Gardehusaren Nr. 5 - Oktober årgang

Transkript

1 Gardehusaren Nr. 5 - Oktober årgang

2 Indhold nr. 5 Legater...2 Mindeord for Jacob Steen Olsen...3 Tur til Broholm...4 En forrygende tur til Bornholm...5 En beslagsmeds erindringer (Del 1)...7 Forsidebillede: B-Coy marcherer gennem Slagelse by Ingen ringridning uden husarer...10 Ny uddannelse, nyt tjenestested, ny mærketur...11 Hjemkomst af ISAF hold 11 i Slagelse...13 Danske Gardehusarforeninger...16 Gardehusaren udgives af Gar de hu sar re gi mentet i samarbejde med Sjællandske Liv re gi ments Soldaterforening og Danske Gar de hu sar for- enin ger, hvis pro tek tor er: Hans Kongelige Højhed Kronprinsen. Bladet fordeles til alt tjenst gø ren de personel ved Gar de hu sar re gi men tet og ud sen des til alle med lemmer af Sjæl land ske Liv re gi ments Sol da ter for ening og Gar de hu sar for enin ger ne i ind- og ud land samt per so nel i international tjeneste. Redaktion: Kaptajn Lars Nordmann, ansvarshavende redaktør Oberstløjtnant Knud Skafte, redaktør Seniorsergent Janne U. Ramsing, redaktør Bladudvalg Oberst Ib Hedegaard Sørensen Oberstløjtnant Knud Skafte tlf Freddy Rasmussen (Adresse ændringer tlf ) Ole Bent Pedersen Helmer Christensen Hans-Erik Bonde tlf Kaptajn Lars Nordmann Seniorsergent Janne U. Ramsing Redaktionens adresser Lokalstof: SSG J. Ramsing, STKMP 1 PNINFBTN/GHR, Tlf. afventer nyt nr. men kan træffes via . Fax: jramsing@gmail.com Redaktionens meninger må ikke ta ges som udtryk for regimentets officielle standpunkter. Ligesom re dak ti o nen ikke be hø ver at dele den op fat tel se, for fat te re af de for skel li ge ar tik ler giver ud tryk for. Trykt oplag: 5000 Repro & tryk: Slagelsetryk Marketing ApS Bladet udkommer 6 gange årligt Annoncetegning: Slagelsetryk Marketing ApS Rosengade 7C, 4200 Slagelse Telefon Fax mail: info@slagelsetryk.dk Sjællandske Livregiments Soldaterforening...22 Redaktørerne minder om, at december nummeret først udkommer et par dage ind i december måned, da trykningen af Gardehusaren er skubbet lidt, af hensyn til Gardehusarregimentets fødselsdag LEGATER Af LEGATFONDENs midler stilles her i sommerhalvåret 2011 et antal legatportioner til rådighed for officerer og stampersonel af befalingsmandsgruppen (CSG, SSG og OS) i hæren og hærhjemmeværnet. Legatet kan søges af værdigt trængende afskedigede officerer og befalingsmænd samt ubemidlede enker/enkemænd og børn efter de nævnte personer. Alt andet lige vil ansøgninger, begrundet med fysiske og psykiske, herunder posttraumatiske lidelser, samt forringede sociale forhold, nyde fremme. Ansøgningsskema kan rekvireres ved henvendelse til nedennævnte sekretær inden 25. september, gerne snarest belejligt. Modtagne henvendelser og resultat behandles fortroligt. Major Jørgen Larsen Digterparken Ballerup Mail-adresse: jalars@larsen.mail.dk "Deadlines for Gardehusaren i 2011" December nummeret 28. oktober Tjenesteblad for Gar de hu sar re gi men tet og foreningsblad for Sjællandske Livregiments Sol da ter for ening og Danske Gardehusarforeninger 2 5/2011

3 Det er med stor sorg, at vi måtte sige farvel til konstabel og vor gode ven Jacob Steen Lund Olsen. Jacob var en temperamentsfuld fi ghter, der til stadighed gav alt, hvad han havde. Han var højt respekteret for sin professionelle tilgang til tjenesten og for evnen til altid at nå sine fastsatte mål. Jacob stod altid fast ved sine meninger og holdninger, og han kæmpede altid til det sidste, for at opnå sine mål eller for at løse de opgaver, han var pålagt. Jacob var aldrig sen til at lade sit store overskud komme kammeraterne til gode, hvilket ikke kun gjaldt på det fysiske plan. Jacob var trods sit temperament et roligt og afbalanceret menneske, der altid gav sig tid til andre. Han var altid frisk, i godt humør, smilende og holdt sig ikke tilbage for at komme med en passende kæk bemærkning. Jacob var i ånd, sind og styrke robust som bornholmsk granit, og han elskede sin hjemø. Han var altid frisk og klar til et muntert arrangement med honningsnaps og dårlig danserytme. Han var en meget loyal og pålidelig kammerat, med meget tætte bånd til sine søskende, forældre og ikke mindst sin kæreste, som altid blev nævnt ved enhver kærkommen lejlighed. Jacob var en soldat og ven, som vi aldrig vil glemme. Han vil altid stå for os som et lysende eksempel på medmenneskelighed og ansvarsfølelse over for dem han holder af. Han indeholdte en iver og en livslyst, som inspirerede mange omkring ham. En inspiration som vil gå igen i det uendelige. Jacob, du var en god ven, et elsket menneske og en stor mand, vi aldrig vil glemme. Ære være dit minde. VIDAR COY Når stormen lægger sig - raser vi stadig. 5/2011 3

4 SLAGELSE NÆSTVED KORSØR VI SÆTTER TRYK PÅ DIT BUDSKAB Levering i små og store oplag! Ordretelefon: reklamebrochurer annonceproduktion papirlinie designmanual plakater & streamers imagekataloger medlemsblade direct-mail materialer Tur til Broholm Af GH Dianalund, 2. DEL HESK Nicklas Lund Trompetsektionen ved Hesteskadronen første officielle tur, som gik til Broholm på Fyn i perioden JUL 11, hvor 9 trompetere og en paukist fra sektionen skulle deltage og spille i forbindelse med præmieoverrækkelser ved de danske mesterskaber i dressur. Præmier m.v. blev bl.a. overrakt af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Bennedikte. Fredag morgen 29 JUL 11, solen skinner og klokken er 7.10, en almindelig dag. Hestene vartes, og derefter rides de 6 heste, som skal med til Broholm. For første gang har vi frit spil på ryggen af vores heste og det er bestemt en sand fornøjelse. Hestene vaskes af, så er der optælling af galla og udstyr, som derefter pakkes i bilerne, og til sidst læsses hestene. Vi kører mod Broholm, humøret er højt, alle er spændte, indtil motorvejen rammes, så sover alle og husar Dianalund hygger sig resten af turen alene. Broholm nærmer sig, vi finder staldene hvor vores heste skal stå, får gjort boksene klar og hestene ind. SG H. Corydon får styr på, hvornår vi skal ride de efterfølgende dage, og derefter køre vi til vandrehjemmet hvor vi skal indkvarteres. Som et plus oven i det hele, sørger Broholm selv for staldvager hele weekenden, en kæmpe tak til dem! Om eftermiddagen er der tid til at se første afdeling af DM, sikke nogle heste og ryttere. Fredag aften tager alle på besøg hos en delings kammerat, GH Stenstrup, her får vi noget god mad, en lille en til halsen og alle hygger helt igennem. Vandrehjemmet fi ndes igen omkring midnat. Lørdag morgen 30 JUL 11, folk skal være køreklar kl ved bilerne, vi køre til Broholm, spiser morgenmad og klargøre hestene til morgenridning. Lidt senere på formiddagen, sadler vi op, endnu engang for at ride ud og øver op- og afmarch samt trut (spil). Kl iføres galla, til både hest og rytter. Vi træner en sidste gang inden vi går på kl Vi er spændte, vores første tur i galla og så til DM i dressur, en rigtig dejlig fornemmelse. Lørdag aften foregår i ro og mag, nogle hygger sig på vandrehjemmet, andre tager til Svendborg på MC Donalds. Søndag 31 JUL 11 ligner lørdag til forveksling, dog er vi på to gange om eftermiddagen. Første gang efter Intermedier og anden gang efter Grand Prix finalen. Søndag er den største dag på Broholm, denne gang rider vi ind på en bane, for flere hundrede publikummer som står og kigger på os, vi trutter (spiller) og alt går som planlagt. Søndag aften, Slagelse nærmer sig endnu en gang, ca. kl Hestene sættes ind, galla tælles op, tingene pakkes over i hestetransporterne, så det er klar til mandag morgen. Hvor en flok trætte, men stolte trompetere skal stå kl i staldene, klar til at drage til Bornholm. Fedt at være blevet ældste! tlf info@slagelsetryk.dk Rosengade 7 C Slagelse 4 5/2011

5 Estandarten føres til midten af paraden af KN J. Holst (CH/i/III/GHR) En forrygende tur til Bornholm Af GH Toksværd, 2. DEL HESK/ GHR Mandag morgen 01 aug. 11. Vækkeuret er sat til Alt er pakket og madpakkerne er klar. Stilletidspunkt, En hurtig optælling og klargøring af 18 nyvaskede heste. Med hestene læsset satte vi kursen mod Bornholm. Efter syv timer, med en meget varm transport, nåede vi endelig frem. Vi fik hestene installeret på en meget lille rideskole, hvorefter vi skulle have en hurtig omgang ridning, nogle red i skoven og andre i ridehuset. Om aftenen, da vi havde fået fri (med undtagelse af de tre staldvagter), skulle de bornholmske seværdigheder udforskes. Hver en sten på Hammershus blev vendt og samtlige iskiosker i Gudhjem blev tømt for is. Efter en hård aften med mange kulturelle oplevelser, kunne man godt have brugt en dejlig lang nats søvn. Men næ nej, stilletidspunkt tirsdag morgen 02. AUG 11 var Ikke engang stueeftersyn kunne man slippe for. Med morgenmaden i maven gik turen igen ud til hestene. Efter en hurtig smukkesering (vartning) af hestene, var det galla på, klar til at ride til Almegårds Kaserne. Vi red de 5,5 km ud fra rideskolen til Almegårds kaserne, hvor det egentlige mål med hele turen skulle foregå. Med trompetere og estandartvagter klar, kunne chef-skifteparaden begynde. Efter paraden (som gik meget tilfredsstillende) red vi ind foran officersmessen (Casino Øst), hvor den afgående CH/III/GHR (OL K.E. Kjær) holdt afskedsrecption. Chefen for Hesteskadronen (MJ P.S. Thuesen) holdt i haven og på hest foran Casino Øst en lille og personlig afskedstale til oberstløjtnanten. Efter en veloverstået parade m.v., kunne vi fortsætte vores tur med OL G.A. Nielsen overtager kommandoen over III/GHR 5/2011 5

6 Kongelig hofleverendør Danske og udenlandske Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer. rosetter Peder Skrams gade København K Tel. & fax: mwm@mwmorch.dk MJ P.S. Thuesen (CH/HESK/GHR) holder tale for afgående CH/III/GHR OL K.E. Kjær foran Casino Øst Alt glarmesterarbejde udføres Termoruder / reparationruder Spejle & glas efter mål Billedindramning Autoruder / Rep. af stenslag Vinduer / Døre i træ & alu Forsikringsarbejde Langes Gård Slagelse et byridt i Rønne. Med trompeten oppe og sablen i hvil fik vi overstået vores første rigtige escorte. Vejret til både parade og byridt var helt fantastik hvilket bl.a. bevirkede, at der var rigtig mange mennesker på ruten ind til Rønne centrum samt på torvet i Rønne, hvor vi gennemføre en opmarch og trompetsektionen spillede, Nu skulle det gå hurtigt. Galla af og klar til afgang. NK/DEL (SG H. Corydon) svingede pisken, bilerne blev pakket og hestene gjort klar. Der var endda tid til frokost. Endnu syv timer blev tilbragt i bilerne, hvorefter Slagelse var i sigte. Kl ankom vi til eskadronen med en flok trætte heste og en endnu større flok trætte husarer. Efter endnu en hurtig optælling af galla, var det afslutningen af en fantastisk tur. Kursus for Krigsveteraner, Hold 3. GRUS STEN MULD THOMAS JULL OLSEN LØNGGÅRDENS GRUSGRAV & VOGNMANDSFORRETNING - SORØ CONTAINERTRANSPORT Løngvej Sorø Telefon: Telefax: tjo@tjo.dk er for soldater, politibetjente og andre udsendte, som har svært ved at omstille sig fra krigs-mode til freds-mode efter hjemkomsten fra en mission uanset om det er ét eller ti år siden de kom hjem. Det gennemføres den oktober 2011 på Gerlev Idrætshøjskole. Det er udfordrende, sjovt og gratis for deltagerne; Deltagelsen kræver ikke særligt fysisk form.-men vilje. Kursus er støttet af bl.a. De Blå Baretter. Tilmelding på 6 5/2011

7 En beslagsmeds erindringer fra sin tid som beslagsmed ved Gardehusarregimentet og Den kongelige Stald-Etat (Del 1) Af beslagsmeden Asger Schou Sørensen Jeg blev indkaldt den 1. november 1955 kl. 1200, og fik nummer ll - 55 og bynavnet Merløse. Vi var mange med toget til Næstved og kom i god tid. Der var nogle, der lige var omkring biografen for at orientere sig og bestemte så, at ville se den pågældende film samme aften. De var ikke for kloge. Om den stadig var på programmet, da vi blev lukket ud 14 dage senere, husker jeg ikke. Vi begav os mod kasernen og blev her modtaget af KL H.C. Langkjær og OS J.B. Hansen og nogle korporaler. De var alle rigtige gode til, og elskede, at råbe højt og skælde ud. Under råb og skrigen blev vi stillet op på geled foran et lille firkantet bord, hvor Langkjær sad bag ved og så meget farlig ud. Under navneopråbet skete der en lille ting for mig. Mit fulde navn er måske som bekendt Asger Schou Sørensen, pludselig lød opråbet på Asger Jørgensen, og Jørgensen kan jo i nogen grad minde om Sørensen, så vi var to der for frem, hvor jeg dog hurtigt opfattede situationen om den lille forskel i navnet og trak mig hurtigt tilbage igen, hvorpå det lød, hvad i hel,,,, ved han nu ikke engang, hvad han hedder, og alt imedens Asger Jørgensen blev ekspederet og fik tildelt numret 925, kunne jeg så igen stå og betragte Et senere billede af H.C. Langkjær ved udnævnelse til kaptajn mit lille fine indkaldelses- bevis, hvorpå min lillesøster på forsiden med rød kuglepen havde skrevet tipsresultater ned eller op, hvad der nu passer sig bedst, og jeg var noget beklemt ved at skulle afl e- vere det. Det blev selvfølgelig også min tur. Jeg for frem, så hurtigt jeg kunne og stod ret på en eller anden måde. Langkjær kiggede mig dybt i øjnene en tid og spurgte så med høj og tydelig stemme: er han nu helt sikker på, det er ham, hvorpå jeg måtte svare ja, som så med det samme blev rettet til javel. Kors, hvor var jeg bange, bukserne var udsat for en stor fare. Hver gang en ny blev råbt op, flammede kaptajnløjtnantens øjne mod mig, for nok ligesom at se om jeg foretrak et andet navn end lige det, jeg havde opgivet. Den var gal igen den første dag, vi skulle ride, jeg havde fået tildelt en billedskøn hoppe, der hed Ninette. Hun var lidt varm og nervøs, hvad ingen af os kunne vide noget om. Da det var lykkedes mig efter kommandoen sid op at komme op på Ninette, følte jeg, at hun nok ville skille sig af med mig, og tog sikkert lidt hårdt i tøjlerne, med det resultat at hun gik bag over. Da hun stod lodret, faldt jeg af, da Ninette og jeg lå side om side i ridehusbunden, brølede Langkjær, om jeg nu havde tænkt mig at lave opvisning allerede her på den første ridetime, og alt medens det igen var ved at gå galt med bukserne, havde en korporal fået fat både i hesten mig for at hjælpe mig op igen, dog med det resultat at han smed mig om på den anden side af hesten, hvorefter det igen lød fra kaptajnløjtnanten: Han vil måske slet ikke ride i dag. Det skulle senere vise sig at den rekrut på hvert nyt hold, der blev tildelt Ninette, kunne berette om lignende oplevelser. For Langkjærs vedkommende viste det sig, at han var et herligt menneske og en dejlig officer. Han kunne En situation som denne ville Kaptajnløjtnant Langkjær højt til hest, helt sikkert bedømme som en ustyrlig trang for de to rekrutter til at lave privat opvisning og så med en efterfølgende skideballe, alt medens de arme rekrutter rystede af skræk ikke drømme om at gøre sine husarer fortræd, bare han kunne få lov at skælde ud og se husarerne ryste af skræk. Ja, så havde han det godt. Men det varede selvfølgelig lidt, inden man fandt ud af det. For mit vedkommende varede det dog ikke så længe som for de fleste, idet jeg meget hurtigt kom til med jævne mellemrum at gøre tjeneste i beslagsmedien, og der kom han meget, ja dagligt hvor han sammen med mester ordnede verdenssituationen Og sikken en luksus det var at være der. Der var varme, og man kunne få varmt bad, det var jo noget, man som rekrut ikke var forvænt med. I de gamle tysker barakker vi boede i, måtte der kun være varme på samlingsstuen, alle andre steder var der om vinteren iskoldt med blomster på de tilfrosne vinduer, men vi måtte bruge alt det kolde vand vi ville, hvis det ikke lige var frosset. Det var jo allerede den gang midt i 50 erne sådan, at der var meget langt imellem de unge smedesvende på landet, der ville eller måske i rimelig grad kunne sko heste. Hestene faldt drastisk i antal i disse år, så mange steder på landet kunne de slet ikke få det lært. Her ville de hellere lave nye badeværelser og centralvarme, eller de ville ligge og rode under en traktor, som der siden sidst i 40érne og først i 50 erne var begyndt at kunne ses på mange smedeværksteder - mest de små grå Ferguson. Eller de fik måske efter læretiden 5/ ( )

8 Det kunne dog hænde, at Langkjær selv stod for opvisningen godt arbejde som svejser på en maskinfabrik, eller montør, det betød jo som regel, at man også fik en bil at køre i, det var jo nyt og spændende. I sådan et job, kunne ugelønnen snige sig helt op i nærheden kr. Det var jo, som jeg har berettet om, ikke de ting der havde min interesse, det var så afgjort hestene. Jeg havde da også i en ansøgning på sessionen bedt om at komme til Gardehusarregimentet og gjort opmærksom på, at jeg var udlært beslagsmed og ønskede at gøre tjeneste i beslagsmedien. I beslagsmedien ved GHR var der dengang to fenrikker, Harry Gade og Jens Hammer Glentborg. Gade var chef, og han var en uhyre dygtig beslagsmed. De var ikke gardehusarer, de kom fra Hærens Tekniske Korps. Der udover var der to menige soldater. Man fandt hurtigt ud af, at jeg selvstædigt kunne beslå heste og nok så vigtigt, jeg kunne smede sko. Alle heste ved GHR gik med håndsmedet sko. De var forskellige fra hestesko i den civile verden, man skelnede den gang mellem almindelig beslag, og militær beslag. Det var beslag, der var helt i top, og kors hvor var det smukt arbejde. Min læremester Ejner Kaas havde lært mig, hvad militært beslag var. Men på det tidlige tidspunkt af min smedekarriere lignede mine sko ikke helt det, der var standard ved GHR, men de kunne bruges, og det blev da også bedre, som tiden gik. Der var selvfølgelig grænser for, hvor meget jeg kunne afgives til smedien i rekruttiden. Jeg skulle jo lære at være soldat som alle andre. Men i øvrigt var det under ændring, således at de værnepligtige, der skulle gøre tjeneste på værkstederne, kom fra FKF eller HTK, hvad det nu var det hed. En dag skulle jeg stille på eskadrons kontoret til samtale. Jeg skulle på korporalskole, det ville jeg gerne, men mit arbejde som beslagsmed sad dybere i mig, og med hjælp fra fenrik Gade og overdyrlægen blev det sådan. Fra 1. maj 1956 hvor rekruttiden var forbi, og hvor husarerne blev sendt rundt til de forskellige kaserner i landet for at passe hestene der, blev jeg dog som husar fast mand i beslagsmedien, og der blev jeg så resten af de 16 måneder, der dengang var gældende. Smedemesteren overfenrik Harry Gade, nok landets dygtigste beslagsmed på den tid Der blev rumsteret med tanker om, at jeg skulle med til olympiade som beslagsmed i 56. Der var gode ryttere blandt officererne. Jeg husker KN Kirkebjerg på Havanna og OL Sommer på Laps. Han gik dressur og var en hård konkurrent for Jubile og fru Lis Hartel. Senere kom Laps slemt til skade under en tur i terrænet, han fik skåret den dybe bøjesene over på et bagben. Overdyrlægen fik ham lappet sammen, men efter den lange periode med boksro der var nødvendig, kom han aldrig rigtigt på toppen igen, i hvert fald ikke hvad jeg har kendskab til. Olympiadeturen glippede, den tog mester selv. Det var en rigtig god tid også rent uddannelsesmæssigt. Jeg var kommet godt ind med smediens øverste chef, overdyrlæge KN Sejersen, han sendte tit bud efter mig, når der skulle opereres for noget der kunne interessere beslagsmede. Han gav mig et rigtigt godt indblik i hestens anatomi og haltheds årsager og selvfølgelig også i deres behandling, ind i mellem nærmest som forelæsning. På PBS i Grønnegade var der også en beslagsmed, han hed PL H.K. Andreassen. Foruden de ca heste der var der, skulle han beslå de 10 heste, der var på Holbæk Kaserne, 2 i Ringsted og 2 i Vordingborg.. Jeg blev tit afgivet dertil, navnlig når det var hestene i Holbæk, der stod for tur. Det var mest køreheste, men der var også rideheste, det var i Ammitsbøl og Mittags tid. Jeg mener også, det var her O. Steffensen med Lydia oprindelig gjorde tjeneste. I beslagsmedien på GHR var jeg fast sammen med OFR Gade. Vi havde alle remonterne, det var den gang O og P heste, og det var konkurrencehestene, dem var gavlstaldene fyldt op med, samt alle dem der stod i sygestaldene. Det med O og P heste var sådan, at hvert år blev regimentet tilført ca. 30 nye 3 års heste, og hver årgang havde navn med samme begyndelsesbogstav, således var O hestene på denne tid 4 år, og P hestene 3 år. Eskadronshestene (det var dem rekrutterne red på) passede OFR Glentborg sammen med en anden soldat, som ikke rigtigt kunne noget med heste og derfor var meget ked af at være i smedien, han ville hellere lave maskiner. Der var, som mange sikkert kan I maj 1956 blev jeg fast mand i beslagsmedien ( ) 8 5/2011

9 forstå, ganske mange heste, alle stalde var fulde, og der var stor travlhed i smedien. Da min tjenestetid var udløbet, var der ikke mulighed for at blive i beslagsmedien på GHR, så jeg blev hjemsendt på min 21 års fødselsdag den 10. marts Forinden havde jeg søgt arbejde på Charlottenlund Travbane, jeg ville lære det specielle travbeslag rigtigt at kende. Men jeg kom dårligt nok i gang der, før der kom bud fra OFR Gade om, at jeg måske kunne få en stilling som beslagsmed på GHR. OFR Glentborg skulle forflyttes til Bådsmandsstræde (der nu hedder Christiania) som smedemester der, og nu kunne jeg måske afløse ham ved Gardehusarregimentet. Jeg blev Husar igen, selvom det som nævnt var almindeligt at værkstedspersonale kom fra HTK eller FKF. Jeg fik en remonte rytter lignende ansættelse, lønnen var den samme som for de ældste OS. På grund af mit håndværk noget der hed 96 % af fenrik løn, + frit kvarter i barakgaden. Det var fint, det var noget med 1100 om måneden, når der var trukket 60 kroner for fuld forplejning, det var rigtig godt. Min teoretiske undervisning hos overdyrlæge Sejersen blev genoptaget. Jeg fik kørekort for at kunne afløse Andreassen på Grønnegade med hestene i Holbæk, Vordingborg og Ringsted. Andreassen var ikke helt ved godt helbred og var i mange perioder fritaget for tjeneste. Om vinteren var det ikke nogen nydelsestur til Holbæk, det foregik i jeep med åbne sider. Senere blev det dog til et Folkevogns Rugbrød, det var bedre. Den afløsning kom altid ubelejligt for os. Vi havde som nævnt utrolig travlt i smedien, alene arbejdet med at smede skoene var stort. Jeg fandt en dag bagerst på smedeloftet en hel masse sko fra den tid, der var beslagskole ved regimentet (den stoppede i 52). Normalt var de ikke gode nok til Gade, men når det ind imellem kneb med tiden og med at følge med, fik de ben at gå på. Nogle af dem brugte vi selv, andre byttede vi til dem, der var bedre, når jeg gjorde tjeneste på PBS. Der gik også somme tider et par dage med eskadronen på ture i omegnen. Vores ritmester Lorentz Münter havde gode forbindelser, bl.a. til ejeren på Åsidegården i Snesere og på Gunnarslevholm, dertil havde vi nogle gode ture, hvor jeg var med som ridende beslagsmed. På Bådsmandsstræde, var der foruden OFR Glentborg, en der hed Jørgensen, han havde grad af oversergent og var 10 år ældre end jeg. Han meddelte en dag, at han ville søge ud i det civile liv, hvis han ikke kunne opnå fast ansættelse. Det var jo ikke så godt, der var mange militærheste i og omkring København på den tid, dertil kom hestene i den Kgl. Stald Etat. Der gik ikke så lang tid, før Ove Jørgensen blev fenrik uden noget som helst, det blev han bare. Da vi nærmede os 1960, skulle vi forlænge min kontrakt. Gade, der nu var blevet PL, mente at vi skulle forsøge det samme med mig som med Jørgensen, for at man kunne være sikker på at have beslagsmede i fremtiden. Gennem overdyrlæge Sejersen blev der rettet kontakt til stabsdyrlæge OB Sass. Men det var en noget nedslående besked, der kom derfra. Den socialdemokratiske regering med forsvarsminister Poul Hansen havde fået vedtaget, at eskadronen med undtagelse af en eskorte på ca. 5o heste skulle nedlægges. Resten af hestene i forsvaret skulle sælges, man antog således ikke flere beslagsmede til fast tjeneste. Det betød, at min tid ved regimentet på en ny kontrakt ville blive kortvarig, hvorfor jeg valgte at stoppe ved kontraktens udløb i maj Min sidste arbejdsdag var den dag KN Krabbe kom så ulykkeligt af dage under det militære ridestævne på øvelsesterrænet den 6. maj Ved min afsked fik jeg oberstens og overdyrlægens tilladelse til at bruge betegnelsen: Uddannet beslagsmed ved GHR. En beslagsmeds erindringer fortsættes i næste nr. Værd at vide Åbningstider Regimentets kontorer: Mandag - fredag: Reception: Mandag - torsdag: Fredag: Cafeteria: Mandag - torsdag: Fredag: LSE-Linneddepot: Mandag og torsdag: Miljøgården: Mandag: Tirsdag: Onsdag: Lukket Torsdag: Fredag I særlige tilfælde uden for dag-lig åbningstid tlf KØR/ELM SLA: Mandag - fredag: Munderingsdepot: Mandag - tirsdag: Onsdag Lukket Torsdag - fredag: Afleverings af mundering: Mandag - fredag: Efter aftale Galladepot: Mandag - fredag: Efter aftale Indkøber: Mandag - fredag Ammunition: Mandag - fredag: Efter aftale Service: Messer, møntvask, møntte le - fo ner fin des i centerbygningen. Taxa: Slagelse Taxa tlf afhenter gerne på kasernen. Bus: Busrute 310 direkte mellem stati o nen og kasernen. Stoppested v. for hin drings ba nen. Busruterne 30, 31 og 88 stop pe sted på Næstvedvej ved ka ser nens ind kør sel. 5/2011 9

10 Ingen ringridning uden husarer Det var med forventningens glæde at vi drog af sted til vores første ringridderfest i Aabenraa. Vi havde længe glædet os til at opleve det sønderjyske folkefærd på tæt hold. Senere på måneden gik turen til Sønderborg, som bestemt også leverede en god sønderjysk cocktail af hest, pølse og øl. Vi havde været husarer i elleve måneder, med juli som den tolvte og sidste måned af vores værnepligtstid. Der var planlagt to ringridderfester i henholdsvis Aabenraa og Sønderborg, som vi selvfølgelig skulle være en del af. Der var lagt i ovnen til et par oplevelsesrige weekender, som især befalingsmændene og sønderjyderne glædede sig til. Turen til det Sønderjyske Tatoo i Aabenraa var dog lidt mere arbejde end fest, da vores opvisninger lå sent om aftenen. Hestene stod opstaldet i rejsestalde på en rideskole uden for byen, og vi selv, på en skole tæt på ringridderpladsen. Vi havde et par gode dage med opvisninger og et enkelt byridt, inden det store optog gennem byen med alle ringridderne om søndagen. Der var som nævnt sene arbejdsdage med dertil hørende vedligeholdelse, men vi fik dog et par chancer til at komme ned på pladsen til fods. Vi fik drukket os et par øl og smagt en ringridderpølse, som dog ikke helt levede op til den eksotiske forestilling som sjællænderne havde med i bagagen. Efter det store optog søndag, fik vi lov af vores altid flinke oversergent (sønderjyde) at se lidt af kongeomridningen der fandt sted kort før turen gik hjemad til Slagelse. Vores første møde med de sønderjyske traditioner gav os blod på tanden til den næste ringridderfest i sønderborg weekenden efter. Hvilket skulle blive vores sidste togt med Hesteskadronen. Vi havde haft tre dage med almindelig tjeneste i staldene derhjemme, hvorefter vi igen kørte af sted til det sønderjyske. Denne gang med knapt så meget LØNNET natarbejde, til alles begejstring. Fredag red alle sabelhusarerne gennem byen akkompagneret af diverse blæseorkestre fra hele landet, da eskadronens trompeterkorps skulle ride til udnævnelsesparade ved HO på Frederiksberg. Så det var med latter og gensynsglæde at 1. deling igen var samlet lørdag til fællesspisning hos husar Rønshoved, som igen bragte de berømte ringridderpølser på banen. Hvad 1. deling herefter foretog sig natten over, må vi lade stå hen i det uvisse, da der var arrangeret Bierfest i det store telt på ringridderpladsen. I bedste 1. deling-stil stod alle klar til at tage fat søndag morgen efter nattens strabadser. Det var et optog i lighed med det i Aabenraa vi skulle ride søndag. Men til alles begejstring var tilskuermængden noget lignende 4-dobbelt. Selv tilskuermængden ved majestætens sommertogt blegnede i forhold hertil. Måske var det netop de velplejede heste med nye sko, der tiltrak mange mennesker. I hvert fald stod de i skærende kontrast til mange af ringridderhestene der kun lige havde gumlet færdig på den sidste tot græs fra de folde de tilsyneladende havde gået på MEGET længe. Ikke desto mindre var de overraskende dygtige til at holde både tempo, fremadretning og sideretning under konkurrencerne. For hvis der er noget en sønderjyde kan, må det være at ride en hest, tømme et bæger og ramme en ring. 10 5/2011

11 Ny uddannelse, nyt tjenestested, ny mærketur Af KSE Præstø, 1 DEL/1 LOPKESK/III OPKBTN/GHR Hjemmeværnet lå i tilsyneladende endeløs kampføling ved Almegårds kaserne og vi skulle forskyde til kasernen hurtigst muligt, højst sandsynligt forfulgt af hundepatruljer og gennem et område tæt belagt med Improviserede Sprængladninger (IED). Hurra! Endelig ude af værnepligten. Nu skulle arbejdet virkelig drives til noget meningsfuldt og hverdagen skulle aldrig mere handle om stuekontrol og vandpassage. Det gik dog hurtigt op for os, at indtrædelse i de voksnes rækker ikke var helt som vores forventninger dikterede. Med vores nye tjenested på Almegårds Kaserne fulgte også flere stumper at holde styr på, flere områder at gøre rent og mere ansvar. Enkeltkæmper -niveauet ang. organisatorisk sans og rengøring var derfor de punkter, hvor vi først mærkede at kravene var noget højere end i værnepligten. Ifølge den gennemsnitlige befalingsmand er det desværre også disse punkter vores generation tilsyneladende er komplet bovlamme til at opfylde tilfredsstillende. Men dette giver jo kun anledning til mere idræt (IDR), som bringer mig videre til den fysiske udfoldelse. Hvor værnepligten for nogle var et springbræt til et liv med motion, er Hærens Reaktionstyrkeuddannelse (HRU) en trampolin, der kaster dig ud i jernform hvad enten du vil det eller ej. Det er dog faldet i god jord hos hovedparten af 1. deling (1 DEL). Der var ingen, der regnede med at blive udsendt uden den fysiske form til at understøtte det. Når man så oven i købet træner i tjenestetiden med nogle kreative fysiske trænere, spiller det bare max. Efterhånden som vi faldt til, savnede vi et eskadronsmærke til at pryde vores uniform med. Godt nok er det kun et broderet stykke velcro, men det markerer 1 DEL tilhørsforhold til 1. Lette Opklaringseskadron (1 LOPKESK) og som bekendt er det jo holdånden, som driver værket. Så vi måtte jo have fat i nogle eksemplarer, men ingen mærker uden mærketur. Turen skulle ligge i forlængelse af første døgnøvelse, hvor vi fik repeteret en del af feltuddannelsen fra Hærens Basisuddannelse (HBU). Det var alligevel en rum tid siden vi havde ligget i beredskabsområde (BSO) men for de fleste var det et glædeligt gensyn med feltlivets charme, og hvad der dertil hører af feltlatriner og alarmer i løbet af natten. Vi blev introduceret til nogle af de særpræg, der ligger i arbejdet som opklaringssoldat kontra andet infanteri, som f.eks. den øgede fokus på at forblive uset. Man følte sig allerede lidt snigesnige som vi bevægede os rundt i terrænet og prøvede at undgå den onde og tungt bevæbnede milits, som vi måtte forhindre i at overtage Bornholm. Morgendagen skulle jo komme og efter lidt vedligeholdelse (VEDL) af os selv, inkl. et nyt lag sløring, blev der skruet op for tempoet. Målet var Forward Operating Base (FOB) Odin en håndfuld kilometer mod nordvest, og med varslet om at få lov til at gå til målet, hvis ikke vi nåede vores transport, blev der nedbrudt BSO for fuld skrue! Vi nåede lastbi- ( ) 5/