Merkur Bank: ,

Transkript

1

2

3 Lindvedvej Odense S Tlf Lærerværelset tlf kontoret@rss-odense.dk Hjemmeside: Mandag: 8-13 Tirsdag: 8-13 Onsdag: Lukket (kan træffes på ) Torsdag: 8-15 Fredag: 8-13 Gert Johansen, mobiltlf , gj@rss-odense.dk Tlf , vejleder@rss-odense.dk Merkur Bank: , skoleforeningen@rss-odense.dk Lindvedvej Odense S Tlf tlf Tlf (Vuggestuen) (Storebjørn) (Lillebjørn) Hjemmeside: info@lindeblomst.dk Tlf , Tlf , sfo@rss-odense.dk Jette Henningsen Lots, jhl@rss-odense.dk Kirsten Jønsson 1/1 A5-side s/h: 250,- kr. farve: 500,- kr. 1/2 A5-side s/h: 180,- kr. farve: spørg kontoret Annoncer afleveres/sendes til redaktionen. Deadline for næste meddelelsesblad er: 20. september 2013

4 NYT FRA KLASSERNE... 5 Børnehaveklassen... 5 Bålsuppe... 6 SFO klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Klassens time Musik vg Gymnastik 1.vg Beretning fra historieperioden i 1.vg vg Lærdansk... 23

5 Vi har en ring, en sælsom ting, En sådan ring, kom ind, kom ind, i hjerte og i sind. Det er maj måned - skoven er lysegrøn, himlen er blå og mælkebøtterne gule. En sådan sælsom ring er dannet i børnehaveklassen, og gid den må holde livet ud! Ringen er stærk og homogen - et solidt fællesskab. Vi oplever, at det giver hvert enkelt barn en særlig styrke med, når kæphestene - der er hjemmelavede - snart vil bære børnene over hegnet, ud i den store skolegård, hvor en ny klasselærer venter i porten Vi har taget mængder af skridt ud på lange vandreture, vi har dyppet oceaner af pensler i farver, vi har sagt i tusindvis af ord til hinanden og hørt mængder af eventyr og historier, der har lavet billeder oppe i hjernen! (som børnene siger). Vi voksne siger at vi skaber indre billeder. Sange, vers, blomsterfrø er sået, mængder af bål er brændt ned Vi har leget og leget både vildt og larmende, men også ansvarligt og med påpasselighed. Heldigvis er maj og juni fulde af oplevelser - fester, udflugter, sang, musik, sæbebobler og sjov Vi ønsker jer alle en spændende rejse videre ind i skolelivet! Venlig hilsen Mette Crone, Inga Johanne Syverud & Susanne Toudahl 5

6 Har I et bålsted?? For så kan I lave bålsuppe!!! Godt bålgrej fås hos STAALFINGER, der også specialfremstiller efter dit ønske. Suppen: Dagen før stilles en kop brune bønner i blød i vand. Skift vandet næste dag og kog bønnerne med en lille smule salt minutter. Rens 2 løg, 3 porrer, gulerødder, rødbeder, pastinak, persillerod, 3-4 kartofler, 5-6 fed hvidløg, broccoli/rosenkål/hokkaido efter sæson - eller de grønsager, du ønsker Kartofler og hokkaido jævner suppen. Alle grønsager rives groft eller skæres fint - eller gerne en kombination. Husk også at rive stokken til broccoli - den er ganske udmærket - resten af broccolien plukkes i små stykker. Det er ikke nødvendigt at skrælle hokkaido!!! Skallen bliver mør i suppen!!! Sæt gryden på bålet med et par dl god olivenolie - varm op! Heri svitses karry, paprika, frisk reven ingefær og de revne, skårne fed hvidløg - tilsæt straks et par kopper orange splitlinser, der svitses med. Pas på det ikke brænder på! Tag evt. gryden af ilden. Nu tilsættes alle de forberedte grønsager - det hele svitses kort. Dæk med kogende vand (det hele går meget nemmere på bål, hvis vandet er varmt, når det tilsættes). Tilsæt de kogte, brune bønner, der nu koges med videre. Tilsæt salt, gerne urtesalt, masser af friske krydderurter eller en tørret blanding, fx pizzakrydderi. Når suppen er kogt godt igennem, kan man tilsætte fuldkornspasta, fx muslinger, og gerne suppleret med et par kopper perlebyg eller bulgur. Suppen koger videre og efter 10 minutter, tages gryden af ilden, og man tilsætter et par kopper finthakket, frisk brændenælde. Smag evt. til med en 6

7 smule god urtebouillon, fx fra Naturata. I må forsøge jer med øvrige krydderier, nogle ønsker chili, peber, mv., andre vil tilsætte fløde til sidst!!! Giv et godt Højbyhus urhvedebrød til!!! Velbekomme!!! Rigtig god sommer - med dejlige båldage!!! Susanne Toudahl Vi har haft personaleskift i sfo en. Lina Polat, der har været vikar hos os gennem de sidste par år, er blevet fastansat pr. 1. april i Bhupens stilling. Lina er nyuddannet pædagog. Vi glæder os til, at Lina skal være en fast del af huset og byder hende velkommen. Lille SFO I lille sfo (1-2 kl.) har vi, mens vi ventede på, at foråret skulle mildnes, været kreative indendørs og udendørs. Vi har haft forskellige små klubber. 2. kl. drenge har haft deres, hvor der er blevet lavet sjove dyr af gamle korkpropper, skruer og bivoks samt prøvet at lave gipsaftryk af dyrespor i skoven. Piger i 1. og 2. kl. har ligeledes været samlet omkring vores store bord, hvor små fine alfer, kinesiske babyer og dukkevogne har været udført, ligeledes af korkpropper, perler, ståltråd, pap m.m. I skrivende stund har foråret vist sig fra den varme side; jakker og flyverdragter er blevet smidt, så der kunne løbes hurtigt, når der blev spillet rundbold. Store SFO I store sfo (3-4 kl.) er vi kommet godt igennem den lange kolde vinter. Vi har blandt andet haft casino-dag en gang om ugen, hvor vi har hygget os med nogle af de gode kendte spil, såsom ludo, matador og 500. Så har vi haft vi får læst højt -klub, hvor vi har eller er i gang med at læse Jerutte fra Ræverrød af 7

8 Cecil Bødker. Derudover har vi pige- og drengeklub for 3. kl., hvor vi laver forskellige aktiviteter som f.eks. kronegemme, stikbold i salen, nissedukkehus og rollespil. Lige nu hilser vi foråret velkommen og planter vores krukker til med blomster og rydder op udenfor og glæder os til al den dejlige udetid, vi går i møde. Og lige om lidt skal vi holde en afskedsfest. Ja, lidt sørgelig er det jo, for det er vores 4. kl., som nu er vokset pasningen over hovedet og skal videre ud i verden - måske i klub. Vi ønsker dem alt det bedste og håber, at de kommer forbi og hilser på ind imellem. Mange hilsner Stor og lille sfo I 1. klasse er det blevet forår og det betyder her i klassen, at det er tid til at tage fat på nye ting. Vi synger og spiller sammen med 2. klasse hver morgen, hvilket vi har stor fornøjelse af. Den første sang, vi sang var, "Bedstefar tag dine tænder på" der er så fyldt med billeder, at vi måtte dramatisere og vise det for børnehaveklassen. Nu synger vi en fransk sang om at danse, så det gør vi hver morgen i skolegården for tiden. Hvad skal vi lege Katten op og stege Hunden op og hænge Med en hel pose penge Vi har også indført legegrupper til brug i frikvarteret, og det kan jo være mærkeligt, at man lige pludselig skal lege med nogle bestemte, men den mest fremherskende stemning er, at det er spændene, fordi man jo kan komme til at lege med nogen, som man måske ellers ikke havde tænkt på at lege med. Vi har lært en masse nye lege til formålet, og når man ser legen udfolde sig, kan man konstatere, at det er en fantastisk måde at lære hinanden at kende på. Gennem leg ser man hinandens styrker og svagheder på en umiddelbar måde, der knytter børn (og voksne) tættere sammen. 8

9 Nu skal det jo ikke gå op i leg det hele, så det hører også med i dette indlæg, at vi arbejder hårdt i hovedfagstimerne (når vi ikke leger) med at skrive små sætninger hentet i den ret omfattende historie om Niels Nisse, der nu har slået sig til ro for en stund på Bakkegården efter at have rejst vidt omkring og oplevet mange ting, men hvad han har oplevet må I få at vide en anden god gang, fordi nu skal jeg finde ud af, hvad vi skal lege i morgen Mange venlige hilsner Jakob Henriksson Forårets komme har vi sandelig mærket i 2. klasse, hvor vi har været i fuld gang med planter... Vi har sået rug og hvede i skolehaven og har været med på den helt store plantedag, hvor vi plantede alle de planter, skolen havde vundet i Grønne Pletter. Hurtigt derefter blev det nødvendigt med en vandingsordning, så vi har også lært at etablere et vandingssystem i kæde med spande. Og så har vi prøvet at sende breve med posten! Masser af fine tegninger og breve, - og minsandten om der ikke kom breve tilbage igen! Posten fandt frem til vores venneklasse på Michaelsskolen. Det må vi prøve igen, så vi er ved at presse danske forårsblomster, som vi har tænkt at sende af sted med et lille brev på tysk eller engelsk... og mon ikke de kan finde vej til en steinerskole i Geneve??? I fortælling har vi fulgt Frans fra Assisi på hans stenede livssti... Det har optaget mange sind, både i skolen og derhjemme... Fremover vil vi høre mere om natursagn. Med venlig hilsen Liselotte Flyborg 9

10 Det Gamle Testamente er stadig spændende at høre om. Frøer, græshopper og bylder som plager. Til syvende og sidst giver faraoen efter, for i næste øjeblik at sætte efter Moses folk igen. De ti bud var vigtige at få overbragt. Vi tegner, maler og skriver om det, vi hører. I regneperioden har vi stiftet nærmere bekendtskab med kilogram, gram og pund. Vi har gentaget tommer, fod, alen og favn fra tidligere regneperiode for helt igennem at forstå, hvorfor et enhedsmål, som centimeter, er af stor nødvendighed. I skrivende stund indøves et større eurytmistykke sammen med Jette Henningsen. De flotteste dragter til vand-, luft-, ild- og jordvæsener, samt troldene, fuglen, Pan og elementernes dronning bliver gjort klare og nysyet af Jette. Alt øves til den sidste detalje. Bevægelser er der mange af og så forskellige fra hinanden, alt skal passe sammen til sidst. Vi får hjælp af Sean og Maja fra 9. klasse. Det bliver et skønt stykke, som vi glæder os at vise til skolen og til forældrene i klassen. Venlig forårshilsen Gabriele Lang 10

11 Vi afsluttede vores zoologiperiode med et besøg i zoologisk have. Her fik vi en times meget lærerig og spændende undervisning i ROVDYR af en af de ansatte, som bagefter fulgte med os et stykke tid rundt i haven. Vejret var godt, og vi lærte og oplevede en masse. Inden vi gik ind i selve zoologisk have, kom vi ind i et værelse fyldt med alle mulige spændende dyr - eller ikke rigtige dyr, men dyreskind og knogler, og alt mulig andet, og en mand fortalte om dyrene, og hvor nogle af dem levede, og så sagde han, at vi skulle hente alle de ting, vi tænkte havde noget at gøre med kattedyr. Da vi havde gjort det, fortalte han om de forskellige rovdyr, og bagefter gik vi ud for at se en sibirisk tiger, som var ved at spise en ged. Jeg kiggede ikke så meget, for det var rimelig ulækkert. Så gik vi hen til løverne. Der var 5 rigtig søde unger, som tumlede rundt og legede. Da vi havde kigget på dem et stykke tid, gik vi over en bro, som ligner noget, man ser i Kina, og hen til kamelerne. Vi så selvfølgelig også alle de andre dyr, inden vi spiste is og kørte hjem til skolen. Af Assia 4.kl. Undervejs i zoologiforløbet formede vi - i klassen - forskellige dyr i ler Næste projekt var så at gøre geografihæfterne, som havde hvilet et stykke tid, færdige og besøge Carl Nielsens hus i Nørre Lyndelse. Vi hørte om Carl Nielsen i begyndelsen af geografiperioden, da vi jo i undervisningen altid udgår fra det nære. Før zoologien havde vi en grammatikperiode, hvor vi beskæftigede os med ordklasserne: verber, substantiver, adjektiver - og deres bøjning Vi fik sat de grundlæggende begreber på plads og øvede lidt analyse. 11

12 Vi har nu gennemgået alle fire regningsarter i forbindelse med brøkregningen og sideløbende hermed hørt om H.C. Andersens liv og levned, som forberedelse til en planlagt Odense-bytur inden sommerferien. Vores læsebogs sidste tid er fortsættelsen af Lille Ulv, som vi læste i vinter - nemlig Lille Ulv og blåfrakkerne. Til slut kan vi fortælle, at vi den 16. maj var på en begivenhedsrig udflugt til Egeskov Slot sammen med og 5. klasse. Sommerhilsner fra 4. kl. og Elsebeth I 5. klasse har vi lært at svømme. Vi har også hørt om Egypten, Indien og Persien, hvor man både kan fryse ihjel og dø af varme. I engelsk hører vi om Tommy and the skateboard, og i tysk har vi vers. I regning har vi lært om procenter, det er latin og betyder pr. hundrede. Pro = pr. cent =hundrede. Af Hjalmar I 5. klasse hører vi om Egypten. Egypten ligger i Afrika og er dækket af ørken. Nilen løber ned gennem Egypten og skaber frugtbarhed, så dyr og planter kan leve. Engang gik Nilen over sine breder og den bredte slam og plantedele. Det gjorde, at der blev grønt og frugtbart. Hvis ikke Nilen gjorde det, ville der være dødt og ørken overalt. Nu har egypterne lavet en dæmning i Aswan, så der ikke kan blive oversvømmelse. 12

13 I Nildeltaet er der altid frugtbart, og der vokser den fineste bomuld i verden. Af Esther Lige i øjeblikket hører vi om Egypten, om hvordan de gamle egyptere balsamerede. Det er lidt ulækkert, men det er ret spændende. De skar ca. 9 cm hul i maven med en skarp sten fra Etiopien, så tog de tarmene ud af kroppen, men ikke hjertet. De tog hjernen ud af næsen med en 25 cm lang krog. Hjernen kommer ud i en grødet masse (lækkert), nå, men da de havde gjort det, skulle de bruge over 200 kg salt, som skulle lægges ind i personen og nedenunder, personen blev helt dækket, og der skulle også urter i mennesket. Da der så var gået ca. 70 dage (alt det foregik på et 2 meter bredt bord), nå, men videre til sagen, da man så kom ind i det rum, hvor det foregik, blev man mødt af en lugt af urter. Så var personen klar til at blive mumificeret, det foregik på den måde, at de tog nogle bånd og viklede personen ind og så var han klar. Af Alexander Ja, så blev personen lagt i en eller flere kister (sarkofag). Jo rigere man var, jo flere og finere kister fik man. I de 70 dage, som balsameringen tog, havde de pårørende tid til at udforme kisten, så den lignede den person, som skulle ligge i den. Dette var meget vigtigt, idet sjælens ba hver nat forlod den mumificerede krop for at forene sig med sjælens ka. Hver daggry vendte ba tilbage til kroppen, og for at vise ba, den rigtige kiste, var personen udformet i kistens låg. 13

14 Vi er ved at afslutte denne spændende periode om Egypten, hvorefter vi vil fordybe os i botanikken. Med venlig hilsen Jeanette Projektuge klasse: Samfundsfag. Her følger uddrag fra to elevers beskrivelse af ugen: Mandag: Vi var i København. Vi sejlede rundt om Christiania på en kanalrundfart og fik en masse at vide om krige og sådan nogle ting. Så fik vi tid på Strøget og så videre til Folketinget. Det var en lang rundvisning med en masse historie! Og så skulle vi hjem igen. Tirsdag: Vi tilbragte dagen på skolen, hvor vi selv skulle være politikere og tage stilling til nogle ting. Vi blev delt ind i grupper blandet af 7. og 8. klasse, hvor vi skulle samarbejde og blive enige om nogle lovforslag og gøre klar til mødedagen derefter i folketingsalen (skolens sal). 14

15 Line Onsdag: Vi var på skolen, og vi var stadig delt op i grupperne fra dagen før. Efter at vi havde holdt møde med dem, vi skulle forhandle med, holdt vi en afstemning om lovforslagene i salen. Torsdag: Vi mødtes på TV 2, nogle cyklede, bl.a. mig og nogle andre fra klassen. Efter at alle var kommet, så gik vi ind og fik noget info, og vi fik at vide, at vi ikke måtte røre tingene, for de var meget skrøbelige. Efter vi havde haft rundvisning, fik vi fri. Nogle tog over på skolen igen og andre tog hjem. Fredag: Vi mødtes foran Rådhuset, og det var koldt at vente på at komme ind..vi gik ind og fik information om ting, vi ikke måtte røre og ting og mennesker på stedet. Så kom vi ellers rundt og så Byrådssalen og Bryllupsalen og vi fik også lov til at se, hvor huset tog imod de kongelige gæster Jeg synes, at det var sjovt og spændende at se og høre om de forskellige ting i ugens løb. Anna Med venlig hilsen Carsten Døssing Vinteren er gået! Og langt om længe blev det forår! Så alle i 8. klasse vover sig nu ud i frikvartererne kun de særligt hardcore har trøstigt spillet basket og skatet uanset vejr og vind! Skoleåret lakker mod enden og for 8. klasse er det noget særligt grundskolen er ved at være slut, og forude vinker overbygningen klassen har jo i dette skoleår nydt godt af at være lidt med i overbygningen, da de har spillet med i 15

16 overbygningsorkestret og i skrivende stund er orkesterrejsen under opsejling! Så der er etableret god kontakt allerede! Siden sidste meddelelsesblad har klassen vist skuespillet Oliver Twist det var ved at udvikle sig til en gyser, da vi få dage før opførelsen løb ind i et uvejr af sygdom på et tidspunkt var halvdelen af klassen sygemeldt og flere godt på vej! Men alle havde den rette The show must go on -ånd! Så trods snue, feber, hovedpine og værkende lemmer stod alle tappert på scenen og spillede godt skuespil SEJT og GÆVT! Som omtalt i sidste blad afleverede klassen deres 2 måneders opgaver ugen efter skuespillet en stor oplevelse! Et stort skridt! En lærerig proces! Også spændende for forældre og klasselærer at høre de fine fremlæggelser om aftenen! En af forårets særlige oplevelser er den fælles projektuge for 7. og 8. klasse. Der veksles mellem, at temaet er Klima og miljø og Samfundsfag dette år var det Samfundsfag. Så vi brugte en overskrift lydende på Magtens tredeling og så den fjerde magt : medierne! Før projektugen havde klassen hørt en del om regeringsmagten og magtfordelingen i Danmark og vi havde i fællesskab læst dele af Danmarks Grundlov. Ugen indledtes med en tur til København, hvor vi var på kanalrundfart, så alle blev helt klar over, at København er en havneby! Derefter var vi på besøg og rundvisning i Folketinget og dagen afsluttedes med et lille udendørs foredrag om Danmarks retssystem og strafferet ved Johanne Black, der er jurastuderende et af emnerne var: Hvad er vold?? Nogle blev lidt chokerede over at få at vide, at hvis man fx kaster en kage i hovedet på bagerdamen, ja, så kan man meldes og dømmes for vold! Tirsdag og onsdag havde vi et Folketings rollespil, hvor klasserne inddeltes i fiktive partier og skulle lave partiplakater og så skulle de arbejde med 2 lovforslag med diverse ændringsforslag og få en lille fornemmelse af, hvordan lovforslag er igennem diverse behandlinger og høringer og endelig afstemning i Folketingssalen en del elever var frustrerede over, at afstemningen i salen endte med en vedtagelse af, at den kriminelle lavalder blev sat ned til 12 år men trøsten var: det er jo ikke en afstemning, bygget på jeres egne meninger men på de roller, som de var tildelt, og som mange åbenbart 16

17 spillede meget overbevisende! Som en 8. klasser sagde: Hvad er det dog for et Folketing, der vedtager at nedsætte den kriminelle lavalder? Torsdag var vi på cykler ud til TV2, hvor vi havde en lang, spændende og god rundvisning især bygget op om nyhedsformidlingen i Danmark. Fredag sluttede vi af med det lokale bystyre vi var på rådhuset og blev vist rundt! Dagen/ugen sluttedes af i Eventyrhaven med madpakkespisning og leg! I den efterfølgende evaluering kan vi lærere læse, at eleverne oplever at have lært rigtig meget og som en skrev: Jeg lærte vildt meget, og jeg opdagede, at jeg faktisk synes, det er spændende! Foråret har også budt på matematik, fysik og kemi og i uge 24 skal klassen på lejrskole til Sydtyskland! Vi glæder os og når vi kommer hjem, er der 2 uger tilbage af skoleåret! Klassen har til sin store glæde fået at vide, hvem der skal være deres klasseleder fra 9. klasse: Inge Vedersø Terp! Efter ferien bliver en af de første udfordringer at skulle på landbrugstur til Norge! I klassen er vi nu 34! Rachel, der kom i efteråret, men blev syg, er nu tilbage! Og Alexander kom til klassen 1. marts og er faldet godt til - velkommen til ham og hans familie! De venligste hilsener Grete Black I overbygningen har klasserne skemalagt en time om ugen, hvor klassen har mulighed for at drøfte det, som lige nu synes vigtigt og aktuelt, hvor der kan gives meddelelser, som alle skal have, og forskellige opgaver fordeles. 17

18 I klassens time i 9. klasse er eleverne ordstyrer og referent på skift, så alle kan afprøve disse roller og derigennem få en forståelse af, hvad det indebærer at styre en samtale eller en heftig diskussion og derefter formulere en konklusion. Der er en skriftlig dagsorden, og det gamle referat læses op i begyndelsen af timen, så de, der evt. har været fraværende, kan blive orienteret. Eksempler på emner i klassens time: Kageordning, duksearbejdet, wow-day, klasserepræsentanter, Polka (elevråd), fødselsdagsgaver og invitationsregler, basarunderholdning, valg af arbejdsmiljørepræsentant, fest, tilbageblik på Charliedag, håndværksopgave, morgensang, drøftelse af punkter i undervisningsmiljøundersøgelsen, rygning, ny elev, penge til fond, kagebagningskoordinator, studiekort, gallafest, skolelørdag, portfolio, luftepause, nye eurytmi/matematikhold, konfliktløsning, artikel i meddelelsesbladet og meget andet! Elevers tanker om, hvad klassens time er: Vi diskuterer og tager os af dagligdagens udfordringer Der gives fælles beskeder Vi tager fælles beslutninger Alle kan bidrage alle kan få noget ud af timen Alle kan komme med deres mening og alle bliver hørt Vi kan præsentere ideer til ting, der kan forandres Vi løser problemer Timen egner sig ikke til at løse konflikter mellem enkelte personer Det er godt for det sociale liv i klassen at løse problemer Der kommer gode og vigtige emner på bordet Man kan få forklaret ting på skolen, man ikke forstår Timen holder hverdagen sammen Vi lærer at løse vores problemer og snakke om tingene Timen er en nødvendighed! Venlig hilsen Ulrike Müller 18

19 I februar fik 9.kl. et nyt fag på skemaet, idet tegning om torsdagen blev afløst af musik. Faget musik er dog ikke helt nyt for klassen. Alle spiller jo et instrument og deltager i de ugentlige orkestertimer. Alle i 9.kl. synger i kor, arbejder med musik i praksis og laver koncerter endda i det store udland i forbindelse med vores orkesterrejser. Det, vi beskæftiger os med i musiktimerne, er det mere musikteoretiske. Vi graver ned i hukommelsen og forsøger at erindre os alt det, der blev arbejdet med i 6. klasse. Det er MAAAANGE år siden, og meget er glemt og dog; der skal ikke mange toner eller stikord til, før en elev pludselig kan huske forskel på dur/mol det muntre/triste at den tredje tone (tertsen) gør hele forskellen.vi husker også lige på, at afstanden imellem 2 toner ikke benævnes med 2, 3 eller 4, men sekund, terts, kvart etc. Meget groft skitseret er musiktimerne inddelt i 3 faser. 1. Den tonal/melodiske; skalaer, treklange, dur/mol, intervaller, akkorder og bladsang. 2. Rytmik; nodernes værdier, helnoder, ¼ delnoder, trioler, punkteringer og synkoper. Kort sagt rytmer i alle former udført ved hjælp af klap, stamp, knips eller ved brug af stemmen. 3. Musik i praksis. Vi synger og spiller musik, ikke nødvendigvis Mozart og Haydn - dem møder vi jo i kor og orkester. Vi kaster os gerne ud i skønne popsange. Pt. øver vi en sang fra de glade 80 ere (musiklærerens yngre dage!), Rugsted og Kreutzfeldt. Men hvad enten eleverne arbejder med den klassiske musik eller nyere pop, så er det hele tiden med det musikteoretiske i fokus. Musik (god musik!) er ikke konstrueret tilfældigt. Der er gyldne regler, der bør følges, og det er bl.a. det, vi vil udforske i musiktimerne. Musik vil også være på skemaet i 1.vg, hvor vi vil gå i krig med den tonale kadence og koralharmonisering. Vi vil desuden arbejde med musikhistorie - den romantiske periode i særdeleshed. 19

20 Den gode popmusik slipper vi dog ikke. Der er blandt eleverne i 9.kl. en dygtig pianist, en solid trommeslager, en elbasist og en del habile guitarister. Dette giver os alle muligheder for at synge under bandledsagelse, hvilket vi glæder os til. 9.klasse arbejder godt og ihærdigt. Stemningen er god og positiv, og musikken har interesse blandt eleverne. Så kan man som musiklærer - vist ikke ønske sig meget mere! Venlig hilsen Mette Wårsøe I 1. vg s gymnastiktimer er der altid fuld fart på. Der bliver gået til stålet uanset, hvad vi laver, og et spil som stikbold bliver lynhurtigt til en kontaktsport. Den slags engagement er vidunderligt at arbejde med, og sætter også spor i, hvor meget man kan nå i løbet af en periode med springgymnastik, som vi netop har afsluttet. Vi nåede således helt frem til at få lavet en serie flotte overslag, som er et spring, der virkelig kræver mod hvis det skal lykkes. Nu er vi rykket på græs, og det er skønt at komme ud i det grønne og få lov at bruge kræfterne på fodboldbanen. I klassen er der en god portion, der synes, at fodbold er noget nær det bedste, man kan forestille sig på en græsplæne, og dem der ikke har det sådan, går til den med krum hals alligevel, for heller ikke her fornægter den kollektive arbejdsiver sig. Når vi træner fodbold, lægger vi stor vægt på så mange boldberøringer som muligt pr. elev, og vi har således et spil, der hedder superliga, hvor man spiller små hold mod hinanden og rykker op og ned efter små 3 minutters kampe. Hvis det stadig er uafgjort, må vi ty til sten-saks-papir for at afgøre kampen. Og så er der jo andre kompetencer i spil end lige de fodboldmæssige :-) Med venlig hilsen Anna-Marie Christensen og Jakob Henriksson 20

21 De spørgsmål, vi stiller, bestemmer, hvad vi finder lyder en historisk grundregel. Men grundlaget for overhovedet at stille et spørgsmål til fortiden er undren og nysgerrighed og her er heldigvis to egenskaber, der trives i bedste velgående i 1. vg., og som har medvirket til en frugtbar og spændende historieperiode. Perioden har blandt andet budt på en rejse rundt til oldtidens kulturer. Undervejs har vi undret os over, hvordan de første kultursamfund opstod og spurgt ind til, hvilken betydning floder, som Huang He i Kina, Indus i Indien, Eufrat og Tigris i Mesopotamien, Nilen i Ægypten og Tiberen i Italien samt ikke mindst Middelhavet ved Grækenlands kyster havde for disse første kultursamfund. Hvorfor var det lige her, byer og store civilisationer opstod? Hvordan var det at leve ved bredden af disse floder, - hvad var det for nogle samfund, der udfoldede sig her? Det var spørgsmål, der blev besvaret af eleverne, da de hver især fordybede sig i en enkelt af disse kulturer. Med skrift, Billede fra periodehæfte religion og samfundsformer som fælles omdrejningspunkter blev de forskellige kulturer sammenlignet og diskuteret undervejs. Mange spændende opdagelser blev gjort. Tænk bare, at man også gik i zoologisk have i Mesopotamien flere tusinde år før vor tidsregning! Nogle undrende spørgsmål forblev dog ubesvarede. Skriften i Induskulturen er for eksempel endnu ikke blevet tydet, så her stødte vi på en grænse for den viden, der findes om dette samfund. Mulighederne for at få svar på de spørgsmål vi stiller, begrænses altså af de overleverede kilder. Hvad er en historisk kilde egentlig? Hvorfra har vi viden om fortiden? Hvordan får vi denne viden? Som svar på disse spørgsmål arbejdede vi med forskellige historiske kildetyper. Vi fandt blandt andet ud af, at der er forskel på, hvad vi kan få at vide fra en arkæologisk udgravning og en skriveøvelse fra en ægyptisk skoledreng. 21

22 Man kunne jo også, som Thor Heyerdahl, selv rejse ud i verden og afprøve sine teorier og på den måde skabe en ny forståelse for vores fælles historie Med venlig hilsen Birgitta Høgenhaug Hansen Det er efterhånden blevet en tradition, at det sidste eurytmi 3.vg viser på scenen blandt andet er de eurytmiske bevægelser, de 12 dyrekredstegn og de 7 sjælekvaliteter, som betegnes som de 7 planetbevægelser. Dette år var heller ingen undtagelse, og vi var i den heldige situation, at klassen består af 19 elever, og derved kunne vi få alle pladser besat. Arbejdet med dette område af eurytmien, rummer sine helt egne udfordringer. Her er tale om noget kvalitativt, som man må forsøge at leve sig ind i, før det giver mening. Opfatter man arbejdet med dette emne som et æstetisk ydre udtryk, kan man meget hurtigt komme til at kede sig, og få lyst til at lave noget med mere gang i. Klassen klarede udfordringen, og den 7. maj stod de på scenen og viste resultatet af årets arbejde. Den koncentration og seriøsitet, disse unge mennesker udviste, strakte sig helt ned i salen, og publikum blev nærværende og lidt alvorsfulde. Nærvær må siges at være koden til forståelse af, hvad eurytmi er. Dette udfordrer naturligvis eleverne, men nutidens unge mennesker er generelt rigtig gode til at forstå det. Mange taler om, at unge mennesker i dag er overfladiske, stressede og alt for gode til at have en pseudo-kontakt med hinanden. Det kan godt være, men det er ikke det, de viser i eurytmitimerne. Her viser de indlevelse og nærvær på et plan, hvor mange af os fra før, verden blev af lave, kunne lære meget. Tak til 3.vg. for berigende samvær gennem 12 år, og tak til forældrene for lån af disse herlige unge mennesker. Venlig hilsen Helle Alesci 22

23 Et hold fra Lærdansk, Odense på besøg på Rudolf Steinerskolen. Vi er et hold fra Sprogcenteret Lærdansk Odense, som blev inviteret ud på Rudolf Steiner skolen af klasse og Poul Erik, og her havde vi en meget udbytterig formiddag, hvor erfaringer, tanker og informationer blev udvekslet i en dejlig og uformel atmosfære. Som det fremgår af nedenstående tekster, var det en særdeles god oplevelse for vore kursister at få unge mennesker i tale og - så intensivt på dansk. På Lærdansk underviser vi i dansk som 2. sprog på alle moduler i danskuddannelserne (DU1, DU2 og DU3) - dag, aften og online 24 timer i døgnet. Og der er over 100 nationaliteter repræsenteret hos os! Mange tak til klasse og Poul Erik for en hyggelig og lærerig dag. Af Karen-Lis West Hansen Sidste mandag, den 29. april var vi i Rudolf Steiner-skolen sammen med 8 klassekammerater og vores lærer Karen- Lis. Først fortalte en af lærerne lidt om skolen. Bagefter gik vi ind i et værelse, og nogen af os sad ved et bord sammen med 3 elever, der var mellem 14-17år. Vi snakkede om skolen og spiste morgenmad sammen med hinanden. De var meget venlige og søde ved os og det var en god måde, at lære dansk på. Vi gik rundt i skolen med disse elever, og de viste os hele skolen. Eleverne var fra børnehaven til 12. klasse, og de lærer forskellige fag bl.a. tysk, engelsk,musik,håndværk og osv. Det meget spændende for mig, at børnene bruger hele del deres hjerne på den måde. Men en ting var også mærkelig for mig, at de har ingen test i skolen. Når jeg tænker på det, spurgte jeg af mig selv, hvordan lærerne bedømmer eleverne? Til sidst vil jeg sige tak for turen. Af Shala fra Iran. 23

24 Jeg synes det var et rigtigt spændende og sjovt besøg i dag. Det var fantastisk at møde både eleverne og lærerne som fik mig til at føle mig meget velkommen. Det var mange ting som jeg kan godt lide, specielt at alle lærer at spille på instrumenter, begynde at lære sprog meget tidligt og skolen er meget kreativ. Det besøg har fået mig til at tænke alvorligt på at sende min børn i Rudolf Steiner skole. Mange tak for mig Af Helga Lovísa fra Island Vi var i Rudolf Steiner skolen sidste mandag. Jeg mødte mine klassekammerater i skolen. En lærer på skolen og mange elever kom os i møde. De lavede morgenmad til os. Vi spiste og snakkede sammen. Det var en mulighed for os at snakke med unge danskere. I modsætning til min forestilling om unge dansker, var de meget åbne og smilende. Vi snakkede om vores og deres kultur og om vores hjemland. Vi snakkede om forskellen mellem begge lande og vi snakkede også om fremtiden. Derefter havde vi en rundtur i skolen. Vi besøgte klasserne. De havde forskellige klasser som for eksempel musik, førstehjælp, engelsk, sløjd og stenhugning, osv. Disse klasser gør det muligt for elever at udvikle sig til fremtiden, fordi de har oplevet mange ting. Det var en god oplevelse for mig. En interessant oplevelse Af Azam Asemian fra Iran Den 29. april 2013 var vi i friskolen, den skole hedder Rudolf Steiner. Kl:7:30 kørte jeg til skolen, og jeg brugte GPS. Men jeg nåede til skolen for sent, fordi det var lang trafik kø. Da jeg fandt skolen, ringede jeg til min 24

25 klassekammerat Azam for at spørge hende "Hvor er I henne?", hun var meget sød og hjalp mig. Så så jeg min lærer Karen-Lis, og slappede lidt af. Vi sad sammen i klassen, og der var fire personer ved hvert bord, to fra friskolen og to fra sprogskolen. Jeg var med en polak, en dansk dreng og en dansk pige. Vi snakkede sammen om forskellige emner fx religion, politik, samfund, børneopdragelse, hvad er forskellen mellem friskolen og folkeskolen, og vi spiste også sammen en lækker morgenmad. Jeg bemærkede, at eleverne var meget søde og kloge. Jeg var meget glad,fordi jeg fik øvet mig i at tale dansk med unge danskere. Så lavede vi en tur i skolen, men det bedste sted jeg kunne godt lide var det teater. Da jeg kom ind i det sted, følte jeg, at jeg ville gå op på podiet som en skuespiller. Der var elever med os til at forklare som en guid. Jeg er sikker på, at jeg kan ikke glemme det besøg, fordi det har tilføjet mange nye ord og nye informationer til mig,og jeg har kendt gode og respektfulde personer. Jeg vil sige tak til min lærer og min skoles administration, som har hjulpet os til at lære nye ting. Til sidst vil jeg sige også tusind tak til Poul Erik, fordi han var meget flink og sød ved os. Samtaler med gæster fra Lær dansk Af Siham Boukhalat fra Libanon Selvfølgelig går pigerne og drengene ikke i den samme skole! siger den iranske kvinde og ler hjerteligt, det gør man ikke i Iran, tilføjer hun og ser smilende på mig og mine forbavsede klassekammerater. Gang på gang blev vi overraskede over det, som vores gæster berettede. De fortalte os om deres oprindelige kultur og land, og med ørene på stilke sugede vi alle de spændende beretninger om forskellige kulturer til os. Der herskede en rigtig hyggelig stemning af gensidig interesse omkring bordene, hvor vi var delt ind i små snakkegrupper, indeholdende en eller to elever fra lær dansk - holdet. Der var blandt andre én fra Algeriet, én fra Slovakiet, nogle fra Island og en del iranske kvinder, så det kulturelle perspektiv var ikke helt så bredt, som vi havde håbet på, men spændende var det i hvert fald alligevel. Over rundstykkerne og kaffen, som vi havde forberedt til vores gæster, gik snakken, og vi glemte næsten at stille dem alle de spørgsmål, som vi havde 25

26 skrevet ned i hovedfagstimerne ugen før. Vi opdagede hurtigt, at vores spørgsmål var skrevet i et alt for kringlet dansk til, at vores gæster kunne forstå dem, så vi blev nødt til at omformulere dem med nogle enklere, kortere ord. Vi havde skrevet spørgsmålene ud fra antropologen Hofstedtes fire forskellige dimensioner, som undervisningen havde kredset om. Det drejede sig om kulturernes magtdistance, feminine og maskuline træk, individualistiske og kollektivistiske træk og til sidst usikkerhedsundvigelse. Spørgsmålene fik dog ikke meget interesse, for det faldt os langt mere naturligt blot at lade snakken flyde frit, hvilket også gjorde det lettere for vores gæster at formulere deres svar og spørgsmål. Dette gjorde, at vi lærte mangt og meget, for eksempel, at alt bureaukrati går hurtigere på Island, at iranere sætter det højt at beskytte hinandens ære i talen og at især mændene elsker poesi, og at det er højt agtet at udtrykke sig poetisk i det hele taget. Det kunne vi lære noget af i Danmark, hvor vi bander og svovler hver dag og går for lidt op i poesi. Efter de spændende samtaler viste vi vores gæster rundt i forskellige klasser, i udendørsområderne og lokaler lige fra plasticering til børnehaven og lærerværelset. Der var mange forskellige reaktioner, men generelt var de enige om, at vi har en smuk skole. Nogle syntes, at undervisningen virkede for løs og fri, mens andre fik lidt af en åbenbaring, da de så, hvordan børnehavens børn lavede en slags bevægelses- og recitations leg. Da vi besøgte en engelsktime i 2. klasse, var der sågar en kvinde, der åbenbart selv var engelsklære, som blev stående i lang tid og iagttog undervisningen efter, at vi var gået. Da hun igen koblede sig på os, fortalte hun muntert, at hun nu ønskede at blive engelsklærer på en Steiner-skole. I det hele taget var det en hyggelig og meget lærerig dag, som udvidede vores horisonter i flere retninger. Vi fik be- og afkræftet vores forestillinger og fordomme om andre kulturer, og lærte om logikken bag de fremmede normer og traditioner. Deraf lærte vi, at der intet endegyldigt svar findes, på hvorfor og hvordan tingene skal gøres. Af Nina Cecilie Winther fra 3. vg. 26

27 Bliv medlem af Rudolf Steiner-Skoleforeningen i Odense Se hjemmesiden - Her kan du læse mere og melde dig ind.