Tyske soldaters ophold i Lyngby under 2. verdenskrig Fortalt af Heinrich Albrecht. Oversat og redigeret af cand.mag. Bjarne Madsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tyske soldaters ophold i Lyngby under 2. verdenskrig Fortalt af Heinrich Albrecht. Oversat og redigeret af cand.mag. Bjarne Madsen"

Transkript

1 Tyske soldaters ophold i Lyngby under 2. verdenskrig Fortalt af Heinrich Albrecht. Oversat og redigeret af cand.mag. Bjarne Madsen Batterichef, Heinrich Albrecht Kan De oplyse os om Deres personlige data? Jeg er nu 74 år, født 11. oktober 1905 på et sted, der hedder Nogart ved den tidligere Fristad Danzig. Vi har været 8 søskende. Jeg har en landmandsuddannelse med dipbom, og jeg har studeret i Bonn og Königsberg og har taget eksamen dér. I 1932 blev jeg selvstændig bonde og overtog min fædrene gård, en stor gård i Nogart i Weichsel-deltaet, i det nuværende Polen. Det var i det tidligere Vest-Preussen, efter 1. verdenskrig kaldet Freienstadt Danzig. Da blev vi Danziger. Det blev økonomisk meget dårligt for os, da vi jo blev afhængig af afsætning til Polen. I 1979/80 var der planer om en filmatisering af forholdet mellem besættelsesmagten og lokalbefolkningen i det lille lokalområde Lyngby i Sydthy. Filmplanerne blev ikke realiseret, men som led i forundersøgelser blev tre tyske soldater, der alle gennem længere tid havde opholdt sig i Lyngby, interviewet på deres bopæl i Vesttyskland. Båndene heraf findes på Egnshistorisk Arkiv i Hurup under betegnelsen A 416. De tre soldater var: Heinrich Albrecht, - Hermann Röndich og Hermann Lohse. Et af disse interviews bringes her i redigeret og kommenteret form: det af batterichefen, Heinrich Albrecht. Ved vurderingen af interviewets kildeværdi kan anføres, at H. Albrecht som batterichef gennem flere år i Lyngby var den centrale og derfor mest velorienterede tyske officer på stedet - men også, at der var gået ca. 35 år siden krigen, hvilket visse steder tydeligt fremgår af interviewet. Hvornår blev De indkaldt til hæren (Wehrmacht)? Jeg blev indkaldt 1. juli 1939 fra mit landbrug. Men jeg havde tidligere været på såkaldte øvelser med det tyske Wehrmacht i Øst- Preussen i Elbing. Jeg blev herunder forfremmet to gange og blev således allerede her wachtmeister, d.v.s. underofficer og aflagde herved officersprøve. I 1940 blev jeg leutnant og året efter oberleutnant.

2 Var De med i felttoget mod Polen? Ja. Jeg tilhørte den berømte Danziger- Division, brigade Eberhardt. Så kom vi til Frankrig, hvor jeg var med i gennembrudet af Maginot-linien.(1) Her var jeg resten af Da jeg var selvstændig bonde, blev jeg midlertidig hjemsendt, men genindkaldt i Da tænkte jeg, at man ville indkalde mig til min gamle division - men trods min ihærdighed, skete det ikke. Jeg blev overført til et batteri i et artilleriregiment i Gästro, et uddannelsesbatteri, der senere i Ruslandsfelttoget blev fuldstændig revet op. Jeg blev uvist af hvilken grund sendt tilbage til uddannelse i et kystbatteri i Rügenwalde. Der blev alle disse kommandanter i støttepunkterne Hirtshals, Klitmøller, Lyngby o.s.v. uddannet, da det var en særlig uddannelse. Det drejede sig her ikke blot om med artilleriet at beskyde mål på land men også på havet. D.v.s., vi måtte omstille os til at beskyde fjendtlige, angribende flådeenheder, ubåde, torpedobåde og andre krigsskibe. Det ved I ikke, men det véd jeg, at oprindeligt var det forudset (planlagt), at en invasion ville finde sted i Nørrejylland på den bare strand. Tre skotske faldskærmdivisioner skulle landsættes og oprette et brohoved. Derfra skulle invasionen fortsætte mod Tyskland over Stralsund. Det vidste vi. Denne engelske plan blev imidlertid forrådt, og derfor blev invasionen forlagt til Nordmandiet. Det reddede mit liv. Forestil Dem, at vi havde fået invasion over Nordjylland. Så ville mange danskere være blevet dræbt. Ifølge en såkaldt førerbefaling skulle vi i så fald kæmpe til sidste blodsdråbe - uden hensyn til tab. Det ville have været meget alvorligt for danskerne, hvis krigsskuepladsen med al dens bombning og terror var blevet overført hertil. Det blev forhindret ved, at planen blev afsløret af efterretningsvæsnet via hemmelige agenter. Det vidste danskerne ikke - kun vi. (2). Var soldaterne nazister? Var der i wehrmachts uddannelsesafdelinger en nazistisk propagandaofficer? Ja, der var i hver enhed en NSführungsoffizier, en nationalsocialistisk, ung

3 officer, højt uddannet. Men, han kom overhovedet ikke i funktion i mit batteri, heller ikke hos Kälders.(3). De må forestille Dem, at wehrmacht, der stod i modsætning til SA og SS, var mere reaktionær og altså ikke indstillet på Hitler. Vi skulle hver mandag afholde et nationalpolitisk møde. Det forlangte partiet ovenfra. Overfor divisionskommandanten måtte vi vise, at vi informerede soldaterne nationalpolitisk. Hermann Röndich kan fortælle, at vi altid gjorde det.(4). Der udspillede sig da følgende: Om morgenen kl. 7 var der appel med 150 soldater. Herefter skulle jeg så afholde et nationalpolitisk møde i en stor rund plads midt i klitterne. Det formede sig sådan, at jeg sagde: Godmorgen kammerater. Så sagde de: Godmorgen chef - Herr Oberleutnant. Hvad vil I høre fra mig i dag? Da råbte mange: Fortæl os noget fra Deres hjemegn. Så sagde jeg: Det vil jeg også gerne, men fortæl I mig først noget fra Jeres hjemegn, Hermann Röndich f.eks. Hvilket erhverv kommer du fra? Jeg er bonde. Hvilken besætning har du? o.s.v. Det var altså en meget familiær samtale, og det elskede soldaterne. Og da sad denne nationalsocialistiske Führungsofficier ved siden af og sagde overhovedet ingenting! Det var en højt placeret bayrisk officer, der aldrig meldte tilbage, at ved os skete ingen partipolitisk skoling. Det bevirkede, at soldaterne på ingen måde var fanatiske nationalsocialister, hvorfor vi havde det bedste forhold til lokalbefolkningen. Jeg havde jo også ca. 200 danske arbejdere, der kom for at opbygge vort støttepunkt (vort batteriområde). De var jo med deres familie - ligesom vi - tvunget til at gøre krigen med. Var denne naziofficer fra wehrmacht eller fra SS? Han var fra wehrmacht. Hos mig har vi ikke set nogen SS-officer. Hvad med militærpolitiet - Feldpolizei? Jeg så heller intet militærpoliti i vort støttepunkt i Lyngby. De var stationeret i Thisted og Aalborg. Deres opgave var at tage sig af soldater, der var kommet væk fra deres enheder, og at kontrollere udgangstegn for soldater, der var på orlovsrejse sydpå. Støttepunktets opbygning Hvilken måned kom De til Lyngby? Jeg kom til Klitmøller (ja nu må jeg tænke efter ?-1942?). I 1942 som batteriofficer, hvor jeg havde en god chef, hvis navn jeg nu har glemt. Da fik Pappa Kälders (i Lyngby) brug for en batteriofficer, fordi han selv var så streng og ærgerrig, og officererne dér havde svært ved at stå sig godt med ham. Så sendte de mig til Kälders i Lyngby. De må forstå: vort batteri i Lyngby var undergivet afdelingschefen major Röders, der sad i Thisted. Röders var en meget god mand. Han er allerede død. Han havde i sin afdeling tre batterier under sig: 1., 2. og 3. batteri, og han selv var undergivet regimentschefen. Hver tredje måned måtte vi officerer til et regimentsmøde i Aalborg, hvor generelle, almindelige forhold

4 blev behandlet: Hvorledes vi havde det med danskerne. Hvorledes forholdene var i landsdelen. Hvad vi havde brug for af forsyninger. Om vi havde tilstrækkelig med levnedsmidler o.s.v. Ligesom den strategiske situation blev behandlet. Det skete hver 3. måned, ofte også hver 8. uge, da vi mødtes i Aalborg på Hotel Royal. Der sad vi sammen med generalmajor Hermann von Hanneken, der (januar 1945) blev efterfulgt af generalløjtnant Heinrich Lindemann fra Østfronten. (5). Da jeg kom til Vestkysten i 1942, var støttepunktet ved Klitmøller færdigbygget. Men da jeg blev forflyttet til Lyngby, var der overhovedet intet dér. Jeg fik befaling hurtigst muligt at opbygge et støttepunkt for kystartilleriet. Men jeg var jo ikke fagmand. Jeg havde 200 danske arbejdere. Så blev Organisation Todt sat ind. (6) Den måtte rette sig efter den taktiske planlægning. Der var et såkaldt Führer-Atlas. Et stort værk over Atlantvolden. Jeg har set, hvordan Hitler selv har korrigeret forhold omkring mit støttepunkt i Lyngby. Hitler har selv til stadighed haft dette fæstningsbyggeri under personlig kontrol. Organisation Todt entrerede med danske betonfirmaer, murerfirmaer o.s.v. Så kom de til Lyngby med store kraner og store maskiner, med arbejdere, der alle havde Ausweis (legimitation), der blev kontrolleret, og som nu arbejdede for Todt og blev betalt herigennem. Teknisk og strategisk overvågning skete via en tysk Pionerstab. Pionererne var jo byggefolk. Således var altså til stadighed en pionerstab i støttepunktet til at holde øje med byggeriet dér. De stod i kontakt med mig, thi mine soldater måtte deltage i byggeriet ved siden af de danske arbejdere med at planere og dræne, og vi havde i hundredvis af trillebøre og håndredskaber. Pionererne lagde desuden miner ud i minefelter. Hvor mange danske arbejdere deltog med arbejdet i støttepunktet? 150 til 200 mand.

5 Og der var ingen problemer, f.eks. med sabotage? Overhovedet ikke. Der var intet slingeri. Kom de danske arbejdere fra Lyngby, Bedsted, Thisted eller Svankær? De kom med danske og tyske lastvogne, mest danske. Firmaerne bragte de danske arbejdere og betalte dem. Disse firmaer blev så igen betalt af Organisation Todt. Der var streng kontrol, og der var kun én indkørsel til området med en kraftigt bemandet vagt. Når danske arbejdere så var kommet til støttepunktet, blev de af danske ingeniører inddelt i grupper på 20 mand: 20 mand her til betonmaskiner, 20 der til betonarbejde, o.s.v.. Alt blev organiseret, og der var tale om akkordarbejde. Og vi officerer, vi observerede det arbejde, de danske arbejdere udførte, og det accepterede de. Det sagde de også. Når der skulle laves store udgravninger, skyttegrave og adgangsveje til bunkerne, så passede vi på, at de havde de rigtige hældninger, så de ikke blev ødelagt af vinden. Vi officerer og underofficerer påså altså, at det blev lavet ordentligt. Det ville jo være formålsløst, hvis nedgangene til de dybtliggende bunkere blev begravet af den evindelige sandflugt. Der var altid blæst i Danmark. Jeg kan slet ikke mere udholde al den storm - dag og nat storm! Det har været et kollosalt arbejde at opføre og kystsikre støttepunktet. Det har kostet millioner af kroner. Men jeg sagde altid: Lad dog danskerne tjene pengene. Hovedsagen er, at danskerne er fredelige, og de er fredelige så længe, de kan tjene penge. De folk vi beskæftigede, ville jo ellers være arbejdsløse. Nu glædede de sig over at kunne få kroner med hjem. Kunne De lave en skitse over batteriområdet set fra luften? - Vi har ingen plan fra krigens tid. Ja. I hovedet har jeg en skitse. (Læseren henvises her til Arne Saugbjergs grundplan side 36). Men lad mig fortælle Jer følgende: Da Hamborg oplevede det frygtelige luftbombardement (i juli 43), fik jeg besked på med et fly fra Aalborg at observere, om vort støttepunkt var tilstrækkeligt godt sløret. Vi fløj i en Junker -maskine over Limfjorden og Vesterhavet i en frygtelig storm. Da den ene motor på maskinen satte ud, måtte flyets pilot, en ridderkorsdekoreret oberfeldwebel, nødlande med et brag i klitterne. Den anden observationsflyvning, jeg var på fra Aalborg, var endnu værre. Da blev vi jaget af en engelsk Spitfire (jagerfly). Vi måtte styrte nedad, hvorved vi nær havde ramt havoverfladen og måtte humpe hjemad i lav højde over klitterne. Da vi kom til flyvepladsen, sagde jeg til min foresatte: Herr Major Det var min sidste flyvetur. Det interesserer mig overhovedet ikke, hvad man kan se oppefra! På et andet tidspunkt tog jeg med en fiskerbåd ud på havet for at se, om batteriet kunne observeres fra lang afstand. Bølgerne var meget høje, og det var farligt. Det var med nød og næppe, vi igen kom i land. Artilleriet og øvelser Jeg var jo altid tvunget til at opholde mig i støttepunktet. Jeg måtte aldrig forlade det. Jeg havde jo andre officerer, og senere kom 5-6 andre højere officerer, som jeg uddannede. Jeg var den ældste blandt officererne og den, der havde den største erfaring som kystartillerist. Man måtte øve artilleribeskydning mod mål på havet o.s.v. hver 8. uge med skarpe skud. Vi øvede beskydning mod angribende ubåde, krydsere o.s.v. Hvilken størrelse havde kanonerne? Vi havde fået franske kanoner fra det franske felttog. (De havde stået i Maginot-linien). De hed 331-F, kan jeg huske. Det var 105 mm kanoner. De blev først anbragt i åbne ringaffutager. De kunne altså drejes hele horisonten rundt, så vi både kunne skyde ind i landet og ud over havet. I alt var der i batteriet 4 kanoner - 4 pjecer. De blev senere anbragt i bunkers med skydeskår yderst ved den stejle kystskrænt, og det var jeg imod. Skulle de blive liggende der i mange år, måtte man, og det véd De jo også, regne med, at havet gennem strøm og bølgegang bortskyller 1-1½ meter årligt af den danske vestkyst. Jeg kunne altså forudse, at disse betonbunkers, som vi opbyggede, en skønne dag ville blive skyllet ned af den stejle kyst, når den rykkede tilbage. Jeg véd det ikke. Jeg har ikke senere været der, men min familie og min søn ferierer dér og har fortalt mig derom. Jeg ville have anbragt vore stillinger tilbage i klitterne og ikke på den yderste kant. (7). Vi har hørt, at Rommel var meget kritisk overfor

6 situationen ved Vestkysten? Ja. Han var meget kritisk overfor de utilstrækkelige forarbejder. (8). Fik Rommels kritik betydning for batteriet? Rommel var et meget beskedent menneske. Og kritikken gjaldt mere de bagvedliggende militære forhold. De har måske hørt udtrykket Die Sahnefront - flødefronten. Man værdsatte her mere at kunne spise godt end ude ved kysten, hvor vi måtte føre en mere beskeden soldatertilværelse. Vi var jo indspærrede og måtte ikke tage ud. Og når vi kom til Thisted eller Aalborg, København kom vi aldrig til, så undrede jeg mig over denne tvangfrie og åbne omgangsform for de dér stationerede officerer og mandskaber. Det brød Rommel sig ikke om. Han så gerne her ældre officerer, der havde fronterfaring, som udstrålede mere ro, og som havde en god påvirkning på mandskabet. Det kom mig til gode, da jeg altid, også ved landbruget, har haft med mange mennesker at gøre. Mit virke har altid været rettet mod det menneskelige. Som soldat har det, det må jeg åbent sig Jer, altid moret mig at lede mennesker og at have vished om, at jeg havde deres tillid. Soldaterne var jo tvunget til at sætte livet på spil, hvorfor jeg måtte være meget forsigtig og velovervejet i alle afgørelser. Hvor mange tyske soldater var der på hver kanon? Vi havde 4 kanoner med hver 9 mands besætning, og med erstatning bliver det 90 mand. Derudover havde vi Flak-bestykningen, d.v.s antiluftskyts, hver kanon med 3 mands besætning. Hver kanon blev ledet af en kanonkommandør (unteroffizier). Herefter kom kanoneerne: K1, K2, K3, o.s.v.. K3 var den vigtigste. Han forestod affyringen. K1 rettede kanonen sideværts mod målet. K2 rettede i højden og K4 og K5 o.s.v. var ammunitionsmandskab. Hvor var ammunitionsdepotet? Ammunitionsdepotet havde vi i en bunker. Hvor var det nu? I en bunker noget tilbagetrukket i forhold til kanonstillingerne. Ammunitionen blev bragt til kanonerne gennem klitterne via løbegange. Var batteriet nogensinde i Deres tid som kommandant i militær undtagelsestilstand? Jeg forstår ikke rigtig i undtagelsestilstand! Var det i højeste alarmberedskab? Vi måtte altid være i alarmtilstand. Jeg havde troet, om I havde forskellige beredskabsgrader? Vi var altid i normal alarmberedskab. Pludselig ringede telefonen, og så lød det: Opgiv kendeord (ES-tegn). Vi kunne blive ringet op kl. 2 om natten eller kl. 4 om morgenen og vé os, om vi ikke hver eneste dag kunne opgive kendeord: rød - grøn o.s.v.. Chefen eller dennes stedfortræder var uophørhig i forbindelse med kommandocentralen. Var der ofte øvelser? Hver 8. uge var der øvelsesskydning ud over havet. Hvordan var resultaterne af disse skydninger? Vi havde øvelser sammen med infanteriet, der blev ledet af divisionskommandanten von Schilier i Aalborg. I tilfælde af angreb på os fra luften eller fra havet skulle vi inde fra landet støttes af divisionens infanteriregimenter. Der var et fint samspil mellem de forskellige enheder via radiotelefon o.s.v., som morede os alle, og mandskabet så frem til disse øvelsesskydninger ud over havet. Engang kom obersten fra Aalborg for at inspicere os. Så sagde han: Herr batterichef! Vis os nu, hvad I kan. Så sagde jeg: Ja. Held skal dertil, og gik så til min kommandostation og gav mine befalinger til kanonerne. De skød på en afstand på 6 km. på en flåde, der skulle forestille at være et krigsskib. Flåden blev trukket af sted af en slæbebåd. Vi stod i telefonisk forbindelse med observatørerne, og ved indskydningen med én kanon gaflede vi os ved hjælp af prøveskud ind på målet: 400 meter og 200 meter i henholdsvis siden og længden, og jeg befalede så til slut et helt lag ( eine salve ) med alle 4 kanoner. Så fik vi pludselig opkald over telefonen: Hvad har I gjort?. Vi har afgivet et lag, sagde jeg. Målet var ramt, kaput og forsvundet i bølgerne. Skydningen blev afbrudt. Så sagde obersten ved siden af til mig: I har skudt fremragende. Vi havde ikke mere noget mål! Ha, ha, ha. Vi var selvfølgelig heldige, og I kan jo forestille Jer,

7 hvorledes mandskabet jublede. Hvorledes var det teknisk muligt præcist at måle afstanden til målet? Ja, vi havde jo en afstandsmåler, der kunne måle afstande på f.eks meter og målets hastighed f.eks. 6 knob. Disse oplysninger blev så beregnet. Så lød min første befaling til batteriet: Batteri: Klar til kamp!. Og så anden befaling; 2. kanon! Indskydning! Afstand: Libelle: sådan og sådan. (Sideangivelse med korrektion for vinden). Så afgav 2. kanon et skud, og vi observerede vandsøjlen efter nedslaget i havet, og vidste da ganske nøje, at skuddet var 400 meter for langt. Altså kom næste kommando: Afstand: 6400, og hvis sideretningen var rigtig, skulle alle 4 kanoner i batteriet skyde en salve, og så lød kommandoen f.eks. 3 lag!, hvorunder kanonerne automatisk fulgte målets sideværts bevægelse, mens de hver afgav 3 skud. Hvor mange skud kunne hver kanon i bedste fald afgive pr. minut? Ja, det har jeg ikke nogen erfaring med. Jeg véd kun fra Polen - og Frankrig-felttogene, da har vi, hvis det drejede sig om liv eller død, afgivet 1000 skud i timen - med 4 kanoner. Så var de overophedet. (9). Men, de franske kanoner i Lyngby? Vi har aldrig haft en realistisk afprøvning. Har De set engelske fly over Deres batteri? Ja, der er 250 gange kommet Moskitoer over os. De havde planlagt angreb mod Norge. Men det var i Har Deres antiluftskyts beskudt disse fly? Ja, vi havde tilfældigvis en onsdag øvelse med skarpskydning, hvor vi skød et fly ned. Vi fik ikke fanget piloterne. De har sikkert søgt tilflugt hos modstandsbevægelsen. Der findes i dag et kors i batteriområdet. Er det en engelsk flyver? Det ved jeg ikke. Jeg har aldrig i min tid set nogen død, engelsk flyver. Kan det være en strandvasker? Det kan være senere, men ikke i min tid. Jeg har aldrig set en død, engelsk pilot. Lejrlivet Hvor mange tyske soldater var der i batteriet? Der var 150 mand. Hvor gamle var soldaterne? Var det unge eller gamle mænd? Mod slutningen af krigen var det unge soldater. I , efter at slagskibet Bismark var sænket, fik vi helt unge marinesoldater. (10). Vidunderlige mennesker, som vi skulle uddanne til infanterister. De var år gamle. Men mindst halvdelen af vore soldater var ældre familiefædre, som f.eks. Hermann Röndich. (Han var 35 år i 1945). Hvordan var det med hygiejnen i lejren? Ja, den passede jeg på. Der var en barak med et vaskerum. Alle måtte holde sig meget rene. Var der bruser? Ja, lad mig nu se - (pause). Det har jeg glemt. Det er et berettiget spørgsmål, men der er jo sket så meget. Man glemmer disse enkeltheder. Men jeg husker f.eks., jeg lagde meget vægt på vores spiseorden. Vi havde jo forskellige spisetider, spiste på skift af hensyn til vagten, og jeg spiste ikke kun sammen med mine officerer men mest sammen med mandskabet for at sikre, at de spiste godt. Hvad var Deres indtryk af general von Hanneken? Han var en god mand. Da han første gang kom til vort støttepunkt under vor før omtalte skydeøvelse, sagde jeg til generalen, da vi havde afbrudt skydningen, om jeg måtte invitere ham inden for i vores lille, beskedne casino, en ganske lille barak. Der var køkkenniche, min feltseng og en pæn dagligstue, godt indrettet med gamle møbler o.s.v. Det var udmærket. Dengang havde vi 6 officerer på uddannelse, og generalen skulle overnatte dér. Så kom en oppasser, min overkok, og lavede omelet, en omelet á la Albrecht hed den. Den bestod af pisket æg med sukker og dansk smør på panden. I denne omelet kom frugtmarmelade, som Röndich havde skaffet. Det smagte generalen godt denne omelet á la Albrecht. Ha, ha, ha. Han var så menneskelig, meget net, en stor mand og meget optaget af mandskabets velbefindende og af støttepunktets sikkerhed. Man mærkede

8 ham ikke som en skødesløs general, men som et godt menneske. Ligesom Lindemann, en fremragende officer. Han kom fra Østfronten? Ja. Hans søn faldt i Disciplinen Hvordan var det med disciplinen i Lyngby? Var der soldater, der deserterede fra batteriet? Nej, ingen. Har De straffet tyske soldater i batteriet? F.eks. hvis de sov på vagt eller lignende? Nej, jeg har aldrig straffet en tysk soldat. - Kun én gang. Det var en ung kanonér, Schultzer. Jeg sendte ham til Thisted med Röndich for at hente levnedsmidler, og han kom ikke tilbage igen. Han rejste med bussen og havde drukket sig fuld. Han havde opført sig tosset i bussen, og det besværede nogle danskere sig over. Ham har jeg straffet. Han måtte bagefter væk. Han sagde: Jeg kan ikke mere holde det ud. Jeg må til fronten. Han var helt besat ved tanken. Så blev han forflyttet, men ikke straffet. Der var jo hos os hverken fængsel, arrest eller lignende - overhovedet ikke. En gang har jeg stillet hele batteriet til regnskab. Der skete følgende (i krigens sidste måneder): Der var flygtninge dér, vore landsmænd, rigtig mange. Og så var af vore soldater forsvundet og havde med deres mange opsparede penge (kroner) forført nogle af de unge flygtningepiger. De var taget ud med dem og danset rundt med dem. Så holdt vi appel, og da var de der ikke. Da talte jeg dunder til batteriet, så klitterne skælvede. Men jeg straffede dem ikke. Jeg sagde bare til dem: Hvis det blot skete én gang til, måtte de straks forlade Lyngby. Det måtte ikke gentage sig. Men det var jo forståeligt: Disse arme flygtninge, soldaterne, der kunne anspore med mange penge, denne nærliggende mulighed, I véd, hvordan det er med udhungrede soldater og på den tid, da vort folk havde udsigt til den største nød. følgende: telefonen ringede, mens jeg var til køjs, og da råbte den vagthavende: Oberleutnant! Kom straks til Bunker Berlin!. Jeg ladede min pistol, det var nødvendigt, og gik med to svært bevæbnede befalingsmænd til bunkeren. Der kunne ske hvad som helst. Der var vildt oprør. Udenfor lå den store kaffekande blodig smadret. En af soldaterne havde fantaseret og skreget og havde derved forstyrret nattesøvnen for en anden. Denne havde sagt: Vi skal jo alle være her. Du har snorket, og jeg vil sove. Så var de løbet udenfor, og den ene havde hamret kaffekanden i hovedet på den anden. Så røg de alle i totterne på hinanden. Jeg gik ind i bunkeren og råbte op, men det hjalp ikke. Så gik jeg udenfor og skød to varselsskud med pistolen. Jeg kunne jo ikke gøre det inde i bunkeren. Så sagde jeg: Så falder vi alle til ro! Vi må have disciplin igen!. Jeg måtte sige det en to - tre gange. Det var frygteligt. Det var et problem. De må forestille Dem støttepunktet som et ganske lille område. Vi havde højest 300x500 meter. Det var fyldt op af bunkers, barakker, automatiske granatkastere, kanonstillinger, Flakstillinger, kommandocentralen, alt sammen anbragt i bunkers. Og i dette lille område var der op imod 200 soldater. Var der blandt soldaterne frygt for en invasion? Det kan jeg ikke sige. Var der frygt for at blive sendt til Østfronten eller til det italienske frontafsnit? Nej, man ville endog gerne væk. Også i krigens sidste år? Ja. Da var det sådan, at russerne rykkede stadig nærmere Berlin, og da fik vi pålæg om, at afsende alle disponible soldater. Det var en svær afgørelse for mig. Da lod jeg batteriet træde an og sagde, at vi skulle finde indtil 30 mand, som vi havde fået besked om. De bedste soldater, vi havde, meldte sig da frivilligt, soldater og Var der alkoholproblemer blandt soldaterne? Nej. Bunkerkuller? Ja, bunkerkuller, d.v.s. klitkuller. Der skete

9 befalingsmænd. Men der manglede stadig 10 mand. Da sagde jeg: Hvem er ugift og uden børn?. Så tog jeg dem. Vi havde så 30 mand, som blev afsendt til fronten, der da gik ved Frankfurt am Oder. Vi har hørt, at soldaterne ikke ville sendes til Østfronten, men blive i Lyngby? Ja, det er jo forståeligt. Vi vidste jo, at krigen var tabt i Så har soldaterne naturligt nok sagt: Hvad skal vi dog gøre for endnu at overleve. Der blev rejst spørgsmål om fornuften i den fortsatte krigsførelse. Har De hørt om organisationen Freies Deutschland? Om pamfletter imod krigen eller lignende? (11). Nej. Hvordan var forholdet til de russiske krigsfanger? Dem har vi aldrig haft i Lyngby. De var indkvarteret i Hirtshals. Da de erfarede, at englænderne ville overgive dem til russerne, frygtede de for herefter at blive dræbt af dem. (Fremsiges med meget svag stemme). Det var i maj Kulturelle aktiviteter Hvilke fritidsmuligheder var der for de tyske soldater. Var der kino eller andet? Nej, vi havde intet kino. Vi havde derimod i batteriet et fremragende kapel bestående af 15 musikere. Der var jo mange forskellige mennesker i batteriet. Kapellet blev ledet af en underofficer, der var dirigent ved byteatret i Stuttgart - en stor musiker. Vi havde også et studioråd (ein Studiorat), der hed Ulbricht, en usædvanlig stor pianist. Dette kapel spillede hver weekend, og hver gang jeg kom fra orlov, modtog de mig med en stor koncert. Soldaterne var altid glade, når jeg kom tilbage. De spillede så mine kæreste melodier. Jeg ved ikke om De kender Die Maske in Blau - en operette. Hvem har skrevet Die Maske in Blau? Lehár eller Kálmán (svarer fru Albrecht). (Heinrich Albrecht fortsætter). Jeg og mandskabet holdt meget af disse svingende operetter. Ja, så dansede de ligefrem rundt. Mandskabet holdt mere af operetterne end de evige marcher. Fra wehrmacht fik vi hjælp til hver 4. uge at få betydende skuespillere og sangere hertil. F.eks. var der en Hayden-kvartet, der spillede celbo, violiner og klaver samt hertil en

10 sangerinde, der sang meget skønt. Det var Slesvig-Holstens 1. ministerpræsidents kone, Frau Steltzer, der sang. Vi har hørt, at soldaterne fik tilbud om undervisning. Var det kun i deres fritid? Nej, også i tjenestetiden. Der var en tjenesteplan fra kl. 7 om morgenen til kl. 7 om aftenen - altid 12 timer. Kamptræning, legemsøvelser, alt blev foreskrevet, og så denne undervisning. En anden gang havde soldaterne besøg af en meget klog herre, botanikeren Doktor Wohnbach. Soldaterne blev i deres fritid taget ud i klitterne i grupper på mand. Der sad de så og botaniserede i danske planter og fik også kundskab om dyrelivet. Han var så klog, at han kendte til alt. Så samlede de forskellige planter, blomster o.s.v. i fugtige lerholdige klitområder, og man forestiller sig slet ikke, hvor meget der var. Så bragte soldaterne de indsamlede planter med til et lille bord, hvor de så blev botanisk bestemt. Andre kloge folk kom og gav soldaterne undervisning i matematik, historie, geografi o.s.v. Det blev især fremelsket af Kälders. Han var meget opsat på, at man skulle vide besked med tysk historie, hvem der havde været konger i Preussen siden Friderich der Grosse o.s.v. Men det brød soldaterne sig ikke om. Var der plads for gymnastikøvelser? Nej, det brugte vi ikke. Jeg ville gerne tvinge dem til at bade ude, men de havde jo ingen badebukser. Så måtte jeg efter dem. Derefter frøs de alle. Så sagde jeg til dem: Så bevæg jer! Lav øvelser! Løb kåde rundt som børn! men det var de jo ikke vant til. Det var jo simple typer vandsky. Så sagde jeg: Lav knæbøjninger! o.s.v. Vi drev ikke sport. Jo, fodbold. Vi havde en lille fodboldbane foran barakkerne, hvor vi spillede håndbold og fodbold. Men, de var ikke så opsatte på det. De fik jo rigelig motion, når de udenfor lejren måtte på øvelse i terrænet med tung oppakning. Hvilke muligheder var der for danskerne for at bade i Vesterhavet? I Nordsøen? De måtte ikke bade i vort område. Det var for farligt. Kun med udtrykkelig tilladelse fra støttepunktets kommandant, kunne det lade sig gøre. Kun én gang har jeg indbudt til badning. Jeg har et foto heraf. Da kom de alle kørende med promenadevogn med sæder o.s.v. på vognen, og glædede sig over, at de kunne bade. Jeg måtte sørge for, at batteriets 150 mand kunne bade. Men de led frygteligt af vandskræk. Så måtte vore 20 underofficerer drive 100 mand i vandet. Men, når danskerne kom, de unge piger og fruerne, så ville de alle bade. Så behøvede man ikke drive dem i havet. Forholdet til befolkningen Er der ellers noget, der interesserer Jer. I kan bare spørge. Vi havde gode forbindelser med lokalbefolkningen. Vi havde venskabelige forbindelser med en del. Jeg har her et lille album, hvori der fra den stedlige befolkning er skrevet: Vi takker Dem for godt kammeratskab ved Vestkysten. Vi havde forbindelser med i hvert fald 4 landmænd. Den ene hed Den anden hed... - Der var gode kontakter. Men vi kunne jo ikke tage bort fra batteriet. Til gengæld for deres tjenester gjorde jeg det, at jeg sendte vore soldater på høsthjælp hos disse bønder eller sendte håndværkere. Vi havde jo murere, snedkere og elektrikere, der kunne hjælpe- bønderne med reparationer. Vi var meget taknemmelige over at have disse forbindelser. Derfor indbød vi dem med hele deres familie på visit i støttepunktet. Først ville de ikke komme, men så indbød jeg dem til koncert. Det var i 1944, vi gav denne koncert, og da kom disse danskere til os meget tilbageholdende. Var det i en bunker? Nej, ikke i bunkeren. Der måtte de ikke komme ind. De kom ind i den store barak, hvor mandskabet spiste. I denne barak sad så alle soldaterne, og på ærespladserne sad danskerne. Vi havde opbygget en stor tribune, og dér spillede kapellet. Vidunderligere Lieder, med moderne saxofon. Det blev vel modtaget af danskerne, og de indbød os til kirkekoncert i Svankjær Kirke. Der optrådte vore bedste, musikere og orgelspillere. De spillede på orgel, violin og cello med korsang. Kirken var fuld af danskere.

11 Men der var også flygtninge i Svankjær i (Nej i 1945, bryder fru Albrecht ind) - i februar - marts Jeg har sågar her et gammelt visitkort fra disse bønder. Købmanden i Lyngby, Madsen-Nielsen, kendte De ham? Ja. Hvordan var forholdet? Meget godt. Soldaterne kunne, når de f.eks. havde to timers orlov, komme og købe ind dér. Så kunne de købe ting, som de ville sende hjem til Tyskland - endog smør. Jeg selv havde en stor bondegård ved Danzig. Men det var så strengt under det nationalsocialistiske regime, at min kone ikke engang havde nok smør til børnene på trods af, at vi havde 40 malkekøer. Det skulle alt sammen afleveres. Jeg har derfor gentagne gange sendt dansk smør hjem, fordi det smagte så vidunderligt. En dag kom min oppasser og sagde: Hr. Nielsen vil gerne tale med Dem. Jeg kørtederfor straks hen til købmanden i min bil og spurgte, hvad han ville. Jeg vil gerne invitere Dem sammen med Hermann Röndich til min datters konfirmation. Der eksisterer et billede heraf, hvor jeg står sammen med hele købmandens hushold. Har De talt med andre folk end købmandens i Lyngby? Det var jo ikke mange, men der var Ejnar Nielsen, og længere væk var der strandfogden. Der var jo kun få mennesker dér dengang. Selv om vi havde et godt forhold til befolkningen, så måtte jeg som officer og batterichef passe på, at vi ikke havde for megen forbindelse med befolkningen. Det kunne man blive straffet for, selv om jeg aldrig truede med at skyde. Var der forbindelse mellem befolkningen og de almindelige soldater? Ja, desværre. De måtte ikke, men bagefter har jeg hørt, at en af mine mest betroede befalingsmænd var løbet lige gennem minefeltet for at besøge en veninde. De måtte ikke gøre det. Men, jeg har hørt det, da krigen var ovre. Resultatet blev et barn født i Faderen er senere faldet. Han tilhørte dem, der senere blev forflyttet til fronten. Han hed Oberwachtmeister Nissen og boede i Holsten. Vi havde jo også (danske) piger som medhjælp i køkkenet. Dem skete intet. Vé den soldat, der antastede eller fornærmede disse piger! Han ville blive straffet. Men de andre forhold, blev det tolereret? Nå ja. Det måtte vi lukke øjnene for. Ingen måtte jo forlade støttepunktet uden tilladelse. Hvis nu pludselig 20 mand, der alle havde deres opgaver, var taget bort, hvad så? Når alarmen lød om natten, og kommandøren kom og alarmerede os, måtte alle poster være besat i løbet af 10 minutter. Ellers var jeg på den. Holdt soldaterne fester? Ja. Vi holdt jo som sagt et selskab, hvor danskerne blev indbudt. Det var denne koncert. Men ikke dans. Det har vi aldrig haft. Dertil var situationen alt for alvorlig. Har De købt porcelæn hos købmanden? Nej. Aldrig. (Fru Albrecht): Jo! Du har sendt mig det hvide med blå blomster - meget smukt. (Albrecht): Ja, det kan være. Det skete gennem Hermann. Han købte det til mig. Min kone ville gerne have et kaffestel, hvidt med blå blomster. Har Hermann sagt det til Jer. Nej, købmandens søn har fortalt det. Det var umuligt for en officer at gå ud i byen for at gøre indkøb. Jeg måtte jo foregå soldaterne med et godt eksempel, ellers ville de kunne sige: Hvad du kan, kan jeg også. Jeg vil gerne købe noget til min kone. Altså kunne vi kun gøre det gennem batteriets indkøber eller kurér, som Hermann Röndich, der hele tiden kørte ud og hjem til batteriet igen. Der var også en postordonnans, der hentede posten og bragte den af sted igen. Hermann kørte med sine skimlede (heste) og købte mælk, smør, ost og æg. Alt hvad soldaterne bestilte, indkøbte Hermann, thi han kunne komme til forståelse med danskerne. Hermann kunne jo dansk. Vi har altid undret os over, hvorfor han var så god til dansk. Hermann var ganske snu. Han kunne handle med danskerne. Hvis det var for dyrt, så sagde han på dansk: Selv om jeg er tysk soldat, kan du ikke snyde mig. Så køber jeg slet ingen ting, eller jeg køber ikke mere hos dig. Ethvert menneske vil jo gerne lave en geschæft. Ikke sådan at

12 Ja. På en god måde? Ja, ja, som en god officer. God men streng! (Latter). Men ikke så streng som Kälders? Nej. Nej. Deres jurisdiktion bestod af 6 km. strand? Ja, ca. 6 km. Hvordan var det med fiskerimuligheden i denne situation i Nordsøen? Vi stod i forbindelse med strandfogden, og denne havde en aftale med regeringen eller de nationalsocialistiske folk dér, at man kunne fiske. Ikke i umiddelbar nærhed af vort område, men udenfor. Der sejlede de ud. forstå, at Hermann kunne bestikkes. Han ville bare købe billigt. Han var korrekt. Det er interessant: Lever købmandens søn stadig? Hvor bor han? Den gamle købmand Nielsen lever ikke mere? Nej Og heller ikke mureren? Jeg ville gerne op til Lyngby, men jeg har fået leddegigt, fordi jeg har arbejdet så hårdt efter krigen. Det var jo en svær tid, hvor vi skulle skaffe alle ting. Intet havde vi at begynde med. Det interesserer mig: Har købmandens søn omtalt mig, at han har kendt mig som officer? Vi har hørt fra fiskerne i Lyngby, at De har udstedt fiskeritilladelse til disse fiskere i havet ud for Deres område. Er det korrekt? Det kan godt være. Jeg véd det ikke mere. Det er så længe siden. Det kan godt være, jeg har forhandlet med fiskerne. Jeg havde et godt forhold til dem. Har de skrevet en tilladelse til strandfogden, at han kunne genoptage sin virksomhed på stranden? Nej. Det var ikke min opgave. Han måtte ikke komme ind i vort område - støttepunktet. Sådanne ting gik via afdelingen i Thisted. Det tog de sig af. Vi var jo en kampenhed.

13 Har De stødt på den danske modstandsbevægelse? Ja. Vi havde hørt om den danske modstandsbevægelse. Men i mit område skete intet. Til Hermann Röndich, der jo var min betroede, sagde jeg: Hør her Hermann! Når nu Rommel kommer med særtog, og danskerne, det vidste jeg, overalt sprang skinner i luften, når disse danskere ville begynde at røre på sig, så må vi true med at skyde gidsler. (12). Röndich, der jo talte dansk, måtte lade denne trussel sive til danskerne, når han tog til Thisted. Der var jo gidsler i Thisted, som vi kendte ved navn. Jeg tror, der var 7 eller 12. Dem truede vi med at skyde, hvis tyske soldater blev dræbt i forbindelse med jernbanesabotage. Derfor skete der intet. Kapitulationen Var De i Lyngby under kapitulationen? Nej. Kender De Schloss Darbon, hvortil filmfolk fra Reichfilmkammer blev evakueret i april 1945? Nej, det kender vi ikke noget til! Der var mange berømte filmskuespillere i Berlin, f.eks. Willi Fritz og andre. Disse skuespillere blev via en international overenskomst evakueret til København fra det brændende Berlin, som russerne angreb. Da kom disse ca. 30 mandlige og kvindelige skuespillere til København. Jeg blev pludselig beordret til Holstebro. Her mødte jeg general leut. Lindemann, der gav mig et forseglet brev. Jeg fik 12 bevæbnede wachtmeistre stillet til rådighed. Vi skulle begive os til Schloss Darbon sammen med den tapre marineofficer, ridderkorsbærer kapt. leut. Müller, der også havde kommandoen over 12 wachtmeistre. Vi var altså 24 soldater og 2 officerer. Men, hvad skulle vi dog i Schboss Darbon? Ja, hertil kom disse skuespillere i fuldstændig opløst tilstand, udhungrede og med sønderrevet tøj og blev indkvarteret. Jeg spurgte mig selv: Hvad skal vi dog her?. Da forlød det, at Schboss Darbon var en tidligere nazistisk højborg, og at den danske modstandsbevægelse ville besætte stedet. For at beskytte stedet var vi som soldater sendt hertil. Hermann Röndich, der jo i Lyngby var batteriets indkøbssoldat, lod jeg køre til Odense for at købe tøj og levnedsmidler, hvormed vi udstyrede disse 30 skuespillere i København. Da hørte vi i radioen Hitlers sidste tale og Dönitzs tale. Skuespillerne sad dér forstyrrede og spurgte ængsteligt, hvad der nu skulle ske med dem. Over for dem følte vi os som soldater forvænte. Vi angrede næsten, at vi havde haft nok at spise. Pludselig kom en dansk officer og sagde, at nu kunne vi tage hjem. Men hvor skulle vi tage hen? Ja, vi skulle til Fredericia, hvor vi skulle aflevere vore våben. Så vandrede vi til fods til Fredericia. Her mødte vi bl.a. de frigivne danske politifolk på vej til Sverige. Vi afleverede vore våben - meget disciplineret. Da fik jeg pludselig befaling straks igen at tage tilbage til Lyngby. Jeg rejste med en PKW, men nåede kun til Svankjær. En dansk major sagde, at jeg skulle overtage kommandoen over hele Marchgruppe 7. Hertil skulle alle enheder fra Hirtshals og ned over Lyngby slutte sig, mens den bevægede sig ned mod grænsen ved Tønder. Det drejede sig om ca soldater. Var der et skuddrama mellem to tyske officerer i Lyngby? Det kender jeg ikke til. Der kan være sket følgende. Da jeg skulle vende tilbage til Lyngby fra Fredericia, var batterienheden allerede taget af sted. Man havde overdraget kommandoen over batteriet til en anden officer i mit sted. Jeg erfarede senere fra mandskabet og underofficererne, at denne nye chef ikke var god. Hvad han har gjort, ved jeg ikke. Jeg har aldrig set ham, men han påbegyndte tilbagetrækningen i Lyngby. Men, De var ikke i Lyngby under kapitulationen? Nej. Batteriet var under min efterfølger allerede i opbrud i forbindelse med kapitulationen. Jeg kom overhovedet ikke mere tilbage til støttepunktet, og har aldrig set det siden. Min første tanke var: Hvad gør vi nu med vore levnedsmidler? Vi havde jo i Lyngby en bunker, hvor vi havde levnedsmidlerne. Så meddelte en befalingsmand fra batteriet mig, at de havde pakket alt, hvad de ville på en vogn. Derfor havde vi tilstrækkeligt at spise under tilbageturen til Tyskland. Da jeg fik den ansvarsfulde opgave at lede denne marchgruppe, glædede det mig at se, hvor behændig mændene var til at få deres oppakning smidt på en vogn. Eftersom soldaterne jo i lang tid havde været i støttepunktet, var de ude af

14 træning med at gå. Derfor friholdt jeg en ekstra lastvogn, som egentlig også var beregnet til bagage, til svagtgående soldater. Selv satte jeg mig aldrig op i lastbilen. Jeg måtte være et godt eksempel og gå foran. Heri bestod kunsten at lede: at man ikke som officer tillod sig mere end andre. Det kan man ikke. Man måtte holde disciplinen, og det vidste soldaterne. Hvorfor fik netop De kommandoen over Marchgruppe 7? Alle de andre støttepunktskommandanter var taget til fange. Jeg var den eneste, der var fri. Hermann (Röndich) sagde senere til mig, at jeg kunne takke Raun for det. Han var jo plantør hos os, og modstandsleder. Vi vidste ganske nøje, at Raun var modstandsleder, og jeg havde advaret ham, at han måtte passe på. Raun viste sig nu taknemmelig, og havde over for andre danskere

15 udtalt, at Albrecht kunne man have tillid til. Jeg tror, vi kunne takke modstandsbevægelsen for, at vi fik nok at spise, da vi til fods skulle gå km. ned over Tønder til fangelejren Belbrück i Slesvig- Holsten. Da fik vi en anbefaling fra modstandslederen, at man kom os i møde ved dette tilbagetog til fangenskabet. Det var meget vanskeligt. Forestil Jer at holde disciplin blandt mange hundrede soldater. Vi fik tilladelse til at beholde en vagt på ca. 20 fuldt bevæbnede underofficerer og wachtmeistre for at opretholde disciplinen blandt mandskabet. Det forlangte englænderne for ikke at få plyndring o.s.v. Har De hørt om, at en del af lejren i Lyngby blev afbrændt i forbindelse med kapitulationen? Det hørte jeg, da jeg overtog marchgruppen. Det drejede sig om batteriets værksted, som blev afbrændt. Hvem havde sat ild til? Danskere eller tyskere? Det ved jeg ikke. Men, det var bestemt ikke danskere, da de jo ikke måtte komme ind i lejren. Selv var jeg i Svankjær og hørte der, at denne lille barak var fortæret af flammerne. Måske var ilden påsat med håndgranater. Jeg ved det ikke. jeg havde jo andre sager at tage mig af. Jeg kunne ikke forlade min enhed for at undersøge forhold i Lyngby. For mig gjaldt opgaven at føre disse mange tyske soldater velbeholden gennem det forståeligt nok fjendtligt stillede land til grænsen. Det var min hovedopgave. Jeg må ærligt sige Dem, at jeg og alle mine soldater havde et meget venligt forhold til danskerne. Derfor blev vi frygtelig skuffede, da vi på dette tilbagetog til fangenskabet blev meget dårligt behandlet af danskerne. Vi måtte aldrig overnatte i gymnastiksale eller andre overdækkede rum. Hvad enten det regnede eller var koldt, så sendte de os altid ud på lossepladser. Der kunne vi slå lejr. Med mine bevæbnede befalingsmænd måtte jeg være meget på vagt, at mandskabet ikke gjorde oprør. Jeg måtte sig til dem: Venner! Vi har tabt krigen. Vær nu glade for, at vi uskadte kan drage hjem! Det var talen. Nazismens magt Var der i batteriet nationalsocialistiske soldater? Partimedlemmer? Nej, der var ingen. Selv vores NSführungsofficier havde ikke, som han ellers skulle have gjort, fyldt os med nationalsocialistisk begejstring. Men jeg personlig har aldrig forsøgt at skabe opposition imod Hitler. Det ville have været meget farligt og ødelagt disciplinen i batteriet. Hvis jeg som batterichef havde sagt: Vi har tabt krigen, og vi har haft en stor idiot som fører, der har bragt os i fordærv - kammerater. Det vil jeg ikke være med til. Hvad ville der så være sket? Forestil jer engang det. Det måtte man ikke. Man blev nødt til som officer og som voksent menneske, der havde overtaget et ansvar, at bøde for det og ikke pludselig vende bladet. Vi havde jo aflagt ed på til det sidste at være nationalsocialistiske officerer. Det måtte jeg forblive at være tro. Ellers var disciplinen undergravet. Tænk! Hvis jeg havde sagt, at jeg tidligere havde været imod Hitler! Nej. Vi var virkelig dengang overvældet af Hitlers succes hos det tyske folk. Jeg havde i 1936 været med til olympiaden (i Berlin), og man kan slet ikke forestille sig, hvilken jubel der var. Der rejste Daladier og Henderson og alle andre sig for at hilse. (13). Personligt fik jeg der mit første dårlige indtryk af Hitler, da jeg som leutnant havde fået kommandoen over Hitlers æresvagt. Da hilste han på os. Vi var 12 soldater og, som vi skulle være, var vi høje, blonde bønder på 1,80 meter. Vi stod der, og så kom oberleutnant Brückner og derefter Hitler. Han så os an med et dramatisk blik, og jeg meldte: Mein Führer! 12 mand til Deres eskorte står parat!. Han spurgte så: Hvilket erhverv kommer I fra?. Jeg svarede: Vi er bønder. Så klappede han mig på skulderen og sagde: Godt!. Så sagde præsten, der var med, til Hitler: Og hvad er så Deres erhverv? (Albrecht ler hjerteligt). Det var mit første møde med Hitler. For øvrigt blev jeg efter krigen afnazificeret. Her erklærede jeg overfor den engelske kommandant, at jeg var partimedlem. Han ville så have mit nummer. Jeg havde ikke noget nummer eller nogen partibog. Da erfarede jeg fra min tidligere kredsleder, at jeg jo havde været medlem af Stahlhelm, en frontkæmperorganisation, der gav os unge mennesker en militær uddannelse. (14). Denne organisation blev tvunget over i SA. Derfor blev vi automatisk betragtet som partimedlemmer

16 uden egentlig at være det. De militære øvelser foregik i wehrmachtregi. Wehrmacht var i Øst- Preussen meget reaktionær og imod Hitler. Her fattede man ikke den nazistiske propaganda. Det var ganske gode og ærlige soldater og officerer. Det må jeg oprigtig sige Jer. I 1936, da jeg var på øvelse, blev jeg smidt ud af SA med begrundelsen, at jeg ikke havde fattet den nationalsocialistiske gejst. Hvad angår KZ-lejren i Stutthof ved havet øst for Danzig, da var der et krematorium der brændte ligene. Men det passer ikke, at tusinder af mennesker blev gasset der. Der var kun krematorium - og ingen forgasning. Det ved jeg. Jeg har været der flere gange - også efter krigen. Efter at krigen begyndte, sagde- jeg til mig selv: Hvad gør du?. Jeg talte med min gamle far, med venner o.s.v. - Vi mente da, at vi som preussere var trukket med. Det hjalp jo ikke noget. Vi måtte gøre krigen med og måtte søge at komme så lempelig gennem krigen, at vi ikke grusomt myrdede løs på vore fjender. Så ville de måske skåne os, når de stod overfor os. Vi skulle ikke myrde løs på de andre, der også uskyldigt var trukket med i krigen. Denne rene menneskelige indstilling, ikke en morderisk indstilling overfor andre folkeslag, om det var danskere, franskmænd, nordmænd eller russere, har jeg forsøgt at videregive til mine soldater. Det har holdt mig oppe, at bevare denne sande menneskelige karakter, og da jeg tror meget på Gud, er jeg trods mine frygtelige oplevelser i Polen, Frankrig og Rusland forblevet i live. Jeg tænker på alle mine kammerater, hvad det var for nogle vidunderlige mennesker, jeg var sammen med. Vi har endnu i dag meget sammen, de sidste af os fra divisionen Feldarmé. Det var en wehrmacht-division. Vort kystbatteri i Lyngby var en kampenhed. Vi var til stadighed kampberedt. Selv om jeg gerne tænker tilbage på min tid i Danmark, så var det en frygtelig belastende tid. Jeg måtte hver eneste time være anspændt, tænke på alt, hvad der kunne ske: angreb, bomber o.s.v., som det nu skete i Nordmandiet. Dette måtte vi hver dag tænke på.

17 Noter 1: Maginot-linien: Fransk fæstningsbyggeri langs grænsen til Tyskland. Påbegyndt 1930 og opkaldt efter den daværende forsvarsminister. Byggeriet var udtryk for defensiv fransk forsvarspolitik i 1930-erne. 2: Generelt om Danmark i det tyske invasionsforsvar kan henvises til Arne Bonvig Christensen: Invasion i Danmark?, Odense Universitetsforlag, I den øverste tyske hærledelse var der alvorlig frygt for allieret invasion i Nørrejylland allerede fra Rygterne herom var bevidst plantet fra engelsk side. At der ikke lå realiteter bag, evnede den tyske efterretningstjeneste ikke at afsløre. Invasionsfrygten bevirkede, at antallet af tyske divisioner i Jylland i løbet af 1943 fordobledes fra tre til seks, ligesom udbygningen af forsvarsanlæggene i Jylland kraftigt blev intensiveret. Aage Trommer nævner i sin fremstilling: Den store Alliance. Den 2. verdenskrig , 2. rev, udgave, 1995, s. 212, at der i begyndelse af 1944 i illegale kredse i Danmark var en udbredt forventning om, at invasionen ville komme på den jyske vestkyst - en forventning, der ikke kunne undgå at komme til tyskernes kundskab. 3: Hauptmann Pappa Kälders var Albrechts forgænger som kommandant i Lyngby indtil 1943, hvor han blev sendt til Italien. 4: Hermann Röndich, f. 1909: Var i Lyngby Talte dansk og fungerede som batteriets betroede indkøbsagent. Han var med sine to heste privat indkvarteret i Lyngby, hos Chr. Madsen Nielsen. ( Der alte Nielsen, købmandens far). 5: Hermann von Hanneken: Generalmajor, øverstkommanderende for de tyske styrker i Danmark fra oktober 1942 til januar 1945, hvor han blev degraderet, dømt for korruption og sendt til østfronten. Hans kommandoperiode i Danmark var præget af, at han havde fået instrukser om en hårdere kurs overfor danskerne samtidig med, at han skulle forberede imødegåelsen af en forventet allieret landgang ved vestkysten. 6: Organisationen Todt : Et halvmilitært entreprenørkorps, hvis medlemmer efter krigen blev retsforfulgt. 7: Flåden ønskede kystartilleriet placeret helt ude ved havskrænten for derved at kunne skyde direkte ud over havet. Det blev der taget hensyn til ved placeringen af de ti første kystartilleristøttepunkter i Danmark, hvori Lyngby indgik som det ene. Da der senere i 1943 under tiltagende frygt for en forestående allieret landgang i Vesteuropa, blev sendt flere artilleriafdelinger til Danmark, blev hærens ønske tilgodeset, da man herefter anbragte de nytilkomne batterier tilbagetrukket fra kysten, hvorefter man praktiserede indirekte skydning, som var feltartilleriets sædvanlige praksis. 8: Erwin Rommel ( ): Feltmarskal. Efter tyskernes nederlag i Nordafrika fik han fra 1943 kommandoen over styrkerne i Frankrig og dermed hele Atlantvolden. Han foretog den december 1943 inspektion af kystforsvaret i Jylland fra Fanø til Frederikshavn. Herunder blev han overbevist om, at en landgang skulle imødegås på selve stranden, før fjenden havde bidt sig fast i et brohoved. Rommel blev senere efter at have kritiseret Hitler kraftigt, stillet over for valget mellem tiltale for højforrædderi og selvmord, reelt dog vist tvunget til selvmord. 9: Svarende til en skudkadence på et skud hver 14. sekund pr. kanon. 10: Slagskibet Bismark blev sænket af englænderne allerede den 27. maj Herefter var tyskerne meget tilbageholdne med at bruge overfladeskibe i søkrigsførelsen, men satsede på at bryde de allierede forsyningslinjer gennem ubådskrigsførelsen. Derfor blev mange marinesoldater omskolet til infanteriet. 11: Freies Deutschland - tysk antinazistisk frihedsbevægelse i Danmark, der kæmpede for nazismens totale udryddelse og for det tyske folks opdragelse til demokrati og fred. 12: Jfr. Rommels omtalte inspektionsrejse note (8). 13: Edouard Daladier: Fremtrædende fransk radikalsocialistisk politiker i Folkefrontsregeringen. Sir Nevile Henderson: Britisk diplomat og ambassadør i Berlin. Begge var aktive fortalere for den fransk-engelske eftergivenhedspolitik overfor Hitler, kulminerede i Münchenaftalen, : Før værnepligtens indførelse i 1935, der skete i strid med Versailles-freden af Kilde: Sydthy Årbog 1995, side

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014 Start fra Vildbjerg I alt 19 personer deltog på turen, som var proppet med oplevelser, fodbold, netværk og erhvervsindtryk. Turen gik fra Vildbjerg Sport- og Kulturcenter kl. 06.00 om morgenen, hvor Vildbjerg

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Annas og min rejse begyndte på Odense Banegård d. 17. november kl. 8. Selv om det var tidligt, var humøret højt, da vi satte kursen mod Kastrup

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere