler 01-08-2015
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereSTUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION
for den pædagogiske diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION 1. august 2016 Studieordningens historik 01-08-2016 gældende 7. udgave med første del af ny opsætning af læringsmål og nedlæggelser af moduler
Læs mereBEVÆGELSESVEJLEDER. STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse. 1. august 2016
for den pædagogiske diplomuddannelse BEVÆGELSESVEJLEDER 1. august 2016 Studieordningens historik 01-08-2016 gældende 7. udgave med første del af ny opsætning af læringsmål og nedlæggelser af moduler 01-08-2015
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mereDIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN
DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan Dåstrup Skole arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013:
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereVejledning til medarbejdere og ledere Tilmelding på kursusportalen senest d. 24.marts kl. 12.00
tilbud til medarbejdere i Børn og Unge Informationsmøde Tid: Mandag den 16. marts 2015 kl. 16.00 til 18.00 Sted: Grøndalsvej 2, Kantinen Tilmeldingsfrist infomødet: Fredag den 13. marts kl. 12.00 på Børn
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereUddannelsesplan Nordre Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Nordre Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereSkema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.
Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereUddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2018-2019 Ifølge 13 stk. 2 skal praktikskolen udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende
Læs mere19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering
Læs mereSTUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse LÆSEVEJLEDNING I GRUNDSKOLEN
for den pædagogiske diplomuddannelse LÆSEVEJLEDNING I GRUNDSKOLEN 1. august 2016 Studieordningens historik 01-08-2016 gældende 7. udgave med første del af ny opsætning af læringsmål og nedlæggelser af
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Læs mere