Afleveret af projektgruppe 514A:
|
|
- Elisabeth Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det samfundsvidenskabelige basisår, 2. semester, P3-projekt Projektperiode: 1. februar til 30. juni 2004 Afleveret d. 9. juni 2004 Afleveret af projektgruppe 514A: Aalborg Universitet Dennis Nørbjerg Andreasen Jesper Møller Susanne Lund Olesen Morten Nyborg Pandi Daniel Skogemann Vejleder: Ove Mølvadgaard
2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemfelt Problemstilling Problemformuleringen Præcisering af problemformuleringens centrale begreber Dokumentation for problemstillingen Konkurrenceforhold på det danske ølmarked Ejerforhold i bryggeribranchen Markedsandele Konkurrenceformer Markedsindeks Dansk Retursystem A/S Beslutningsorganet Problemer ved DRS Danskernes ølforbrug Importeret øl efterspørgsel og udvalg Relevanskriterier Metode Opbygningen af problemformuleringen Valg af problemformuleringstype Operationalisering Argumentation for valg af teorier Empiri og anvendelsen af denne Relevans for afsendte s Kildekritik Afgrænsninger Analyse Miljø-redegørelse Forbud mod dåser i Danmark Dåsesagen Dåser kontra glas mht. miljøomkostninger og påvirkninger Dåser kontra glas mht. transport og omkostningsniveau DRS og miljøvurdering DRS kun for udvalgte emballager Delkonklusion på miljø Gruppe 514 A Side 2 af 78
3 4.2 Konkurrence Opdeling af emballage på det danske ølmarked Gennemgang af bekendtgørelse Mærkningsregler for engangsemballage Pantmærket EAN-stregkode og Add-on-kode Mærkningskategorier på det danske marked Det problematiske i mærkningsreglerne Gebyrer Indrapportering Indsamling Delkonklusion på konkurrenceafsnit Konkurrenceteorier Monopol Teorien Raising Rivals Costs Raising Rivals Costs i praksis Delkonklusion på Raising Rivals Costs Teorien Constestable Markets Contestable Markets i praksis Delkonklusion på Contestable Markets Konklusion Perspektivering Procesafsnit Gruppeprocesser Arbejdsprocesser Læreprocesser Vejlederrolle Sammenfatning på P Litteraturliste Bilag Bilag 1 - s brugt i projektet Bilag 2 Pantens vej under det nuværende system Gruppe 514 A Side 3 af 78
4 1 Indledning I dag er det ved at være to år siden forbudet på dåser blev ophævet og fire år siden, at Dansk Retursystem A/S (herefter DRS) blev etableret. DRS blev oprettet med det formål, at sikre indsamlingen af engangsemballage og administrationen af pant i Danmark. Men hvordan er årene efter DRS oprettelse og dåseforbudets ophævelse så gået? Har DRS oprettelse, og den samtidige indførelse af engangsemballage på det danske marked, været til fordel for forbrugerne eller for udenlandske bryggerier, der nu burde have bedre mulighed for at komme ind på markedet? Det er denne problematik vi gerne vil beskæftige os med i dette projekt, specielt set i lyset af den kraftige kritik DRS har været udsat for. Retursystemet er blevet kaldt konkurrenceforvridende, fordyrende og indskrænkende for øludvalget. Passer disse beskyldninger eller er det opspind? I dag er DRS ejet af de største i bryggeribranchen med Carlsberg i spidsen, og der findes ingen importører eller repræsentanter for udenlandske bryggerier i DRS ejerkreds eller bestyrelse. Har ejerforholdet i DRS afgørende betydning for forholdene på det danske ølmarked? Det er overordnede disse spørgsmål vi gerne vil kigge nærmere på i dette projekt. 2 Problemfelt 2.1 Problemstilling Normalt, når man ser på fusioner, opkøb eller mere generelt på ejerskab af en virksomhed, så plejer formålet at være profit. Måske ikke lige med det samme, men i hvert fald på sigt. Set i det lys er det mærkeligt, at Carlsberg er involveret i en virksomhed som DRS, der netop ikke må give overskud. 1 Hvorfor så investere i denne? Der vil ikke umiddelbart være omkostningsmæssige fordele herved, i tillæg hertil kommer de etableringsomkostninger, der har været for Carlsberg ved DRS. Dvs. de investeringer, blandt andre Carlsberg har gjort sig i DRS, virker ikke umiddelbart rationelle så hvorfor denne interesse? Der synes ikke umiddelbart at være et åbenlyst svar på dette spørgsmål, og derfor har vi valgt at undersøge omstændighederne nærmere. Der ligger måske andet end direkte økonomiske fordele bag. Det kan være for at opnå oplysninger til stor gavn for Carlsbergs konkurrenceevne. Eller er det måske miljøet, som ligger til grund for Carlsbergs interesse i DRS? 1 Kilde: Publikation: Fakta om dansk retursystem, s.8 Gruppe 514 A Side 4 af 78
5 Samtidigt med, at der tilsyneladende er en uoverensstemmelse mellem normale profithensyn for en virksomhed og DRS manglende mulighed for at give profit, står DRS overfor stor kritik. Kritikken går på, at DRS hæmmer konkurrencen gennem besværlig administration og gebyrer, der fører til fordyrelse af udenlandsk øl og indskrænker udvalget for forbrugeren. Dette hævdes gjort gennem favorisering af nationale bryggerier, især Carlsberg, via skæve gebyrer og ulige krav til emballage mv. Humlen af ovenstående er, at det virker besynderligt, at Carlsberg sidder tungt ved roret af DRS uden, at de umiddelbart står til, at få nogen direkte profit ud af det. Samtidig bliver DRS beskyldt for at skævvride markedet. Det er denne mulige sammenhæng, der har fanget vores interesse og er blevet fokus for dette projekt. Vi vil derfor undersøge, om Carlsberg har indflydelse til at kunne påvirke ølmarkedet gennem DRS, samt hvordan indflydelsen konkret udspiller sig. 2.2 Problemformuleringen Hvordan bruger Carlsberg sin indflydelse i Dansk Retursystem A/S, til at holde udenlandske ølmærker ude af det danske ølmarked? Ud fra antagelsen om Carlsbergs indflydelse på forholdene i DRS, har vi opstillet nogle opgaver som vi vil undersøge, for at hjælpe os med at besvare vores problemformulering. Først vil vi vise, at Carlsberg har indflydelse i DRS. Dernæst vil vi analysere vores materiale og på baggrund heraf vurdere, om Carlsberg kan udnytte denne indflydelse, og om de gør det? Vi vil desuden sandsynliggøre, at Carlsbergs engagement i DRS skyldes muligheden for at påvirke ølmarkedet med henblik på at holde udenlandske ølmærker ude. 2.3 Præcisering af problemformuleringens centrale begreber Bruger hvordan Carlsberg benytter sin position i Dansk Retursystem A/S. Carlsberg koncernen Carlsberg Breweries A/S, som bl.a. bryggerierne Tuborg og Carlsberg hører under. Indflydelse den position Carlsberg har i DRS, bl.a. i form af aktieandel og antal bestyrelsesposter. Dansk Retursystem A/S det selskab, der står for indsamlingen af engangsemballage i Danmark og som administrerer dette. Udenlandske ølmærker ølmærker med andet oprindelsesland end Danmark. Det danske ølmarked køb og salg af øl indenfor det geografiske område Danmark. Gruppe 514 A Side 5 af 78
6 2.4 Dokumentation for problemstillingen I dette dokumentationsafsnit vil der blive gennemgået dokumentation for de anførte påstande i problemformuleringen. Vi starter med en gennemgang af markedsforholdene på det danske ølmarked for at vise, at Carlsberg er den dominerende udbyder. Herefter fokuserer vi på organisation DRS og dens nuværende struktur, for at dokumentere, at Carlsbergs indflydelse i DRS er lige så dominerende, som den er på ølmarkedet. Afsnittet sluttes af med dokumentation for, at ølimporten er stigende, trods Carlsbergs indflydelse i DRS Konkurrenceforhold på det danske ølmarked Vi vil i dette afsnit dokumentere Carlsbergs dominerende position på det danske ølmarked. Vi vil først give et overblik over ejerforholdene i den danske bryggeribranche altså hvem, der ejer hvem. Herefter vil vi give en kort gennemgang af markedsandelene og illustrere markedssituationen vha. tre forskellige markedsindeks og herudfra bestemme hvilken position Carlsberg har på ølmarkedet Ejerforhold i bryggeribranchen Bryggeribranchen i Danmark består af flere aktører. I spidsen er først Carlsberg og dernæst Bryggerigruppen. Begge bryggerier har flere underselskaber. Udover de nævnte findes der andre bryggerier, som er opdelt i kategorierne Andre producenter af mærkevareøl 2 samt Producenter af Lavprisøl i tabel 2.1 nedenfor. Desuden fremgår ejerforhold også af tabellen. Tabel 2.1 Ejerforhold i bryggeribranchen i Danmark Overordnede bryggeri / kategorier Større underbryggerier Carlsberg Breweries Carlsberg Tuborg Neptun Wiibroe Bryggerigruppen Thor Ceres Faxe Albani Andre producenter af mærkevareøl Thisted Hancock Fuglsang Refsvindinge Andre producenter af Lavprisøl Vestfyn Harboe Kilde: Markedsandele Carlsberg er, trods det faktum at 88 pct. 3 af deres ølsalg går til udlandet, den største aktør på ølmarkedet i Danmark med en samlet markedsandel på 67 pct. 4 De 67 pct. er sammensat af en 2 Bryggerierne under Carlsberg og Bryggerigruppen brygger hovedsageligt mærkevareøl. 3 Kilde: 4 Kilde: Gruppe 514 A Side 6 af 78
7 markedsandel for mærkevareøl 5 på 85 pct., mens de resterende 15 pct. er lavprisøl. Carlsberg sælger dog ikke lavprisøl under eget navn, men bruger eksempelvis Neptun som discountmærke. Carlsbergs største konkurrent på det danske ølmarked er Bryggerigruppen, som blev dannet i 1989 ved en fusion mellem Ceres og Thor. 6 Fusionen blev gennemført, for at få en stærkere markedsposition på det danske ølmarked, og i dag har Bryggerigruppen en markedsandel på ca pct. 7 Endvidere har de, via deres aftale med Heineken fra 2003, om brygning og distribution af Heineken i Danmark, en forventning om yderlig styrkelse af deres markedsandel. 7 Siden lanceringen af Heineken i Danmark, har mærket opnået en markedsandel på ca. 1 pct. pr. feb. 2004, hvilket udgør næsten halvdelen af salget af udenlandsk øl i Danmark. Bryggerigruppen forventer, at Heinekens markedsandel vil stige til 2 pct. af det danske marked i Den tredjestørste udbyder på det danske marked er Harboe, 9 der har valgt at differentiere sig ved, at satse på lavprissegmentet og kombinere med høj kvalitet og god service. Trods deres position som tredje største udbyder, har Harboe kun en markedsandel på ca. 8 pct. i Udenlandske bryggerier har en samlet markedsandel på 2 pct. i Den resterende markedsandel på ca. 2-6 pct., kæmper mindre bryggerier om og her opereres fortrinsvis i nærområder. Tabel 2.2 Markedsandele på det danske ølmarked Carlsberg Bryggerigruppen Harboe Udenlandske bryggerier Resterende bryggerier 67 % % 8 % 2 % 2-6 % Kilde: Bygger på tal fra afsnit Groft sagt er der kun to aktører på det danske marked. Nemlig Carlsberg og Bryggerigruppen, som tilsammen sidder på pct. af markedet Konkurrenceformer På et hvilket som helst marked med flere aktører, er der tale om konkurrence. Konkurrenceintensiteten, eller de enkelte aktørers medindflydelse på konkurrencen, afhænger bl.a. af aktørernes markedsandele. Dvs. des større en aktør er på et marked, des større indflydelse har denne på markedet. Når Carlsberg har ca. 67 pct. 5 af det danske ølmarked og nærmeste konkurrent 5 Kilde: 6 Kilde: 7 Kilde: 8 Kilde: 9 Kilde: 10 Kilde: 11 Jf. tabel 2.5 i afsnit Gruppe 514 A Side 7 af 78
8 Bryggerigruppen, har ca pct. 12 burde Carlsberg, alt andet lige, have større indflydelse på det danske ølmarked end sine konkurrenter. Uanset hvor stort et firma er, har det en måde at agere på overfor konkurrenter via en konkurrencestrategi som f.eks. Raising Rivals Costs (herefter RRC) 13 eller Contestable Markets 14. Firmaer bruger konkurrencestrategier til, at fastsætte overordnede nutidige og/eller fremtidige handlinger for at klare sig i konkurrencen. Når en aktør udformer en konkurrencestrategi 15 er det grundlæggende først, at identificere sine konkurrenter, og dernæst finde ud af hvor mange, der er på det pågældende marked. For at identificere, hvilket marked man befinder sig på, og hvor mange konkurrenter, der er, kan man passende starte med at se på konkurrenceformer. Dette gøres ved at opdele markedet, efter om det er et homogent 16 eller heterogent marked 17. Ølmarkedet er et heterogent marked, da forbrugerne udviser en vis grad af præference over for produktet. Eksempelvis forsøger Tuborg at skabe præference ved at gøre noget ved musikken, mens Carlsberg primært markedsføres indenfor sportens verden. Efter at have fastslået, om der udvises præference eller ej, skal man bruge antallet af udbydere samt deres størrelse på markedet for, at kunne fastslå konkurrenceformen. Carlsberg er, som nævnt, klart den største aktør efterfulgt af Bryggerigruppen samt en række mindre bryggerier. Ser man på fordelingen af markedsandele kan man sige, at det danske marked er kendetegnet ved én stor aktør samt et antal mindre. På den baggrund kan man kalde konkurrenceformen på det danske ølmarked for et differentieret delvist monopol. 18 Nu da vi har defineret konkurrenceformen på ølmarkedet, vil vi yderligere anskueliggøre markedet gennem en beskrivelse af konkurrencepositionerne på markedet. Carlsberg er markedsleder, hvilket er defineret som følgende: Markedslederen er den dominerende på markedet, har den største markedsandel og tager ofte initiativ til prisændringer og produktfornyelse. 19 Bryggerigruppen må, som den næststørste aktør, betegnes som markedsudfordrer: er en virksomhed inden for forretningsområdet, som vil gøre markedslederen rangen stridig 19 De ønsker altså at tage kampen op imod markedslederen samt erobre markedsandele fra denne. På sigt kan importørerne formentligt også indtage en stilling som markedsudfordrere, pga. de udenlandske bryggeriers store ressourcer og vilje til at ekspandere. Ud over disse typer findes der også markedsfølgerne, som er 12 Kilde: 13 Jf. afsnit Jf. afsnit Herfra og til slutningen af dette afsnit har vi brugt kilden: Afsætning Niveau B, s Et marked med ensartede produkter, hvor der ikke er præference for de enkelte produkter. 17 Et marked med forskellige produkter, hvor der er nogen præference. 18 Differentieret pga. forbruger præference og delvist monopol pga. af Carlsbergs relative store markedsandel på 67 pct. 19 Kilde: Afsætning niveau B s.199 Gruppe 514 A Side 8 af 78
9 udbydere (som f.eks. Harboe og større importører), der har valgt ikke at udfordre markedslederen pga. deres begrænsede størrelse. Til sidst er de aktører, der varetager nichér af markedet og koncentrerer sig om små segmenter med høj præferencegrad (f.eks. små specialimportører og mikrobryggerier). Ovenstående viser, at Carlsberg besidder en dominerende position på markedet baseret på, at de har den største markedsandel, et delvist differentieret monopol samt de har rollen som markedsleder. Alt andet lige, bør Carlsberg kunne udnytte denne rolle. For at sætte dette yderligere i perspektiv, har vi medtaget tre typer af markedsindeks, som antyder den ulige konkurrencesituationen på ølmarkedet Markedsindeks Antallet af aktører på et bestemt marked indikerer konkurrencesituationen. Kombinerer man dette med de enkelte aktørers markedsandele får man markedskoncentrationen. Dette er en faktor som Konkurrencestyrelsen og EUs konkurrencemyndigheder er vældigt interesserede i, for at kunne skabe gode forhold for den frie konkurrence. Som instrument til at vurdere markedskoncentrationen bruges især to mål: Herfindals indeks 20 og Big-4 20, desuden har vi medtaget et mobilitetsindeks. Herfindals indeks: summen af de enkelte udbyderes markedsandele i anden potens. Maks. indeks er , som betegner en situation med total monopol imens 1, som laveste indekstal indikerer en markedssituation med fuldkommen konkurrence. Herfindals indeks for det danske ølmarked baseret på Carlsberg og Bryggerigruppens markedsandele på det samlede danske ølmarked, som er på hhv. 67 pct. og mellem 15 til 20 pct. er som følger: og Til sammenligning udviser de amerikanske konkurrencemyndigheder interesse for en branche, når brancheindekset er over dog afhængigt af branche. I Danmark er der ingen faste regler, men stiger de over udvises der helt sikkert interesse fra myndighederne - ofte allerede ved Big-4: udregnes ved at addere markedsandelene hos de fire største udbydere på et givent marked. Maksimumindeks er 100 og indikerer monopol og minimum er 1, der indikerer fuldkommen konkurrence. EU's konkurrencemyndigheder udviser særlig interesse for markedet, når Big-4 overstiger 75 pct. imens der fra dansk side fokuseres på virksomheder, når den enkelte virksomheds markedsandel 20 Kilde: - s Indekstal for 15 pct. hos bryggerigruppen ( = = 4.714) 22 Indekstal for 20 pct. hos bryggerigruppen ( = = 4.889) Gruppe 514 A Side 9 af 78
10 overstiger 40 pct. Vi udregner Big-4 indekset for Carlsberg og Bryggerigruppen samt Harboe 23. Big-4 for det danske ølmarked er 67+(15 til 20) + 8 = 90 til 95pct. Som det ses har Carlsberg alene 67 pct., der er langt over den danske alarmgrænse på 40 pct. Dermed bør alle de udregnede indekstal for Carlsbergs vedkommende vække bekymring mht. konkurrenceforhold. Det sidste indeks vi bruger er et mobilitetsindeks fra 1997 for bryggeribranchen, som viser, at indekset var 10,4, dvs. at markedsandele sjældent skifter i løbet af et år. Generelt har brancher, præget af lav konkurrence et gennemsnitsindeks på mindst 12,4. Ergo, ølbranchen er præget af svag konkurrence og er meget domineret af ganske få udbydere. 24 Hermed har vi vist, at Carlsberg har en dominerende rolle på det danske ølmarked, bl.a. med en markedsandel, som er ca. tre gange højere end nærmeste konkurrent. Nedenfor vil vi dokumentere, at Carlsbergs dominans på ølmarkedet kan overføres direkte til deres indflydelse i DRS Dansk Retursystem A/S Når en producent eller en importør vil ind på det danske marked med en ny øl, stilles der krav om, at emballagen til den nye øl skal overholde de danske emballageregler. I reglerne stilles der krav til producenterne/importørerne om tilmelding af emballage til DRS, som herefter står for håndteringen af denne. DRS blev oprettet 30. juni og virker pt. efter bekendtgørelse nr. 713 af 24. august Formålet med DRS var at lave ét samlet dansk pant- og retursystem, som skulle gøre det nemt for alle at have med engangsemballage at gøre, og samtidigt sikre, at belastningen af miljøet begrænses. DRS blev også indrettet med henblik på senere, at kunne håndtere dåser. 27 Selvom der oprindeligt var tilslutning til et dansk retursystem fra alle sider, dvs. forbrugere, store producenter og mindre producenter samt importører, er der i dag stor kritik af DRS. For at belyse denne kritik vil vi nedenfor gennemgå de mest centrale elementer af DRS opbygning Beslutningsorganet DRS er ejet af udbyderne af øl og læskedrikke i drikkevareindustrien, og disse har mulighed for at købe aktier i selskabet, svarende til deres markedsandele på deres respektive markeder. Dog skal 23 Den sidste aktørs markedsandel er udeladt, da denne ikke har været tilgængelig. 24 Kilde: 25 Kilde: Fakta om Dansk Retursystem A/S, s.9 26 Kilde: Fakta om Dansk Retursystem A/S, s.4 27 Her tænkes på aluminiumsdåser med mindre andet er nævnt Gruppe 514 A Side 10 af 78
11 medlemmerne af Bryggeriforeningen og af Dansk Læskedrik Fabrikanter eje deres aktier gennem et fælles holdingselskab. 28 For DRS er den samlede aktiekapital på 10 mio. kr. og er pr. februar 2004 fordelt på: 29 Dansk Retursystem Holding A/S: 85,62 pct. Harboes Bryggeri A/S: 14,27 pct. Bryggeriet Vestfyen A/S: 0,10 pct. Mineralvandsfabrikken Frem A/S: 0,01 pct. Som det kan ses af ovenstående, sidder Dansk Retursystem Holding på størstedelen af DRS og har dermed flest bestyrelsesposter (seks pladser ud af tretten), desuden har Harboe én, dagligvarehandelen (COOP, Dansk Supermarked og De Samvirkende Købmænd) har tre og endelig sidder brancheforeningerne HTS og Bryggeriforeningen på to pladser. Hertil kommer en uafhængig formand. 30 Dansk Retursystem Holding ejer som nævnt 85,6 pct. af DRS og ejes selv af medlemmerne af Bryggeriforeningen samt Dansk Læskedrik Fabrikanter. Carlsberg, er med en ejerandel på pct. 31, den største aktionær i Dansk Retursystem Holding, og dermed også den største aktionær i DRS. Ejerne af Dansk Retursystem Holding har indgået en aktionæroverenskomst om driften af DRS. Her aftales fordelingen af selskabets bestyrelsesposter i DRS efter markedsandele på øl- og læskedriksmarkedet. De er fordelt med tre repræsentanter til hvert af de to markeder. Via ølmarkedet har Carlsberg to og Bryggerigruppen én, mens de bestyrelsesposter til læskedriksmarkedet er fordelt med to til Coca Cola (som hører under Carlsberg) og en til bryggerigruppen. 28 Carlsberg har altså fire ud af tretten bestyrelsesposter i DRS og dermed flest bestyrelsesposter for en enkelt aktør og er suverænt det største bryggeri i bestyrelsen. Desuden findes der ingen små producenter eller importører i bestyrelsen. Overordnet er der ingen bryggerier i bestyrelsen som benytter sig af engangsemballage Problemer ved DRS Her vil vi belyse de problemer, der er ved DRS ved at se nærmere på administration, gebyrer og indsamling, som senere vil blive uddybet i analysen. Administration 28 Kilde: 29 Kilde: Fakta om Dansk Retursystem A/S s Kilde: 31 Kilde: Avisartikel Carlsberg dominerer Dansk Retursystem Gruppe 514 A Side 11 af 78
12 Når et nyt produkt tilmeldes DRS skal udbyderen redegøre for det forventede salg de efterfølgende to måneder 32, samtidigt får DRS oplysninger om salgstal, ved salg af pantetiketter til en udbyder. Det skyldes, at der kræves en unikt dansk EAN-stregkode eller tilføjelse af add-on-kode på emballagen, hvis den skal kunne indgå i retursystemet. 32 DRS oplyser i deres Faktabog om Dansk Retursystem A/S, at producenter og importører skal sende salgsoplysninger til et uafhængigt revisionsselskab. Dette revisionsfirma varetager kun opgaver vedr. salgsrapportering fra importørerne og producenterne. Derefter modtager DRS disse data i såkaldt anonymiseret form, for at undgå at salgsoplysninger falder i de forkerte hænder. Dataen skal sikre at den indbetalte pant og gebyrer stemmer overens med de indrapporterede salgstal. 33 Men selv om disse data skal forstille at være anonyme, skal DRS jo se om tallene stemmer overens. Dvs. at DRS får nogle salgsoplysninger alligevel. Desuden fremgår det af bekendtgørelse 713 ( 35-37), at der er stor forskel på hvor meget udbydere af engangs- og genpåfyldelig emballage skal indrapportere, hvor genpåfyldelig emballage klart favoriseres. Gebyrer DRS økonomi skal hvile i sig selv 34, dvs. gebyrerne må ikke være så høje, at DRS giver overskud, på den anden side må gebyrerne heller ikke være så lave, at de ikke dækker omkostningerne, da DRS skal være gebyrfinansieret. 33 Endvidere er gebyrstørrelserne meget vigtige for brugere af pantsystemet, som hovedsagligt er importører, danske bryggerier og andre udbydere af drikkevarer, da gebyrerne påvirker salgsprisen. Derfor kan det diskuteres, hvorvidt det er retfærdigt, at gebyrerne er forskellige for engangs- og genpåfyldelig emballage men dette aspekt kommer vi nærmere ind på i analysen og vil derfor ikke behandle det nærmere her. Fordelingen af, hvad gebyrerne kan bruges til er også ulige, hvilket ses af, at man generelt regner med at engangsemballage vil opnå en markedsandel på 15 pct. i Danmark, 35 men engangsemballage skal bære hele 40 pct. af udgifterne til bl.a. investeringstilskud (effektivisering hos returmodtagerne). Denne ulighed afspejles endnu mere i den nuværende markedsandel på kun 3,7 pct. for engangsemballage. 36 Så selvom genpåfyldelig emballage har en markedsandel på 96,3 pct., skal denne type kun dække 60 pct. af udgifterne. 32 Kilde: 33 Kilde: Fakta om Dansk Retursystem A/S, s Kilde: Fakta om Dansk Retursystem A/S, s.8 35 Kilde: Bekendtgørelse 713, bilag 6 36 Kilde: DRS Årsrapport 2003 s.11 Gruppe 514 A Side 12 af 78
13 Indsamling af emballage I dag fungerer det således, at DRS står for indsamlingen af engangsemballage. DRS har sendt indsamlingen af engangsemballage i licitation. I sidste licitationsrunde vandt Carlsberg størstedelen af licitation. 37 Selve indsamlingen foregår enten i gennemsigtige poser, eller på ½ paller. Dvs. at emballagen er synlig for indsamleren, hvilket gør, at Carlsberg potentielt kan målrette substituerende tilbud til returmodtagerne pga. den information de opnår ved afhentning af emballage, da sækkene er gennemsigtige. Desuden får de via denne indsamling, indblik i nye produkters salg på markedet Danskernes ølforbrug Danskerne har i mange år drukket øl i stort omfang. Dette skyldes i høj grad den danske tradition for ølbrygning. I 2001 indtog gennemsnitsdanskeren 98,6 liter øl, hvilket er godt stykke over EU15- snittet på 76,6 liter øl pr. indbygger. Dermed er Danmark blandt de fem lande i EU15 med det største ølforbrug. 38 Tabel 2.3 Forbrug pr. indbygger af diverse drikkevarer (i liter) Vare/år Øl* ,7 102,2 96,7 Vin 25,2 29,7 30,9 30,2 Spiritus 2,7 2,9 2,7 3,7 Anm.: * Baseret på indenlandsk salg Kilde: Tal fra bryggeriforeningen 2003 s. 33 Trods Danmarks høje placering, har ølforbruget været faldende de seneste år. 39 Dette illustreres i tabel 2.3, hvor man kan se at ølforbruget pr. indbygger, var på 126 liter i 1993, mens det var faldet til 96,7 liter i En af hovedårsagerne til dette fald er, at forbruget af vin og spiritus er steget kombineret med at det samlede forbrug er faldet. Men trods en stigning i vinforbruget på ca. 20 pct. i perioden til 30,2 liter pr indbygger, er øl stadig den mest foretrukne drik med sine 96,7 liter pr. indbygger. 37 Kilde: Fakta om Dansk Retursystem A/S, s Kilde: Tal fra bryggeriforeningen 2003, s OBS: Grænsehandel er ikke medregnet heri Gruppe 514 A Side 13 af 78
14 Importeret øl efterspørgsel og udvalg Af de knap 100 liter øl som gennemsnitsdanskeren drikker om året har importeret øl kun en lille andel, men andelen er dog voksende. Faktisk er importen af udenlandsk øl er steget fra hl i 2001 til hl 2002, dvs. en stigning på mere end 50 pct. 40 Importen af udenlandsk øl er stigende, fordi forbrugerne Graf 2.1 Ølimport i Danmark fordelt på år efterspørger et bredere ølsortiment, det på trods af, at en Chimay fra Belgien f.eks koster omkring 40 kr. i et dansk Ølimport supermarked. 41 DRS oplyser, at der i løbet af 8000 kun ét år, efter dåseforbudets ophævelse den 23. september er kommet mere end 100 Kilde: udenlandske ølmærker ind på det danske marked. Der er ligeledes stor fremgang i udvalget af udenlandske øl ude i butikkerne. Blandt andet melder COOP, at udvalget af udenlandske øl er gået fra 7 til 22 mærker i perioden 2002 til 2003, og Dansk Supermarked melder en stigning på 60 pct. i antallet af udenlandske ølmærker. 41 Som det kan ses af graf 2.1, er importen steget de senere år. Men som det også ses af grafen, faldt ølimporten omkring oprettelsen af DRS, og først op til dåseforbudets ophævelse i 2002 er ølimporten steget igen. Af tabel 2.4 fremgår det, at importen af øl er steget, mens forbruget af dansk øl er faldet sideløbende. Selvom det virker som en stor stigning i importen af øl, udgør importens andel af det samlede ølmarked i Danmark dog kun ca. 2 pct. i modsætning til 12,7 pct. i gennemsnit for udvalgte EU-lande liter Tabel 2.4 Afgiftsberigtiget forbrug af alkohol i Danmark (1.000 liter/år) Dansk Øl Import af Øl Kilder: Kilde: 41 Kilde: Avisartikel Eksotiske øl hitter. 42 Se tabel 2.5 Gruppe 514 A Side 14 af 78
15 For at kunne vurdere om Carlsberg holder importørerne ude af det danske ølmarked, skal vi bl.a. dokumentere at ølimporten er lavere i Danmark end i andre EU-lande. Dette har vi undersøgt ved at sammenligne med andre EU-lande. Tabel 2.5 Udvalgte landes import af øl i pct. i forhold til totalt ølsalg i 2003 Danmark England Frankrig Italien Sverige Tyskland Gennemsnit af de 6 lande 2 % 10 % 23,5 % 27,2 % 10,5 % 3,2 % 12,7 % Kilde: Som det fremgår af tabel 2.5 har vi medtaget 6 lande, for hvilke vi har beregnet den gennemsnitlige importandel. Sammenholder man Danmarks andel på 2 pct. fra 2003 med gennemsnittet på 12,7 pct. for alle landene, er der stor forskel. Hermed har vi dokumenteret, at Danmarks importandel af øl er væsentligt lavere end gennemsnittet for de lande fra EU15, hvor oplysninger har været tilgængelige. Stigning i ølimport trods DRS Der er ingen tvivl om at importen af udenlandske øl er stigende i Danmark, men der er mere tvivl om hvorfor, eller med andre ord, om stigningen skyldes DRS eller det er på trods af DRS? Dette illustreres tydeligt af en udtalelse fra Danske Ølentusiasternes formand Martin S. Nielsen til Fyens Stiftstidende: Vi har gudskelov oplevet, at vores vurdering (Foreningen frygtede, at DRS ville gøre øl-udvalget smallere, red.) er gjort til skamme. Vi har fået en masse nye øl i Danmark, men det er på trods af og ikke på grund af Dansk Retursystem. Forbrugeren har efterspurgt de udenlandske øl, og så har man trodset den barriere retursystemet er 43 DRS hævder, at fremgangen i importen underbygger, at retursystemet virker efter hensigten og, at systemet gør det lettere for supermarkederne, at håndtere øl fra forskellige bryggerier. 43 Dette underbygges yderligere ved, at der, som sagt, er kommet over 100 udenlandske øl på markedet siden DRS oprettelse, men det er vel og mærke over 100 nye varenumre på udenlandske øl, der er registreret hos DRS. 44 Den måde DRS registrerer mærker på, gør, at ét produkt tælles som flere. F.eks. er Hof, som normalt opfattes som ét ølmærke, registreret i bl.a. 33 cl glas, 50 cl. glas og 40 cl dåse. Dette bliver ved DRS registret som tre og altså ikke som ét ølmærke. 45 På denne måde kan DRS hurtigt komme op over 100 udenlandske øl. Før DRS blev oprettet, var der ikke tal på, hvor mange øl, som var på det danske marked. Eksempelvis droppede importør Nick Sharpe mere end 43 Kilde: Avisartikel: Eksotiske øl hitter. 44 Kilde: Avisartikel: Ballade: Carlsberg-angreb på ølimportører 45 Kilde: fra Nick Sharpe Gruppe 514 A Side 15 af 78
16 300 sorter af udenlandsk øl pga. DRS. Denne kraftige reduktion i udvalget skyldes de højere omkostninger og den omfattende administrative byrde som DRS har pålagt importørerne Relevanskriterier I ovenstående har vi dokumenteret, at Carlsberg dominerer det danske ølmarked. Endvidere har vi dokumenteret, at Carlsbergs rolle på ølmarkedet afspejles i Carlsbergs dominerende rolle i DRS. Desuden dokumenteres det, at der er problemer med DRS organisation, som behandler aktørerne på ølmarkedet forskelligt. Nu mangler vi dermed at vise, hvordan Carlsberg bruger denne indflydelse, hvis dette er tilfældet. Men hvem er omtalte problemstilling så et problem for? I første omgang påvirkes de, som handler med DRS. Dette er i første led importører og bryggerier. Disse er meget afhængige af de handelsbetingelser (gebyrer, takster mv.) som DRS opsætter. Enhver ændring i gebyrer vil derfor, alt andet lige, påvirke udbydernes profit og salgspriser, hvilket kan have afgørende betydning for deres afsætning. I næste led kommer detailmarkedet med butikker og restaurationer, som ligeledes er afhængige af DRS handelsbetingelser. Til sidst kommer forbrugerne, som efterspørger et bredere udvalg af øl, især udenlandske specialøl - et udvalg, som påvirkes af DRS bl.a. via gebyrer og regler. Overordnet set har projektet, i større eller mindre grad, relevans for alle, der drikker øl eller på en eller anden måde er beskæftiget i ølbranchen. Den direkte relevans for forbrugeren skal findes i priserne på, og udvalget af øl på det danske marked, da DRS direkte og indirekte påvirker dette. På et mere overordnet niveau omsætter ølbranchen hvert år for adskillige milliarder, 47 hvilket kan mærkes på samfundsøkonomisk niveau og dermed, indirekte berører os alle. Som det med al tydelighed fremgår, vedrører det mange mennesker, hvordan DRS fungerer og bliver styret, endvidere rejser det en masse spørgsmål, som vil blive behandlet i dette projekt. 46 Kilde: fra Nick Sharpe 47 Carlsbergs seneste kvartalsrapport viser, at omsætningen var ca. 6,8 mia. kr. Kilde: Gruppe 514 A Side 16 af 78
17 3 Metode Dette afsnit er med at for at skabe overblik over og indblik i projektets opbygning. Det vil mere konkret sige, at vi forklarer hvad vi vil gøre, hvorfor vi vil gøre det og hvordan vi vil gøre det. Desuden skal dette afsnit fungere som en manual for andre, der måtte ønske at efterprøve de resultater vi kommer frem til. 3.1 Opbygningen af problemformuleringen Vores problemformulering er bygget op af to led og en relation 48 : Hvordan bruger Carlsberg sin indflydelse i Dansk Retursystem A/S, til at holde udenlandske ølmærker ude af det danske ølmarked? Hvor første led, kaldet A, er: hvordan bruger Carlsberg sin indflydelse i Dansk Retursystem A/S og det andet led, kaldet B, er til at holde udenlandske ølmærker ude af det danske ølmarked. Som det fremgår af B-leddet afhænger svaret på dette af A-leddet, dvs. A er den uafhængige og B den afhængige variabel, 48 og A er derfor det mest interessante led. Dvs. svarer man på A, har man mere eller mindre svaret på B. Altså, får man analyseret hvordan Carlsberg bruger sin indflydelse i DRS, tilstrækkeligt grundigt, burde vi dermed have svaret på hvordan udenlandske ølmærker holdes ude af det danske ølmarked Valg af problemformuleringstype Vores problemformulering er af den forklarende og fortolkende type, hvor problemformuleringen analyseres og fortolkes. Vi har valgte denne type, fordi vi først ønsker at analysere på, og efterfølgende forklare, hvordan Carlsberg bruger sin indflydelse i DRS, dernæst vurdere konsekvenserne af det. Dvs. om, og hvordan DRS holder udenlandske konkurrenter ude af markedet. Til sidst vil vi perspektivere på problemet og finde de punkter, hvor vi mener man bør foretage ændringer, med andre ord handleanvisende løsninger på de ting, vi har problematiseret i konklusionen. 3.2 Operationalisering Først og fremmest er det vigtigt for den videre opgave, at slå fast, hvorfor vi kigger på netop Carlsberg og ikke andre medejere af DRS, som f.eks. Bryggerigruppen. Oprindeligt startede vi vores projekt med at kigge på, hvad der tilsyneladende var Carlsbergs monopol på det danske ølmarked. Herunder kom vi til deres afgørende rolle i DRS, som er 48 Kilde: Problemorienteret projektarbejde s.174 Gruppe 514 A Side 17 af 78
18 hovedårsagen til, at det er Carlsberg, der undersøges i vores projekt. Samtidigt er det Carlsberg, som har postet flest penge i DRS, har mest indflydelse i DRS og involveret i flest opgaver i forbindelse hermed - f.eks. indsamling af engangsemballage. Procentmæssigt set er det danske ølmarked vigtigere for Bryggerigruppen end for Carlsberg, da de procentmæssigt eksporterer mindre af deres samlede omsætning. Bryggerigruppen eksporterer rundt regnet 60 pct. 49, hvorimod Carlsberg eksporterer ca. 88 pct. 50 Omvendt er det danske marked klart vigtigere for Carlsberg end det er for Bryggerigruppen vurderet på nominelle beløb, hvilket skyldes Carlsbergs større omsætning på det danske marked i forhold til Bryggerigruppen, jf. deres markedsandele på hhv. 67 pct. og pct. Overordnet set har vi derfor valgt Carlsberg pga.: Det danske marked er nominelt vigtigst for Carlsberg i forhold til Bryggerigruppen. Carlsberg er meget større end Bryggerigruppen, målt på omsætning. Carlsberg er den største ejer af DRS. Carlsberg har flest poster i DRS bestyrelse. Carlsberg varetager mange opgaver i forbindelse med DRS Desuden vurderer vi generelt Carlsberg til at have en større indflydelse end Bryggerigruppen jf. afsnit Efter at have slået fast, hvorfor vi har valgt at fokusere på Carlsberg i DRS, vil vi forklare fremgangsmåden i projektet. Vores analyse er opdelt i to, den ene er en miljømæssig del og den anden er en konkurrencemæssig del. Dette er især gjort af hensyn til overskueligheden af projektets opbygning, samt at de to dele er relativt forskellige, hvorfor opdelingen virker naturlig. Af figur 3.1 illustreres det, hvordan analysen er opbygget. Her er en skematisering af de aspekter, som vi ønsker at behandle for at besvare problemformuleringen. Disse punkter uddybes i nedenstående. 49 Kilde: 50 Kilde: Gruppe 514 A Side 18 af 78
19 Figur 3.1 Projektdesign Metode A N A L Y S E Del 1: Miljøredegørelse Analyse af hvorvidt DRS er miljømæssigt forsvarligt. Konklusion og Perspektivering Del 2: Konkurrence Analyse af konkurrenceforholdene på det danske ølmarked og herunder om Carlsberg kan påvirke markedet gennem DRS, via RRC- og CM-teorier. Den første del, som omhandler det miljømæssige aspekt af DRS, skal påvise om DRS rent faktisk er til fordel for miljøet. Denne anskuelse er vigtig, da det blandt andet er af miljøhensyn, at DRS blev oprettet. Miljødelen vil blive analyseret på forskellige måder - en af dem er at se på hvorfor dåser er med i DRS. Umiddelbart lyder spørgsmålet underligt, da det burde være bedst for miljøet at have dåser med i retursystemet. Men svaret er ikke nødvendigvis givet på forhånd. Bl.a. har Institut for Miljøvurdering (IMV) problematiseret de økonomiske og miljømæssige aspekter ved DRS. Samtidigt ser vi på det omkostningsmæssige aspekt, hvad angår dåser kontra flasker, specielt mht. transportomkostninger, vægt og rumfang samt energiforbrug. Samtidigt kommer vi ind på problematikken ved, at andre engangsemballagetyper, som eksempelvis vinflasker, ikke er en del af retursystemet. Slutteligt er intensionen derfor, at problematisere om oprettelsen af DRS kan begrundes i miljøhensyn. Efter ovenstående første del af analysen, vil vi bevæge os videre til det konkurrencemæssige aspekt. Formålet er her at se, om Carlsberg har nogle former for økonomiske motiver for at være involveret i DRS. Først vil vi analysere Bekendtgørelse nr. 713 af 24. august Dette analyseres af flere årsager, én af dem er, for at se om bekendtgørelsen, som i udgangspunktet er lavet af offentlige myndigheder, gør væsentlig forskel på de byrder som de forskellige emballagetyper pålægges. Det interessante er her, at se på om det er pga. Carlsbergs indflydelse, at bekendtgørelsen evt. gør forskel på emballagetyperne eller om der er andre årsager til forskellen i gebyrerne 51, dette 51 Jf. afsnit Gruppe 514 A Side 19 af 78
20 undersøges bl.a. ved at se på, hvem en evt. favorisering hjælper, og hvordan bekendtgørelsen i det hele taget påvirker de forskellige udbydertyper. I forlængelse af bekendtgørelsen, som også indeholder reglerne omkring pantmærkning, går vi over og ser på selve pantmærkningen. Denne analysedel er en af de vigtigste, hvad angår konkurrenceforskelle, der omhandler emballeringen. Netop pantmærkningen er speciel, i og med at den kun angår engangsemballage. Selve pantmærkningen er den mest åbenlyse forskel på engangsog genpåfyldelig emballage. Specielt vigtig er det at se på de omkostninger og den administration, der er forbundet med pantmærkningen, da dette, i høj grad, vil påvirke prisen på engangsemballeret øl. Endvidere vil vi se på, om der er reel forskel på de gebyrer, som skal betales for de forskellige emballagetyper, (genpåfyldelig- og engangsemballage). Forskellen i disse gebyrer er af stor interesse, dette skyldes flere ting, bl.a. at alle gebyrer skal godkendes af miljøstyrelsen, dvs. en eventuel skævvridning mht. gebyrer er dermed godkendt af en offentlig myndighed. Samtidigt er det interessant at se denne gebyrforskel i et andet lys, nemlig i sammenhæng med Carlsberg. Som tidligere nævnt er Carlsberg den største medejer af DRS, hvorfor man i sidste ende kunne forestille sig, at Carlsberg har indflydelse på, hvordan gebyrerne er skruet sammen. Videre er der forholdet omkring indrapportering, som også analyseres. Formålet er her at se, om der er reel forskel i de administrative byrder, som pålægges hhv. danske bryggerier og importører. En mulig forskel i administrationsbyrderne vil, ligesom pantmærkningen, påvirke salgsprisen på produktet. Et andet punkt, der skal kigges på, er selve indsamlingen. Denne er taget med, da der fra importørernes side er megen kritik af måden, hvorpå indsamlingen foregår og de omkostninger, der er forbundet med det. Det analyseres hvorvidt kritikken er berettiget. Ovenstående er punkter, hvor analysen fokuserer på omkostningerne for forskellige emballagetyper. Disse indsættes i en overordnet teoretisk ramme bestående af Raising Rivals Costs og Contestable Markets Argumentation for valg af teorier Raising Rivals Costs er en teori, der er velegnet til at vise, hvordan en aktør på et givent marked kan hjælpe sig selv ved at øge konkurrenternes omkostninger mere end sine egne. Dette kan ske via forskellige tiltag, f.eks. at sørge for øgede lønninger, hvis man selv er den fabrikant, der er mest mekaniseret osv. Denne teori er vigtig i vores projekt bl.a., for at se om det er lykkedes for 52 Jf. kapitel for uddybelse af teorien. Gruppe 514 A Side 20 af 78
21 Carlsberg at påvirke politikkerne under udformningen af bekendtgørelse 713, og derefter lade Carlsberg sidde ved roret af DRS. Denne teori kan derfor være kraftigt medvirkende til at underbygge vores problemformulering og løsningen på denne. Contestable Markets - Vores projekt går grundlæggende ud på at finde ud af om, og dernæst hvordan Carlsberg udnytter DRS til at skævvride markedet samt hvorfor. Det kan Contestable Markets i høj grad hjælpe med at svare på, da den netop omhandler, hvad en monopollignede virksomhed kan gøre for at klare sig på et marked, og som det senere viser sig, er Contestable Markets uhyre velegnet til dette formål. 3.4 Empiri og anvendelsen af denne Vi har grundlæggende brugt eksisterende data som baggrund for projektet. Forstået på den måde, at vi har brugt data fra, og fortolkninger af rapporter andre har udfærdiget. Hermed har vi mere eller mindre set bort fra, selv at udarbejde empiri pga. tidsrammen for projektet. Dog har vi kontaktet følgende for at få uddybelse af enkelte punkter: Torben Steenberg (næstformand i Danske Ølentusiaster), Nick Sharpe samt Harboe, Carlsberg og DRS. 53 Empirien i projektet består i høj grad af avisartikler, rapporter samt udgivelser. Disse er udvalgt for at dække vores problemstilling så bredt som muligt, og dermed få alle aspekter inddraget, uden at gå på kompromis med relevansen. De kilder vi har valgt dækker hver sin side: importørerne, Carlsberg og DRS. Disse kilder anser vi ikke, for værende fuldstændigt objektive og for at kompensere for dette problem, har vi søgt at bruge neutrale kilder, f.eks. en offentlig myndighed som Konkurrencestyrelsen. Vi har, i det omfang det var muligt, undgået at basere vores kerneargumenter på kilder af tvivlsom kvalitet og med manglende grundighed f.eks. avisartikler og websider, hvor vi ikke har utilstrækkelig eller ingen information om forfatteren. I vores søgen på kilder, har vi i stor udstrækning benyttet os af Internettet, da indsamling af information går meget hurtigere end hvis vi skulle have dem i papirform Relevans for afsendte s Primær empiri udgør en lille, men vigtig del af vores projekt. Det vi har, er: korrespondance pr. mail med næstformand i Danske Ølentusiaster, Torben Steenberg, Nick Sharpe fra Sharpe Intake, Harboe og Carlsberg. Grunden til at vi valgte at skrive til Nick Sharpe skyldes, at han blev anbefalet af Torben Steenberg som værende den med størst viden omkring vores problemstilling. Desuden har vi gennem medierne og vores generelle projektarbejde fået indblik i den viden Nick Sharpe har 53 Relevansen for denne kontakt uddybes i afsnit Gruppe 514 A Side 21 af 78
22 omkring emnet, hvorfor denne kontakt virkede indlysende. Harboe kontaktede vi for at få oplyst deres markedsandel på det danske ølmarked, men de henviste blot til deres hjemmeside og årsregnskab, hvor det dog ikke var muligt at finde disse. Vi kontaktede Carlsberg for at få deres bevæggrund for at være med i DRS, denne var vigtig, da forklaringen på, hvorfor Carlsberg er med i DRS har betydning for, hvordan forholdet mellem Carlsberg og DRS skal analyseres. DRS har flere gange været kontaktet i løbet af projektperioden med henblik på at få præciseret og forklaret detaljer i vores materiale om dem. 3.5 Kildekritik Når man søger data, er det vigtigt at man er kritisk over for det man finder. Når man endelig har fundet de data man vil anvende, kommer næste led i processen - fortolkningen. Her skal man sikre sig, at de data man vil anvende har en høj validitet, og at man kan sætte sig ud over materialets begrænsninger og perspektivere videre. De kilder vi bruger i projektet, er omhyggeligt udvalgt ud fra en vurdering af kildens pålidelighed og neutralitet. Desuden har vi prøvet at opnå kontra kilder, forstået på den måde, at vi har prøvet at medtage kilder, der har modstridende meninger. Dog er der kilder, som ikke er lavet af anerkendte institutioner, og må derfor, alt andet lige, have lavere pålidelighed end f.eks. kilder fra offentlige myndigheder. Disse kilder har vi derfor set på med ekstra kritiske briller. Vi har benyttet os af Anita Baltzers kandidatafhandling: Det Danske Pant & Retursystem, fra Denne er selvfølgelig ikke lige så pålidelig som f.eks. en Ph.d.-afhandling eller kilder fra offentlige institutioner, dog har vi benyttet denne i enkelte tilfælde, hvor vi ikke har kunnet fået disse data bekræftet andet steds. Altså, har vi så vidt muligt prøvet at bekræfte data fra afhandlingen fra andre kilder. Men har dog fundet afhandlingen så pålidelig, at vi har medtaget data herfra, i mangel på bedre. Den kilde vi har brugt, som har fået klart mest kritik, er IMV og deres rapport om Pant på engangsemballage?. Det skyldes hovedsageligt deres kontroversielle forslag om afbrænding af emballage i et land, som ellers er kendt for genbrug. Også cost/benfit metoden i miljøøjemed er ganske debatteret, da engangsemballagen i dag genbruges. En anden front, hvor rapporten har fået kritik, er deres regneeksempler, hvor bl.a. miljøstyrelsen sår tvivl om tallene passer fuldstændigt, samtidigt har der været praktiske problemer med afbrænding af dåser fra f.eks. grænsehandlen i forbrændingsanlæggene. Gruppe 514 A Side 22 af 78
23 Trods kritikken har vi medtaget IMV s rapport, for at problematisere miljøhensynet i DRS. Rapporten kan opstilles som et alternativ til det retursystem vi har i dag, og vi mener derfor at det er berettiget at bruge den i vores projekt. Vi har løbende kontaktet DRS for uddybende spørgsmål ved afklaring af tvivlsspørgsmål omkring deres hjemmeside. Men efter samtale med DRS kommunikationsrådgiver, hvor vi stillede spørgsmål, de ikke umiddelbart kunne besvare, lovede de at kontakte os. Dog har de hverken ringet eller besvaret pr. siden. Med andre ord, vi har ingen kommunikation med DRS længere. 3.6 Afgrænsninger I dette afsnit ønsker vi at give et overblik over de aspekter af vores problemstilling, som vi vil koncentrere os om i projektet og ikke mindst de, som vi ikke vil behandle samt begrunde hvorfor. Generelle afgrænsninger Ved ethvert projekt er der nogle standardafgrænsninger. Forstået på den måde at man ikke kommer uden om disse, uanset hvad projektet måtte handle om. Det er afgrænsninger for den givne tid man har til sit projekt og den økonomi man har til rådighed. Alt andet lige, vil mere tid og større finansiel frihed give bedre rammer for projektet. Materiale Men hensyn til materialet, der er anvendt i projektet, vil det selvfølgeligt ikke være muligt at finde alt, som er relevant for emnet. Det kan være rapporter som vi ikke har adgang til materiale, der er udlånt eller på anden måde utilgængeligt inden for den tidsramme vi har for projektet. Af det materiale vi har til rådighed er der muligvis også nogle afgrænsninger. Det kan være fagligt, hvis vi endnu ikke har eller på kort tid kan opnå faglig kompetence til at kunne anvende det pågældende materiale, hvorfor vi afgrænser os herfra. Vi er derfor styret af både det materiale vi har til rådighed og vores faglige kunden i forhold til dette hvilket i sidste ende er med til at bestemme udformningen af det endelige projekt. Interessefelt Da DRS udgør en meget stor del af vores projekt, kan man måske undre sig over at der ikke også fokuseres på emballage til sodavand udover blot øl, men den disposition skal ses i det lys, at det er stort set de samme udbydere, der sidder på både øl- og sodavandsmarkedet. 54 Desuden er der 54 F.eks. har Carlsberg og bryggerigruppen begge en stor andel af sodavandmarkedet. Gruppe 514 A Side 23 af 78
GRÆNSEHANDEL, AFGIFTER OG AVANCER
27. juni 2001 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: GRÆNSEHANDEL, AFGIFTER OG AVANCER Konkurrencestyrelsen har udsendt en rapport, hvor man har analyseret prisog konkurrenceforholdene
Læs mereUdbydertilmelding for importører og producenter
Udbydertilmelding for importører og producenter Januar 2014 Dansk Retursystem A/S Baldersbuen 1 2640 Hedehusene Telefon 43 32 32 32 Fax 43 32 32 39 info@dansk-retursystem.dk www.dansk-retursystem.dk Indhold
Læs mereRestaftale for Dansk Retursystem
Restaftale for Dansk Retursystem Journal nr.3/1120-0301-0293/var/fi Rådsmødet den 17. december 2003 Resumé 1. Dansk Retursystem A/S har eneret til at administrere pant- og retursystemet for returemballage
Læs mereFusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S
Side 1 af 6 Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Journal nr.3:1120-0401-20/service/osk Rådsmødet den 29. august 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12
Læs mereOplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner
Oplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner 1. Beskrivelse af fusionen 1.1 Giv en kort beskrivelse af fusionen med angivelse af, hvem der fusionerer, fusionens art, jf. Inatsisartutlov nr.
Læs mereMiljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 481 Offentligt. Dansk Retursystem A/S Ikke-indløst pant
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 481 Offentligt Dansk Retursystem A/S Ikke-indløst pant 1 Dansk Retursystem A/S arbejder for en renere natur Et privat selskab, der ejes af bryggerierne Drives på
Læs merePrimær mærkning af engangsemballager
Primær mærkning af engangsemballager Manual til importører og producenter af pantbelagte drikkevarer April 2015 Dansk Retursystem A/S Baldersbuen 1 2640 Hedehusene Telefon 43 32 32 32 Fax 43 32 32 39 udbyderinfo@dansk-retursystem.dk
Læs mereEjerforhold i danske virksomheder
N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereNOTAT. Jord & Affald J.nr. MST-7552-00014 Ref. fh Den 15. januar 2014
NOTAT Jord & Affald J.nr. MST-7552-00014 Ref. fh Den 15. januar 2014 Notat om høring af udkast til revideret bekendtgørelse om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer (pantbekendtgørelsen)
Læs mereDagens program. Gebyrer 2018 Emballageoplysninger. Pause
Dagens program Gebyrer 2018 Emballageoplysninger Pause Hvad rører sig i markedet lige nu Dansk Retursystem har fået en CSR politik Strategi for udbydere 2018-2020 31.10.2017 Gebyr 2018 Dansk Retursystem
Læs mereMedlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og lusütsomrádet Postboks 1614 3900 Nuuk Atuisartoqarnermut Unammilleqatigiinnermullu Aqutsisoqarñk Forbruger- og Konkurrencestyrelsen Henvendelse fra Konkurrencenævnet
Læs mereDAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby
DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby 2. april 2004 SEK Sag 3/1120-0401-0060 /LOB/SKN Afgørelse vedr. SuperGros A/S' overtagelse af Chr. Kjærgaard A/S aktiviteter Resumé
Læs mereDanske investeringer i Central- og Østeuropa
Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren
Læs mereRapport over evaluering i Ølmærkeudvalget
Rapport over evaluering i Ølmærkeudvalget September 2005 Introduktion Dansk Ølmærke skal uddeles årligt efter en forudgående bedømmelsesperiode. Alle landets værtshuse kan bedømmes, og modtagere af ølmærket
Læs mereOm Dansk Retursystem
Om Dansk Retursystem Dansk Retursystem er en non-profit miljøvirksomhed. Vi driver det danske pantsystem, som hører til blandt verdens bedste. Hvert år afleverer danskerne over 1,1 milliard engangsflasker
Læs mereVed skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:
Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne
Læs mereVelkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye
Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye Markedsformer i et teoretisk og praktisk perspektiv # Et caseeksempel 1 o r s i d e n Mål for de næste 60 minutter I får nu en Lille smagsprøve på
Læs mereDen 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt 7. april 2015 J.nr. 15-0450122 Samrådsspørgsmål X - Tale til besvarelse af spørgsmål X den 14. april 2015 Spørgsmål Ministeren
Læs mere5. Nævn andre brancher, hvor der er hård konkurrence. Som eksempler kan nævnes: fødevarer, charterrejser, benzin, elektronik.
Kapitel 11 Konkurrenceforhold Konkurrence styrer mange ting Opgave 11.1 1. Forklar hvad der menes med priskrig? Selskaberne konkurrerer kraftigt på prisen for at opnå markedsandele. 2. Hvad menes der med
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereReguleringen af indsamling af emballage til øl og sodavand
Reguleringen af indsamling af emballage til øl og sodavand Journal nr. 3/1120-0203-0010/VAR/FI Rådsmødet den 17. december 2003 Resumé 1. Konkurrencerådet har tidligere vurderet Dansk Retursystem A/S og
Læs mereDen historiske udvikling og formuleringen af en ny strategi. Resultaterne. Ambitionerne
Den historiske udvikling og formuleringen af en ny strategi Resultaterne Ambitionerne Den historiske udvikling og formuleringen af en ny strategi Resultaterne Ambitionerne Carlsberg et af verdens største
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights
Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,
Læs mereVirksomhedsprofil Variable omkostninger: Vælger løsningsforslag 2 Målgruppe:
Virksomhedsprofil Fur Bryghus ApS er et dansk mikrobryggeri som blev grundlagt d. 30. september 2004. Virksomheden er ejet af familien Fog og blev også grundlagt af denne. Virksomheden startede i 2004
Læs mereProjektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)
M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereReguleringen af indsamling af emballage til øl og sodavand
Reguleringen af indsamling af emballage til øl og sodavand Rådsmødet den 17. december 2003 Journal nr. 3/1120-0203-0010/VAR/FI Resumé 1. Konkurrencerådet har tidligere vurderet Dansk Retursystem A/S og
Læs mereBryggeriet Vestfyens klage over Carlsberg
1 af 8 Bryggeriet Vestfyens klage over Carlsberg Journal nr. 2:801-326/var/fødevare, finans Rådsmødet den 21. juni 2000 Resumé 1. Bryggeriet Vestfyen A/S har klaget over at Carlsberg A/S i foråret 1999
Læs mereDet vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.
20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den
Læs mereOnline-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse
Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mereFusionsgodkendelse: Marius Pedersens A/S overtagelse af Renoflex-Gruppen A/S Industridivision. 1. Transaktionen. 2. Parterne og deres aktiviteter
08-02-2011 ITE 4/0120-0401-0061 /ASL/MAL Fusionsgodkendelse: Marius Pedersens A/S overtagelse af Renoflex-Gruppen A/S Industridivision Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 17. januar 2011 en almindelig
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs merePrimær mærkning M1 og M2
Primær mærkning M1 og M2 Mærkning ved direkte tryk på engangsemballagens materiale eller originale etiket Oktober 2010 Dansk Retursystem A/S Baldersbuen 1 2640 Hedehusene Telefon 43 32 32 32 Fax 43 32
Læs mereFedtafgiften: et dyrt bekendtskab
November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi
Læs mereKom godt i gang med at sælge pantbelagte drikkevarer. Vejledning til producenter og importører om engangsemballage det danske pant- og retursystem
Kom godt i gang med at sælge pantbelagte drikkevarer Vejledning til producenter og importører om engangsemballage det danske pant- og retursystem Februar 2014 Kom godt i gang med at sælge pantbelagte drikkevarer
Læs mereSekundær mærkning M3 og M4
Sekundær mærkning M3 og M4 Mærkning med pantetiketter Oktober 2010 Dansk Retursystem A/S Baldersbuen 1 2640 Hedehusene Telefon 43 32 32 32 Fax 43 32 32 39 info@dansk-retursystem.dk www.dansk-retursystem.dk
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereDen grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater
Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...
Læs mereFur Bryghus ApS - Erhvervscase
Fur Bryghus ApS - Erhvervscase 1 Virksomhedsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Virksomhedsbeskrivelse... 3 Problemstilling # 1... 3 Problemstilling # 2... 3 Problemstilling # 3... 4 Bilag 1... 6 Bilag 2...
Læs mereDet grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet
Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet Contribution to the welfare state by The green Denmark Danske bryggeriers bidrag til det danske velfærdssamfund udgør 11,9 mia. kr. Bidraget er fordelt
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereReturlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014
Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker
Læs mereMedlemmernes salg på det danske læskedrikmarked
Medlemmernes salg på det danske læskedrikmarked (mio. liter) Danish soft drink from members of Danish Brewers Accociation (mio. liters) I tallene indgår ikke hvide vande med og uden smag samt iste. 5 4
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om fordobling af satsen for pant på drikkevarer i dåser
2008/1 BSF 110 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. februar 2009 af Benny Engelbrecht (S), Torben Hansen (S), Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF),
Læs mereProjekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet
Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereSammenfatning Danskernes brug af pakketjenester, juni 2015. 2015 Side 1
Sammenfatning Danskernes brug af pakketjenester, juni 2015 2015 Side 1 Indhold Baggrund Side 3 Hypoteser Side 4 Borgere og mindre virksomheder i landområder er fortsat afhængige af befordringspligten (Post
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereManual til mellemhandlere og distributører om tilmelding og rapportering i det danske pant- og retursystem
Manual til mellemhandlere og distributører om tilmelding og rapportering i det danske pant- og retursystem Januar 2012 Dansk Retursystem A/S Baldersbuen 1 2640 Hedehusene Telefon 43 32 32 32 Fax 43 32
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute
Læs mereDe danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.
De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. 82 % af de danske virksomheder bruger penge på deres ansatte og forretningsforbindelser til julegaver
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereSådan rapporterer du dit salg. Vejledning til producenter og importører om valg af rapporteringsform i det danske pant- og retursystem
Sådan rapporterer du dit salg Vejledning til producenter og importører om valg af rapporteringsform i det danske pant- og retursystem Februar 2012 Om rapportering i det danske pant- og retursystem Producenter
Læs mere37 Redegørelse til investorerne i:
i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,
Læs mereRetningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program
Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI - Compliance Program August 2010 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder
Læs mereUdkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSTIGENDE IMPORT FRA KINA
15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereTak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål
Læs mereVejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø
1 af 5 Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø Rådsmødet den 25. august 1999 1. Resumé Foreningen af Danske Havefrøgrossister har på vegne af tre frøgrossister anmeldt en aftale med
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereDet grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet
Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet Contribution to the welfare state by The green Denmark Danske bryggeriers bidrag til det danske velfærdssamfund udgør 11,7 mia. kr. Bidraget er fordelt
Læs mereI Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.
KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale
Læs mereDet primære formål med ændringen af bekendtgørelsen er at skabe enklere regler og administrative lettelser. De væsentligste ændringer er:
NOTAT [Navn 1] [Navn 2] [Adresse 1] [Adresse 2] [Adresse 3] [Postnr.] [Postdistrikt] [Land] Jord & Affald J.nr. MST-7552-00026 Ref. thfri Den 17. november 2015 Notat om høring af udkast til revideret bekendtgørelse
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.
Læs mereBedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder
VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager
Læs mereGodkendelse af FoodService Danmark A/S overtagelse af CH Interfrugt A/S og Grøn Fokus 2011 ApS
Dato: 2. august 2016 Sag: FLID-16/01768 Sagsbehandler: LFI/SSJ Godkendelse af FoodService Danmark A/S overtagelse af CH Interfrugt A/S og Grøn Fokus 2011 ApS 1. Indledning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Læs mereKONKURRENCESTYRELSEN
KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne
Læs mereFabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder.
Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgaverne: Stedprøve April 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mereForskellige gebyrer og udgifter
Faste gebyrer 2013 PRIS PÅ PANTETIKETTER 2013 (ekskl. moms) Pris pr. etiket Produktion af etiketter 9,0 øre Etiketters pantværdi Pant A = 80,0 øre Pant B = 120,0 øre Pant C = 240,0 øre Forskellige gebyrer
Læs mere2 Markedsundersøgelse
2 Markedsundersøgelse Når man overvejer at lancere et nyt produkt, er det nødvendigt at foretage en undersøgelse af markedet, så man kan danne sig et overblik over de muligheder markedet byder på, og de
Læs mereGodkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af en fusion mellem Bygma A/S og Fridolf A/S og Fridolf Ejendomme ApS
NOTAT Dato: 20. december 2018 Sag: 18/19137 Sagsbehandler: /MEA Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af en fusion mellem Bygma A/S og Fridolf A/S og Fridolf Ejendomme ApS Konkurrence-
Læs mereEvalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud
Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD
Læs mereRetningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program
Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Medicoindustriens politik på konkurrenceområdet En vigtig opgave for Medicoindustrien, er at medlemsvirksomhederne
Læs mereTAL FRA BRYGGERFORENINGEN LÆSKEDRIKKE Bryggeriforeningen THE DANISH BREWERS ASSOCIATION
TAL FRA BRYGGERFORENINGEN LÆSKEDRIKKE 214 Bryggeriforeningen THE DANISH BREWERS ASSOCIATION Medlemmernes salg på det danske læskedrikmarked (mio. liter) Danish soft drink from members of Danish Brewers
Læs mereCarlsberg Breweries bliver det førende bryggeri i Nordtyskland
1/2004 Hovedpunkter Carlsberg Breweries tilbyder at købe Holsten-Brauerei AG for en samlet pris (enterprise value) på 1.065 mio. (7,9 mia. kr.) Bindende aftaler tillader Holsten at sælge sine mineralvandselskaber
Læs mereSelvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde
Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereBILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem
Læs mereHøringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen
Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension
Læs mereSkatteudvalget L 197 Bilag 10 Offentligt. Folketingets skatteudvalg
Skatteudvalget 2011-12 L 197 Bilag 10 Offentligt Folketingets skatteudvalg 29. august 2012 Kraftigt fald af øl- og læskedrikke i Danmark i 2012 Salget på hjemmemarkedet falder voldsomt Øl: -9,6 % i 1.
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereBilag 1G: Redegørelse og dokumentation for konkurrenceforhold
Bilag 1G: Redegørelse og dokumentation for konkurrenceforhold Oplysningsskema Oplysninger og dokumentation til brug for vurdering af ansøgers betydning for konkurrencen i de markeder, som er direkte eller
Læs mereDanmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10
Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mere2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet)
2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 11. august 2005 i sag 04-109.248: Falkon Cykler (advokat K.L. Németh) mod Konkurrencerådet
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT
Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk
Læs mere