IDRÆTSFACILITETER I DANMARK 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDRÆTSFACILITETER I DANMARK 2017"

Transkript

1 IDRÆTSFACILITETER I DANMARK 2017 Nøgletal fra Facilitetsdatabasen.dk Notat / Oktober 2017 Jonna Toft & Søren Prehn Jensen (Dataanalyse)

2 IDRÆTSFACILITETER I DANMARK 2017 Idrættens Analyseinstitut 2

3 Titel Idrætsfaciliteter i Danmark Nøgletal fra facilitetsdatabasen.dk Forfattere Jonna Toft, Periskop, Søren Prehn Jensen, Periskop (dataanalyse) Øvrige bidragydere Søren Bang, Idrættens Analyseinstitut Layout Idrættens Analyseinstitut Forsidefoto Rune Johansen Udgave København, oktober 2017 ISBN (elektronisk) Udgiver Idrættens Analyseinstitut i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden Kanonbådsvej 4A DK-1437 København K T: E: idan@idan.dk W: Dataindsamlingen og udviklingen af databasen er sket med støtte fra TrygFonden. Gengivelse af dette notat er tilladt med tydelig kildehenvisning. Har du yderligere spørgsmål til databasens kriterier og metode, er du velkommen til at rette henvendelse til Idrættens Analyseinstitut. Idrættens Analyseinstitut 3

4 Indhold Indledning... 5 Metode... 5 Samlet antal faciliteter... 6 Facilitetsindeks viser store forskelle i facilitetsdækningen... 7 Et kig på udvalgte facilitetstyper... 9 Store idrætshaller Fodboldanlæg: 11-mandsbaner Idrætslokaler og sale Svømmeanlæg Fitnesscentre Tennis Golfanlæg Driftsformer Afslutning Facilitetsindeks Idrættens Analyseinstitut 4

5 Indledning Idrætshaller, fodboldbaner, svømmehaller, tennisanlæg og andre former for idrætsfaciliteter ligger spredt med ujævn hånd over det danske land. Faciliteternes placering og udformning er præget af den danske tradition for et stærkt foreningsliv. I nogle områder tog befolkningen, ofte med lokale foreninger eller andre gode kræfter i spidsen, sagen i egen hånd og samlede ind til den hal, de ønskede sig, ofte bakket op af kommunen. Det betyder, at der i visse landområder er bygget mange haller. Måske også for mange, udviklingen i idrætsvaner taget i betragtning, samt at en del af befolkningen i landområderne rykker mod byerne. Samtidig har der i de senere år været en vækst i kommercielle faciliteter, ikke mindst anført af fitnessbranchen, som er blevet en vigtig leverandør af motion til især den voksne befolkning. Men hvordan fordeler idrætsfaciliteterne sig på danmarkskortet? Og er det muligt at se nogle mønstre i fordelingen og dækningen af faciliteter på tværs af kommunerne? Det er spørgsmål, som Facilitetsdatabasen.dk med sin kortlægning af idrætsfaciliteters præcise placering suppleret med basale informationer om deres karakter kan være med til at give bedre svar på. Facilitetsdatabasen gik i luften den 19. oktober 2017 med små faciliteter fordelt på 15 forskellige kategorier. Databasen er resultatet af et samarbejde mellem Lokale og Anlægsfonden og Idrættens Analyseinstitut, der står for dataindsamling og drift af databasen. Arbejdet med at opbygge Facilitetsdatabasen har desuden modtaget økonomisk støtte af TrygFonden. Målet med Facilitetsdatabasen er skabe bedre overblik over faciliteterne og derigennem skabe et redskab til planlægning og udvikling på facilitetsområdet. Dette notat præsenterer nogle af de første overordnede nøgletal fra databasen, som man kan søge frem inden for de indtil videre 15 facilitetskategorier. Facilitetsdatabasen er tilgængelig for alle og kan ses på facilitetsdatabasen.dk. Her kan man selv finde og downloade oplysninger om idrætsfaciliteter på tværs af facilitetstyper og på tværs af kommuner, regioner og hele landet. Metode Dette notat giver en række nøgletal på idrætsfaciliteternes antal, placeringer, befolkningsgrundlag og drifts- og ejerforhold inden for en række kategorier. Idrættens Analyseinstitut 5

6 Datamaterialet er hentet i Facilitetsdatabasen (facilitetsdatabasen.dk) i perioden 26. september til 3. oktober 2017, dvs. lidt før databasens officielle åbning. Bemærk, at databasen opdateres løbende med aktuelle tal. Der vil derfor ske jævnlige, mindre forskydninger i data, ligesom der bør der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler ved en kortlægning af dette omfang. Ud over en række konkrete nøgletal på facilitetsdækningen i Danmark giver notatet smagsprøver på nogle af de muligheder, databasen skaber. Databasen omfatter alene faciliteter dedikeret idræt som en primær aktivitet. Der skal desuden være offentlig adgang til faciliteten for enkeltpersoner eller gennem et foreningsmedlemskab. Læs mere om databasen og dens afgrænsninger af de enkelte facilitetstyper på facilitetsdatabasen.dk. Samlet antal faciliteter En samlet opgørelse af faciliteterne i databasen viser følgende distribution mellem de i alt 15 facilitetskategorier med tilhørende oversigter over antal baner, bassiner mv.: Tabel 1. Antal faciliteter i de enkelte facilitetskategorier Antal anlæg Antal baner/bassiner/golfhuller Atletikanlæg 332 Badmintonhaller* Curlinghaller 4 11 Fitnesscentre Fodboldanlæg (11 mandsbaner) Golfanlæg (golfhuller) Store idrætshaller (>800 m 2 ) (håndboldbaner) Små idrætshaller ( m 2 ) 614 Idrætslokaler/sale (<300 m 2 ) ** Rideanlæg 579 Skydeanlæg 761 Skøjteanlæg 29 Svømmeanlæg Tennisanlæg, udendørs Tennishaller* I alt *Badminton og tennishaller omfatter alene dedikerede haller til henholdsvis badminton og tennis. **Idrætslokaler/sale er kun registreret, hvis de ligger i tilknytning til skoler/uddannelsesinstitutioner og større haller. På grund af væsentlige metodiske forskelle, herunder forskellige måder at indsamle og afgrænse data på, er sammenligninger med tidligere facilitetsopgørelser vanskelige og ikke gennemført i dette notat med kunstgræsbaner i fodbold som undtagelse. Idrættens Analyseinstitut 6

7 Facilitetsindeks viser store forskelle i facilitetsdækningen For at få et overordnet billede af borgernes adgang til en række centrale idrætsfaciliteter er her udregnet et overordnet facilitetsindeks, der inddrager 6 af de 15 facilitetskategorier i facilitetsdatabasen: De 98 kommuner er via et pointsystem tildelt en rang inden for hver facilitetstype. Denne rang er sat efter, hvor mange borgere (børn og voksne) der i gennemsnit må deles om hver facilitet. Herefter er der på basis af disse rangordener fundet en samlet rangering. Højst mulige pointantal er 98, lavest mulige 0. Jo færre indbyggere, der må deles om faciliteterne, jo højere rang. Facilitetsindekset bygger på følgende facilitetstyper: Små og store idrætshaller fra 300 m 2 og op (to kategorier slået sammen) Idrætslokaler og -sale, under 300 m 2 Svømmeanlæg Fitnesscentre Fodboldbaner Disse facilitetstyper er valgt, fordi de hver især repræsenterer typiske og vægtige faciliteter i stort set alle kommuner, og de er som sådan ramme om en stor del af de idrætsaktiviteter, der udøves i faciliteter. Lidt over eller tre ud af fire idrætsfaciliteter i databasen tilhører én af de seks inddragede kategorier. Kategorien svømmeanlæg stikker ud ved kun at omfatte lidt under 400 registrerede faciliteter, men er taget med, da svømmeanlæg er bekostelige og driftstunge idrætsfaciliteter med stor udbredelse og brugerflade. Se også bilag 1: Liste over rangorden i facilitetsindeks og uddybning af metode. Befolkningsmæssigt små kommuner, fx mindre øer, vil ofte komme til at ligge højt i indekset, da her ofte er et lavt befolkningsgrundlag, men stadig en vis grundforsyning af faciliteter. Omvendt vil storbykommuner ofte komme til at ligge i den lave ende i indekset på grund af større befolkningskoncentration eller andre særlige sociale eller kulturelle forhold knyttet til disse. Indekset og den bagvedliggende database kan dog ikke i sig selv forklare de eksakte årsager til forskellene på tværs af landet, men kun pege på nogle strukturelle forhold ved at tegne et billede af faciliteternes placering og koncentration på tværs af landet. Desuden er det vigtigt at understrege, at rangeringen af kommunerne ikke i sig selv er et mål for, i hvilken grad de enkelte kommuner har en tilfredsstillende facilitetsdækning i forhold til det lokale behov. I realiteten kan en høj placering i indekset også dække over en overkapacitet inden for nogle af facilitetskategorierne eller en skæv fordeling inden for den enkelte kommune. Endelig vil der i befolkningstætte kommuner ofte være en bredere palet af facilitetstyper, end nedenstående indeks afspejler. Idrættens Analyseinstitut 7

8 Figur 1: Facilitetsindeks (dækning i forhold indbyggere/facilitet i fem facilitetskategorier) Se klikbart kort på facilitetsdatabasen.dk. Generelt er billedet, at der er langt flere indbyggere om den enkelte idrætsfacilitet i storbyerne end i landområder. Særligt i de storkøbenhavnske kommuner samt Aarhus og Odense kommuner er det tydeligt, at her ikke er nær så mange idrætsfaciliteter i forhold til indbyggertallet som i landkommuner. Billedet er gældende inden for næsten alle facilitetstyper. Idrættens Analyseinstitut 8

9 Tabel 2: Facilitetsindeks (dækning i forhold indbyggere/facilitet i fem facilitetskategorier) TOP 15 BUND 15 Placering Point Kommune Placering Point Kommune 1 97,8 Læsø 98 7,6 København 2 90,2 Lemvig 97 7,8 Frederiksberg 3 89,4 Varde 96 16,4 Hørsholm 4 86,2 Skive 95 18,4 Gentofte 5 84,4 Ringkøbing Skjern 94 20,2 Lyngby Taarbæk 6 84,0 Thisted 93 20,6 Halsnæs 7 80,4 Vesthimmerland 92 21,0 Aarhus 8 80,0 Holstebro 91 21,6 Ishøj 9 79,6 Vejen 90 22,2 Horsens 10 78,2 Billund 89 23,2 Glostrup 11 77,2 Ærø 88 24,2 Hillerød 12 75,2 Bornholm 87 25,2 Næstved 13 74,6 Ikast Brande 86 25,4 Odense 14 73,4 Aabenraa 85 25,8 Slagelse 15 73,0 Norddjurs 84 25,8 Egedal Indekset bygger på et udtræk i facilitetsdatabasen den 28. september Et kig på udvalgte facilitetstyper Ovenstående indeks på facilitetsdækningen, der er opgjort efter antal indbyggere pr. facilitet inden for nogle større facilitetskategorier, er en simpel måde at vise forskelle på tværs af landet. Men man kan rangere dækningsgrader på mange andre måder, fx ved at fokusere på andre facilitetskategorier eller som facilitetsdatabasen også giver mulighed for ved at sætte dækningen i forhold til kommunernes areal. Nedenfor vises nogle nøgletal for kommunerne på to variable inden for flere af de berørte facilitetskategorier: Indbyggertal pr. anlæg eller bane. Tallet viser, hvor mange borgere (både børn og voksne) der i gennemsnit deler hver registeret anlæg eller bane/bassin/mv. i den pågældende kommune. Bemærk, at der er tale om et gennemsnitstal, der kan dække over betydelige lokale forskelle i de enkelte kommuner, og at det ikke et mål for, om en kommune har en tilfredsstillende facilitetsdækning på området. Opland pr. anlæg (km 2 ). Tallet viser den gennemsnitlige størrelse på oplandet for hvert anlæg i den pågældende kommune opgjort i km 2 (kommunens areal divideret med antal anlæg/baner). Jo flere km 2 pr. anlæg, jo mere spredt ligger de gennemsnitligt set. Omvendt vil lave værdier (få km 2 ) indikere en høj facilitetstæthed. Også her er det vigtigt endnu engang at understrege, at der er tale om gennemsnitstal, som kan dække over betydelige lokale forskelle i de enkelte kommuner, og at det ikke er et mål for, om en kommune har en tilfredsstillende facilitetskoncentration. Idrættens Analyseinstitut 9

10 Store idrætshaller Store idrætshaller på over 800 m 2 indeholder typisk en håndboldbane på 20x40 m, men hallerne bruges til alskens aktiviteter: Gymnastik, håndbold, indefodbold, dans, kampsport, basketball, badminton og meget andet. Figur 2. Indbyggere pr. stor idrætshal på mere end 800 m 2 Se klikbart kort på facilitetsdatabasen.dk. Antal indbyggere pr. bane er beregnet ved at dividere kommunens indbyggertal med antal haller i kommunen. Som det ses på kortet, er der langt flere indbyggere om hver stor idrætshal i storbyområderne end i landområderne. I Frederiksberg Kommune må indbyggere deles om hver hal, mens der i Lemvig Kommune blot er indbyggere om hver idrætshal. Idrættens Analyseinstitut 10

11 Tabel 3. Indbyggere pr. stor idrætshal på mere end 800 m 2. TOP 15 BUND 15 Placering Kommune Indbyggere pr. hal Placering Kommune Indbyggere pr. hal 1 Lemvig Frederiksberg Hedensted Tårnby Fanø Gladsaxe Ringkøbing Skjern København Odder Albertslund Rebild Hvidovre Læsø Gentofte Langeland Dragør Skive Herlev Vesthimmerland Egedal Struer Aarhus Assens Rudersdal Tønder Lyngby Taarbæk Billund Rødovre Faaborg Midtfyn Helsingør Antal indbyggere pr. hal er beregnet ved at dividere kommunens indbyggertal med antal haller i kommunen. Til gengæld har borgerne i byområder gennemsnitligt ikke så langt til den store hal som i landområderne. I København, Rødovre og Frederiksberg Kommuner har hver stor hal et opland på under 2 km 2 (kommuneareal i km 2 divideret med antal haller). I den anden ende af skalaen er oplandet til store haller i Tønder, Thisted og Varde Kommune på over 60 km 2, så her har borgerne gennemsnitligt betydeligt længere til faciliteten. Idrættens Analyseinstitut 11

12 Tabel 4. Opland pr. stor idrætshal (km 2 ) TOP 15 BUND 15 Placering Kommune Km 2 pr. hal Placering Kommune Km 2 pr. hal 1 Frederiksberg 1,2 98 Læsø 119,2 2 Rødovre 1,7 97 Samsø 113,5 3 København 1,8 96 Tønder 67,6 4 Glostrup 2,2 95 Thisted 67,1 5 Vallensbæk 2,4 94 Varde 65,3 6 Gentofte 2,6 93 Bornholm 58,8 7 Brøndby 2,6 92 Jammerbugt 57,6 8 Ballerup 2,8 91 Lolland 55,4 9 Herlev 3,0 90 Syddjurs 46,0 10 Hvidovre 3,8 89 Ikast Brande 45,8 11 Lyngby Taarbæk 3,9 88 Norddjurs 45,1 12 Greve 4,0 87 Guldborgsund 45,0 13 Ishøj 4,4 86 Ringkøbing Skjern 43,2 14 Gladsaxe 5,0 85 Aabenraa 42,8 15 Hørsholm 6,3 84 Stevns 41,7 Hallernes geografiske opland eller tæthed er beregnet ved at dividere kommunens areal med antal haller i kommunen. Lave værdier repræsenterer altså et lille opland (høj facilitetstæthed), mens høje værdier repræsenterer et stort opland (lav facilitetstæthed). Fodboldanlæg: 11 mandsbaner Også inden for 11-mands fodbold gør mønstret sig gældende: Indbyggerne i landkommuner har måske nok længere vej til fodboldbanerne end indbyggere i større byområder, men i landområder er der langt færre borgere om hver bane end i byområderne. I Facilitetsdatabasen indgår indtil videre kun 11-mandsbaner i fodbold. Idrættens Analyseinstitut 12

13 Figur 3. Indbyggere pr. 11 mands fodboldbane Se klikbart kort på facilitetsdatabasen.dk. Antal indbyggere pr. bane er beregnet ved at dividere kommunens indbyggertal med antal baner i kommunen. Mens der i Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner er knap 550 indbyggere om hver 11- mands fodboldbane, er der borgere om hver bane i Frederiksberg Kommune og i Københavns Kommune. Idrættens Analyseinstitut 13

14 Tabel 5. Indbyggere pr. 11 mands fodboldbane TOP 15 BUND 15 Placering Kommune Indbyggere pr. bane Placering Kommune Indbyggere pr. bane 1 Læsø Frederiksberg Herning København Ringkøbing Skjern Samsø Vejen Gentofte Varde Hørsholm Bornholm Rudersdal Holstebro Gladsaxe Hjørring Rødovre Lemvig Herlev Ikast Brande Lyngby Taarbæk Skive Ballerup Brønderslev Glostrup Ærø Slagelse Norddjurs Fredensborg Jammerbugt Hvidovre Antal indbyggere pr. bane er beregnet ved at dividere kommunens indbyggertal med antal baner i kommunen. Byboerne har til gengæld ikke så langt til banerne. Oplandet til hver fodboldbane i ni storkøbenhavnske kommuner er på 1 km 2 eller mindre. Her ser det helt anderledes ud på Langeland og Læsø, hvor oplandet til øernes fodboldbaner er på henholdsvis 28,9 og 29,8 km 2. På Samsø er der kun registeret én 11-mandsbane, så her er oplandet på hele 113,5 km 2. Idrættens Analyseinstitut 14

15 Tabel 6. Fodboldbaners opland (km 2 ) TOP 15 BUND 15 Placering Kommune Km 2 pr. bane Placering Kommune Km 2 pr. bane 1 Frederiksberg 0,6 98 Samsø 113,5 2 København 0,7 97 Læsø 29,8 3 Brøndby 0,7 96 Langeland 28,9 4 Rødovre 0,7 95 Tønder 27,9 5 Hvidovre 0,8 94 Fanø 27,3 6 Vallensbæk 0,9 93 Lolland 21,1 7 Gladsaxe 0,9 92 Thisted 19,9 8 Herlev 0,9 91 Syddjurs 19,7 9 Albertslund 1,0 90 Lemvig 18,8 10 Glostrup 1,2 89 Rebild 18,8 11 Gentofte 1,2 88 Vesthimmerland 17,9 12 Ishøj 1,5 87 Jammerbugt 16,9 13 Ballerup 1,5 86 Billund 16,9 14 Lyngby Taarbæk 1,5 85 Aabenraa 16,8 15 Greve 1,9 84 Mariagerfjord 16,7 Banernes geografiske opland eller tæthed er beregnet ved at dividere kommunens areal med antal baner i kommunen. Lave værdier repræsenterer altså et lille opland (høj facilitetstæthed), mens høje værdier repræsenterer et stort opland (lav facilitetstæthed). Kunstgræsbaner Facilitetsdatabasen giver også tal på, hvor mange baner der er inden for forskellige underlagskategorier. Her falder antallet af kunstgræsbaner i øjnene med en stigning på 108 pct. siden 2013, hvor Lokale og Anlægsfonden i sin opgørelse talte 159 kunstgræsbaner til 11- mandsfodbold. Nu er der 331 kunstgræsbaner fordelt på 278 anlæg, og en række kommuner har planer om at bygge flere kunstgræsbaner. Man bør som tidligere nævnt være forsigtig med at sammenligne med tidligere opgørelser på området, da dataindsamlingsmetoder og valideringsprocesser har været forskellige. Men der er ingen tvivl om, at den markante stigning i antallet af registrerede kunstgræsbaner dækker en reel vækst. København, Odense, Horsens, Viborg og Vejle er de kommuner, der har flest kunstgræsbaner til 11-mandsfodbold. Kun seks kommuner har ikke registreret 11-mands kunstgræsbaner: Ærø, Samsø, Læsø, Langeland, Fanø og Billund. Idrætslokaler og sale Mønstret med en bedre facilitetsdækning i landkommuner end i større eller store bykommuner brydes i nogen grad, når man ser på Idrætslokaler og -sale, som af praktiske årsager er defineret som: Gymnastiksale og andre idrætslokaler med offentlig adgang i tilknytning til skoler og uddannelsesinstitutioner samt idrætslokaler i tilknytning til idrætshaller over 300 m 2. Idrættens Analyseinstitut 15

16 Disse lokaler ligger overordnet set lidt mere jævnt fordelt over land og by, og selv om der er enkelte udsving, giver de billedet af, at her kompenserer storbykommunerne måske lidt for efterslæbet på store idrætsfaciliteter i den forstand, at der er lidt mindre forskel i dækningsgraden. Tabel 7. Idrætslokaler og sale på under 300 m 2, sammenholdt med indbyggertal. TOP 15 BUND 15 Placering Kommune Indbyggere pr. lokale Placering Kommune Indbyggere pr. lokale 1 Læsø Furesø Sorø Allerød Varde Næstved Samsø Horsens Skive Stevns Assens Odsherred Ringsted Hørsholm Odder Slagelse Rødovre Holbæk Holstebro København Svendborg Roskilde Ikast Brande Frederiksberg Faaborg Midtfyn Egedal Fanø Nyborg Thisted Aarhus Antal indbyggere pr. idrætslokale/ sal er beregnet ved at dividere kommunens indbyggertal med antal idrætslokaler i kommunen. Idrættens Analyseinstitut 16

17 Tabel 8. Opland pr. idrætslokale/ sal (km 2 ) TOP 15 BUND 15 Placering Kommune Km 2 pr. facilitet Placering Kommune Km 2 pr. facilitet 1 Frederiksberg 0,3 98 Tønder 107,0 2 Rødovre 0,5 97 Stevns 62,5 3 København 0,5 96 Næstved 61,5 4 Gladsaxe 0,7 95 Læsø 59,6 5 Gentofte 0,8 94 Odsherred 59,0 6 Hvidovre 1,0 93 Jammerbugt 57,6 7 Herlev 1,1 92 Herning 52,8 8 Vallensbæk 1,4 91 Guldborgsund 50,0 9 Ballerup 1,4 90 Billund 49,1 10 Glostrup 1,5 89 Langeland 48,2 11 Brøndby 1,5 88 Lemvig 46,3 12 Albertslund 1,8 87 Ringkøbing Skjern 45,9 13 Lyngby Taarbæk 1,8 86 Brønderslev 45,2 14 Dragør 2,3 85 Ærø 45,0 15 Greve 2,9 84 Lolland 44,3 Idrætslokalernes geografiske opland eller tæthed er beregnet ved at dividere kommunens areal med antal idrætslokaler og idrætssale i kommunen. Lave værdier repræsenterer altså et lille opland (høj facilitetstæthed), mens høje værdier repræsenterer et stort opland (lav facilitetstæthed). Svømmeanlæg Svømmehaller tiltrækker meget brede dele af befolkningen. Børn på svømmehold, voksne motionister, elitesvømmere, ældre gigtplagede mennesker, overvægtige, flygtningekvinder - ja, i snart sagt alle dele af befolkningen finder man brugere af svømmehaller. Samtidig er svømmeanlæg ret bekostelige faciliteter at opføre og drive. Men der er meget stor forskel fra kommune til kommune på, hvor mange indbyggere, der skal deles om hvert svømmeanlæg. I Hillerød Kommune er der f.eks. ti gange så mange borgere om hvert svømmeanlæg som i Lemvig Kommune. I 23 kommuner er der under mennesker om hvert svømmeanlæg. Og i fire kommuner er der mennesker om hvert anlæg. Idrættens Analyseinstitut 17

18 Tabel 9. Svømmeanlæg: Indbyggere pr. facilitet. TOP 15 BUND 15 Placering Kommune Indbyggere pr. anlæg Placering Kommune Indbyggere pr. anlæg 1 Læsø Hillerød Lemvig Greve Tønder Kalundborg Ærø Gribskov Langeland Rødovre Billund Frederiksberg Ikast Brande Nyborg Varde København Jammerbugt Helsingør Vallensbæk Halsnæs Bornholm Horsens Ballerup Lejre Aabenraa Slagelse Lolland Gentofte Frederikshavn Høje Taastrup I Fanø, Fredensborg og Samsø Kommuner er der ikke registreret svømmeanlæg. Antal indbyggere pr. svømmeanlæg er beregnet ved at dividere kommunens indbyggertal med antal svømmeanlæg i kommunen. Der er også meget store forskelle på, hvor stort et opland, der i gennemsnit hører til hvert svømmeanlæg. Borgerne i hovedstadsområdet har alt andet lige langt kortere afstand i snit til et svømmeanlæg sammenlignet med borgere i udkantsområder. Idrættens Analyseinstitut 18

19 Tabel 10. Opland pr. svømmeanlæg (km 2 ) TOP 15 BUND 15 Placering Kommuner Km 2 pr. anlæg Placering Kommuner Km 2 pr. anlæg 1 Frederiksberg 2,9 95 Kalundborg 575,2 2 København 4,5 94 Morsø 366,4 3 Vallensbæk 4,7 93 Syddjurs 344,9 4 Ballerup 5,7 92 Brønderslev 316,5 5 Hvidovre 5,7 91 Rebild 310,6 6 Herlev 6,0 90 Gribskov 279,5 7 Gladsaxe 6,2 89 Nyborg 276,8 8 Brøndby 7,0 88 Thisted 268,5 9 Albertslund 7,7 87 Stevns 250,1 10 Gentofte 8,5 86 Struer 246,2 11 Rødovre 12,2 85 Ringkøbing Skjern 245,0 12 Lyngby Taarbæk 12,9 84 Norddjurs 240,3 13 Glostrup 13,3 83 Mariagerfjord 239,4 14 Rudersdal 14,7 82 Lejre 238,9 15 Tårnby 16,5 81 Guldborgsund 225,2 Svømmeanlæggenes geografiske opland eller tæthed er beregnet ved at dividere kommunens areal med antal svømmeanlæg i kommunen. Lave værdier repræsenterer altså et lille opland (høj facilitetstæthed), mens høje værdier repræsenterer et stort opland (lav facilitetstæthed). Fitnesscentre Fitnesscentre er, i takt med at befolkningens idrætsvaner har ændret sig, blevet en meget udbredt idrætsfacilitet. Styrketræning, spinning, yoga og aerobic ligger højt på listen over især voksnes danskeres foretrukne træningsformer, og træningen finder i vid udstrækning sted i fitnesscentre. Som idrætsfacilitet adskiller fitnesscentrene sig fra andre gængse facilitetstyper ved en overvejende grad af privat organisering og en supplerende foreningsbaseret organisering. Dette er markant anderledes end hos andre facilitetstyper, der ofte drives af en kommune eller en selvejende institution. Også en stor andel af golfbanerne og rideanlæggene er drevet af private eller foreninger. Tabel 11. Fitnesscentre: Driftsform Kommunal Selvejende institution Forening Privat 4 pct. 12 pct. 25 pct. 59 pct. Mens de kommercielle fitnesscentre og fitnesskæder typisk har centre i byerne, ligger de foreningsbaserede centre mere spredt ud over byernes opland og i landområder. Dette ses ofte tydeligt, hvis man zoomer ind på kommuner med større byer i Facilitetsdatabasen. Idrættens Analyseinstitut 19

20 De kommercielle og de foreningsbaserede fitnesscentre ser altså ud til at supplere hinanden i mange tilfælde. Uanset driftsform på centrene er det tydeligt, at fitnesscentre ligger ujævnt fordelt i kommunerne i forhold til indbyggertal. Tabel 12. Fitnesscentre i forhold til antal indbyggere TOP 15 BUND 15 Placering Kommune Indbyggere pr. facilitet Placering Kommune Indbyggere pr. facilitet 1 Fanø Ishøj Læsø Lyngby Taarbæk Ærø Tårnby Langeland Halsnæs Billund Gladsaxe Frederikshavn Gentofte Brønderslev Egedal Thisted Allerød Ringsted Vallensbæk Rebild Hvidovre Lemvig Frederiksberg Skive Albertslund Bornholm København Vesthimmerland Hørsholm Struer Greve Antal indbyggere pr. fitnesscenter er beregnet ved at dividere kommunens indbyggertal med antal fitnesscentre i kommunen. Ser man på, hvor stort opland, der hører til hvert fitnesscenter i gennemsnit, viser der sig meget store forskelle. I 12 kommuner er oplandet på under 5 km 2. Men i ni andre kommuner i den anden ende af skalaen er det på over 70 km 2. København og Frederiksberg samt en række forstadskommuner er som ved svømmeanlæggene helt dominerende i top 15. Idrættens Analyseinstitut 20

21 Tabel 13. Fitnesscentres opland pr. (km 2 ) TOP 15 BUND 15 Placering Kommune Km 2 pr. facilitet Placering Kommune Km 2 pr. facilitet 1 Frederiksberg 0,6 98 Tønder 142,7 2 København 0,9 97 Læsø 119,2 3 Herlev 1,2 96 Samsø 113,5 4 Rødovre 1,7 95 Nordfyn 90,5 5 Gentofte 3,2 94 Ringkøbing Skjern 86,5 6 Hvidovre 3,3 93 Guldborgsund 81,9 7 Glostrup 3,3 92 Lolland 73,8 8 Ballerup 3,4 91 Ikast Brande 73,4 9 Brøndby 3,5 90 Jammerbugt 72,0 10 Gladsaxe 3,6 89 Syddjurs 69,0 11 Dragør 4,6 88 Varde 68,9 12 Vallensbæk 4,7 87 Lemvig 63,6 13 Albertslund 5,8 86 Vejen 62,6 14 Furesø 6,3 85 Vordingborg 62,0 15 Rudersdal 7,3 84 Morsø 61,1 Fitnesscentrenes geografiske opland eller tæthed er beregnet ved at dividere kommunens areal med antal fitnesscentre i kommunen. Lave værdier repræsenterer altså et lille opland (høj facilitetstæthed), mens høje værdier repræsenterer et stort opland (lav facilitetstæthed). Tennis Tennishaller Facilitetsdatabasen har kun registeret tennishaller i godt halvdelen af landets kommuner. Region Hovedstaden står stærkt med hele 38 haller, hvorimod Region Nordjylland kun har 4. Der er færrest indbyggere pr. indendørs bane i Region Hovedstaden, nemlig , mens der i Region Nordjylland er hele Den fordeling afspejler sig også i tallene på kommuneplan. Der er færrest indbyggere pr. bane i kommunerne i hovedstadsområdet med opland, dog ikke selve Københavns Kommune. Og der er flest indbyggere pr. bane i primært en række jyske kommuner. Idrættens Analyseinstitut 21

22 Tabel 14. Tennishaller, indbyggere pr. indendørs bane TOP 10 BUND 10 Placering Kommune Indbyggere pr. bane Placering Kommune Indbyggere pr. bane 1 Hørsholm Viborg Furesø Horsens Gentofte Esbjerg Rudersdal Ringkøbing Skjern Vallensbæk Vejle Lyngby Taarbæk København Hillerød Aalborg Egedal Faaborg Midtfyn Solrød Randers Frederiksberg Silkeborg Note: 44 kommuner har ikke registreret tennishaller. Antal indbyggere pr. tennishal er beregnet ved at dividere kommunens indbyggertal med antal tennishaller i kommunen. I de områder af landet, hvor der kun er ganske få tennishaller, dækker de et opland pr. bane på helt op til km 2 (Ringkøbing-Skjern Kommune). I den anden ende af skalaen ligger København med forstæder, hvor oplandet til hver tennishal-bane er under 10 km 2. Tabel 15. Opland pr bane i tennishal (km 2 ) TOP 10 BUND 10 Placering Kommune Km 2 pr. bane Placering Kommune Km 2 pr. bane 1 Frederiksberg 1,0 54 Ringkøbing Skjern Gentofte 2,1 53 Viborg 1.408,9 3 Hørsholm 3,5 52 Norddjurs 721,0 4 Rødovre 4,1 51 Faaborg Midtfyn 633,6 5 Vallensbæk 4,7 50 Vejle 529,2 6 Lyngby Taarbæk 5,5 49 Horsens 519,4 7 Herlev 6,0 48 Guldborgsund 450,3 8 Furesø 6,3 47 Silkeborg 425,2 9 København 7,9 46 Haderslev 408,4 10 Rudersdal 9,2 45 Faxe 404,9 Note: 44 kommuner har ikke registreret tennishaller. Tennishallernes geografiske opland eller tæthed er beregnet ved at dividere kommunens areal med antal tennisbaner i tennishaller i kommunen. Lave værdier repræsenterer altså et lille opland (høj facilitetstæthed), mens høje værdier repræsenterer et stort opland (lav facilitetstæthed). Udendørs tennisbaner Hvad angår udendørs tennisanlæg, er hovedstadsområdet også godt repræsenteret på regionsplan. Selv om der i Region Hovedstaden er flest indbyggere pr. udendørs tennisbane i forhold til de andre regioner, er forskellen ikke så markant som ved mange andre facilitetstyper. Idrættens Analyseinstitut 22

23 Tabel 16. Udendørs tennisanlæg, indbyggere pr. bane opdelt på regioner Region Indbyggere pr. bane Syddanmark Midtjylland Sjælland Nordjylland Hovedstaden På kommuneplan er billedet dog mere blandet. Både i toppen og bunden af spektret er der københavnske forstadskommuner. Det er dog ikke givet, at en lavere dækningsgrad nødvendigvis er udtryk for en underkapacitet. Tabel 17. Udendørs tennisanlæg, indbyggere pr. bane TOP 15 BUND 15 Placering Kommune Indbyggere pr. bane Placering Kommune Indbyggere pr. bane 1 Fanø Hvidovre Hørsholm København Samsø Ballerup Rudersdal Albertslund Aabenraa Rødovre Skive Brønderslev Dragør Fredericia Lyngby Taarbæk Odense Gribskov Ishøj Haderslev Køge Allerød Glostrup Odsherred Frederiksberg Struer Stevns Helsingør Ikast Brande Furesø Thisted Antal indbyggere pr. udendørs tennisbane er beregnet ved at dividere kommunens indbyggertal med antal udendørs tennisbaner i kommunen. De store forskelle i antallet af udendørs tennisbaner i kommunerne betyder, at der er meget stor forskel på, hvor stort opland der hører til hver bane. I 11 kommer er oplandet på under 2 km 2. Her er ikke overraskende tale om københavnske forstadskommuner. Omvendt er der i ni udkantskommuner mere end 50 km 2 opland pr. udendørs tennisbane. Idrættens Analyseinstitut 23

24 Tabel 17. Opland pr tennisbane, udendørs (km 2 ) TOP 15 BUND 15 Placering Kommune Km 2 pr. bane Placering Kommune Km 2 pr. bane 1 Frederiksberg 0,3 98 Læsø 119,2 2 Gentofte 0,8 97 Thisted 89,5 3 Lyngby Taarbæk 1,0 96 Tønder 85,6 4 Vallensbæk 1,2 95 Lemvig 72,7 5 Gladsaxe 1,2 94 Brønderslev 70,3 6 København 1,3 93 Ikast Brande 66,7 7 Rødovre 1,4 92 Jammerbugt 57,6 8 Hørsholm 1,4 91 Varde 56,4 9 Herlev 1,5 90 Morsø 52,3 10 Rudersdal 1,6 89 Ringkøbing Skjern 49,0 11 Dragør 1,8 88 Vesthimmerland 48,1 12 Brøndby 2,1 87 Mariagerfjord 47,9 13 Glostrup 2,2 86 Holstebro 44,1 14 Furesø 2,4 85 Stevns 41,7 15 Greve 3,2 84 Billund 41,6 Tennisbanernes geografiske opland eller tæthed er beregnet ved at dividere kommunens areal med antal udendørs tennisbaner i kommunen. Lave værdier repræsenterer altså et lille opland (høj facilitetstæthed), mens høje værdier repræsenterer et stort opland (lav facilitetstæthed). Golfanlæg Golfanlæg har et turismepotentiale, hvilket formentlig er en af årsagerne til, at flere ø-kommuner har imponerende golfanlæg i forhold til indbyggertallet. Idrættens Analyseinstitut 24

25 Tabel 18. Golfanlæg: Indbyggere pr. anlæg TOP 15 BUND 15 Placering Kommune Indbyggere pr. anlæg Placering Kommune Indbyggere pr. anlæg 1 Læsø København Fanø Aarhus Samsø Odense Ærø Haderslev Hørsholm Lyngby Taarbæk Vesthimmerland Fredericia Tønder Høje Taastrup Jammerbugt Hillerød Varde Greve Syddjurs Randers Odsherred Kolding Kerteminde Vordingborg Allerød Frederikssund Langeland Roskilde Hjørring Aalborg Otte kommuner har ikke registreret golfanlæg i Facilitetsdatabasen. Ser man på det gennemsnitlige opland for hvert golfanlæg i kommunerne (kommuneareal i km 2 divideret med antal golfanlæg), bliver det tydeligt, at golfanlæggene ligger tæt i mange københavnske omegnskommuner. Hørsholm og Allerød kommuner udmærker sig i særlig grad: De er blandt topscorerne, både hvad angår antal golfanlæg pr. indbygger og antal km 2 pr. anlæg i kommunerne. Der er desuden stor spredning: Mens der blot er 9,5 km 2 for hvert golfanlæg i Vallensbæk, går der 816,8 km 2 pr anlæg i Haderslev Kommune. Idrættens Analyseinstitut 25

26 Tabel 19. Golfanlæg: Opland pr. anlæg (km 2 ) TOP 15 BUND 15 Placering Kommune Km 2 pr. anlæg Placering Kommune Km 2 pr. anlæg 1 Vallensbæk 9,5 90 Haderslev 816,8 2 Hørsholm 10,4 89 Ringkøbing Skjern 735,0 3 Ballerup 17,0 88 Vordingborg 619,5 4 Dragør 18,3 87 Billund 540,2 5 Brøndby 21,0 86 Thisted 536,9 6 Albertslund 23,2 85 Lemvig 508,8 7 Ishøj 26,5 84 Aabenraa 470,4 8 Allerød 33,7 83 Lolland 443,1 9 Rudersdal 36,7 82 Faxe 404,9 10 Fredensborg 37,4 81 Randers 373,9 11 Lyngby Taarbæk 38,8 80 Morsø 366,4 12 Helsingør 39,6 79 Norddjurs 360,5 13 Solrød 40,1 78 Mariagerfjord 359,1 14 Egedal 42,0 77 Skive 341,7 15 Fanø 54,6 76 Næstved 338,4 Otte kommuner har ikke registreret golfanlæg i Facilitetsdatabasen. Anlæggenes geografiske opland eller tæthed er beregnet ved at dividere kommunens areal med antal anlæg i kommunen. Lave værdier repræsenterer altså et lille opland (høj facilitetstæthed), mens høje værdier repræsenterer et stort opland (lav facilitetstæthed). Driftsformer Næsten alle de facilitetstyper, der indgår i facilitetsindekset og huser store dele af befolkningens idrætsudøvelse, er i vidt omfang drevet eller understøttet af kommunerne. Det drejer sig om fodboldanlæg, svømmeanlæg, idrætslokaler og -sale samt små og store idrætshaller, men typisk ikke fitnesscentre. Desuden er det et generelt træk, at nicheanlæg, der ikke har så stort kommercielt potentiale, hovedsageligt drives af kommunerne. Ifølge folkeoplysningsloven skal kommunerne stille egnede, ledige lokaler til rådighed for foreningslivet. Tradition, historie og opbakning fra lokalsamfundet spiller også en stor rolle for, hvem der driver anlæggene. For eksempel vil haller, som man i et lokalsamfund selv har samlet penge ind til og måske selv bygget, i mange tilfælde være drevet af en selvejende institution eller en forening. Herunder er fokuseret på faciliteternes driftsform frem for ejerforhold. I nogle tilfælde er det nemlig kommunen, der ejer anlægget, men det drives af en anden driftsherre, oftest i større eller mindre samspil med kommunen. Idrættens Analyseinstitut 26

27 Tabel 20. Driftsform efter facilitetskategori Kommunal Selvejende institution Forening Privat Atletikanlæg 82 pct. 13 pct. 5 pct. 0 pct. Fodboldanlæg 76 pct. 16 pct. 7 pct. 1 pct. Curlinghaller 75 pct. 25 pct. 0 pct. 0 pct. Idrætslokaler/sale 73 pct. 23 pct. 3 pct. 1 pct. Skøjteanlæg 72 pct. 24 pct. 0 pct. 3 pct. Svømmeanlæg 51 pct. 38 pct. 3 pct. 7 pct. Små idrætshaller 47 pct. 43 pct. 7 pct. 3 pct. Store Idrætshaller 41 pct. 53 pct. 4 pct. 1 pct. Badmintonhaller 31 pct. 29 pct. 31 pct. 10 pct. Tennisanlæg, udendørs 21 pct. 17 pct. 60 pct. 2 pct. Tennishaller 21 pct. 32 pct. 44 pct. 3 pct. Skydeanlæg 12 pct. 17 pct. 69 pct. 3 pct. Fitnesscentre 4 pct. 12 pct. 25 pct. 59 pct. Rideanlæg 3 pct. 11 pct. 31 pct. 55 pct. Golfanlæg 2 pct. 3 pct. 59 pct. 36 pct faciliteter indgår i beregningen. 397 faciliteter, heraf 107 skydeanlæg og 112 fodboldanlæg, indgår ikke i oversigten, da der i databasen enten ikke foreligger oplysninger om driftsformen eller er angivet andet som driftsform. Op og nedrundinger er årsag til, at tallene ikke inden for alle kategorier giver 100 pct. Især blandt fitnesscentre, rideanlæg og golfanlæg er en ret stor andel drevet af private aktører eller af foreninger. Tennis udmærker sig ved, at en stor andel af tennishaller og udendørs tennisanlæg er drevet af foreninger. Det samme gælder skydeanlæg. Idrættens Analyseinstitut 27

28 Afslutning Facilitetsdatabasen giver et broget billede af, hvordan de danske idrætsfaciliteter ligger spredt ud over landets kommuner og regioner. Generelt er der langt flere indbyggere om hver facilitet i storbykommuner som København/Frederiksberg (og visse forstæder), Aarhus og Odense, end der er i landkommuner. Til gengæld har borgerne ikke så langt til faciliteterne i bykommuner som i landkommuner, men der er flere borgere om at deles om faciliteterne. Lokalt initiativ, foreningsliv, idrætstradition og historie udgør en anden baggrund for faciliteterne og deres placering, som kan være lige så stærk som demografiske facts om befolkningstæthed, alderssammensætning, sundhedsprofil mv. Det billede, der tegnes i dette notat, siger intet om, hvor meget de enkelte faciliteter bruges, eller hvem der bruger dem. Her spiller andre mønstre ind, fx lokalt foreningsliv, træningstrends, og om faciliteten eventuelt er tilgængelig for uorganiserede brugere. Men databasen kan i samspil med andre igangværende forskningsprojekter, herunder Idan og SDU s fælles forskningsprojekt Fremtidens idrætsfaciliteter, der netop går i dybden med driften af landets idrætsfaciliteter, være med at skabe et bedre grundlag for indsigt i og debat om danske idrætsfaciliteter. Med tiden vil der blive inddraget flere facilitetskategorier i Facilitetsdatabasen. De vil kunne supplere de allerede kortlagte og skabe et endnu skarpere billede af facilitetsstrukturen på idrætsområdet i Danmark. Idrættens Analyseinstitut 28

29 Bilag 1 Facilitetsindeks Metode: Facilitetsindekset bygger på følgende facilitetstyper: Små og store idrætshaller fra 300 m 2 og op (to kategorier slået sammen) Idrætslokaler og -sale, under 300 m 2 Svømmeanlæg Fitnesscentre Fodboldbaner Landets kommuner er rangeret, dvs. har fået point, inden for hver kategori. 98 point gives til den kommune, der har den bedste facilitetsdækning i forhold til indbyggertallet, 1 point til kommunen med ringeste dækning. Hver kommunes point i de fem kategorier lægges sammen og deles med fem, så der foreligger et gennemsnit. Bemærk, at kommuner, der inden for en kategori ikke har en facilitet, får 0 point. Er der f.eks. tre kommuner med 0 point i en udvalgt kategori, betyder det, at den fjerde-lavest placerede kommune får 4 point, osv. Topkommunen får altså altid 98 point, uanset hvor mange kommuner der ikke har anlæg, og får 0 point i den anden ende af skalaen. Facilitetsindeks Kommune Point 1 Læsø 97,8 2 Lemvig 90,2 3 Varde 89,4 4 Skive 86,2 5 Ringkøbing Skjern 84,4 6 Thisted 84,0 7 Vesthimmerland 80,4 8 Holstebro 80,0 9 Vejen 79,6 10 Billund 78,2 11 Ærø 77,2 12 Bornholm 75,2 13 Ikast Brande 74,6 14 Aabenraa 73,4 15 Norddjurs 73,0 16 Rebild 73,0 17 Langeland 72,6 18 Assens 71,4 Idrættens Analyseinstitut 29

30 19 Herning 70,4 20 Faaborg Midtfyn 70,2 21 Jammerbugt 69,8 22 Haderslev 68,0 23 Frederikshavn 67,6 24 Favrskov 67,4 25 Ringsted 67,2 26 Viborg 67,0 27 Lolland 66,6 28 Mariagerfjord 66,6 29 Tønder 66,6 30 Odder 66,0 31 Brønderslev 65,8 32 Struer 65,2 33 Hjørring 64,4 34 Sorø 64,2 35 Morsø 63,8 36 Svendborg 63,2 37 Hedensted 62,0 38 Fanø 59,8 39 Silkeborg 56,8 40 Nordfyn 55,8 41 Middelfart 52,6 42 Skanderborg 52,4 43 Faxe 52,2 44 Vejle 51,2 45 Esbjerg 49,2 46 Ballerup 48,4 47 Syddjurs 48,4 48 Sønderborg 48,2 49 Køge 47,6 50 Odsherred 47,0 51 Frederikssund 46,6 52 Randers 46,0 53 Kalundborg 45,8 54 Samsø 44,8 55 Albertslund 42,8 56 Dragør 42,4 57 Kolding 41,8 58 Vordingborg 41,6 59 Guldborgsund 40,2 60 Vallensbæk 39,4 Idrættens Analyseinstitut 30

31 61 Gribskov 37,6 62 Kerteminde 37,4 63 Furesø 37,2 64 Solrød 37,2 65 Allerød 37,0 66 Herlev 36,8 67 Fredericia 35,6 68 Brøndby 35,2 69 Holbæk 35,0 70 Tårnby 34,0 71 Fredensborg 32,6 72 Stevns 32,4 73 Helsingør 31,2 74 Aalborg 30,8 75 Greve 30,0 76 Lejre 29,8 77 Rudersdal 28,4 78 Rødovre 28,0 79 Hvidovre 27,4 80 Nyborg 27,2 81 Roskilde 27,2 82 Gladsaxe 26,6 83 Høje Taastrup 26,2 84 Egedal 25,8 85 Slagelse 25,8 86 Odense 25,4 87 Næstved 25,2 88 Hillerød 24,2 89 Glostrup 23,2 90 Horsens 22,2 91 Ishøj 21,6 92 Aarhus 21,0 93 Halsnæs 20,6 94 Lyngby Taarbæk 20,2 95 Gentofte 18,4 96 Hørsholm 16,4 97 Frederiksberg 7,8 98 København 7,6 Indekset bygger på et udtræk i facilitetsdatabasen den 28. september Idrættens Analyseinstitut 31

32

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Indb. pr. facilitet (Horsens)

Indb. pr. facilitet (Horsens) Fritid BBF Sagsbehandler: Henrik Koch Rasmussen Sagsnr. 18.14.00-S49-1-18 Dato:12.2.2018 Notat, udtræk undersøgelser Facilitetsdatabasen 2017 Facilitetstype Antal anlæg Indb. pr. (Horsens) Indb. pr. (landsgennemsnit)

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015 Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion 15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Faktaark til RKI analyse

Faktaark til RKI analyse Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010 Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013 jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179

Læs mere

Region Hovedstaden. Kommune

Region Hovedstaden. Kommune Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88

Læs mere

Geografisk indkomstulighed

Geografisk indkomstulighed Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet

Læs mere

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer. 3. Asylkontor Til Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene 29. september 2019 Kommunekvoter for 2020 Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Experians RKI-statistik, august 2019

Experians RKI-statistik, august 2019 Experians RKI-statistik, august 2019 Statistikken viser udviklingen i RKI-registret i perioden: juli 2016 juli 2019 1 Experian Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx Dimittendundersøgelse for XXXe Kære XXX XXXuddannelsen i xxx Du dimitterede fra UCL XXXuddannelsen i mm.åååå, og vi henvender os til dig, fordi vi som et vigtigt led i fortsat udvikling af uddannelsen

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN

Læs mere

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne Økonomisk analyse 1. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen sikrer n i yderområderne Danmark er på flere måder et stort

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Fravær fra danskundervisning Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 379.703 420.688 459.060 53.444 49.802 45.839 46.149

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 13. november 2017 J.nr. 2017-7140 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 18. oktober 2017 (alm.

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner

Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner 2018 Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner Side 2/7 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2017 Følgende tal er opgørelser over de registrerede

Læs mere

2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint

2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint Bilag 1 - December 2018: Tabel over antal personer, andel med x antal, gens. antal og udvikling siden nov 2017, samt vægtet gennemsnit Kommune personer Dagpengemodtagere, 6-9 mdr. Jobparate kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Økonomisk analyse 26. februar 2019

Økonomisk analyse 26. februar 2019 Økonomisk analyse 26. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen understøtter beskæftigelsen for de ufaglærte og faglærte

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012 37.383 37.383 35.261 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 72.644 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 53.444 49.802 45.839 46.149 47.913 52.807 59.176 56.703 63.216 127.691

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017 Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj

Læs mere

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017 Nøgletal for Joblog Af nedenstående figur 1 og tabel 1 fremgår dækningsgraden for Joblog blandt dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Læs mere

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33% 21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige(brutto) inden for

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00

Læs mere

Detailhandels-arbejdssteder

Detailhandels-arbejdssteder ANALYSE Detailhandels-arbejdssteder Der er sket en væsentlig ændring i antallet af butikker i landets kommuner de senere år, men udviklingen har været temmelig ujævn. Hvis vi ser på yderpunkterne, dvs.

Læs mere

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641

Læs mere

CFU s Lønkort for staten pr. 1/

CFU s Lønkort for staten pr. 1/ Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/10-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere