Kapitel 9. Fælles faglige moduler og de enkelte uddannelsesretningers faglige moduler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 9. Fælles faglige moduler og de enkelte uddannelsesretningers faglige moduler"

Transkript

1 Kapitel 9. Fælles faglige moduler og de enkelte uddannelsesretningers faglige moduler Den pædagogiske diplomuddannelse omfatter en række uddannelsesretninger med tilhørende faglige moduler og en række fælles faglige moduler, hvorfra der kan kombineres. FÆLLES FAGLIGE MODULER En række faglige moduler er formuleret således at de generelt passer ind i alle uddannelsesretninger: Modul a: Pædagogisk udviklingsarbejde Modul b: Skriftlig fremstilling og formidling Modul c: Evaluering i organisationer Modul d: Fagdidaktik og evaluering Modul e: Konflikthåndtering som kulturkompetence Modul f: Konfliktløsning Modul g: Fagdidaktik og klasseledelse Modul h: Kommunikation Modul j: Forældresamarbejde i dagtilbud og skole Modul k: Skoleledelse i et internationalt perspektiv Modul l: Internationalisering komparativ pædagogik Modul m: Internationalisering i skolen Modul a: Pædagogisk udviklingsarbejde Målet er, at den studerende udvikler kompetencer, der gør det muligt for den studerende aktivt at indgå i alle faser i pædagogisk udviklingsarbejde. Har indsigt i forskellige faser, arbejdsprocesser og handlemuligheder i pædagogisk udviklingsarbejde Har kendskab til brugen af dokumentation og formidling i forbindelse med udviklingsarbejde Har kendskab til forskellige tilgange til evaluering Kan analysere og vurdere samspillet imellem de enkelte elementer i konkrete pædagogiske udviklingsarbejder Kan observere og beskrive praksis med henblik på analyse og problematisering af mål og interesser i udviklingsarbejde Kan anvende analytiske og kritiske tilgange til pædagogisk forskning og udviklingsarbejde Kan påtage sig ansvar for pædagogisk udviklingsarbejde som en målrettet og systematisk proces med henblik på at udvikle og forandre praksisformer i pædagogisk arbejde Kan påtage sig ansvar for gennemførelse af empiriske undersøgelser og udviklingsarbejder, knyttet til egen praksis Kan indgå i samarbejde om alle faser i pædagogisk udviklingsarbejde. Analyse og vurdering af behov for ændringer og udviklinger i uddannelse, undervisning, pædagogisk arbejde og læring. Pædagogisk udviklingsarbejde som en målrettet og systematisk proces med at udvikle og forandre praksisformer i arbejdet med pædagogiske opgaver. Formulering af mål, udformning og gennemførelse af handleplaner samt udarbejdelse og gennemførelse af løbende og afsluttende evaluering, med henblik på efterfølgende implementering. Dokumentation, formidling og udbredelse af erfaringer. Pædagogisk udviklingsarbejde som led i skole- og institutionsudvikling. Praktisk arbejde med beskrivelse og vurdering af pædagogisk udviklingsarbejde.

2 Analyse af dynamikker og problematikker i forbindelse med udviklingsarbejders konkrete forankring. Kendskab til forskellige tilgange til evaluering samt konkret anvendelse af evalueringsmetoder i forhold til egne praksis. Samarbejde med personer inden for og uden for eget fagområde. Observeret og beskrevet praksis analyseres og problematiseres i forhold til mål og interesser i udviklingsarbejdet, samt i forhold til begreber, synspunkter, metoder m.v. fra de teoretiske studier i litteratur om pædagogisk udviklingsarbejde. Modul b: Skriftlig faglig formidling 5 ECTS-point I både uddannelsessystem og professionspraksis er det nødvendigt at kunne udtrykke sig klart og effektivt i forhold til den kommunikationssituation man agerer i. Modulet Skriftlig faglig formidling drejer sig om hvordan man skriver en vellykket faglig tekst. Gennem teori, analyse og øvelser arbejdes med hvilke elementer der gør en tekst overbevisende og hensigtsmæssig, samt med de skriveprocesser og værktøjer der kan understøtte ens egen produktion; fx kommunikationsanalyse, genrekarakteristika, struktureringsredskaber og layout. Modulet inddrager deltagernes egne tekster. Modulet henvender sig således til studerende der dels ønsker at tilegne sig teoretisk viden om skriftlig fremstilling og dels ønsker praktisk færdighed i de skriftlige genrer den studerende møder i sin praksis på studie og i profession. Det er målet at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Har viden om kommunikationsteori og retorik i forbindelse med skriftlig kommunikation Har viden om skriveprocesser og skriftlige værktøjer Kan producere målrettet, overbevisende og hensigtsmæssig faglig tekst Kan håndtere komplekse kommunikationsopgaver i skriftlig form. Teori om kommunikation og skriftlige genrers retorik Teori om skriveprocesser Praktiske øvelser. Modul c: Evaluering i organisationer Der udvikles evalueringskulturer i pædagogisk arbejde med krav om dokumentation af pædagogisk arbejde i institutioner, i uddannelsessystemet og i det private erhvervsliv. Evaluering kan karakteriseres som et udviklingsredskab og som et redskab til at kunne dokumentere og legitimere en given aktivitet. Evalueringer anvendes både internt i organisationer og rettet mod omverdenen. Har viden om og indsigt i evaluering i forskellige perspektiver i organisationer med henblik på at udvikle kompetencer til at kunne gennemføre, designe og deltage i evalueringsarbejde i praksis. Kan beskrive, formulere og formidle problemstillinger og handlemuligheder inden for evaluering i organisationer på individ-, organisations- og samfundsniveau Kan indsamle data samt analysere og vurdere problemstillinger inden for evaluering og evalueringspraksis i organisationer

3 Kan dokumentere evalueringspraksis Kan træffe og begrunde beslutninger om evaluering i organisationer. Evalueringsteoretiske paradigmer og traditioner, International og national forskning og evalueringstraditioner, Evalueringskultur, Evalueringsmodeller, Design af evalueringer, Evalueringers betydning for didaktiske overvejelser og rammesætningen af pædagogisk arbejde, Interessenternes betydning i evalueringsprocesser. Modul d: Fagdidaktik og evaluering I uddannelsessystemet anvendes viden om og kompetencer til at gennemføre evaluering af undervisning og læring, og evaluering indgår som en integreret del af den pædagogiske praksis. Interessen for elevpræstationsmålinger alene er flyttet til udvikling af undervisning og læring med anvendelse af evaluering. Fagene har deres særlige almendidaktiske og fagdidaktiske traditioner, der fordrer viden om, indsigt i og udvikling af muligheder for evalueringshandlinger i undervisningen. Modulet henvender sig til studerende, der ønsker at udbygge egne kompetencer til at indgå i og varetage evalueringsopgaver i alle former for pædagogisk virksomhed. Målgruppen er specielt lærere fra alle skoleformer og pædagoger i alle institutionstyper. Kan træffe og begrunde beslutninger vedrørende evaluering på grundlag af en reflekteret viden, om faglig evaluering, evalueringsformer, evalueringsparadigmer samt fagdidaktik, Kan anvende forskellige evalueringsmetoder i fagområderne og fagene Kan analysere, vurdere og dokumentere evalueringens forskellige praksisformer Kan anvende analytiske og kritiske tilgange til forsknings- og udviklingsarbejder, med det formål at udvikle egen evalueringspraksis Kan samarbejde om evalueringspraksis inden for fag og fagområder Kan indgå i udviklingsarbejde til udvikling af evaluering og evalueringskultur kan træffe og begrunde beslutninger om evaluering i inden for fag og fagområder Kan håndtere og indgå i, kvalificerede diskussioner omkring uddannelse, undervisning og læring i praksis, på et begrundet og reflekteret grundlag. Evalueringsteori og evalueringsforskning i det givne fag. Evaluering i og af faglig undervisning, herunder forholdet mellem læreprocesser, undervisning og evaluering. Anvendelse af evaluering af fag og fagområder i praksis. Fagdidaktik og evaluering. Undervisningsdifferentiering. Modul e: Konfliktforståelse, - en kulturkompetence

4 Målet er, at den studerende med afsæt i praksiserfaring og med henblik på professionelle opgaver kan åbne, håndtere og opløse konflikter i professionelle sammenhænge. Modulet henvender sig til studerende, der ønsker at udvikle kompetencer til at håndtere og forstå konflikter i professionelle sammenhænge. Forstår konflikters årsager og dynamik, set i sammenhæng med menneske- og samfundssyn i et samfund indlejret i en globaliseret verden Har indsigt i kommunikations- og samarbejdsformer i konfliktprocesser Kan anvende viden om konflikters årsager og dynamik til at analysere og forstå aktuelle konflikter Mestrer empatisk lytning, ikke-voldelig kommunikation og dialog, med respekt for menneskers forskellighed Har overblik over konfliktmønstre, og kan vurdere og begrunde forskellige tilgange til konflikthåndtering Kan analysere konflikter i egne professionelle sammenhænge; deres opståen og dynamik Kan medvirke til at skabe et sundt, konflikthåndterende miljø på arbejdspladsen Kan påtage sig ansvar i forhold til konfliktarbejde i egen og andres professionelle praksis. Menneske- og samfundssyn i mødet med konflikter. Konfliktforståelse, konfliktanalyse og konflikters dynamik. Kortlægning af forskellige parters roller i en konflikt - herunder rollen som involveret eller som tredjepart. Kommunikation: Konflikters sprog - verbalt og nonverbalt. Aktiv lytning og værdsættende dialog. Konfliktløsningsmetoder - herunder mægling / mediation mellem få parter, i grupper, mellem grupper og i konflikter man selv er en del af. Genoprettende processer, såvel mellem få som mellem mange mennesker, Etiske forholdemåder og dilemmaer i forskellige metoder til konfliktløsning. Modul f: Konflikthåndtering Det er målet, at den studerende med afsæt i praksiserfaringer og med henblik på professionelle opgaver kan arbejde kontaktskabende med egne og andres konflikter og anvende processer og metoder til håndtering og opløsning af konflikter. Modulet henvender sig til studerende, der ønsker at udvikle kompetencer til at håndtere og forstå konflikter i professionelle sammenhænge. Forstår konflikters grundlæggende konfliktfaglige antagelser og begreber; herunder magt, anerkendelse, ikke-vold, behov, forskellighed og asymmetri. Har indsigt i basal konfliktløsning, afklarende samtaler og mægling Kan vurdere og begrunde og anvende forskellige metoder til konflikthåndtering, herunder mægling, afklarende samtaler og gruppeprocesser Kan sætte forskellige metoder i relation til grundlæggende værdier og magtforhold i konflikter Kan agere som vejledende og støttende tredje part med henblik på at håndtere konflikter i professionelle sammenhænge og i større eller mindre grupper Kan indgå i samarbejde om konflikthåndterende projekter på arbejdspladser

5 Kan indgå i et samarbejde på trods af forskellige værdier, normer og traditioner. Konfliktforståelse og konflikthåndtering - værdier, menneskesyn og samfundsopfattelse, Konfliktmønstre, konfliktkultur og psykisk arbejdsmiljø, Konfliktanalyse - metoder og redskaber, Social kompetence og konflikthåndtering, Kommunikation, der fremmer konflikters udviklingsaspekt, Metoder til samarbejde, der understøtter konstruktiv konflikthåndtering, Udvikling af konfliktkulturen i professionssammenhæng på individ-, gruppe- og Organisationsplan, Gruppeprocesser i konfliktperspektiv, Etiske aspekter i arbejdet med konflikthåndtering. Modul g. Fagdidaktik og klasseledelse Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og teoretisk indsigt i klasseledelse, får kompetencer, både alment og i et fagdidaktisk perspektiv, til at arbejde med klasseledelse. Har viden om de faktorer, der ud fra forskellige perspektiver konstituerer undervisningen: o Roller og positioneringer o Skriftlige og mundtlige kommunikationsformer o Fysiske rammer og læremidler o Organisationsformer inden for og omkring klassen Har kendskab til forskellige principper for klasseledelse og erfaringer med deres implementering Har indsigt i samspillet mellem roller, positioneringer, kommunikationsformer, fysiske rammer, læremidler og organisationsformer inden for og omkring klassen Mestrer undervisningstilrettelæggelse, der tager hensyn til forskellige principper for klasseledelse og viden om faktorer, der konstituerer undervisningen Kan etablere og begrunde anvendelse af kommunikationsformer i klasserummet, som understøtter opstillede undervisningsmål Kan anvende analytiske og kritiske tilgange til forskning i fagdidaktik og klasseledelse samt professionsviden herom Kan afprøve og vurdere konkret praksis i relation til klasseledelse og indgå i hensigtsmæssige kommunikationsformer på et fagdidaktisk grundlag Kan udvikle en pædagogisk praksis præget af klar strukturering, indholdsmæssig klarhed og tydelig klasseledelse kan indgå i samarbejde og sparring med kolleger om fagdidaktik og klasseledelse kan håndtere og indgå i, kvalificerede diskussioner omkring uddannelse, undervisning og læring i praksis, på et begrundet og reflekteret grundlag. Klasserummet forstået som rummet for undervisning både set fra en social og relationel såvel som en kulturel og kommunikativ synsvinkel. Skriftlige og mundtlige kommunikationsformer i klasserummet, deres potentialer og begrænsninger i forhold til opfyldelse af undervisningsmål. Et fagdidaktikbegreb der vægter samspillet mellem kommunikationsformer, roller (lærer- og elevroller) og positioneringer i klasserummet. Principper for klasseledelse, både alment og i et fagdidaktisk perspektiv. Struktur og tydelighed i klasserummet.

6 Brug af klasserummets fysiske rammer. Modul h. Kommunikation Mange professionsansatte oplever, at der stilles store krav til kommunikationen i samspillet med borgere og brugere, samarbejdspartnere og kolleger, samt studerende, elever og børn i deres daglige praksis. Modulet henvender sig til studerende der ønsker at reflektere over kommunikative problemstillinger i praksis samt at reflektere over og forbedre egne kommunikative strategier og handlemuligheder. Har viden om kommunikationsteorier og metoder Har indsigt i og forståelse af forskellige kommunikative strategier og handlemuligheder Kan reflektere over kontekstens og relationens betydning for kommunikation. Kan anvende forskellige kommunikationsredskaber, herunder eksempelvis dialog, aktiv lytning og kropssprog Kan anvende teori og metode i relation til kommunikative problemstillinger i egen praksis Kan begrunde og udvælge relevante kommunikative strategier og handlemuligheder i egen praksis i relation til udvalgte målgrupper. Kan vurdere kontekstens og relationers betydning for kommunikationen Kan deltage selvstændigt i udvikling af egen professions kommunikative praksis Kan udvikle kommunikation og samarbejdsrelationer i og uden for eget fagområde Kan forholde sig kritisk reflekterende til egne kommunikative strategier. Kommunikationsteorier. Mundtlige, skriftlig og kropslig positionering. Kommunikation i samarbejdsrelationer. Kommunikationsanalyser. Kommunikation som kontekst-, situations- og relationsafhængig. Planlægning og evaluering af egen professionelle kommunikation. Kulturelle aspekters betydning for kommunikation. Modul j. Forældresamarbejde i dagtilbud og skole 5 ECTS-point Institutioner i globaliserede samfund er karakteriseret ved mangfoldighed, diversitet, rettigheder, respekt, dialog og deltagelse, heri indgår forældresamarbejdet som en aktiv del af børnenes og elevernes udvikling og læringsproces. om, samt kompetencer og færdigheder til at udvikle og inddrage forældrene i samarbejde indgår som en integreret del af den pædagogiske praksis. Den pædagogiske praksis med børn og forældre, fordrer viden om og udvikling af muligheder for samarbejde i alle institutionstyper. Modulet henvender sig til studerende, der ønsker at udvikle kompetencer til at indgå i og varetage samarbejde med forældrene i dagtilbud og skole. Målgruppen er specielt lærere i alle skoleformer og pædagoger i alle former for dagtilbud. Har indsigt i samarbejdets betydning for elevernes udvikling og læring, Har indsigt i interkulturel pædagogik, kommunikation og samarbejdsteorier

7 Kan tilrettelægge, organisere og indgå i forpligtende forældresamarbejde Kan indgå i udviklingsarbejde om professionalisering af forældresamarbejde Kan lede samarbejdsprocesser med forældre med forskellig social og kulturel baggrund, livsmønster og ønsker, Samarbejdskultur, samarbejdets historie og samarbejdets samfundsmæssige betydning Forældresamarbejde i globaliserede samfund og betydningen for samarbejdets præmisser Forældresamarbejde og stat Kommunikationsteori og samarbejdsprocesser Målgruppeviden kompleksiteten i livsformer og forældreroller i det senmoderne samfund Interkulturel pædagogik og didaktik i relation til forældresamarbejde Interkulturel kommunikation. Modul k. Skoleledelse i et internationalt perspektiv 5 ECTS-point Målet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder og udvikler kompetencer til at praktisere skoleledelse med henblik på internationalisering af egen skole i såvel et internt inkluderende som i et globalt perspektiv. Det videnskabelige grundlag er eklektisk og trækker på en flerhed af teorier inden for globalisering, interkulturelle forhold, ledelse og styring samt school og teacher effectiveness. Den studerende arbejder med kulturer og processer set i internationale og interkulturelle perspektiver med fokus på ledelse af skoleudvikling. Modulet henvender sig ledere, der dels ønsker at udbygge egne kompetencer til systematisk at inddrage internationale og interkulturelle erfaringer i egen ledelse. Målgruppen er lærer ledere fra alle skoleformer. Har indsigt i teorier inden for globalisering, interkulturelle forhold Har indsigt i skoleledelsesrelevante teorier om styring og ledelse af School Capacity Building og school og teacher effectiveness Har indsigt i den internationale diskurs om skoleledelse og skoleudvikling Kan forstå og reflektere over rammer og muligheder i internationale skoleprogrammer Kan udvikle og organisere skoleudvikling med internationale og interkulturelle perspektiver Kan praktisere inkluderende ledelse i et globalt perspektiv Kan forstå og reflektere over rammer og muligheder i internationale skoleprogrammer Kan formidle og videndele om erfaringer med international og interkulturelt baseret skoleudvikling Kan lede og styre en internationalt orienteret udvikling i egen organisation Strategisk og organisatorisk skoleudvikling Erfaringer fra internationaliserede skoler Lederens særlige rolle Interkulturel kompetence Rammer og muligheder i internationale skoleprogrammer Formidlingsstrategier og videndeling, herunder brugen af IT. Modul l. Internationalisering komparativ pædagogik

8 Målet er, at den studerende kan udvikle kompetencer om uddannelsesforhold i andre lande og om national og overnational samfundsudvikling og uddannelsespolitik samt om komparativ pædagogik og antropologi med henblik på at kunne iværksætte læringsaktiviteter, der fremmer elevers udvikling af interkulturelle kompetencer. Det videnskabelige grundlag er pædagogisk sociologi og pædagogisk antropologi. Den studerende arbejder med sammenhænge mellem generel samfundsudvikling og uddannelsespolitik og iagttager og gennemfører analyser af pædagogisk praksis og skoleforhold i et andet land med henblik på at sammenligne med eget praksisfelt. Modulet henvender sig studerende, der ønsker at udbygge egne kompetencer til at inddrage internationale og interkulturelle erfaringer i sin egen undervisning og pædagogiske praksis. Målgruppen er lærere og ledere fra alle skoleformer og pædagoger og ledere i alle institutionstyper. Har indsigt i globaliseringsteorier, generel samfundsudvikling og uddannelsespolitiske prioriteringer Har indsigt i udfoldelsen af eget praksisfelt i et andet land Har kendskab til antropologisk teori og metode Kan forstå og reflektere over sammenhænge mellem generel samfundsudvikling, uddannelsespolitiske prioriteringer og konkret undervisning/pædagogik Kan iagttage og beskrive eget praksisfelt som det praktiseres i et andet land Kan analysere og foretage sammenligninger mellem dansk og udenlandsk praksis inden for eget praksisfelt Kan begrunde valg af interkulturelle læringsaktiviteter Kan indgå i internationale og interkulturelle samarbejdsprojekter inden for eget praksisfelt Kan tilrettelægge og gennemføre interkulturelle læringsaktiviteter inden for eget praksisfelt Globaliseringsteorier og generel samfundsudvikling Introduktion til uddannelsespolitik og skolesyn i Danmark, i Norden, i EU og OECD Motiver til internationalisering, herunder fremgang, fornyelse og tryghed Prioriteringer, midler og effekt af internationalisering og interkulturel læring Introduktion til antropologisk teori og metode, herunder organisationskulturanalyse, værdigrundlag Studietur i udlandet. Modul m. Internationalisering i skolen Målet er, at den studerende kan udvikle kompetencer i arbejdet med internationale skoleprogrammer, partnerfinding og formidling af erfaringer med internationalisering af egen skole og internationale skolesamarbejdsprojekter. Den studerende har indsigt i relevante teorier om den udviklende organisation. Det videnskabelige grundlag er pædagogisk institutions- og organisationsteori. Den studerende arbejder med kulturer og processer set i internationale og interkulturelle perspektiverer med hovedvægt inden for eget praksisfelt samt organisationsudvikling. Modulet henvender sig studerende, der ønsker at udbygge egne kompetencer til at inddrage internationale og interkulturelle erfaringer i sin egen organisation og pædagogiske praksis. Målgruppen er lærere, internationale koordinatorer og ledere fra alle skoleformer og pædagoger og ledere i alle institutionstyper. Det er målet, at den studerende gennem integrering af praksiserfaring og udviklingsorientering Har indsigt i teorier om udvikling af interkulturelle kompetencer Kan forstå og reflektere over rammer og muligheder i internationale skoleprogrammer

9 Har indsigt i relevante organisationsteorier om styring og udvikling School Capacity Building Kan udvikle og organisere læseplansarbejde med internationale og interkulturelle perspektiver Kan gennemføre partnerfinding Kan formidle og videndele om erfaringer med international og interkulturelt baseret skoleudvikling Kan virke som interkulturel forandringsagent i egen organisation Kan virke som vejleder og innovator i skolen internationale udvalg Strategisk og organisatorisk skoleudvikling Erfaringer fra internationaliserede skoler Forandringsagentens rolle Partnerfinding Interkulturel kompetence Rammer og muligheder i internationale skoleprogrammer Formidlingsstrategier og videndeling, herunder brugen af IT.

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. juli 2011 Almen Pædagogik Studieordningens historik 01-07-2011(gældende) 4. udgave i hh. til ny rammebekendtgørelse for diplomuddannelser (undtaget modulerne 18.1

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2015 Dansk som Andetsprog Studieordningens historik 01-08-2015 gældende 9. udgave med 11 nye, 6 reviderede moduler, tilretninger af alle skolerettede uddannelsesretninger

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. august 2012 UNGE OG VOKSNES LÆREPROCESSER Studieordningens historik 01-08-2012 gældende 7. udgave med anden del af revisionen af de skolerettede uddannelsesretninger

Læs mere

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. august 2013 Studieordningens historik 01-08-2013 gældende 8. udgave med fire nye indholdsområder og prøveallonge. 3 nye moduler (17.12, 19.7.9, 19.24.12 samt rev.

Læs mere

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. august 2012 LOGOPÆDI Studieordningens historik 01-08-2012 gældende 7. udgave med anden del af revisionen af de skolerettede uddannelsesretninger og revideret modul

Læs mere

STUDIEORDNING Den pædagogiske diplomuddannelse Fagligt fællesudvalg for det pædagogiske område

STUDIEORDNING Den pædagogiske diplomuddannelse Fagligt fællesudvalg for det pædagogiske område STUDIEORDNING Den pædagogiske diplomuddannelse Fagligt fællesudvalg for det pædagogiske område DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE STUDIEORDNING Udgave 10-02-2011 Forsøgsordning med ændringer i forhold til

Læs mere

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. august 2012 Studieordningens historik 01-08-2012 gældende 7. udgave med anden del af revisionen af de skolerettede uddannelsesretninger og revideret modul om neuropædagogik

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Projektledelse og organisationsudvikling STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Projektledelse og organisationsudvikling STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Projektledelse og organisationsudvikling STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes

Læs mere

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. juli 2011 Idræt Studieordningens historik 01-07-2011(gældende) 4. udgave i hh. til ny rammebekendtgørelse for diplomuddannelser (undtaget modulerne 18.1 og 18.2

Læs mere

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. juli 2011 Frie skolers tradition og pædagogik Studieordningens historik 01-07-2011(gældende) 4. udgave i hh. til ny rammebekendtgørelse for diplomuddannelser (undtaget

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Frie skolers tradition og pædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Frie skolers tradition og pædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Frie skolers tradition og pædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Pædagogisk arbejde STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Pædagogisk arbejde STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Pædagogisk arbejde STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes af UC-rk/ UU og

Læs mere

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. juli 2011 Studieordningens historik 01-07-2011(gældende) 4. udgave i hh. til ny rammebekendtgørelse for diplomuddannelser (undtaget modulerne 18.1 og 18.2 og uddannelsesretningen

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5 og 19.15.10) samt ny uddannelsesretning

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Almen Pædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Almen Pædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Almen Pædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes af UC-rk/ UU og sendes

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Socialpædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Socialpædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Socialpædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes af UC-rk/ UU og sendes

Læs mere

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. august 2013 Studieordningens historik 01-08-2013 gældende 8. udgave med fire nye indholdsområder og prøveallonge. 3 nye moduler (17.12, 19.7.9, 19.24.12 samt rev.

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Dansk STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Dansk STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Dansk STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes af UC-rk/ UU og sendes til undervisningsministeriet

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Medier og kommunikation STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Medier og kommunikation STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Medier og kommunikation STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes af UC-rk/

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Specialpædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Specialpædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Specialpædagogik STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes af UC-rk/ UU og sendes

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse PROJEKTLEDELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse PROJEKTLEDELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING for den pædagogiske diplomuddannelse PROJEKTLEDELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING 1. august 2016 Studieordningens historik 01-08-2016 gældende 7. udgave med første del af ny opsætning af læringsmål og nedlæggelser

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Høringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Høringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Ref.: SBL sbl@uc-dk.dk +45 31 32 62 13 20. november 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Center for Uddannelsespolitik Bredgade 43 1260 København K Att. Carsten Aabo Høringssvar: Høring over afdækning

Læs mere

M e n t o r. Diplomuddannelsen

M e n t o r. Diplomuddannelsen M e n t o r N e t v æ r k - u d d a n n e l s e Diplomuddannelsen Diplom uddannelse tonet til Mentordiplom uddannelse Målgruppen for en mentordiplomuddannelse er: Alle der har interesse i at kvalificere

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Fagdidaktik og klasseledelse

Fagdidaktik og klasseledelse PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fagdidaktik og klasseledelse Fredericia Periode 5 Et fælles valgfrit modul fra Pædagogisk diplomuddannelse (PD) Maj 2015-1

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse MATEMATIKVEJLEDER

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse MATEMATIKVEJLEDER for den pædagogiske diplomuddannelse MATEMATIKVEJLEDER 1. august 2016 Studieordningens historik 01-08-2016 gældende 7. udgave med første del af ny opsætning af læringsmål og nedlæggelser af moduler 01-08-2015

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse PÆDAGOGISK OG SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse PÆDAGOGISK OG SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE for den pædagogiske diplomuddannelse PÆDAGOGISK OG SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE 1. august 2016 Studieordningens historik 01-08-2016 gældende 7. udgave med første del af ny opsætning af læringsmål og nedlæggelser

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse BØRNS SPROG

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse BØRNS SPROG for den pædagogiske diplomuddannelse BØRNS SPROG 1. august 2016 Studieordningens historik 01-08-2016 gældende 7. udgave med første del af ny opsætning af læringsmål og nedlæggelser af moduler 01-08-2015

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION for den pædagogiske diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION 1. august 2016 Studieordningens historik 01-08-2016 gældende 7. udgave med første del af ny opsætning af læringsmål og nedlæggelser af moduler

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

BEVÆGELSESVEJLEDER. STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse. 1. august 2016

BEVÆGELSESVEJLEDER. STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse. 1. august 2016 for den pædagogiske diplomuddannelse BEVÆGELSESVEJLEDER 1. august 2016 Studieordningens historik 01-08-2016 gældende 7. udgave med første del af ny opsætning af læringsmål og nedlæggelser af moduler 01-08-2015

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse VEJLEDNING OG SUPERVISION

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse VEJLEDNING OG SUPERVISION for den pædagogiske diplomuddannelse VEJLEDNING OG SUPERVISION 1. august 2016 Studieordningens historik 01-08-2016 gældende 7. udgave med første del af ny opsætning af læringsmål og nedlæggelser af moduler

Læs mere

Uddannelsesplan Nordre Skole

Uddannelsesplan Nordre Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Nordre Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse LÆSEVEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse LÆSEVEJLEDNING I GRUNDSKOLEN for den pædagogiske diplomuddannelse LÆSEVEJLEDNING I GRUNDSKOLEN 1. august 2016 Studieordningens historik 01-08-2016 gældende 7. udgave med første del af ny opsætning af læringsmål og nedlæggelser af

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Vejledning til medarbejdere og ledere Tilmelding på kursusportalen senest d. 24.marts kl. 12.00

Vejledning til medarbejdere og ledere Tilmelding på kursusportalen senest d. 24.marts kl. 12.00 tilbud til medarbejdere i Børn og Unge Informationsmøde Tid: Mandag den 16. marts 2015 kl. 16.00 til 18.00 Sted: Grøndalsvej 2, Kantinen Tilmeldingsfrist infomødet: Fredag den 13. marts kl. 12.00 på Børn

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK for den pædagogiske diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK 1. august 2016 Studieordningens historik 01-08-2016 gældende 7. udgave med første del af ny opsætning af læringsmål og nedlæggelser af moduler 01-08-2015

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse

STUDIEORDNING for Den pædagogiske Diplomuddannelse for Den pædagogiske Diplomuddannelse 1. august 2012 PROJEKTLEDELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING Studieordningens historik 01-08-2012 gældende 7. udgave med anden del af revisionen af de skolerettede uddannelsesretninger

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,

Læs mere

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2015 Almen Pædagogik Studieordningens historik 01-08-2015 gældende 9. udgave med 11 nye, 6 reviderede moduler, tilretninger af alle skolerettede uddannelsesretninger

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE 19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse (vvu) i Sundhedspraksis Kort videregående uddannelsesniveau Uddannelsen giver kompetencer til at varetage generelle og specialiserede funktioner og

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ VESTER MARIENDAL SKOLE

UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ VESTER MARIENDAL SKOLE UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ VESTER MARIENDAL SKOLE Grundoplysninger: Navn: Vester Mariendal skole Adresse: Stjernevej 1 Telefon: 99 82 47 20 Mail: vmariendalskolen@aalborg.dk Webadresse: www.vmarieskolen.dk

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere